Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet Langelandsgade 139 8000 Aarhus C 1 / 8
Indhold Hvorfor, hvad, hvem og hvornår?... 3 Optagelsesprøvens indhold... 4 1: Sang... 4 2: Selvvalgt, klassisk klaver... 4 3: Secunda vista-klaver... 5 3a: Nodespil vælg mellem 2 satstyper... 5 3b: Lettere becifringsspil... 6 4: Hørelære... 6 4a: Bestemmelse af intervaller og treklange... 6 4b: Eftersyngning/gengivelse af melodiske og rytmiske forløb... 7 4c: Prima vista-sang (sang fra bladet)... 7 4d: Rytmelæsning... 7 5: Den skriftlige teoretiske læseprøve... 8 5a: Bestemmelse af tonearter... 8 5b: Bestemmelse af intervaller... 8 5c: Omskrivning af nodenoterede tre- og firklange til becifringstegn... 8 5d: Omskrivning af becifringstegn til nodenoterede tre- og firklange... 8 Denne folder kan også findes på Aarhus Universitets hjemmeside: http://bachelor.au.dk/musik 2 / 8
Hvorfor, hvad, hvem og hvornår? Optagelsesprøven til musikstudiet ved Aarhus Universitet er obligatorisk og skal sikre, at du som ny studerende har tilstrækkelige praktisk-musikalske forudsætninger for at kunne påbegynde musikstudiet. For at give et så dækkende billede af dine færdigheder og din musikalitet som muligt består optagelsesprøven af en række forskellige opgaver klaver, sang, hørelære og en skriftlig, teoretisk læseprøve. Optagelsesprøven består af en 30 minutters mundtlig praktisk prøve med en forberedelsestid på 60 minutter. I forberedelsestiden skal du arbejde med to secunda vista-klaveropgaver samt udfylde den skriftlige, teoretiske læseprøve. To af fagets undervisere vil være til stede ved den mundtlige prøve. Desuden vil prøven evt. blive overværet af en studenterobservatør. Prøven afsluttes med en kort samtale, hvor du får lejlighed til at spørge os ud om musikstudiet og samtidig giver os et indtryk af dine musikalske interesser. En forudsætning for at blive tilmeldt optagelsesprøven er, at du har kvalificeret dig til optagelse på humaniora efter de generelle adgangskrav via kvote 1 eller 2 eller søger ind på bachelortilvalget i musikvidenskab. Optagelsesprøven ligger i slutningen af maj/begyndelsen af juni, og du vil skriftligt få besked om resultatet af den samlede prøve ca. en uge efter, at den sidste optagelsessøgende har aflagt prøve. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om optagelsesprøven eller musikstudiet er du meget velkommen til at kontakte studievejledningen på musikvidenskab. Her kan du også få gode råd om, hvor du kan henvende dig for at få hjælp til at forberede prøven. Mail: Telefon: 87 16 12 16 studievejleder.musik@hum.au.dk Træffetider: www.aestetik.au.dk/vejledningscenter 3 / 8
Optagelsesprøvens indhold 1: Sang En traditionel dansk sang efter eget valg fra højskole-repertoiret, evt. suppleret med en kortere sang efter eget valg fra det klassiske eller rytmiske repertoire. Prøven skal vise, om du kan synge rent og om din stemme lider af alvorlige funktionsmæssige fejl. Det kræves at stemmen er velfungerende uden væsentlige egalitetsproblemer indenfor omfanget c - c (for mænd en oktav dybere). 