Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger INTRODUKTION Introduktion til 'En håndsrækning' Grammatik kan bruges til at skærpe den sproglige opmærksomhed og systematisere sprogtilegnelsen. Grammatik er derfor et hjælperedskab i en sprogtilegnelsesproces, men kan aldrig stå alene. Vores fællessprog er frit tilgængeligt på www.dansk.nu Vores fællessprog er oversat til ti sprog og indeholder sprogsammenligninger på de ti sprog. Der er fokus på de mest elementære ligheder og forskelle. Oversættelsen betyder, at indlæringen af grammatik kan starte tidligt i tilegnelsesprocessen. Vores fællessprog kan med stort udbytte bruges af kursister med såvel lang som kort skolebaggrund. Under alle afsnit i Vores fællessprog er sammenligninger med dansk og de forskellige sprog samlet. Det åbner mulighed for, at læreren kan indhente viden om forskelle og ligheder inden for sprogene. Formålet med 'En håndsrækning' er at give læreren inspiration til, hvordan og i hvilke sammenhænge Vores fællessprog kan anvendes. 'En håndsrækning' er holdt i en kort form, da den er digital. Kom videre i 'En håndsrækning' Klik på et faneblad og vælg et hovedafsnit Under hvert faneblad er overskrifter Klik på en overskrift og spring frem til et afsnit Kom tilbage til Vores fællessprog Klik på 'Luk vindue' Udprintning af 'En håndsrækning' 'En håndsrækning' kan printes ud samlet, når du har åbnet den som pdf-fil: Klik her De enkelte skærmbilleder kan også printes ud: Klik på printerikon Før du printer ud, kan du med fordel sætte side-orienteringen til Landscape eller Liggende. 'En håndsrækning' er udarbejdet af Gry Clasen og Annie Nielsen med sparring fra Mads Vesterager Madsen. Vifin har stået for den tekniske del og den grafiske udformning. Undervisningsmaterialet er beskyttet af lov om ophavsret, men kan printes ud i henhold til aftale med Copy-dan.
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger OPBYGNING Hvordan er Vores fællessprog opbygget? Vores fællessprog er oversat og sammenlignet med arabisk, bosnisk/kroatisk/serbisk, engelsk, fransk, persisk, somali, spansk, swahili, tyrkisk og vietnamesisk. De oprindelige bøger er tilpasset det elektroniske læringsrum. Klik på en af overskrifterne og se, hvordan materialet er opbygget: Den grammatiske tekst Forståelsesspørgsmål Øvelser på dansk Minilex Grammatiske betegnelser Den grammatiske tekst På højre side - dansk På venstre side - et af de ti sprog Kursisterne vælger et af de ti sprog og dansk. Eller de vælger kun at arbejde med den danske udgave ved at klikke på 'dansk'. I fanebladene vælger man et emne. Hvert emne er opdelt i afsnit, der står som underpunkter i fanebladene. Den grønne farve på fanebladet viser hvilket emne, man er i. Man kan skifte emne og afsnit ved klik på faneblad. Forståelsesspørgsmål Forståelsesspørgsmålene skal sikre, at kursisterne stopper op og kontrollerer, at de har forstået de grammatiske problemstillinger. Spørgsmålene er selvkontrollerende. Der er spørgsmål under hvert afsnit. De er oversat til de ti sprog. Hvis modersmålet eller et kendt sprog ikke findes, kan de danske forståelsesspørgsmål anvendes. Enkelte forståelsesspørgsmål - under 'forholdsord' og 'ordstilling' - bygger på sprogsammenligning og kan derfor ikke løses på dansk. Forståelsesspørgsmålene findes nederst på de oversatte og de danske sider. Man kan få en samlet oversigt ved at klikke på ikonet over fanebladene. Ikonet er: Typer af spørgsmål og øvelser Identifikationsspørgsmål Matchøvelser Multiple choice spørgsmål Indsætningsøvelser
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger Øvelser på dansk Til hvert afsnit er der øvelser. De er på dansk og er selvkontrollerende. Der er forskellige øvelsestyper. Ved nogle af øvelserne bliver der givet respons, som begrunder 'forkert' eller 'rigtigt'. Øvelserne findes nederst på de danske sider. De kan ses samlet ved et klik på ikonet over fanebladene. Ikonet er: Typer af øvelser Multiple choice Matchøvelser Indsætningsøvelser Krydsord Drag and drop øvelser Minilex Der er kun brugt få grammatiske betegnelser i Vores fællessprog, da de ofte kan forvirre ikkeskolevante kursister. De fleste betegnelser er beskrevet i grammatikken. I minilex findes de begreber, som ikke er beskrevet i grammatikken. De er oversat. Det er muligt at slå op i minilex fra alle sider ved et klik på ikonet over fanebladene. Ikonet er:
