Mindre nedbrud Vejedning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen
Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790 København V Teefon: 3363 8000 Teefax: 3363 8099 E-mai: mijoe@co-industri.dk www.co-industri.dk Arbejdsgiversekretariat DI H.C. Andersens Bouevard 18 1787 København V Teefon: 3377 3377 Teefax: 3377 3370 E-mai: di@di.dk www.di.dk Henvendeser rettes ti partssekretariaterne. Materiaer fra Industriens Branchearbejdsmijøråd kan fås ved henvendese ti organisationer ne og kan downoades på www.ibar.dk eer de kan købes hos Videncenter for Arbejdsmijø, Arbejdsmijøbutikken, tf. 3916 5230 www.arbejdsmijobutikken.dk. Bestiingsnummer: 102283 Layout og tryk: Rosendahs-Schutz Grafisk a/s / 124668 Nordisk Svanemærke Foto: Eyvind Lindegaard Andersen; JO Safety Sign ApS; Backner ApS Opag: 800 Marts 2012 ISBN 978-87-92141-51-4
Vejedning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen Denne vejedning angiver det niveau og den gode praksis, som parterne ønsker ska være ti stede med hensyn ti sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen. Vejedningen er primært rettet mod mindre eektriske og eektromekaniske nedbrud. Ved mindre nedbrud forstås i denne vejedning skader på produktionsudstyret, der inden for 1-2 dage kan udbedres af personae uden e-teknisk faguddannese. Arbejder, der indebærer risiko for at komme i berøring med spændingsførende dee, må kun udføres af personer med reevant fagteknisk uddannese. Formået med vejedningen er at hjæpe de medarbejdere, som ska øse probemerne der har medført nedbrud, med at sikre sikkerhed og sundhed for dem sev og for medarbejderne i produktionen. Ti hvert emne er udarbejdet et skema, som med forde kan mårettes de enkete opgaver og anbringes i en sikkerhedshåndbog eer ved den aktuee maskine. I skemaet er en afkrydsningsiste over personige værnemider. Her afkrydses reevante værnemider efter en konkret vurdering af det aktuee behov for værnemider i forhod ti den enkete opgave. Arbejdstisynet har haft vejedningen ti gennemsyn og finder indhodet i overensstemmese med arbejdsmijøovgivningen. Arbejdstisynet har aene vurderet vejedningen, som den foreigger, og har ikke taget stiing ti, om den dækker samtige reevante emner inden for området. Vejedningen er udarbejdet af COWI A/S. Vejedningen indehoder føgende afsnit: 1. Arbejdsgiverens pigter mv...side 4 2. Sikkerhed ved fjernese af afskærmning...side 5 3. Arbejde på maskiner sikring mod genindkobing af strøm...side 6 4. Udskiftning af smetesikringer...side 8 5. Fugtveje og brandsukkere i tifæde af brand...side 10 6. Åbning af e-taver...side 11 7. Adgangsreguering ved arbejde på maskiner...side 13 8. Håndtering af uykker...side 15 9. Henvisninger...side 16 10. Ordforkaring...side 17 3
1. Arbejdsgiverens pigter mv. Arbejdsgiveren har særige pigter efter arbejdsmijøovgivningen. Dette gæder også ved arbejder, der omfatter reparation og vedigehodese af produktionsapparatet. Eftersyn af maskiner og håndværktøj Arbejdsgiveren er forpigtet ti at udføre eftersyn af såve maskiner som håndværktøj i henhod ti everandørens anvisninger, dog minimum en gang årigt. Edrevne håndmaskiner, der benyttes jævnigt, ska underkastes kyndigt, mekanisk og eektrisk eftersyn med højst 2 måneders meemrum (for dobbetisoerede maskiner 6 måneder). Risikovurdering og APV De foranstatninger, der ska etaberes, afhænger af opgavens omfang og risikoen ved arbejdets udførese. Det er derfor nødvendigt i hvert enket tifæde at foretage en risikovurdering for at sikre, at nødvendige og tistrækkeige foranstatninger iværksættes. Der ska gennemføres en Arbejdspadsvurdering (APV). APV en ska indehode en kortægning og identifikation af arbejdsopgaven og eventuee arbejdsmijøprobemer samt en