Med andre ord: Oure Friskoles omdømme i såkaldte professionelle kredse, var mildest talt noget ridset!



Relaterede dokumenter
Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Overvejer du at blive en del af teamet på Aabybro Efterskole?

2. Kommunikation og information

Generalforsamling d. 23. april 2013

SPJELLERUP FRISKOLENYT Nr. 9

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.

Thomas Ernst - Skuespiller

Inklusionsundersøgelse 2018

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Pause fra mor. Kære Henny

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Effektundersøgelse organisation #2

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Selvevaluering

Jeg kan mærke hvordan du har det

Mindful. Børnehave. Vi lærer jer at gøre det selv

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Sorgen forsvinder aldrig

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Uenigheder i personalegrupper

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen

En dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning!

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Transskription af interview Jette

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter.

Oplæg til forældremøde den 27/ v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

John Patrick. Genetisk sygdom

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Bilag 2: Interviewguide

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Telefon: SFO: / vibwh@vejle.dk Adresse: Give Skoles SFO, Torvegade 81, 7323 Give

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Indretningen er salonens image

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Skårup Børnehus 31. maj 2015 NYHEDSBREV. Biller på Helgetur

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Indeni mig... og i de andre

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

3. og 4. årgang evaluering af praktik

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Formandens beretning 2016

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Status på regnskabsunderskud og begyndende status på skoleåret 2015/2016.

MDvuns-portalen Statistik brugertilfredshedsmålinger Marts 2017

TÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Formandens beretning 2012/2013

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde.

ARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Bliv afhængig af kritik

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Beskrivelse af projektet.

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Transkript:

Da jeg i forskellige sammenhænge fortalte om min ansættelse på Oure Friskole i november 2011, var der flere som sagde at det var godt nok noget af en opgave jeg havde påtaget mig og nogen sagde ligefrem, puha det er en skole med mange udfordringer! De folk der sagde det, var folk med et indgående kendskab til friskoler her på Fyn, min egen kredsformand løftede øjenbrynene og kiggede på mig og sagde, Dén skole har haft store problemer i mange mange år! Og Friskolernes sekretariatsleder, sagde held og lykke til mig med et skævt smil og sagde: du får nok at se til! Med andre ord: Oure Friskoles omdømme i såkaldte professionelle kredse, var mildest talt noget ridset! Da arbejdsmiljørapporten åbenbarede sig, var det fortællingen om skæve magtforhold, usikkerhed blandt personale, dårlig kommunikation, manglende informationer, chikane og en skole hvor hver person hyppede sine egne kartofler! Vi nedsatte et arbejdsmiljøudvalg med repræsentanter fra bestyrelse og personalet. Vi var presset på tid, idet vi ret hurtigt skulle producere en handlingsplan til Arbejdstilsynet, uden egentlig at have den fornødne tid til at få bearbejdet de mange problemstillinger. Det stod mig meget klart at vi skulle have fokus på nogle ganske få områder: 1: Der skulle for personalets vedkommende skabes overblik og klarhed over arbejdsopgaverne og en åben dialog om dette. Det var rigtig vigtigt at få italesat hvad der egentlig var forventningen til den enkelte. 2: Der var en række sår der skulle heles, vi stod med sygemeldinger, og jeg skulle sikre mig at de personer vil kunne møde op på arbejde igen og føle sig hjemme og velkomne. 3: Vi skulle have særlig fokus på at få skabt en gode og åbne dialog og kommunikation, båret af tillid, så man også kan komme til hinanden med de svære ting og være sikker på at det bliver mødt med åbenhed og ikke med risiko for at blive sat i bås eller chikaneret efterfølgende. 4: Vi skulle have fokus på den fortælling som personalet havde om sig selv, idet fortællingen ofte handlede om meget af det negative, det som man IKKE kunne, det som man IKKE kunne få lov til, og især hvor hårdt det var at være ansat her. Dette skulle vendes til en positiv fortælling om os selv, hvor godt vi havde det, at vi faktisk var i gang med at udvikle en god arbejdsplads og at fokusere på det negative ikke bar frugt i en konstruktiv retning. Dette område er under stadig udvikling. 5: Jeg skulle sikre mig at vi fik en proces omkring fagfordeling, årsplanlægning, og udarbejdelse af aktivitetsplaner der i højere grad repræsenterede noget man kunne regne med noget forudsigeligt, så man ikke skulle bekymre sig om hvad man skulle lave hvornår. Vi har indført at alle medarbejdere er med til 4 5 medarbejdermøder om året, hvor der er særlig fokus på arbejdsmiljøet og i et forsøg på at skabe en samhørighed og medejerskab over skolen og børnehaven.

