Vi holder åbent til kl. 21.00

Relaterede dokumenter
16,4 mia. kr. i afkast i Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af De gode takter fortsætter her i 2012

Velkommen i Industriens Pension

Din pensionsordning. HK Stat Nordjylland og Sampension

Din pensionsordning. HK Privat Nordjylland og Sampension

Din pensionsordning. Musikundervisere på Musikskoleområdet

Du logger dig på pensionsinfo med din adgangskode til netbank eller digital signatur.

Telia pensionsordning. Pension

Generalforsamling DKBL den 25. august Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Vejen til dine personlige oplysninger

Pension med med muligheder mange muligheder

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Skattereformen og din pension 2010

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold.

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Har I en plan? Hvad vil I?

Forudsætninger for Behovsguiden

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /

PENSION MED GODE MULIGHEDER

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

TLP - ORDNINGEN. for offentligt ansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Kend din pensionsordning. TDC Fælles gennemgang

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

PENSION FOR FUNKTIONÆRER

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER

Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Velkommen til pensionsmøde

Når pensionsalderen nærmer sig

Pensionsseminar 14. september PFA Soraarneq

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj side 1

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension

Seniorordning - en fordel for alle

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

KP LIVSFORSIKRING A/S

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Forudsætninger for Behovsguiden

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. - en enkel og fleksibel løsning

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

PFA PLUS TIL MEDLEMMER MED CO10 PENSION

Forudsætninger for e-pensionstjek

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA.

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

GET F IT, DEN 6. OKTOBER Digitaliseret pensionsrådgivning

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Danske Regioners pensionspolitik

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse

Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland

MARKANTE PENSIONSFORDELE TIL INGENIØRER

QA vedrørende ændringer i indbetalinger til pensionsordninger for medlemmer i Grønland

Din pension. få overblik over dine muligheder

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse

Din pension. få overblik over dine muligheder

NYE UDFORDRINGER SAMME PENSION?

Få en god pension med PKAprivat. Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige

SPØRGSMÅL OG SVAR OM BESTANDSOVERDRAGELSE AF PFA SORAARNEQ

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard Hellerup 1

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

Skattereform Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Din pension. få overblik over dine muligheder

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

Skatteudvalget L 200 Bilag 16 Offentligt

Guide. Foto: Iris. September Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension.

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder

FÅ EKSTRA. plus på kontoen I DIN ALDERDOM. PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

Pensionsopsparere 2015

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

PFA Plus. En komplet ordning. med PFA Plus har du både mulighed for at få et godt afkast og for at være dækket af en række forsikringer.

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

DSR-møde Det handler om DIN pensionsordning i PKA

Transkript:

FOKUS Vi holder åbent til kl. 21.00 Sampension har udvidet sine åbningstider. Det betyder, at du kan ringe til os og få rådgivning om din pensionsordning helt frem til kl. 21.00 mandag til torsdag Hos Sampension mener vi, at det er vigtigt, at din pensionsordning passer til dit liv og dine behov. Det er derfor, vi tilbyder fleksible pensionsordninger, som kan tilpasses den enkelte. For at få det meste ud af pensionsordningen kræver det ofte kompetent rådgivning eller viden om mulighederne. Derfor er det en vigtig del af Sampensions service at tilbyde telefonisk rådgivning. En service vi nu udvider. Med de længere åbningstider vil vi gerne være mere tilgængelige. For nogle kan det være svært at ringe til os i arbejdstiden. Derfor giver vi nu mulighed for, at vores kunder også kan ringe til os om aftenen, siger Ole B. Tønnesen, direktør for produkter og kundeservice. Han fortæller videre, at Sampension alene i 2011 ydede individuel rådgivning på baggrund af ca. 106.000 telefonopkald. Rådgivningen spænder vidt fra hjælp til nye kunder i ordningen til kunder, der skal have vejledning i forbindelse med tab af erhvervsevne. Du er altid velkommen til at kontakte Sampension, hvis du har spørgsmål om din pensionsordning eller ønsker rådgivning. Telefonerne er åbne mandag til torsdag fra kl. 8.30 til 21.00 og fredag fra kl. 8:30 til kl. 16:00. Fortsættes På vej mod flotte afkast i 2012 Frem til 1. november 2012 har der været en positiv udvikling i afkastene på pensionsopsparingerne i Sampension. De bedste resultater findes i de yngre årgangspuljer i 3 i 1 Livspension, hvor en 25-årig kunde indtil nu har fået 9,44 procent i afkast i 2012. En 45-årig og en 64-årig har fået henholdsvis 9,00 og 8,05 procent. At de yngre kunder har fået et større afkast skyldes, at de har en højere aktieandel og det er især aktierne, der er steget i 2012. Gennemsnitsrentemiljøet har frem til november opnået et afkast på 8,1 procent. Læs mere om udviklingen i afkastet i årgangspuljerne på sampension.dk/afkast nye regler for kapitalpension side 2 arbejdsmarkedspension i 25 år side 3

