FØLELSER, KROP, IDENTITET OG SEKSUALITET I KUNSTEN BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST, 0.-10. KLASSE, UGE SEX 2014

FØLELSER, KROP, IDENTITET OG SEKSUALITET I KUNSTEN BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST, 0.-10. KLASSE, UGE SEX 2014

FØLELSER, KROP, IDENTITET OG SEKSUALITET I KUNSTEN Dette materiale indeholder inspiration til planlægning af et skoleklassebesøg på Statens Museum for Kunst. Besøget foregår på egen hånd, og materialet giver dig mulighed for på forhånd at sammensætte opgaver, som eleverne kan arbejde med, mens de er på museet. Materialet er udviklet i et samarbejde mellem Statens Museum for Kunst og Sex & Samfund i forbindelse med Sex & Samfunds kampagne, Uge Sex. Et undervisningsforløb centreret omkring kunst giver gode muligheder for at tilrettelægge seksualundervisningen som en del af et tværfagligt forløb på tværs af fag som dansk, billedkunst, historie og samfundsfag. I inspirationsmaterialet finder du 11 værker, som på forskellig vis forholder sig til temaer omkring følelser, krop, identitet og seksualitet. Til hvert værk er der udarbejdet forslag til opgaver. ne består af arbejdsspørgsmål, øvelser og kreative opgaver. Herudover gives der inspiration til, hvilke sale I kan besøge som afsæt for at sende eleverne på opdagelse efter værker, de synes fortæller noget om følelser, krop, identitet og/eller seksualitet på en spændende og interessant måde. I grundmaterialerne til Sex & Samfunds Uge Sex-kampagne 2014 findes korte tekster og opgaver til nogle af værkerne. ARBEJDSSPØRGSMÅL Arbejdsspørgsmålene kan bruges som: Udgangspunkt for en fælles dialog. Gruppearbejde, hvor hver gruppe arbejder med et værk med fælles præsentation og opsamling for hele klassen. Udgangspunkt for et undersøgende arbejde, hvor eleverne individuelt, i par eller i grupper går rundt og ser på alle værkerne og dernæst vælger et værk, de vil arbejde videre med. Eleverne tager noter til det udvalgte værk og præsenterer noterne og deres tanker om værket for resten af klassen. Når eleverne er tilbage på skolen, kan der arbejdes videre med en uddybende præsentation af værket. Præsentationen kan tilrettelægges som et individuelt, skriftligt arbejde eller som en mundtlig præsentation. Det er op til den enkelte lærer at vælge værker og sammensætte arbejdsspørgsmål dels i forhold til den konkrete målgruppe, man besøger museet med, og dels i forhold til de faglige perspektiver man ønsker at sætte i spil. På Statens Museum for Kunst er der gode erfaringer med at bruge flere af værkerne på tværs af alderstrin. Nogle af arbejdsspørgsmålene og opgaveforslagene vil være formuleret til yngre målgrupper og andre til de ældre målgrupper, men flere af værkerne kan bruges til såvel de yngste som de ældste elever. INDDELING Værkerne med tilhørende opgaver er inddelt i: 1. Følelser 2. Krop, identitet og seksualitet 3. På egen hånd i museets sale Når I ankommer til museet, finder I en grundplan med salnumre i Informationen. Vi gør opmærksom på, at det kan hænde, at værker nedtages til udlån eller fordi de skal restaureres. Det kan derfor ikke garanteres, at alle værker er at finde på museet. Det er gratis at besøge museet på egen hånd, men I bedes ringe til bookingen på tlf.: 33 74 84 84 og melde jeres ankomst. Vi opfordrer til, at man før besøget taler med eleverne om, hvad der er god stil, når man besøger et museum. Gør eksempelvis opmærksom på, at man ikke må røre kunsten, når man besøger Statens Museum for Kunst, og at man som besøgende skal tage hensyn til andre besøgende. Vi byder jer velkommen på Statens Museum for Kunst God fornøjelse! Uge Sex 2014 Sex & Samfund, 2014 ISBN-nummer: 978-87-89360-83-6 Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse Materialet og opgaverne er udarbejdet af Nana Bernhardt, Statens Museum for Kunst og Lone Smidt, Sex & Samfund. Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos: SMK Foto, Lars Nybøll og Fotosearch Layout: Marianne og Robin Følelser, krop, identitet og seksualitet i kunsten 2