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger Grammatiske betegnelser I Vores fællessprog er de grammatiske betegnelser på dansk, da de latinske kun sjældent er kendt af kursister med kort skolegang. Der er udarbejdet en liste med latinske grammatiske betegnelser oversat til alle ti sprog, så kursister, der har lært de latinske betegnelser, kan anvende disse. Man kan slå op i listen med grammatiske betegnelser fra alle sider i den grammatiske tekst. Ikonet er:
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger MÅLGRUPPER Vores fællessprog er oprindeligt udviklet til kursister med kort skolebaggrund. Fokus er på ligheder og forskelle i sprogene - illustreret med eksempler. Ved hjælp af eksemplerne kan kursisten identificere de mest basale grammatiske problemstillinger. Formålet er, at kursisten tænker: Nå, det ligner jo mit eget sprog, eller Ok, det er her, forskellene ligger. Her må jeg så passe på. Omfanget af grammatiske temaer i Vores fællessprog vil være tilstrækkeligt til at klare en daglig kommunikation. Brugen af Vores fællessprog har vist, at også kursister med lang skolebaggrund, eller som har lært flere sprog, kan have glæde af materialet. Oversættelsen gør, at kursisten på et tidligt tidspunkt kan arbejde med grammatik, og desuden får kursisten mulighed for at trække på sin viden fra andre sprog. Vores fællessprog kan anvendes som materiale til selvstudie af kursister med en længerevarende skolebaggrund. Vores fællessprog indeholder forklaringer på den mest basale grammatik. Kursisterne vil senere i læringsforløbet have brug for mere nuancerede forklaringer. I klasseundervisningen skal læreren være forberedt på at nuancere, hvor der er behov for det.
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger ANVENDELSE Anvendelse af materialet I dag stilles der store krav om fleksibilitet til danskundervisning for flygtninge og indvandrere. Danskundervisningen skal kunne foregå på arbejdspladser, på studieværksteder/lektiecafeer i tilknytning til uddannelsesinstitutioner eller i hjemmet som fjernundervisning. I digitaliseringen af Vores fællessprog er der taget højde for, at materialet kan anvendes i alle sammenhænge. Klik på en overskrift og få ideer: Klasseundervisning Studieværksted/lektiecafe Fjernundervisning Forlagt undervisning Andre anvendelsesmuligheder I klassen Læreren kan introducere det grammatiske tema i klassen. Det kan fremme kursisternes sproglige opmærksomhed og bevidsthed at arbejde med forforståelse og at uddrage regler. Arbejdet kan foregå som en optakt til selvstændigt arbejde med Vores fællessprog. I klassen vil det være oplagt at lave opfølgningsarbejde med de temaer, kursisterne har arbejdet med. Arbejdsformen kan organiseres individuelt eller som pararbejde. Forståelsesspørgsmålene kan anvendes som repetition og selvkontrollerende tests. Der er mange forståelsesspørgsmål og øvelser, og det er derfor muligt at differentiere undervisningen. Derigennem får den enkelte kursist mulighed for at træne netop de grammatiske temaer, han/hun har brug for. I studieværkstedet - i lektiecafeen Mange uddannelsesinstitutioner har studieværksteder/lektiecafeer, hvor kursisterne arbejder selvstændigt eller med hjælp fra en lærer. Læreren kan henvise til områder, hvor den pågældende kursist har behov for træning. Det er muligt at sende links til en konkret side, hvorefter kursisten selv vælger sprog. Derefter kan kursisten gå direkte til tekst, forståelsesspørgsmål og øvelser. Vores fællessprog er frit tilgængeligt på http://www.dansk.nu Det anbefales at hænge en plakat i studieværkstedet med henvisning til hjemmesiden.