2 Skattereform sender kapitalpensionen på pension Ny skattelov betyder, at du ikke længere får fradrag for indbetaling til kapitalpension. Har du en kapitalpension, vil Sampension fremover bruge dine indbetalinger på den øvrige del af din pensionsopsparing, så du fortsat får fradrag Når skattereformen træder i kraft 1. januar 2013, kan du ikke længere få fradrag i skat for dine indbetalinger til kapitalpension (alderssum). Har du en kapitalpension i Sampension, vil vi fra årsskiftet sørge for, at dine indbetalinger bruges på dine øvrige pensioner så vidt mulig på anden opsparing med fradrag. Du skal selv være opmærksom på, om SKAT forventer, at du indbetaler til ikke fradragsberettiget aldersforsikring i 2013. Det vil i givet fald indgå i rubrik 19 på din forskudsopgørelse for 2013. Har du en kapitalpension i Sampension, som kun kommer til udbetaling ved dødsfald (dødsfaldssum), vil du snart modtage et brev, hvor du kan se, hvad der sker med din dækning. Ny aldersforsikring I løbet af 2013 vil Sampension, i stedet for kapitalpension, kunne tilbyde et nyt produkt kaldet aldersforsikring. Aldersforsikring vil svare til den nuværende kapitalpension med den forskel, at der ikke gives fradrag i skat for indbetalingerne. Når aldersforsikringen udbetales ved pensionering, skal du til gengæld hverken betale skat eller afgift til staten. Aldersforsikring med præmiebetaling tilbydes i ordningerne 3 i 1 Livspension og 3 i 1 Opsparing med markedsrente. I 2013 kan du højst betale 27.600 kr. til aldersforsikring. Lavere afgift i 2013 Ved pensionering betaler du i dag en afgift på 40 %, når du skal have udbetalt kapitalpension. I 2013 kan du slippe med en mindre afgift på 37,3 %. I 2014 vil afgiften igen være på 40 %. I løbet af 2013 vil vi også kunne tilbyde, at du kan betale afgift på 37,3 % på nuværende kapitalpension, uden at kapitalpensionen udbetales. Din kapitalpension bliver herefter til aldersforsikring, der kan udbetales uden afgift ved pensionering. Hvis ændringen sker i 2014 eller senere, vil afgiften igen være på 40 %. Har du i dag en ordning med depotrente, kan betaling af fremrykket afgift medføre et skift til markedsrente.

Danskerne har en af verdens største pensionsformuer på over 3.000 milliarder kroner. En stor del af denne formue ligger i arbejdsmarkedspensionsselskaber. 25 år med verdens bedste pensioner Tema arbejdsmarkedspension i 25 år I december 2012 er det 25 år siden, at arbejdsmarkedspensionerne for alvor kom på dagsordenen. I dag er den et godt økonomisk fundament, når danskerne går på pension og for de kommende generationer af pensionister den væsentligste indtægt Arbejdsmarkedspensionen (AMP) er den pensionsordning, du har i kraft af dit ansættelsesforhold. Mange danskere tager i dag ordningerne for givet, men faktisk er det kun 25 år siden, at kimen til ordningerne blev lagt. I 1987 begyndte de trepartsforhandlinger, der ledte til pensionsaftaler i langt de fleste danske overenskomster. Nogle områder, bl.a. det kommunale, var tidligere i gang med pensionsaftaler. I 1990 fik de statsansatte HK ere en pensionsaftale og i 1994 fik også grafikerne en ordning. Det var ikke alle arbejdstagere, der fik en ordning i de første år og bidragene til ordningerne var lave. I dag udgør indbetalingerne til AMP typisk 12-18 % af lønnen. Ideen med AMP var ikke kun at sikre arbejdstagerne ved alderspensionering, men også at sikre den enkelte mod et løntab ved invaliditet og død. AMP var og er stadig i dag obligatoriske og udpræget solidariske. Det betyder bl.a., at langt de fleste medarbejdere optages i ordningerne på lige vilkår. Med udbredelsen af AMP kom det danske pensionssystem til at bestå af tre søjler: offentlige ordninger, kollektive arbejdsmarkedsordninger og individuelle (private) ordninger. De tre søjler supplerer hinanden og er af så unik karakter, at det gør vores pensionssystem til verdens bedste se boks.

