Citronen Fjord basemetal projektet. Tilladelse 2007/02. Rettighedshaver Bedford (Nr. 3) Limited (fuldt ejet af Ironbark Zinc Limited)

Citronen Fjord basemetal projektet Tilladelse 2007/02 Rettighedshaver Bedford (Nr. 3) Limited (fuldt ejet af Ironbark Zinc Limited) VURDERING AF DEN SAMFUNDSMÆSSIGE BÆREDYGTIGHED 2015 8. rev. udgave

Udarbejdet af Ironbark Zinc Limited Level 1 350 Hay Street Subiaco 6008 Western Australia Tel.: + 61 8 6461 6350 og Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Danmark Tel: + 45 4348 6060 REV. NR. UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE AF REVISIONEN 01 Maj 2014 Rapportudkast fremsendt til MIMR til revision (engelsk) 02 Juni 2014 Rapportudkast fremsendt til MLSA (engelsk, dansk, grønlandsk) 03 Oktober 2014 Indgivet som del af licensansøgning på engelsk, dansk og grønlandsk. 04 Februar 2015 Genfremsendt med RM's kommentarer 05 Marts 2015 Genfremsendt med RM's kommentarer 06 April 2015 Genfremsendt med RM's kommentarer 07 Maj 2015 Genfremsendt med RM's kommentarer 08 Maj 2015 Fremsendelse til offentlig høring med DEAH's kommentarer inkorporeret

Indhold 1 IKKE-TEKNISK RESUME 1 1.1 Oversigt over fordelene (positive påvirkninger) for Grønland 2 1.2 Formålet med VSB 3 1.3 Strategi og metode 3 1.4 Påvirkningsanalysemetode 3 1.5 Lovgivning 4 1.6 Projektbeskrivelse 4 1.6.1 Forarbejdning af mineraler 5 1.7 Undersøgelsesområde 6 1.8 Beskrivelse af udgangspunktet for de samfundsmæssige forhold 6 1.8.1 Demografisk profil 6 1.8.2 Kulturværdier og naturressourcer 6 1.8.3 Turisme 7 1.8.4 Samfundsøkonomiske forhold 7 1.8.5 Uddannelse 7 1.8.6 Sundhedsvæsnet 7 1.9 Potentielle påvirkninger 8 1.9.1 Beskæftigelse 8 1.9.2 Industri og handel 10 1.9.3 Transport af medarbejdere 11 1.9.4 Konflikter og synergier med andre sektorer 11 1.9.5 Lønløft 11 1.9.6 Skatter og indtægter 12 1.9.7 Uddannelse 12 1.9.8 Eksisterende infrastruktur og offentlige serviceydelser 12 1.9.9 Demografi og befolkning 13 1.9.10 Sociale konflikter 13 1.9.11 Udsatte grupper 13 1.9.12 Kriminalitet 14 1.9.13 Arbejdsmiljø og risiko for ulykker 14 1.9.14 Helbred - folkesundhed 14 1.9.15 Kultur- og naturværdier 15 1.9.16 Kumulative påvirkninger 15 1.10 Oversigt over påvirkninger 15 1.11 Forslag til afhjælpende foranstaltninger 18 1.12 Inddragelse af offentligheden 23

2 INDLEDNING 24 2.1 Målsætningen med VSB 24 2.2 Baggrund 24 2.3 Undersøgelsesområdet og tidsmæssige afgrænsning 25 3 POLITISKE, LOVGIVNINGSMÆSSIGE OG ADMINISTRATIVE RAMMER 26 3.1 Den generelle politiske situation i Grønland 26 3.2 Retsgrundlag 26 3.2.1 Grønlandsk ret 26 3.2.2 Bekendtgørelser om arbejdsmiljø af relevans for projektet 29 3.2.3 Lovforslag til ændring af Lov om indkomstskat 29 3.2.4 Skatter og indtægter 30 3.2.5 Licensafgift 30 3.2.6 Skatteregler 30 3.2.7 Nationale retningslinjer af betydning for projektet 33 3.3 Internationale unioner og konventioner 34 3.3.1 Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner 34 3.4 Nationale og internationale retningslinjer for vurdering af samfundsmæssige bæredygtighed 34 3.5 Nationale strategier 35 3.5.1 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 35 3.5.2 Beskæftigelsesstrategi 2015-2017 37 4 PROJEKTBESKRIVELSE 38 4.1 Generel beskrivelse af området 38 4.2 Minedrift og malmbehandling 38 4.3 Mineaffaldsmateriale 39 4.4 Gråbjerg 39 4.5 Havnefaciliteter 40 4.6 Fragt 40 4.7 Adgang til området 42 4.8 Understøttende infrastruktur 43 4.8.1 Energi og brændstof 43 4.8.2 Administrations- og minebygninger 44 4.8.3 Indkvartering 44 4.8.4 Varme-, ventilations- og klimaanlæg 44

4.8.5 Håndtering af husholdnings- og industriaffald 44 4.8.6 Arbejdsmiljøforvaltning 45 4.8.7 Beredskab 45 4.8.8 Personale 45 4.9 Anlæg 45 4.10 Beskrivelse af de planlagte transportruter (varer og personale) 45 4.11 Evaluering af yderligere forarbejdning 46 4.11.1 Zinkmarkedet og salgsbetingelser for koncentrater 47 4.11.2 Sekundær forarbejdning på stedet 47 4.11.3 Udvælgelse af processer 48 4.11.4 Sammenligning af processer 50 4.11.5 Estimat af kapitalomkostninger 50 4.11.6 Driftsomkostninger 51 4.11.7 Risici 51 4.11.8 Konklusion 52 5 TILGANGE OG METODER 53 5.1 VSB-team 53 5.2 Tilgang til VSB 53 5.2.1 Generel tilgang 53 5.2.2 Tilgang til scopingfasen 54 5.3 Undersøgelsesområde og tidsmæssige afgrænsninger 54 5.4 Referenceundersøgelse 55 5.5 Dataindsamling og undersøgelser på basis af sekundære data 55 5.6 Dataindsamling og undersøgelser på basis af primære kilder 55 5.6.1 Kvalitative metoder 55 5.6.2 Kvantitative metoder 56 5.7 Konsekvensanalysemetoder 56 5.8 Afhjælpende foranstaltninger og foranstaltninger til maksimering af fordele 58 6 SOCIALE OG ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR 59 6.1 Indledning 59 6.2 Demografisk profil 59 6.2.1 Befolkning 60 6.2.2 Etnisk sammensætning 62 6.2.3 Arbejdsstyrkens størrelse 62 6.2.4 Migration 63 6.2.5 Migration mellem kommuner og internt i kommuner 64

6.3 Sociale og kulturelle trivselsindikatorer 65 6.3.1 Husstandssammensætning 65 6.3.2 Vigtige varer og tjenesteydelser 66 6.3.3 Vigtige værdier 66 6.3.4 Sprog 67 6.3.5 Brugen af naturressourcer 67 6.3.6 Hjemløse og kriminalitet 69 6.4 Samfundsøkonomiske aspekter 71 6.4.1 Personlig indkomst 71 6.4.2 Leveomkostninger 73 6.4.3 Erhvervsstruktur i den offentlige og private sektor 74 6.4.4 Beskrivelse af den eksisterende arbejdsmarkedsstruktur 75 6.4.5 Uddannelsesniveau 78 6.4.6 Samfundsstruktur 80 6.4.7 Offentlige myndigheder, der dækker det danske rigsfællesskab 83 6.4.8 Transportfaciliteter og infrastruktur 85 6.5 Sundhed 86 6.5.1 Folkesundhed 86 6.5.2 Udsatte grupper 87 6.5.3 Sundhedsstrategier 89 7 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER OG MAKSIMAL UDVIKLING AF MULIGHEDER OG AFHJÆLPNING AF NEGATIVE PÅVIRKNINGER 91 7.1 Oversigt over fordele for Grønland 93 7.2 Økonomisk miljø 97 7.2.1 Beskæftigelse 97 7.2.2 Erhvervsliv 102 7.2.3 Levering af servicetilbud til indkvarteringen 105 7.2.4 Konflikter og synergier med andre sektorer 108 7.2.5 Lønløft 109 7.2.6 Skatter og indtægter 110 7.3 Uddannelse og træning 113 7.3.1 VURDERING 114 7.4 Offentlige tjenesteydelser og infrastruktur 115 7.4.1 eksisterende infrastruktur 115 7.4.2 VURDERING 116 7.4.3 Offentlige tjenesteydelser 116 7.4.4 Opgaver for politiet 117 7.4.5 Arbejds- og opholdstilladelser 117 7.4.6 Sundhedsvæsen 117 7.4.7 VURDERING 117 7.5 Sociale aspekter 118 7.5.1 Demografi og befolkning 119 7.5.2 VURDERING 119

7.5.3 Sociale konflikter 119 7.5.4 Udsatte grupper 121 7.5.5 Vurdering af potentiel kriminalitet ved mineområdet 121 7.6 Sundhed 122 7.6.1 Arbejdsmiljø og risiko for ulykker 122 7.6.2 De mineansattes sundhed 125 7.6.3 Folkesundhed og livskvalitet 126 7.7 Kultur- og naturværdier 126 7.7.1 Steder af bevaringsværdig eller kulturel betydning 127 7.7.2 Adgang til naturområder 128 7.8 Kumulative påvirkninger 128 8 UDKAST TIL OVERVÅGNINGSPLAN OG UDKAST TIL EVALUERINGSPLAN 134 9 INDDRAGELSE AF OFFENTLIGHEDEN 139 9.1 Indledning 139 9.2 Oversigt over inddragelse af interessenter 2010 139 9.3 Oversigt over deltagende interessenter 2014 140 10 REFERENCER 144 Figurer Figur 1-1 Risikovurderingskoder... 16 Figur 4-1 Grundlæggende procesflowdiagram... 39 Figur 4-2 Sejlrute fra Island til Grønland (MT Højgaard, juni 2014).... 41 Figur 4-3 Omtrentlig sejlrute Grønlands nordkyst.... 42 Figur 4-4 Smelterkapacitet. (Kilde: CRU Zinc Outlook oktober 2013)... 47 Figur 5-1 Risikovurderingskoder... 57 Figur 6-1 Kort over Grønland med kommuner og de vigtigste byer... 59 Figur 6-2 Den samlede befolkning i Grønland 2003-2013... 60 Figur 6-3 Befolkningen fordelt på kommuner i juli 2013... 61 Figur 6-4 Tendenser i befolkningstal og fremskrivning af befolkningstallet fra 1990 til 2040... 61 Figur 6-5 Arbejdsstyrkens fordeling på køn og alder i Grønland i 2013... 63 Figur 6-6 Flytning til og fra Grønland mellem 2003 og 2012... 64 Figur 6-7 Antal personer, der er registreret uden adresse... 69 Figur 6-8 Kriminallovsovertrædelser... 70 Figur 6-9 Hyppigste kriminallovovertrædelser i 2012... 71 Figur 6-10 Gennemsnitlig husstandsindtægt før skat i Grønland og alle kommuner... 72 Figur 6-11 Gennemsnitlig personlig indtægt fordelt i procent af befolkningen i DKK, 2012... 72 Figur 6-12 Omsætning pr. sektor i Grønland i 2011... 74 Figur 6-13 Uddannelsesprofil på ISCED-2011-niveau kønsopdelt mellem 2002-2012... 79 Figur 6-14 Fordeling af det offentlige kapitalforbrug i Grønland fra 2006 til 2015... 81 Figur 6-15 Antal rapporterede TB-tilfælde i Grønland, 2008-2012... 87

Figur 6-16 Selvmord, kønsopdelt, 2002-2011... 88 Tabeller Tabel 1.1 Oversigt over påvirkningsmatrisen... 17 Tabel 3.1 De vigtigste love for Citronen Fjord-projektet... 27 Tabel 3.2 Bekendtgørelser om arbejdsmiljø af relevans for projektet... 29 Tabel 3.3 Oversigt over indkomstskatterater i de forskellige kommuner... 32 Tabel 3.4 Grønlandske nationale retningslinjer... 33 Tabel 3.5 Relevante internationale aftaler og konventioner... 34 Tabel 4.1 Input- og output-sammenligning af sekundære procesalternativer... 50 Tabel 4.2 Sammenligning af kapitalomkostninger ved sekundære procesalternativer... 50 Tabel 4.3 Sammenligning af driftsomkostninger ved sekundære procesalternativer... 51 Tabel 6.1 Etnisk sammensætning ud fra fødested pr. juli 2013, opdelt i kommuner... 62 Tabel 6.2 Flytning inden for kommuner i 2012... 65 Tabel 6.3 Antal husholdninger og beboere i Grønland jan. 2013... 66 Tabel 6.4 Forbrugerprisindeks (2008=100) pr. varegruppe og tidspunkt... 73 Tabel 6.5 Gennemsnitligt antal ansatte pr. måned pr. hovedsektor i Grønland i 2011... 75 Tabel 6.6 Gennemsnitlig arbejdsløshed fordelt på køn og kvartal I 2011... 76 Tabel 6.7 Det gennemsnitlige antal ledige pr. måned fordelt på uddannelse og køn i 2008... 77 Tabel 6.8 Personer, som har påbegyndt og afsluttet uddannelse i 2005 og 2011... 78 Tabel 6.9 Antal universitetsansøgere i 2011 og 2013... 79 Tabel 6.10 Antal rapporterede tilfælde af gonoré og klamydia i Grønland i 2012... 87 Tabel 6.11 Opfattelse af sociale problemer blandt voksne grønlændere... 88 Tabel 6.12 Abortrater i Grønland i 2012... 89 Tabel 7.1 Risikovurderingsmatrise... 91 Tabel 7.2 Vurderingsoverblik... 94 Tabel 7.3 Jobkategorier i projektet, funktioner, antal på stedet og samlet antal... 98 Tabel 7.4: Antal ansatte pr. år og forventet andel af lokale ansatte... 99 Tabel 7.5 Vurdering af projektets påvirkning på beskæftigelsen i Grønland... 101 Tabel 7.6 Nødvendigt udstyr og materiale til projektet... 104 Tabel 7.7 Vurdering af projektets påvirkning på det grønlandske erhvervsliv... 107 Tabel 7.8 Vurdering af projektets påvirkning på konflikter og synergier med andre sektorer... 109 Tabel 7.9 Vurdering af projektets indflydelse på lønninger... 110 Tabel 7.10 Oversigt over forventet personindkomstskat i anlægsfasen.... 110 Tabel 7.11 Oversigt over forventet virksomhedsskat og personindkomstskat gennem 14 års drift... 110 Tabel 7.12 Estimeret antal ansatte, forventede lønudgifter og forventede indkomstskatter i anlægsperioden... 111 Tabel 7.13 Estimeret antal arbejdere, forventede lønudgifter og forventede indkomstskatter i løbet af driftsperioden... 111 Tabel 7.14 Vurdering af projektets indflydelse på Grønlands indtægter fra skatter og indkomst... 112 Tabel 7.15: Antal personer med en uddannelse inden for udvalgte områder, 2012... 113 Tabel 7.16 Vurdering af projektets påvirkning på uddannelse og oplæring... 114 Tabel 7.17 Vurdering af projektets påvirkning på infrastruktur... 116 Tabel 7.18 Vurdering af projektets påvirkning på offentlige tjenester... 118 Tabel 7.19 Vurdering af projektets påvirkning på demografi og befolkning... 119 Tabel 7.20 Vurdering af mulige sociale konflikter... 120 Tabel 7.21 Vurdering af projektets påvirkning på udsatte grupper... 121 Tabel 7.22 Vurdering af potentiel kriminalitet på minestedet... 122 Tabel 7.23 Vurdering af arbejdsmiljø og risiko for uheld... 124 Tabel 7.24 Vurdering af projektets påvirkning på de ansattes helbred... 125 Tabel 7.25 Vurdering af projektets påvirkning på folkesundhed og livskvalitet... 126 Tabel 7.26 Vurdering af projektets påvirkning på steder af monumental og kulturel betydning... 127

Tabel 7.27 Vurdering af projektets påvirkning på naturområder... 128 Tabel 7.28 Vurdering af projektets påvirkning på akkumulerende påvirkninger... 129 Tabel 7.29 Oversigt over påvirkninger, foreslåede afhjælpende foranstaltninger og påvirkning efter afhjælpning (Udkast Benefit og Impact Plan)... 130 Table 9.1 Oversigt over de interessenter, der var involverede i oktober 2010... 140 Table 9.2: Overblik over involverede interessenter i 2014... 142 Bilag Bilag 1 Resume af VSB vedr. Offentlig deltagelse (Udkast) feb. 2011.... 147 Bilag 2 Invitation til interessent-engagement i 2014.... 151 Bilag 3 Detajerede svar fra interessent-involvering i 2014.... 153

Definitioner og forkortelser Formulering eller forkortelse APP AVATAQ Baggrundsundersøgelse BAT BIP DKK DWT EIA FIFO GE Grønlandsk arbejdsstyrke GWQG HIV/AIDS HMS HR HSEC IBA ICC ICMM IFC ILO Inuit IUCN KANUKOKA KNAPK LHD Forklaring Forening af lokale fiskere og fangere Grønlands natur- og miljøorganisation Baggrundsundersøgelse, der beskriver de samfundsøkonomiske og sociale forhold i området/områderne, der potentielt kan blive påvirket af projektet, før projektet realiseres. Undersøgelsen anvendes til at identificere den forventede påvirkning af mineprojektet. Bedst tilgængelige teknik Plan for fordele og påvirkninger (BIP) En plan for de foreslåede initiativer til realisering og optimering af projektets fordele samt minimering eller afbødning af de negative konsekvenser. Udgangspunktet for forhandlingerne om aftalen om påvirkninger og fordele (Impact Benefit Agreement (forkortet IBA)), vil være et udkast til en plan for fordele og påvirkninger. Den endelige BIP-plan indarbejdes i en IBA. Danske kroner Dødvægttonnage Dødvægttonnage er et skibsteknisk mål for et skibs last, af gods, brændstof, proviant, passagerer osv. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Fly-In-Fly-Out (til- og fra rejse ved turnusordning) Grønlands Erhverv Arbejdsstyrke fra Grønland (arbejdsstyrke, som bor permanent på Grønland) Grønlandske retningslinjer for vandkvalitet HIV/AIDS Separator af tungt materiale Menneskelige ressourcer (personaleadministration) Sundhed, sikkerhed, miljø og lokalsamfund Aftale om påvirkninger og fordele Inuit Circumpolar Council (en ikke-statslig organisation, der repræsenterer inuitter i de arktiske områder) International Council on Mining and Metals (Det Internationale Råd for Minedrift og Metal) International Finance Corporation (Den Internationale Finansieringsinstitution) International Labour Organization (Den Internationale Arbejdsorganisation) Indfødt/lokal etnisk befolkning i Arktis International Union for Conservation of Nature (Den Internationale Union for Natur- og Ressourcebevarelse Kommunernes Landsforening i Grønland Sammenslutning af fiskere og fangere i Grønland Gummiged

Lokal arbejdskraft MARPOL RD RM RS MIMR/MILT MLSA MMU NUSUKA Naalakkersuisut OHS PAARISA PFA RAL ROM SIA SIK SISA SLiCA SOLAS STD SU TB TEU ToR TPA UNESCO VSB Q&A Grønlandsk arbejdskraft Havforurening International konvention for forebyggelse af forurening fra skibe 1973/1978 Råstofdepartementet Råstofmyndigheden Råstofstyrelsen Ministry of Industry and Mineral Resources (Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked) i dag Ministry of Industry, Labour and Trade (Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel) Mineral Licence Safety Authority (Råstofstyrelsen) Mobile Mixing Unit (mobil blandeenhed) En grønlandsk arbejdsgiverforening Grønlands regering Occupational Health and Safety (arbejdsmiljø) Styrelsen for sundhed og forebyggelse i Grønland Dansk pensionskasse Royal Arctic Line A/S Run of Mine (minedrift) Social Impact Assessment (Vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB)) Sulinermik Inuussutissarsiutteqartut Kattuffiat (lønmodtagerorganisation i Grønland) Arbejdstagernes Pensionskasse Undersøgelse af levevilkår i Arktis Den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs Seksuelt overførte sygdomme (kønssygdomme) Lån til studerende Tuberkulose Twenty foot Equivalent Unit (tyvefodsækvivalentenhed) Terms of Reference (Kommissorium) Det dokument, der beskriver forventet fokus og plan for VSB-processen. Ton pr. år United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (FN s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab) Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Spørgsmål og svar

1 IKKE-TEKNISK RESUME Dette er det ikke-tekniske resume af Vurderingen af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) for Citronfjordsprojektet, der er fuldt ejet af Ironbark Ltd. Citronfjordsprojektet ligger i Peary Land inde i Nordøstgrønlands nationalpark. Citronfjorden ligger omkring 2.000 km nordnordøst fra Nuuk og 940 km fra Qaanaaq, som er den nærmeste grønlandske by. Der er desuden udarbejdet en separat VVM, Vurdering af Virkning på Miljøet. 1