handingspan for, hvoredes risici minimeres. APV en udarbejdes i samarbejde med arbejdsmijøorganisationen og/eer den enkete reparatør. Det kræver en særig APV, hvis arbejdet udføres i områder med eksposionsfare (ATEX-områder). Instruktion Reparatøren, der udfører seve opgaven, ska være instrueret og opært i at udføre det pågædende arbejde på en sikker måde. Instruktionen kan gives mundtigt, men virksomheden ska kunne dokumentere, at instruktionen er givet, og derfor er skriftighed en forde. Denne vejedning indgår som en de af instruktionen. Reparatørens opgave er at føge forskrifter og anvisninger. Virksomheden er forpigtet ti at gøre disse forskrifter og anvisninger tigængeige og bekendt for reparatøren. Nedbrud og den efterføgende reparation er i sagens natur adrig en panagt aktivitet. Arbejdsopgaven vi derfor være mere eer mindre akut. Det er derfor vigtigt, at ae reevante reparatører og edere på forhånd er bekendt med gædende reger og pacering af eventuee skriftige instruktioner, forskrifter og vejedninger. Personige værnemider Er det ikke muigt at sikre medarbejderen ved at fjerne en risiko ved kiden, kan det bive nødvendigt at anvende personige værnemider. Typiske værnemider kan være handsker, øjenværn, knæpuder og hjem mv. Arbejdsgiveren er forpigtet ti at stie de fornødne værnemider ti rådighed. Særige uddanneser Visse typer arbejder kræver en godkendt sikkerhedsmæssig uddannese. Eksempevis kræves særig uddannese for medarbejdere der: svejser eer fammeskærer i meta anvender stoffer og materiaer, der indehoder epoxy eer isocyanater arbejder på eektriske instaationer med spænding på (L-AUS) anvender kran eer gaffetruck, der kan øfte over en meters højde Tisyn Arbejdsgiveren sørger for at føre effektivt tisyn med, at opgaven udføres sikkerhedsmæssigt forsvarigt, mens arbejdet står på. Et effektivt tisyn indebærer, at den person, der udfører tisynet, har den fornødne erfaring og kompetencer ti at kunne identificere og håndtere risici. 4
Reparatørens informationspigt Opdager reparatøren fej og manger, der har sikkerhedsmæssig betydning på andre dee af maskinen end dem der arbejdes på, gøres virksomheden opmærksom på dette. Leverandørens pigter Leverandøren er forpigtet ti at evere en skriftig brugsanvisning, som samtidig informerer om vedigehodese mv. for de enkete maskiner. Brugsanvisningerne ska være på dansk. Ae maskiner ska være CE-mærket. Sammenbygges fere CE-mærkede maskiner af en everandør, er denne forpigtet ti at CE-mærke den sammenbyggede maskine. 2. Sikkerhed ved fjernese af afskærmning Afskærmning er en foranstatning, der forhindrer, at personer kommer i kontakt med eksempevis roterende dee, eektricitet, kippende værktøjer, kraftigt ys og varme. Afskærmningen ska desuden beskytte mod personskader, såfremt der opstår brud på hurtigt roterende dee, eksposioner eer ignende. Afskærmninger må adrig fjernes under maskinens drift, igesom sikkerhedskontakter, der forhindrer afskærmningens funktionaitet, ikke må bokeres. Sikkerhedsforanstatninger ved afmontering I forbindese med vedigehodesesarbejde, reparationer eer fejsøgning kan det bive nødvendigt midertidigt at afmontere sikkerhedsskærme. Når dette gøres, er det vigtigt at være ekstra agtpågivende. Man ska sikre, at såve personen der udfører arbejdet, som tifædigt passerende personer ikke kommer ti skade, jævnfør afsnittet om adgangsreguering ved arbejde på maskiner. Er der risiko for at komme i kontakt med roterende dee, kippende værktøjer eer andre mekaniske dee under reparation eer indkøring, er det hensigtsmæssigt, at man ikke bærer østhængende tøj, der et kan fanges af maskinen. Desuden sættes angt hår op med hue, hårbånd eer ignende. Der ska være den fornødne pads ti, at man kan hode en