Vi har afholdt pædagogiske møder med særlig fokus på den gode assertive kommunikation ja, det kan virke banalt og grotesk at man som voksent menneske skal modtage kursus i kommunikation, for det kan vi vel. Ja, det kan vi hver især på hver vores måde, men hvis ikke der er et sæt fælles spilleregler for kommunikationen, så går det galt det er rapporten et tydeligt eksempel på. I vores ugentlige møder som enten er Teammøder eller lærermøder, har vi forsøgt at skabe rammerne for konstruktive møder, hvor der kommer handling bag de mange ord og så det ikke ender i endnu et møde i rækken af utallige ligegyldige møder, hvor ingen aner hvad der er sket og hvad der skal ske. Vi har haft særlig fokus på at vi skal hæve overliggeren på personalefronten, at vi formår at blive mere professionelle på det plan at vi skal kunne håndtere fx kritik af vores arbejde uden at vi bliver personligt fornærmede, at vi handler når forældre henvender sig og at der ikke er noget der ender i en syltekrukke. Vi er på vej med dette men der er et stykke at gå endnu. Med de få midler vi har, har vi forsøgt at sørge for nogle få goder til personalet, så de føler sig værdsatte i deres arbejde. Vi har konstant fokus på at give ros der hvor det er fortjent, men også give den konstruktive kritik der hvor der er behov, så vi kan skabe den gode udvikling. Vi er i gang med at indføre en række procedurer omkring hvad vi skal gøre i forhold til bekymringer omkring børn, så tiden ikke bare går og der ikke sker noget. At vi forholder os til hvor længe vi egentlig må gå med en bekymring om et barn, før vi handler på det. At vi handler på det vi observerer fordi vi vil det bedste for børnene. Vi har med vores nye administrationssystem i det hele taget fået et redskab der kan give et overblik som vi ikke havde før vi er dog stadig noviser i brugen af dette, men systemet indeholder store muligheder, hvis vi ønsker at udnytte det. Vi har fuldt ud levet op til kravene fra Arbejdstilsynets side og vi justerer løbende vores APV til så den passer til det vi magter at gøre noget ved og det som må vente en smule. Alt i alt kan vi konkludere at når det kommer til det rent arbejdsmiljømæssige så er vi godt på vej, alene det at komme i nye lokaler, der er lyse og venlige og masser af plads har gjort en masse godt ved os. Men vi må også sande at flytteprocessen i sig selv har trukket flere søm ud end vi havde forestillet os og har været med til også at skabe noget frustration over at være et sted, hvor det pludselig bliver tydeligt hvad vi mangler af udstyr, borde, stole og værktøjer til de forskellige faglokaler, før de kan fungere bare nogenlunde ordentlige. Vi er nu langt bedre på plads end for bare få måneder siden, og føler nu for alvor at vi er ved at indfinde os i vores skole og tage den til os. Ledelse Bestyrelsen på Oure Friskole har i den proces vi har været igennem, dvs. i forhold til arbejdsmiljø, i forhold til økonomi, køb af ny skole, og alle de mange udfordringer vi har stået,