1. FØLELSER 1.1 Edvard Munch, Aftenpassiar, 1889. Maleri Dansk og Nordisk kunst 1750-1900 i sal 221 1.2 Ernst Josephson, Livsglæden, 1887. Maleri Dansk og Nordisk kunst 1750-1900 i sal 224 Kunst kan udtrykke følelser og sætte følelser i gang hos os, der ser på kunsten. Et maleri kan vha. fx farver, lys og skygge, komposition/ opbygning, figurernes kropssprog og blikretninger og malemåde opleves som isnende ensomhed, boblende glæde eller begge dele. Titlen Aftenpassiar (aftensamtale) er næsten en modsætning til motivet, for manden og kvinden synes netop ikke at tale sammen. Hun er som en afvisende, stiv søjle og han mere afslappet i sin kropsholdning. Hun stirrer tomt ud i luften, han søger hendes blik. Modsætninger er et gennemgående træk i maleriet. Tal om hvilken historie I synes, at billedet fortæller. Hvad tror I, der er sket lige inden, og hvad sker der lige efter, at dette billede er malet? Hvad taler de to personer om? Find modsætninger i maleriet (eksempelvis farver, lys, personerne ). Gør værket levende ved at sætte sanser på maleriet. (Hvordan er lugten? Er det varmt eller koldt, hvilke lyde kan man høre?) Lav en tegning som udtrykker en følelse eksempelvis glæde, tristhed, angst. Sammenlign værket med Josephsons maleri Livsglæden (1.2). Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de følelser, I synes, der bliver udtrykt i værkerne og den måde, kunstneren får jer til at opleve de følelser? Lyset vælter ind gennem vinduet, og i samspil med de smilende figurer og værkets titel fremstår en stemning og følelse af lethed og glæde. Det er ikke bare et maleri af en hverdagssituation, men også en skildring af lys og farve som noget i sig selv. Motivet og teknikken går hånd i hånd. Det bobler og vibrerer af latter og sol. Modsat Munchs ensomme figurer i værket Aftenpassiar (1.1) er de fire figurer her i tæt relation til hinanden samlet om bogen, som den gamle mand holder. Den gamle mand havde været postbud hele livet og var nu blevet lam og sengeliggende. Beskriv den følelse I selv får inden i, når I ser på dette billede. Hvad er det ved billedet, der vækker denne følelse? Hvilke virkemidler (farver, former, lys, skygge) er med til at fremhæve denne følelse? Hvad tror I får personerne til at smile/grine? Er det et brev fra et familiemedlem, en sjov historie, en tegneserie? Gør værket levende ved at sætte sanser på maleriet. (Hvordan er lugten? Er det varmt eller koldt, hvilke lyde kan man høre?) Sammenlign værket med Munchs Aftenpassiar (1.1) Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de følelser, der bliver udtrykt i værkerne og den måde, hvorpå der fortælles om følelserne? Gruppearbejde: Brug jeres egne kroppe til at lave en skulptur der udtrykker en bestemt følelse. Hvordan vil I bruge kroppen og ansigtsudtryk til at fremhæve den følelse, I vil fortælle om? Sæt lyd på skulpturen. Hvis jeres skulptur skulle have en farve, hvilken farve skulle det så være? Tag eventuelt et foto af skulpturerne. Tilbage på skolen sættes fotoet op med den rette baggrundsfarve. Skriv små digte til skulpturen. Følelser, krop, identitet og seksualitet i kunsten 3

