LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2012

LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2012

INDHOLD FORORD... 4 INDLEDNING... 5 Formål... 5 Naturfagligt indhold... 5 Samarbejdspartnere... 5 Naturvidenskabsfestivalen... 5 Bidrag til ny forskning... 6 Inden du går i gang... 6 Forsøgskittet... 7 Andet materiale... 8 FORSØGSVEJLEDNINGEN... 9 Beskrivelse af forløbet... 9 Forberedelsen... 9 Udførelsen... 11 Test 1 - Koncentrationstesten... 12 Test 2 Smagstesten... 14 Indrapportering... 17 Ekstra aktiviteter... 17 FRIVILLIG TEST... 18 FAGLIG BAGGRUND... 19 Bilag 1: Brev til forældrene... 24 Bilag 2: Vejledning til pointtælling i koncentrationstesten... 26 Bilag 3: Ansigt A... 27 Bilag 4: Spørgeskema til koncentrations- og smagstest... 28 Bilag 5: Frivilligt spørgeskema... 30 side 2

kolofon BIDRAG TIL TEKSTER Bodil Helene Allesen-Holm og Helene Hausner, Institut for Fødevarevidenskab, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Niels Egelund, Institut for Uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet PÆDAGOGISKE KONSULENTER Helle Houkjær, Krogårdskolen Mari-Ann Skovlund Jensen, Center for Undervisningsmidler Sjælland REDAKTION Signe Rosendal Rasmussen, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Torben Ingerslev Roug, Skoletjenesten, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Jacob Søby Bang, Forskningscenter OPUS, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Kristian Levring Madsen, Forskningscenter OPUS, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Mie Himmelstrup, Dansk Naturvidenskabsformidling FORSIDEFOTO og øvrige fotos Klaus Holsting LAYOUT Søs Jensen, www.artegrafix.dk Sponsorer af smagskittet UDGIVER Dansk Naturvidenskabsformidling, 2012 Telefon: 70 20 86 20 E-mail: dnf@formidling.dk www.formidling.dk Masseeksperimentet er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival, der finder sted hvert år i uge 39. side 3

FORORD Fuldkorn og englehop koncentration i top? Masseeksperimentet er en fast aktivitet under Dansk Naturvidenskabsfestival, som løber af stabelen hvert år i uge 39. De data, der indsamles gennem Masseeksperimentet, har stor betydning for forskningen. På få uger bliver der indsamlet data i en mængde, der normalt ville have taget måneder eller år at indsamle. Ved at teste et så stort set-up kan man se tendenser, man ikke kan se ud fra data fra fx en enkelt klasse. Derudover kan man få statistisk bevis for nogle tendenser, man måske kun kan ane i undersøgelser med færre deltagere. Jo flere, der deltager jo større signifikans er der. Forskerne er således taknemmelige for elevernes aktive medvirken. Tak fordi du og dine elever vil deltage i Masseeksperimentet 2012. side 4

INDLEDNING FORMÅL I årets Masseeksperiment vil op mod 1300 klasser sætte deres koncentration og smagsløg på prøve i ugerne 38, 39 og 40. Masseeksperimentet skal først og fremmest give elever og lærere en masse nye, gode og sjove oplevelser, der vækker elevernes nysgerrighed for at arbejde undersøgende og opdage ny viden. I dette års Masseeksperiment skal I være med til at undersøge betydningen af børn og unges madvaner og deres fysiske aktivitet i forhold til deres evne til at koncentrere sig. Derudover skal I også være med til at undersøge hvordan eleverne har det med at smage på både kendte og ukendte fødevarer. Årets Masseeksperiment består således af to dele. Gennem Masseeksperimentet bidrager eleverne til reel forskning. Det forventes, at resultaterne fra dette års Masseeksperiment bliver publiceret internationalt og, at resultaterne bidrager til at øge vores viden om, hvad børn og unge spiser, hvor meget de bevæger sig, og hvad dette betyder for deres evne til at læse og koncentrere sig. NATURFAGLIGT INDHOLD Eksperimentet giver en introduktion til naturvidenskabelig tankegang, arbejdsmetode og proces. Masseeksperiment 2012 lægger op til, at I kan arbejde med trinmål fra naturfagene omhandlende kendskab til menneskets sanser og enkle regler for sundhed, menneskekroppens funktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem samt væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil. Desuden lægger materialet op til at arbejde mere med sundhed og motion herunder næringsstofferne. Det kan således gøre eleverne bedre til at sammensætte et sundt og velsmagende måltid, give dem mere madglæde og mere lyst til at motionere. SAMARBEJDSPARTNERE Masseeksperimentet 2012 er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsformidling (DNF), Forskningscenter OPUS 1 fra Københavns Universitet samt forskere fra Institut for Fødevarevidenskab. Konsulent og cand. pæd. Mari-Ann Skovlund Jensen samt lærer og cand. pæd. Helle Houkjær har været pædagogiske konsulenter på årets Masseeksperiment. For at sikre det faglige og pædagogiske niveau er Masseeksperimentet 2012 desuden blevet testet i klasser på flere trin, bl.a. på Krogårdskolen i Greve, Zahles Seminarieskole og NordVest Privatskole i København, Stengårdsskolen og Bagsværd Friskole i Bagsværd samt på Hellebækskolen i Ålsgårde. Forskere fra Institut for Uddannelse og pædagogik ved Århus Universitet (DPU) står i spidsen for analysearbejdet af koncentrationstesten og vil sammen med kolleger fra Institut for Human Ernæring og Forskningscenter OPUS analysere data fra koncentrationstesten, når de deltagende klasser har indtastet deres resultater. Datamaterialet fra smagskittet analyseres af Institut for Fødevarevidenskab og præsenteres af postdoc Helene Hausner fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet samt hendes kolleger. 1 OPUS står for Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund Ny Nordisk Hverdagsmad, læs evt. mere om projektet på www.foodoflife.dk/opus side 5