passende afstand ti roterende eer strømførende dee. Fornøden pads er minimum 0,7 meter fra maskine ti væg og 1,1 meter meem to maskiner. Endeig sørges der for, at området er ryddeigt, så man ikke kan snube over maskindee og værktøj. Er der risiko for eektriske påvirkninger, når en afskærmning fjernes, fordi der fortsat ska være spænding på maskinen, ska en sagkyndig person etabere en afdækning, så man ikke kan komme i berøring med de eektriske komponenter. Den sagkyndige, der udfører afdækningen, ska være L-AUS-uddannet. Er der risiko for brud eer ignende og samtidig behov for, at maskinen er i drift, mens afskærmning er nedtaget, efterses materieet for at kunne konstatere eventuee svagheder som for eksempe revner i meta, dårigt fastgjorte edninger med videre. Her er roterende dee på en maskine botagt, fordi afskærmningen er fjernet i forbindese med en afprøvning. Passende personige værnemider anvendes under hee forøbet. 5
Sikkerhed ved fjernese af afskærmning Risikofaktorer Sikkerhedsforanstatninger før arbejdets udførese Sikkerhedsforanstatninger under arbejdets udførese Sikkerhedsforanstatninger efter arbejdets udførese Affadshåndtering kemning eektriske påvirkninger amputationer øjenskader maskine afbrydes sikring mod genindkobing af strøm adgangsreguering komponenter efterses for risiko for brud med videre orden og ryddeighed sikring mod berøring af eektriske komponenter sikring af tistrækkeig pads personige værnemider afskærmning monteres inden idriftsættese nedtagne dee og komponenter sorteres og bortskaffes Bemærkninger Der bør adgangsregueres, så arbejdet kan fore gå ugeneret. Afskærmning er anbragt af sikkerhedsmæssige årsager, og man ska derfor atid være særigt agtpågivende, hvis det er nødvendigt at fjerne den. Personige værnemider: hovedværn høreværn øjenværn åndedrætsværn fodværn evt. speciet arbejdstøj knæpuder handsker/l-aus-handsker andet: 3. Arbejde på maskiner sikring mod genindkobing af strøm Når der arbejdes på maskiner, kan der være risiko for eektrisk stød eer for at bive skadet af bevægeige mekaniske dee. Det er derfor nødvendigt at sikre sig, at strømmen ikke suttes (genindkobes) for at undgå risikoen for personskader. Sikkerhedsforanstatninger Når strømmen afbrydes, skites der tydeigt med, at strømmen er afbrudt, og at anægget ikke må betjenes. Ti dette formå anvendes et skit, som ever op ti Arbejdstisynets bekendtgørese om sikkerhedsskitning og anden form for signagivning. Eksempe på skit. Den bedste sikring er at anbringe en hængeås på afbryderhåndtaget, som er muigt på maskinanæg etaberet efter 1995. Arbejder fere personer eer grupper uafhængigt af hinanden på samme maskine, ska hver person/gruppe individuet sikre sig med hængeås. 6
Hvis det ikke er muigt at afåse gruppen, kan sikringer og eventuee sikringsskuffer fjernes. Ti automatsikringer kan hjæpemider med forde anvendes, såedes at en hængeås kan monteres. Afbryderhåndtag med én hængeås og pads ti fere. Automatsikring med monteret hængeås. Sikring mod genindkobing af strøm Risikofaktorer Sikkerhedsforanstatninger før arbejdets udførese Sikkerhedsforanstatninger under arbejdets udførese Sikkerhedsforanstatninger efter arbejdets udførese strømgennemgang (stød) kortsutning og ysbuedannese (forbrændinger) information ti reevante personer om at strøm afbrydes hjæpeværktøj eksempevis hængeås, strips og skite fremskaffes sikring mod genindkobing skite opsættes oprethodese af sikring mod genindkobing skite og eventuee foranstatninger mod genindkobing fjernes Bemærkninger Arbejder fere personer på maskinen, hvor strømmen er afbrudt, ska der udnævnes en koordinerende person som ska sikre, at strømmen ikke suttes, før ae arbejder er ophørt. Arbejder fere personer eer grupper samtidigt, men uafhængigt af hinanden på samme maskine, ska hver person/gruppe opsætte hængeås. Personige værnemider: hovedværn høreværn øjenværn åndedrætsværn fodværn evt. speciet arbejdstøj knæpuder handsker andet: 7