1. FØLELSER 1.3 Hanne Nielsen og Birgit Johnsen, Afrivning af løg, 1995. Video (6:27 min) Kunst efter 1900 i salen 1990-2013 Hanne Nielsen/billedkunst.dk Birgit Johnsen/billedkunst.dk To kvinder er filmet, mens de er i gang med en helt almindelig, dagligdags og traditionelt husmoderlig handling, der udvikler sig til et tårevædet smertehelvede. De skræller løg, så tårerne triller ned af kinderne, og de er til sidst opløst i tårer og snot. Under hele seancen ser de ud mod os, som om de gør det til ære for os. Værket kan på samme tid virke komisk og tragisk. Hvordan påvirker værket jeres sanser? Hvilke følelser vækker det i jer? Skriv en kort anmeldelse af værket. Anmeldelsen skal indeholde svar på, hvad værket fortæller om følelser, hvad I synes om værket og hvorfor. (Er den sjov, mærkelig, seriøs, interessant?) Tegn en skitse til et kunstværk, der handler om en situation, hvor man typisk viser stærke følelsesudbrud offentligt. Vis jeres skitser for hinanden og tal om, hvilke normer I eventuelt kender i forhold til at vise eller ikke vise følelser offentligt. (Hvad sker der eksempelvis, hvis man græder eller griner højlydt i en bus, hvis man råber sin vrede ud i en butik, hvis man omfavner hinanden meget kærligt eller tydeligt viser sin kærlighed på en restaurant?) Hvorfor tror I, der (eventuelt) er disse normer? Hvad betyder disse normer for den enkeltes mulighed for at udtrykke følelser? Følelser, krop, identitet og seksualitet i kunsten 4

2. KROP, IDENTITET OG SEKSUALITET 2.1 Vilhelm Hammershøi, Artemis, 1893-94. Maleri Dansk og Nordisk kunst 1750-1900 i sal 228 Fire nøgne figurer i et tomt, næsten ensfarvet og meget fladt rum. Er det tre kvinder og en mand? Figuren til højre har både mandlige og kvindelige træk og kan være svær at beskrive. Ligesom rummet er svært at definere. Er det en teaterscene eller en drøm? Artemis, som er maleriets titel, er jagtens og de vilde dyrs gudinde i antik mytologi, og her ses hun måske i midten af maleriet med en halvmåne på hovedet. Hvilke tanker om krop og køn sætter dette billede i gang hos jer? Giv værket en ny titel. Hvad ville titlen være, hvis værket var plakaten til et teaterstykke eller et bogomslag? Værket er malet for godt 100 år siden. Hvordan tror I, værket ville have set ud, hvis kunstneren havde malet et tilsvarende værk om krop og køn i dag? Hvilke forskelle og ligheder ville der være og hvorfor? Sammenlign værket med værket Nøgen kvindelig model, der hænger i samme rum på Statens Museum for Kunst. Sammenlign kroppene. Hvorved adskiller Nøgen kvindelig model sig fra figurerne i Artemis? Hvilke virkemidler har Hammershøi brugt? (Lys, penselstrøg). Tal om hvordan I tror krop og køn vil blive afbilledet i kunsten om 50 år. Hvilke forandringer er der sket i forhold til den måde, hvorpå man ser på krop og køn sammenlignet med i dag? Hvordan kunne I godt tænke jer, at man ser på krop og køn? (Skal ens krop for eksempel se ud på en bestemt måde eller ej, når man er dreng/pige, eller er der mulighed for at være dreng og pige på mange måder?) Tegn en skitse til et maleri, der viser normer for krop og køn om 50 år. Følelser, krop, identitet og seksualitet i kunsten 5