NATURVIDENSKABSFESTIVALEN Temaet for årets Naturvidenskabsfestival er Alt det vi ikke ved. Med Masseeksperimentet 2012 kan vi måske blive klogere på sammenhængen mellem mad, bevægelse og koncentration. Masseeksperimentet er et oplagt input i en festivaluge, hvor der arbejdes med nogle af de emner og fænomener, der relaterer sig til temaet. I aktivitetshæftet på www.masseeksperiment.dk kan du finde ideer til et videre arbejde med fokus på sund og velsmagende mad, fysisk aktivitet og koncentration. Der er inspiration til temadage eller en emneuge, men det er dog ikke nødvendigt at holde en hel emneuge for at være med i årets Masseeksperiment. I stedet kan du nøjes med at afsætte 1-2 timer afhængig af elevernes alder. BIDRAG TIL NY FORSKNING Med udgangspunkt i Forskningscenter OPUS, som fokuserer på vigtigheden af sund og velsmagende mad, er årets Masseeksperiment todelt: Del 1. Del 2. Sammenhængen mellem kost, fysisk aktivitet og koncentration Børn og unges tilgang til fødevarer baggrund FOR TEST 1 KOST, FYSISK AKTIVITET OG KONCENTRATION Baggrunden for den første test er, at elever, der spiser deres mellemmåltid og frokost og samtidig er regelmæssigt fysisk aktive i hverdagen, er bedre til at koncentrere sig end de elever, der ikke spiser disse måltider, og som ikke bevæger sig i deres fritid. Baggrunden skal undersøges ved hjælp af en koncentrationstest, som består af et ansigtspuslespil. Det er designet og målrettet til landets skole- og gymnasieelever i anledning af Masseeksperimentet 2012. Ud fra analysen af denne test vil forskerne se, i hvilken grad kost og motion har indflydelse på børn og unges koncentrationsevne. baggrund FOR TEST 2 BØRN OG UNGES TILGANG TIL FØDEVARER Baggrunden for den anden test er, at mad ikke blot skal være sundt - det skal også være velsmagende, for at børn har lyst til at spise den (et princip i udviklingen af Ny Nordisk Hverdagsmad i OPUSprojektet). Ved hjælp af både smagstests og teoretiske spørgsmål vil forskerne undersøge børn og unges forkærlighed for forskellige fødevarer, samt i hvor høj grad de tør smage på fødevarer, de ikke umiddelbart kan genkende. Baggrunden til dette eksperiment undersøges ved hjælp af et smagskit, som er designet til Masseeksperimentet 2012. Frivilligt spørgeskema: Til smagsdelen hører også et ekstra spørgeskema, som det er frivilligt at udfylde. Denne test giver forskerne bedre mulighed for at afdække de deltagende børn og unges lyst til at smage på nye og ukendte fødevarer såkaldt fødevare-neofobi. Den frivillige test består af et spørgeskema med 10 spørgsmål. På side 18 er det muligt at læse mere om dette, mens der på side 21 findes fagligt materiale om fødevare-neofobi. Det frivillige spørgeskema indrapporteres sammen med de obligatoriske dele af Masseeksperimentet. INDEN DU GÅR I GANG Du skal forberede dig på, at der for dig som lærer er tre trin i Masseeksperimentet 2012: 1. FORBEREDELSEN Første element er forberedelsen til eksperimentet og gennemlæsning af lærervejledningen. Blandt andet skal elevernes forældre have besked om eksperimentet 2-7 dage før, eksperimentet skal afvikles, da halvdelen af klassen skal faste fra morgenmaden til efter frokostpausen. Dette er særligt vigtigt for grundskoledelen. Regn med at bruge ca. 30-45 minutter på forberedelsen af selve eksperimentet. side 6

2. UDFØRELSEN Andet element er selve udførelsen af eksperimentet, herunder koncentrationstesten og smagstesten. Vi anbefaler at lave begge tests samme dag. I så fald skal koncentrationstesten udføres først. Testene kan også opdeles på to dage, så koncentrationstesten og smagstesten udføres på to separate dage og i vilkårlig rækkefølge. Det kan være en god idé i nogle klasser, men eksperimentet besværliggøres i så fald af, at den samme gruppe skal faste to dage, da det er vigtigt, at der er præcis de samme betingelser ved koncentrations- og smagstesten. Regn med at bruge ca. 90 minutter på selve udførslen af eksperimentet. Det kan variere lidt afhængig af elevernes alder. 3. INDRAPPORTERING Tredje element er den elektroniske indrapportering af resultater. Regn med at bruge ca. 45 minutter på at indrapportere resultaterne for en klasse på 25 elever. I de ældste klasser kan en elevgruppe eller den enkelte elev selv stå for indtastningen. Du behøver ikke at indtaste resultaterne samme dag, som eksperimentet udføres, blot du husker at indtaste klassens resultater senest fredag den 12. oktober 2012 på www.masseeksperiment.dk. Udføres den frivillige test, som er spørgeskemaet i bilag 5a + b og som også findes på www.masseeksperiment.dk, så husk, at resultaterne fra denne skal indrapporteres sammen med de to obligatoriske tests. Det er gratis at deltage i Masseeksperimentet, men såfremt klassens resultater fra de to obligatoriske tests ikke indtastes, vil vi gøre opmærksom på, at der opkræves et gebyr til dækning af udgifter til forsøgskittet, forsendelses- og administrationsomkostninger. Når du har indtastet dine elevers resultater, vil forskerne i løbet af efteråret behandle data og I vil, i slutningen af november, få tilsendt et formidlingsprodukt til brug i undervisningen, hvor I kan se, hvad der er kommet ud af eksperimentet og om hypoteserne holdt eller ej. SPØRGESKEMA FORSØGSKITTET Vedlagt i det tilsendte forsøgskit er: Minivejledning med kort introduktion til Masseeksperimentet 2012 Test 1: Koncentrationstest i form af ansigts-puslespil Ansigt A i A3-størrelse til selve koncentrationstesten Spørgeskema side 1. Test 2: Smagskit bestående af: a. Tre forskellige ingredienser i hver sin pose til hele klassen b. Tre engangsglas til hver elev - til mindre portioner af de tre ingredienser c. En smageske til hver elev d. Tre ekstra skeer til ophældning Spørgeskema side 2 og 3. PRØVE A 9. Kig på prøven i glasset. Ligner prøven noget du kender? 1) Nej 2) Måske 3) Ja 10. Kig på prøven i glasset. Tror du, at du kan lide prøven? 1) Kan 2) Kan 3) Neutral 4) Kan 5) Kan meget slet ikke lide ikke lide godt lide godt lide 11. Smag på prøven i glasset. Hvordan smagte prøven? 1) Virkelig 2) Lidt dårligt 3) Neutral 4) Lidt godt 5) Virkelig dårligt godt PRØVE B 12. Kig på prøven i glasset. Ligner prøven noget du kender? 1) Nej 2) Måske 3) Ja 13. Kig på prøven i glasset. Tror du, at du kan lide prøven? 1) Kan 2) Kan 3) Neutral 4) Kan 5) Kan meget slet ikke lide ikke lide godt lide godt lide 6) Smagte ikke på prøven Sæt kun et kryds for hvert spørgsmål 1. Hvor gammel er du? ELEVNR. 2. Køn? 1) Pige 2) Dreng 3. Hvor mange point fik du i koncentrationstesten? 4. Spiste du morgenmad i morges? 1) Ja 2) Nej 5. Har du spist, siden du kom i skole i morges? 1) Ja, både mellemmad og frokost 2) Ja, kun mellemmad 3) Ja, kun frokost 4) Nej 5) Andet 6. Hvordan plejer du at komme i skole? 1) Går 2) Løber 3) På cykel 4) I bil, tog eller bus 5) På løbehjul, rulleskøjter, skateboard 7. Hvor meget plejer du at sidde stille i løbet af en dag? 1) 2-5 timer F.eks. sidder stille i skolen, laver lektier, ser TV, sidder foran computer / telefon etc. (nattesøvn skal ikke tælles med). 2) 5-8 timer 3) over 8 timer 8. Hvor mange timer om ugen plejer du at være fysisk aktiv eller dyrke sport? Fysisk aktivitet kan både være leg som sjipning eller fangeleg, cykelturen i skole eller fodbold i frikvarteret. Sport kan for eksempel være håndbold, fodbold, gymnastik, ridning, fitness, dans, løb etc. 1) Ingen 2) Ca. 1 time om ugen 3) Ca. 2-3 timer om ugen 4) Ca. 4-5 timer om ugen 5) Over 5 timer om ugen SPØRGESKEMA PRØVE C 15. Kig på prøven i glasset. Ligner prøven noget du kender? 1) Nej 2) Måske 3) Ja 16. Kig på prøven i glasset. Tror du, at du kan lide prøven? 1) Kan 2) Kan 3) Neutral 4) Kan 5) Kan meget slet ikke lide ikke lide godt lide godt lide 17. Smag på prøven i glasset. Hvordan smagte prøven? 1) Virkelig 2) Lidt dårligt 3) Neutral 4) Lidt godt 5) Virkelig dårligt godt 6) Smagte ikke på prøven BLANDING 18. Bland nu prøverne C, B og A sammen i forholdet: 1 ske af prøve C ½ ske af prøve B ¼ ske af prøve A Smag på blandingen. Hvordan smagte de tre prøver blandet sammen? 1) Virkelig 2) Lidt dårligt 3) Neutral 4) Lidt godt 5) Virkelig 6) Smagte dårligt godt ikke på blandingen 14. Smag på prøven i glasset. Hvordan smagte prøven? 1) Virkelig dårligt 2) Lidt dårligt 3) Neutral 4) Lidt godt 5) Virkelig godt 6) Smagte ikke på prøven side 7

