I, IV og V trinsakkorderne

Transkript

1 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne i: dur: (,, G7) G dur: dur: A dur: dur: Bb dur: den klassiske musikteori kaldes: trinsakkorden for TONKA, for SUBOMNANT og for OMNANT. Når trinsakkorden spilles som en 7 er, kaldes den en OMNANT-SEPTMAKKOR. Prv at huske disse benævnelser, for du får senere brug for dem Brudte akkorder u skal nu spille med BRUTE akkorder, dvs. at alle akkordens toner ikke spilles samtidig. Måden de kan brydes på er vist på side 46, nr. 2 A-B- til 6 A-B-. BEMÆRK: Akkordbrydningerne der har samme tal er ens, - i figurerne som hedder A, ligger grundtonen nederst, - i figurer som hedder B, ligger tertsen nederst osv. Her er vist 2 eksempler fra side 46, - et i lige- og et i ulige taktart:? (2.A) 4 (2.B) G Gh? 34 (5.A) (5.B) G Gh (2.) Gd (5.) Gd Man bruger kun een slags akkordbrydning i hver melodi, altså brydninger med samme tal, f.eks. 2.A, 2.B, 2. eller 5.A, 5.B, Hvis der i en takt ikke er plads til en hel af disse figurer brydninger, kan man njes med at spille halvdelen eller lave en blokakkord et kunne måske være en god idé at ve disse ting på nogle af de frste melodier i bogen.

2 15 4? 4? G7 G7h ed vejen lå et hus L G7h L G7 7 7e Î ind selv akkorderne til de næste 2 melodier, og vælg de akkordbrydninger og omvendinger som du synes passer bedst. Husk at trinsakkorden oftest har grundtonen nederst. Hvis du ser på takt 5 i melodien foroven, har jeg vendt 7 akkorden med E nederst. et kan man gre fordi tonen E fungerer som en slags LEETONE op til i næste takt. BASTONE-SAMMENHÆNG Hvis man bruger andet end grundtonen i bassen (nederst i akkorden) SKAL EN ØRE TRNS OP (eller ned) TL EN TONE NÆSTE AKKOR. j en lille grå dunk (Little Brown Jug) 24? 24??

3 16 Spilles # 4 j med Swing?# 4 #?# 7 Min lille hest L J L äj äj j L äj L ä Min Lille Hest takt 5, betyder 7 at man spiller ste trinsakkorden som en septimakkord. Næste melodi består af 2 forskellige dele: e frste 8 takter spilles Alla Breve (med halvnode-puls), og de sidste 4 takter med fjerdedels puls, men begge dele med samme metronometal. sidste takt laver jeg en basgang på A akkorden og en afslutningsfigur på akkorden. Prv at analysere de 2 ting og brug det i andre melodier. # # 4?## 4 L Good-night ladies osv. A7c# L # # 7c?## Gh L a j A7 w Gd w # #?## L A7c# L osv. A7

4 # # 4?## 4 # # j G?## Mariehnen Evigglad A7c# L j L j A7 A7c# A7 L j f# ä 17 34?b Sknjomfruen går i dansen Bb 7 34?b Bb 7 7?b 7e 7e?b 7 Transponér nogle af de sidste 8 melodier til andre tonearter end de noterede.

5 18 Mol-treklange En moltreklang er en akkord som består af 3 toner: En GRUNTONE, en LLLE TERTS og en KNT regnet fra akkordens grundtone. Eller formuleret sådan: Moltreklangen består af 2 terts er stablet oven på hinanden: rst en LLLE TERTS op fra grundtonen og derefter en STOR TERTS op fra den fundne tone. Moltreklange har 3 beliggenheder: Og deres omvendinger Grundstilling m bw Grundstilling w 1. omvending meb wb 1. omvending f w bw 2. omvending mg 2. omvending w a Parallel-tonearter en frste melodi på den næste side står i mol, som er paralleltoneart til dur. (Se kvintcirklen med paralleltonearterne side 53) Melodien bruger eet b, dvs. enten er den i dur eller mol. a den slutter på tonen og akkorden, er den i mol. Når man skal afgre om en melodi står i en dur- eller moltoneart, ser man frst hvilke faste fortegn melodien bruger for at finde de 2 paraleltonearter. Så ser man på den sidste meloditone og akkord, for de fleste melodier slutter på grundtonen, og den sidste akkord vil oftest være en ste trinsakkord. Man kan også prve at hre det, - molmelodier klinger lidt mrkere og mere vemodige end durmelodier paralleltonearter bruger de samme fortegn og indeholder derfor samme toner, men har forskellige grundtoner Hvilken toneart står så den fordrukne smand i?

