Supplerende materiale om brugen af hash



Relaterede dokumenter
Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

En forklaringsmodel V/ Thomas Lundquist & Dan Ericsson

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Hund - Kend dine evner.

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

STRESS. En guide til stresshåndtering

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Information til unge om depression

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Når det gør ondt indeni

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Hamiltons Depressionsskala

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Unge, rusmidler og psykiske problemer

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

INFORMATION TIL FORÆLDRE

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Opfølgningsspørgeskema

BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Stress, konflikt og udfordrende adfærd

INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

INFORMATION TIL FAGFOLK

SCL R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

INFORMATION TIL FAGFOLK

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Omsorg, sorg og krise

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

Vigtigt viden om dine kropsreaktioner

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

At tale om det svære

Råd til håndteringen af stress.

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Den Motiverende Samtale 13. November V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne

Den pårørende i fokus

Identifikation af højrisikosituationer

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Flygtninge med traumer

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Bipolar affektiv lidelse

Transkript:

Supplerende materiale om brugen af hash

Om hash 66 Den konstante påvirkethed THC, det aktive stof i cannabis, binder sig til hjernens fedtvæv og påvirker psyken i løbet af udskillelsesprocessen på ca. 6 uger (5-8). Ved et forbrug på 2-3 gange om ugen, og derover, vil man fremtræde i en tilstand af konstant påvirkethed 67, og en række af ens tankemæssige funktioner vil køre med nedsat evne. Ilttilførslen til hjernen reduceres med op til 11 %. Man oplever ikke nødvendigvis selv dette stemningsskifte og den nedsatte funktionsevne. Efter et massivt forbrug vil tilstanden med ruspåvirkningen være den tilstand, man oplever sig normal i. I rusen opleves energi og mere tankeklarhed, da man her løfter sig fra det konstant sænkede niveau. Jo mere, man ryger, jo kortere varer den akutte rus, og man må derfor øge sit forbrug. Psykiske og sociale skadevirkninger Brug af hash kan medføre vrangforestillinger panik-reaktioner akutte psykotiske reaktioner flashback reaktioner Hash er et sløvende rusmiddel, der nedsætter reaktionsevnen hæmmer indlæringsevnen hæmmer hukommelsen svækker evnen til at koordinere bevægelser nedsætter ens sproglige formåen nedsætter evnen til refleksion nedsætter tankefleksibiliteten nedsætter evnen til helhedstænkning svækker ens situationsfornemmelse (se nedenstående for uddybning) De påvirkede tankemæssige evner Ovenstående fremstår ofte som et mønster, der præger ens måde at være i verden på. Verden kan opleves som en glasklokke. Genoptræning er mulig.

1. Den sproglige formåen Man kan have en tendens til at tænke mere konkret og evnen til at tænke abstrakt mindskes. Det kan være vanskeligt at forholde sig til sine følelser og svært at beskrive og forklare dem for andre. Det kan derfor være svært at indgå i sociale sammenhænge med andre. 2. Erfaringsevne Det kan være svært at lære af sine erfaringer, og man oplever derfor at handle på den samme måde igen og igen. Det kan være svært at ændre sin adfærd, da man kan have svært ved at analysere de uhensigtsmæssige situationer, man ender i. 3. Tankefleksibilitet Ens evne til at være opmærksom og koncentreret mindskes. Det kan fx være svært at lytte og tænke samtidig og derfor svært at indgå i dialog med andre. Ofte kan man have en tendens til at tale i forudfattede meninger samtidig med, at man ikke rigtig lytter til de andre. Man får nemt en oplevelse af at blive misforstået og kan have en tendens til at isolere sig fra sine omgivelser. 4. Korttidshukommelse Ens tidsfornemmelse mindskes. Man kan have svært ved at holde den røde tråd i en samtale og glemmer nemt aftaler, fordi man ofte lever her og nu. 5. Helhedstænkning/kombinationsevne (bevidsthed og identitet) Det kan være svært at udskille det væsentlige i en sammenhæng, forholde sig til tidligere erfaringer samt at sætte alle oplysninger ind i en struktureret sammenhæng. Man kan derfor nemt komme til at føle sig anderledes end andre. 6. Orientering/situationsfornemmelse Både det konkrete (fx geografi) samt det mellemmenneskelige plan svækkes af, at det kan være svært at aflæse fx relationer og udtryk hos andre og at skabe rutiner i sit daglige liv. Ens evne til at planlægge mindskes, og det kan være svært at overskue sin hverdag. Strukturen i hverdagen mindskes. 7. Helhedstænkning Evnen til at skabe sammenhæng i og billeder på de ting, man oplever i livet samt lagre disse i hukommelsen, svækkes. Det kan være svært at huske navne, at huske rutiner i dagligdagen samt indlære nye ting. Ting, man ellers plejer at kunne gøre, kan synes uoverskuelige bare at købe ind og gøre rent bliver vanskeligt. De mellemmenneskelige relationer kan også lide under dette, da man ikke altid føler sig tryg i sociale sammenhænge. Mønsteret opsummeret omhandler fx følgende: Jeg kan stoppe, men jeg vil ikke Mange færdige svar (forudfattede meninger) Man mister tråden Mange ting i gang, men ingenting sker, eller de kan være svære at fuldføre Omgivelserne har ikke ens store interesse