ANDET MATERIALE TIL DE OBLIGATORISKE TESTS Udover det materiale, du har modtaget i det tilsendte forsøgskit, skal du til de obligatoriske tests downloade og printe følgende materiale fra www.masseeksperiment.dk: 1. Brev til forældrene (findes også i bilag 1) 2. Et Ansigt A i A4 (bilag 3) tilhørende koncentrationstesten 3. 3 standardansigter tilhørende koncentrationstesten 4. Billede af glas med sammenblandede ingredienser tilhørende smagstesten Dem som gerne vil mere ud over de obligatoriske tests, kan downloade nedenstående materiale på www.masseeksperiment.dk: 5. Inspiration til sund morgenmad, mellemmåltid og frokost 6. Inspirationshæftet Fysisk aktivitet og koncentration i skolen 7. Frivillig test med 10 spørgsmål tilhørende smagstesten (findes også i bilag 5a + b) side 8

FORSØGSVEJLEDNINGEN BESKRIVELSE AF FORLØBET Masseeksperimentet 2012 er opdelt i tre dele: forberedelse, udførelse og indrapportering. Der er to tests i årets Masseeksperiment, som tilsammen giver de data, forskerne skal bruge for at blive klogere på mad og motions betydning for børn og unges koncentrationsevne, samt disses tilgang til kendte og ukendte fødevarer. I koncentrationstesten skal eleverne samle et ansigt ud fra en række puslespilsbrikker, de kun har set i ganske kort tid. Af hensyn til det samlede resultat er det vigtigt, at dette ansigt holdes hemmeligt indtil selve testen. I smagstesten skal eleverne smage på nogle hemmelige ingredienser. Af hensyn til de samlede resultater er det også vigtigt, at disse ingredienser holdes hemmelige for klassen samt for øvrige klasser på skolen. Resultaterne afhænger nemlig af, at eleverne ikke ved præcist, hvad de smager på. Når Masseeksperimentet er afsluttet fredag d. 5. oktober 2012 vil ingredienserne i den hemmelige ret blive afsløret på www.masseeksperiment.dk. Ingredienserne i smagstesten er valgt, så de ikke kommer i konflikt med religiøse hensyn. Dog er der gluten i en af ingredienserne, så glutenallergikere kan ikke deltage i smagstesten. FORBEREDELSEN SENEST EN UGE FØR - Læs lærervejledningen grundigt igennem. Vejledningen er som udgangspunkt henvendt til læreren. HUSK: Det er ikke nok blot at læse minivejledningen, der følger med forsøgskittet. - Inddel klassen i to forsøgsgrupper, så eleverne ved, om de skal spise eller faste i løbet af formiddagen. Inddelingen skal ske efter et tilfældighedsprincip (fx. ved at læreren tæller 1 2 1 2, vælger i rækkefølge fra protokollen eller en helt tredje mulighed). Hvis eleverne selv får lov at vælge, kan det påvirke testens udfald. Der behøver ikke at være det samme antal elever i hver gruppe, men blot tilnærmelsesvis. - Orienter forældrene via brev eller mail om eksperimentet, så de kender til det og ved, hvorvidt deres barn skal faste eller ej. Bed dem samtidig om at lave en sund madpakke på dagen for afholdelsen. På www.masseeksperiment.dk finder du forskernes anbefalinger til sund mad. På www.masseeksperiment.dk eller i bilag 1 kan du ligeledes finde et udkast til et brev til forældrene. DAGEN FØR EKSPERIMENTET - Mind eleverne om, at de næste dag skal være med i et eksperiment. Alle skal have en sund frokost med. Den gruppe, som ikke faster, og som skal spise inden eksperimentet, skal desuden have et sundt mellemmåltid med. - Print 1 eksemplar ud af ansigt A i A4 fra www.masseeksperiment.dk eller tag en kopi af bilag 3. Det er det ansigt, som eleverne skal samle i puslespillet. Dette skal bruges til scoringen af det ansigt, som hver elev lægger. Scoringen sker ved sammentælling af det rigtige antal lagte puslespilsbrikker. I de ældste klasser kan eleverne hjælpe med at score testen for fx sidemanden ved at tælle antal rigtige puslespilsbrikker sammen. Print i så fald ekstra eksemplarer ud af ansigt A i A4 størrelse til eleverne til brug som facitliste. Ansigt A findes desuden i A3-størrelse i forsøgskittet til at vise i klassen i starten af testen. I bilag 2 kan der ses et eksempel på, hvordan en score tælles. Dette ansigt er dog ikke facitlisten men blot et eksempel for at vise pointtælling. side 9

- Udskriv de tre standardansigter, du ser på side 12, i A3 fra www.masseeksperiment.dk eller download dem, så de kan blive vist på storskærm. Det sidste er især en god idé til de yngste elever. PÅ DAGEN FOR EKSPERIMENTET - I de ældste klasser kan I vælge 3-5 elever, som kan hjælpe med at uddele ingredienser etc. i smagstesten. I de yngste klasser bør lærerteamet stå for dette. Det kan desuden anbefales, at man i de yngste klasser inviterer nogle ældre elever til at hjælpe. Gerne nogle, der har prøvet testene selv. - Medbring et stopur til brug for koncentrationstesten. side 10