2. KROP, IDENTITET OG SEKSUALITET 2.2 Wilhelm Freddie, Monument, 1941. Maleri Kunst efter 1900 øverste etage Wilhelm Freddie AUTOMATDIGTE Materialer: Post-its, blyanter og et A-3 ark. Uddel post-its og blyanter og bed eleverne notere det ord, der allerførst falder dem ind, når de ser værket (ét ord!). Det er vigtigt, at eleverne ikke tænker over, hvad de skriver, men noterer deres ord ned så umiddelbart som muligt. (Giv dem ca. 1 minut). Det er vigtigt, at du som underviser venter med at forklare, hvad øvelsen handler om. Når eleverne hver især har skrevet et ord, lægger de deres post-its i en bunke på gulvet. Du eller eleverne (på skift) trækker nu et ord ad gangen og sætter det fast på A3-arket. Ordene kan sættes i en cirkel, i en lang række eller i rækker af 4-5 sedler. Ordene danner nu et digt. I fællesskab har eleverne lavet et automatdigt! Wilhelm Freddie/billedkunst.dk Freddie var del af det, man kalder for surrealismen i 1920 erne og 30 erne. Surrealisterne ville gøre op med den pæne facade, som de mente borgerskabet stod for. Kunsten skulle overskride grænser, gøre sex til en naturlig del af livet og udfordre fornuften. Freddie sagde: Min kunst er et forsøg på at udslette den afgrund, der for nutidsmennesket er mellem drøm og virkelighed. I vores drømme sker det, at ting og mennesker møder hinanden i overraskende og uforståelige situationer som fx en nøgen kvinde på en sokkel med handske og paraply i et ørkenlandskab. Hvad tænker I om dette værk? (Er det interessant, provokerende, spændende, sjovt, mærkeligt?) Kunstneren ville gerne overskride grænser. Hvad tror I, der i 1941 har virket provokerende ved dette værk? Hvad er grænseoverskridende og provokerende i dag? Er nutidens samfund stadig bundet af særlige regler, når det gælder fremstillingen af eksempelvis den nøgne krop? Fuldend værkets titel: Monument over hvad? Lav automatdigte på samme måde som surrealisterne gjorde. (Se boks med beskrivelse af øvelsen). Sammenlign værket med Thorvaldsens klassiske skulptur Venus med det gyldne æble (2.3). Hvilke forskelle og ligheder er der mellem værkerne? (Ligesom Thorvaldsens skulptur står Freddies kvinde på en sokkel, og kvindekroppen er også her i fokus men på en anderledes og måske seksualiserende måde? Den ene sorte handske og paraplyen som beklædning, den mærkelige plade, der sætter ekstra fokus på hendes bryster og køn. En mærkelig blanding af levende kvinde og en form for dukke man kan hive i brysterne). Forklar nu baggrunden for øvelsen: At automatdigtet var en reel arbejdsmetode, surrealisterne brugte for at få adgang til det ubevidste og skabe nye betydninger. Øvelsen demonstrerer, hvordan tilfældige sammenstød af ord og indtryk kan skabe ny betydning. Læs digtet op. Øvelsen kan også tilrettelægges i mindre elevgrupper, hvor eleverne hver især skriver 2-3 ord. Gruppen laver således hver deres automatdigt. Husk at der kun må stå et ord pr. post-it. Grupperne læser deres digte op for hinanden. Opsamling Diskuter, hvad der opstår, når ord uden sammenhæng støder tilfældigt sammen i et automatdigt. Hvordan adskiller øvelsens arbejdsmetode sig fra den måde, eleverne ellers arbejder med skriftlige øvelser på? Hvad synes de om resultatet, og hvilke muligheder giver det at arbejde med det ubevidste? Følelser, krop, identitet og seksualitet i kunsten 6

2. KROP, IDENTITET OG SEKSUALITET 2.3 Bertel Thorvaldsen, Venus med det gyldne æble, 1809. Skulptur Dansk og Nordisk kunst 1750-1900 i sal 221 Venus er kærlighedens og skønhedens gudinde i den romerske mytologi. Mange kunstnere har brugt hende som motiv som indbegrebet af den ideale kvinde. I Thorvaldsens version er hun lavet af det smukkeste, hvide marmor stående med et æble, som hun har vundet i en skønhedskonkurrence. En vandrehistorie fortæller, at han brugte 6-7 forskellige kvindelige modeller og lod sig inspirere af den enes ben, den andens næse, den tredjes