1.1 Oversigt over fordelene (positive påvirkninger) for Grønland Værdi/fordel DKK (6.8 DKK =: 1 USD) Anlægsinvesteringer (CAPEX) Driftsomkostninger Indkomstskatter anlægsfasen Indkomstskatter - driftsfasen Selskabsskat driftsfasen 3,3 mia. 24 mia. 88 mio. 1,9 mia. 2,0-2,7 mia. Beskæftigelse grønlændere - anlægsfasen Beskæftigede grønlændere - driftsfasen Ansættelsesvilkår Uddannelse og træning 60 personer 235 personer ved år 5 423 personer ved år 7 Løn, udetillæg, rejsegodtgørelse (variabel % - hjem til Kangerlussuaq), uddannelse. Tidligt i den deltaljerede planlægning af projektet etableres i samarbejde mellem lokale myndigheder, uddannelsesinstitutioner og byggeentreprenører et præ-ansættelses- og et på-jobbetoplæringsprogram for de krævede jobkategorier under driftsfasen. Uddannelsesfaciliteter til underjordisk minedrift etableret med uddannelsesinstitutioner. Lærepladser. Forretningsmuligheder og virksomheder Mulighed for at byde på kontraktpakker for levering af varer og tjenesteydelser, herunder catering, rengøring, vask af tøj og lignende opgaver, levering af lokal mad. Mulighed for at byde på kontraktpakker for transport af varer og personale. Mulighed for kontrakter for lokale håndværkere, såsom tømrere, ingeniører, el-installatører mv. Mulighed for kontrakter for IT- og kommunikationstjenester. Potentielle muligheder for lokale brændstofleverandører (som Polaroil). Der vil være særlig fokus på brændstoftypen samt muligheder for transport af brændstof til området. Etablering af et forum med GE, Nusuka og kommunerne (erhvervsrådene). Dette forum vil blive brugt før og under udbudsproceduren til at levere oplysninger om og præcisere udbuddene. 2

1.2 Formålet med VSB Den overordnede målsætning med en VSB er at få identificeret og analyseret de mulige påvirkninger fra projektet og komme med anbefalinger for at få realiseret muligheder, som har udgangspunkt i en bæredygtig udvikling, såvel som at afbøde og mindske de negative påvirkninger. VSB-en bygger på en høj grad af inddragelse af interessenter. 1.3 Strategi og metode Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland fra november 2009 fra Råstofdirektoratet (BMP) er anvendt som reference for at etablere et minimums niveau for informationer, indhold og den generelle struktur af VSBredegørelsen. VSB-redegørelsen er udarbejdet på baggrund af en inddragende metode, som involverer interessenter igennem udarbejdelsen af VSB-en. VSB-en har identificeret potentielle påvirkninger fra projektet på værdsatte socio-økonomiske forhold. Alle relevante potentielle påvirkninger er identificeret i prioriteret rækkefølge efter de største bekymringer fra interessenter og myndigheder. For de potentielle påvirkninger, som blev identificeret, har VSB-en inkluderet evalueringen af (væsentlige) påvirkninger og forslag til reduktion af mulige negative påvirkninger. Desuden er den samlede påvirkning af afhjælpningsforanstaltninger blevet evalueret. Potentielle gevinster er identificeret, og hvor muligt er tiltag, der maksimerer de potentielle gevinster inkluderet. 1.4 Påvirkningsanalysemetode Vurderingen af påvirkningerne tager udgangspunkt i positive og/eller negative påvirkninger fra projektet på samfundsmæssige forhold og blev udarbejdet ved hjælp af en påvirkningsmatrix (se evt. afsnit 1.10). Påvirkningerne fra projektets aktiviteter og anlæg (såsom transport, forsyninger, drift af indkvarteringslejr, minen og forarbejdningsanlægget m.m.) på de socioøkonomiske og samfundsmæssige forhold (beskæftigelse, erhvervsliv, helbred, sårbare grupper, m.m.) er estimerede. I både anlægsfasen og i driftsfasen er så vidst muligt hver projektaktivitets positive og negative påvirkning på hvert af de samfundsmæssige forhold blevet estimeret og udstrækningen kvantificeret. For alle sandsynlige negative påvirkninger og som er tilstrækkelig væsentlige (på mellemhøjt og højt niveau) til at være en negativ påvirkning er der oplistede afhjælpningsforanstaltninger. Yderligere har man identificeret tiltag/foranstaltninger, som vil kunne medføre en positiv påvirkning. 3

1.5 Lovgivning Den primære lovgivning for projektet er Lov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven), som trådte i kraft den 1. januar 2010. 1.6 Projektbeskrivelse Det foreslåede Citronzinkprojekt (projektet) inkluderer udvikling, drift og endelig genindvinding af en zink- og blymine ved Citronfjorden i Peary Land, Grønland. Projektet omfatter brydning fra tre forekomster (både ved åben og underjordisk minedrift) med et lokalt forarbejdningsanlæg til at producere globalt salgbare mineralkoncentrater af zink og bly. Koncentraterne sendes fra Citronen til Island eller en anden nordeuropæisk havn og efterfølgende til en tredjeparts smelter. Ifølge tidsplanen er projektet 2 år under anlæg, og har en estimeret minedrift på minimum 14 år. Der er ingen eksisterende infrastruktur på stedet, og følgelig vil der være behov for etablering af al infrastruktur og tilhørende faciliteter som en del af projektet. Der vil blive anvendt et entreprenørfirma til bygge- og anlægsarbejdet, herunder også til at tilvejebringe udstyr og personale. Det foreslåede mineprojekt vil kunne bryde ca. 3,3 millioner tons malm om året fra de 3 forekomster: i begyndelsen 2 underjordiske miner og senere en åben mine. Der udvindes ca. 40 millioner tons med en gennemsnitlig grad på 5,4% zink og bly. Den udvundne malm afleveres i trucks til forarbejdningsanlægget. Malmen gennemgår først to stadier af knusningsprocesser, efterfulgt af en Dense Media Separation (DMS), der virker som et før-koncentrat-trin. Malmen fortsætter videre gennem en malingsproces, før det sendes til et flotationsanlæg, hvor det værdifulde zink- og blykoncentrat separeres fra det værdiløse materiale. Det værdiløst afskummede affaldsmateriale (tailing) fra flotationsprocessen deponeres til at begynde med som restmateriale i et mineaffaldsdeponi (TFS), og det benyttes senere som fyldmateriale i det hulerum, der opstår som følge af den underjordiske minedrift. Efter flotationen renses skummet, og koncentratet separeres fra vandet igennem trykfiltre for at producere en koncentratkage. De globalt salgbare bly- og zinkkoncentrater opbevares på et stort koncentratlager, før de afskibes fra Citronen. Projektet består af: Underjordisk mine (rum- og søjle-metode) Åben brud (boring og sprængning, laste og træk) Forarbejdningsanlæg (knusning og flotation) Stenaffaldsdeponi Deponi for affaldsmateriale fra separationsprocessen Mineaffaldsdeponi (TSF) 4

Havneanlæg Tankanlæg Lager til opbevaring af koncentrat Landingsbane Indkvartering Infrastruktur (veje, lagre, administrationsbygninger) Elforsyning (generatorer til tungt brændstof) Vandforsyning (vandet kommer fra Platinova-søen) Rensningsanlæg (flydende spildevand fra indkvarteringen renses og udledes i fjorden) Renovationsanlæg (fast restmateriale behandles i forbrændingsanlæg på stedet) 1.6.1 Forarbejdning af mineraler Det er et krav under Råstofloven, at al potentiel forarbejdning i Grønland vurderes, før en udnyttelsestilladelse kan gives. Batemans Engineering Pty Ltd blev bestilt af Ironbark til at udarbejde en rapport som undersøger de traditionelle zinksmeltningsteknologier og som angiver drifts- og anlægsomkostning for hver enkelt oparbejdningsprocesmulighed, hvilket muliggør en vurdering af omkostningerne og øvrige ulemper ved at placere yderligere forarbejdningsprocesser i Grønland end de af Ironbark planlagte. Yderligere forarbejdning i Grønland vil medføre en væsentlig stigning i anlægsomkostninger for projektet (fordobling og op til tredobling af projektets anlægsomkostninger), og vil fordoble den globale oparbejdningskapacitet, som er tilgængelig på andre steder i verden, hvor der typisk i forvejen eksisterer energiforsynings- eller transportmuligheder. Disse forarbejdningsprocesser kræver store mængder energi, enten i form af elektricitet eller kul, og der skal etableres specialiseret fragt for at kunne udføre disse ved Citronen. Priserne på zinkkoncentrat aftales ved armslængdeprincippet ved årlige forhandlinger mellem repræsentanter for smelteværkerne og repræsentanter fra minebranchen. Alle Ironbarks aftageraftaler er indgået efter armslængdeprincippet for at sikre den højest mulige pris. Givet Citronens afsides beliggenhed og manglende betydelige energiforsyningsanlæg samt gennemsigtigheden på zinkmarkedet, er det ikke økonomisk muligt at anlægge yderligere forarbejdningsanlæg ved Citronen end de af Ironbark allerede foreslåede. 5

1.7 Undersøgelsesområde VSB-en dækker det område, der er direkte påvirket af mineaktiviteterne og tilhørende faciliteter (havn, lufthavn, indkvartering m.m.), hvor påvirkninger og fordelene ved beskæftigelse, forretningsmuligheder og udviklingsmuligheder, som direkte og indirekte skabes af projektet, forventes at blive mærkbare. Da projektet ligger i et afsides område udenfor de fire kommunegrænser, er projektets påvirkningsområde i VSB-regi Grønland som helhed. I forbindelse med baggrundsundersøgelsen blev informationerne behandlet og analyseret på to planer: nationalt og i de fire kommuner. Alle fire kommuner deltog på lige vilkår. VSB-en dækker over projektets anlægsfaser (to år), driftsår (14 år) og nedlukning (efter produktionen). 1.8 Beskrivelse af udgangspunktet for de samfundsmæssige forhold 1.8.1 Demografisk profil Den samlede befolkning i Grønland er 56.483 (Juli 2013). Grønlands befolkning består primært af grønlændere, eller Kalaallit og cirka 11 % består af danskere og andre europæere. Befolkningen i Grønlands geografiske område er ujævnt koncentreret på nogle få områder, primært fordelt mellem de fire kommuner, Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq. Projektet ligger udenfor disse kommuner i den nordøstlige del af nationalparken. Der er ingen byer eller bebyggelser i nationalparken, og bortset fra personalet på meteorologiske stationer og den danske forsvars overvågningsenheder bor der ingen mennesker i området. 1.8.2 Kulturværdier og naturressourcer Generelt er traditionelle og kulturelle aktiviteter og vaner meget vigtige for folk i Grønland, ifølge SLiCA, Survey of Living Conditions in the Arctic (Poppel, B. et al, 2004). Værdierne inkluderer bevarelse af traditionel grønlandsk mad, fangst og fiskeri, brugen af det grønlandske sprog, digte og litteratur, eller religiøse samt spirituelle trosretninger. Den grønlandske befolkning er god til at gøre brug af naturressourcer, enten erhvervsmæssigt, som bi-indkomst eller som hobby. 6

1.8.3 Turisme De primære grunde til, at turister besøger Grønland, er den grønlandske kultur samt de fantastiske landskaber og dyreliv. Der kommer kun turister i den sydlige del af nationalparken for at opleve landskaber og dyr som hvalros og isbjørn. Området besøges også for at undersøge arkæologiske levn fra tidligere bosættelser langs kysten (kilde: greenland.com). 1.8.4 Samfundsøkonomiske forhold Grønlands økonomi er baseret på fiskeri og fiskeprodukter. Derudover modtager Grønland et årligt bloktilskud fra Danmark på cirka DKK 3,45 mia. (2012), hvilket svarer til cirka 40 % af de offentlige indtægter. Den private sektor i Grønland er primært baseret på mindre virksomheder, såsom detailbutikker, bygningshåndværkere, fiskere, hotel og restauration samt reparationsservice, bortset fra nogle få store nationale virksomheder, der ejes af selvstyret. Disse nationale virksomheder beskæftiger størstedelen af arbejdsstyrken (Skatte- og velfærdskommission, 2010). Den private sektor har de højeste indtægter, inden for detailhandel, engroshandel og reparationsarbejde og tegner sig for næsten halvdelen af den samlede omsætning i Grønland (47,7 %). I 2014 stod mineindustrien for 0,3 % (55 mio. DKK). Antallet af arbejdsløse lå i gennemsnit på 3.960 personer pr. måned, svarende til 13,0 % af den potentielle arbejdsstyrke i første kvartal af 2014. I 2006 var tallet 5,6 %. 1.8.5 Uddannelse Universitetsuddannelser og uddannelser inden for sprog og kommunikation samt handelsuddannelser er gratis i Grønland (betalt gennem skattesystemet). Elever med et bestemt gennemsnit fra afgangsklasserne i folkeskolen har adgang til uddannelserne. De fleste studerende får økonomisk støtte. Fra 2006 til 2013 steg antallet af færdiguddannede fra folkeskolen med 64 %. Efter internationale standarder har Grønland en høj procentdel med personer, som har færdiggjort folkeskolen og en lav procentdel af folk med uddannelser og videregående uddannelser sammenlignet med andre europæiske lande. 1.8.6 Sundhedsvæsnet Al sundhedsbehandling er gratis i Grønland, inklusive medicin og tandpleje, og det finansieres gennem skattesystemet. (www.naalakkersuisut.gl eller www.aka.gl). Grønlænderne er i stigende grad begyndt at gå bort fra traditionel grønlandsk livsstil og kost og vælger en vestlig livsstil, hvilket har resulteret i en stigning i livsstilsbaserede sygdomme såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme og fedme siden 1993. (Bjerregaard, P. and Aidt, E.C., 2010). 7

Tuberkulose (TB) er anerkendt som en udbredt sygdom, der skal forebygges. I gennemsnit er 88 personer blevet smittet med TB hvert år de sidste 5 år. De fleste tilfælde er konstateret i Kommuneqarfik Sermersooq, og specielt i Tasiilaq har der været mange tilfælde siden 2010 (Landslægeembedets årsberetning, 2011 & 2012). 1.9 Potentielle påvirkninger Man har vurderet de potentielle påvirkninger fra Citronfjordsprojektet både i anlægsfasen, driftsfasen og nedlukningsfasen. Vurderingen er baseret på værdsatte samfundsmæssige og socio-økonomiske forhold: samfundsøkonomiske forhold (beskæftigelse, skat og indtægter og erhvervsmuligheder) uddannelse og efteruddannelse offentlig service og planlægning sociale aspekter sundhed kultur- og naturværdier kumulative effekter/påvirkninger Dette ikke-tekniske resume indeholder kun beskrivelse af påvirkninger på mellemhøjt og højt niveau. 1.9.1 Beskæftigelse Projektet er opdelt i en anlægs- og driftsfase. Anlægsfasen vil kræve ca. 300 arbejdere, både lokale og udenlandske, gennem en periode på to år. Når anlægsfasen er færdig og driften er begyndt, vil antallet af ansatte årligt stige til ca. 470 for de første 10 driftsår, og herefter vil antallet af ansatte falde, indtil projektet er afsluttet. Omtrent 290 personer forventes at være i mineområdet uanset tidspunkt. Turnuslisterne er af to typer - tre uger på arbejde/tre uger fri og seks uger på arbejde/tre uger fri. Der skal bruges følgende jobtyper i projektet: Direktion og administration IT-teknisk personale, deltids sundhedsrådgiver, sikkerhedsrådgiver, miljø- og samfundsrådgiver, samt medicinsk, sikkerhedsog nødberedskabspersonale. Vedligeholdelse - drift og mine - vedligeholdelseschef, elektrisk ingeniør, mekanisk ingeniør, klejnsmed og medarbejdere på forarbejdningsanlægget. Lager og logistik Lagerpersonale og havnepersonale. Indkvartering Indkvarteringsleder, kokke, køkkenpersonale, rengørings- og vedligeholdelsespersonale. 8

Ledelse og personale udenfor mineområdet - Driftsleder, økonomichef, forretnings-analytiker/bogholdere, HSEC-leder, sundhedskoordinator, sikkerheds-koordinator, miljø- og kommunikationskoordinator, personalechef, ansættelsesrådgiver, HR-rådgiver, lønninger, og rejse- og indkvarteringspersonale. Ledelse af og ansatte i forarbejdningsanlægget Leder af forarbejdningsanlægget, metallurgiekspert for anlægget, kemi-/miljøkontrollør, læsningsoperatør, knusningsoperatør, HMS og mølle- operatør, rotations- og filteranlægsoperatør, laboratorium og laboratorieassistent. Ledelse af minen - Leder af minen, senior mineingeniør, mineplanlægger, mine- ingeniør, senior geoteknisk ingeniør, geoteknisk ingeniør, geologisk leder, geolog og en observatør. Minearbejdere i underjordisk og åben mine Mellemleder, skifteholdsleder, Jumbooperatør, langhulsoperatør, Boltec-operatør, LHD-operatør, lastbilchauffør, sprængningsmedarbejder, servicepersonale, opfyldningsmedarbejder, ansvarlig for sprængstoffer og sprængstoflageret, afretningsmedarbejder (UG), boremedarbejder, gravemaskinemedarbejder, dozermedarbejder, sprængnings- og MMU-medarbejder. Det er projektets hensigt, at driften sker med et maksimum af lokal arbejdskraft i alle jobkategorier. Målet for andelen af lokal arbejdskraft er at nå 20 % i anlægsfasen, hvis personale med de nødvendige kvalifikationer eller erfaringer kan rekrutteres på konkurrencemæssige vilkår. Målet er, at ansættelse af lokal arbejdskraft forhøjes til 50 % ved 3. år i driftsfasen, og forhøjes yderligere til 90 % ved det 7. år af driften. Der vil blive valgt et entreprenørfirma til at fuldføre anlægskonstruktionen, og dermed vil udenlandske arbejdstagere tegne sig for størstedelen af arbejdskraften i den indledende anlægsfase. Udenlandske operatører vil efterhånden blive erstattet af lokal arbejdskraft i driftsfasen med støtte og vejledning fra enheder under Grønlands Selvstyre. Rettighedshaverens tidlige planlægning og efteruddannelse vil være afgørende for at kunne opfylde målsætningen vedr. ansættelse af lokal arbejdskraft og for at tiltrække de bedste kandidater. Det erkendes, at der muligvis eksisterer barrierer for at opfylde målsætningen vedr. den forventede store andel af lokal arbejdskraft. Nogle af de identificerede barrierer er: Projektets afsides beliggenhed vil gøre det mindre attraktivt for de lokale sammenlignet med andre mineprojekter i Grønland Mangel på minimumskvalifikationer/erfaringer, som er nødvendige for stillingerne Konkurrence om kvalificeret arbejdskraft med andre mine- og olieprojekter Mangel på kommunikation (såsom telefon og IT) til at holde kontakt med hjemmet, da grønlændere har et meget stærkt forhold til deres familier 9

Sprogbarriere: Man forventer, at et grundlæggende kendskab til engelsk vil være påkrævet (primært til brug for kommunikation vedr. sikkerhedsprocedure). Potentielt kan arbejdsløse få gavn af de jobmuligheder, der skabes i Citronfjordsprojektets anlægs- og driftsfase. Dog vil det være mest sandsynligt, at projektet hovedsageligt vil tiltrække arbejdskraft, der allerede er beskæftigede i andre brancher og nyuddannede. Indirekte vil dette generere nye muligheder for arbejdsløse over hele Grønland. Den direkte beskæftigelse i driftsfasen vurderes at have en lille til stor positiv effekt, og i anlægsfasen en lille effekt. Citronfjordsprojektet kræver ikke, at ansatte flytter tættere på minen, og derfor vil den positive effekt for lokal arbejdskraft ikke være geografisk centreret, men blive fordelt rundt om i hele Grønland. Mens ansættelserne vil slutte ved projektets fuldførelse, vil der være fordele i relation til beskæftigelse som vil vare ved efter ansættelsestidens ophør, såsom forhøjelse af kvalifikationer og erfaringer, pensioner og opsparinger osv. 1.9.2 Industri og handel Projektets afsides placering er den vigtigste faktor i overvejelser om brug af lokale virksomheder og forsyninger af varer. Størstedelen af udstyr og forsyninger skal sendes til stedet. For at arbejdet kan udføres og færdiggøres i overensstemmelse med tidsplanen er det strengt nødvendigt, at materialer og udstyr ankommer til stedet i løbet af perioden, hvor sejlads er mulig, og i overensstemmelse med den planlagte sejlads rækkefølge. Projektet vil kræve en centralt placeret forsyningshavn placeret tæt på mineområdet for at kunne udnytte det begrænsede tidsrum, hvor sejlads er mulig. Det skal være en havn, der er egnet til omladning af udstyr og materialer fra almindelige havgående skibe til isklassede fartøjer. Det vil højst sandsynligt blive Akureyri i Island eller en tilsvarende lokalitet. Størstedelen af udstyret til anlæggelse af forarbejdningsanlægget og stålkonstruktioner vil komme fra udlandet. Udstyr til mineaktiviteter såsom dumpere, gravemaskiner og lignende forventes købt direkte uden for Grønland. Andre produkter, som skal købes i driftsfasen, er lette køretøjer, og forsyninger til køretøjer, møbler og udstyr til indkvarteringen, kontorartikler, tøj og sikkerhedssko, beskyttelsesgrej og -udstyr. De fleste varer købes sandsynligvis uden for Grønland. Beklageligvis har Grønland endnu ikke en fremstillingsindustri i større omfang og et antal beskæftigede med passende færdigheder i tilstrækkeligt omfang til, at Citronen udelukkende kan gøre brug af lokal arbejdskraft og lokale virksomheder. Ironbark vil outsource aktiviteter, der er relateret til transport af forsyninger og ansatte, såvel som servicering af indkvarteringen, inklusive madlavning og rengøring. Når det er muligt, og når lokale virksomheder er konkurrencedygtige, vil disse områder blive betjent af lokale virksomheder. 10

