Amning af sent præmature børn



Relaterede dokumenter
Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning af det sent præmature barn

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK

Alkohol og rygning i ammeperioden

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning

Brystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning

Neonatal dehydrering

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Velkommen. Mødegang /GP/DHH

Hud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Trivsel Ammekursus Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Velkommen. Mødegang 5

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Værd at vide om amning

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning efter brystoperation

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Ammeplan for børn født før uge 34

Amning og farmakologi

Amning, når dit barn skal opereres

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Ammepolitik i Region Syddanmark

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD

PRAKTISKE RÅD TIL AMMEHULEN 14 TING DU SKAL VIDE INDEN DIN AMMESTART. Annemaia Doula og Ammespecialist

UDMALKNING. Udmalkning

Værd at vide om amning

AMNING. - en tryg start

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital

AMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel?

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen.

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Suttebrik. Patientinformation.

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

KLINISK RETNINGSLINJE FOR ANVENDELSE AF SUTTEBRIK UNDER AMMEETABLERING

Tidlig udmalkning bedre amning

Vejledende udtalelse: Vurdering, diagnose og henvisning

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Far til et ammebarn. Ammenet.dk

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme? Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, Det første møde...

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD

Fordele ved amning præmature børn. Amning udfordres bl.a. af. Hvad er problemet? Formål med ammeundersøgelsen. En spørgeskemaundersøgelse

EN KLINISK RETNINGSLINJE

Bogen om barnets signaler

MAM s amningsinformationer

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37

Gulsot set i et tværfagligt perspektiv

Publikationer. Præmature børns mødre. Præmature børn. Fordele for præmature børn. Præmature børns mødre. Breastfeeding of preterm infants

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing

Se på mig jeg taler til dig

UDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Se på mig jeg taler til dig

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Forældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret

DIABETES OG SVANGERSKAB

Din guide til amning.

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital

Videnscenter for amning af børn med specielle behov

GRAVIDITET OG DIABETES

Årsrapport 2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte

Amning af præmature børn, en guideline Marts 2008

TEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende

Babyslynger - hvorfor og hvordan

Børn med læbe-ganespalte Et lygte og spatel kursus

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Hej... Denne lille bog er til dig. Prøv at kigge lidt i den, og få far eller mor til at læse den for dig.

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

Instruktioner for Skildpadden

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning?

Årsrapport Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte. Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn?

INTRODUKTIONSPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE MOR BARN CENTER 156

Bærevejledning til vikle

Transkript:

Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health and Development, 2005 Børn der er født mellem 37 0 og 37 6 er stadig i risiko for at få problemer i relation til amning 1

Sent præmature børn i Danmark I 2010 blev 6 % (ca. 3760) af alle nyfødte børn i Danmark, født præmaturt. Af disse er 70% (ca. 2630) sent præmature Def. børn født mellem 34 og 36 fulde uger Svarer til 4,2% af alle nyfødte Kilde: Sundhedsstyrelsen 2008. Fødselsregisteret for 1. halvår 2008 Sent præmature børn 60 50 40 30 20 10 0 Ustabil tp. Hypoglycæmi Iv infusion Resp.distress Gulsot Sent præmature Fuldbårne Kilde: Wang 2004. Clinical outcomes of near-term infants. Pediatrics:114(2):372-6 2

Sent præmature versus mature børn SP (n=95) M (n=90) 1 klinisk problem (diagnose) 77,8% 45,3% p<0.0001 2 eller flere kliniske problemer (diagnose) 50% 21,1% p<0.0001 Sepsis evaluering 36,7% 12,6% p<0.00015 Diagnose ernæringsproblemer, som krævede længere indl. Total udgift forøgelse $2630 (15.000 kr) 76% 28,6% p<0.029 p<0.0004 Kilde: Wang 2004. Clinical outcomes of near-term infants. Pediatrics:114(2):372-6 Sent præmature børn 4,8 % blev genindlagt indenfor 28 dage pp. 63 % pga. gulsot 13 % pga. infektion Den største risiko faktor for neonatal morbiditet var amning ved udskrivelsen. Konklusion: Ammede, sent-præmature børn bør følges tættere og har brug for tidligere follow-up end ikke ammede sent-præmature børn, for at forebygge genindlæggelse relateret til gulsot Kilde: Shapiro-Mendoza 2006. Risk factors for neonatal morbidity and mortality among healthy, late preterm newborns. Seminars in Perinatology:30:54-60 3

Umodenhed vågner ikke til måltiderne falder hurtigt i søvn ved brystet lav muskeltonus ukoordinerede mund bevægelser overstimuleres let Ser tilfreds ud efter minimalt indtag af mælk pretenders Konsekvenser for amningen Ineffektiv tømning af brystet (påvirker både ammelængde og hyppighed) Danner kun et lille undertryk under amning Slipper taget om brystet Stimulerer ikke brystet tilstrækkeligt i den første kritiske periode for mælkedannelsen 4