Ingen tidsfornemmelse Glemmer aftaler Manglende struktur og planlægning Man ændrer langsomt sin tilgang til verden. Ens forståelse og adfærd ændres, næsten uden man opdager det. Når man ofte ryger hash, vil man sjældent forbinde tilstanden af konstant påvirkethed med hashen. Kun den akutte rus forbindes med hashen, og da man ofte føler sig mere klar i hovedet under den akutte rus, ser man ikke nødvendigvis nogen grund til at stoppe med at ryge. Når/hvis man alligevel beslutter sig for at stoppe med at ryge, er det vigtigt at kende til de abstinenssymptomer, man blandt andet vil kunne opleve. Ligeledes er det vigtigt at vide, at der vil være en periode, hvor man oplever at fungere dårligere, end mens man røg. Afgiftningssymptomer Kvalme, ondt i maven Snue, løbende næse Ondt i muskler Søvnforstyrrelser Svedeture (kold/varm) Forøget drømmeaktivitet Hovedpine/tandpine Forøget følsomhed Ude af stand til at distancere sig fra problemer (man fanges ind i dem) Følelse af ensomhed og isolation Frustration Angst og paranoia Ulyst (til flere ting, fx at spise) Træthedsfornemmelse Rastløshed Nervøsitet Irritabilitet Sænket stemningsleje (kan opleves depressivt)

Hash og de kognitive/tankemæssige funktioner Ved at læse nedenstående, kan du danne dig et billede af hvor meget, hash har nedsat din funktionsevne. Sæt kryds, hvor du har mærket til en funktionsnedsættelse. Sæt to krydser, hvor du finder nedsættelsen særlig alvorlig. Funktion Beskrivelse Sæt kryds Rent sprogligt Drage korrekte beslutninger Fleksibilitet i tankegangen At du er blevet dårligere til at finde ord for det, du vil sige, og at andre har svært ved at forstå, hvad du mener At du selv får sværere ved at forstå, hvad du mener At du oplever dig selv som afskåret fra omverdenen At du føler dig ensom At du bliver misforstået At du er blevet dårligere til at vurdere, hvad du siger, og hvordan du opfører dig At du gentager fejl uden at kende årsagen At du ikke længere tager dig af de fejl, du begår At du føler tomhed og tristhed til daglig At du føler dig utilstrækkelig og mislykket At du ikke kan gøre flere ting samtidig uden at tabe tråden At du er blevet mere ensidig At du har svært ved at fokusere din opmærksomhed At du har problemer med at fastholde koncentrationen At du ikke lytter så meget til, hvad andre synes At du har svært ved at diskutere på en frugtbar måde At du og dem, du ryger med, taler til og ikke med hinanden Hukommelsen Tænke i helheder At du let taber tråden, når du taler At du glemmer aftaler, tider, møder o.l. At du har svært ved at vurdere tiden At du har svært ved at planlægge flere dage ud i fremtiden At du har fået sværere ved at læse bøger At du sjældent ændrer din mening, moral eller vurdering