1.9.3 Transport af medarbejdere Den planlagte transportrute for grønlandske arbejdere vil gå fra Kangerlussuaq direkte til projektet. Flyet betales og arrangeres af Ironbark. Ironbark vil ligeledes give en rejsegodtgørelse, der teoretisk vil dække udgifterne til flyrejsen fra hovedbyerne i hver kommune til Kangerlussuaq. Aftaler om ansættelsespakker (ansættelsesvilkår og betingelser, løn) vil inkludere denne rejsegodtgørelse (oveni den aftalte løn). Ansatte, der bor udenfor Kangerlussuaq eller en kommunal hovedby skal selv arrangere og betale for deres egen transport til disse byer. Udenlandske ansatte bliver fløjet til området via Longyearbyen på Svalbard. De lokale transportvirksomheder såsom Air Greenland og andre firmaer, som opererer i Grønland, såsom Air Iceland og Norland air, kan transportere de ansatte. Der er muligheder relateret til projektet vedrørende lokal forsyning af varer og tjenesteydelser. Dog vil det være vanskeligt (primært på grund af projektets afsides beliggenhed), og initiativer vedrørende planlægning og samarbejde med lokale underleverandører skal være på plads. Ud fra de eksisterende muligheder vurderes disse til at være ubetydelige til mindre (lille effekt) positive under anlægsfasen, og ubetydelige under driftsfasen. 1.9.4 Konflikter og synergier med andre sektorer Der er identificeret potentielle konflikter og synergier med andre brancher, såsom olie, mineraler og byggeri, specielt med hensyn til arbejdskraft. Denne påvirkning vurderes til at være en ubetydelig negativ under anlægsfasen og moderat negativ i driftsfasen. Når Grønland har flere mineprojekter i gang, forudses det, at der kan opstå synergier inden for minebranchen, for eksempel fælles uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter i branchen. 1.9.5 Lønløft Det forventes, at der kommer en forhøjet økonomisk aktivitet på grund af projektet. Det er resultatet af en lønstigning hos lokale arbejdere, hvilket vil give et løft i den økonomiske aktivitet igennem større efterspørgsel efter serviceydelser og varer. Da der ikke findes et lokalsamfund tæt på projektet, vil påvirkningen af lønstigningen være spredt over hele Grønland. En lønstigning og muligheden for økonomisk udvikling estimeres til at være lidt positiv både under anlægsfasen og i driftsfasen. 11

1.9.6 Skatter og indtægter Størstedelen af de direkte økonomiske fordele fra Ironbarks Citronen zinkprojekt vil komme fra selskabsskatter og indkomstskatter fra lokale og internationalt ansatte, som sandsynligvis vil være skattepligtige i Grønland, jf. den grønlandske skattelovgivning (Skattelov nr. 12 af 2. november 2006). Da projektet genererer indkomst- og selskabsskatter, vurderes dette at have en større positiv påvirkning i anlægsfasen og en betydelig positiv påvirkning i driftsfasen. Den nuværende efterforskningstilladelse (2007/02) for Citronfjordsprojektet (Ironbark) inkluderer ikke en royalty, og derfor er provenu fra royalty ikke behandlet i VSB-en. 1.9.7 Uddannelse I Grønland er der et generelt behov og ønske om at forbedre og videreudvikle arbejdsstyrkens færdigheder og kompetencer, således at man er forberedt på fremtidige aktiviteter i f.eks. mineindustrien. Arbejdet i en mine og på et forarbejdningsanlæg kræver uddannelse og visse færdigheder, som i øjeblikket ikke er 100 % tilgængelig i Grønland. Det forventes, at 80 % af arbejdskraften vil være udenlandsk arbejdskraft til at begynde med. Men når anlægsfasen er gennemført, og projektet udvikles (efteruddannelses- og uddannelsesprogrammer er gennemførte), sigter Ironbark på at øge procenten af lokale ansatte til 50 % ved 3. år og 90 % ved det 7. år. Man skal tage i betragtning, at projekter som Citronprojektet vil bidrage til en generel kompetenceudvikling i Grønland. Effekten fra efteruddannelse og uddannelser er positiv og vurderes til under anlæggelsen til at være gående fra lille til ubetydelig. I driftsfasen vurderes påvirkningen til at være positiv og have en størrelse mellem moderat og høj. 1.9.8 Eksisterende infrastruktur og offentlige serviceydelser Der eksisterer ikke infrastruktur på projektstedet udover en midlertidig lejr og en gruslandingsbane. Al infrastruktur skal etableres af Ironbark. Den planlagte flyrute for de lokale ansatte vil være fra Kangerlussuaq direkte til Citronen, transportudstyr og materialer transporteres primært med skibe, der ikke er hjemmehørende i Grønland. Grønlands eget rederi Royal Arctic Line blev konsulteret vedrørende fragtmuligheder i forbindelse med projektet. Selvom de ikke har egnede skibe til denne type transport, vil de være til rådighed til at rådgive og vejlede om transport og ruter til projektet. Da den internationale arbejdskraft bliver transporteret direkte til stedet fra en lufthavn udenfor Grønland, og da Ironbark vil arrangere chartret transport fra Kangerlussuaq til Citronen for den lokale arbejdskraft, vil presset på den eksisterende infrastruktur og service være at betragte som værende ubetydelig negativ. 12

Det forventes, at projektet i anlægs- og driftsfasen øger presset på nogle af de offentlige services. Det gælder grænsekontrol (Politiet), udlændingemyndighederne og sundhedsvæsnet. Beredskabsledelsen på stedet vil også kræve assistance fra politiet. Da der er behov for yderligere konsultation med politiet og myndighederne, vil presset på offentlige serviceydelser være høj inden iværksættelsens af tiltag for at afbøde og mindske negative påvirkninger. Der forventes et forhøjet pres på sundhedsvæsnet både i anlægsfasen og driftsfasen. Det er muligt, at der vil opstå et behov for en udefrakommende ekspertleverance på stedet. Grønlands sundhedsvæsen er allerede under pres på grund af infrastrukturen, manglen på tilstrækkelige personaleressourcer og lav offentlig budgettering. Disse bekymringer blev rejst af sundhedsmyndighederne på møder med interessenterne. 1.9.9 Demografi og befolkning Citronfjordsprojektet forventer at beskæftige op til 470 ansatte om året. I anlægsfasen og de første driftsår vil størstedelen af de ansatte være udenlandske. I driftsfasen forventes det, at der vil der være et stigende behov for lokal arbejdskraft. En mulig effekt af Citronfjordsprojektet er et forventet fald i antallet af den negative nettofraflytning af grønlændere som et resultat af forøgede beskæftigelses- og erhvervsmuligheder. Denne positive effekt opnås både for de personer, der vælger at blive i Grønland, og hvis grønlændere, som tidligere er flyttet væk fra Grønland, vælger at flytte tilbage. Påvirkningen af demografien vurderes til at være ubetydelig i anlægsfasen og driftsfasen. 1.9.10 Sociale konflikter Vurderingen af de sociale konflikter er baseret på erfaringer fra andre mineprojekter rundt om i verden. Identificerede risici er konflikter mellem lokale og internationale ansatte og en forøget marginalisering af personer, som ikke har kompetencer til at arbejde i minesektoren. Risikoen ved sociale konflikter i anlægsfasen vurderes til at være mellem lille og ubetydelig. Risikoen for sociale konflikter under driften vurderes til at være stor, da der både er en risiko for social eksklusion og konflikter mellem lokale og internationale ansatte på stedet. 1.9.11 Udsatte grupper Der forventes ikke nogen direkte påvirkninger på nogen af de udsatte grupper. Dog vil der opstå indirekte negative påvirkninger på børn hos udsatte familier, hvis de mest funktionelle voksne bliver ansat på projektet. 13

1.9.12 Kriminalitet Under høringsprocessen for andre foreslåede mineprojekter i Grønland har politiet udtrykt bekymring for mulig kriminalitet ved minerne, især vold og tyveri. I anlægs- og driftsfasen vurderes risikoen for kriminalitet ved minen til at være mellem stor og lille. 1.9.13 Arbejdsmiljø og risiko for ulykker Der er en potentiel risiko for ulykker i anlægsfasen, driftsfasen og nedlukningsfasen, primært relateret til brug af tungt maskineri, sprængstof og forarbejdning. Ugunstige vejrforhold kan også medføre ulykker under transport af gods, personale og koncentrater. Desuden er den lange afstand til sundhedsfaciliteter uden for projektets område også en risikofaktor. Selvom sandsynligheden for risikoen af ulykker er lav, kan følgerne være meget alvorlige, hvis der skulle ske noget med medarbejderne. Grundet antallet af arbejdere, som er involveret, og typen af potentielle ulykker, der involverer sprængstof og tungt maskineri, er risikoen betydelig. Baseret på en samlet vurdering betragtes risikoen af ulykker i anlægsfasen og driftsfasen som værende mellem moderat og høj (efter afbødning af negative påvirkninger). Arbejdet i en mine kan have en ugunstig virkning på helbredet, inklusiv sygdomme, som skyldes støv, høreproblemer, luftvejssygdomme og psykiske problemer (grundet projektets afsides beliggenhed). Smitsomme sygdomme er også en risiko grundet de mange ansatte, der bor i et lille samfund. 1.9.14 Helbred - folkesundhed Et mineprojekt i drift vil have påvirkning på helbred og kvaliteten af de ansattes liv samt folkesundheden generelt. Disse negative påvirkninger er ofte mere relateret til aktiviteter mellem det lokale samfund og en voldsom tilstrømning af ansatte. Grundet projektets afsides beliggenhed, hvor det forventes, at de udenlandske ansatte flyves fra et sted udenfor Grønland til stedet, vil der ikke være nogen indflydelse fra de udenlandske arbejdere på byer og bygder. Med mange ansatte fra forskellige lande og kulturer, som opholder sig ved minen i flere uger, vil den største risiko for indflydelse på folkesundheden være infektioner fra mineområdet, som bringes tilbage til hjemkommunerne. Før ansættelsen vil der være krav om en test for kønssygdomme og HIV/AIDS. Denne påvirkning er vurderet til at være ubetydelig negativ. 14

1.9.15 Kultur- og naturværdier En arkæologisk undersøgelse af projektområdet (juli 1994) har noteret et sted af mulig præ-historisk betydning. Stedet omfatter tre sten ordnet i en række, som kan være lavet af Thulekulturen til at lægge en konebåd på. En konebåd er en 8-10 meter lang båd, der blev brugt om sommeren til at flytte personer og ejendele til sæsonjagtområder (VVM 2014). Grønlands Nationalmuseum anbefaler, at disse fund registreres og dateres, før der påbegyndes nogen aktivitet i området. Stenene kan også være en naturlig forekomst, da området næsten udelukkende består af sten som resultat af nyere glacial aktivitet. Baseret på tidligere undersøgelser mener man, at påvirkningen fra projektet på steder af bevaringsværdig eller kulturel betydning i anlægsfasen vil være meget negativ før registreringen, da en registrering af fundene er nødvendig. Efter registreringen vil påvirkningen være ubetydelig. I driftsfasen vil påvirkningen være ubetydelig. Peary Land inklusiv Citronfjorden benyttes ikke til fiskeri, jagt eller andre menneskelige aktiviteter af den grønlandske befolkning eller folk fra andre nationer. Dette grundet den afsides beliggenhed og det faktum, at havis dækker havet rundt om Nordgrønland det meste af året. Derfor er det besluttet, at en undersøgelse af lokal brug af området ikke er nødvendig, grundet den afsides natur, som projektet ligger i, og det faktum, at Peary land har været ubeboet de sidste 600 år. Baseret på dette, er påvirkningen af adgangen til naturområdet at betragte som ubetydelig. 1.9.16 Kumulative påvirkninger De kumulative påvirkninger af ansættelser af lokal arbejdskraft i Citronfjordsprojektet vurderes til at være ubetydeligt negative, da der vil ske en øget konkurrence om de lokale arbejdere, når andre mineprojekter etableres. Dette kan resultere i flere internationale arbejdere og kan medføre en stigning i antallet af negative sociale konflikter. 1.10 Oversigt over påvirkninger Påvirkningerne af hver samfundsmæssig og socio-økonomisk forhold er undersøgt før og efter påbegyndelsen af anlægsfasen, driftsfasen, og hvor det er relevant under nedlukningsfasen. Resultatet af vurderingerne vises ved brug af farvekoder, der indikerer, hvorvidt påvirkningen ikke har nogen betydning, er ubetydelig, lille, stor eller mærkbar (Figur 1-1). Vurderingen er baseret på en estimering af sandsynligheden for påvirkningen, der sker og omfanget af den sandsynlige påvirkning. 15

Figur 1-1 Koder for risikovurdering I tabel 1.1 vises en oversigt over påvirkningsmatrixen for projektet, som identificerer samfundsområder med høj, moderat og lille påvirkning, før der foretages afhjælpningsforanstaltninger. 16

Tabel 1.1 Oversigt over påvirkningsmatrixen Emne Anlægsfase Driftsfase Økonomiske påvirkninger Før afhjælpning Efter afhjælpning Før afhjælpning Beskæftigelse Ubetydelig Mindre Mindre Stor Efter afhjælpning Erhvervsliv Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Mindre Konflikt med andre sektorer: Mineralsektoren Konflikt med andre sektorer: Bygge- og anlægssektoren Konflikt med andre sektorer: Fiskeri og jagt Ubetydelig Ubetydelig Ikke signifikant Ingen afhjælpning nødvendig Ingen afhjælpning nødvendig Ingen afhjælpning nødvendig Lønløft Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig Skatter og indtægter Stor Ingen afhjælpning nødvendig Uddannelse Stor Stor Ikke signifikant Ubetydelig Signifikant Uddannelse Ubetydelig Mindre Mindre Stor Offentlige serviceydelser og planlægning Eksisterende infrastruktur Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig Ubetydelig Mindre Mindre Ingen afhjælpning nødvendig Ingen afhjælpning nødvendig Ingen afhjælpning nødvendig Ingen afhjælpning nødvendig Offentlige tjenester Stor Mindre Stor Mindre Sociale aspekter Demografi og befolkning Ikke signifikant Ingen afhjælpning nødvendig Mindre Ingen afhjælpning nødvendig Sociale konflikter Mindre Ubetydelig Stor Ubetydelig Udsatte grupper Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig Potentiel kriminalitet ved minen Stor Mindre Stor Mindre Sundhedsaspekter Arbejdsmiljø og risiko for ulykker Stor Mindre Stor Mindre Mineansattes sundhed Mindre Ubetydelig Mindre Ubetydelig Folkesundhed og livskvalitet Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig Kultur- og naturværdier Steder af bevaringsværdig eller kulturel betydning Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig Stor Ubetydelig Ubetydelig Ingen afhjælpning 17

Emne Anlægsfase Driftsfase Før afhjælpning Efter afhjælpning Adgang til naturområder Ikke signifikant Ingen afhjælpning nødvendig Kumulative påvirkninger Kumulative påvirkninger Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig Før afhjælpning Ikke signifikant Ubetydelig Efter afhjælpning nødvendig Ingen afhjælpning nødvendig Ingen afhjælpning nødvendig 1.11 Forslag til afhjælpende foranstaltninger For alle negative påvirkninger, der kan betragtes som store eller betydelig er der blevet opstillede afhjælpningstiltag. For positive påvirkninger foreslås tiltag for optimering af fordelene. De foreslåede tiltag vises i følgende tabel. 18

Oversigt over forslag til foranstaltninger (afhjælpende eller forbedrende) Emne Forslag til foranstaltninger (afhjælpende eller forbedrende) Økonomisk påvirkning 6.1.1 Beskæftigelse a) Udarbejdelse af en beskrivelse af kravene til de forskellige arbejds- og jobkategorier i anlægs- og driftsfasen. b) Hjælp til at forstå krav på den fremtidige arbejdsplads, såsom arbejdsmiljø osv., i samarbejde med de lokale myndigheder. c) Udarbejdelse af en plan for rekruttering af lokale medarbejdere. Denne plan skal udarbejdes sammen med kommunerne (arbejdsmarkedskontorerne) og bør påbegyndes før indgåelse af IBA. d) Ironbark skal fysisk være tilstede i Grønland, herunder en grønlandsktalende HR-medarbejder der skal hjælpe med at udarbejde og gennemføre rekrutteringsplanerne. e) Udarbejdelse af et program til fremme af lokale medarbejderes repræsentation i alle jobtyper, herunder ansættelsespakker, der skal gøre Citronen Fjordprojektet til en attraktiv arbejdsplads for lokale arbejdere. f) Foretage en ligestillingsvurdering af arbejdsstyrken for at sikre, at både kvinder og mænd ansøger om jobbene i driftsfasen. g) Med henblik på at fastholde lokal arbejdskraft skal der på indkvarteringsstedet stilles kommunikationstjenester til rådighed, så de lokalt ansatte kan bevare en stabil kommunikation med deres familie. Kommunikationstjenester etableres ud fra, hvad der er teknisk muligt i på en så afsides lokalitet. Desuden skal der serveres grønlandsk mad på indkvarteringsstedet. h) En rejsegodtgørelse i ansættelsespakkerne skal bidrage til rejsen fra hjemmet til Kangerlussuaq og videre til mineområdet. i) Overvejelse af transport af personale via Island, så potentiel arbejdskraft fra Sydøstgrønland kan ansættes på stedet, da der er regelmæssige flyforbindelser til Island fra Øst- og Sydgrønland. j) Klar kommunikation af en nultolerance over for alkohol og stoffer for alle potentielle medarbejdere. k) Da uddannelse er nøglen til at sikre lokal beskæftigelse, er dette blevet særskilt vurderet i afsnit 6.2 i denne tabel l) Uddannelse på stedet skal følge internationale standarder, og om muligt, certificeres, så medarbejderne kan udnytter deres færdigheder i andre mineprojekter. 6.1.2 Erhvervsliv a) Indkøbs- og kontraktpakker for varer og tjenesteydelser skal udarbejdes og stiles til rådighed for prækvalificerede og godkendte tilbudsgivere i Grønland og i udlandet. b) Outsourcing af aktiviteter i forbindelse med transport af varer og personale. Hvor det er muligt og konkurrencedygtigt, skal det være lokale virksomheder, der leverer disse tjenesteydelser. 19

c) Servicering af lejren vil blive givet i udbud. Sådanne serviceydelser inkluderer catering, rengøring, vaskeri og lignende opgaver. Cateringvirksomheder kan indgå aftaler med de lokale fiskere og jægere om levering af fisk og kød til traditionel mad. Desuden skal minen bruge en række serviceydelser, hvor der indgås kontrakter med lokale erhvervsdrivende (tømrere, ingeniører, elektrikere osv.). Der er også behov for IT-tjenester i driftsfasen som kan leveres lokalt. d) Der vil blive indledt en tæt dialog med lokale transportvirksomheder for at drøfte lokale muligheder og udfordringer (Air Greenland, Royal Arctic Line). e) Der vil blive indledt en tæt dialog med lokale brændstofleverandører (såsom Polaroil) for at drøfte lokale muligheder og udfordringer. Der vil være særligt fokus på brændstoftypen og mulighederne for transport af brændstof til lokaliteten. f) Der vil blive indledt en tæt dialog med lokale kommunikationsleverandører for at få afklaret, om Ironbarks behov kan dækkes af det, som grønlandske teleselskaber kan tilbyde. g) Tæt dialog med KNAPK om levering af lokal proviant til lejren. h) Etablering af et forum med GE, Nusuka og kommunerne (erhvervsrådene). Dette forum skal bruges før og under udbudsprocessen for at sikre information og afklaring til tilbudsgiverne. Uddannelse 6.2 Kompetenceudvikling a) Gennemførelse af en vurdering af uddannelsesbehovene i samarbejde med de lokale myndigheder i Grønland. b) Tidligt i projektets detailplanlægning udarbejdes et oplæringsprogram før ansættelse og under ansættelsen for de nødvendige jobkategorier i driftsfasen i samarbejde med lokale myndigheder, uddannelsesinstitutioner og entreprenørfirma. c) Diskuter med uddannelsesinstitutioner, hvordan der skal etableres oplæringsfaciliteter til underjordisk minedrift. d) Udarbejdelse af et specifikt uddannelsesprogram for personale med specifikke arbejdsopgaver, sikkerhed osv. e) Generelle uddannelsesprogrammer og jobtræning på arbejdspladsen for personalet vil være en del af alle medarbejders arbejdsprofil. f) Samarbejde med andre mineselskaber ved at tilbyde oplæring og praktikpladser. g) Fokus på løbende opkvalificering af medarbejdere på alle niveauer. h) Tilbud om lærepladser for forskellige arbejdsområder. Offentlige serviceydelser og planlægning 20

6.3.2 Offentlige serviceydelser a) Udarbejdelse af en plan og strategi sammen med politiet, der dækker alle aspekter omkring told og politiets rolle på stedet. b) Udarbejdelse af en arbejdsmiljøplan i tæt samarbejde med myndighederne, inklusive procedurer for brug af eksterne offentlige sundhedsydelser. c) Etablering af kontakt med det lokale sundhedsvæsen og fastlæggelse af et samarbejde mellem begge parter. d) Sundhedstjek før ansættelsen og en årlig kontrol. De parametre, der skal indgå i sundhedstjekket, skal aftales med sundhedsmyndighederne. Sociale aspekter e) Etablering af kontakt med det lokale sundhedsvæsen og fastlæggelse af et samarbejde mellem begge parter og andre større lokale arbejdspladser. 6.4.2 Sociale konflikter a) Etablering af introduktionsmøder for alle arbejdere omkring mellemkulturel forståelse, og indblik i grønlandsk kultur for internationale arbejdere som en del af deres introduktionsproces. b) Udformning af et program for mellemkulturel forståelse, som stilles til rådighed for alle ansatte og leverandører. c) Det skal sikres, at lejren imødekommer de kulturelle behov hos de forskellige nationaliteter, der skal bo i lejren. 6.4.4 Potentiel kriminalitet ved mineområdet a) Udformning af regler for god opførsel og en adfærdskodeks og etiske regler, der skal indarbejdes i introduktionsmøderne for nye medarbejdere. b) Ironbark skal samarbejde med politiet i Grønland omkring planlægning af projektet. c) Udarbejdelse af en nultolerancepolitik for besiddelse og indtagelse af alkohol og stoffer samt brug af skydevåben. Sundhedsmæssige aspekter 6.5.1 Arbejdsmiljø og risiko for ulykker a) Udformning og implementering af en arbejdsmiljøplan for minepersonalet. b) Nedsættelse af et arbejdsmiljøudvalg med fælles deltagelse af arbejdere, der hjælper med at overvåge og rådgive om arbejdsmiljøprogrammer på minestedet. c) Uddannelse af hele personalet i sikkerhed og nødberedskab på minestedet. d) Kontraktmæssige krav til leverandører af transporttjenester (Air Greenland, charterbåde til personale osv.) med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger, reaktionstid osv. for at minimere risikoen for ulykker, passende og rettidig indsats i tilfælde af ulykker, nødevakuering fra minestedet osv. e) Forhåndsadvisering af myndighederne om drift og skibstrafik. f) Udarbejd beredskabsplan i samarbejde med Grønlands Beredskabskomite og andre store lokale arbejdspladser. 6.5.2 Sundhed for medarbejdere ved minen. a) Støv og støjkontrol af maskiner, f.eks. vanddyser, støjdæmpere. Udlevering af personligt støv- og støjbeskyttelsesudstyr, som f.eks. ørepropper, støvmasker. 21

b) Helbredsundersøgelse inden ansættelse for at sikre, at ingen arbejdere har kønssygdomme (STD) eller tuberkulose (TB). Kultur- og naturværdier 6.6.1 Steder af bevaringsværdig eller kulturel betydning a) Kontakt til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv for at få dem til foretage yderligere undersøgelser og registrering af de berørte arkæologiske værdier. 22