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger I fjernundervisning Fjernundervisning bliver stadig mere og mere almindelig i takt med, at pc'en og internetadgang er blevet hver mands eje. De oversatte selvkontrollerende forståelsesspørgsmål gør Vores fællessprog særdeles velegnet til fjernundervisning. Læreren kan sende links til konkrete sider eller planer for undervisningen med mail. Materialet kan med fordel suppleres med opgavetyper, der stimulerer til mere fri formulering og kreativ sprogproduktion. I forlagt undervisning Tværinstitutionelt samarbejde, hvor for eksempel et sprogcenter indgår med støtteundervisning på en SOSU-skole, er stigende. Det samme gælder for undervisning på arbejdspladser. Det vil ofte være uhomogene hold, hvor en fælles klasseundervisning er vanskelig. Vores fællessprog kan, som beskrevet under fjernundervisning og studieværksteder, anvendes differentieret og målrettes den enkeltes niveau og behov. Andre anvendelsesmuligheder Vores fællessprog er oprindeligt udviklet til dansk som andetsprog for voksne. Men materialet kan med fordel anvendes en række andre steder. For eksempel: Folkeskolens ældste klasser i dansk og andetsprogsundervisning, hvor tosprogede får mulighed for at anvende deres modersmål. Ungdomsuddannelserne - både i valgfaget Erhvervsrettet andetsprogsundervisning og i den almene danskundervisning. I faget almen sprogforståelse i de gymnasiale uddannelser, hvor materialet med eksempler på ti sprog vil være en sand skattekiste.
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger KONTRASTIVT Kontrastivt perspektiv Vores fællessprog er opbygget, så det reelt er muligt at undervise kontrastivt, selvom der er mange forskellige sprog repræsenteret på holdet. Klik på en af overskrifterne og få mere at vide om det kontrastive perspektiv og ideer til undervisningen: Hvorfor kontrastiv sprogundervisning? Forforståelse Sammenligninger på de ti sprog Hvorfor kontrastiv sprogundervisning? Når mennesker lærer et nyt sprog, anvendes det kendte sprogs struktur i intersproget. Det kan ske bevidst eller ubevidst. I den kontrastive sprogundervisning tydeliggøres kursistens viden om modersmålet. Målet er, at kursisten kan anvende den sproglige viden som en ressource i indlæring af det nye sprog. Det sker gennem sammenligning mellem modersmålet eller et andet kendt sprog med det sprog, man er i gang med at tilegne sig. Kursisterne bliver bevidste sprogproducenter, idet de har et kendt sprog at arbejde ud fra og holde sig til.. Den sproglige opmærksomhed og bevidsthed skærpes i sprogsammenligningen. Indlæring af et nyt andetsprog og ophold i et fremmed land kan være identitetstruende. Læring er forandring, og forandring kan skabe modstand hos den enkelte kursist. Ved at inddrage modersmålet som en ressource, kan det give en betydningsfuld tryghed. De allerfleste kursister uanset skolebaggrund - har glæde af kontrastiv undervisning med forskellige hensigtsmæssige tilgange til at tilegne sig nye sprog. Har kursisterne i forvejen en metasproglig viden, kan de sammenligne de grammatiske regler. Hvis ikke - kan man anvende eksemplerne i Vores fællessprog. Den grafiske markering med fed muliggør en umiddelbar sammenligning. Forforståelse Alle mennesker har bevidst eller ubevidst viden om et sprogs opbygning. Den viden indgår automatisk i kommunikation på modersmålet, og den anvendes, når et nyt sprog tilegnes. Hvis sprogene er tæt beslægtede, kan kursisten ofte trække på eksisterende viden. Hvis sprogene ligger langt fra hinanden, er det vanskeligere. Sommetider indarbejdes modersmålets konstruktioner i det nye sprog. Tydeliggørelse af kursistens sproglige forforståelse er et væsentligt element i tilegnelsesprocessen.
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger Hvem kender en Wim? Nej vel. Det gør kursisterne formentligt heller ikke. I arbejdet med forforståelse kan en wim vise sig nyttig. For en lille wim kan have mange forskellige endelser på mange forskellige sprog. = 1 wim = 2?? De fleste danskere vil umiddelbart sige: 2 wimmer, da 'er' er den meste almindelige flertalsendelse. Men skal der være dobbeltkonsonans? Hvis vokalen er kort og det er 'i' ofte så ja, ellers 'wimer' På den anden side er wim et fremmedord, så det kunne måske også være 2 wims, da mange fremmedord stammer fra engelsk, og på engelsk er flertalsendelsen 's'. Men hvordan vil kursister, der ikke har dansk som modersmål tænke? Det har ikke været testet men det vil være sandsynligt at: På swahili = 2 mwim, da flertal dannes med en forstavelse. Der er syv forskellige typer navneord, som har forskellige forstavelser i flertal, så det kunne også hedde 2 wawim. På tyrkisk = 2 wimler, da flertal dannes med endelsen 'ler' eller 'lar'. På vietnamesisk = 2 wim, da der ikke findes flertalsformer. På bosnisk, kroatisk, serbisk = 2 wim + endelse afhængigt af køn og kasus, da endelsen er afhængig af, hvilket led i sætningen 2 wim er. Arbejdet med forforståelse Ud fra en kognitiv tilegnelsesteori er det hensigtsmæssigt at fokusere på ligheder og forskelle i en sprogsammenligning. Introduktion til grammatiske problemstillinger kan tage udgangspunkt i: Oversættelser af simple sætninger til modersmålet Eksempler fra Vores fællessprog Man kan arbejde med at uddrage regler Som et led i at øge kursisternes sproglige bevidsthed kan det være en god ide at opstille hypoteser for grammatiske regler. Hypoteserne skal begrundes. Arbejdet kan foregå i grupper eller som pararbejde.
