Lær at spille efter becifring

Transkript

1 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby

2 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning over gymnasier, HF, seminarier til universiteteter. Niveau Begyndere i becifringsklaver, men ikke begyndere på klaver. Bogen forudsætter at man kan spille efter og F nglen, - kender nodeværdier, pausetegn, - har fået en rimelig motorik - kan bruge klaverets pedaler, eller har overskud til at lære det. Klaverskolen er den frste af 3 skoler, som hver gennemgår en bestemt spillemåde: enne bog arbejder med becifringer i venstre hånd: BLOK- O BRUTE AKKORER ENSTRE HÅN melodi i hjre hånd en anden bog arbejder med becifringer i hjre hånd: MELO O AKKORER HØJRE HÅN venstre hånd udskrevet på noder en tredie bog arbejder med becifringer i venstre og hjre hånd: SWNBAS ENSTRE HÅN melodi og akkorder i hjre hånd Blande spillemåder Når eleven har arbejdet med de 3 spillemåder, br man prve at blande dem inden for samme melodi, for at få et mere varieret spil. Klaverarrangementer bgerne er nogle af melodierne skrevet helt eller delvis ud. et er gjort for at eleven kan få en fornemmelse af, hvilke muligheder man har for at variere sit spil, og gre det mere spændende og musikalsk. Man kan så, - ev.t sammen med en lærer, - analysere disse ting og bruge dem i andre melodier, hvor der kun er melodi og becifring. Jeg har udgivet disse bger, fordi der mangler nogle becifringsskoler, som giver eleven mulighed for selv at lave et rimeligt arrangement, inden for forskellige musikgenrer. Spillemåderne og det meste af bgernes melodivalg, har jeg gennemprvet i voksenundervisningen i flere år og erfaret, at de fleste kan lære nævnte spillemåder, når blot progressionen er rigtig. Jan Kuby, maj -97

3 3 Bogen bruger flg. progression: AFSNT 1 Side Blokakkorder i tæt beliggenhed - grundstilling,... 6 til 10 Blokakkorder i tæt beliggenhed - vendt til 13 AFSNT 2 Brudte akkorder i tæt beliggenhed - vendt til 25 AFSNT 3 Brudte akkorder i spredt beliggenhed - grundstilling til 33 Brudte akkorder i spredt beliggenhed - vendt til 45 Målet for denne bog er at eleven, ud fra en becifret melodistemme, kan lave sit eget arrangement med spillemåderne fra afsnit 3. isse spillemåder fungerer bedst i lidt romantiske melodier i langsomt tempo. Supplerende melodier et anbefales at bruge supplerende materiale, da bogen ikke indeholder nok melodier til en progression der vil passe flertallet af elever. runden til de få melodier er opyright, - men det giver så eleven den fordel, at hunhan bedre kan være med til at bestemme, hvilke melodier der skal spilles som supplerende materiale. Jeg har valgt at lave et tomt basnglesystem under melodierne, hvor læreren ev.t kan notere ting der passer til den enkelte elevs standpunkt, eller hvor eleven kan notere noget af det som bogen arbejder med.

4 4 ELEORENTERN SELSTUUM Hvis du bruger bogen uden lærer eller vejleder er det vigtigt at flge bogens progression, samt forstå alt det teoretiske stof, for ellers vil du nok hurtigt fle dig fortabt. et vil være nemmere, hurtigere og nogengange ndvendigt for din forståelse af det skrevne, hvis du læser hver side igennem een gang så du ved hvad der står, og derefter een gang til for at forstå det. OPAER ØELSER et vil give dig en bedre forståelse og sikkerhed i becifringsspillet, hvis du laver de opgaver og velser der er i bogen (Akkordopbygning, transposition mm.) AKKORMØNSTRENE Spillemåderne side 46, 47, 48 er kun tænkt som forslag til hvordan man kan bryde spille en akkord, og du må selv prve at hre om den skal spilles som 14, 18 eller 116 delsnoder. FALSKE TONER Nogle gange vil du hre at en tone i den valgte spillefigur lyder falsk i forhold til melodien. starten må du leve med det, men når du har fået en vis rutine i brydningerne, kan du prve at bryde akkordens toner i en anden rækkeflge eller undlade akkordtonen der lyder forkert. TEKNSKE ØELSER a becifringsspil ikke er lagt an på at videreudvikle ens klavertekniske kunnen eller styrke færdigheder i node- rytmelæsning, br man sidelbende med becifringsspillet også spille klassisk musik (etuder og lign.), skalaer, treklangsbrydninger og andre tekniske velser.