1.12 Inddragelse af offentligheden I 2014 ændrede det grønlandske parlament, Inatsisartut, Råstofloven, hvilket betød, at nye bestemmelser for offentlig høring trådte i kraft juli 2014. Dette betyder, at mineselskaber, som påbegynder VSB-processen efter juli 2014, skal indsende en projektbeskrivelse før udarbejdelse af VSB-rapporten. Projektbeskrivelsen vil være genstand for offentlig høring, der vil være mindst 35 dage en såkaldt "Forhøring" af projektet. Men på grund af, at Ironbark påbegyndte VSB-processen før juli 2014, har Citronen Base Metal-projektet ikke været genstand for den førnævnte "Forhøring" (se afsnit 5 og 9). Baseret på Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland fra BMP (2009) og lokalt kendskab er der blevet udpeget relevante interessenter til Citronen zinkprojektet. Interessenterne blev første gang involveret i oktober 2010. Der blev arrangeret møder mellem interessenter og repræsentanter for Ironbark af Greenland Venture. Disse møder blev afholdt ved personligt fremmøde i Grønland og via telefon. Formålet med interessenternes deltagelse var at identificere parter med interesser i anlæggelsen af en mine ved Citronfjorden og at invitere interessenter for at få viden om deres meninger om minen. De fire kommuner og KANUKOKA var alle enige om, at i den indledende fase i VSB-processen var der ikke brug for at holde offentlige møder, fordi minen ikke ligger i en kommune. De vigtigste emner, der blev drøftet på interessentmøderne i 2010, omhandlede mulighederne for beskæftigelse for de lokale, krav om, at interessenterne skulle oplyses om hvilke forskellige jobs, der var tale om, og hvilke krav om kompetencer, der var påkrævet, transportmuligheder, muligheder for det lokale erhvervsliv og krav om samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Der blev afholdt opfølgende møder med interessenter i perioden mellem december 2013 og marts 2014. Formålet med møderne med interessenterne var at opdatere interessenterne om status i projektet og vidensdeling af resultaterne fra interessentmøderne i 2010. Yderligere blev interessenterne i lyset af projektet afsides beliggenhed inviteret til at komme med forslag til initiativer, som kunne styrke den lokale deltagelse i projektet (beskæftigelse og forretningsmuligheder). Før telefoninterviewene fandt sted, var der udsendt en detaljeret projektbeskrivelse sammen med en invitation, som klargjorde formålet med interviewet, og en liste over de spørgsmål, som skulle besvares under telefonsamtalen. Interviewene blev holdt på grønlandsk eller dansk (efter interessenternes ønske). De vigtigste emner, der blev drøftet på interessentmøderne i 2014, handlede om sundhed, behov for et grønlandsk trafikknudepunkt, øget beskæftigelse af lokale i anlægsfasen, vigtigheden af, at der skal være grønlandsk mad på sitet, behov for yderligere opfølgende møder med myndigheder fra infrastrukturområdet, involvering af uddannelsesinstitutioner, større samarbejde med lokale interessenter (kommuner, lokale repræsentanter fra daværende GA, SIK og lign.), og krav om større involvering af interessenter på grund af voksende interesse for aktiviteterne.

2 INDLEDNING Denne rapport er en vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB) for Citron Fjord-projektet. Den er udarbejdet af Grontmij A/S, som er en uafhængig konsulentgruppe, på vegne af Ironbark Zinc Limited (Ironbark). Projektet ligger ved Citronen Fjord i Peary Land, Nordgrønland. Ironbark, som har hovedsæde i Vestaustralien, planlægger at udvikle Citronen Fjordprojektet. Projektet inkluderer udvikling, drift og udvinding af zink og bly (både underjordiske miner og en åben mine). Når mineselskaber søger om udnyttelsestilladelser i Grønland, kræver den grønlandske regering en vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed. Vurderingen af projektets samfundsmæssige bæredygtighed (VSB) er baseret på Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland fra BMP (2009) Ironbark har sideløbende med denne VSB udarbejdet en vurdering af miljøpåvirkningen (VVM). 2.1 Målsætningen med VSB Den overordnede målsætning med VSB-en er at identificere og analysere de potentielle socio-økonomiske påvirkninger, som den foreslåede mineaktivitet kommer til at generere, og foreslå initiativer, realisere bæredygtige udviklingsmuligheder, såvel som at afbøde negative påvirkninger. VSB-en er baseret på inddragelse af interessenter og nuværende grundlæggende informationer om det grønlandske samfund. Den overordnede målsætning med VSB-processen for mineralprojektet i Grønland er (BMP, 2009): at inddrage alle relevante interessenter i konsultationer og offentlige høringer; at levere en detaljeret beskrivelse og analyse af samfundsforholdene før projektet udvikles som baggrund for udvikling, afbødning af skader og fremtidig overvågning; at levere en vurdering baseret på indsamlede baggrundsdata for at identificere såvel positive som negative sociale påvirkninger på både lokalt og nationalt niveau; at optimere positive gevinster og afbøde negative påvirkning fra mineaktiviteter gennem hele projektets levetid; at udvikle en Benefit and Impact Plan (= en plan for gavn og påvirkning) (BIP) til implementering af Impact Benefit Agreement (IBA) (= en aftale, som stiller bindende mål for, hvad kommunen/befolkningen og erhvervslivet lokalt skal have ud af mineprojektet). 2.2 Baggrund I 2010 indledte Ironbark en VSB-proces med assistance fra Greenland Venture. VSBprocessen blev sat på hold i 2011. I 2013 bestilte Ironbark Grontmij A/S til at undersøge, administrere og færdiggøre VSB-en for projektet.

2.3 Undersøgelsesområdet og tidsmæssige afgrænsning Undersøgelsen omfatter det område, der bliver direkte påvirket af mineaktiviteter og tilhørende faciliteter (havn, lufthavn, indkvartering), hvor de direkte og indirekte påvirkninger og fordele, som projektet kommer til at skabe for beskæftigelsen, erhvervsmulighederne og udviklingen, forventes at være mere synlige. Da projektet ligger i et afsides område uden for de fire kommuners grænser, er projektets påvirkningsområde i VSB-regi Grønland som helhed. Data til baggrundsundersøgelserne er behandlet og analyseret i to niveauer: nationalt og kommunalt niveau. Med hensyn til det kommunale niveau er oplysningerne blevet behandlet og analyseret generelt for hver af de fire kommuner. Alle fire kommuner deltog på lige vilkår. VSB-en dækker følgende faser i projektet: anlægsfasen (2 år) driftsfasen (14 år) nedlukning (efter 16 år) 25

3 POLITISKE, LOVGIVNINGSMÆSSIGE OG ADMINISTRATIVE RAMMER 3.1 Den generelle politiske situation i Grønland Grønland har haft hjemmestyre under Danmark siden 1979. Den 21. juni 2009 blev der efter en folkeafstemning i november 2008 indført en ny styreform for Grønland, og landets status blev ændret til selvstyre. Grønlandsk er nu det officielle sprog i Grønland. Med selvstyre er Grønland blevet et subjekt i henhold til folkeretten for de anliggender, der vedrører den grønlandske jurisdiktion. Grønland kan således indgå aftaler og etablere bilaterale og multilaterale relationer med andre stater. Grønlandske borgere har dansk statsborgerskab og har nøjagtig de samme rettigheder som alle andre i Kongeriget Danmark (Rigsfællesskabet). To medlemmer af det danske folketing er valgt af og repræsenterer befolkningen i Grønland. Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Dette medlemskab med andre nordiske lande og selvstyreområder skaber et parlamentarisk samarbejde mellem medlemmerne, især i relation til natur og miljørelaterede anliggender. Grønland har også været medlem af Arktisk Råd siden 1996. The Inuit Circumpolar Council, (ICC) er repræsenteret i Grønland. 3.2 Retsgrundlag I dette afsnit opføres og beskrives de love og bekendtgørelser, der er relevante for projektet, især anliggender og områder af interesse for nærværende Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed for Citronen Fjord-projektet (Tabel 3.1, 3.2 og 3.4). 3.2.1 Grønlandsk ret Den lov, der er væsentlig for Ironbark-projektet, er Lov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven), som trådte i kraft den 1. januar 2010 (med senere ændringer nr. 26 af 18. december 2012 og nr. 6 af 10. juni 2014). 26

Tabel 3.1 De vigtigste love for Citronen Fjord-projektet Titel Opsummering og relevans År Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven) (med senere ændringer nr. 26 af 18. december 2012 og nr. 6 af 10. juni 2014). Lov nr. 1048 af 26. oktober 2005 om arbejdsmiljø (Grønlands Arbejdsmiljø) og ændring i Lov nr. 1382 af 23. december. Se også de bekendtgørelser, der er angivet nedenfor i afsnit 2.2.2. Dansk Anordning nr. 150 9 (2) (3) i dekret nr. 150 af 23. februar, 2001 omkring udlændinge, der skal ind i Grønland Lov nr. 882 af 25. august 2008 om Sikkerhed til søs. Denne grønlandske lov har som mål at sikre en passende udnyttelse af mineralske ressourcer, brug af undergrunden, regulering af forhold af betydning for mineralske råstofaktiviteter og undergrundsaktiviteter. Desuden skal den sikre, at de aktiviteter, der hører under loven, udføres på en fornuftig måde i forhold til sikkerhed, sundhed, miljø, ressourceudnyttelse og samfundsmæssig bæredygtighed og passende og i overensstemmelse med international praksis under lignende forhold. Inatsisartutlov nr. 7 blev vedtaget den 7. december 2009 og trådte i kraft den 1. januar 2010. Loven har til mål at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, som til enhver tid lever op til den tekniske og sociale udvikling í det grønlandske samfund og er det grundlag, hvorpå virksomhederne selv vil kunne løse spørgsmål i relation til arbejdsmiljø med vejledning fra arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer og med vejledning og rådgivning fra Arbejdstilsynet. udlændingepolitik. Selvom udlændige reglerne afviger lidt mellem Danmark og Grønland, skal der udstedes arbejds- og opholdstilladelser i Grønland af de danske udlændingemyndigheder. Der er etableret en særlig procedure for hurtig og fleksibel administration af arbejds- og opholdstilladelser for personale, der er involveret i olieudvinding eller andre jobs indenfor udvindingsindustrien. Forespørgsel om arbejds- og opholdstilladelser af denne type sendes til Grønlands Landsstyre for endelig beslutning. Regulerer gennemførelsen under grønlandsk lov om international konvention om sikkerhed til søs (SOLAS, 1974), den internationale konvention for forebyggelse af forurening fra skibe, 1973 og den modificerede protokol (MARPOL), 1978. 2009 2005 2001 2008 27

BL 5-24 Operationelle bestemmelser for intern flyvning i Grønland samt for transitflyvning i Søndrestrøm flyveinformationsregion (FIR) (2. udgave, 26. juni 2008) Denne BL fastsætter de operationelle bestemmelser for al inter flyvning i Grønland samt al transitflyvning i Søndrestrøm FIR med såvel dansk som udenlandsk registreret luftfartøj. 2008 Aeronautical Information Publication (AIP) Greenland, nyeste udgave (6. februar 2014) Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse Afsnit 25 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 5. oktober 1999 om ændring af Hjemmestyrets bekendtgørelse om Nationalparken i Nord- og Østgrønland Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat og ændringer af lov nr. 3 af 30. november 2009 og lov nr. 20 af 18. november 2010 Yderligere regulering af lufthavne i Grønland. 2014 Loven regulerer nødberedskab, hvor der isæt skal rettes fokus på paragraf 13, som stadfæster de nødsituationer, der skal koordineres med politiet i Grønland. Loven skal værne om fortidsminder, fund, monumenter og bygninger. Formålet med loven er at værne om den grønlandske natur. Formålet med loven er at værne om naturen i den nordøstgrønlandske nationalpark. 2010 2003 1999 Lovene regulerer skatterne i Grønland 2006, 2009, 2010 28

3.2.2 Bekendtgørelser om arbejdsmiljø af relevans for projektet Tabel 3.2 Bekendtgørelser om arbejdsmiljø af relevans for projektet Bekendtgørelser om arbejdsmiljø af relevans for projektet År Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 32 af 23. januar 2006, Hvileperioder og fridøgn i Grønland Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 151 af 18. april 1972, Bekendtgørelse for Grønland om opstilling og brug af mekanisk drevne kraner, taljer og lignende Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 155 af 18. april 1972, Bekendtgørelse for Grønland om trykbeholdere m.v. på landjorden 2006 1972 1972 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 133 af 5. februar 2010, Asbest 2010 Bekendtgørelse nr. 363 af 6. april 2010 om arbejdsmiljøuddannelse i Grønland 2010 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 395 af 24. juni 1986, Bekendtgørelse for Grønland om arbejdets udførelse Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 24. juni 1986, Bekendtgørelse for Grønland om stoffer og materialer (kemiske) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 398 af 24. juni 1986, Bekendtgørelse for Grønland om teknisk udstyr Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 399 af 24. juni 1986, Bekendtgørelse for Grønland om arbejdsstedets indretning Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 401 af 24. juni 1986, Bekendtgørelse for Grønland om anmeldelse af arbejdsskader Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1168 af 8. oktober 2007, Bekendtgørelse om arbejdspladsvurdering i Grønland Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1344 af 15. december 2005, Bygherrens pligter i Grønland Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1347 af 15. december 2005, Bekendtgørelse om unges arbejde i Grønland Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1346 af 15. december 2005, Sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 364 af 6. april 2010 Ændring af bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1348 af 15. december 2005, Indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder i Grønland 1986 1986 1986 1986 1986 2007 2005 2005 2005, 2010 2005 3.2.3 Lovforslag til ændring af Lov om indkomstskat Den 9. december 2013 blev et lovforslag om ændring af lov om indkomstskat sendt til offentlig høring. Det grønlandske landsstyre fremlagde forslaget for Inatsisartut under forårssamlingen i 2014. Forslaget indeholder initiativer til at forberede skattelovgivningen for udvikling indenfor især råstofsektoren. Et af de interessante hovedspørgsmål bliver, hvorvidt der skal være fuld eller delvis skattefritagelse. I lovforslaget foreslås der et alternativ til den nuværende fritagelsesbestemmelse, således at når der udstedes en udnyttelsestilladelse, har landsstyret bemyndigelse til at give rettighedshaveren ret til at fratrække enhver royalty i rettighedshaverens selskabsskat. 29

Beslutningen om at tillade, at rettighedshavere kan fratrække royalty i skatten, skal foretages i sammenhæng med godkendelsen af udnyttelsestilladelsen. I henhold til lovforslaget vil det ikke være muligt at tillade sådanne fradrag efter udstedelse af udnyttelsestilladelsen. Desuden har lovforslaget til formål at forenkle den skattemæssige behandling af personer, der er omfattet af den såkaldte bruttoskatteordning. Hensigten er at forenkle skatteadministrationen i relation til visse typer arbejdskraft. 3.2.4 Skatter og indtægter Dette afsnit beskriver retsgrundlaget i Grønland for skatter og indtægter, der vedrører projektet. Konsekvensanalysen vedrørende skatter og indtægter, der genereres af projektet, tager afsæt i det retsgrundlag, som er beskrevet i dette afsnit. Estimater og resultater af skatte- og indtægtsanalyser i forhold til gavnlig effekt for Grønland præsenteres i Afsnit 6. De informationer, der præsenteres i dette afsnit, er baseret på Råstofloven (Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december, 2009), som trådte i kraft den 1. januar 2010, og skatteloven inklusive tilgængelig information vedrørende den seneste ændring af. indkomstskatten af 9. november 2010. Afsnittet er inddelt i koncessionsafgifter og skattegrundlag og beskatning. 3.2.5 Licensafgift I Råstoflovens 17 hedder det: I en tilladelse efter 16 fastsættes det, hvilken afgift licenshaveren skal betale til Grønlands Selvstyre. Det kan herunder fastsættes, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af størrelsen af det område, der er omfattet af tilladelsen (arealafgift). Der kan ligeledes fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de udvundne råstoffer med videre (driftsafgift) eller vilkår om betaling til Grønlands Selvstyre af en andel af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen omfattede virksomhed (udbytteafgift). Den nuværende efterforskningstilladelse til Citronen Fjord-projektet (Ironbark) indeholder ikke nogen bestemmelse om royalty, og som følge heraf er royalties ikke behandlet i VSBen. Skat på fortjeneste fra udnyttelsen vil dog blive pålagt af Naalakkersuisut. 3.2.6 Skatteregler Dette afsnit indeholder en redegørelse for virksomhedsbeskatning i Grønland relateret til mineaktiviteter samt en indkomstskatteberegning til ansatte. De forskellige typer skatter af relevans for et aktieselskab med hjemsted i Grønland fremgår nedenfor og er oplyst af Deloitte og Naalakkersuisut i marts 2012: 3.2.6.1 Virksomhedsskat Kapitalindskud Der er ikke nogen kapitalindskudsskat. 30

3.2.6.2 Udbytteskat Grønlandske virksomheder skal indebetale en udbytteskat, som svarer til personbeskatningen i hjemkommunen. Virksomheder med tilladelser under Råstofloven skal på nuværende tidspunkt betale en udbytteskat på 37 %. 3.2.6.3 Skattetab Virksomheder med efterforsknings- eller udnyttelses-/minetilladelse kan i medfør af råstofloven overføre skattetab uden tidsbegrænsninger. 3.2.6.4 Virksomhedsskat Virksomhedsbeskatningen beregnes generelt med en standardsats på 31,8 %, som gælder både for et hjemmehørende firma og for registrerede filialer af en udenlandsk virksomhed. Den skattepligtige indkomst beregnes ud fra det overskud, som fremgår af det lovpligtige årsregnskab og justeres, så det passer til de gældende skattebestemmelser. Skatten for virksomheder med tilladelse i medfør af råstofloven er 30 %. Skatteafskrivninger kan fordeles således: Bygninger og tilknyttede installationer kan afskrives lineært med højst 5 % om året. Fly og fartøjer med højst 10 % om året. Alle andre poster som maskiner, udstyr osv. med højst 30 %. Alle aktiver, som koster mindre end 100.000 DKK, kan afskrives i anskaffelsesåret. Virksomheder med udnyttelses-/minetilladelse i medfør af råstofloven kan ved beregning af deres skattepligtige indkomst straks afskrive omkostningerne ved regnskabsmæssige henlæggelser ved lukning. 3.2.6.5 Afskrivning ved tilladelse Med et forslag om ændring af indkomstskatteloven, der blev vedtaget af Inatsisartut i november 2010, og som trådte i kraft den 1. januar 2011, ændredes reglerne om afskrivning af tilladelser. For mineraltilladelser er afskrivningen nu fastlåst på samme beløb i en periode på fire år. 3.2.6.6 Transferpriser Skatteloven indeholder nu specifikke regler om dokumentation på handel mellem tilknyttede virksomheder. Aftaler mellem tilknyttede virksomheder/parter skal dokumenteres, bl.a. med skriftlig dokumentation på, hvordan priser og betingelser fastsættes ved transaktioner mellem firmaerne indbyrdes. 31

3.2.6.7 Regler om tynd kapitalisering Skattereglerne indeholder specifikke regler om tynd kapitalisering. Grundlæggende er det vigtigt at bemærke, at lån mellem tilkyttede virksomheder/parter skal følge armslængdeprincippet. 3.2.6.8 Personbeskatning Med ændringen af indkomstskatteloven i november 2010 indførtes en standardsats på 35 % for udenlandske arbejdstagere i råstofindustrien uden for byer og bygder. Beskatningen beregnes på basis af den løn, de oppebærer i Grønland. Kun personer, som ikke har været skattepligtige i en grønlandsk kommune i de foregående seks måneder, vil være omfattet af standardsatsen. Der er indgået skatteaftaler mellem Grønland, Danmark, Island, Norge og Færøerne. I øvrigt er indkomstskattesystemet opbygget efter den danske model med beskatning ved kilden. Indkomstskatten for 2014 er illustreret i Tabel 3.3. Personfradraget (den skattefri bundgrænse) for 2014 er DKK 58.000. Tabel 3.3 Oversigt over indkomstskattesatser i de forskellige kommuner Kilde: Den grønlandske skattestyrelse. Qaasuitsup Kommunia 44 % Qeqqata Kommunia 42 % Kommuneqarfik Sermersooq 42 % Kommune Kujalleq 44 % 32