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger Sammenligninger på de ti sprog I praksis er det meget vanskeligt for læreren at undervise kontrastivt, da det forudsætter en stor viden om andre sprog. Hvis mange forskellige sprog er repræsenteret i klassen, bliver det en uoverskuelig opgave. Vores fællessprog gør det muligt. De ti indvandrersprog er sammenlignet med dansk. Sammenligningerne står på de oversatte sider på det pågældende sprog. Læreren har her et redskab til på en enkelt måde at sætte sig ind i den konkrete problemstilling på de aktuelle sprog. Klik på ikonet for sammenligninger under den danske side og se sammenligninger på dansk for de ti sprog. Ikonet er:
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger HVORFOR LÆRE GRAMMATIK? Kommunikation er sprog Grammatik er sprogets systematik Systematikken består af ordklasser Ordklasser anvendes til forskellige led Leddenes placering giver sproget nuancer Kursister er ikke ens. De har behov for forskellige tilgange til grammatikindlæring. Et står dog fast: Man kan kun lære sprog ved træning, træning og atter træning. Grammatik kan være en genvej til at lære et nyt sprog, da grammatik kan skabe en større sproglig opmærksomhed og forståelse. Grammatiske regler giver mulighed for systematisering af sproget. Grammatik er et værktøj, der letter sprogtilegnelsen og nuancerer kommunikationen - men den kan ikke stå alene. Viden om anvendelse af sprog i forskellige sociokulturelle sammenhænge er en forudsætning for at kunne kommunikere. Ved at bruge Vores fællessprog skærpes opmærksomheden på vigtige forskelle og ligheder. Det giver tryghed og åbner for ny viden.
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger FOKUS Hvad er der fokus på? Vores fællessprog indeholder den mest basale danske grammatik. De grammatiske problemstillinger er illustreret med eksempler, der også er grafisk fremhævet. Materialet er opdelt i kapitler efter ordklasser og et kapitel med ordstilling. Ikke alt er lige vigtigt. Der er flest øvelser, der træner grammatiske problemstillinger, som er afgørende for kommunikationen. Klik på en overskrift og se, hvad der er fokus på: Udsagnsord Navneord Stedord Tillægsord Biord Forholdsord Bindeord Ordstilling Udsagnsord Forskellige tider Det er en forudsætning for kommunikation at have styr på tiderne. For kursister med modersmål, hvor tidsangivelser ikke er obligatoriske, kan det være svært at indarbejde og bruge tider. Mådesudsagnsord Det gør en forskel, om man kan anvende de rigtige mådesudsagnsord, da de viser både vilje, evne, nødvendighed og ønske om at gøre noget. Ikke at forglemme at fremtid ofte udtrykkes med mådesudsagnsord. Almindelige uregelmæssige udsagnsord I Vores fællessprog vægtes de uregelmæssige udsagnsord ikke, men da de mest almindelige udsagnsord er uregelmæssige, er der øvelser med dem. Bydeform I daglig tale bruges bydeform både som forbud, ordrer og fælles opfordring, og derfor er der øvelser med bydeform. Navneord En og et Nogle kursister vil føle sig mere sikre, hvis de kan bruge 'en' og 'et' korrekt. Skelnen mellem n- og t-ord har betydning ved bøjning af tillægsord og stedord. Det har mindre betydning for selve kommunikationen.