At du får stadig sværere ved at sortere al information At du får stadig sværere ved at skille væsentlig information ud At du får stadig sværere ved at forstå nuancerne i informationen At du har svært ved at føle dig som deltager At du opfatter det, som om du lever et alternativt liv (uden for samfundet) At du har følelsen: Jeg er anderledes, jeg er ikke som de andre, jeg er unik At du har en voksende følelse af, at du ikke kender dig selv Orientering i rummet At du ikke lægger mærke til, hvad der sker i dine omgivelser At du har svært ved at skabe dag- og ugerutiner At du ikke lægger mærke til skift i årstiderne At du ikke er så interesseret i, hvad der sker omkring dig At du ikke bemærker, at tiden går At du ikke er optaget af relationer mellem mennesker At du ikke planlægger/strukturerer din dag Hukommelse for helheder At du har svært ved at fastholde nyerhvervede færdigheder At du har svært ved at huske, hvilke relationer, forskellige personer har til hinanden At du har svært ved at huske rutiner At du bliver tiltagende usikker på, hvordan du skal opføre dig

Mange hashrygere oplever... Når du lige har røget Hvis du ryger ofte Reaktionstid forlænget med 20-70 % Forandret EEG-mønster ved døsighed og søvnighed Forandring af måden at tænke på Panikreaktioner Forbigående hukommelsesforstyrrelser Forringet korttidshukommelse Tiden opleves længere eller kortere Tidsrækkefølgen i tankerne brydes Forringet evne til problemformulering og begrebsdannelse Forringet opmærksomhedsfunktion Forstyrrelser i impulskontrol Afbrydelser i den normale pubertetsudvikling Passiv adfærd Formindsket seksualdrift Ændret søvnrytme Hovedpine Nedsat blodomløb i hjernen Forringet tænkeevne Hurtige skift og afbrydelser i tankemønstret Nedsat koncentration Nedsat indlæringsevne Nedsatte verbale evner Nedsat evne til at tænke i helheder Nedsat korttidshukommelse Ændret oplevelse af tid Passivitet Nedsat ansvarlighedsfølelse Øget følsomhed Følelse af meningsløshed Abstinenser i form af uro, søvnvanskeligheder, snue m.m. 69 Med inspiration fra Lundqvist, T. og Ericsson, D. : Ud af hashmisbrug: en ambulant behandlingsmodel. Oversat af H. Juel Jensen og J. May, Schønberg, 1999

Abstinenssymptomer Symptomområde Symptom Genkendeligt sæt kryds Stemning Adfærd Fysisk Irritation Nervøsitet Depression Vrede Stærk trang til hash Rastløshed Problemer med søvn Mangel på appetit Mærkelige drømme Særlig meget appetit Voldelige udbrud Hovedpine Rystelser Tilstoppet næse Svedeture Hedeture Feberagtig Tynd mave Kvalme Muskelsammentrækninger Kuldefornemmelse Hikke

Ændringscirklen Ændret adfærd HOLDNINGSÆNDRINGER Forbereder ændring Overvejer ændring Påbegynder ændring Vedligeholder ændring Tilbagefald ADFÆRDSÆNDRINGER Førovervejelser om ændring

Undersøgelse af fordele og ulemper Emne : Fortsat hashrygning Fordele Emne (modsat): Ingen hashrygning Fordele Ulemper Ulemper

Hvad går gennem hovedet på dig? Tanker Hvad mærker du i kroppen? Krop Følelser Hvad føler du? Adfærd Hvordan handler du?