4. Udskiftning af smetesikringer En maskine standser, hvis en sikring brænder over som føge af overbeastning, eer hvis HPFI-reæet kober ud som føge af en fejstrøm. HPFI-reæet og sikringerne kontroeres derfor, hvis en maskine standser pudseigt og uventet. HPFI-reæet Er HPFI-reæet kobet ud, genindkobes det ved at dreje eer vippe en knap på forsiden af reæet. Kober reæet umiddebart ud igen, tikades en eektriker. Smetesikringer Der findes forskeige typer af sikringer. I dette afsnit behandes kun smetesikringer (se foto). Smetesikringer må skiftes af ikke-sagkyndige personer, medmindre de er anbragt bag åger, som kun kan åbnes med brug af værktøj. I dette tifæde kontaktes en eektriker, der kan udskifte sikringen. Forskeige typer smetesikringer. Sikringerne sidder i e-taver. Større maskiner har typisk en sevstændig e-tave, som kun indehoder sikringer ti én maskine. Mindre maskiner forsynes derimod ofte fra en tave, hvor der kan være tisuttet fere maskiner. Noge maskiner har sikringer indbygget. Forskeige typer taver. Er en sikring sprunget, udskiftes den. Springer sikringen igen ved indkobing af maskinen, må den ikke skiftes en ekstra gang, før fejen er rettet. Det er nødvendigt at tikade en eektriker, hvis fejen er på den eektriske instaation. Sikringerne kan se meget forskeige ud. Sikring og sikringshoder ska atid passe sammen, og der må adrig anvendes sikringer, som ikke er beregnet ti den aktuee hoder. Der taes om forskeige størreser på sikringer. Ved dette forstås, hvor meget strøm de kan tåe. Strøm angives i ampere (A). Der må adrig anvendes sikringer med større ampereangivese end angivet på taven; atså står der 25 ampere på sikringshoderen, må der maksimat anvendes en 25 amperes sikring. 8
Sikkerhedsforanstatninger Når en sikring ska skiftes, er det vigtigt at tage sine forhodsreger for at undgå uykker. Man ska sørge for at: afbryde maskinen på maskinens kontakt afbryde for strømmen ti den sikringshoder (gruppen), hvor sikringen ska udskiftes sikre, at der ikke er strøm på gruppen (brug eventuet berøringsfri posøger) sikre, at man ikke kan komme i berøring med strømførende dee udskifte med korrekt sikring tænde for strømmen igen I forbindese med udskiftningen af sikringen anvendes personige værnemider for at forhindre forbrændinger eer andre skader som føge af varme sikringer, eventuee kortsutninger og eektriske stød. Værnemiderne består typisk af handsker og brier/visir. Udskiftning af smetesikringer Risikofaktorer Sikkerhedsforanstatninger før arbejdets udførese Sikkerhedsforanstatninger under arbejdets udførese Sikkerhedsforanstatninger efter arbejdets udførese Affadshåndtering kortsutning eer jordsutning med værktøj og materie berøring af spændingsførende dee strøm gennem dee af kroppen forbrændinger maskine afbrydes på maskinens kontakt strøm ti sikringshoderen (gruppen) afbrydes korrekt sikring personige værnemider andre informeres om at arbejdet udføres kontromåing for at sikre, at strømmen er sukket arbejde standses ved fej på værktøj, eer hvis sikringen ikke passer opmærksomhed på yde, gnister og ugte ingen personer arbejder på maskinen, inden strømmen suttes sprunget sikring smides i affadsspand speciasikringer bortskaffes efter anvisning Bemærkninger Udskiftning af knivsikringer under spænding må kun udføres af sagkyndige personer. Sikring må kun udskiftes eer genindkobes én gang efter overbrænding eer automatisk udkobing. Ved gentagende overbrænding tikades eektriker. Personige værnemider: hovedværn høreværn øjenværn åndedrætsværn fodværn evt. speciet arbejdstøj knæpuder handsker andet: angærmet jakke 9