Autokrin kontrol Effektiv tømning af brystet styrer dannelsen af mælk FIL (Feedback Inhibitor of Lactation) bliver udskilt i mælken Hvis mælken ikke tømmes ud af brystet vil mælkeproduktionen blive hæmmet PIF Prolaktin Ingen stimulation/ud tømning FIL Mælkeproduktion Risiko for forsinket laktogenese Flere af de kvinder, som føder sent præmaturt har en anamnese, som øger risikoen for sen mælkedannelse: Stress under fødslen præeklampsi Overvægt DM Stort blodtab 5

Mor og barns bidrag Meier et al. 2007. Increased Lactation Risk for preterm infants and mothers: Evidence and Management Strategies to Protect Breastfeeding. Journal of Midwifery & Womens Health:52;579-87 Strategi Sørg for at barnet ikke bruger unødig energi på at opretholde homeostasen Sørg for at barnet får den mad, det har brug for Hjælp moderen til at få en tilstrækkelig mælkeproduktion Støt moderen i en gradvis overgang til fuld amning, hvis det er det, hun vil 6

Barnet til brystet De fleste mødre vil helst give barnet mad ved brystet med assistance af hjælpemiddel Barnet ved brystet det præmature barn har en slap muskulatur og et stort hoved, derfor er tvillingestillingen eller krydsstillingen god støt barnet godt hold barnet tæt til ind til kroppen Laid back breastfeeding kan ligeledes være en støtte 7

Opmærksomhed i øvrigt Barnets temperatur hold barnet varmt, hue på, vent med badning Barnets blodsukker sørg for, at barnet får regelmæssigt mad Gulsot sørg for, at barnet får tilstrækkeligt mad, så reabsorption af bilirubin minimeres Aflæs barnet Pas på ikke at stresse barnet 8

Hjælpemidler Sonde Lact-aid Suttebrik Finger-feeding Sonde God til Umoden suttefunktion Sløve/udtrættede børn Store mængder mad 9

Lact-aid Hvis barnet ikke har kræfter til at tage al mad ved brystet Barnet skal kunne medvirke Mælkeproduktion stimuleres Barnet har kontrollen Suttebrikker Det ser ud til at suttebrikken ikke giver problemer med mælkeoverførsel og ammevarighed, når de bruges ved amning af præmature spædbørn som: Har svært ved at fastholde taget om brystet Falder i søvn, så snart det bliver lagt til brystet Kilde: Meier P. et al,2000: Nipple Shields for preterm infants: Effect on milk transfer and duration of breastfeeding. J. Human Lactation 16(2). 10

Suttebrik Virker ved, at det kompenserer for det præmature barns relativt svage sug og bevirker at: At barnet har lettere ved at holde brystet i munden Falder ikke så hurtigt i søvn Overførsel af mælk ml 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Mælk uden brik Mælk med brik Kilde: Paula Meier et al. 2000. Nipple Shields for preterm infants: effect on milk transfer and duration of breastfeeding 11

Finger feeding Barnet har kontrollen Kan bruges hvis barnet har: Lav muskel tonus Disorganiseret suttemønster Brug for stimulation for at sutte Sent præmature børn Optimér amningen ved at: Forbedre tilgangen til mælk Sikre god ammestilling og sutteteknik Forstærke sutterefleksen Være opmærksom på, hvornår barnet er vågen og klar til at tage brystet 12

Forbedre tilgangen til mælk Stimulere nedløbsrefleksen hos mor Få mælken til at løbe inden barnet lægges til brystet Tilbyde barnet et blødt bryst Stimulere mors mælkeproduktion, hvis barnet ikke har nok kræfter Lact-aid Kilde: Anna-Pia Häggkvist: Amming af barn med spesielle behov. Ammestilling og sutteteknik Tjek at barnet har en god stilling ved brystet og har godt fat Støt brystet godt så barnet ikke bruger kræfter på at holde brystet i munden Prøv andre ammestillinger end den traditionelle Kilde: Anna-Pia Häggkvist: Amming af barn med spesielle behov. 13

Forstærke sutterefleksen Stimulere griberefleksen Lade barnet bøje i hoften, med modstand under fødderne Stimulere barnets spytsekretion ved at dryppe MM i munden eller massere forsigtigt under hagen eller ørerne Brug evt. suttebrik, hvis barnet har svært ved at holde brystet i munden Kilde: Anna-Pia Häggkvist: Amming af barn med spesielle behov Paula Meier et al. 2000. Nipple Shields for preterm infants Hvis barnet er træt, sover meget Væk barnet, når det sover let eller begynder at give tegn til at vågne Læg barnet og rul det forsigtigt fra side til side Sid med barnet på skødet og vip barnet forsigtigt op og ned fra liggende til siddende stilling Skift ble under amningen Kilde: Anna-Pia Häggkvist: Amming af barn med spesielle behov. Wilson-Clay & Hoover: The Breastfeeding Atlas, 3. ed. 14

15