UDFØRELSEN Selve eksperimentet skal udføres i timen umiddelbart efter spisefrikvarteret, så den spisende gruppe kan spise deres frokost som normalt i spisefrikvarteret. I figur 1 ses et overordnet forløb for selve dagen. Vær opmærksom på, at tidslinjen øverst i figur 1 ikke har et fast starttidspunkt, da der kan være forskel på, hvornår pauserne ligger fra skole til skole. Ud for hver tidsangivelse har du derfor mulighed for at tilføje jeres egne tider, hvis du ønsker dette. I figuren er det angivet med krydser ud for de to grupper, hvornår hver gruppe må spise, og hvad de skal deltage i. Vær opmærksom på, at fra den spisende gruppe spiser deres frokost og til koncentrationstesten udføres, skal der gå mellem 45 og 50 minutter. Figur 1. Tidsplan for eksperimentets udførelse Indskoling, mellemtrin, udskoling, ungdomsuddannelse Ti-pause Kl.: Frokostpause Kl.: Eftermiddagspause Kl.: 45-50 minutter mellem frokost og koncentrationstest Spisende Fastende Aktivitet 10-mad for de spisende Frokost for de spisende Forklaring af koncentrationstest Udførsel af koncentrationstest Udfyldelse af spørgeskema s. 1 og scoring af koncentrationstest Forberedelse til smagstest (evt. med hjælp fra eleverne) i de mindste klasser gøres dette inden timen starter Smagstest Frokost for de fastende På dagen for eksperimentet møder alle eleverne op som sædvanligt efter at have spist morgenmad derhjemme. Frem til spisefrikvarteret foregår dagen som vanligt bortset fra, at den fastende gruppe hverken må spise mellemmåltid eller andet, da de skal være fastende fra efter morgenmaden og helt ind i timen efter spisefrikvarteret. Den spisende gruppe spiser deres medbragte madpakker i både side 11

10-pausen og spisefrikvarteret. Alle må gerne drikke vand men ikke sodavand, saftevand, juice eller mælk. TEST 1 - KONCENTRATIONSTESTEN Koncentrationstesten er baseret på evnen til at koncentrere sig om at huske - her ansigter. Denne test er den ene obligatoriske del for deltagelse i Masseeksperimentet 2012. Ansigterne er bygget op som et puslespil, hvor opgaven er at lægge de rigtige ansigtsdele-brikker på rette plads. Hver elev får udleveret tre forskellige ansigter bestående af 16 forskellige brikker. Eleven skal udvælge de rigtige dele fra hvert af disse ansigter, for at placere dem rigtigt i et fjerde - se vejledning nedenfor. Testen med de forskellige ansigter er obligatorisk og bidrager med de videnskabelige data til forskeren. Det er derfor vigtigt, at tidtagning og pointoptælling er meget præcis. VEJLEDNING - Bed eleverne om at lægge alt væk fra bordene på nær et enkelt skriveredskab, da eksperimentet fylder mindst fire A4-ark pr. person. - Del puslespilsarkene med ansigterne ud til eleverne. På hvert ark er der trykt tre ansigter (standardansigter). Arkene findes i forsøgskittet, og hver elev skal have ét ark. Ansigtsdelene kan trykkes ud som puslespilsbrikker. Standardansigter Final3 Science koncentrationstest.pdf 1 26/06/12 13.48 Københavns Universitet Science Koncentrationstest side 12

- Forklar selve koncentrationstesten til eleverne med dine egne ord. Hjælpetekst: - Eleverne får tre standardansigter med 16 dele i hvert ansigt. Vis dem samtidig standardansigterne, som du har printet et eksemplar ud af fra www.masseeksperiment.dk. Selve testen går ud på at lægge et fjerde ansigt ansigt A, der er en blanding af de tre standardansigter. Når alle har gjort de enkelte puslespilsbrikker klar foran sig får eleverne præcis 15 sekunder til at se på ansigt A, mens du holder dette eller viser det på et board. Ansigtet fjernes efter de 15 sekunder, og umiddelbart efter får eleverne: 1 minut (4 klasse 3. g) 1.30 minut (0. til 3. klasse) til at lægge ansigtet ud af de puslespilsbrikker, som de får fra standardansigterne. Understreg, at de ikke må røre ved ansigtsdelene i de 15 sekunder, de har til at se på ansigt A. De må ikke kigge efter hinanden eller tale sammen imens testen foregår. - Giv eleverne tid til at trykke ansigtsdelene ud af formen. Det tager 10-20 minutter afhængig af alder. Sig til dem, at de skal lægge delene, som de sad i formen, dvs. som de ser ud ovenfor og på de fortrykte ark. Sig også til eleverne, at de skal lægge delene øverst på bordet, så de har plads lige foran sig til at lægge det fjerde ansigt ansigt A. Formene skal smides ud. Mens eleverne trykker delene ud, kan du og eventuelle hjælpere gå rundt og hjælpe dem med at få placeret delene rigtigt samt samle de tomme forme ind. - Bed eleverne om at bemærke/koncentrere sig om de 16 dele, som hvert ansigt består af. Hjælp dem eventuelt ved at vise det på de tre standardansigter (hage, højre og venstre kæbe, mund, højre og venstre kind, næse, højre og venstre øre, højre og venstre øje, hår i højre og venstre side, højre og venstre øjenbryn samt tophår). Bed dem dernæst bemærke forskellene på detaljerne. - Når alle eleverne har trykket delene ud og arrangeret dem i de tre standardansigter, er I klar til at starte. - Find dit stopur og ansigt A frem. Vis det ikke til eleverne endnu. Ansigt A findes i forsøgskittet i A3- format. - Sig til klassen, at det er vigtigt, at de er tavse og fokuserede mens testen foregår. De må ikke tale sammen de næste par minutter. De må heller ikke kigge efter hos hinanden. - Vis ansigt A til eleverne i præcis 15 sekunder. Vær opmærksom på, at det er særdeles vigtigt, at HELE klassen kan se ansigtet. Vis det evt. på et board. - Læg ansigtet væk (bruges board klikkes naturligvis væk fra billedet) og giv nu eleverne 1 minut (4 klasse 3. g) og 1.30 minutter (0. til 3. klasse) til at gendanne ansigtet. - Når tiden er gået, er det vigtigt, at eleverne ikke rører mere ved de lagte ansigtsdele. - Bed eleverne om at samle de dele, de ikke har brugt til ansigtet i en bunke, så det er nemmere at score det samlede ansigt, altså tælle antal rigtige ansigtsdele. side 13

