hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

Transkript

1 Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes en instrumental eller vokal basstemme der bl.a. sørger for entydig grundtonefornemmelse. Omfang: Tenor bør som hovedregel ikke komme over g, og alten ikke under a. Men omfanget afhænger naturligvis helt af de sangere man har til rådighed, og den lyd man ønsker. Tenorens højeste tone: eller Altens dybeste tone: Notation: Ved notation af alle stemmer i G-nøgle lægges tenoren nederst (som den klinger i virkeligheden) eller eventuelt øverst med 8 ud for stemmeangivelsen. I følgende eksempel ligger tenoren nederst hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Valg af toner: Ved treklang skal principielt alle toner med. Ved firklangsbecifring, fx septim-akkord, udelades grundtonen (eller evt. kvint). Ved 9 er-akkord skal man have terts, 7 er og 9 er med. Ved 11 er bruges 7, 9 og 11 (= dur-akkorden en hel tone under). Stemmeføring: Stemmerne skal altid som udgangspunkt gå nærmeste vej eller afspejle melodiens bevægelse når de springer. Forstørrede og formindskede spring skal helst undgås, men kan i nogle tilfælde være ok (prøv at synge dem!).

2 Treklangsmedstemmer s. 2 (TH 14) TREKLANGSMEDSTEMMER Med treklangsmedstemmer følger et kor både melodiens rytme og melodiske bevægelse. En af de tre korstemmer kommer derved til at blive identisk med melodien (typisk sopranen) mens de to andre fylder treklangen ud: Solist S A T F 4 # 4 # # Ce- Ce- Man skal sørge for at treklangene passer med becifringen i den givne takt og det gør man med dette grundprincip: 1 lia, lia, 1 Hvis melodien har akkordtone, skal stemmerne kun bruge akkordtoner. Hvis melodien ikke har akkordtone, behøver medstemmerne heller ikke. Den akkord der derved dannes, kalder vi for en vippe-akkord. Solist F # Akkordtoner Gennemgangstone Akkordtone Drejetone B F # lia, you're Ce- break- ing my heart, you're S A T # # lia, you're Ce- break- ing my heart, # you're Becifringsakkorder Becifringsakkord Gennemgangsakkord Drejeakkord 1 Mere teknisk formuleret er det man foretager en diatonisk reharmonisering af de akkordfremmede toner. dvs. man anvender som udgangspunkt skalaens toner til at skabe nye sekundære akkorder i forhold til becifringen.

3 Treklangsmedstemmer s. 3 (TH 14) Når melodien lifter hen over akkordskift, fx ved taktstreg, liftes becifringsakkorden ligeledes. Se fx takt 2, 3-slaget, i ovenstående eksempel. Hvor melodien ikke har akkordtone, benyttes en anden akkord som vippeakkord, fx en gennemgangs- eller dreje-akkord. Denne vippeakkord skal helst ikke være alt for påfaldende, så derfor undgår man ofte dim: 2 Undgå gerne formindskede vippe-akkorder C 4 C 4 You just call You just call just You call 4 just You call Hdim som vippeakkord Dm som vippeakkord 3 Generelt skal man altid have akkordudvidelsestoner med i treklangsmedstemmer, men hvis det giver bedre stemmeføring, kan man udelade udvidelsen kortvarigt. I følgende eksempel Everything Changes But You (stx 2011) støder g et på 3og sammen med septimen f# i alten. Det giver en grim dissonans, og altens modbevægelse i forhold til melodien er ulogisk.

4 Treklangsmedstemmer s. 4 (TH 14) I stedet fungerer det meget bedre at alten bliver liggende på kvinten d, og derved både undgår dissonansen og i højere grad følger sopranens bevægelse: Treklangsmedstemmer fungerer bedst hvor melodien ikke bevæger sig alt for voldsomt. Hvis man kommer i problemer med sine treklangsmedstemmer, kan man løse dem på en række forskellige måder, fx med unisone optakter eller ved at reducere til to-stemmighed der hvor melodien bliver alt for dyb. 4 Brug unisone optakter eller tostemmighed når melodien springer for meget eller ligger for dybt I det følgende eksempel fra Go Down Moses anvendes to gange unison start på frasen. I begge tilfælde ville alten være blevet for dyb hvis man var startet med en rigtig treklang. Solist 4 4 SAT 4 4 When Em rael H 7 was in Em E- gypts land C H 7 Let my Is- peo- ple go Em Unison optakt Unison start på frase

5 # Treklangsmedstemmer s. 5 (TH 14) I det følgende eksempel fra Cecilia går stemmerne først unsiont, for dernæst at brede sig ud til først tostemmighed og endelig trestemmighed. Bemærk at det så er nødvendigt at angive hvilke stemmer der tager samme tone: # C F to come home Come on home to come home SAT: S+A: T: Come on home I det følgende eksempel fra Shape Of My Heart (stx 2013) forhindres et nedadgående tritonus-spring i alten ved at satsen bliver to-stemmig helt kortvarigt. Ved tostemmighed bør man sørge for at akkordens terts er med. I Don t Look For Love (stx 2008) kan de store spring i starten af omkvædet løses på helt tilsvarende vis:

6 Treklangsmedstemmer s. 6 (TH 14) Men man kan også lade treklangsmedstemmer bevæge sig helt vandret og dermed ignorere melodiens store spring: 5 Brug almindeligt flydekor eller spredt beliggenhed hvis melodien springer for meget eller ligger for højt. I Elton Johns Daniel (stx 2010) kaster melodien sig et enkelt sted op på et højt g. Hvis man løser det med almindelige treklangsmedstemmer, vil alle korstemmer komme til at ligge for højt:

7 Treklangsmedstemmer s. 7 (TH 14) En mulig løsning er at starte i spredt beliggenhed, og lade den samle sig i tæt beliggenhed når melodien kommer længere ned. Men derved ligger sopranen stadig rigeligt højt, mens alten og tenoren nok er i lidt bedre humør. Man kan også lade alle stemmer bevæge sig vandret i et behageligt midterleje: Så er alle glade. Denne løsning kan dog lyde ret skidt hvis melodien har en betonet sus4, samtidig med at koret synger tertsen, men sådan er det heldigvis ikke her. Og endelig kan man vælge flydekorsløsningen med lange toner, der dog her forvandler sig til almindelige treklangsmedstemmer på melodiens sidste to toner:

8 Treklangsmedstemmer s. 8 (TH 14) 6 Af og til lyder vippe-akkorder ret dårligt der hvor enten melodi eller akkorder ligger uden for tonearten og dermed anvender løse fortegn. Specielt ved bidominanter og molsubdominanter kan der opstå problemer. Løsningen kan være vandret bevægelse, flydekor eller fastholdelse af becifringsakkord. I anden takt af dette eksempel fra Shape Of My Heart (2011) er akkorden H bidominant, og kræver derfor løse fortegn. Den betonede vippe-akkord Am på 3og skal man ikke lytte for alt for meget til der kommer en grim dissonans med bas-grundtonen: En enkel måde at løse dette på at lade treklangsmedstemmerne bevæge sig helt vandret uden hensyn til melodiens spring: Eller helt forlade treklangsmedstemmerne og blot flyde på becifringsakkorden:

9 Treklangsmedstemmer s. 9 (TH 14) Endelig kunne man fastholde treklangsmedstemmerne, men harmonisere den akkordfremmede tone som en udvidelse, og derved danne en H7 på problemstedet: Harmonisering ved overvejende akkordfremmede toner i melodi 7 Af og til har melodien slet ikke nogen akkordtoner i en given becifringsakkord (eller få og ubetonede); og i disse tilfælde bør man harmonisere de akkordfremmede meloditoner med akkordtoner. Ellers får man reelt ikke brugt den opgivne becifring på et sådant sted. I Anastacias Rearview (syge-eksamen 14) starter omkvædet på en lang akkordfremmed tone der fylder det emste af takten. Her er det en god ide at opfatte meloditonen som en akkordudvidelse i fohold til becifringsakkorden, her altså en add9 og derfor lade alt og tenor tage kvint og terts i Dm-akkorden. Samtidig undgår man også at få lagt disse stemmer alt for højt:

10 Treklangsmedstemmer s. 10 (TH 14) Et lignende eksempel kan man finde i Simon & Garfunkels Bridge Over Troubled Water hvor der slet ikke optræder akkordtone i melodien på D7-akkorden: Resultatet giver ikke nødvendigvis en traditionel rigtig treklang men tilstræb at i hvert fald tertsen er tilstede i akkorden og at der ikke optræder for mærkelige dissonanser. Man har altså altid muligheden for at droppe vippe-akkorderne og i stedet harmonisere akkordfremmede i melodien med den opgivne becifringsakkord og dermed tolke de akkordfremmede toner i melodien som udvidelser i forhold til becifringsakkorden. I det følgende eksempel kan man se hvordan alle C-durskalaens toner kan harmoniseres med C-dur:

11 Treklangsmedstemmer s. 11 (TH 14) Husk dog at den lille sekund er en ubehagelig dissonans, så pas på ved lille sekst og lille none (er ikke med i ovenstående eksempel). Den lille none duer egentlig kun i forbindelse med dominantseptimakkord hvor den er en naturlig udvidelse. En sus med forstørret kvart kan til gengæld være supergod. I det hele taget kan det være en god ide at harmonisere betonede frasebegyndelser med becifringsakkorden også selvom melodien ikke har akkordtone. I følgende eksempel fra Everything Changes But You (stx 2011) forstås det liftede h på 4og i første takt som 9 eren i becifringsakkorden Am7:

12 Treklangsmedstemmer s. 12 (TH 14) Én bestemt dissonans lyder ret skidt når man laver treklangsmedstemmer, nemlig lille none mellem medstemmer og bas (altså akkordens grundtone). Fremfor at kigge eller lytte hele sit arrangement igennem for denne dissonans, kan det være rat at vide at denne dissonans kun kan opstå et enkelt sted i henholdsvis dur- og moltonearter. Så derfor: 8 Undgå vip til nabo-akkord fra III trins akkord i dur (Vip hellere til VI trin) Undgå vip til nabo-akkord fra V trins akkord i mol (Vip hellere til I trin) Prøv fx at lytte til hvordan et vip til Cm eller Eb på D7-stederne lyder i Unbreak My Heart D 7 4 # Un- 4 # break my heart Gm D # G