Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.



Relaterede dokumenter
Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014.

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 1: Interviewguide:

HENRIK (<- arbejdstitel) HENRIK, en homoseksuel dreng på 17 år med store kunstige briller

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag?

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Transskription af interview Jette

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Radio24syv Vester Farimagsgade København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

studie Den store strid

26. oktober Radio24syv Vester Farimagsgade 41, 2., 1606 København V

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af.

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Kapitel 5. Noget om arbejde

Pause fra mor. Kære Henny

Thomas Ernst - Skuespiller

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Interview med Jørgen Schøler Cheflæge Hospitalsenheden Horsens.

15 helt sikre måder du mister kunder på. en miniguide du ikke skal følge!

Communication BA-project Interview, focus group 1

TNS Gallup for Berlingske. Om Velfærd, Danmark under Thorning og EU. TNS Gallup for Berlingske. TNS Dato: 27. maj 2015 Projekt: 61909

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Aarhus Byråd onsdag den 9. september Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Transskribering af samtale 1

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Samråd den

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18, Tema: Guds nåde

Studie. Den nye jord

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Løgnen. Nyborg Friskole

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

Bliv afhængig af kritik

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!

Interview med LCK s videpræsident

Nr. 3 September årgang

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Vil du have minutter mere om dagen?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Tre måder at lyve på

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Mette Frederiksen, , Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Bilag nr. 9: Interview med Zara

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham.

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Af Povl Mors Sales solutions International

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

Transkript:

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7 37a4-2248-4cf4-9db5-86236814a0fc I det følgende gengives indslag + interview i sin fulde længde og ordlyd. Teksten er gengivet med Toulminske tegn for at vise vurderingen af, hvilke udsagn der kan kobles på hvilke af Toulmins elementer. Elementerne er som nævnt Belæg (B), Påstand (P), Hjemmel (H), Styrkemarkør (S), Gendrivelse (G) og Rygdækning (R). Er der flere argumenter vil elementerne blive tildelt et tal bagved for at vise, hvilket argument de hører til, som fx P1 og B1. Udskrevet interview med indslag som optakt: Vært: Martin Krasnik (MK) Interviewperson: Mette Gjerskov (MG) Varighed med optakt til interview: Fra 8:12 til 16:47 inde i udsendelsen. Varighed interview alene: Fra 8:50-16:47 = 7 minutter og 57 sekunder. Indledende speak ved Martin Krasnik: Inden EU s udenrigsministre mødtes i går om netop situationen i det østlige Ukraine, hvor yderligere sanktioner mod Rusland blev diskuteret, så sagde Litauens udenrigsminister, at EU slet ikke har været konsekvente nok. Kort indslag med udtalelse fra Litauens udenrigsminister (P1, B1, R1) Udenrigsminister Linas Antanas Linkevicius (oversat): Vores mangel på handlekraft er nogle gange også en del af problemet (P1). Man kan ikke sige, at vi er skyld i det her. Det er ikke os, der står bag terrorhandlingerne (R1). Men manglen på handling og en klar og koordineret holdning indbyder vi nogle gange selv til, at det kan fortsætte (B1). Tilbage i studiet (P2, B2) MK: Godaften. Velkommen til dig. Mette Gjerskov, formand for Udenrigspolitisk Råd (Nævn, red) og også Socialdemokrat. Mette Gjerskov, den amerikanske udenrigsminister John