- Del spørgeskemaer ud til eleverne. Spørgeskemaerne findes i forsøgskittet og i bilag 4. Giv hver elev et elevnummer - fx ud fra protokollen. Husk at gøre dem opmærksom på, at de skal passe på det lagte ansigt indtil det er blevet scoret. - Scor ansigterne ved hjælp af det printede eksemplar af ansigt A ( det korrekte ansigt ). Ansigterne scores ved at tælle de ansigtsdele, der er lagt rigtigt. Vær opmærksom på, at spejlvendte dele ikke giver point. I bilag 2 ses et eksempel på optælling af point. I de ældste klasser kan eleverne eventuelt score for hinanden, men det er vigtigt at understrege, at de naturligvis skal oplyse det rigtige pointtal. - Lad eleverne udfylde spørgeskemaets side 1 (kan evt. gøres samtidig med at du scorer ansigterne). I de alleryngste klasser kan det anbefales at bruge en lidt anden fremgangsmåde. Se boksen nedenfor. Og der kan være brug for en ekstra person her (fx. besøg af en ældre elev). - Fortæl hver elev deres score og bed dem skrive det på spørgeskemaets side 1. DE YNGSTE ELEVER De yngste kan formentlig ikke udfylde hele side 1 af spørgeskemaet selv. Så det anbefales, at I drøfter de enkelte spørgsmål med dem. - Har eleverne svært ved at svare på spørgsmål 6, så tal med dem om, at svaret skal være dækkende for hele skoleåret. Ikke kun for den dag, I udfylder skemaet. - Har eleverne svært ved at svare på spørgsmål 7, kan I tale om, hvor meget de har siddet stille dagen før. - Har eleverne svært ved at svare på spørgsmål 8, kan I også her tale om, hvordan det var dagen før og evt. to dage før. I må så hjælpe dem med at anslå et rimeligt antal timer for en hel uge. TEST 2 SMAGSTESTEN Smagstesten er udsprunget af forskernes ønske om større viden om børn og unges opfattelse af henholdsvis kendte og ukendte fødevarer. Eksperimentet kan give vigtige resultater i en udredning af, hvorledes børn forholder sig til at smage på ukendte fødevarer (fødevare-neofobi), og vil desuden kunne hjælpe med en forståelse af børns umiddelbare reaktioner overfor nye fødevarer. Smagstesten er den anden obligatoriske del af Masseeksperimentet 2012, og det er vigtigt, at udførslen af eksperimentet sker systematisk. På side 2 og 3 af det vedlagte spørgeskema findes spørgsmålene, der tilhører smagstesten. De to første spørgsmål til hver ingrediens skal udfyldes før, eleven smager på det. Når eleven har smagt på ingrediensen, svares der på det sidste spørgsmål. Bemærk at eleverne stadig skal være fastende under smagstesten. side 14

VEJLEDNING - Start med at forklare eleverne, hvad eksperimentet går ud på med dine egne ord. Hjælpetekst: - Eleverne får tre bægre hver med en ingrediens (prøve A, B og C) i samt en ske til at smage med. Selve testen går ud på at se og smage på ingredienserne og svare på tre spørgsmål for hver ingrediens. Til sidst skal eleverne blande de tre ingredienser sammen og forholde sig til, hvordan de smager sammenblandet. Det er vigtigt at understrege, at hele klassen følges ad igennem testen, og at der skal være ro i klassen, mens testen udføres. Hvis testen skal give mening, skal eleverne undgå at vise de andre i klassen, hvad de synes om smagen (ansigtsudtryk, udråb m.m). - Udvælg eventuelt 3-5 hjælpere. Deres rolle er at dele forsøgskittet ud. Til de yngste elever må denne opgave udføres af voksne eller med hjælp fra ældre elever. - Bed alle elever, der ikke er hjælpere, om at gå uden for døren, mens hjælperne deler forsøgskittet ud. I de mindste klasser, hvor dette eventuelt ikke er muligt, anbefales det, at du gør klar til forsøget i pausen, inden eleverne kommer. Få nogle elever til at hjælpe med at dele bægre og skeer rundt lige inden smagstesten udføres. I så fald er det vigtigt at fortælle eleverne, at de ikke må pille ved bægrene eller lugte til eller smage på ingredienserne før testen går i gang. - Bruges hjælpere, kan I fx lave denne arbejdsfordeling: Få dine hjælpere til at hælde ingredienser op. Pas på ikke at spilde. - Hjælper 1 kan stille bægrene op på katederet. Der skal være tre bægre til hver elev (eksempelvis skal 25 elever bruge 75 bægre). Bægrene skal opdeles i tre lige store grupper; én gruppe for hver ingrediens - prøve A, B og C. Ingredienserne fordeles ved katederet (benyt de tre ekstra skeer, der er i kittet) for at sikre, at der kommer lige meget i hvert glas. - Hjælper 2 kan fordele prøve A i bægrene i den første gruppe. - Hjælper 3 kan fordele prøve B i bægrene i den anden gruppe. - Hjælper 4 kan fordele prøve C i bægrene i den sidste gruppe. Det er vigtigt, at der er lige meget af hver ingrediens i hvert bæger - altså alle med prøve A indeholder lige meget, alle med B indeholder lige meget etc. På billederne til højre ses, hvor meget der ca. skal være af de enkelte prøver i hvert glas. - Hjælper 5 kan dele en ske ud til hver elev. - Til slut hjælpes I ad med at dele en af hver prøve A, B og C ud på bordene, så der på hver elevs plads står tre bægre med forskellige ingredienser samt en ske til at smage med. Det er ikke nødvendigt at mærke bægrene, da prøverne ser markant forskellige ud (de har forskellig farve). - Når forsøgskittene er delt ud, kommer eleverne ind og sætter sig (dette gælder også hjælpere) på deres pladser uden at røre ved prøverne eller svare på spørgsmålene. Prøve A: En kvart skefuld fra pose A uddeles i hvert bæger i den første gruppe Prøve A Prøve B: En halv skefuld fra pose B uddeles i hvert bæger i den anden gruppe Prøve B Prøve C: En hel skefuld fra pose C uddeles i hvert bæger i den tredje gruppe Prøve C side 15