5 5 NHOLSFORTENELSE Lærerorientering... 2 Bogens progression... 3 Elevorientering... 4 Bogens melodier index...57 UR-TREKLANE Opbygning af durtreklange Omvending af durtreklange...11 urtreklange i spredt beliggenhed...26 Omvending af durtreklange i spredt beliggenhed...34 MOL-TREKLANE Opbygning af moltreklange Opbygning og omvending af moltreklange...18 AKKORERNE PÅ UR- O MOLSKALAENS TRN urskalaens opbygning...50 Kvintcirklen (faste fortegn) og trinsakkorderne...10, og trinsakkorderne...14 urskalaens treklange + parallelakkorder...52 Molskalaens treklange + parallelakkorder...52 Paraleltonearter Paralleltonearter (kvintcirklen)...53 UR SEPTMAKKORER (7 ere) Opbygning af septimakkorder Opbygning og omvending af septimakkorder...11 AKKOROERST Opbygning af akkorder...56 AKKOMPANEMENTSMØNSTRE (Spillefigurer) Akkorder i tæt beliggenhed Akkorder i spredt beliggenhed Omvending af akkorder i spredt beliggenhed At oktavere... 7 Bastonesammenhæng...15 AMP rundgang...20 ennemgangstoner i bassen...22 Lærerens guldkorn Lb akkordbrydninger op ntervaller...49 Transposition (eksempel)...54 Transponeringstabel...55

6 6 AFSNT 1 Opbygning af dur-treklange For selv at kunne opbygge durtreklange, må man vide lidt om NTERALLER. Et interval er afstanden mellem 2 toner. e frste intervaller du skal kende er: LLLE TERTS (3 \ ) består af 3 halvtonetrin (f.eks. E-, -Eb) STOR TERTS (3 ) består af 4 halvtonetrin (f.eks. E-#, -E) (Ren) KNT (5 ) består af 7 halvtonetrin (f.eks. -, H-F#) Bemærk at: Lille terts noteres: 3 \ Stor terts noteres : 3 kvint noteres : 5 (3 tal efterfulgt af skråstreg mod venstre) (3 tal efterfulgt af skråstreg mod hjre) Læs ev.t. side 48 om intervaller, og v ovenstående intervaller på klaveret, til du er rimelig sikker på dem. En durtreklang er som navnet fortæller, en akkord som består af 3 toner: En grundtone, en stor terts og en kvint op fra akkordens grundtone.? 4 Eksempel til venstre: = grundtonen E = en stor terts op fra = en kvint op fra eller formuleret på denne måde: urtreklangen består af 2 tert er stablet oven på hinanden: (terts-stabling) Frst en STOR TERTS op fra akkordens grundtone og derefter en LLLE TERTS op fra den fundne tone.? 4 Eksempel til venstre: = grundtonen E = en stor terts op fra = en lille terts op fra E Som du kan se, er det de samme toner man kommer frem til. bogen får du brug for begge måder at anskue akkordopbygningen på. Prv selv at finde tonerne i flg. akkorder:, F,, A og E 7 tallet der står efter nogle af becifringstegnene, (7, 7 osv.) samt romertallene (, ) skal du ikke bruge her i starten. Nærmere forklaring senere.

7 de frste 6 melodier skal du i venstre hånd spille BLOKAKKORER, som vist i den frste melodi:? 4 kvinten (5) ligger verst terts en (3) ligger i midten grundtonen (1) ligger nederst 7 Akkorderne kan spilles som enten halv- eller helnoder. melodien herunder er det vist med helnoder: & 4? 4 Stille nu 7 &? O.S.. 7 AT OKTAERE En del af bogens melodier (og akkorder) lyder lidt mudrede dvs. at det klinger dårlig grundet pædagogiske hensyn. (Spillemåden og valgte toneart) et vil ofte hjælpe hvis du spiller melodien og akkorderne en OKTA hjere end det er noteret. SAMMENSTØ Hvis venstrehåndsakkorden flere steder kommer i vejen for melodien, må man spille melodien en oktav hjere eller akkorden en oktav dybere. Er der kun få sammenstd, kan man udelade den verste akkordtone i takter hvor der er sammenstd. Men hovedreglen er, at det lyder bedre hvis man spiller venstre hånds akkorder så tæt som muligt på melodien.