5. Fugtveje og brandsukkere i tifæde af brand Ved reparatiosopgaver, der medfører varmt arbejde, udøses skærpede krav ti beredskab ud over de generee krav. I disse tifæde er det ikke nok at etabere sikkerhedsforanstatninger for at undgå uykker. Beredskabets primære formå er at mindske personskader ved en uykke, sekundært at redde virksomhedens værdier. Generee krav ti beredskab Typisk er kravene, at: fugtveje og nødudgange er kendte af ae, der arbejder i okaet/bygningen fugtveje og nødudgange et kan identificeres og benyttes fugtveje og nødudgange er ryddeige og tigængeige fugtvejsdøre ikke er afåste med kæder eer ignende der er to af hinanden uafhængige fugtvejsmuigheder der er fugtvejsskite eer nødbeysning Brandsukkere er tigængeige i stort set ae virksomheder. De kommer i mange forskeige typer såsom vand fra sangevinde eer håndpumpe eer håndidsukkere med CO2, puver eer skum. Håndidsukkere ska have en adning på mindst 6 kg og være DS-mærket. Desuden kan brande sukkes med brandtæpper. De enkete typer håndidsukkere er ikke egnede ti ae typer brande. Derfor undersøges det, om den brandsukker, der sidder nærmest en maskine eer arbejdsområdet, også er den, der kan anvendes i tifæde af brand: CO2-sukkere, som anvendes i små rum, kan fortrænge iten CO2-sukkere kan give forfrysninger, hvis der sukkes på antændte kæder vand kan give korrosion og kortsutninger puver kan brænde fast på varme pader Fugtveje og brandsukkere ska markeres med skite, som ever op ti gædende krav. Skite for: fugtvej, sangevinde, håndsukker og brandtæppe. Skærpede krav ti beredskab Ved varmt arbejde skærpes kravene ti beredskab. Er der tae om svejsearbejde, medbringes eksempevis minimum en 6 kg puversukker. I tifæde hvor bygningsmateriaer kan brænde, vi der endvidere være krav om muighed for at sukke med vand. Bygningsejer og/eer forsikringsseskab kan ved varmt arbejde stie krav om at anvende brandvagt. Sties der krav om brandvagt, ska vagten være ti stede og hode opsyn fra varmt arbejdes begyndese ti 60 minutter efter varmt arbejdes afsutning. 10
Fugtveje og brandsukkere i tifæde af brand Risikofaktorer Sikkerhedsforanstatninger før arbejdets udførese Sikkerhedsforanstatninger under arbejdets udførese Sikkerhedsforanstatninger efter arbejdets udførese Bemærkninger forbrændinger røgforgiftning - kvæning forfrysninger ved forkert anvendese af CO2-sukker Fugtveje ska være: kendt af ae ryddeige beyste uafåste skitet udstyret med brandsukkere ryddeige fugtveje og arbejdspads eventue brandvagt eventue brandvagt ti 60 minutter efter varmt arbejdes ophør Personige værnemider: hovedværn høreværn øjenværn åndedrætsværn fodværn evt. speciet arbejdstøj knæpuder handsker andet: 6. Åbning af e-taver E-taver kan være af forskeigt udseende og udformning. Medarbejdere uden en e-teknisk fag uddannese må kun åbne taver, der kan åbnes uden brug af værktøj/nøge. Kan en tave åbnes af ægmand ska den være afskærmet, såedes at det ikke er muigt at komme i berøring med eektriske edende dee. I praksis betyder dette, at medarbejdere uden en e-teknisk uddannese kun må udskifte sikringer eer genindkobe automatsikring samt indkobe HPFI- og HFI-reæer. Risikofaktorer Åbning af taver kan være forbundet med fere farer. Det betyder, at ae taver åbnes med varsomhed og iført øjenværn. Inden arbejdet udføres, vurderes føgende risici: berøring af eektrisk edende dee fugt i taver fra fx utætte tage, vandrør, kondens fra kode fader eer fra oversvømmeser i så fad er der risiko for kortsutning kraftige vibrationer i rum hvor taverne er anbragt i så fad er der risiko for, at skruer og bote, der ikke har været tistrækkeigt spændt, har øsnet sig. Det kan resutere i, at de fader ned og rammer strømførende dee og derved forårsager en kortsutning 11