3.2.7 Nationale retningslinjer af betydning for projektet Tabel 3.4 Grønlandske nationale retningslinjer Titel Opsummering og relevans År Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland BMP-retningslinjer for udarbejdelse af en rapport om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) ved mineraludnyttelse i Grønland Regler for feltarbejde og rapportering i forbindelse med mineralske ressourcer (undtagen kulbrinter) i Grønland Søfartsstyrelsens vejledning af 10. januar 2011 om undersøgelse af sejladssikkerhedsmæssige forhold Standardvilkår for mineralefterforskningstilladelser (undtagen kulbrinter) i Grønland Standardvilkår for mineraludnyttelsestilladelse (undtagen kulbrinter) i Grønland Retningslinjer udarbejdet for at hjælpe minevirksomheder og deres konsulenter med at udarbejde vurderinger af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB), beskrive BMP s rolle, VSB-processen og indholdet af VSB-dokumentet. Retningslinjer for VVM, som gælder for minevirksomheder. Rapporten skal dække hele udnyttelsesperioden fra mineudvikling forud for minestart til lukning og efterfølgende opfølgningsperiode. Retningslinjerne omfatter basiskrav og projektspecifikke miljøstudier 2-3 år forud for udarbejdelsen af VVM-rapporten. Reglerne finder anvendelse på rettighedshaveres feltaktiviteter i forbindelse med mineralske ressourcer (undtagen kulbrinter) i Grønland og på rapportering til hjemmestyrets råstofdirektorat omkring aktiviteterne og resultaterne heraf. Retningslinjerne skal sikre, at koncessionsindehaver før udnyttelsesaktiviteterne starter - skal have udført sejladssikkerhedsundersøgelser af forholdene i driftsfasen i forbindelse med anløb i havne, faciliteter, ankerpladser osv. i koncessionsområdet. Formålet med undersøgelsen er at påvise, at sejlads kan foregå på en sikker måde. Hører under råstofloven. Retningslinjer fra BMP beskriver ansøgning af efterforskningslicenser, rettigheder og regler for efterforskning af mineraler i Grønland. Hører under råstofloven. Retningslinjer fra BMP beskriver ansøgning af udnyttelseslicenser, rettigheder og regler for udnyttelse af mineraler i Grønland. Nov. 2009 Jan. 2011 2000 2010 2010 2010 33

3.3 Internationale unioner og konventioner Følgende unioner og konventioner, der præsenteres i tabel 3.5, er relevante for Grønland. Tabel 3.5 Relevante internationale aftaler og konventioner Titel Opsummering og relevans År De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer UNESCO-konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv Den Internationale Union for Natur- og Ressourcebevarelse (IUCN) Konventionen har til formål at beskytte, forebygge og reducere den globale opvarmning ved at reducere udledningen af drivhusgasser. Konventionen understøtter Kyotoprotokollen, som trådte i kraft i 2005. Kyotoprotokollen er en juridisk bindende aftale, som skal reducere udledningen af drivhusgasser. Konventionen har til formål at bevare og beskytte kulturarv mod ødelæggelse af traditionelle årsager til forfald og ændre sociale og økonomiske vilkår. Forringelse eller udslettelse af nogen som helst del af kultur- og naturarven medfører nemlig en skadelig forarmelse af den arv, som alle verdens nationer besidder. IUCN hjælper verden med at finde pragmatiske løsninger på de mest presserende miljø- og udviklingsmæssige udfordringer 1997 1972 1948 3.3.1 Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner Nogle af Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner er blevet indarbejdet i den grønlandske lovgivning om arbejdsvilkår. 3.4 Nationale og internationale retningslinjer for vurdering af samfundsmæssige bæredygtighed Vurderingen af samfundsmæssig bæredygtighed er baseret på Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland, der er udarbejdet af Råstofdirektoratet, nu kendt som Råstofstyrelsen. En vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed hører under Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel (DEAH). Desuden er anvendt følgende retningslinjer fra IFV og Mackenzie Valley (USA) benyttet: International Finance Corporation (IFC), Addressing the Social Dimension of Private Projects Good practice Note, 2003 International Council on Minerals and Metals framework and guidance notes. Community Development Toolkit, udarbejdet af Verdensbanken, International Council on Minerals and Metals, and the Energy Sector Management Assistance Program Mackenzie Valley, Socio-Economic Impact Assessment Guidelines, Mackenzie Valley Environmental Impact Review Board, 2007. 34

3.5 Nationale strategier Dette afsnit gør rede for nogle af de seneste strategier fra Selvstyret af relevans for projektet. 3.5.1 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Den 8. februar 2014 offentliggjorde Naalakkersuisut sin strategi for olie og mineraler for 2014-2018. Strategien indeholder en række nye initiativer på følgende områder: olie/gas, mineraler, beskatning, geosurvey og bæredygtig udvikling. Nedenfor findes et sammendrag af strategien med fokus på områder af interesse for projektet. 3.5.1.1 Mineraler I mineraldelen af strategien vil der blive fokuseret på jern, kobber og zink; sjældne jordarter; guld og smykkesten. Det understreges i strategien, at den grønlandske regering vil analysere metallernes udbredelse og potentiale for nye forekomster og størrelse - specielt med hensyn til zinkpotentialet i Nordgrønland. 3.5.1.2 Skattemodel for råstoffer Selvstyret anbefaler en beskatningsmodel for alle metaller og mineraler, bortset fra uran, sjældne jordarter og smykkesten, med en royalty på 2,5 %, hvor selskabsskat/ udbytteskat fratrækkes i beregnet royalty. 3.5.1.3 Geosurvey Grønland Selvstyret vil etablere en Geosurvey (herefter kaldet GSG) for mineralefterforskning og mineudvikling i Nuuk. Efter valget i november 2014 blev det meddelt, at denne ikke vil blive etableret i den nærmeste fremtid. 3.5.1.4 Bæredygtig udvikling Regeringen anbefaler, at minesektoren skal udvikle sig bæredygtigt. Områderne dækker bl.a. de infrastrukturelle rammer, arbejdsmarked og beskæftigelse, uddannelse, miljø og sundhedssektoren. 3.5.1.5 Miljøbeskyttelse Miljøstyrelsen for Råstofområdet (EAMRA) varetager miljøbeskyttelse på råstofområdet. EAMRA har et tæt samarbejde med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut (GNIR) om videnskabelig rådgivning vedrørende miljøbeskyttelse på råstofområdet. Strategien vil fokusere på udvikling i regelsættene for miljøbeskyttelse, og der skelnes mellem miljømyndigheder og tilladelsesgivende myndigheder. 3.5.1.6 Passer de infrastrukturelle rammer til mineindustriens behov? På det infrastrukturelle plan er der en lang række udfordringer, der skal tages hånd om. Udfordringerne er følgende: 35

Finansiering af infrastrukturelle anlæg Energiforsyning til de steder, hvor mineselskaber placerer sig Flytransport til og fra råstofselskabernes miner Efterspørgsel efter eksisterende havne Hovedparten af alt gods i Grønland transporteres via skib Minernes behov for adgang til telekommunikation. 3.5.1.7 Arbejdsmarked og beskæftigelse Den nuværende høje ledighed skal bekæmpes med kompetenceudviklende initiativer, som skal målrettes minesektoren. Her forventes det, at der vil opstå et behov for ufaglærte og faglærte personer, der har gennemgået målrettede råstofkurser. Der skal desuden foretages en opkvalificering af arbejdstagerne inden for sikkerhed, som er en del af de internationale krav for arbejdet i råstofsektoren. 3.5.1.8 Uddannelse Selvstyret anbefaler, at uddannelses- og opkvalificeringsinitiativer skal være rettet mod råstofsektoren og de understøttende erhverv, herunder ikke mindst uddannelser inden for bygge- og anlægssektoren. Derudover skal der også satses på at få etableret praktikpladser og et tættere samarbejde med kommunernes arbejdsmarkedskontorer. 3.5.1.9 Sundheds- og socialsektoren Sundhedsvæsenet er ikke gearet til at dække behovet i råstofsektoren. Derfor bliver det opgaven at sikre, at sundhedsvæsenet i strategiperioden bliver i stand til at kunne håndtere udfordringen. Derudover er der også behov for afklaring af de økonomiske udfordringer, som en integrering af en ny industri i de eksisterende strukturer vil give. 3.5.1.10 Borgerne, lokalsamfundet og interessenter I 2014 ændrede det grønlandske parlament, Inatsisartut, råstofloven, hvilket betød, at nye bestemmelser for offentlig høring trådte i kraft juli 2014. Det betyder, at mineselskaber, som indleder VSB-processen efter juli 2014, skal indsende en projektbeskrivelse før udarbejdelse af VSB-rapporten. Projektbeskrivelsen vil være genstand for en offentlig høring, der vil vare mindst 35 dage en såkaldt "forhøring" af projektet. Men da Ironbark har indledt VSB-processen inden juli 2014, har Citronen Fjord Base Metal-projektet ikke været genstand for den førnævnte "forhøring" (se afsnit 5 og 9). Ændringen betyder blandt andet, at borgerne og interessenter tidligere vil blive inddraget i processen, og at der skal være en formel høringsperiode på 8 uger. 36

3.5.2 Beskæftigelsesstrategi 2015-2017 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel har udarbejdet en beskæftigelsesstrategi. Denne strategi indeholder følgende initiativer: 1. Åbning af en national jobportal 2. Den offentlige pulje skal sættes i vejret og indrettes til mobilitetsfremme 3. Effektiv administration af international arbejdskraft 4. Ressourcer til arbejdsmarkedskontorerne 5. Vurdering af kompetencer for ufaglært arbejdskraft 6. Unge under 29 skal i uddannelse 7. Specielle initiativer for den såkaldte matchgruppe 3 8. Øget brug af revalideringsinitiativer (matchgruppe 2) 9. Initiativer for ældre 10. Kurser til kvalificering af ufaglærte arbejdstagere 37

4 PROJEKTBESKRIVELSE Ironbarks Citronen Fjord-zinkprojekt (projektet) omfatter udvikling, drift og endelig genindvinding af en zink- og blymine ved Citronen Fjord i Nordgrønland. Projektet omfatter brydning fra tre forekomster (både ved underjordisk og åben minedrift) med et oparbejdningsanlæg på stedet til produktion af koncentrater af zink og bly, der skal sælges til hele verden. Koncentraterne sendes til Island eller anden nordeuropæisk havn og efterfølgende til en tredjeparts smelter. Minen forventes at være i drift i mindst 14 år. Der findes ingen eksisterende infrastruktur på stedet, og der vil derfor være behov for etablering af infrastrukturanlæg og tilhørende faciliteter som en del af projektet. En entreprenør vil komme til at stå for bygge- og anlægsarbejdet, udstyr og personale. 4.1 Generel beskrivelse af området Citronen Fjord ligger i Peary Land i Nordgrønland. Citronen Fjord er en lille forgrening af Frederick E. Hyde Fjord (83 05 N, 28 16 W). Den nærmeste bebyggelse er Qaanaaq i Nordvestgrønland - næsten 1 000 km væk. Station Nord militærbasen har en gruslandingsbane og ligger 240 km sydøst for Citronfjorden. Projektet ligger på den østlige kyst ved Citronen Fjords udspring, hvor to gletcherdale mødes, som gennemstrømmes af Esrum Elv og Eastern River, og er omgivet af op til 1 000 meter høje fjelde. Området ligger i det højarktiske område med lange, kolde vintre og korte, kølige somre med permafrost. Dagtemperaturerne ligger over frysepunktet i perioden juni-september. Nedbøren er meget lav (i en størrelsesorden på 200 mm om året), mest i form af sne. Frederick E. Hyde Fjord og Citronen Fjord er dækket af is det meste af året. De lave temperaturer i den korte sommersæson kombineret med meget lille nedbørsmængde resulterer i et sparsomt og spredt plantedække. Antallet af dyr er også meget lavt. Platinova-søen er den eneste sø i nærheden af projektet. Eastern River løber gennem projektets område, før den løber ud i Citronen Fjord. Esrum Elv ligger lige vest for projektet. 4.2 Minedrift og malmbehandling Det foreslåede mineprojekt vil kunne bryde 3,3 millioner tons malm om året fra de tre forekomster, i starten to underjordiske miner og senere en åben mine. Ifølge tidsplanen er projektet to år under anlæg, minen forventes at være i drift i mindst 14 år. Den udvundne malm vil blive kørt til forarbejdningsanlægget i trucks. Malmen gennemgår en knusningsproces i to trin efterfulgt af en Dense Media Separation (DMS), der fungerer som et forkoncentrationstrin. Malmen fortsætter videre gennem en formalingsproces, før den sendes til et flotationsanlæg, hvor de værdifulde zink- og blykoncentrater separeres fra det værdiløse affaldsmateriale. Det værdiløst afskummede affaldsmateriale (tailing) deponeres til at begynde med som restmateriale i et mineaffaldsdepot (TSF), og benyttes senere som fyldmateriale i de hule rum, der opstår som følge af den underjordiske minedrift. Efter flotationen renses skummet, og koncentratet separeres fra vandet gennem trykfiltre for at frembringe en koncentratkage. Koncentratet opbevares på et stort koncentratlager, før det afskibes fra Citronen til salg i hele verden (Figur 4-1). 38

Primær knusning og screening Sekundær knusning og screening Dense Media Separation Affaldsdepon i Formaling og klassificering Blyflotation Zinkflotation Affaldsmateri alekoncentration Mineaffaldsdeponi (TSF) Underjordisk 2. formaling og finflotation 2. maling og finflotation Koncentrat - fortykning og filtrering Koncentrat - fortykning og filtrering Lager af blykoncentrat Lager af zinkkoncentrat Figur 4-1 Grundlæggende flowdiagram over forarbejdningen 4.3 Mineaffaldsmateriale Der opføres et 3,6 million kubikmeter stort deponi, der skal rumme restmateriale fra minedriften. Slaggedeponiet får en levetid i hele minedriftens længde, men vil primært blive brugt til deponering af restmaterialet det første år. Efterhånden som processen og frysning finder sted, vil det overskydende vand fra restmaterialet blive pumpet fra minen tilbage til anlægget. Når der er tilstrækkelig plads, vil slaggerne blive lagret i den underjordiske mine og vil naturligt fryse til på grund af permafrosten. 4.4 Gråbjerg Gråbjerg fra Citronen Fjord-minen deponeres i Waste Rock Dump og DMS Rejects Dump, dvs. i gråbjergsdumpen og dumpen for afvist materiale (I Grønland anvendes ordet dump i stedet for affaldsplads). Gråbjerg anvendes gennem hele driften som byggemateriale, når der er brug for det. 39

4.5 Havnefaciliteter Havnefaciliteterne placeres i det sydøstlige hjørne af Citronen Fjord bag det lille forbjerg, hvor der findes tilgængeligt landareal til containere og vinterdepoter. Perioden med mulighed for sejlads til og fra Citronen Fjord er hvert år fra omkring midten af juli til midten af september. I denne periode er det muligt at laste koncentrater og losse forsyninger døgnet rundt. De foreslåede havnefaciliteter er enkelt udformede, så de kan etableres hurtigt og med en reduceret arbejdsindsats på stedet. Havnefaciliteterne vil omfatte: anløbsbro to fortøjningspladser som duc d albe forlængede fortøjningspladser adgangsdæmning landarealer 4.6 Fragt På grund af Citronen Fjords afsides beliggenhed, som kun kan nås med fly eller skib, skal det salgbare slutprodukt (koncentratet) og den påkrævede volumen af forsyninger, gods og tunge genstande sejles til og fra Citronen. Sejlads kan finde sted fra juli til september, afhængigt af de herskende forhold. Da isdækket er af varierende tykkelse fra år til år, er der ingen specifik transportsejlrute fra det åbne hav i grønlandsk havområde til Citronen Fjord. Sejlruten afhænger af, hvordan isen udvikler sig i forkastningszonen mellem landfast is og drivis. Som følge deraf kan den endelige sejlrute først fastlægges, når man kommer tættere på den enkelte sejladsperiode, og den skal justeres for hver tur. Figur 4-2 og Figur 4-3 viser den omtrentlige sejlrute til Citronen Fjord. 40

Figur 4-2 Sejlrute fra Island til Grønland (MT Højgaard, juni 2014). Grøn linje isdækket vand, rød linje - åbent vand. 41

Figur 4-3 Omtrentlig sejlrute Grønlands nordkyst. Grundet den korte periode, hvor sejlads kan foregå, forventes det, at der årligt kan gennemføres ca. tre ture med to isklassede skibe i konvoj. Sejlads og sejlrute er nærmere beskrevet i rapporten om undersøgelse af sejladssikkerhed (MTHøjgaard juni 2014). I øjeblikket er sejlads med isklassede bulkskibe ikke et ekspertiseområde i Grønland, og derfor forventes påvirkninger fra et socialt perspektiv at være minimale. Den årlige cargomængde til og fra Citronen Fjord i minens driftstid er planlagt således: Ca. 360.000 t koncentrat ud af Citronen Fjord i gennemsnit Ca. 75.000 m 3 arktisk dieselbrændstof til Citronen Fjord Ca. 1.000-1.100 TEU forsyninger til Citronen Fjord, inkl. reservedele og hjælpematerialer. 4.7 Adgang til området Adgang til Citronen kan for tiden opnås med fly fra Oslo til Longyearbyen i Svalbard, og videre med charter fra Svalbard til Citronen med et stop ved Station Nord for at tanke op. Adgang fra havet er kun mulig i sommermånederne via Frederick E. Hyde Fjord. Der er en eksisterende start- og landingsbane ved projektet. Start-og landingsbanen skal også benyttes til transport af personale til og fra stedet og til forsyninger, der skal flyves ind (f.eks. ferske dagligvarer og reservedele med kort varsel). Start- og landingsbanen udbygges løbende i projektets første leveår. 42

I projektets driftsfase forventes lufttrafikken at være forbeholdt personalet (50 mennesker ind og ud) samt forsyning af ferske dagligvarer. Dette kan gennemføres med to flyforbindelser om ugen i gennemsnit plus én flyforbindelse for levering af reservedele efter behov. Lufthavnsfaciliteterne vil blive opført i to faser. De fly, der potentielt kan benytte gruslandingsbanen i løbet af hver fase, er: Fase 1: DHC-6 Twin Otter, DHC-7 og Hercules C-130H Fase 2: Hercules C-130H og Fokker 50 I fase 1 vil en midlertidig gruslandingsbane omfatte belysnings- og navigationssystemer for drift døgnet rundt. Der vil være en 900 m lang start - og landingsbane til drift af passager-/fragtfly af typen Twin Otter eller DHC-7. I fase 2 opgraderes det midlertidige anlæg til et permanent landingsfelt med en 1.500 meter lang start- og landingsbane, der kan håndtere store fly af typen Fokker 50. En alternativ rute til Citronen Fjord er med fly direkte fra Akureyri, Island eller via Station Nord til Citronen. Denne rute er ca. 2.030 km. Lufthavnen i Akureyri har en start- og landingsbane på 1.900 m. Start- og landingsbanen på Station Nord er 1.740 m lang og er i stand til at håndtere større fly, såsom Hercules C130 og Fokker 50. Den eneste rimelige adgang fra Longyearbyen og Akureyri til Station Nord er med chartret fly. 4.8 Understøttende infrastruktur 4.8.1 Energi og brændstof Det nødvendige energiforbrug på ca. 23 MW dækkes af i alt seks generatorenheder, med fire i brug, og to på standby/vedligeholdelse. Andre større installationer vil være et opbevaringsområde for brændstof til energi og udstyr/køretøjer. Opbevaringsområdet for brændstof består af: to tanke til arktisk diesel to tanke til flybrændstof station til slange og ledninger rørledninger til både arktisk diesel og flybrændstof brændstofstation til arktisk diesel Ferskvand kommer direkte fra Platinova-søen. Brug af vandkraft til projektet var en alternativ forsyningskilde, som Ironbark overvejede. Der blev gennemført en undersøgelse på projektet i juli 2010 for at se nærmere på denne mulighed (MTH og Landsvirkjun 2010). Fire potentielle steder blev besøgt. Tre steder blev anset for at være ikke-egnede på grund af gletsjerisdamme inden for reservoirområdet og en potentiel risiko for store gletjseroversvømmelser. Det fjerde sted har kun et energipotentiale på 1,5 MW, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at gøre det økonomisk rentabelt for mineprojektet. 43

4.8.2 Administrations- og minebygninger Bygningerne opføres af præfabrikerede moduler. De hæves op over jorden og forbindes med hovedlageret og vil være en del af et gangbrosystem mellem campen og forarbejdningsanlægget. 4.8.3 Indkvartering Lejrbyen er konstrueret til at huse ca. 290 mennesker ud fra et 8+1 koncept og omfatter 8 boligblokke, der ligger rundt om en central modtagelsesblok. Denne indretning blev valgt, så beboerne har mulighed for at få adgang til centrale faciliteter gennem små korridorer uden at skulle gå udendørs. Alle bygninger, hjælpefaciliteter og strømforsyning udformes og konstrueres i henhold til de grønlandske byggeregulativer og krav, herunder krav til varmeisolering og brandsikkerhed. Campen deles op i flere brandsektioner for at begrænse risikoen for, at ild kan brede sig. Campen planlægges opført så tidligt som muligt, så den kan benyttes af byggearbejderne og efterfølgende sættes i stand til brug af det operationelle personal. Bygningerne leveres som fuldt udstyrede præfabrikerede moduler udstyret, hvor arbejdet på stedet består af bl.a. opførelse af fundamenter, tilslutning af servicesystemer, montering og møblering. Fundamentet vil bestå af præfabrikerede komponenter og stålrammer, som er fæstnet til nedgravede betonfliser. Bygningerne placeres med gulvniveauet hævet 1 meter over jordhøjde for at undgå permafrost. 4.8.4 Varme-, ventilations- og klimaanlæg På grund af de klimatiske forhold på stedet er det nødvendigt med varmeforsyning til forarbejdningsanlæggets bygninger, således at der kan foretages almindelig vedligeholdelse, og driften kan køre. Varme-, ventilations- og klimaanlægget udnytter restvarme, der genbruges fra kraftværket. 4.8.5 Håndtering af husholdnings- og industriaffald Husholdnings- og industriaffald (brændbart) bortskaffes via et forbrændingsanlæg. Forbrændingsanlægget er i stand til at håndtere brændbart affald, smøremidler, brændstof og olie og installeres i hovedlageret. Forbrændingsanlægget installeres som en førsteprioritet i anlægsfasens start og har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere brændbart affald genereret igennem anlægsfasen. Det fortsætter gennem driftsfasen. Forbrændingsasken køres på et deponi. Al ikke-brændbart affald graves enten ned på lossepladsen eller fjernes fra stedet i henhold til miljøhåndteringsplanen. Forbrændingsanlægget må ikke anvendes til at brænde større metaldele, batterier eller kemikalieaffald. Disse typer affald skal indsamles og opbevares til senere bortskaffelse uden for Citronen. Kloakvand og spildevand fra bygninger på anlægsområdet sendes til et rensningsanlæg (på stedet). Spildevand fra lejren sendes til rensningsanlægget gennem rørledninger, der løber under de arktiske korridorer til hovedlageret. Spildevandet indgår i driftsanlægget. 44