Kerry siger, at alt peger på, at Rusland har leveret de misiler, som skød 1 ned i sidste uge. De har trænet separatisterne til at bruge dem, og de har medvirket til at fjerne eventuelle beviser for ansvaret (B2). Alligevel må man sige, som Litauens udenrigsminister siger her meget klart, at EU nøler med at indføre skrappe sanktioner (P2). Hvorfor gør EU det? MG: Altså nu skal vi for det første passe på propagandamaskinerne, fordi det er jo ikke nogen tvivl om, at propagandamaskinerne, de kører alle steder fra. MK: Kalder du den amerikanske regering for en propagandamaskine? MG: Jeg tror alle er ude i, hvad hedder det, i gode forklaringer om, hvordan de mener, at tingene hænger sammen. Og jeg mener ikke, at vi på nuværende tidspunkt ved helt præcist, hvad der er sket. Det er jo faktisk også nøjagtigt det, du lige høre eksperten sige, hvem er det, der har trykket på den knap? Det er der ikke nogen, der ved 2. MK: Det vi lige hørte eksperten sige, det var, at det sandsynlige er, at Rusland har spillet en rolle i nedskydningen eller i hvert fald i logistikken, der førte til nedskydningen. Og det den amerikanske regering, som du altså kalder for en propagandamaskine på lige fod med den russiske og den ukrainske ( ) MG: Nej, det mener jeg ikke, jeg gør. MK: de siger (den amerikanske regering, red.), at alt peger på, at Rusland er involveret. Hvorfor nøler EU så? MG: Jeg mener sådan set ikke, at EU nøler. EU s udenrigsministre de mødtes tirsdag, og her blev det jo fuldstændigt, øh, klart, at de siger, at der skal mere til. Vi er nødt til at speede processen op i forhold til Rusland. Fordi at der er rigtig meget, der peger på, at russerne, om ikke bevidst har været involveret, så i hvert fald har gjort det muligt, at det her fly, det er blevet skudt ned. MK: Jo, men du siger selv speede processen op. Det er jo ikke en beslutning om stærkere og mere skrappe sanktioner præcis som den litauiske udenrigsminister sagde det i går. Hvorfor vedtager man ikke skrappere sanktioner efter at 300 uskyldige mennesker er blevet skudt ned over Ukraine? 1 Det malaysiske passagerfly der blev skudt ned over Østukraine den 17. juli 2014. 2 Inden interviewet med Mette Gjerskov har der været et interview med en ekspert om situationen i det østlige Ukraine. Udover denne henvisning til det interview, fungerer det ikke som optakt til interviewet med Mette Gjerskov, hvorfor det ikke har været relevant at referere her.

MG: Det kommer man forhåbentlig også til at gøre meget snart, fordi det der jo netop blev resultatet. Det var jo, at der skal fremlægges nye sanktioner. Og de kommer i morgen, i stedet for i slutningen af måneden, som det egentlig var planen, så skal der altså nogle ting på bordet nu. Og det der er på bordet lige nu ( ) MK (afbryder): Men de bliver jo heller ikke vedtaget i morgen Mette Gjerskov. Der vil man bede kommissionen (EU, red.) om at komme med ævle-bævle nye forslag til, hvordan man eventuelt vil kunne Det er trusler ( ) MG (afbryder): Nej, det, det kommissionen skal komme med i morgen. Og så skal man så i en beslutningsproces, hvor det skal vedtages. Og det kan jo blive inden for få dage. Det der jo ligger på ( ) for vi forventer der kommer på bordet nu. Det er jo endnu skrappere sanktioner, som ikke kun handler om enkeltpersoner og enheder, som man kalder det, men jo også går så langt, så man siger, vi er nødt til også at kigge på teknologier. Energi har også været ( ) blevet nævnt præcist. MK: Men, men lad os lige se til den kritik, Litauen kommer med. Er du ikke enig med den litauiske udenrigsminister, der siger, at prøv lige at høre her, EU er ved at blive til en del af problemet, fordi at man bliver ved med at sige, at nu kommer der snart skrappere sanktioner, hvis Putin ikke gør ditten eller datten. Men foreløbigt er de jo ikke kommet. Og dermed gør EU sig til et problem. Hvad siger du til det? MG: Jeg mener, at vi står i en situation lige nu, som er så alvorlig. Vi har sørgende mennesker i hele verden, som ikke kan få klarhed om, hvad der egentlig er sket med deres pårørende. Og nu står vi ovenikøbet i en situation i dag, hvor at de fra hollandsk side siger til os: det ser ikke engang ud til, at de jordiske rester, som var blevet lovet, at de ville komme frem, at de vil komme frem. Og det er en situation, hvor Holland også som en del af EU er et land i sorg. Derfor så skal EU handle stærkere nu. Og det er jeg også ret sikker på, kommer til at ske. (R3) MK: Men jeg er bare usikker på, hvad mener den danske regering? Hvad mener du om det? Fordi EU er jo tydeligvis splittede. Litauen går ud og siger noget meget kritisk. Polen gør (R3). De andre baltiske lande gør også. De siger, at EU har været alt for langsomme og alt for nølende. På den anden side har vi den franske regering, der står og skal sælge nogle krigsskibe til franskmændene. Den italienske regering, der er meget afhængig af russisk energi, som også er meget nølende. Hvor står den danske regering præcis i det her spektre?