2: Selvvalgt, klassisk klaver Et indstuderet selvvalgt nodenoteret klassisk klaverstykke af en sværhedsgrad som værkerne på listen herunder. Noderne bedes medbragt til prøven. Du kan supplere med et andet selvvalgt stykke musik, klassisk eller rytmisk, spillet på klaver eller eventuelt et andet instrument. Det kræves at du er i stand til at spille de pågældende klaverstykker musikalsk sammenhængende i et relevant tempo. Eksempler på minimumssværhedsgrad for det nodenoterede klaverstykke: J. S. Bach: Kleine Präludien und Fughetten: Präludium i d-mol B. Bartok: For Children bd. 1, nr. 13, 14 og 15 en suite L. v. Beethoven: Bagatelle, op. 33, nr. 3 F. Chopin: Vals i a-mol, op. 17 E. Grieg: Lyriske stykker, Valse, op. 12, nr. 2 F. Mendelssohn-Barth.: Lieder ohne Worte i E-dur, op. 19, nr. 9 W. A. Mozart: Wienersonatinen: Sonatina nr. 5, F-dur, 1. sats Carl Nielsen: Fem klaverstykker, Alfedans, op. 3, nr. 5 E. Satie: Gnossienne nr. III D. Schostakowitsch Puppentänze, Romanze, nr. 3 R. Schumann: Album für die Jugend, Ernteliedschen, op. 68, nr. 24 P. Tschaikowsky: Jugend-Album, Mazurka op. 39, nr. 10 4 / 8
3: Secunda vista-klaver Senest revideret oktober 2011 Secunda-vista betyder andet syn, og her får du udleveret to mindre, ikke på forhånd kendte klaveropgaver, som du skal øve dig på i forberedelsestiden, inden du skal spille dem ved den mundtlige prøve. 3a: Nodespil vælg mellem 2 satstyper En trestemmig sats som i fx Melodibogen (Edition Egtved). Eksempel: Eksempel: ELLER En firstemmig koralsats fra Den danske Koralbog. Eksempel: 5 / 8
3b: Lettere becifringsspil En noteret melodi med becifring, som udføres på klaver med eller uden melodi. Eksempel: 4: Hørelære 4a: Bestemmelse af intervaller og treklange Bestemmelse af intervaller inden for en oktav, forespillet på klaver. Intervallerne vil blive spillet opad, nedad eller anslået samtidigt. Eksempel: Bestemmelse af treklange, forespillet på klaver. Treklangene anslås samtidigt med grundtonen nederst. Akkorderne omfatter dur, mol, formindskede og forstørrede treklange. Eksempel: 6 / 8
4b: Eftersyngning/gengivelse af melodiske og rytmiske forløb Senest revideret oktober 2011 Eftersyngning/gengivelse af kortere forespillede melodiske og rytmiske forløb, typisk to takter ad gangen. I eksempel 1 er det vigtigt at både tonerne og rytmen er rigtige. I eksempel 2 skal rytmen være rigtig, hvorimod tonerne er mindre væsentlige (derfor er eksemplet gengivet med rytmer og ikke toner). Eksempel 1: Eksempel 2: 4c: Prima vista-sang (sang fra bladet) Udførelse af to kortere nodenoterede melodiske forløb. Eksempel: 4d: Rytmelæsning Udførelse (med stemmen, ved håndklap eller på klaver) af rytmiske forløb noteret på énlinjet nodesystem. Eksempel: 7 / 8
5: Den skriftlige teoretiske læseprøve Senest revideret oktober 2011 5a: Bestemmelse af tonearter Tonearten bestemmes ud fra noterede fortegn (både dur og mol). Eksempel: 5b: Bestemmelse af intervaller Intervaller noteret i diskant- eller basnøgle bestemmes. Eksempel: Lille terts 5c: Omskrivning af nodenoterede tre- og firklange til becifringstegn Akkorderne vil være noterede med grundtonen nederst i diskant- eller basnøgle og omfatte tre- og firklange. Eksempel: 5d: Omskrivning af becifringstegn til nodenoterede tre- og firklange Omskrivning af becifringstegn til akkorder på 5-linieret nodesystem. Akkorderne vil omfatte tre- og firklange og noteres med grundtonen nederst i diskant- ellerbasnøgle. Eksempel: 8 / 8