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger Ental og flertal Det er en grundpille at kunne anvende ental og flertal usikkerhed kan medføre meningsforstyrrelser. For kursister med modersmål, hvor navneord ikke har flertalsform, kan det være svært. Bestemt og ubestemt form Forkert brug af bestemt og ubestemt form kan give mindre meningsforstyrrelser. Stedord Person Det har afgørende betydning for kommunikationen at kunne bruge den korrekte person og de korrekte stedord. For kursister med modersmål, hvor udsagnsleddet inkluderer stedordet, kan det være svært. Sætningsled Det har betydning for kommunikationen, at kursisten kan skelne og anvende stedord som grundled, genstandsled og hensynsled. Ejestedord/tilbagevisende Kursisten skal kunne anvende ejestedord i den rigtige person og form. Tilbagevisende stedord har mindre betydning. Spørgeord Konstruktion af spørgsmål er afgørende i al kommunikation. Tillægsord Bøjning Tillægsordenes bøjning trænes i tal og bestemthed for at tilgodese enkelte kursisters behov for korrekthed. Det er dog mindre væsentligt i den mundtlige kommunikation. Gradbøjning I sammenligninger er det nødvendigt at kende til gradbøjning. Forkert anvendelse kan føre til misforståelser. Biord Nuancer Biord slører eller præciserer sproget. Biord giver sproget nuancer. I starten i indlæringsprocessen er det vigtigt at fokusere på biord, der har afgørende funktion er i kommunikationen. Nægtelser som 'ikke' er meningsbærende på alle sprog. Senere introduceres biord, som modererer og nuancerer sproget. Manglende kendskab kan skabe misforståelser. Et lille 'nok' er nok til at give meningsforstyrrelser.
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger Forholdsord Generelt Forholdsord er vanskelige at lære for en del kursister. Dansk indeholder mange forholdsord sammenlignet med en række andre sprog. Forkert brug af forholdsord kan give meningsforstyrrelser. Sted og tid Det har afgørende betydning for kommunikationen, at man kan præcisere sted og tid ved hjælp af forholdsord. Træning er betydningsfuld, da der er få regler og mange undtagelser. Faste udtryk Der kan opstå misforståelser ved brug af faste udtryk. De skal trænes, da der ikke er regler, og mange sprog ikke har tilsvarende faste udtryk. Bindeord Bindeord og årsagssammenhæng At bruge de korrekte bindeord i en årsagssammenhæng har betydning for kommunikationen. Da eller når - om eller hvis Valget mellem disse ord kan være vanskelligt for mange kursister, da der ikke findes tilsvarende på alle sprog. Forkert anvendelse kan forstyrre kommunikationen. Ordstilling Ligefrem og omvendt ordstilling Det er væsentligt at træne konstruktion af spørgsmål, da det er afgørende for kommunikationen. På et senere tidspunkt kan fokuseres på sprogets nuancer. For eksempel, hvad der sker, når leddene skifter plads. Tillægsord og biords placering Ordenes placering i en sætning har betydning for forståelsen. Det kan indgå som en del af et tema om ordklasser. Ordstilling i hoved- og bisætninger Ordstilling kan være en del af undervisningen i sideordnings- og underordningsbindeord for at træne korrekthed, men er ikke afgørende for kommunikation.
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger HENVISNINGER Sprogpædagogik Hvorfor er det så svært at lære dansk? Jens Skovholm (red.). Dansk Flygtningehjælp og Specialpædagogisk forlag 1996. Lærer alle dansk på samme måde? Karen Lund. Specialpædagogisk forlag 1997. Læring. Knud Illeris. Roskilde Universitetsforlag 2000. Studier i dansk som andetsprog. Anne Holmen m.fl. (red.). Akademisk forlag 1999. Andetsprogsdidaktik. Lars Holm m.fl. Dansklærerforeningen 2000. Fleksible læringsmiljøer i andetsprogsundervisningen. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 18-2001. Magt over sproget. Helle Pia Laursen. Akademisk forlag 2001. Skrivning Sproget skal mærkes. Gry Clasen. Specialpædagogisk forlag 1997. Skriv. Pernille Frederiksen og Stine Knudsen. Akademisk forlag 2000. Skriv igen. Pernille Frederiksen og Stine Knudsen. Akademisk forlag 2002. Skriv og lær faglig skrivning i erhvervsuddannelserne. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 7-2002. Undervisning i andetsprogslæsning- og skrivning. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 26-2001. Skriv på dansk. Kirsten Wandahl. Akademisk forlag 2000.
Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger Sprogtypologi Dansk er et eksotisk sprog. Jakob Steensig. Ufe-nyt, tema: Dansk som andetsprog 1994. Om sprogtypologi. Artikel af Jakob Steensig i Tosprogede småbørns tale- og sprogvanskeligheder. Jette Løntoft. Specialpædagogisk forlag 1999. Indvandrere - indvandrersprog. Jørgen Gimbel (red.). Akademisk forlag 1988. Kontrastiv minigrammatik. Gunnar Tingbjørn. Fra Dansk som fremmedsprog. Gabrielsen og Gimbel 1989. Sprog i virkeligheden bidrag til en interaktionel lingvistik. Jakob Steensig. Aarhus Universitetsforlag 2001. Bliv inspireret på nettet www.dialang.org www.vifin.dk www.nyidanmark.dk www.bifrost-konsulent.dk www.gryclasen.dk http://hotpot.uvic.ca