bryster osv. ellers kunne han ikke lave den ideale krop. Forestil jer at skulpturen er et levende menneske. Hvad er personen glad for ved sin krop og hvorfor? Thorvaldsen ønskede at frembringe den ideelle krop. Tal om hvilke forskelle og ligheder der er mellem denne krop og de idealbilleder af kroppen, man møder i reklamer og medier i dag? Hvilken betydning har andres billeder af idealkroppen for ens eget syn på, hvad der er en flot krop? Luk øjnene og tænk på, hvad I selv er glade for ved jeres egen krop, og hvordan I vil fremhæve det, hvis I skal lave en skulptur af jer selv. (Dette er en individuel refleksionsøvelse, som ikke skal præsenteres). Gør værket levende: Gå sammen i grupper à tre personer. Hver gruppe forbereder en kort scene på maks. et minut, der viser, hvad der sker lige før, under og lige efter den situation skulpturen viser. En elev udtrykker, hvad der sker før, en udtrykker det, der sker netop nu i Thorvaldsens skulptur, og en elev udtrykker, hvad der sker lige bagefter. Hver elev må sige én sætning, der sammen med det fysiske udtryk fortæller statuens historie. Præsenter spillene for hinanden og tal om forskelle og ligheder mellem jeres tanker om værkets historie. Følelser, krop, identitet og seksualitet i kunsten 7

2. KROP, IDENTITET OG SEKSUALITET 2.4 Elmgreen og Dragset, Please, keep quiet, 2003. Installation Kunst efter 1900 øverste etage Hvordan synes I, at kunst kan være med til at udfordre og skabe opmærksomhed om, hvordan normer og stereotyper i forhold til krop, køn og seksualitet kan begrænse mulighederne for, at man kan udleve sin seksualitet eller være dreng og pige på mange måder? Rollespil Hvad sker der, hvis man ser værket med helt særlige briller på? I grupper repræsenterer eleverne forskellige roller. (Eksempelvis læger eller psykologer på besøg, pårørende, journalister der skal interviewe personerne om deres syn på mandlig seksualitet, kolleger fra en bestemt type erhverv ) Forbered en kort scene der viser hvordan rollen agerer i besøget. Grupperne viser scenerne for hinanden. Tal om hvad rollespillene fortæller om, hvordan vores opfattelser af både kunst og virkelighed er afhængig af øjet, der ser. Elmgreen og Dragset/billedkunst.dk Please, keep quiet er en installation, dvs. at hele rummet og alle genstandene i det er ét samlet kunstværk, som vi kan bevæges os rundt i. Her er det et helt rum, der er indrettet som en hospitalsstue med rigtige hospitalssenge. Rummet er beboet af tre mandlige patienter og af os, der kommer på besøg. En af mændene har en bog om transgender dvs. personer der føler sig som et andet køn end det biologiske køn, de er født med. Inden eleverne går ind i rummet, får de følgende opgaver: Tænk over hvordan I opfører jer i rummet, og hvad der sker inden i jer. Hvilke overvejelser, tanker og følelser sætter jeres møde med værket i gang? Registrer genstande i rummet. Vælg tre genstande som I skal bruge til at lave en fortælling. Efter eleverne er kommet ud af rummet: Tal om hvilke overvejelser, tanker og følelser besøget i rummet satte i gang. Hvordan opførte I jer i rummet? Fik selve rummet jer til at opføre jer på en bestemt måde? Fulgte I eksempelvis titlens opfordring om at være stille? Hvilke (andre) eksempler på at særlige omgivelser kan styre/har betydning for vores måde at være på, kan I komme i tanke om? Hvad fortæller det om vores identitet? (At vi eksempelvis ikke kun er en person, men ændrer os afhængig af vores omgivelser osv.) Skab en fortælling om værket med afsæt i de tre genstande I har valgt. Sæt fortællingen