6 19 4?b4 Mel.?b Oh, sinner man w The drunken sailor # 24?# 24 #?# # #?# L L #?# L #

7 20 amp-rundgangen Akkorderne i de to næste melodier bruger trinrækkeflgen:,,,. et er en meget brugt trinrækkeflge i mange musikgenrer, og derfor er det praktisk at have et navn for den. i er en del som kalder den for en vamprundgang. Nogle få melodier bruger denne trinrækkeflge igennem hele melodien, og andre bruger den kun nogle steder, men altid kun i durmelodier. En vamp i f.eks. G dur vil indeholde akkorderne: G,, Am, 7. Se side 52 urskalaens Treklange Oprindelig betyder en vamp blot en figur som bliver stædigt gentaget. et kan være en melodistump, - et riff, eller nogle akkordforbindelser som bliver gentaget. Brug trintallene til at finde melodiernes akkorder: 4?b4 Hvem har malet himlen blå? Spilles med swing Kanon?b L j L j L j L j osv. 4? 4 Spilles med swing osv.? j L Æblemand, kom indenfor Î Î Kanon Î w Komponér selv en lille melodi over vamprundgangens akkorder, - og gerne i flere tonearter.

8 21 4?b4?b w A7c# j 2. L 7c j j Go down, Moses j L GmBb a # L A7c# A7 j L j A7 1. L j L j Bb L a # L A A7g j f L?b 68 j j j?b68?b j j je OS. The rish ballad j L Gmd j j Î Gm j J j ju Gmd Gmd?b L j L j L L

9 22 3. linie sidste takt, har jeg noteret tonen E i bassen og i 4. linie 1. takt er tonen i bassen. et kaldes GENNEMGANGSTONER. En gennemgangstone er en bastone der forbinder to akkorders bastoner, så der bliver en trinvis bevægelse imellem dem. Gennemgangstoner bliver altid spillet på det sidste taktslag, inden skiftet til ny akkord. Jänta å jag 34 G 7?b34?b 7 1. Î äj 2. f#?b Gm 7e e c?b GmBb 7 Prv at finde vamprundgangen i melodien foroven.

10 23 denne melodi kan du lave en gennemgangstone, når du har en der går til en Amc. (ist i takt 10) a melodien br spilles med 14 dels puls, må man i takter med to akkorder, spille blokakkorder. (ist i takt 13) # 24?# j er stode tre skalke Amc Î H7 24 #?# H7 äj H7d# d Amc #H7?# Ame #?# Î H7 Î H7d# #?# L j d Amc H7 Ame L ä

11 L J? Puff, the magic dragon L G7 G7h? L j L Am J 7f# G L G7h Î L J? Î A7c# G7? L J 7f# Am G7 e L (G7) ÎÎ Î

12 Både når man synger og spiller, er det vejrtrækningen (de rigtige steder) der betyder meget for det musikalske udtryk. Oftest kan man ikke direkte se på melodiens noder hvor vejrtrækningen skal være, men hvis man finder teksten er det let at se, - nemlig ved komma, punktum og andre tegn. Teksten imellem kan man kalde en sætning eller en frase. Hvis du synger melodien, vil du nok opdage at du automatisk trækker vejrer de rigtige steder. At trække vejret når man spiller, indebærer at man holder den sidste tone lidt kortere end det er noteret. Og venstrehånden kan understtte det, ved at undlade at spille på optakten i den nye frase. melodien herunder har jeg lavet forslag til vejrtrækning i takt 4 og b spilles 34 med temperament k L Gm?bb34 L iesta äl k 7 # L GmL L j k spansk melodi 7f# L Î n?bb bg7f L meb äl K 7 Gm b 7f#?bb L j GmL J L a J ä L GmBb j # Î j G7h L Gm bm?bb J ä L 7 L J Gm j L