Er et eer fere af ovenstående forhod ti stede, vi der være risiko for kortsutning og ysbue. Hvis det ikke kan sikres, at a strøm ti taven er afbrudt inden åbning, ska eektriker derfor tikades. E-tave som kan åbnes uden brug af værktøj. Åbning af taver Risikofaktorer E-tave som kun kan åbnes med værktøj. Sikkerhedsforanstatninger før arbejdets udførese Sikkerhedsforanstatninger under arbejdets udførese Sikkerhedsforanstatninger efter arbejdets udførese berøring af eektrisk edende dee kortsutning og ysbuedannese strømmen ti taven afbrydes eer der tikades eektriker der anvendes øjenværn og arbejdsjakke taven åbnes stående ved siden af der anvendes øjenværn og arbejdsjakke, evt. handsker ingen Bemærkninger Det er vigtigt at stie sig på den side af taven, hvor ågen er hængset, så man står i y af ågen, hvis en eksposion eer gnist fremkades ved åbning af åge. Personige værnemider: hovedværn høreværn åndedrætsværn fodværn evt. speciet arbejdstøj knæpuder evt. handsker andet: 12
7. Adgangsreguering ved arbejde på maskiner Når man servicerer, reparerer eer på anden måde arbejder på maskiner, er det nødvendigt, at man sikrer såve sig sev som andre mod at komme ti skade. Sikkerhedsforanstatninger Inden arbejdet begyndes, vurderer den ansvarige for opgaven, hvike risici der er, og om en form for adgangsreguering er nødvendig. I bekræftende fad vurderes, hviken form for reguering der er tistrækkeig. Vurderingen af, hvike risici der er, ska omfatte risici både for den der arbejder på maskine og forbipasserende personer. Eksemper på risici kan være at: bive skubbet ind i roterende eer eektriske dee en stige biver vætet få ting over sig bive udsat for røg, dampe, vodsom støj, svejseys, gnister, spåner bive påkørt af trucks, stabere eer ignende Det afhænger af de identificerede risici, hviken form for adgangsreguering der er nødvendig. Ska der skiftes en sikring, vi det normat ikke medføre behov for adgangsreguering. Kører der derimod trucks, stabere eer ignende forbi arbejdsstedet, kan det være nødvendigt med en hodbar afspærring for at forhindre påkørse af personer. Vurderingen af, hviken adgangsreguering der er tistrækkeig, afhænger også af de identificerede risici. En tistrækkeig adgangsreguering giver den person, der arbejder på maskinen, pads nok ti at udføre sit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarigt, samtidig med at personer, der ska kunne bevæge sig forbi arbejdsstedet, kan gøre det uden at komme i fare eer udsættes for støj, røg eer generende ys. Afhængig af de identificerede risici kan en tistrækkeig adgangsreguering spænde fra ingen over markeringer på guv, opsætning af keger med bånd eer kæder og opstiing af vagtmand ti betonkodser ti sikring mod påkørse. Adgangsregueringen gæder ikke kun for gående personae, men også for køretøjer som for eksempe stabere eer gaffetrucks. Keger med afspærringskæde, keger med afspærringsbånd og afspærringsgitter. Når en afspærring etaberes, ska den være tydeig og må ikke bokere adgangsveje ti andre maskiner i drift eer fugtveje. Afspærringen fjernes umiddebart efter endt arbejde. 13
Ved visse typer arbejder er der het formee ovkrav om afgrænsning og skitning. Ved epoxyarbejde har eksempevis kun de personer, der arbejder med processen, adgang ti arbejdsområdet, igesom svejsning i rustfrit stå og metabearbejdning med røgudviking medfører krav om skitning ved arbejdsområdet. Adgangsreguering ved arbejde på maskiner Risikofaktorer Sikkerhedsforanstatninger før arbejdets udførese Sikkerhedsforanstatninger under arbejdets udførese Sikkerhedsforanstatninger efter arbejdets udførese Affadshåndtering påkørse fra trucks, stabere og ignende risiko for andre personer (uykker, støj, svejseys mv.) adgangsreguering vurderes nødvendige skite, keger mv. herunder speciaskitning fx ved svejsning i rustfrit stå etabering af adgangsreguering behov for vagtmand vurderes intakt afspærring sikres afspærring fjernes ingen Bemærkninger Det kan være nødvendigt med skitning ved indgang ti produktionsokae. Personige værnemider: hovedværn høreværn øjenværn åndedrætsværn fodværn evt. speciet arbejdstøj knæpuder handsker andet: 14