i gang lav eksempelvis en kort lydcollage, en kort tekst og/eller en kort tegneserie på mobilen. Hvilke historier får I ud af værket? Hvad er mændenes fortælling? Hvilke elementer i værket sætter jeres tanker i gang? (Denne øvelse kan også laves hjemme på skolen. Efter besøget i rummet noteres de tre genstande, og der skrives stikord til fortællingen. Øvelsen kan laves individuelt eller i grupper). Hvordan synes I, at dette værk handler om køn, krop og seksualitet? (Hvorfor ligger der en bog om transgender? Hvorfor er det kun mænd?) Følelser, krop, identitet og seksualitet i kunsten 8

2. KROP, IDENTITET OG SEKSUALITET 2.5 Elisabeth Jerichau Baumann, En egyptisk fellahkvinde med sit barn, 1872. Maleri Dansk og Nordisk kunst 1750-1900 i sal 220 2.6 Carl Gustaf Pilo, Portræt af Frederik V i salvingssdragt, ca. 1750. Maleri Dansk og Nordisk kunst 1750-1900 i sal 217 A I 1800-tallet var kvinder i kunsten primært dem, der stod model for mandlige kunstnere. Men Elisabeth Jerichau Bauman var en undtagelse. Hun rejste som kunstner bl.a. til Egypten og fik lov til at komme tæt på lokalbefolkningen. Her er det en kvinde fra landet, en fellah, med sit sovende barn. I 1800-tallet var mange kunstnere optaget af den nære orient, som man opfattede som en eksotisk kontrast til det hjemlige. Beskriv værket. Hvilke virkemidler lægger I mærke til? Lys, farve, omgivelser? Hvordan oplever I skildringen af kvinden? (Seksualiseret, sensuel, respektfuld, stereotyp, idealiserende, realistisk? ) Luk øjnene og forestil jer, I er kvinden på billedet. Hvad tror I, hun tænker? Fortæl hinanden, hvad I hver især tror kvinden tænker. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem jeres forståelser af værket? Forestil jer, at I er kunstanmeldere, der mener, at dette værk præsenterer et idealiseret og stereotypt billede af en kvinde fra østen. I mener, at billedet er et typisk eksempel på vestens fascination af orienten og vestens blik på den orientalske kvinde. Skriv en kort anmeldelse af værket, hvor I også argumenterer for, hvorfor stereotype billeder af bestemte grupper er problematiske for vores opfattelser af andre mennesker. Læs anmeldelserne højt. Tal om hvordan normer og stereotyper eksempelvis i forhold til krop, køn og seksualitet kan have betydning for vores opfattelser af andre mennesker, samt hvilke konsekvenser normer og stereotyper kan have for de mennesker, der bliver kategoriseret indenfor disse normer og stereotyper. Tal om hvad man som ung kan gøre for at skabe opmærksomhed omkring betydningen og konsekvenserne af normer og stereotyper. Her har vi en konge, der ikke synes at tvivle på sin egen storhed og særlige plads i samfundet. Det er den danske konge Frederik V i sin kroningsdragt. Et kroningsportræt har naturligvis en helt særlig funktion. Men også helt almindelige mennesker gør sig en masse overvejelser, når vi lader os portrættere. Hvad vil vi gerne udstråle? Hvordan vil vi opfattes? Hvor placerer vi os? Hvordan står vi? Hvordan klæder vi os osv. Alt dette spiller ind i vores umiddelbare afkodning af andre mennesker. Materialer: Medbring eventuelt billeder af eksempler på nutidens portrætter af magtfulde personer (Eksempelvis Kluges portrætter af Dronning Margrethe eller Simone Aaberg Kerns portræt af Fogh ) Se på værket i 8 sekunder, vend jer bort og se hvad I kan huske. Hvilke elementer i værket har I lagt mærke til? Forestil jer I er moderedaktører, der skal beskrive kongen, som var det en modereportage. Hvordan vil I beskrive ham? Sammenlign med nutidens portrætter af magtfulde