været med til, på forbilledlig vis, løftet en kæmpe stor opgave. Det den bestyrelse har gjort er noget ganske særligt og jeg bliver nødt til her at takke for den fordomsfrihed vi har haft i vores mange dialoger omkring alle disse processer. I har hver især udfyldt en rolle som har haft stor betydning for denne skoles udvikling og der hvor vi nu er. Jeg ser derfor med stor glæde frem til det videre samarbejde med bestyrelsen om at skabe en god skole og et godt dagpasningstilbud. Der er stadig lang vej men sammen kan vi løfte opgaven. Ud over dette er jeg også nødt til at understrege vigtigheden i at have en god og fagligt dygtig samarbejdspartner på ledelsesplan, som jeg har haft både med Henning og nu med Pia. Samarbejdet med Pia er med til at skabe både jordforbindelse i flyvske tanker, men også perspektiv i den retning vi skal bevæge os i. Pias og mit samarbejde inden for personaleledelse og det at få skabt mål og retning, og igangsat udvikling synes jeg selv er lykkedes ganske godt sammenholdt med en positiv og humørfyldt ånd, og som jeg fornemmer værdsættes af de ansatte. Dette samarbejde og faglige supervision Pia og jeg har med hinanden, forventer jeg vil udvikle sig yderligere ligesom vi allerede har ugentlige faste møder, hvor både dagligdag, udviklingsprojekter og personalet bliver håndteret. Det gode samarbejde jeg har med Pia, er med til at vi højere grad formår at vise retning og tydeliggøre vores skole- og børnehaveprojekt. Dagligdagen Da vi flyttede her over var vi godt klar over at det på en eller anden måde ville blive en udfordring at komme over på så meget plads. Alene myterne om spøgelseskælderen var vanskelig at håndtere. Vi indførte relativt hurtigt en række retningslinjer på nogle ganske få områder, fordi vi kunne forudse en række problemer. Fx ønskede vi at understrege at man ikke måtte løbe på gangene og vi har også fået beviset på hvorfor, idet en enkelt har fået hjernerystelse ved at løbe ind i en stolpe. Vi var meget opsatte på at vi fra starten fik en god kultur omkring det med at børnene skulle tage deres sko af, så vi ikke i hele vinterperioden, stod med mudderbelagte gange, som vi så ofte havde set på den gamle skole. Denne ordning har børnene i vid udstrækning taget til sig og det fungerer rimeligt godt. Vi ønskede heller ikke at børnene skulle løbe rundt og tumle på det grønne område mellem kirken og skolen, da det var farligt at falde ned. Dette forsøger vi at holde fast ved, ligesom vi ønskede at få børnene ud at lege en ordning som vi indførte på den gamle skole, hvor der i vinterperioden opstod en række uhensigtsmæssige indendørsaktiviteter, som var vanskelige at styre og da børnene kom ud, opstod den gode og positive leg og sammenholdet blandt børnene blev igen tydelig. Alt dette har været noget sammenfaldende i forbindelse med flytningen til vores nye skole. Mange af de såkaldte regler er egentlig bare regler som man altid har haft på skolen, men som stille og roligt havde lidt en stille død, eller bare ikke noget man orkede at håndhæve. Jeg er ved flere lejligheder blevet belært om at vi ikke har regler på skolen altså kun én den med at vi alle behandler hinanden ordentligt. Jeg er oprigtig ked af at nogen af de ting vi tog op, og som faktisk var ment som et forsøg på at vi fra starten af dette nye kapitel, fik tydeliggjort her på stedet, hvad vi synes var i orden og hvad der ikke er i orden. Vi kan vælge og kalde det regler vi kan også vælge at kalde det