8. Håndtering af uykker Hvis uhedet er ude og der opstår en uykke, er det ofte af vita betydning, at uykken håndteres så hurtigt som muigt for at mindske føgevirkningerne. Derfor udarbejdes retningsinjer for håndtering af akutte uykker. Desuden gennemgås virksomheden for bedre at kunne kortægge, hvor de forskeige risici igger. Der ses i den forbindese bandt andet på, om der er risiko for at: få ting i øjnene der er udsip af giftige eer ætsende dampe bive udsat for svejseys få kemskader fade i samme niveau (guv) eer forskeigt niveau (trappe eer stige) få eektrisk stød bive forbrændt bive ramt af ting fra højere niveau Redningsudstyr og hjæpemider Arbejdsstedet ska være forsynet med passende redningsudstyr samt fornødne hjæpemider ti førstehjæp. Det er især påkrævet, hvis arbejdsforhodene indebærer særige risici. Det drejer sig eksempevis om arbejde i ukkede behodere og arbejde med tunge emner eer hvis adgangsforhodene er dårige. Passende redningsudstyr og fornødne hjæpemider kan bestå af øjensky, egnet åndedrætsværn, nødbruser, båre, hjertestarter, førstehjæpskasse mv. Udstyret paceres på steder nær de reevante arbejdsområder og anbringes såedes, at det er et tigængeigt og nemt at finde. Der skites tydeigt de steder, hvor der er anbragt førstehjæpsudstyr, så skadede personer eer hjæpere hurtigt kan finde udstyret. Eksemper på skitning. Skue en ivstruende uykke opstå, er det en forde, at en eer fere personer har gennemgået et kursus i ivreddende førstehjæp. Kurset kan eventuet tirettes ti virksomheden, så der er specie fokus på særige risici, eksempevis gasudsip, syreskader med videre. Livreddende førstehjæp (basa hjerte-unge-redning) Førstehjæpens 4 hovedpunkter: 1. Stands uykken 2. Livreddende førstehjæp 3. Tikad hjæp 4. Amindeig førstehjæp 15
1. Stands uykken bevar roen og skab et godt overbik over situationen sørge for at sikre sig sev og andre 2. Giv ivreddende førstehjæp Hvis den tiskadekomne er bevidstøs: skab frie uftveje kontro af vejrtrækning norma vejrtrækning stabit sideeje mangende vejrtrækning hjertemassage og kunstigt åndedræt: 30 tryk og 2 indbæsninger 3. Tikad hjæp Kontakt aarmcentraen på 1-1-2 og opys: hvor uykken er sket hvad der er sket hvor mange tiskadekomne hvorfra der ringes (navn og tf.nr.) Lad aarmcentraen afsutte samtaen. 4. Giv amindeig førstehjæp forebyg chok beroig skadeidte beskyt mod kimaet behand småskader beskyt mod nysgerrige Sørg for, at der er en person, som tager imod ambuancen. Sørg for, at der er pads ti, at redderne kan komme frem ti den tiskadekomne med en båre. Giv ambuancemandskabet besked om hændesen og hvad der er foretaget med den tiskadekomne. 9. Henvisninger Arbejdstisynet: Bekendtgørese om tekniske hjæpemider Bekendtgørese om indretning af tekniske hjæpemider Bekendtgørese om sikkerhedsskitning og anden form for signagivning Arbejdsmijøvejviser nr. 8 om Instaation og reparation af maskiner og udstyr Vejedning A.1.10 om Fugtveje og sikkerhedsbeysning (nødbeysning) på faste arbejdssteder Vejedning D.2.16 om Svejsning, skæring med videre i meta Vejedning D.5.4 om Arbejdets udførese Vejedning F.0.5 om Forebyggese af arbejdsuykker i store og meemstore virksomheder Vejedning F.0.6 om Forebyggese af uykker ved hjæp af orden og ryddeighed Vejedning F.0.7 om Forebyggese af uykker ved interne færdse på virksomheder 16