Dagbog over trang 80 Dato /tid Situation, tanker og følelser Intensitet af trang (0-100) (0-10) Varighed Hvordan håndterede jeg trangen? Eksempel Torsdag kl. 18.30 Skændes med kæresten Han er en idiot Ked af det, vred 76 30 minutter Ringede til veninde og snakkede om det

Kontroller trangen Hvilke 5 faktorer (mennesker, steder, ting) er de stærkeste til at give dig hashtrang? Hvilke aktiviteter har du gode erfaringer med kan aflede din trang? (Beskriv op til 5 forskellige aktiviteter)

Mine støttepersoner Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon: Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon: Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon: Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon: Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon:

De tre faser de første 6 uger efter rygestop Følgende gennemgang skal forstås som en bred ramme, som er baseret på de lighedspunkter, der ses, fra hashryger til hashryger. Det er derfor ikke ens for alle, og der kan forekomme variation i intensitet og grad af de symptomer, man oplever. Ligeledes skal faserne også ses som varierende i tid fra person til person. Fase 1 frem til 12. dagen efter ophør I denne første periode vil det være normalt at opleve: kolde og varme svedeture, muskelsmerter, snue, søvnforstyrrelser, hovedpine, forøget drømmeaktivitet (herunder mareridt), tiltagende modvilje, øget følsomhed, uformåen i at holde problemer på afstand, følelse af forladthed og isolation, tankemylder/oplevelse af at blive skør (fx med angst eller når situationer opleves som uoverskuelige) Man kommer nemt til at forbinde disse symptomer med en normalsituation uden hash dvs. et liv, som ikke synes videre tiltalende. Ubehaget og angsten knyttet til denne periode kan ofte forårsage tilbagefald. Efter cirka en uge vil ubehaget og angsten opleves som stærkere end den motivation, man oprindeligt oplevede med hensyn til at komme ud af sit forbrug, og det kan være svært at holde fast i ønsket om at blive stoffri. En stor del af det aktive stof, THC, udskilles, og man oplever ikke længere den beroligende effekt, som tilstanden af konstant påvirkethed plejer at give en. Tilbagefald ses ofte i denne periode, og det er vigtigt at være indstillet på at lære af disse, hvis de skulle forekomme. Fase 2 fra 12. dagen til 21. dagen I denne periode er det normalt at opleve følelser som: ensomhed, isolation, forladthed, stærk glæde, øjeblikke af opstemthed, ængstelighed, bekymring.

Det kan være svært at forstå og/eller håndtere følelserne. Først cirka 3 uger efter ophør med rygning vender denne evne langsomt tilbage. Denne 2. fase kan være svær at orientere sig i, da man oplever mange nye følelser og begynder at orientere sig mod verden på en ny måde. I denne periode er det normalt at opleve konflikter med ens nære, da de også ofte lægger mærke til, at man ændrer sig. Det er en god ide at være opmærksom på og måske skrive de ændringer ned, man oplever. Tågen letter langsomt, og man vil stadig være præget af søvnforstyrrelser, men få nemmere ved at koncentrere sig. Fase 3 21. dagen til?... Hukommelsen vil i denne periode være bedret, og angsten vil begynde at klinge af. Tidsopfattelsen er ved at forandre sig, og man kan have en fornemmelse af ikke at udvikle sig hurtigt nok. Det er vigtigt at have tålmodighed og tage ét skridt ad gangen. I denne periode er det normalt at opleve: stoftrang, øget følsomhed, øget nærtagenhed, usikkerhed, gryende mere sikker fornemmelse af dig selv Generelt kan det være vigtigt, når man oplever trang, at tjekke simple ting, som fx: Har jeg fået nok at drikke i dag, Er det fordi, jeg er sulten, Er det fordi, jeg lige er kommet fra sport, og min krop er fysisk træt o.l.. Dette, fordi man som misbruger kan have svært ved at aflæse almindelige fysiske signaler og derfor nemt kan komme til at forveksle helt naturlige signaler med trang.

Grafisk fremstilling af afgiftningsfasen ved hash Kurven er her fremstillet mere kantet, end den opleves i virkeligheden, og varierer fra person til person. 100 THC % Tristhed / angst % Tankevrimmel 50 0

Dette hæfte er udgivet med tilladelse fra Københavns Kommune Hash- og Kokainprojektet, Projektleder Christian Solholt Anne Sofie Holmgaard Brønden Anne Vedel Howard Peter Petrovics Revideret af Anne Sofie Holmgaard Brønden Anne Vedel Howard Peter Petrovics 3. reviderede udgave Copyright 2007, Københavns Kommune (februar 2010)

GENTOFTE KOMMUNE