retningslinjer på en skole der er i vækst. Det er vigtigt på et nyt sted at vi får skabt de gode vaner omkring hvordan vi skal agere på et sted som måske signalerer noget andet end det vi kommer fra og hvor den uheldige kultur hurtigt kan få overtaget. Derfor har vi igennem vinterhalvåret været i dialog med de unge mennesker om hvordan de også gerne vil have det her på stedet og har således justeret nogle af beslutningerne til, så alle føler at de er en del af dette sted. De ældste elever har således fået en række friheder til at gøre som de gerne vil. Jeg er altid positiv over for gode råd eller at I gør mig opmærksom på nogle problemstillinger som vi så kan forholde os til, det er vigtigt at den åbne kommunikation er til stede, for ellers kan vi ikke handle på det. Men vi kan ikke hver gang der er noget man synes ikke passer til ens eget barn eller det særlige menneskesyn man måske har, altid bare rette til eller indkalde til et stort fællesmøde med alle forældre, hver gang vi skal tage en beslutning der påvirker vores dagligdag. Skolen VIL sande til og intet vil blive gjort. Det er til hver en tid op til skolens pædagogiske råd at tage de beslutninger om hverdagens drift, som vi mener der skal tages for at det kan fungere. Kommunikation Vi må sande at kommunikation i det hele taget er en meget vanskelig størrelse at håndtere! Og her tænker jeg især på at sikre at vi får de beskeder ud til jer forældre som er vigtige at få ud. Tiden med fotokopier i børnenes tasker er for længst forbi og vi lægger vores lid til email i vid udstrækning. Det viser sig desværre at selv emails kan være umådeligt vanskelige at håndtere, og at der til stadighed er mails vi får sendt retur. Mange gange er det fordi nogen har skiftet mail adresse og vi så ikke har fået besked om det, eller også laver vi ændringen, men sætter et bindestreg eller en snabel-a forkert uden at vide det. Det ER en kæmpe udfordring at håndtere og administrere disse e-mails og i øvrigt også meget tidskrævende. Enkelte modtager ikke fordi vores mails opfattes som spam og oftest er det folks egne e-mail indstillinger der er problemet. Vi har derfor taget konsekvensen af det og har været i en lang og møjsommelig proces med at få lavet en ny hjemmeside med indbygget intra. I forældre bedes derfor nu begynde at få jer logget på, og på et eller andet tidspunkt, vil vi komme med en skæringsdato, hvorefter vi vil stoppe alt intern kommunikation med forældre og personale via e-mails og kun bruge intra. Dette giver nogle meget klar fordele og vi vil komme helt ud af det bøvl som email har givet os igennem tiden. Jens Arne Ibsen har stået for opbygning af vores nye hjemmeside og den er under stadig udvikling. Der er givetvis mange meninger om hvordan en moderne hjemmeside skal se ud og vores vil i den kommende tid også forandre sig en smule i layout og forhåbentligt bedre og bedre overblik over indholdet som også er under konstant udvikling. Bestræbelsen har været at lave et enkelt og stilrent layout, der ikke skal være alt for rodet at se på. Det har hidtil været en tradition at der bliver lavet et nyhedsbrev ca. hver 14. Dag. Jeg vil bestræbe mig på at det vil fortsætte, men jeg kan se allerede nu, at med den nye hjemmeside, vil det være mere oplagt at bruge forsiden til dette. Jeg har endnu ikke besluttet mig helt for hvordan det kommer til at forløbe, men meningen er at forsiden skal være mere aktiv og at det er her man henter sine informationer om det der sker på skolen.

I bestræbelsen på den gode kommunikation internt i huset for at fremme det gode arbejdsmiljø, kan vi se at det kræver øvelse. I personalegruppen arbejder vi målrettet på dette og vi bliver gradvist bedre. I bund og grund er det meget enkelt: Hvis vi har noget positivt at sige om hinanden, så gør det ikke noget at vi siger det så højt at alle kan høre det det gør kun godt for sjælen. Hvis vi har noget kritik, hvis en kollega ikke gør det vi har aftalt, eller hvis der er nogle misforståelser indbyrdes som skal håndteres, så er det meget meget vigtigt at vi får lært at gå til den person som det hele handler om og ikke blæser det ud til alle andre uvedkommende. Det er lige nøjagtig dét vi har været på kursus i. Til gengæld har vi så lovet hinanden, at når vi så kommer til hinanden med en eventuel kritik, så bliver man til gengæld ikke verbalt overfaldet i et forsøg på at forsvare sig selv. Man skal være åben og modtagelig for den kritik der kommer. Det er ikke sikker at kritikken er rimelig eller at den er saglig, men vi skal lytte. Hvis man ikke gør det, giver det grobund for frustrationer, snak i krogene og ikke mindst et påbegyndende dårligt arbejdsmiljø. Det samme gælder jer forældre: Vi kan ikke altid garantere at tingene kører på den måde som man måske havde ønsket. Det kan der være mange grunde til. Det er heller ikke altid at vi formår at kommunikere så ofte som vi måske ønsker at gøre ofte pga. af travlhed. Hvis tingene af en eller anden grund alligevel ikke går som I ønsker det, at I ikke føler at lærerne eller pædagogerne lytter til det I måtte have på hjertet, at aftaler måske ikke bliver overholdt, så er det utrolig vigtig at I som voksne formår at gå til den person som det handler om. At I sender en eventuel kritik eller spørgsmål det rigtige sted hen. Teoretisk set skulle dette gerne have den ønskede effekt, da vi i personalegruppen har en aftale om at vi ved forældrehenvendelser, SKAL reagere hurtigt og indkalde til et møde, så eventuelle misforståelser eller uenigheder kan blive ryddet af vejen. Hvis man oplever at det ikke virker, at man ikke får hul igennem. Så er det vigtigt at man henvender sig til mig, hvorefter at jeg hurtigst muligt vil etablere et møde omkring dette. Forhåbentligt løses problemerne på den måde og jeg kan være med til at kaste et nyt og friskt syn på problemstillingen. Det er ikke sikkert at man får ret da der kan være mange grunde til de handlinger vi foretager i en klasse. Hvis I som forældre ikke bruger denne procedure, så er der stor risiko for at man skaber unødig uro. Hvis I vælger at skrive jeres frustration eller bekymring direkte til bestyrelsen, så kan de sådan set kun gøre en ting og det er at sende den til mig. Vi ønsker her på stedet den gode dialog, vi kan gøre noget ved det vi får at vide ikke det der foregår på parkeringspladsen eller på Facebook. Jeg kan ikke sige det tydeligt nok men vi er her på stedet indstillet på at føre dialog og samtale med jer forældre, vi ønsker at handle og ikke lade stå til! Lockout Lige nu kører skolen på et vågeblus. Vi er oprigtigt kede af at Moderniseringsstyrelsen har valgt det ultimative våben Lockout. Dette bringer sjældent noget godt med sig og jeg frygter at vi kommer til at stå med en dårlig arbejdstidsaftale, som kun skaber utilfredshed og en uendelig række af problematiske udfordringer.