Sikkerhedsstyresen: Stærkstrømsbekendtgøresen afsnit 6 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut: Vejedning 10, de 1-3 Varmt arbejde IBAR: Vejedning om ATEX Vejedningen om Instruktion, opæring og tisyn Vejedning om Arbejdsuykker 10. Ordforkaring ATEX ATEX er en forkortese af ATmosphere EXposibe og betyder eksposiv atmosfære. Vurderes et område ti at vare omfattet af ATEX-direktivet, udøser det særige krav ti arbejdsgang, eektriske komponenter med mere. Automatsikring En automatsikring er en sikring, hvor man kan genindkobe strømmen ved eksempevis at vippe en kontakt op. Automatsikringen indehoder ikke en tråd, der brænder over ved overbeastning, men en ie kontakt, der udkobes, hvis den biver for varm. Basa hjerte-unge-redning Basa metode ti at redde en person med hjertestop. Berøringsfri posøger Måeinstrument der kan indikere eektrisk spænding i edninger og komponenter uden metaisk berøring. Brandvagt Person der ved varmt arbejde kontroerer arbejdsstedet minimum en time efter, at arbejdet er ophørt. Brandvagten ska have kendskab ti vejedning 10, de 1, 2 og 3 fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. E-tave En e-tave består typisk af en saming sikringer og en fejstrømsafbryder. Ved taven kan findes en e-måer samt hovedafbryder. Epoxy Kemisk produkt som bandt andet anvendes i ime, isoeringsmateriae og ak. Epoxy kan i uhærdet form give eksem og aergi og mistænkes for at være kræftfremkadende. Kun personer, der har gennemgået en særig uddannese, må arbejde med epoxy. Håndidsukkere Transportabe trykfaske ti sukning af id. Faskerne kan indehode skum, puver eer CO2. Håndpumpe Vandspand med håndpumpe og mundstykke ti at sukke brand. Isocyanater Fæesbetegnese for kemiske produkter, som bandt andet anvendes i ime og skum. Isocyanater kan i uhærdet form give eksem og aergi og mistænkes for at være kræftfremkadende. Kun personer, der har gennemgået en særig uddannese, må arbejde med isocyanater. 17
Knivsikring En knivsikring er en bestemt type smetesikring, der ikke skrues i, men som trykkes på pads i en hoder. Sikringen er normat monteret med to kroge, hvori man kan gribe sikringen med en speciet fremstiet handske. Må kun udskiftes af sagkyndig person, hvis den er under spænding. L-AUS Står for Lavspænding-Arbejde Under Spænding. Lavspænding er < 1000 vot. Lysbue Gnist som føge af eektrisk kortsutning. Lægmand Person som hverken er instrueret eer sagkyndig. Sagkyndig person En sagkyndig person er en person med reevant uddannese og erfaring, som sætter ham eer hende i stand ti at bemærke risici og undgå farer. Sangevinde Brandsange på trome, som er fastmonteret på vandforsyning. Smetesikring En smetesikring er en engangssikring, som fungerer ved, at en tråd brænder over ved overbeastning. Spænding Angives i vot. Strøm Angives i ampere. Støveksposion Eksposion forårsaget af antændese af støv. Varmt arbejde Betegnese for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med varmeudvikende værktøjer, eer hvor der arbejdes med eer frembringes fammer, gnister og brandfarig opvarmning. Værnemider Udstyr ti beskyttese af personer mod eksempevis strøm, varme, støv osv. Et personigt værnemidde er et udstyr, der anvendes af og beskytter én person (eksempevis en støvmaske). 18
CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tf.: 3363 8000 - E-mai: mijoe@co-industri.dk www.co-industri.dk DI H. C. Andersens Bouevard 18, 1787 København V. Tf.: 3377 3377 - E-mai: di@di.dk www.di.dk Lederne Vermandsgade 65, 2300 København S. Tf.: 3283 3283 - E-mai: h@ederne.dk www.ederne.dk Industriens Branchearbejdsmijøråd Postboks 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk 20