8 8 & 4 4 &? Ude midt i Rude skov 7? 7 e skråstreger ( ) der er vist i de flgende melodier, betyder at du skal gentage den sidst spillede akkord. en næste melodi står i dur Mel. & # 4?# 4 & #?# J L Nellie 7 J L 7 j L Î

9 9 Melodien herunder bruger samme spillemåde som i de forrige melodier. de takter hvor der er 2 becifringer, skal man spille hver akkord som halvnoder. takterne 3 og 4 har jeg noteret noder i venstre hånden, fordi det lyder ret grimt hvis man kun spiller en samlet akkord. & # 4?# 4 7 Maj vi har (7 7) ( ) 7?# & # 7 & # 7?# 7?# & # L 7 Î

10 10 og trins-akkorderne u har set nogle romertal ( og ) nedenunder becifringerne på de frste 6 melodier. et har noget med skalaer at gre. (Se ev.t. side 50 Skalaens opbygning og side 51 Kvintcirklen ) e frste 2 melodier var i dur (ingen fortegn) og brugte akkorderne og. dur skala: 4? Tonen = trin, = trin, E = trin, F = trin osv. akkorden bruger trinet (i dur) som grundtone, et er så en trinsakkord. akkorden bruger trinet (i dur) som grundtone, et er så en trinsakkord. --- e to næste melodier stod i dur (1 #) og brugte også kun og trinsakkorderne: dur skala:?# 4 Tonen = trin, A = trin, H = trin, = trin osv. akkorden bruger trinet (i dur) som grundtone, et er så en trinsakkord. akkorden bruger trinet (i dur) som grundtone, et er så en trinsakkord. --- Find og trinsakkorderne i flg. tonearter: dur: og 7 F dur: og 7 A dur: og 7 Bb dur: og 7 (7 tallet efter trinsakkorderne har jeg skrevet fordi man oftest spiller trinsakkorden som en 7 er, men vent med at spille dem til du kommer til side 12) --- TRANSPONÉR de frste 4 melodier til andre tonearter end de noterede. Brug skalatrinene som vist foroven. Læs ev.t. side 54 om transposition.

11 11 Omvending af durtreklange u har indtil nu lært at opbygge akkorderne med grundtonen nederst i akkorden. Man siger så at akkorden ligger i RUNSTLLN. et lyder noget kedeligt hele tiden at spille akkorden på denne måde, så vi vil nu prve at vende akkorderne: Alle durtreklange har 3 beliggenheder: Når grundtonen er nederst ligger akkorden i RUNSTLLN Når terts en er nederst ligger akkorden i FØRSTE OMENN Når kvinten er nederst ligger akkorden i ANEN OMENN? rundst omv. e 2. omv. g rundst. 1. omv. h 2. omvend. d --- Septim-akkorder (7 ere) og deres omvendinger u skal nu lære at opbygge og vende de omtalte septimakkorder. En septimakkord er en firklang og består altså af fire toner: En grundtone, en store terts, en kvint og en lille septim regnet fra grundtonen, og det er det samme som en durtreklang, tilfjet en lille terts. (Man finder måske septimen lettest ved at gå en stor sekund (en hel tone) NE fra akkordens grundtone) Man kan også formulere det som: en stor terts + en lille terts + en lille terts. Selv om septimakkorden er en firklang, vil man oftest kun spiller tre af tonerne for at lyden ikke bliver for grumset og det vil oftest være kvinten man udelader. Alle septimakkorder har 4 beliggenheder:? rundst omv. 7h 2. omv. 7d 3. omv. 7f Ovenstående notationsform med skråstreg efter akkorden (7h, g osv.) bruges for at fortælle hvilken akkordtone der skal ligge nederst. Er der ingen skråstreg, skal grundtonen ligge nederst. --- Brug disse akkordomvendinger i de næste 4 melodier. Spillemåden er stadig blokakkorder, men nu bare vendt.

12 12 & # 4?# 4 & #?# En pige gik i enge 7f# 7f# Î Î & #?# 7f# 7f# L & # # 4?## 4 il du, vil du A7c# A7 Î & # #?## A7c# A7 Î

13 13 Find ud af hvilke tonearter de næste melodier står i og brug trintallene til at finde becifringerne. (Se kvintcirklen side 51 for at bestemme tonearten) ælg den omvending der klinger bedst på trinsakkorden. & # # 4?## 4 j Spilles let singende jl He's got the hole orld in his hand jl & # #?## j L ä 24? L & 24 London Bridge &? L j L