Moderniseringsstyrelsen ønsker at give ledelsen større ledelsesrum, dette skal vi nok også udfylde, men det vil blive i samarbejde med personalet. Det er meget vigtigt for mig at signalere at hvis vi ønsker at have kvalitet i undervisningen, så kræver det tilstrækkelig forberedelsestid derfor kan vi såmænd godt tage en snak om man skal have lige meget forberedelsestid til alle fag, men dette skal ske i en dialog med personalet. Flere af jer forældre vil sikkert sige at vi får ikke fuld valuta for pengene, at skolen burde give en rabat, når nu der ikke er undervisning. Hvis vi på nuværende tidspunkt går ind og reducerer i forældrebetalingen, så vil vi også blive reduceret med samme procentgrad i statstilskuddet, dette er sikkert. Men der ud over ved vi ikke hvad der yderligere kan ske i forhold til statstilskuddet, dette kan selv Finansministeriet ikke svare på, derfor kan vi desværre heller ikke garantere noget, hverken om hvornår vi kommer i gang igen, eller på det økonomiske område. I kan som forældre være med til at sikre at der er en skole, som jeres barn kan vende tilbage til, når denne konflikt forhåbentligt snart slutter ved at I fortsat betaler jeres skolepenge. Fagfordeling Fagfordelingen er pt. i venteposition og når lærerne en gang kommer tilbage så får vi rigtig travlt. I forbindelse med den nye inklusionslov, så har vi bebudet at vi ønsker en nytænkning omkring indskoling og vi er desværre nu i en situation, at vi ikke rigtig kan komme videre. Men vi har nogle ideer om at skabe et team i indskolingen, som skal give børnene en rigtig godt start på deres skoleliv og hvor de hurtigt får lært at læse og regne den ud. Hvis ikke, så vil vi indsætte de støttefunktioner som den nye inklusionslov lægger op til, så vi alt i alt vil kunne give indskolingsbørnene den bedst mulige start på skolelivet. Vi vil også have særlig fokus på overbygningen, og vil starte en udviklingsproces omkring hvad der skal ske fra 6. Kl. til og med 9. Kl. så der er en rød tråd igennem det hele. Vi må bare erkende at vi ikke kan alt og lige nu er vi hastigt på vej mod sommerferien og det levner os ikke megen tid til den udviklingsproces som vi oprindeligt havde ønsket at sætte i gang. Så noget må vente. Men det giver os måske også tiden til at få jer forældre på banen i forhold til hvad der skal ske med fx overbygningen på skolen. Når lærerne kommer tilbage fra lockout, vil vi naturligvis have fokus på dette, i det omfang det nu en gang er muligt. Vi vil fokusere på at skabe en nytænkende og spændende indskoling der vil udvikle sig i faser over de næste par år, men det betyder samtidig, hvis dette skal kunne lade sig gøre, at man må respektere at det kan betyde en omrokering af personalet. Men det ved vi meget mere om, når vi nærmer os sommerferien. Så skal I nok få besked. Pædagogik og undervisning I medierne er der med jævne mellemrum fokus på pædagogiske vidundermidler som burde ligge til højrebenet at gribe fat i. Problemet med disse er at de ofte skaber et forkert billede af den hverdag man som skole står i. Lad mig komme med to eksempler: For nogle år siden var der pga. af en TV2 udsendelse særlig fokus på Læringsstile og på en skole i Børkop som fik vendt undervisningen så man fik bedre resultater. Der var tæt på at opstå en bedrevidende folkelig bevægelse i Danmark som skulle belære skolerne om at det er jo bare sådan man skal gøre så kører det hele som smurt i olie. Den faktiske virkelighed viste sig at det kun kunne lade sig gøre ved en massiv indsats og programrækken viste ikke den pris der blev betalt i forhold til ekstra individuelle timer der skulle bruges for at give dette faglige løft. Den viste heller ikke den store mængde tid som den