- Forklar eksperimentet kort igen, så du er sikker på, at alle er med også på, at de ikke må smage, før de har svaret på to spørgsmål for hver prøve. OBS: I boksen ses et forslag til, hvordan du kan forklare det kort. FORSLAG TIL FORKLARING AF SMAGSEKSPERIMENTET Nu har I fået tre smagsprøver og en lille ske. I skal gøre det samme for alle tre prøver. Kig på prøven og svar på de første to spørgsmål på spørgeskemaets side 2. Først derefter smager I på prøven og svarer på det sidste spørgsmål. Dette skal I gøre tre gange. Start med prøve A. Kig godt på prøven i bægeret og vurder, om det ligner noget I kender. Derefter skal I svare på, om I tror, I kan lide det. Så må l smage på prøve A og svare på, hvordan den smagte. Når I er færdige med prøve A fortsætter vi til prøve B og gør det samme. Og til slut prøve C. Når I har smagt på alle tre prøver, skal I blande dem sammen i et bestemt forhold, så I kan vurdere, hvordan de smager sammen, og til sidst skal I svare på, hvordan blandingen smagte. De ældste elever kan eventuelt selv bestemme tempoet for prøve B og C men være fælles om at smage på blandingen. Og til de yngste kan det være en fordel at have spørgeskemaet blæst op i stort format, fx på et board, og gennemgå spørgsmålene et ad gangen og følges ad. - Gennemfør nu testen for prøve A. Den første prøve skal således gennemføres langsomt i fællesskab, så alle elever er med. - Bed eleverne om at kigge på prøve A og læs spørgsmål 9 på side 2 på spørgeskemaet højt. Giv eleverne tid til at svare på spørgsmålet på hvert deres skema. Det er vigtigt, at eleverne ikke taler sammen under smagningen, da det er den enkelte elevs mening, der er af værdi for forskerne. Eleverne må ikke lugte til prøverne undervejs, men det er vigtigt, at de svarer på de første to spørgsmål til hver prøve ud fra den ægte prøve og ikke ud fra billedet på spørgeskemaet. - Læs spørgsmål 10 højt for de yngste elever, og giv dem igen tid til at svare på hvert deres skema. - Når eleverne har svaret på spørgsmål 10, beder du dem om at tage en lille skefuld af prøve A og smage på den. - Når de har smagt på prøven, læser du spørgsmål 11 højt og giver dem tid til at svare på skemaet. Prøve A Prøve B - Gennemgå nu prøve B og C på samme måde. - Når I har gennemgået de tre prøver, skal eleverne blande de tre ingredienser sammen og smage på blandingen. Eleverne skal således tage en skefuld af prøve C, en halv skefuld af prøve B og et drys af prøve A og smage på blandingen. Prøve B kan med fordel drysses fra bægret ned på skeen med prøve C, hvorefter et nip af prøve A drysses på med fingrene. Når eleverne har gjort dette, læser du spørgsmål 18 højt og lader eleverne svare på det. På billedet til højre kan du se, hvordan forholdet mellem de tre ingredienser i blandingen skal være. Billedet kan ligeledes downloades på www.masseeksperiment.dk, så det kan vises for eleverne. Prøve C blanding - Lad nu den fastende gruppe spise deres frokost og saml spørgeskemaerne sammen. side 16

INDRAPPORTERING Resultatet af koncentrationstesten, elevernes svar på spørgsmålene og svarene fra smagstesten indrapporteres samlet til Masseeksperimentet ud fra de spørgeskemaer, som eleverne har udfyldt. Resultaterne indtastes på www.masseeksperiment.dk med det samme eller senest fredag den 12. oktober 2012. Hver elevs resultat og spørgeskema skal indtastes for sig. Det tager ca. 45 minutter at indrapportere for 25 elever. Udføres den frivillige test indrapporteres resultaterne fra denne samtidig. EKSTRA AKTIVITETER Efter koncentrations- og smagstesten er gennemført, kan en eller flere af de foreslåede aktiviteter i Fysisk aktivitet og koncentration i skolen udføres. Du finder hæftet på www.masseeksperiment.dk. Det er altid godt at røre sig, når man har siddet stille og koncentreret sig. Derfor har vi samarbejdet med projekterne Playspots, Gameboosters og Legepatruljen for at præsentere nogle måder at indarbejde bevægelsen i skoledagen. I hæftet findes en række øvelser, der kan udføres i klassen. Du finder også en række koncentrationstests i hæftet. Disse tests kan eventuelt udføres som en form for konkurrence mellem grupperne, så klassen kan få en fornemmelse af, hvilken effekt spisning og regelmæssig fysisk aktivitet kan have på koncentrationen. Klassens resultater kan fx skrives på tavlen, så alle kan følge med. Derefter kan en konklusion drages i plenum. Vær dog opmærksom på, at andre faktorer end mad og motion også kan påvirke koncentrationen. Det kan derfor godt være, at klassens resultat ikke stemmer overens med forskernes tese om, at de, der har spist og dyrker regelmæssigt motion, vil klare sig bedst. Hvis dette er tilfældet, kan det diskuteres i klassen, hvilke andre faktorer, der kan påvirke koncentrationen, og hvordan det måske kan være, at resultatet i jeres klasse ser anderledes ud end forventet. Er flere klasser på skolen involveret, kan der desuden foretages en sammenligning klasserne indbyrdes, og endelig kan konklusionen sidenhen sammenlignes med det, forskerne på Masseeksperiment 2012 finder frem til i deres analyser. Resultaterne vil blive offentliggjort på www.masseeksperiment.dk i slutningen af november. side 17

FRIVILLIG TEST Til smagsdelen af eksperimentet hører også en frivillig test. Den frivillige test giver forskerne mulighed for endnu bedre at afdække de deltagende børn og unges eventuelle modvilje mod at smage på nye og ukendte fødevarer. Dette fænomen kaldes fødevare-neofobi, og på side 21 kan du læse mere om dette fænomen. Den frivillige test består af et spørgeskema med 10 spørgsmål, der kan ses af bilag 5a + b eller downloades fra www.masseeksperiment.dk. Ud fra de 10 spørgsmål får hver elev en score, som er udtryk for, hvor neofobiske de er. Jo lavere scoren er, des mere afvisende er eleven overfor at smage på nye fødevarer. Denne test kan eventuelt foretages en anden dag. FRIVILLIGT SPØRGESKEMA ELEVNR. Ønsker klassen at deltage i den frivillige test, skal svarene fra det frivillige spørgeskema indrapporteres samtidig med de obligatoriske test af Masseeksperimentet, da forskerne skal bruge alle data. Læs udsagnene på de næste sider igennem i rækkefølge, og sæt dernæst X et efter hvor enig du er med udsagnet. side 18

FAGLIG BAGGRUND Masseeksperimentets første del er inspireret af Forskningscenter OPUS, hvor forskere fra Københavns Universitet (KU), Institut for Uddannelse og pædagogik ved Århus Universitet (DPU) samt Danmarks Tekniske Universitet (DTU) arbejder med at udvikle en ny og sundere madkultur for danske børn og unge: Ny Nordisk Hverdagsmad. Derfor har det forskernes interesse, hvordan børnene opfatter de nye råvarer og smage både første gang de smager dem og på lang sigt. Dele af dette afspejles i anden del af Masseeksperimentet. Formålet er at skabe et grundlag for, at danske børn og unge trives bedre, er sundere og er i stand til at lære mere end i dag. NY NORDISK HVERDAGSMAD Ny Nordisk Hverdagsmad bygger på det nordiske råvaregrundlag og indbefatter samtidig hensynet til individets sundhed og trivsel samt Jordens bæredygtighed. Derudover er det vigtigt, at maden er sund og ikke mindst, at den smager godt og appellerer til børn og unge. Principperne bag Ny Nordisk Hverdagsmad er: 1. Mere frugt og grønt hver dag (meget mere af de følgende: bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og krydderurter) 2. Mere fuldkorn især havre, rug og byg 3. Mere mad fra havet og søerne 4. Kød af højere kvalitet, men mindre af det 5. Mere mad fra de vilde landskaber 6. Økologisk, når det er muligt 7. Undgå tilsætningsstoffer i maden 8. Flere måltider tættere på sæsonen 9. Mere hjemmelavet mad 10. Mindre madspild I rapporten Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad kan der læses mere om Ny Nordisk Hverdagsmad. KONCENTRATION OG MORGENMAD Forskning har vist, at den rette morgenmad har en positiv effekt på børn og unges læring. Det er særligt elevernes evne til at opfatte, bearbejde og lagre information, der bliver påvirket af manglende morgenmad, morgenmad med for lavt energiniveau eller morgenmad med et højt indhold af hurtigt omsættelige kulhydrater, fx hvidt brød. I en rapport udarbejdet af forskere på Institut for Human Ernæring, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet bliver det understreget, at et sundt og nærende morgenmåltid er vigtigt for koncentrationen og dermed læringen også i skolen. Rapporten er udarbejdet for Fødevareministeriet og gennemgår over 125 videnskabelige undersøgelser, der har haft et fokus på sammenhængen mellem børn og unges kost og deres læring samt deres adfærd. side 19