4.8.6 Arbejdsmiljøforvaltning Arbejdsmiljøet reguleres af et arbejdsmiljøforvaltningssystem, der overholder internationale standarder og anerkendt bedste praksis. Der vil blive ansat arbejdsmiljømedarbejdere på stedet. 4.8.7 Beredskab Ironbark udvikler beredskabsplaner som en del af dets arbejdsmiljøforvaltningssystem. Planerne omfatter en arbejdspladsvurdering og medtager de procedurer og retningslinjer, som skal følges. Grundforudsætningen er, at nødsituationer skal tænkes ind i planerne, også selvom de ikke forventes at ville ske. 4.8.8 Personale 4.9 Anlæg I den toårige anlægsfase forventes arbejdsstyrken at udgøre ca. 300 fuldtidsansatte (lokale og udenlandske). Når anlægsfasen er afsluttet, og driften påbegyndt, vil dette tal stige til ca. 470 om året, hvor de 290 medarbejdere til enhver tid vil befinde sig på stedet. Personalet arbejder i en rotationsordning med tre ugers arbejde/tre ugers fri, eller seks ugers arbejde/tre ugers fri, afhængigt af arbejdsniveau og position. Et arbejdsskift er 12 timer (11 timers arbejde), og én arbejdsuge er seks dage. Arbejde i en mine og et forarbejdningsanlæg kræver visse kompetencer og uddannelser, som i øjeblikket ikke er fuldt tilgængelige i Grønland. Det forventes, at 80 % af arbejdsstyrken i starten vil bestå af udenlandsk arbejdskraft. Men når anlægsfasen er afsluttet, og i takt med at projektet skrider frem (uddannelsesprogrammerne er afsluttet), sigter Ironbark mod at øge andelen af lokalt ansatte med 50 % om året fra det tredje år og 90 % fra det syvende år Et entreprenørfirma skal være primær leverandør af nødvendigt udstyr til at etablere forarbejdningsanlægget, hvilket vil tage ca. 2 år. Hovedparten af projektfaciliteterne vil blive opført ved brug af entreprenørfirmaernes specialister, hvor det er nødvendigt. Anlægsarbejdet vil bestå af to faser. I første fase skal der opføres anlægslejr, brændstoftankanlæg og kommunikationsfaciliteter, før mobiliseringen af de første bygningsarbejdere kan finde sted. Anlægsudstyr og materialer fragtes til stedet ved den første mulighed for sejlads. Havneområdet vil blive færdiggjort. Anden fase 2 består af det resterende anlægsarbejde. Det drejer sig bl.a. om anlæg af transportveje og adgangsveje, opførelse af forarbejdningsanlæg, og opførelse af deponi til restmateriale og rørledning. 4.10 Beskrivelse af de planlagte transportruter (varer og personale) Den planlagte transportrute for lokale ansatte vil gå fra Kangerlussuaq direkte til projektet. Flyet betales og arrangeres af Ironbark. Ironbark vil ligeledes sørge for rejsegodtgørelse, der teoretisk vil dække udgifterne til flyrejsen fra hovedbyerne i hver kommune til Kangerlussuaq. 45

Aftaler om ansættelsespakker (ansættelsesvilkår og -betingelser, løn) vil inkludere denne rejsegodtgørelse (ud over den aftalte løn). Ansatte, der bor uden for Kangerlussuaq eller en kommunal hovedby, skal selv sørge for og betale for deres egen transport til disse byer. Fly fra Akureyri til Citronen kan også være en mulighed, hvis antallet af ansatte har en økonomisk rentabel størrelse. Ansatte vil kunne flyve til Akureyri fra Grønlands østkyst (ved at benytte eksisterende flyforbindelser) og derefter tage flyforbindelsen til Citronen. Udenlandske ansatte bliver fløjet til området via Longyearbyen i Svalbard. Forskellene i omkostningerne mellem at få lokale og udenlandske ansatte til mineområdet vil blive tænkt ind i ansættelsespakkerne og rejsegodtgørelser (f.eks. vil lokale medarbejdere kunne få mere, hvis omkostningerne ved at komme til området er højere end for en udenlandsk medarbejder). Rammerne i forbindelse med ansættelsespakkeaftaler, herunder rejsegodtgørelse, vil blive fastsat i samarbejdsaftalen (IBA). Transport af udstyr og materialer sker primært via skibe, der kommer fra Akureyri eller fra en anden udpeget nordeuropæisk havn (f.eks. Narvik, Norge), afhængigt af hvilken forsendelsesmetode, det besluttes at benytte. Visse materialer og udstyr kan transporteres med luftfartøj fra Nuuk. 4.11 Evaluering af yderligere forarbejdning I henhold til råstofloven skal muligheden for yderligere oparbejdningsprocesser være evalueret, før der kan bevilges en udnyttelseslicens. Dette afsnit undersøger mulighederne for at behandle koncentrater på stedet til at producere zink og blymetal, frem for salg af separate zink- og blykoncentrater, som i det nuværende minedesign. Der gøres opmærksom på, at salg af koncentrat fra minestedet til en tredjeparts smelter er standardprocedure inden for zinkbranchen, da smelteranlæg normalt ligger i områder, hvor der eksisterer betydelige infrastrukturfaciliteter, inklusive billig og stabil energi, syretilgængelighed og adgang til flere forskellige kilder af koncentrater. Der er i øjeblikket overskud af smeltekapacitet i verden, se Figur 4-4, og derfor er det usandsynligt, at der vil blive opført et nyt smelteranlæg i nær fremtid. 46

Smelterkapacitet er større end mine- og skrotforsyning (millioner tons) Normaliseret smelterkapacitet Potentiel minegenvinding og skrot Figur 4-4 Smelterkapacitet. (Kilde: CRU Zinc Outlook oktober 2013) Ligeledes er prisfastsættelsesmekanismerne for salg af zink- og blykoncentrater blevet drøftet, idet salgsbetingelserne for bly- og zinkkoncentrater følger en internationalt accepteret praksis, hvor parterne er uafhængige af hinanden og gives lige vilkår, og denne praksis forhandles hvert år af verdens førende metalmineejere og smeltere. 4.11.1 Zinkmarkedet og salgsbetingelser for koncentrater Zink- og blykoncentrater er det slutprodukt, der produceres fra de fleste zink- og blyminer. Koncentraterne forhandles internationalt og sælges på verdensmarkeder i overensstemmelse med de forhandlede referencepriser, der er fastsat mellem smeltere og mineejere samt på spotmarkedet for metal. Den mest accepterede prisfastsættelsesmekanisme er London Metals Exchange (LME), som stiller priser online på den globale platform. De fleste miner finansieres gennem aftageraftalerne for koncentratproduktion. Ironbark har afsat 70 % af sine bly- og zinkleverancer til Nystar og Glencore, som er store internationale smelteroperatører og metalforhandlere, på kommercielle vilkår via aftageraftalerne. 4.11.2 Sekundær forarbejdning på stedet Batemans Engineering Pty Ltd har indgået en kontrakt med Ironbark om udarbejdelse af en rapport, som skal undersøge de traditionelle smeltningsteknologier af zink og opstille drifts- og kapitaludgifter for de enkelte modeller med henblik på at kunne foretage en vurdering af den yderligere forarbejdning, der skal finde sted. 47

Der henvises til den fuldstændige rapport for antagelser, udelukkelser og estimaternes nøjagtighed. Rapporten findes i referenceafsnittet i dette dokument, og kan hentes på Ironbarks hjemmeside. Alternativt kan der rekvireres en kopi ved henvendelse til Ironbark Zinc Limited. Det skal bemærkes, at denne rapport er udarbejdet på basis af en tidligere gennemførlighedsundersøgelse af den projekterede forarbejdningshastighed forud for ressource- og minedriftsopgraderingerne, og optimering af forarbejdningsanlægget. Disse ændringer medfører en større produktion af koncentrater, hvilket vil øge kapitalomkostningerne, energibehovene og forbruget af syre ud over de her viste tal; men vil ikke i væsentlig grad ændre konklusionerne. Hver af disse processer behandler bly på forskellige måder, men i hvert tilfælde produceres der et mellemprodukt, som vil kræve en yderligere behandling, der ikke er inkluderet i denne analyse. 4.11.3 Udvælgelse af processer Undersøgelsen evaluerede alle mulige tilgængelige raffineringsteknologier til at konvertere koncentrat fra Citronen og konkluderede, at der var fire processer, der var egnede til yderligere analyse. Disse processer var: 4.11.3.1 Imperial smelting-proces Oparbejdning i smelteovn (Imperial smelting (ISP)) Ristning og udvaskning ved elektrolyse Trykudledning baseret på modstrøm i to trin Atmosfærisk udvaskning baseret på Outotec Direct-udvaskningsteknologi. I øjeblikket produceres 8-10 % af verdens primære zink ved hjælp af ISP-teknologi. Ved processen produceres der samtidig blybriketter ud over zinkmetallet gennem en blanding af bly- og zinkkoncentrater eller et komplekst bly-zinkkoncentrat som råmateriale. ISP er en energiintensiv proces, og derfor blev det meget dyrt, da energipriserne steg markant i de seneste år. Dette, sammen med den lavere produktion af bulkkoncentrater med betydelige blymængder, medførte, at ISP-teknologien blev opgivet. I dag anvendes smelteovne (Imperial Smelting Furnaces (ISF)) kun i Kina, Indien, Japan og Polen i ni produktionsanlæg. ISP starter med opvarmningsproces, hvor bulkkoncentrater (en blanding af bly- og zinkkoncentrater) blandes med oxiderede sekundære materialer og flusmidler. Blandingen passerer gennem opvarmningsanlægget for at fjerne svovlet. Den gas, som genereres af opvarmningsprocessen, renses før svovlsyreproduktionen. 4.11.3.2 Ristning og udvaskning ved elektrolyse Den elektrolytiske zinksmelteproces benytter en blanding af koncentrater, der indeholder zink eller sekundært zinkmateriale, såsom zinkoxid eller skrot, som indfødes i ristningsanlægget. De fleste zinksmelteovne anvender flere forskellige former for koncentrater. Disse forskellige materialer blendes for at opnå en optimal blanding af råmateriale til ristningsprocessen. 48

Ca. 90 % af zink i koncentrater oxideres til zinkoxid. Da ristningstemperaturerne ligger på omkring 950 C, vil ca. 10 % af zinket reagere med jernurenheder i zinkkoncentraterne og danner zinkferrit eller spinel (afhængigt af jernkoncentratet i anlægget). Biproduktet ved ristning af svovldioxid opfanges og viderebearbejdes til svovlsyre med 92-98 % styrke gennem den dobbelte kontakt og absorberingsproces og sælges som biprodukt. Zinkmetallet udtrækkes fra den rensede opløsning ved hjælp af elektrolyse. En elektrisk strøm føres gennem opløsningen, og zinken aflejres på aluminiumkatoder. Det opløste jern fjernes fra zinksulfatopløsningen som goethit, jarosit eller hæmatit, som normalt opbevares i damme. Det stadige pres på miljøet flytter teknologien i retning mod at producere inaktive restmaterialer. Elektrolysefasen bruger ~ 3200 kwh pr. ton produceret zink, og den elektriske energi bidrager med ~ 80 % af de samlede energiomkostninger i smelteprocesanlægget. Typisk går omkring en tredjedel af de samlede driftsudgifter i anlægget til elektricitet. Derfor er solcelleproduktion (og elektrisk strøm og energieffektivitet i særdeleshed) en afgørende drivkraft for anlæggets generelle effektivitet. 4.11.3.3 Trykudledning (Sherritt zinc pressure leach process) I dag er der fem zinkraffinaderier, der benytter trykudledningsmetoden. Trykudledningsprocessen blev oprindeligt udviklet for at imødegå de miljøproblemer, der er forbundet med ristning af sulfidmalm og bortskaffelse af svovlsyre. Generelt koster trykudledningsanlæg noget mindre end konventionelle ristnings-/udledningsanlæg. De har en højere udvindingseffektivitet, producerer mere acceptable restmaterialer og elementært svovl, der måske kan have en kommerciel værdi. Zinkkoncentratet eller bulkkoncentratet filtreres i en brugt elektrolyt under ilttryk for at producere zinksulfatopløsningen. Der tilsættes overfladeaktive agenser, såsom kalcium igno-sulfat og quebracho for at forhindre belægning af de ureagerede zinksulfidpartikler, som dannes under afladning og nedkøling af den tyndtflydende masse. Uopløselige partikler i væsken fjernes fra autoklaven under kontrollerede forhold for at producere restmateriale. Det oxiderede flydende restmateriale behandles enten direkte i en blysmelteovn eller opgraderes videre til et produkt, som kan behandles i en blysmelteovn. Svovlkoncentratet udvaskes for at fjerne salte, smeltes og filtreres under tryk for at gendanne et elementært svovlbiprodukt. Filterkagen, som indeholder ureagerede sulfider og medrevet elementært svovl, kan opstemmes eller videreforarbejdes for at genindvinde de indeholdte metaller, herunder kostbare metaller, og svovl. 4.11.3.4 Direkte udvaskning atmosfærisk udvaskning Zinkkoncentratet eller bulkkoncentratet udvaskes i ferrisulfat under atmosfærisk tryk for at producere en zinksulfatopløsning. Koncentratet kan genanvendes for at forbedre både reaktionshastigheden og den samlede zinkudvinding. Da udvaskningstemperaturerne ligger under smeltepunktet for svovl, vil der ikke være behov for at benytte overfladeaktive agenser, såsom ligno-sulphonater, som er nødvendige i trykudledningsprocessen. 49

Zinkkoncentrater indføres i forskellige faser med en sammensætning af lav syretrykudledning og varm syretrykudledning. Trykudledningen udføres typisk ved 90 C. En vigtig fordel ved de direkte trykudledningsprocesser er, at produktionen af svovldioxid og andre skadelige gasformige forbindelser, specielt i sammenligning med konventionelle pyrometallurgiske metoder. På den anden side dannes der elementært svovl, som kræver et særligt oplagringsområde. 4.11.4 Sammenligning af processer Tabel 4.1 Input- og output-sammenligning af sekundære procesalternativer Enhed Imperial smelting Trykudledning % Pb Elektrolyseristnings udvaskning Direkte udvaskning Behandlet koncentrat Tpa 223.090 223.090 223.090 223.090 Koncentrat kvalitetsgrad % 55 55 55 55 % Zn % 1,75 1,75 1,75 1,75 Produceret zinkmetal Tpa 120.000 120.000 120.000 120.000 Estimeret strømforbrug MWh/a 451.765 532.530 514.000 468.000 Arbejdskraftbehov Personer 285 285 350 330 Produceret svovlsyre Tpa 175.000 185,000 NA 50.000 Kalkforbrug Tpa NA NA NA 16.000 Kulforbrug Tpa 112.000 NA NA NA 4.11.5 Estimat af kapitalomkostninger I undersøgelsen er der beregnet følgende omkostninger, der vises i Tabel 4.2, til sekundær forarbejdning lokalt: Tabel 4.2 Sammenligning af anlægsomkostninger ved yderligere forarbejdningsalternativer Elektrolyse- Imperial smelting ristnings udvaskning Trykudledning Direkte udvaskning Anlægsomkostninger* (AUD $ millioner) 861 508,5 435 491 * Disse tal inkluderer ikke prisstigninger fra fjerde kvartal 2010, hvor rapporten blev udarbejdet. Disse omkostninger omfattede ikke: kraftværk og bearbejdningsfaciliteter vandforsyningsomkostninger omkostninger til transport af brændstof omkostninger til transport af personale transport af metalprodukt til marked 50

tilkørselsveje og anden infrastruktur udenfor produktionsanlægget ændring i havnefaciliteter for at muliggøre lastning af blokke i stedet for koncentrat omkostninger forbundet med afsides byggeri under kolde klimatiske forhold, produktivitetsfaktorer, dage med snestorm omkostninger ved transport af udstyr til produktionsstedet omkostninger til transport af ekstra ansatte til området i anlægsfasen. 4.11.6 Driftsomkostninger Undersøgelsen har beregnet følgende omkostninger, præsenteret i Tabel 4.3, i forbindelse med sekundære forarbejdning lokalt: Tabel 4.3 Sammenligning af driftsomkostninger ved sekundære forarbejdningsalternativer Elektrolyse- Imperial Tryk- Direkte ristning smelting udledning udvaskning udvaskning Driftsomkostninger* A$/lb produceret Zn 0,748 0,464 0,485 0,462 *Disse tal inkluderer ikke prisstigninger fra fjerde kvartal 2010, hvor rapporten blev udarbejdet. Disse omkostninger indeholder ikke: administrationsomkostninger miljøtjenester affaldshåndtering omkostninger ved transport af syre- og/eller svovlprodukter indtægter ved salg af syre- og/eller svovlprodukter omkostninger ved behandling af restprodukter i forbindelse med fremstilling af blykoncentrat og/eller restprodukter brændstofbehov til lette køretøjer og anlægsmaskiner 4.11.7 Risici Hver af disse teknologier vil kræve et betydeligt antal yderligere operatører, hvilket vil gøre det nødvendigt med en udbygning af indkvarteringslandsbyen og tilhørende faciliteter. Et produktionsanlæg vil indebære forøgede miljørisici (udledning, oplagring, mere forstyrrelse af landområder), forøgede sikkerhedsrisici (grundet mere kompleks drift af anlæg), forøgede sundhedsrisici (øget udledning af zink- og blystøv), et større antal ansatte (indkvartering, fly, nødberedskab og lign.), og en mere kompliceret logistisk daglig drift af minestedet (transport, brændstofforsyning, reagenser og hjælpematerialer). 51

4.11.8 Konklusion Zink- og blykoncentrater er råvarer, der handles bredt med en gennemsigtig prisfastsættelse og globalt aftalte prismekanismer. Der er en mærkbar overkapacitet af zinksmelteovne i hele verden, og der er en markant efterspørgsel efter zinkkoncentrater. Dette vil sikre, at der kan opnås en rimelig markedspris for zinkholdigt koncentrat, og der vil være et stort marked for dette produkt. Zinkkoncentratpriserne aftales efter armslængdeprincippet ved årlige forhandlinger mellem smeltere og mineejere. Alle Ironbarks aftageraftaler er indgået efter armslængdeprincippet for at sikre, at den højest mulige pris opnås. Ironbark har undersøgt de mest udbredte zinksmeltningsteknologier efter de krav, der lever op til forpligtelserne vedrørende sekundær forarbejdning. Hver af disse processer vil tilføre projektet en mærkbar anlægsudgift (fordobling eller tredobling af projektets anlægsudgifter), og vil fordoble den kapacitet, der i øjeblikket er tilgængelig verden over, typisk hvor der eksisterer energi- og transportsynergier. Disse processer kræver store mængder energi, enten gennem elektricitet eller kul, og der skal opbygges specialiserede transportforsendelsesmekanismer for at bringe disse energiformer til Citronen. Mineselskaber bygger eller driver normalt ikke smelteovne. Smeltning af koncentrater til produktion af metal er en kompleks proces, der ofte ligger uden for de fleste mineselskabers ekspertiseområde. Smelteovne er forureningskilder, har et meget stort forbrug af energi, kul og syre, og de rejser en række miljømæssige problemstillinger omkring affaldsbortskaffelse og kulstofudledning. Det er almen praksis for mineselskaber rundt om i hele verden at forarbejde deres produkter til et koncentreret produkt og derefter få koncentratet behandlet af en passende forhandler eller smeltergruppe. I betragtning af Citronens fjerne placering, mangel på betydelige energifaciliteter og zinkmarkedets gennemsigtige natur kan det ikke betale sig at bygge et forarbejdningsanlæg på stedet. 52