enkelte lærer måtte bruge på at gennemføre den form for undervisning, den viste heller ikke der hvor det IKKE virkede. Et andet eksempel var Peter Mygins udsendelser om mobning, hvor han stærkt selviscenesættende havde særlig fokus på nogle enkelte klasser. Problemet med disse udsendelser var at man i begge tilfælde rejser et folkeligt krav om at nu må skolerne tage sig sammen det er jo så nemt at gøre noget. Men jeg mener at vi gør jo noget vi gør faktisk rigtig meget her på stedet lige som man også gør rigtig meget mange andre steder! Men ting tager tid og bedst som man ved hvad man tror er det eneste rigtige, så dukker der noget nyt op som rykker de pædagogiske tendenser i en helt anden retning fx da Cooperative Learning havde sit indtog i de danske skoler. Der er ingenting i vejen med hverken læringsstile eller cooperative learning, men det kan bare ikke stå alene. Vi skal som skole bruge elementer af det der er brugbart i den kultur vi har her på stedet. Det man med sikkerhed ved virker og det er der forskningsmæssig belæg for, det er den dygtige lærer som forstår at styre en klasse og som ønsker at møde barnet der hvor det er og som er troværdig og autentisk altså en person som børnene kan regne med. Det er dét der får undervisningen til at rykke det er dét som har den aller største betydning for barnets personlige og faglige udvikling i skolen. Hvis børn bliver mødt med utroværdige voksne der kun ser børnene som midlet til lønposen, så er det ikke den slags lærere jeg vil have her på stedet. Men heldigvis har vi dem heller ikke! Jeg vil vove den påstand at vi her på stedet har et team af lærere og medarbejdere der er alle de ting der skal til for at vi kan opnå den udvikling som al forskning peger på. Personalegruppen 2012 har været et turbulent år. I februar valgte Joan Kreiberg at stoppe sin ansættelse her på skolen. Det gav en række udfordringer som vi forsøgte at løse på bedste vis. Joan var vikar for en del af Gitte Kiilerichs timer og vi valgte derfor på daværende tidspunkt at genoprette Gittes stilling idet der først var udsigt til hendes tilbagevenden efter sommerferien. Den ansættelse vi fik etableret viste sig hurtigt ikke at fungere og vi måtte derfor handle hurtigt og i stedet bød vi velkommen til Nina Grønning, der har løftet opgaven på fornemste vis. Som afdelingsleder i børnehaven, endte det med en ansættelse af Henning Vesth Pedersen, som tog fat om en positiv udvikling i både børnehave og SFO. En af de første opgaver var at vi fik lavet overenskomst med BUPL og personalet fik mere ordnede forhold. Lige op til sommerferien valgte Louise, der var ansat som pædagogmedhjælper at vende tilbage til sit oprindelige hverv som dekoratør. Vi valgte i første omgang at lade stillingen besætte af vikarer, da vi var usikre på hvordan vi skulle besætte denne stilling. Det blev umiddelbart efter sommerferien besluttet at vi ønskede en faglig opgradering i forhold til især SFO delen. Det resulterede i vores ansættelse af Ole Hoffman der startede til 1. november. Hennings datter blev alvorligt syg og efter ca. 3 uger meddelte Henning at han desværre var nødt til at trække sig fra sin stilling, idet han ikke følte at han med så syg en datter ville kunne indfri de forventninger vi havde til en Afdelingsleder og med spændende proces som Børnehave og SFO skulle videre med. Vi måtte desværre tage dette til efterretning og måtte igen ud i en konstitueret stilling.