Rapporten konkluderer desuden, at undladelse af morgenmad forekommer hyppigere hos børn, der generelt får en usund kost. Undersøgelserne tyder på, at det har en negativ effekt på de kognitive funktioner at undlade at spise morgenmad specielt hos de yngste børn. Det samme gælder, hvis morgenmaden har haft et lavt energiindhold eller et højt indhold af hurtigt omsættelige kulhydrater. Yderligere konklusioner fra rapporten er: - Mellemmåltider: Det tyder på, at børn har bedre koncentration og hukommelse efter et mellemmåltid. - Mikronæringsstoffer: Det kan muligvis være en gevinst for børn, som får en usund kost, der indeholder utilstrækkelige mængder af mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler) at få et tilskud af disse. Rapporten kan læses på Fødevareministeriets hjemmeside og der kan læses mere om resultaterne på foodoflife.dk I denne del af Masseeksperimentet er det betydningen af at spise mellemmåltider før frokost samt at spise frokost, der testes. KONCENTRATION OG FYSISK AKTIVITET Den fysiske aktivitet har været under lup af danske og svenske forskere på en konference i efteråret 2011, og her blev det konkluderet, at fysisk aktivitet, ligesom mad, kan være med til at fremme koncentration og læring. Efter konferencen udarbejdede de involverede forskere en rapport i samarbejde med Kulturministeriet. Blandt konklusionerne fra rapporten kan fremhæves: - at fysisk aktivitet forbedrer kognition, fx i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. - at fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer, der kan fremme hjernens udvikling gennem læring og erfaring. - at fysisk aktivitet integreret i undervisningen ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. Rapporten kan hentes på Kulturministeriets hjemmeside. Derfor spørges ind til elevernes aktivitetsniveau i spørgeskemaet tilhørende smagstesten i Masseeksperiment 2012. SMAGENS FYSIOLOGI HELT KORT Smag er ikke kun én smag. Smag er et samspil mellem tre forskellige sansninger; grundsmage, aromastoffer og trigeminale stimuli. GRUNDSMAGE Vi har fem grundsmage, som alle har at gøre med selve smagssansen. Surt, sødt, salt, bittert og umami. De fleste kan skelne mellem surt, sødt, salt og bittert, mens umami er noget sværere at definere. Grundlæggende kan man sige, at umami er bouillon- eller kødsmag. Umami kan fremstilles kemisk og kendes så på dansk som det tredje krydderi. Eksempler på fødevarer, der smager af umami, er tomater, parmesanost, kødbaserede supper og beef jerky. side 20

For hver grundsmag findes der et sæt receptorer. Receptorerne er fordelt i smagsceller over hele munden. De fleste smagsceller sidder i smagsløgene, der hver indeholder mellem 40-60 smagsceller. Smagsløgene er så igen fordelt i papiller, der både sidder på tungen og i mundhulen. Kilde: Menneskets ernæring, s. 256, 3. udgave, 2010 AROMASTOFFER Aromastoffer er en anden vigtig del af det at smage. Aromastofferne registreres af vores lugtesans, og man kan sige, at meget af vores mad smages med næsen. Er vi forkølede eller lider af allergi, der tilstopper næsen, vil maden ofte smage af meget lidt, da man således kun smager grundsmagene. Holder du dig for næsen, mens du spiser noget, der fx smager af kanel, så vil det ikke smage af noget, før du holder op med at holde dig for næsen og der igen er passage mellem mund/svælg og næsen. TRIGEMINALE STIMULI Trigeminale stimuli er den tredje sansning, der spiller ind, når vi smager. Hvis vi fx spiser noget stærkt, som får det til at brænde i munden eller får øjnene til at løbe i vand, er det vores trigeminusnerve, der er på spil. Nerven stimuleres primært af stærke fødevarer (chili, peberrod, stærk sennep etc.), men den kan også blive stimuleret af fx kulsyren i øl og sodavand. FØDEVARE-NEOFOBI Neofobi betyder frygten for det nye. Hvis man lider af neofobi over for fødevarer, er man skeptisk overfor mad, man ikke kender. Neofobien kan både være et personlighedstræk, men det kan også være noget, der er bestemt af vores kultur. Her i Danmark kan vi fx. være tilbageholdende over for at spise græshopper, edderkopper og biller, mens det i andre dele af verden opfattes som delikatesser. Forskning tyder på, at børn, når de er helt små, er åbne over for nye smage, og at de i høj grad lærer af morens madvaner. Når de bliver lidt ældre efterligner de forældres, søskendes og andre børns spiseadfærd. I denne fase vil de helst spise mad, de kender. Evolutionært set har børn kunnet finde mad i naturen på egen hånd, når de nåede 2 års alderen og deres neofobi har her tjent som beskyttelse mod giftige råvarer. Når de blev gamle nok til at finde mad selv, blev de således mere tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag end den, de var vant til. Børn går fortsat ind i en periode, hvor de ikke vil smage på ukendt mad, når de er omkring 1½-2 år. Det gælder derfor for forældrene om at give deres børn så mange smagsmæssige oplevelser som muligt inden toårsalderen. Et barn, der lider af neofobi over for fødevarer, vil dog kunne lære at spise ukendte fødevarer, hvis de får dem præsenteret 8-10 gange. Det er vigtigt at understrege, at fødevare-neofobi ikke er det samme som at være kræsen. side 21

KRÆSENHED Forskerne definerer kræsenhed til at være, når børn ikke vil spise mad, de kender i modsætning til neofobi, der har udgangspunkt i det, man ikke kender. Derudover har forskere påvist, at kræsenhed ofte binder sig til fødevarens tekstur (konsistens). Et kræsent barn vil altså nægte at spise mange forskellige fødevarer, hvis disse har samme - ikke foretrukne - tekstur. Hvis man er kræsen, vil man selv efter at være blevet præsenteret for en fødevare mange gange stadig afvise at spise den. BØRN OG SMAG Børn er født med forkærlighed for sød, salt og fed smag, mens alle andre smagspræferencer tillæres i løbet af livet. Vi skal altså lære at holde af bitre og sure smage, som eksempelvis findes i grøntsager, frugt, chokolade og kaffe. Forkærligheden for sød og fed smag sikrer, at nyfødte børn kan lide den søde og fede modermælk. Samtidig er fødevarer med de to smage ofte rige på hurtig energi fra kulhydrat og længerevarende energi fra fedt. Hjernen er derfor kodet til at holde af sukker og fedt. Senere års forskning tyder på, at nyfødte også har en medfødt præference for den salte smag. Børn skal altså lære at holde af sure og bitre smage og en lang række duftstoffer kaldet aromaer. En fødevare/smagspræference dannes, når barnet har været præsenteret for en ny smag eller madvare 8-10 gange. side 22

bilag BILAG 1a + b: Brev til forældrene BILAG 2: VEJLEDNING TIL POINTTÆLLING I KONCENTRATIONSTESTEN BILAG 3: ANSIGT a BILAG 4a + b: SPØRGESKEMA TIL KONCENTRATIONS- OG SMAGSTEST BILAG 5a + b: FRIVILLIG TEST side 23