MG: Altså jeg vil mene, at vi står ret stærkt i forhold til, at der skal ske noget på det her område, men jeg ( ) MK (afbryder): Ikke lige så stærkt som den litauiske regering. MG: Men jeg tror også, at det er meget vigtigt at holde fast i, at vi er nødt til at holde EU samlet. Altså vi har, og det må vi jo konstatere, at det har været EU s svaghed i mange, mange år, at man på udenrigspolitikken har svært ved at handle som en enhed. Det har man faktisk formået at gøre, når det gælder Ukraine. Og ja, nogle synes, at det går for hurtigt, og nogle synes at det går for langsomt. MK: Men det er jo en enhed. Det er jo en enhed, der netop har handlet meget tøvende. I foråret, der er to forskellige slags sanktioner, der er sanktioner mod russiske institutioner og russiske individer, og så er der sanktioner, der retter sig mod hele sektorer, fx finanssektoren eller energisektoren eller forsvarssektoren for den sags skyld, hvis man må være så fri at foreslå noget så rabiat. Hvad mener den danske regering, at sanktionerne skal rette sig mod? MG: Jamen de skal være så skrappe, som vi overhovedet kan få igennem, og det er sådan set det, det handler om. Når du ( ) når du lukker døren ind til mødet, hvor du har udenrigsministrene siddende, så handler det om, hvor langt man kan gå. MK: Men du siger ( ) men du er jo ikke forhandlingsleder. Du er jo ikke rådspræsident, der skal lave et eller andet form for kompromis. Den danske regering kommer med en holdning. Og den kan jo ikke bare være, at den skal være så stærk som mulig. Hvor stærk synes Danmark, den skal være? Det er det, jeg spørger om. (B4) MG: Jamen de skal være ( ) Altså det ( ) man sidder faktisk og træffer beslutning på baggrund af nogle forslag, der ligger til, hvad det er, man kan lave sanktioner omkring. Og der har ikke på noget tidspunkt, mig bekendt, været danskere, altså en dansk udenrigsminister eller en dansk statsminister, som har lagt sig i vejen for nogle som helst af de sanktioner, som der er blevet foreslået (B4). (P3, R3) MK: Men det er jo helt tydeligt, at I ikke går ud med lige så stærke og hårde krav til sanktioner som fx polakkerne gør, eller balterne gør, og nu også briterne gør, og måske også hollænderne gør, selv om de handler i stride strømme med russerne (P3, R3). Så den danske regering siger en hel masse, men vi siger ikke noget konkret om, hvor strenge sanktionerne vi rent faktisk ønsker (B3).

MG: Men jeg ved ikke, hvad det er, du forestiller dig, at man skulle kunne sige. At man skulle navngive nogle flere mennesker? At danskerne skulle navngive nogle flere mennesker. Det er jo sådan set ikke det, der kommer til at ske. Jeg synes sådan set, at den danske udenrigsminister sagde meget klart, også forleden dag, at nu her peger pilen på Rusland. Og der skal simpelthen ( ) MK (afbryder): Men det siger alle jo. MG: Ja, det gør de. MK: Altså 300 mennesker er blevet plaffet ned ud af den blå luft. MG: Ja, det er fuldstændig grotesk. MK: Hvorfor går den danske regering ikke ud i lighed med de baltiske lande eller pollakkerne og siger, prøv at hør her, vi skal ramme dem på forsvarsindustrien, vi skal ramme dem på den finansielle sektor, og vi skal ramme dem på alle de sektorer, vi overhovedet kan. Hvorfor er det, vi ikke går ud og siger det? (P5, B5) MG: Fordi at for os er det rigtig vigtigt, at EU også hænger sammen (B5). Og derfor så kan vi ikke lave skrappere sanktioner, end det EU kan blive enige om (P5). Og så må man jo presse på alt det, man overhovedet kan. Og stod det til mig, så ville der være væsentlig hårdere sanktioner end det, vi har set endnu. Men vi har altså også set nogle sanktioner, hvor vi rent faktisk ved, at det koster ( ) det bløder rubler i Rusland, og det ved vi. MK: Har EU været for nølende og fodslæbende. Ja eller nej? MG: Jeg kunne godt have tænkt mig, hvis du spørger mig personligt, jeg kunne godt have tænkt mig, at det var lidt skrappere, det er der ikke nogen tvivl om, men jeg synes også, at det er rigtig rigtig vigtigt, at EU står sammen. Fordi hvis først EU-fællesskabet braser fra hinanden i denne her sag, så har Putin alt, alt for let spil. MK: Tak fordi du kom.