Efter relativ kort tid faldt valget på Pia Nielsen, som ved flere lejligheder havde udvist interesse for at blive ansat i skolens SFO og Børnehave. Pia har på fornemste vis formået at samle op, håndtere personaleudfordringer og ikke mindste sætte skub i en rigtig god udvikling i SFO og børnehave. Lige efter sommerferien faldt en aftale på plads med erhvervsforskolen i Svendborg om at vi fik en EGU elev. Louis startede på skolen i september og skal være på skolen i 2 år, afbrudt af nogle skoleophold. Da Louis gerne vil ende op med at være pædagog har vi aftalt at han fra nu af primært skal have sin gang i børnehaven og i SFO, afbrudt af et par skoleophold på SOSU skolen i Svendborg. Pauline Fredskilde er også et nyt ansigt på skolen og overtog en lille bitte stilling fra Bo Schriver. Pauline har en del af sin årspraktik her på skolen ligesom hun også har nogle timer på Ryslinge efterskole. Paulines ansættelse stopper til sommer. Som Henrik var inde på i bestyrelsens beretning, måtte vi i løbet af efteråret sande at vi måtte reducere i personalegruppen. Målet har været for den proces vi skulle igennem, at det skulle gøres så sobert og professionelt som overhovedet muligt. Vi må sande at der ikke findes nogen perfekt måde at gøre dette på, det vil altid være en rigtig ubehagelig oplevelse for de ramte, men også de tilbageværende ansatte. I vores analyse fandt vi ud af at vi skulle opnår en økonomisk besparelse og det stod det klart at vi måtte reducere der, hvor det havde mindst mulig påvirkning af dels børnehave, dels SFO og dels skolen. Vi skal derfor til sommer tage afsked med Lisbet Atzen. Vi ønsker alle at hun må komme godt videre. Held og lykke. Børnehave og SFO Lige nu kan personalet i Børnehaven og i SFO godt have en oplevelse af at være blevet syltet en smule de er jo ikke flyttet over i de nye lokaler endnu. Vi forventer at vi i løbet af forhåbentlig overskuelig tid kan fyre startskuddet af, så vi kan komme i gang med renoveringen af den nye fløj til børnehave og SFO. Pia har på mange måder gjort et kæmpe arbejde i forhold til at få skabt en arbejdsplads i det regi, så personalet har en oplevelse af medejerskab. Det er unægtelig svært at opretholde en høj moral, i den venteposition de står i, men jeg har en oplevelse af at på trods af dette, så sker der mange rigtig gode ting i både SFO og Børnehave. Senest med førskolegruppen der lige er startet op, hvor Pia og Michael står for dette. Vi har siden Henning startede haft særlig fokus på at drenge i SFO skulle have en oplevelse at få tilbudt nogle aktiviteter som henvendte sig mere til dem. Dette har Ole til fulde indfriet. Vi har også ønsket at nogle af aktiviteterne var mere forpligtende så det ikke bare var noget man kunne gå til og fra efter forgodtbefindende. Vi afskaffede også det Folkekøkken der var opstået over årene og som optog personalets arbejdstid i SFO rigtig meget. Desuden var det svært at forsvare servering af fastfood, med fiskefingre og pommesfrites som ugentlig servering.