personer. Hvilke forskelle og ligheder er der i den måde denne konge og nutidens magtfulde personer fremstilles på? (Eksempelvis i forhold til gestik, mimik, rekvisitter, beklædning). Hvad fortæller disse forskelle og ligheder om, hvordan man kan iscenesætte sig selv gennem et portræt? Hvad ville I selv vælge som rekvisit? Diskuter hvad man kan sige om en person ud fra et portræt? Lav kongens Facebook-profil, hvor I beskriver navn, alder, køn og interesser. Diskuter hvad I synes, der fortæller mest om Kongen - portrættet eller ordene? Formuler tre gode råd om hvordan man præsenterer sig selv gennem et profilbillede på Facebook eller andre sociale medier. Tag afsæt i jeres overvejelser over hvordan man kan iscenesætte sig selv gennem et portrætbillede, og hvordan et portrætbillede kan være med til at fortælle en bestemt historie om en selv. Følelser, krop, identitet og seksualitet i kunsten 9

2. KROP, IDENTITET OG SEKSUALITET 2.7 Jacob Jordaens, Susanna og de to ældste, 1653. Maleri Europæisk kunst 1300-1800 sal 205 Kvinden på maleriet er den gifte kvinde Susanna, som er i gang med sit daglige bad. I det Gamle Testamente fortælles det, at to gamle dommere forsøgte at overtale hende til at have sex med dem. De truede med at anklage hende for utroskab, hvis hun nægtede. Utroskab kunne medføre dødsstraf. Men Susanna stod imod, og i sidste øjeblik blev hun reddet af den unge Daniel, der gennem krydsforhør afslørede de to gamle dommere. Nævn to ting som Susanna er rigtig glad for ved sin krop? Hvad fortæller billedet om 1600-tallets kropsideal? Hvordan tror I, dette kropsideal har påvirket synet på kroppen på den tid, hvor værket er malet? Sammenlign med det kropsideal man møder i medier og reklamer i dag. Diskuter hvordan aktuelle kropsidealer påvirker unges syn på, hvad der er en smuk krop? Hvad tror I, der har betydning for om et aktuelt kropsideal ændrer sig? Hvilke virkemidler bruger Jordaens til at fortælle historien? (Eksempelvis kompositionen med Susanna centralt placeret, det klaustrofobiske rum, hvor hun er trængt op i en krog, blikretninger, lyset, der falder på Susanna, og fremhæver hendes appelsinhud, omgivelserne og genstandenes betydninger, associationer, hunden som de dyriske drifter ). Hvordan vil I beskrive Susanna? Er hun ærbar, selvbevidst, for villig til at vise sin krop frem, afslappet? Hvilken betydning tror I, den måde Susanna viser sin krop frem på, har for de to mænds tanker om hende? Hvad ville I sige til de til de to mænd, hvis I havde mulighed for at tale til dem? (Inddrag eventuelt perspektiver om retten til at bestemme over sin egen krop. Se www.rettentilmig.dk og Uge Sex temamaterialer om Grænser 2014 Hvordan ville den situation, I ser på billedet, se ud, hvis den blev malet i dag? Tegn eventuelt en skitse til maleriet og præsenter jeres skitser for hinanden. Følelser, krop, identitet og seksualitet i kunsten 10

2. KROP, IDENTITET OG SEKSUALITET 2.8 Lilibeth Cuenca Rasmussen, Absolute Exotic, 2005. Video med lyd. 4.20 min. Kunst efter 1900 i salen 1990-2013 ENIG/UENIG-ØVELSE Materialer: To skilte (str. A4), hvor der står henholdsvis ENIG og UENIG På en imaginær linje placeres henholdsvis ENIG- og UENIGskiltene. Underviseren læser første påstand op, eksempelvis: Kunst er interessant, når det er smukt, hvorefter underviseren beder eleverne placere sig på linjen alt efter, hvor enige eller uenige de er. Når eleverne har placeret sig, udpeges et par stykker fra både ENIG- og UENIG-holdet til at argumentere for deres valg af placering. Er eleverne klar til