BILAG 1a BREV TIL FORÆLDRE TIL SPISENDE ELEVER Dit barns klasse er tilmeldt årets Masseeksperiment, hvor de sammen med 1300 andre klasser i Danmark skal hjælpe forskere med at finde ny viden. Masseeksperimentet er udviklet i samspil med forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU. Masseeksperimentet skal først og fremmest give elever og lærere en masse nye, gode og sjove oplevelser, der vækker elevernes nysgerrighed for at arbejde undersøgende og opdage ny viden. Dette års Masseeksperiment tager bl.a. afsæt i forskningscenter OPUS og tankerne bag Ny Nordisk Hverdagsmad. Eksperimentet skal bidrage til at undersøge betydningen af børn og unges madvaner og deres fysiske aktivitet i forhold til deres evne til at koncentrere sig. Derudover skal eleverne være med til at undersøge deres tilgang til både kendte og ukendte fødevarer. Årets Masseeksperiment består således af to dele - en koncentrationstest og en smagstest. I koncentrationstesten skal eleverne på tid genskabe et ansigt bestående af 16 dele ud fra 48 brikker de får udleveret, og i smagstesten skal de smage på tre forskellige madvarer og svare på, hvad de synes om dem. Alle kan deltage i Masseeksperimentet, da ingredienserne i smagstesten er valgt, så de ikke kommer i konflikt med religiøse hensyn. Dog er der gluten i en af ingredienserne, så glutenallergikere kan ikke deltage i smagstesten. For at teste den indflydelse mad og fysisk aktivitet har på koncentrationen, er eleverne i dit barns klasse blevet delt i to grupper ud fra et tilfældighedsprincip. De to grupper skal være henholdsvis fastende og spisende. Dit barn er i den spisende gruppe. Tal med dit barn om eksperimentet, og vær sikker på, at dit barn har forstået, at det er i den spisende gruppe. Den spisende gruppe spiser på normale tidspunkter, men tænker dog over at indtage sund morgenmad, og det er vigtigt, at børnene får en nærende madpakke med på dagen for eksperimentet. Det anbefales, at der til 10-maden er frugt, grønt (fx gulerødder, et æble) eller en rugbrødsmad med ost. Til frokost anbefales rugbrødsmadder med ost, kødpålæg, fiskepålæg, leverpostej eller fx en salat med pasta, grønt og kylling. Hvis børnene får rugbrødsmadder med, er det vigtigt at huske noget grønt, fx gulerødder eller agurk. Selve eksperimentet udføres i timen lige efter 12-pausen og varer max 30. minutter. Hvis du ikke ønsker at dit barn deltager i forsøget, bedes det meddelt til læreren. Resultaterne fra eksperimentet vil blive offentliggjort på www.masseeksperiment.dk i løbet af november/ december, hvor alle involverede skoler vil få besked om resultatet. Masseeksperimentet 2012, de tilknyttede forskere og Dansk Naturvidenskabsformidling vil gerne takke for deltagelsen i eksperimentet. Læs evt. mere om Masseeksperimentet 2012 på www.masseeksperiment.dk. side 24

BILAG 1b BREV TIL FORÆLDRE TIL FASTENDE ELEVER Dit barns klasse er tilmeldt årets Masseeksperiment, hvor de sammen med 1300 andre klasser i Danmark skal hjælpe forskere med at finde ny viden. Masseeksperimentet er udviklet i samspil med forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU. Masseeksperimentet skal først og fremmest give elever og lærere en masse nye, gode og sjove oplevelser, der vækker elevernes nysgerrighed for at arbejde undersøgende og opdage ny viden. Dette års Masseeksperiment tager bl.a. afsæt i forskningscenter OPUS og tankerne bag Ny Nordisk Hverdagsmad. Eksperimentet skal bidrage til at undersøge betydningen af børn og unges madvaner og deres fysiske aktivitet i forhold til deres evne til at koncentrere sig. Derudover skal eleverne være med til at undersøge deres tilgang til både kendte og ukendte fødevarer. Årets Masseeksperiment består således af to dele - en koncentrationstest og en smagstest. I koncentrationstesten skal eleverne på tid genskabe et ansigt bestående af 16 dele ud fra 48 brikker de får udleveret, og i smagstesten skal de smage på tre forskellige madvarer og svare på, hvad de synes om dem. Alle kan deltage i Masseeksperimentet, da ingredienserne i smagstesten er valgt, så de ikke kommer i konflikt med religiøse hensyn. Dog er der gluten i en af ingredienserne, så glutenallergikere kan ikke deltage i smagstesten. For at teste den indflydelse mad og fysisk aktivitet har på koncentrationen, er eleverne i dit barns klasse blevet delt i to grupper ud fra et tilfældighedsprincip. De to grupper skal være henholdsvis fastende og spisende. Dit barn er i den fastende gruppe. Tal med dit barn om eksperimentet, og vær sikker på, at dit barn har forstået, at det er i den fastende gruppe. Den fastende gruppe skal spise morgenmad som normalt, den dag, eksperimentet udføres i klassen, men må ikke spise mellemmåltider i form af fx 10-pause-mad og må kun drikke vand indtil eksperimentet er slut. Dit barn må også først spise frokost efter de to tests er blevet udført i klassen. Selve eksperimentet udføres i timen lige efter 12-pausen og varer max. 30 minutter. Eksperimentet er testet af omkring 200 elever. Dit barn er sikkert sulten efter testene, derfor anbefaler vi den dag en sund og nærende frokost, der kan indtages efter eksperimentet såsom rugbrødsmadder med ost, kødpålæg, fiskepålæg, leverpostej eller fx en salat med pasta, grønt og fx kylling. Hvis børnene får rugbrødsmadder med, er det vigtigt at huske noget grønt, fx gulerødder eller agurk. Hvis du ikke ønsker at dit barn deltager i forsøget, bedes det meddelt til læreren. Resultaterne fra eksperimentet vil blive offentliggjort på www.masseeksperiment.dk i løbet af november/ december, hvor alle involverede skoler vil få besked om resultatet. Masseeksperimentet 2012, de tilknyttede forskere og Dansk Naturvidenskabsformidling vil gerne takke for deltagelsen i eksperimentet. Læs evt. mere om Masseeksperimentet 2012 på www.masseeksperiment.dk. side 25