5 TILGANGE OG METODER 5.1 VSB-team I 2010 startede VSB-processen med bistand fra konsulentfirmaet Greenland Venture. I 2013 blev Grontmij A/S hyret til at færdiggøre VSB-en for projektet i samarbejde med repræsentanter for Ironbark. Hovedprojektteamet hos Grontmij består af eksperter med viden om den samfundsmæssige bæredygtighed ved mineaktiviteter, detaljeret viden om Grønland (sprog og kultur), kommunikation og facilitering af processer. Grontmij A/S har fungeret som uafhængig konsulent til at varetage VSB og inddrage interessenter i VSBprocessen yderligere. 5.2 Tilgang til VSB BMP s VSB-retningslinjer fra november 2009 er grundreferencen for etablering af et minimalt niveau af informationer, indhold og generel struktur i VSB. Der har under planlægningen og udviklingen af VSB-processen været anvendt andre referencer som bedste praksis for VSB til mineindustrien (International Council on Minerals and Metals, International Reporting Initiative for Extractive Industries) samt viden og ekspertise udviklet i Grønland i forbindelse med evalueringen og vurderingen af de samfundsmæssige forhold og konsekvenser. VSB-en tager udgangspunkt i størst mulige og mest effektive inddragelse af interessenter. Valget af samfundsøkonomiske parametre for referenceundersøgelsen er blevet baseret på BMP's retningslinjer og karakteristika for de arktiske leveforhold. For så vidt angår inddragelse af interessenter er indsamlingen af oplysninger blevet baseret på de interviewvejledninger, der er udviklet i forbindelse med projektet. 5.2.1 Generel tilgang Den generelle tilgang for VSB er at fokusere på potentielle forhold mellem de foreslåede potentielle konsekvenser for projektet og skønnede samfundsøkonomiske komponenter. Kortlægningen af potentielle forhold (negative påvirkninger, fordele, indirekte virkninger og lign.) er baseret på referenceundersøgelsen, analysen af projektets og dets bestanddele og en kontrolliste over kritiske spørgsmål, som vedrører centrale sociale problemområder. Alle relevant potentielle konsekvenser er blevet identificeret, og man har prioriteret de konsekvenser, der har givet anledning til de største problemer for interessenter og myndigheder. For så vidt angår de mulige konsekvenser, der er identificeret, indeholder VSB en konsekvensanalyse (signifikans) og et forslag til afhjælpning af negative påvirkninger. Der er anvendt nettovirkningen efter afhjælpningsforanstaltningen og den beskrives yderligere.. Med hensyn til de mulige fordele, som er identificeret, indeholder VSB-en en konsekvensanalyse af sådanne fordele og foreslår foranstaltninger til maksimering heraf. 53

5.2.2 Tilgang til scopingfasen I 2010 påbegyndte Ironbark VSB-processen, og de første møder med interessenter fandt sted i efteråret 2010. De vigtigste emner, der blev diskuteret på interessentmøderne, var følgende: Hvad var mulighederne for lokal beskæftigelse En anmodning fra interessenten om at blive informeret om de forskellige typer job og kvalifikationskrav Transportmuligheder er vigtige for involvering lokalt Hvad var mulighederne for det lokale erhvervsliv En anmodning om samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Disse nøgleaspekter dannede grundlag for scopingen af VSB-en. Udkastet til VSB blev udarbejdet på basis af denne scoping og afleveret til BMP i 2011. I 2012 reviderede Ironbark VSB en. I 2014 fandt der yderligere aktiviteter sted omkring interessenternes involvering (både med de samme interessenter som i 2010 og med yderligere andre interessenter). Et af målene med denne aktivitet var at diskutere, om de nøgleaspekter, som blev identificeret i 2010, stadig blev betragtet som værende hovedemner. Konklusionen fra interessenternes involvering i 2014, var, at de nøgleaspekter, der blev identificeret i 2010, fortsat er gældende for VSB-en. 5.3 Undersøgelsesområde og tidsmæssige afgrænsninger Undersøgelsen dækker det område, der direkte påvirkes af mineaktiviteter og tilhørende anlæg (havn, lufthavn, lejr m.m.), hvor de påvirkninger og fordele ved beskæftigelse, erhvervsmuligheder og udvikling, der direkte og indirekte skabes af projektet, forventes at være mere mærkbare. Citronen Fjord-projektet ligger i et afsides område uden for de fire kommunegrænser, og VSB ens indflydelsesområde er Grønland generelt. I forhold til referenceundersøgelsen er oplysningerne blevet bearbejdet og analyseret på to niveauer: Nationalt og for de fire kommuner. Alle fire kommuner har været inddraget på lige vilkår. VSB-en omfatter følgende trin i projektet: anlægsfasen (to år) driftsfasen (14 år) nedlukning (efter 16 år) 54

5.4 Referenceundersøgelse Referenceundersøgelsen giver oplysninger om demografi, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle særforhold og andre faktorer, der kan have indflydelse på den måde, de berørte kommuner reagerer på i forhold til de forventede forandringer, som projektet vil medføre. Referenceundersøgelsen bidrager også til at forudsige, på hvilken måde projektet vil blive påvirket af disse faktorer. Udarbejdelsen af referenceundersøgelsen og afdækningen af virkningerne er indbyrdes forbundne og parallelle processer. Referenceundersøgelsen har taget afsæt i en gennemgang af sekundære ressourcer og oplysninger, der er skaffet gennem kvalitative og kvantitative metoder. Referenceundersøgelsens anvendelsesområde bygger på identifikation af en række emner, der anses for vigtige. Identifikation af disse temaer er baseret på BMP's retningslinjer, SLiCA-undersøgelsen (2007) og notatet fra IFC, som beskæftiger sig med den sociale dimension af private projekter (IFC, 2003). For hvert tema og undertema er det i VSB-en undersøgt, hvordan oplysningerne er tilrettelagt og analyseret. 5.5 Dataindsamling og undersøgelser på basis af sekundære data Første trin i referenceundersøgelsen var at gennemgå de oplysninger, der var tilgængelige fra sekundære kilder. De sekundære kilder er officielle data om Grønland, de fire kommuner og mineområdet ved Citronen Fjord-projektet. Desuden har undersøgelsesrapporter og andre relevante rapporter og undersøgelser været med til at understøtte referenceundersøgelsen i startfasen. 5.6 Dataindsamling og undersøgelser på basis af primære kilder Dataindsamlingen og undersøgelser på basis af primære kilder gør brug af både kvalitative og kvantitative metoder. VSB-teamet har udarbejdet specifikke spørgeskemaer og redskaber til kvalitative metoder baseret på internationale standarder, lokal ekspertise og specifikke målsætninger samt VSB-ens anvendelsesområde for Citronen Fjord-projektet. Internationale eksperter har været garanter for videnskabeligt bæredygtige og robuste metoder og værktøjer. En grønlandsekspert har sikret, at der i tilstrækkeligt omfang har været taget lokale hensyn. Alle værktøjer er blevet testet, før de generelle undersøgelsesaktiviteter blev sat i værk. 5.6.1 Kvalitative metoder Ved kvalitative metoder forstås menneskers opfattelser, hvordan de ser sig selv og verden omkring dem. Der er anvendt gruppeinterview til mindre grupper, som repræsenterede en større gruppe. Der er gennemført individuelle interview med kyndige centrale aktører med det formål at indsamle oplysninger og få en bedre forståelse af komplekse problemstillinger og tidligere hændelser. Der er anvendt deltagelsesbaserede teknikker til indhentning af oplysninger, holdninger og opfattelser. 55

Der er udarbejdet interview-vejledninger til brug for både gruppeinterview og individuelle interview. 5.6.2 Kvantitative metoder De kvantitative metoder har været anvendt til at generere data, primært på husstandsniveau, og for udvalgte indikatorer for leveforholdene i Arktis. Som primære referencer er anvendt eksisterende nyere videnskabelige undersøgelser af høj kvalitet, såsom SLiCA-undersøgelsen (Survey of Living Conditions in the Arctic, 2007), og mobilitetsundersøgelsen i Grønland (2010). 5.7 Konsekvensanalysemetoder Konsekvensanalysen er baseret på en vurdering af den positive og/eller negative virkning af projektet baseret på et sæt sociale/samfundsøkonomiske kategorier med brug af en konsekvensmatrix (Leopold, 1971). De vigtigste kategorier, der forventes at blive påvirket af mineprojektet er: De økonomiske forhold (beskæftigelse, erhvervsliv, konflikter og synergier med andre sektorer, lønløft, skatter og indtægter) Uddannelse og efteruddannelse Offentlig service og udviklingsplaner Sociale aspekter Sundhed Kultur- og naturværdier Kumulative effekter. For hver kategori er der i videst mulige omfang identificeret og kvalificeret positive og negative virkninger. Kvalifikationen ser på virkningens sandsynlighed (meget usandsynlig, usandsynlig, sandsynlig og meget sandsynlig) og virkningens omfang, hvis det skulle ske (lav, moderat, høj eller meget høj). Resultatet af vurderingen for hver virkning vises ved hjælp af følgende farvekoder, som viser, om virkningen er betydelig, stor, mindre, ubetydelig (positiv eller negativ) eller ikke betydelig (Figur 5-1). Resultatet findes ved at kombinere sandsynligheden og virkningens omfang. 56

Figur 5-1 Risikovurderingskoder Der er anvendt forskellige metoder til karakterisering, vurdering af betydningen og evaluering af virkningerne for de forskellige kategorier af virkninger. Alle værktøjer og metoder til karakterisering af virkningen og forudsigelse er kendt og accepteret af andre internationale VSB-retningslinjer, såsom Mackenzie Valley Environmental Review Board, IFC og ICMM. Offentlighedens bekymring er ligeledes blevet inddraget ved vurderingen af virkningernes betydning. Det kriterium, der er anvendt for bestemmelse af sandsynlighed, er: Meget sandsynlig: Sandsynlig: Usandsynlig: Meget usandsynlig: Konsekvens sker med stor sandsynlighed, allerede planlagt Forventet, men ikke planlagt; er sket ved flere lignende projekter; er en almindeligt forekommende konsekvens af sådan et projekt Ikke forventet, usædvanligt forekommende konsekvens ved sådanne projekter Der er gennemført tiltag for at undgå denne konsekvens; meget usædvanligt forekommende konsekvens ved sådanne projekter. Kriterier for bestemmelse af virkningens omfang er følgende faktorer: Virkningernes omfang: Virkningers varighed og hyppighed: Periode, hvor virkningerne Virkningernes geografiske rækkevidde, antal og situation (sårbarhed, modstand mod forandring osv.) hos receptorer/modtagere Virkningerne er af midlertidig karakter (kortvarig eller permanent), store udsving, der kunne skabe forstyrrelser på samfundet over tid (økonomiske op- og nedtursperioder) Virkningerne kunne mærkes øjeblikkeligt eller over tid af samfundet 57

manifesterer sig: Offentlige bekymringer: Potentielt berørte/begunstigede grupper i samfundet, myndigheder, interessenter og offentligheden. 5.8 Afhjælpende foranstaltninger og foranstaltninger til maksimering af fordele Der er identificeret og foreslået foranstaltninger til afhjælpning af sandsynlige virkninger, som er tilstrækkeligt negative og betydelige til at kræve afhjælpning, dvs. negative virkninger, der i sig selv er store eller betydelige. For de områder, hvor der er identificeret positive virkninger, er der foreslået tiltag til optimering af fordelene. De foranstaltninger, der er fremlagt i VSB-en, er blevet foreslået af: interessenter og myndigheder under konsultationer VSB-konsulenter med udgangspunkt i internationale erfaringer, bedste praksis og deres egen forståelse af de lokale rammebetingelser og muligheder De forventede sociale virkninger er sammenfattet i en tabel i starten af kapitel 6 med farver, der viser betydningen både før og efter, at der er iværksat foranstaltninger. 58

6 SOCIALE OG ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR 6.1 Indledning Dette kapitel beskriver de eksisterende sociale og samfundsøkonomiske rammebetingelser i Grønland. Med Ironbark-projektet liggende uden for kommunegrænser, i Nordøstgrønlands nationalpark, har referenceundersøgelsen ikke fokus på specifikke områder, men giver en national oversigt, der også omfatter specifikke forhold i de fire kommuner Kujalleq, Sermersooq, Qeqqata og Qaasuitsup. Alle oplysninger er baseret på de seneste data fra statistiske undersøgelser og tilgængelige dokumenter, rapporter eller relevante artikler frem til den 3. februar 2014. Følgende referenceundersøgelses anvendelsesområde og indhold opfylder kravet i VSBretningslinjerne for mineprojekter i Grønland (BMP, 2009). 6.2 Demografisk profil I dag består Grønlands befolkning af grønlændere, eller Kalaallit, sammen med omkring 11 % danskere og andre europæere. Ifølge Grønlands Statistik (2014) bor der 48.151 personer i byer. 7.775 personer bor i bygder, og nogle ganske få bor på stationer eller gårde. Over 1/3 af den samlede befolkning bor i Nuuk (16.454 personer). Figur 6-1 viser de fire kommuner og byer i Grønland samt Citronen Fjords placering. Citronen Fjord Station Nord Figur 6-1 Kort over Grønland med kommuner og de vigtigste byer Kilde: NunaGIS, Oqaasileriffik, Geodatastyrelsen 59

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal indbyggere Vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed for projekt for basemetaller ved Citronen Fjord Kortet giver også et overblik over størrelsen af nationalparken, som er den største i verden med et areal på 972.000 km2. Desuden vises militær- og forskningsstationen, Station Nords, placering. 6.2.1 Befolkning I juli 2013 udgjorde Grønlands samlede befolkning 56.483 personer. Figur 6-2 illustrerer variationer i Grønlands befolkning i perioden 2003-2013. Gennem de sidste ti år er antallet af indbyggere varieret med ca. 800 personer. I perioden 2006-2009 var det samlede befolkningsantal faldende, til dels på grund af, at antallet af fraflyttere oversteg antallet af tilflyttere (Figur 6-6). 57000 56900 56800 56700 56600 56500 56400 56300 56200 56100 56000 Befolkningen i Grønland Figur 6-2 Den samlede befolkning i Grønland 2003-2013 Kilde: Grønlands Statistik, BEESTM21,2014 Figur 6-3 viser den geografisk ulige spredning af befolkningen; befolkningen er koncentreret i nogle få områder. I juli 2013 boede 70 % af den samlede befolkning i de to kommuner Sermersooq og Qaasuitsup. Kun 13 % af grønlænderne boede i den sydlige kommune, Kujalleq, mens 17 % boede i Qeqqata kommune. Der er ingen byer eller bygder i nationalparken. Faktisk bor der ingen mennesker i området, bortset fra personalet på vejrstationer og det danske militærs overvågningstjeneste, Siriuspatruljen (som kun patruljerer). 60

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Antal indbyggere Vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed for projekt for basemetaller ved Citronen Fjord Befolkningen fordelt på kommuner 0% 31% 17% 13% 39% Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Outside municipalities Figur 6-3 Befolkningen fordelt på kommuner i juli 2013 Kilde: Grønlands Statistik, BEESTM2, 2014 Befolkningsprognosen i Figur 6-4 viser et forventet fald i den samlede befolkning i de kommende år. I 2040 forventes befolkningen at være faldet med 5 % sammenlignet med 2005, som var året med det højeste befolkningstal. Ifølge Grønlands Statistik er denne forudsigelse et resultat af beregninger baseret på udviklingen i fødselstallet, dødstallet og migration gennem de seneste år. 57500 Befolkningstendenser og fremskrivning 57000 56500 56000 55500 55000 54500 54000 53500 53000 Figur 6-4 Tendenser i befolkningstal og fremskrivning af befolkningstallet fra 1990 til 2040 Kilde: Grønlands Statistik, BEEP2013, 2014 61

6.2.2 Etnisk sammensætning Grønland er i stor udstrækning beboet af inuitter og danskere. Der findes også en lille befolkningsgruppe af udlændinge fra bl.a. Island og Sverige. Ifølge Grønlands Statistik er der forskellige måder at anskue etnisk sammensætning på. En måde at kategorisere de forskellige grupper i Grønland er ved at se på en persons fødested. I dag er næsten 89 % af (eller 50.101) af Grønlands befolkning født i Grønland, og de kan derfor kategoriseres som grønlændere. 11% af befolkningen er født uden for Grønland (Grønlands Statistik, 2013). Antallet af borgere, som ikke er født i Grønland, toppede to gange i 1970 erne og 1980 erne, først i relation til nybyggeri, der førte til indvandring af mange udenlandske mandlige arbejdstagere, og anden gang i forbindelse med overdragelsen af de administrative funktioner fra Danmark til Selvstyret (Hamilton and Rasmussen, 2010). Tabel 6-1 illustrerer den etniske sammensætning i de fire kommuner samt i områder uden for kommunerne. Tabel 6.1 Etnisk sammensætning ud fra fødested pr. juli 2013, opdelt i kommuner Kilde: Grønlands Statistik, BEESTM2, 2014 Født i Grønland Født uden for Grønland Total I Grønland 89 % 11 % 100 % Kujalleq 11,8 % 0,9 % 12,7 % Sermersooq 32 % 6,9 % 38,9 % Qeqqata 15,5 % 1,4 % 16,9 % Qaasuitsup 29,6 % 1,5 % 31,1 % Uden for kommuner 0,1 % 0,3 % 0,4 % 6.2.3 Arbejdsstyrkens størrelse I juli 2013 udgjorde arbejdsstyrken (personer i alderen 18-64 år) i landet i gennemsnit 26.791 pr. måned. Det betyder, at i gennemsnit pr. måned var 47,5 % af den samlede befolkning enten i arbejde eller stod til rådighed for arbejdsmarkedet. 62

Alder Vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed for projekt for basemetaller ved Citronen Fjord 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 25-29 20-24 18-19 Arbejdsstyrkepyramide fordelt efter alder og køn i Grønland, 2013 Mænd Kvinder 3000 2000 1000 0 1000 2000 3000 Antal indbyggere Figur 6-5 Arbejdsstyrkens fordeling på køn og alder i Grønland i 2013 Kilde: Grønlands Statistik, BEESTM2, 2014 Figur 6-5 illustrerer den grønlandske arbejdsstyrkes alders- og kønsfordeling (personer i alderen 18-64 år). Den viser, at den mandlige arbejdsstyrke inden for hver aldersgruppe er lidt større end den kvindelige arbejdsstyrke. Generelt består den grønlandske befolkning af flere mænd på grund af indvandringen af mandlige gæstearbejdere fra andre lande samtidig med, at flere kvinder end mænd rejser til udlandet for at studere og ikke vender tilbage til Grønland (OECD, 2011), når studiet afsluttes. Kvantitativt er arbejdsstyrken større for både mænd og kvinder mellem 45 og 49 år på grund af et fødselsboom i 1960 erne, som var et resultat af forbedrede levevilkår og industrialiseringsprocessen (kommercielt fiskeri) (Bjerregaard P, 2004). Sondringen mellem ansat og arbejdsledig vises i afsnit 5.4.4. 6.2.4 Migration Ifølge figur 6-6 har afvandringsraten overhalet indvandringsraten i de seneste år. Det kan konkluderes, at nettomigrationen har en negativ værdi, hvilket illustrerer det forhold, at flere personer forlader landet, end der kommer folk fra udlandet for at bosætte sig i Grønland. Afvandringen hænger stærkt sammen med Grønlands fortid som en autonom del af Danmark. Danmark er en nem destination for grønlændere på grund af netværk og administrative faciliteter. I 2012 var den samlede afvandring på 2.744 personer, hvoraf de 2.677 flyttede til Danmark (Nordic Year Book, 2013). Det er interessant her at foretage en sondring med hensyn til fødestedet. Det er kun nettoafvandringen af personer født uden for landet, der har en positiv værdi. Igen forklarer afvandringen af udenlandske arbejdstagere denne tendens. Når de har afsluttet deres arbejdsforhold, vender de tilbage til deres hjemland. 63

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal indbyggere Vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed for projekt for basemetaller ved Citronen Fjord 3.500 3.000 2.500 2.000 Samlet flytning Total emigration Total immigration 1.500 1.000 500 - -500-1.000 Netto migration i Grønland Netto migration af personer født i Grønland Netto migration af personer født udenfor Grønland Figur 6-6 Migration til og fra Grønland mellem 2003 og 2012 Kilde: Grønlands Statistik, BEEBBIU2, 2014 6.2.5 Migration mellem kommuner og internt i kommuner I 2012 blev der registeret 1.698 indenlandske flytninger, dog var størstedelen af disse inden for samme kommune. Omkring 40 % af grønlænderne forventer at flytte fra deres nuværende bolig inden for et tidsrum på 5 år (Mobilitetsundersøgelsen, 2010). Det betyder, at grønlændere er meget mobile og villige til at flytte specielt inden for den samme lokalitet. De fleste flytninger inden for kommunen er registreret i Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup. Disse to kommuner tiltrækker størstedelen af flytningerne som vist i Tabel 6-2. Ifølge OECD's Territorial Reviews er intern migration forbundet med økonomiske muligheder. Jobsøgende flytter nu til de områder, hvor der er arbejde at få, og samtidig skabes der nye job på grund af den stigende koncentration af mennesker inden for samme område (OECD,2011). Villigheden til at flytte er ofte forbundet med uddannelsesniveauet, eftersom højtuddannede personer er mere villige til at flytte end personer med meget lidt eller ingen uddannelse (Mobilitetsundersøgelse, 2010). Yngre mennesker og specielt kvinder har også større sandsynlighed for at flytte permanent, end ældre mennesker, eller mænd, som flytter midlertidigt, men vender tilbage til, hvor de kom fra. Hvis der er jobmuligheder i en anden region, viser data, at grønlændere ikke har svært ved at bosætte sig i forskellige regioner i arbejdsperioden. 64

Tabel 6.2 Flytning inden for kommuner i 2012 Kilde: Grønlands Statistik, BEEBBIU5, 2014 Fra Til Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Udenfor kommuner Kujalleq 2.401 285 130 120 1 Sermersooq 350 6.631 396 568 3 Qeqqata 164 351 3.178 332 0 Qaasuitsup 123 410 287 5.952 3 Udenfor kommuner 2 4 5 2 0 Total 3040 7681 3996 6974 7 6.3 Sociale og kulturelle trivselsindikatorer 6.3.1 Husstandssammensætning En husstand defineres som en gruppe personer, der lever under samme tag, og som deler måltider eller bolig. Grønlands Statistik definerer det som alle personer, der er registreret på samme adresse. Op gennem 1960 erne var der en tendens til, at befolkningen voksede hurtigt i byer. Denne tendens er fortsat gennem de seneste 30 år i takt med, at befolkningstallet i byerne fortsætter med at vokse, mens den falder i bygderne (Grønlands Statistik, 2014). Tabel 6-3 understreger denne tendens, da de fleste husstande (87,4 %) lever i byerne i 2013, hvor en mindre procentdel af befolkningen vælger at bo i bygder og i en vis udstrækning på gårde og stationer. Større byer tilbyder også stordriftsfordele, herunder bedre service, infrastruktur og forbindelser (OECD, 2011). Omvendt er der begrænsede servicemuligheder i bygderne, herunder nem adgang til uddannelse. Det gennemsnitlige antal personer pr. husstand er altid højere i bygderne end i byerne for alle fire kommuners vedkommende. 65