4 Danskernes pensionsformuer er også støt stigende. Alene i 2011 satte danskerne 240 mia. kr. af til pension. I alt udgør den danske pensionsformue 3.340 mia. kr. ultimo 2011. Ca. 2.100 mia. kr. af denne formue ligger hos livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, mens den resterende tredjedel af pensionsformuen ligger hos ATP og pengeinstitutterne. En stor pensionsformue er også forudsætningen for, at der kan udbetales høje pensioner til en bred kreds af pensionister også i fremtiden. Hvad er det blevet til? For at illustrere, hvad du får ud af at betale til en AMP, har vi regnet på, hvad en HK-ansat i staten typisk vil få udbetalt i pension. Alle tal er baseret på en enlig pensionist i nutidskroner det vil sige, hvad er pengene værd i dag. Beregningen viser, at den HK-ansatte er langt bedre stillet ved pensionering i dag end før 1990. En medarbejder i HK Stat, der gik på pension i 1994 skulle basere sin pensionisttilværelse på en udbetaling fra ATP og en folkepension på i alt 109.882 kr. årligt, medmindre hun selv havde sørget for en privat opsparing. En person, der er på vej på pension i 2011, kan se frem til 160.686 kr. i ATP og folkepension og 33.800 kr. fra AMP årligt. Kundens indkomst er ved pensionering i perioden steget med mere end 56 % og AMP udgør mere end 17 % af indkomsten. Personer, der er i 20 erne nu, vil få det fulde udbytte af AMP. Kunden indbetaler den fulde bidragssats, og hun kan derfor se frem til 225.000 kr. om året fra AMP, når hun går på pension i 2051. Hvor meget, hun vil få i folkepension, kan der endnu ikke sættes tal på, men hun kan forvente 18.485 kr. fra ATP. Den årlige indkomst ved pensionering er stadig mere end dobbelt så stor som i 1994. AMP har allerede stor betydning for den enkeltes indkomst ved pensionering og kommer til sin fulde ret, når vi ser på de årgange, der betaler til pension fra begyndelsen af deres arbejdsliv. Konkurrence ikke nødvendigvis en fordel AMP bliver med mellemrum kritiseret for, at den enkelte ikke selv kan vælge, hvilket selskab indbetalingerne skal gå til at man er stavnsbundet til ordningen. Et argument er, at kommercielle selskaber klarer sig bedre end AMP-selskaberne. I realiteten findes der både gode og dårlige selskaber i begge grupper. Ser vi på sammenlignelige nøgletal som afkast og omkostninger, ligger Sampension i top både i forhold til andre AMPselskaber og de kommercielle selskaber. I AMP er overenskomstparterne og dermed også den enkelte kunde sikret indflydelse. Typisk ved at parterne er repræsenteret i bestyrelserne. Der skal ikke tjenes penge til aktionærerne som i mange kommercielle selskaber overskuddet går til kunderne. Levedygtige men der er udfordringer Selv om AMP spiller en vigtig rolle i det danske pensionssystem, står de også overfor flere udfordringer. Danskerne bliver nemlig ældre og ældre det er i sig selv godt, men det betyder også, at pensionerne skal strække sig over flere år. Samtidigt er det blevet mere vanskeligt at skabe høje afkast på grund af de meget lave renter. Med AMP har man i Danmark skabt et unikt system, der sikrer fælles ejerskab og ansvar, så udfordringerne kan løses som et samarbejde mellem politikere, arbejdsmarkedets parter og lønmodtagere. Danmark har verdens bedste pensionssystem Det danske pensionssystem blev for første gang i oktober 2012 målt og vejet i Melbourne Mercer Global Pension Index* og med det samme indtog Danmark førstepladsen i indekset. Som det første land nogensinde scorer det danske pensionssystem mere end 80 point det giver topkarakteren A. Karakteren gives til et førsteklasses og robust pensionssystem med gode dækningsgrader, og som er bæredygtigt og har en høj grad af integritet. I år er det 18 landes pensionssystemer, der er blevet målt og vejet. En af de parametre Danmark scorer højt på, er sammenspillet mellem folkepension, ATP og de obligatoriske ordninger (blandt andet arbejdsmarkedspensionerne) samt det faktum, at danskerne har en stor pensionsformue. *Melbourne Mercer Global Pension Index udarbejdes en gang årligt af den uafhængige økonomiske forskningsorganisation Australia Centre for Financial Studies og den internationale pensionsmægler Mercer.