det, kan de starte en debat, hvor de indbyrdes argumenterer for og imod påstanden. Underviseren er ordstyrer og lukker diskussionen efter ca. 2 minutter. Herefter kastes næste påstand på banen, og eleverne placerer sig på ny. Sådan fortsættes der, indtil alle påstande er blevet vurderet. Brug eventuelt disse påstande: Lilibeth Cuenca Rasmussen/billedkunst.dk Den dansk-filippinske kunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen bruger ofte sig selv i sine værker, hvor hun spiller/indtager/agerer forskellige roller eller typer. Her optræder hun i bastskørt og plastikblomsterkrans med et hjemmelavet rapnummer. Hun er ledsaget af et kor af to blege mænd, der forgæves forsøger at finde rytmen. Lav en enig/uenig øvelse. (Se boks med beskrivelse af øvelsen). Hvordan vil I beskrive den kvindelige figur i værket? Hvorfor tror I, hun ser ud og optræder, som hun gør? Hvad tror I, figuren vil fortælle med følgende verselinjer i omkvædet: Reduceret til et eksotisk ikon er der egentlig nogen, der vil min person? Hvordan bruger kunstneren ironi og sarkasme til at udfordre stereotype opfattelser af etnicitet og seksualitet? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge kunst til at udfordre og skabe debat om stereotype billeder af køn, etnicitet og seksualitet? Sammenlign kropsidealet og fremstillingen af den ideelle krop i dette værk med Jordaens Susanna og de to ældste (2.7) og Thorvaldsens Venus med det gyldne æble (2.3). Hvilke forskelle og ligheder er der mellem deres fremstillinger af idealkroppen og måder at fremstille kvindekroppen på? Kunst er interessant, når det er smukt! Dette kunstværk er smukt! Kunst er interessant, når det er provokerende! Dette kunstværk er provokerende!. Kunst kan være med til at udfordre normer og stereotyper for køn og seksualitet! Dette kunstværk udfordrer normer og stereotyper for køn og seksualitet!. Kunst er interessant, når det er levende!. Kunst er interessant, når det bidrager til at skabe debat!. Dette kunstværk er med til at skabe debat!. Alle børn og unge bør lære at udtrykke holdninger gennem kunsten! Opsamling I den fælles opsamling kan underviseren, sammen med eleverne, fremhæve de vigtigste pointer fra diskussionerne. Tag udgangspunkt i elevernes argumenter og svar og diskuter kort, hvad øvelsen har bidraget til i forhold til diskussionen om kunstens rolle og elevernes opfattelser af dette kunstværk. Står eleverne stadig ved deres holdninger og opfattelser, eller blev der fremsagt pointer, der fik dem til at genoverveje deres holdninger? Osv. Følelser, krop, identitet og seksualitet i kunsten 11

3. PÅ EGEN HÅND I MUSEETS SALE Gå sammen to og to og find et værk der ifølge jer fortæller noget om eksempelvis følelser, krop, identitet og/eller seksualitet. Find forskelle og ligheder i forhold til et af de andre værker, som I har set under jeres besøg på Statens Museum for Kunst. Tag et billede af de to værker med jeres mobiltelefon og skriv jeres overvejelser ned i stikordsform, så I kan udarbejde en kort præsentation af værkerne, når I kommer tilbage på skolen. I kan gå på opdagelse i de sale, der er præsenteret her på siden. I AFDELINGEN FOR EUROPÆISK KUNST 1300-1800 Sal 205: Historiemaleri Sal 202-203: Det gode menneske FRANSK KUNST 1900-1930 I AFDELINGEN FOR DANSK OG NORDISK KUNST 1750-1900 Sal 221: Kroppen i kunsten Sal 222: Kønnet i kunsten Sal 218B: J&K: The Nation I AFDELINGEN FOR KUNST EFTER 1900 Surrealismerummet på øverste etage Kunst 1940-1960 Kunst 1960-80 Kunst 1980-2013 Følelser, krop, identitet og seksualitet i kunsten 12