Tabel 6.3 Antal husstande og indbyggere i Grønland jan. 2013 Kilde: Grønlands statistik, BEEHUS2, 2014 Antal husstande i byer Antal husstande i bygder Andre (gårde, stationer) Total Gennemsnitligt antal personer pr. husstand By Bygd Total Grønland 19.495 2.724 76 22.305 2,5 2,9 Kujalleq 2.554 413 51 3.018 2,4 2,2 2,4 Sermersooq 8.540 459 21 9.020 2,4 3 2,4 Qeqqata 3.268 549 0 3.817 1,6 2,5 2,5 Qaasuitsup 5.133 1.303 0 6.436 2,6 3,2 2,7 Uden for kommuner 0 0 14 14 - - - 2,5 6.3.2 Vigtige varer og tjenesteydelser Ifølge forskellige kilder er flertallet af grønlændere veludstyret med de varer og tjenesteydelser, der findes at være vigtige. I 2012 var der 65 internetbrugere pr. 100 personer og 105 telefonabonnenter pr. 100 personer (www.data.un.org, 2014). Ifølge SliCA 1 (Poppel et al., 2007) brugte grønlændere jævnligt elektronisk udstyr som DVD, mobiltelefon og PC. Omkring 45 % af de adspurgte havde inden for de seneste 12 måneder benyttet VHF-radio og GPS. Mere end halvdelen af husstandene har frysere, telte, rifler og både. 6.3.3 Vigtige værdier Dette afsnit fokuserer på de vigtigste værdier i det grønlandske samfund, som f.eks. social samhørighed, tradition og kulturarv. 6.3.3.1 Sociale bånd Solidaritet og indbyrdes afhængighed er nogle af de nøgleelementer, der forklarer de stærke sociale bånd, der fortsat binder det grønlandske samfund sammen, hvor familien spiller en vigtig rolle. Grønlænderne har meget stærke sociale bånd og en stor grad af indbyrdes afhængighed, især i små samfund. Disse sociale bånd giver en stor synergieffekt blandt grønlandske familier, der ikke kun består af den lille kernefamilie, men også omfatter familiemedlemmer som halvsøskende, bedsteforældre, kusiner, plejebørn og lign. 6.3.3.2 Tradition og kulturarv For næsten alle grønlændere, der blev interviewet af SLiCA, er det vigtigt eller meget vigtigt at fastholde den grønlandske identitet og værdier, bl.a. bevarelse af traditionelle fødevarer, jagt og fiskeri, brugen af det grønlandske sprog, oprindelige folks digte og litteratur eller religiøse og åndelige overbevisninger (Poppel et al., 2007). Brug af 1 The Survey of Arctic Living Conditions (SliCA) blev sat i værk i 1997 med det formål at undersøge trivslen blandt oprindelige folk i Arktis, f.eks. levevilkår og livskvalitet. 66

traditionel grønlandsk mad vægtes højt, idet traditionelle fødevarer tegner sig for 70 % af husstandenes fødevareforbrug. Grønland har også et meget rigt kulturliv, hvor bl.a. musik, kunst og fortællinger spiller en meget vigtig rolle. Traditionelle aktiviteter illustrerer Grønlands rige kulturelle baggrund. Ikke mindst har jæger- og fangerkulturen været allestedsnærværende gennem flere tusinde år. Forældre har videregivet traditionelle redskaber og metoder til deres børn, og et barns første fangst er altid en stor begivenhed og giver folk lejlighed til at invitere gæster til den traditionelle kaffe og kage, Kaffemik. Der findes mange steder af kulturel interesse fra både nordbo- og Thulekulturen Grønland, såsom nordboruiner og arkæologiske fund. i 6.3.4 Sprog Med hensyn til Nordøstgrønland er mange kommet for at undersøge de mange spor af ældgamle inuitbosættelser (www.greenland.com). Der er dog ingen spor fundet efter ældgamle inuitbosættelser inden for projektets område. Disse ligger mere på østkysten fra Danmarkshavn til Ittoqqortoormiit (NANOK rapport, 2013). Der blev foretaget en arkæologisk undersøgelse i juli 2014 i Citronen Fjord-området, og de eneste tegn på mulige forhistoriske aktiviteter, man fandt på stedet, var på Citronen Fjords østlige bred, det, der er markeret som A2 i Kapel (1994). På dette sted er der tre sten på en række, og de kan være blevet anbragt af medlemmerne af Thulekulturen til at understøtte en umiak (= en konebåd) en 8-10 meter lang åben båd, der benyttes om sommeren til at flytte folk og ejendele til jagtområder.(orbicon, VVM undersøgelser, 2014). Grønlandsk er det officielle sprog i Grønland. Grønlandsk er en dialekt af det inuitsprog, som tales i de arktiske egne af Canada, Grønland, Alaska og et lille område i Sibirien. Der er forskelle i dialekter fra bygd til bygd og fra by til by (Rischel, J., 2007). De fleste personer i Grønland taler og forstår grønlandsk godt. Siden begyndelsen af 1900-tallet er der blevet undervist i grønlandsk i skolerne, ligesom man har undervist på grønlandsk (Poppel et al., 2007). 98 % af alle voksne siger, at de er blevet undervist i deres oprindelige sprog i folkeskolen eller på højere uddannelser (Poppel et al., 2007). Ifølge den samme undersøgelse mener 60 % af de personer, der bor i byer og 75 % af de personer, der bor i bygder, at de forstår og taler grønlandsk godt. Kun en lille del af de danskere, der bor i Grønland, mener, at de taler grønlandsk meget godt (2 %) eller godt (12 %) (Poppel et al., 2007). Grønlandsk og dansk benyttes i den offentlige administration og i erhvervslivet. I byerne er det almindeligt at være tosproget i grønlandsk og dansk, hvor der i bygder er en tendens til kun at tale grønlandsk. En anden minoritet er også enkeltsproget: Det er dem, der kun taler dansk som førstesprog, men med stor tilknytning til Grønlands kulturelle og sociale liv. Disse mennesker betragter sig selv som værende grønlandske (Lund og Nathanielsen, 2007). Der undervises i engelsk på alle skoler, men det tales sjældent af befolkningen, bortset fra unge mennesker, som oftere benytter engelsk. 6.3.5 Brugen af naturressourcer Der findes tre store grupper, der benytter sig af de grønlandske naturressourcer: 67

6.3.5.1 Jagt 6.3.5.2 Fiskeri Erhvervsfiskere og fangere, som fisker og fanger dyr som deres hovedindtægtskilde. Fiskere og fangere, der fisker og fanger dyr som supplement til deres indkomst fra fuldtids- eller sæsonarbejde med fiskeri og jagt. Fritidsgruppen (sædvanligvis en hel familie og/eller venner), som udelukkende benytter naturressourcer i fritiden på weekendture med båd eller om sommeren med sommerture i fjordene. Denne gruppe bruger også naturressourcer som forsyninger på sejlture, men ikke nødvendigvis som supplement til deres indkomst. Ofte fisker og jager de til eget forbrug i området i deres fritid, især om sommeren. Det er meget almindeligt, at fiskere og fangere hjælper hinanden. Men det er vanskeligt for mange fiskere og fangere fuldt ud at forsørge deres familier økonomisk, og derfor er disse familier ofte dybt afhængige af deres hustruers lønindkomst. Den traditionelle grønlandske kost er meget vigtig for de lokale beboere, og den er derfor også afhængig af naturprodukter. Fiskernes og fangernes udnyttelse af naturressourcer varierer meget forskelligt i forhold til sæsoner og forekomster af deres fangst, og derfor varierer indtjeningerne også meget fra år til år. I 2011 udgjorde jagten på landpattedyr som rensdyr, moskusokser eller isbjørne 13.976 dyr i hele Grønland. Tallet har været for nedadgående de seneste par år. De havpattedyrearter, som kan findes i projektområdet, er isbjørn, hvalros, klapmyds, grønlandssæl, remmesæl, grønlandshval og narhval (VVM, 2014). Der blev fanget ca. 121.000 fugle i Grønland i 2011, hvor de mest almindelige arter er alke, søkonger, edderfugle, tejster og ryper (Grønlands Statistik, 2013b). Jagt er forbudt i projektområdet i nationalparken. De fuglearter, der lever i nærheden af projektområdet, er især edderfugle, ismåger, polarlomvier, alke og mallemukker (cf. VVM). Fiskeri er den vigtigste industri i landet. I 2011 omfattede den totale indhandling 47.000 tons fisk og 57.000 tons skaldyr. Der findes også forordninger for kvoter og licenser for rejer og hellefisk (Grønlands Statistik, 2013b). I 2013 eksporterede Grønland fisk, krebsdyr og bløddyr for 784 mio. DKK, svarende til 80 % af den samlede grønlandske eksport. Ifølge Grønlands Naturinstitut lever der mere end 250 forskellige fiskearter i de grønlandske havområder, såsom hellefisk, torsk eller stenbider. 68

Antal personer, der er registreret uden adresse Vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed for projekt for basemetaller ved Citronen Fjord 6.3.5.3 Turisme Inuitkulturen, fantastiske landskaber og dyrelivet er hovedårsagerne til, at der kommer turister og besøger Grønland. I 2012 var der 210.398 hotelovernatninger i Grønland. Udover turister omfatter statistikken også forretningsrejsende og korttidsarbejdere, som er ansat af udenlandske selskaber. Antallet af turister i Grønland er steget siden 2002. I 2013 var turisthøjsæsonen i Grønland perioden juli-august, med juni og september som de næstmest populære måneder. Antallet af krydstogtspassagerer faldt fra 30.300 i 2010 til 23.399 i 2012 (Grønlands Statistik, TUEKRP, 2014). I den nordøstlige del af Grønland rejser turister rundt i den sydlige del af nationalparken for at opdage landskaber og et spændende dyreliv med hvalrosser og isbjørne. Udover dyrelivet besøges området også for at undersøge levn fra tidligere bosættelser langs kysten (greenland.com). 6.3.6 Hjemløse og kriminalitet 6.3.6.1 Hjemløse De følgende afsnit stammer fra undersøgelse Hjemløs i Grønland, der er gennemført af Statens Byggeforskningsinstitut i 2013 (Hansen og Andreasen, 2013). I 2012 skønnedes antallet af hjemløse at udgøre 850 personer. Størstedelen af disse personer (600 personer) var registreret uden adresse, se Figur 6-7. Yderligere ca. 250 personer levede i kommunale boliger. Under ét betyder det, at 1,5 % af den samlede befolkning er hjemløs. Personer, der er registreret uden adresse Langtidshjemløse Korttidshjemløse Figur 6-7 Antal personer, der er registreret uden adresse Kilde: Hansen and Andreasen, 2013 69

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed for projekt for basemetaller ved Citronen Fjord For nogle personer er det at være hjemløs en mere eller mindre permanent situation, men for mange, og forventeligt de fleste, er tidsrammen kortere. Det betyder, at antallet af personer, som oplever at være hjemløse, vil være betydeligt højere gennem en periode på flere år end antallet på et bestemt tidspunkt. 6.3.6.2 Strafferetssystemet og forbrydelser Retssystemet i Grønland (politi, retsvæsen og fængselsvæsnet) er endnu ikke overført til Selvstyret. Lovgivningen hører stadig under Justitsministeriet i Danmark, og de forskellige former for afsoning tilpasses gradvist til det grønlandske samfund. Kriminaliteten i Grønland er karakteriseret ved et relativt høj antal af voldelige episoder, inklusive seksuelle lovovertrædelser, drab og drabsforsøg sammenlignet med andre lande. I de seneste år har der også fundet narkokriminalitet sted, primært marihuana, og forskellige former for økonomisk kriminalitet. Politiet i Grønland udgiver årligt statistikker, hvor den sidste dækker 2012. Fra 2011 til 2012 er antallet af strafferetlige overtrædelser steget med 4,1 % fra 4.844 til 5.053.Til trods for stigningen er antallet af overtrædelser den næstlaveste siden 2006. Størstedelen af overtrædelserne (3.631) drejer sig om berigelsesforbrydelser (herunder tyveri). Antal kriminallovovertrædelser 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Offences Seksuelle of overgreb sexual morality Offences Forbrydelser mod against personer the person Figur 6-8 Strafferetlige overtrædelser Kilde: Grønlands Statistik, årbog 2013 Som det fremgår af Figur 6-8, har der siden 2006 været en tendens til mindre kriminalitet. Dog er antallet af strafbare handlinger begået mod personer (vold) fem gange højere pr. 10.000 indbyggere i Grønland sammenlignet med Danmark. Antallet af seksuelle overtrædelser pr. indbygger er 11 gange højere end i Danmark. I 2012 var simpelt tyveri den mest udbredte form for kriminalitet. Se Figur 6-9 nedenfor. 70

Figur 6-9 Hyppigste former for kriminelle handlinger i 2012 Kilde: Grønlands Statistik, årbog 2013. Vold og seksuelt misbrug er hyppigt forekommende i Grønland. 59 % af de interviewede personer i befolkningsundersøgelsen har oplevet forskellige typer for vold eller trusler i deres voksne liv (Bjerregaard, P. and Aidt E.C., 2010). 6.4 Samfundsøkonomiske aspekter BNP i Grønland lå i løbende priser på 13,8 mia. DKK i 2012 med en årlig realvækst på 1,3 %. En del af Grønlands indtægter udgøres af det årlige bloktilskud fra den danske regering. Dette årlige tilskud er på 3,4 mia. DKK, men justeres årligt i overensstemmelse med stigningen i det pris- og lønindeks. Dog sker justeringen i forhold til pris- og lønudviklingen i Danmark. 6.4.1 Personlig indkomst Dette afsnit er sammensat af data fra Grønlands Statistik, medmindre andet er anført. Figur 6-10 viser, at den gennemsnitlige bruttoindkomst pr. husstand i Grønland er steget med ca. DKK 100.000 i de seneste ti år. Kommuneqarfik Sermersooq har den højeste gennemsnitsindkomst med husstande, der har indtægter (fra forskellige kilder) på omkring 500.000 DKK om året, og Kommune Kujalleq har den laveste gennemsnitsindkomst i 2012 med 325.000 DKK. Figur 6-10 illustrerer den ulige fordeling af personlig indkomst i Grønland i 2012. Mere end 50 % af det samlede indbyggerantal tjente mindre end 150.000 DKK, og omkring 3 % af grønlænderne tjente mere end 700.000 DKK i 2012. Der er ingen officiel fattigdomsgrænse i Grønland, men Europa-Kommissionen har sat en relativ grænse for fattigdomstærsklen, ved indkomst under 60 % af den nationale disponible medianindkomst (http://epp.eurostat.ec.europa.eu). 71

Beløb i DKK Vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed for projekt for basemetaller ved Citronen Fjord 600000 500000 400000 Bruttogennemsnitshusstandsindtægt i kommuner 300000 200000 100000 0 2002 2007 2012 Total Grønland Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuistup Figur 6-10 Gennemsnitlig husstandsindtægt før skat i Grønland og alle kommuner Kilde: Grønlands Statistik, INEH1, 2014 I 2012 havde 15,7 % af befolkningen en indkomst på 60 % under medianindkomsten, som er indkomsten for personer, der tjener mindre end 50.000 DKK om året. Det ses i Figur 6-11 (Grønlands Statistik, 2014). 1,000,001 og over 900,001-1,000,000 800,001-900,000 700,001-800,000 600,001-700,000 500,001-600,000 400,001-500,000 350,001-400,000 300,001-350,000 250,001-300,000 200,001-250,000 150,001-200,000 100,001-150,000 50,001-100,000 Maximum 50,000 Personlig indtægt (DKK) fordelt i procent af befolkningen 0 5 10 15 20 25 Procent af befolkningen Figur 6-11 Gennemsnitlig personlig indtægt i % af befolkningen i DKK, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, www.stat.gl, INEP6 og egne beregninger, 2014 72

Der er forskelle i løn afhængig af fødested, boligtype og køn. Der er en markant forskel i den gennemsnitlige skattepligtige personindkomst før skat i 2012 for personer, der er født i Grønland (180.000 DKK) og personer, der er født udenfor Grønland (430.000 DKK). Generelt er indkomsterne i bygderne lavere end i byerne. Indkomstforskellene i Grønland mellem mænd og kvinder er øget en smule hvert år siden 2008. På det tidspunkt tjente mænd 61.200 DKK mere end kvinder, og i dag tjener mænd 63.000 DKK mere end kvinder. De kønsbestemte lønforskelle er altså blevet større i de seneste år. En vigtig tilføjelse, når der diskuteres årlig indkomst, er, at grønlandske husstandsindkomster ofte suppleres med traditionelle aktiviteter som forbrug af og/eller byttehandel med produkter fra fangst, fiskeri eller håndværk en såkaldt blandet kontantog fangstbaseret økonomi (Poppel et al., 2007). 6.4.2 Leveomkostninger Tabel 6-4 viser udviklingen i priser på alle varer og tjenesteydelser i Grønland baseret på tal pr. januar 2008. Tabel 6.4 Forbrugerprisindeks (2008=100) pr. varegruppe og tidspunkt Kilde: Grønlands Statistik, PREPRISV, 2014 jan 2008 jan 2009 jan 2010 jan 2011 jan 2012 jan 2013 Alle varer og tjenesteydelser 100,0 103,5 105 106,8 112 113,8 Fødevarer etc. 100,0 106 111 113,4 119,7 121,5 Alkohol og tobak 100,0 104,2 105,6 106,1 108,5 109,8 Beklædning og fodtøj 100,0 103,1 101,8 99,9 99,9 100,3 Bolig 100,0 104,9 105,9 109,4 124,4 127,6 Boligudstyr og tjenesteydelser i hjemmet 100,0 102,1 111,5 110,6 113,9 116 Medicin, lægemidler 100,0 102 116,2 115,3 121,5 121,8 Transport 100,0 103,7 104,9 105,4 109,7 112,7 Telefon og porto 100,0 94,8 95 95,1 95,2 95,5 Fritid og kultur 100,0 101,5 99,3 98,2 95,2 95,3 Restaurant og hotel 100,0 100,5 101,1 108,9 110,2 112,6 Andre varer og tjenesteydelser 100,0 105 98,4 99,7 103,3 106,1 Forbrugerprisindekset eller inflationsraten for Grønland lå på 113,8 den 1. januar 2013, sammenlignet med den 1. januar 2008, og den er steget hvert år siden. Stigningen i indekset er især begrundet i stigende ejendomspriser (+27,6), priser på medicin og lægemidler (+21,8) og fødevarepriser (+21,5). Samtidig er priserne på varer og tjenesteydelser i forbindelse med telefoni, fritid og kultur samt beklædning/fodtøj faldet siden 2008. 73

Grønlands forbrugerprisindeks var 126 i 2008, hvilket betyder, at priserne er steget omkring 26 % siden 2000. Til sammenligning lå forbrugerprisindekset i Danmark i 2000 på 118 og i Island på 155 (www.data.un.org, 2014). Byggeomkostningsindekset ligger på 124,1 fra 1. januar 2006 (Grønlands Statistik, PREBYG1, 2014). Indekset er steget med 0,7 % i perioden fra juli 2011 til januar 2012. Byggeomkostningerne er dermed steget med 24 % i de seneste syv år. De byggeomkostninger, der er steget mest, er primært VVS (+36 %) og elinstallationer (+31 %), sammenlignet med forberedelse af byggepladser og fundamentstøbning (+20 %) eller cementarbejde (+10 %). Indekset følger det danske indeks tæt, da næsten alle byggematerialer importeres fra Danmark. 6.4.3 Erhvervsstruktur i den offentlige og private sektor Ved den seneste undersøgelse var der 3.785 registrerede firmaer i Grønland (Grønlands Statistik, 2014). Siden 2006 har Grønlands Erhvervsregister (GER) holdt øje med alle firmaer og selvstændige, som skal registreres i Grønland i henhold til Erhvervsloven (www.ger.gl). Den offentlige sektor er relativt stor i Grønland med en betydelig del af offentlige velfærdsopgaver såsom sundhed, socialsikring, uddannelse med mere. Den offentlige sektor beskæftigede mere end 40 % af befolkningen (Tabel 6-5). De seneste år er nogle af opgaverne blevet outsourcet til private firmaer, men Grønlands Selvstyre er stadig hoved- eller eneaktionær i Grønlands største virksomheder. Den private sektor i Grønland består mest af små, ofte lokale virksomheder med landbaserede aktiviteter (fiskeri, jagt, råmaterialer, turisme), detailhandel såsom Pisiffik Ltd, transport, byggeri, finansiel rådgivning, hotel og restauration samt reparationsservice (Skatte- og Velfærdskommissionen), 2010b). Omsætning pr. sektor i Grønland i 2011 Fast ejendom og erhvervsservice 6,1% Finans og forsikring 2,2% Transport 19,9% Detailhandel, grossistsalg og reparation 47,7% Hotel og restaurant 2,0% Byggeri 11,5% Industri 4,1% Fiskeri 6,2% Minedrift 0,3% Figur 6-12 Omsætning pr. sektor i Grønland i 2011 Grønlands Statistik, ESERES, 2014 74