5 Kontakt os Sæt ind på pensionen og spar i skat Ved at sætte ekstra ind på pension i 2012 kan du udover at forhøje din pension også få et større skattefradrag for 2012. I år kan du indbetale: op til 46.000 kr. på kapitalpension (alderssum) med fradragsret op til 50.000 kr. på ratepension og ophørende livrente med fradragsret. Både de indbetalinger, din arbejdsgiver og du selv foretager på tværs af pensionsordninger, tæller med i de to nævnte beløbsgrænser. Bemærk, at det i år er sidste chance for at indbetale på en kapitalpension (alderssum) med fradragsret. Læs mere om ændringerne af kapitalpensionen på side 2. Du kan vælge at indbetale ekstra til pensionsordningen selv eller via din arbejdsgiver. På sampension.dk finder du en blanket til frivillig indbetaling. Du er også velkommen til at kontakte en pensionsrådgiver. Sidste frist for indbetaling er 17. december 2012. Ring til os på 77 33 18 77 Nemmere at følge afkastet Det er blevet nemmere at følge afkastet i din årgangspulje i 3 i 1 Livspension på sampension.dk. Ved at indtaste din alder får du nu en lang række oplysninger om den årgangspulje din opsparing er placeret i. Udover den seneste måneds afkast i puljen finder du historiske afkast bl.a. de seneste tre måneder og de seneste tre år. Siderne har også fået ny grafik, så du nemt kan se, hvordan din opsparing fordeler sig på forskellige investeringsaktiver. Inden for den enkelte årgangspulje vil du også kunne se tre investeringsprofiler lav, moderat og høj risiko. Som udgangspunkt er du placeret i moderat risiko. Nogle få kundegrupper i Sampension kan allerede nu vælge at deres opsparing skal ligge i en af de øvrige investeringsprofiler. Sampension forventer at dette er et tilbud flere kunder vil få i det kommende år. På siderne om afkast kan du også hver måned læse en kommentar til udviklingen i de tre basisfonde, der ligger til grund for alle årgangspuljer. Se mere på sampension.dk/afkast Flere tjekker pensionen Alene i 2012 har 1.000.000 danskere været forbi portalen pensionsinfo.dk. Web-siden samler alle oplysninger om dine pensioner på ét sted. At så mange brugere har været forbi portalen i år kan skyldes muligheden for at få udbetalt efterlønspengene og skattereformen. PensionsInfo er et unikt samarbejde ml. pensionskasser, livsforsikringsselskaber, banker, sparekasser, ATP og offentlige myndigheder. I november 2011 tildelte IPE (Investment & Pensions Europe) Pensions- Info en pris for at sætte en helt ny standard for kommunikation om pension til forbrugerne. Du logger på pensionsinfo.dk ved hjælp af NemID. På portalen kan du både se, hvor meget du får udbetalt, når du går på pension, og hvordan du og din familie er dækket økonomisk i tilfælde af sygdom eller død.

Få styr på klatpensionerne I det seneste år har de danske pensionsselskaber sat fokus på, at få danskerne til at samle deres små hvilende pensioner fra tidligere job. Denne indsats har været så effektiv, at 9 ud af 10 danskere med en arbejdsmarkeds- eller firmapension nu kan svare på, om de har en eller flere af de såkaldte klatpensioner. Det viser en undersøgelse foretaget for brancheforeningen Forsikring & Pension. Hos Sampension ser vi også en stigende interesse for at samle pensionerne ét sted. Og der er mange gode grunde til at få det gjort. Fordelene ved at samle dine pensioner: Du får et bedre overblik over din samlede opsparing Du sparer omkostninger til administration, da du kun skal betale omkostninger ét sted Du kan undgå dobbeltforsikring. På pensionsinfo.dk kan du se, hvor du eventuelt har pensioner stående fra tidligere jobs, og hvor store beløb der er tale om (se under opsparing og depot ). Du kan overføre din tidligere pensionsordning, hvis det sker senest tre år efter at indbetalingerne er stoppet eller ordningen har en værdi under 46.000 kr. Hvis du er i tvivl om du kan overføre en tidligere pension, er du velkommen til at kontakte os. Let og enkelt at overføre Du kan let overføre en tidligere pensionsordning til din nuværende i Sampension via sampension.dk. Log dig ind på siden og vælg menuen Overfør din tidligere pension og udfyld den elektroniske blanket. Herefter kontakter Sampension dit tidligere selskab og beder dem overføre pensionsordningen til os. Når vi har modtaget ordningen, får du en ny forsikringsoversigt fra Sampension. Siden april 2012 har over 2.000 af vores kunder benyttet sig af den elektroniske blanket til overførsel. Ved overførsel i forbindelse med jobskifte tager vi ikke omkostninger uanset om din ordning flyttes til eller fra Sampension. Fokus udgives af: Sampension KP Livsforsikring a/s Tuborg Havnevej 14, 2900 Hellerup Telefon 77 33 18 77 www.sampension.dk Oplag ca. 90.000 Ansvarshavende redaktør: Per Korup-Lauridsen Grafisk design: Zoulmade.com Tryk: All Graphic sampension kp livsforsikring. Tuborg Havnevej 14. 2900 Hellerup