I både SFO og børnehave er der en positiv og livsglad stemning, og det vi hele tiden har for øje er at børnene bliver set og har fokus på deres udvikling. Personalet er rigtig gode til at iværksætte aktiviteter for både drenge og piger. Personalet i Børnehave og SFO oplever jeg som yderst positive, humoristiske og imødekommende mennesker det er altid en stor glæder at komme der over og nu håber jeg at det meget snart kun vil være en lille gåtur fra skolen. Fremtiden Den udvikling vi har været igennem på Oure Friskole i det seneste år har vist betydning af at vi formår at hæve os op på et helt andet niveau end skolen hidtil har befundet sig på. Kravene til skoler og dagpasningstilbud er stigende og vi kan ikke bare sådan lidt henslængte læne os tilbage og sige at det går nok alt sammen. Hvis børn har læse- og indlæringsproblemer, kan det ikke nytte noget at vi lader tiden gå der SKAL handles. Hvis børn er forsømte og lider nød, så SKAL vi handle det siger loven. Hvis skolens økonomi ikke er i orden, så SKAL vi handle. Hvis det vi tilbyder ikke lever op til det der er forventeligt at en moderne skole så SKAL vi handle. Mange af de ting vi har foretaget i det seneste års tid, har været brandslukning. Vi har nu en formel beslutning om at de ting vi skal foretage os skal række et stykke ind i fremtiden. Det kan IKKE nytte noget at vi hele tiden halter bagefter, vi SKAL være mere på forkant med udvikling, det er bla. derfor vi har gjort mange af de ting som jeg har beskrevet. Vi må erkende at Oure Friskole og Børnehave, har fået en ny rolle! Vi har før været en skole som nogen kunne opfatte næsten som en sekt, gemt af vejen bag træerne. Vi er nu på vej til at indtage en rolle som byens skole! Det stiller helt andre krav om åbenhed og professionalisme. Vi er IKKE er folkeskolen! Det at vælge Oure Friskole og Børnehave, skal altid være et aktivt skolevalg, det skal allerhelst være et tilvalg og ikke et fravalg af Folkeskolen, eller mangel af bedre! Vi har ambitioner om at lave en skole, som stadig skal være den lille skole, et skoletilbud i yderdistriktet af Svendborg Kommune, som leverer en vare som Svendborg kommune ikke kan tilbyde. Det mener jeg personligt at vi er godt på vej til, om end der stadig er et stykke vej endnu. Vi skal fortsat udvikle personalegruppen, så de har en oplevelse af at være på arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dem, men også en arbejdsplads hvor der bliver vist retning! Der vil konstant være behov for at efter- og videreuddanne personalet og vi må konstant tænke på at vi som mennesker har brug for forandring, og videreudvikling og udfordringer som giver mening. Hvis det hele ikke giver mening for personalet så giver det nok heller ikke mening for børnene. Fødekæden hænger sammen og er tæt forbundet. En personalegruppe der oplever en professionel arbejdsplads og ledelse, vil også gå langt for børnene. Jeg mener at undervisning og det at tage sig af andre folks børn, ALDRIG må blive et lønslavearbejde. Det må og skal være noget vi brænder for, noget som på en eller anden måde er et kald. Jeg mener at hvis man ikke kan se sig selv i det, så har man valgt den forkerte branche og må videre! Mit mål er at vi som skole får skabt øer af intensitet, i en hverdag af rutiner! Med det mener jeg at vi for børnene skal lave en hverdag, der er forudsigelig, og som er i gode faste

rammer, men hvor vi også kan blomstre i forskellige projekter, og en gang imellem skabe den intensitet der gør skolen uforglemmelig. At være på Oure Friskole ja, at være lærer og pædagog i dagens Danmark, kræver en hvis portion robusthed og hård hud! Vi skal sammen nu bringe Oure Friskole og Børnehave videre og igennem et kalenderår, som stadig byder os økonomiske udfordringer. Vi skal fortælle den gode historie om Oure Friskole og vi skal konstant arbejde på at få et dynamisk sted i konstant udvikling. Grundtvig og Kold ville vende sig i graven, hvis man havde opfattelsen af at alt skulle være som det plejer. Grundtvig og Kold var særdeles nytænkende i deres tid og de så ikke skolen som noget statisk men som noget der var i konstant udvikling det var det levende møde med det enkelte menneske det handler om. Vi skal holde fast og værne om de gode traditioner som giver mening og skabe nye der hvor det giver mening. På Oure Friskole skal vi være villige til forandring - ikke for forandringens skyld, men for at vi ikke sygner hen i ligegyldighed og langsomt men sikkert lader udviklingen gå i stå, det er jo dét som det Grundtvig-Koldske hele tiden minder os om. I virkeligheden har vi det alle bedst med at det hele er som det plejer, men alle ved også godt, at hvis der skal ske noget udvikling, så må vi alle være åbne og sprede vores arme ud og tage imod med et åbent sind. Dette kan Oure Friskole og derfor vil Oure Friskole blive et skoletilbud på denne egn som vil løfte de positive øjenbryn hos de fleste. Ved alle nye tiltag, så har vi altid det Grundtvig-Koldske i tankerne og de beslutninger vi tager. Oure Friskole har været en stor mundfuld som jeg fik at vide det ville være! Nu er Oure Friskole i mine øjne blevet en skole som ikke har det ry som jeg fik præsenteret i 2011! Oure Friskole er en skole der er på vej, med meget stor hastighed, da vi har et team som kan løfte denne opgave. Og som er positiv over for de tiltag vi har sat i søen! Vi har et team på Oure Friskole og Børnehave, der brænder for jeres børn og for stedet. Oure Friskole og Børnehave velkommen til fremtiden.