Nordens ældste idrætsblad - udgivet af Roklubben Skjold

Nordens ældste idrætsblad - udgivet af Roklubben Skjold Nr. 2/2009 Januar 106. årgang

Indhold Forord... 3 Havnestyrmand Haas... 4 Farvel og på gensyn!... 7 Standerhejsnings invitation... 8 Senior gymnastik... 9 Generalforsamling 2009...10 Det var vildt... 17 Regnvejrs logik!... 19 Kommende marathon roere!...20 Skjolds fødselarer... 20 Sea Challenge Fyn... 21 Telefon og adresseliste... 22 Aktivitetskalenderen... 24 Oplag: 290 eksemplarer Trykkeri: Reprografisk Service AS Forsidebillede: Skjolds senior gymnastik Foto: Keld Lybke Deadline for indlevering af materiale til»rosport«i 2009 Nr. 3 2009 27/04 udkommer ca. uge 20 Nr. 4 2009 22/06 udkommer ca. uge 28 Nr. 5 2009 31/08 udkommer ca. uge 38 Nr. 6 2009 09/11 udkommer ca. uge 48 Der tages forbehold for ændringer af datoer. Redaktionen 2

Forord Så er rosæsonen lige straks startet, og vi befinder os forhåbentlig snart alle mest ude på havet. For de som ikke kan vente, er der to gode tilbud for den kommende sæson I kan overveje: Tre gæve roere tilbyder struktureret træning mod Karlebo Marathon, og der reklameres for Sea Challenge Fyn rundt. Husk at den festlige start på rosæsonnen begynder med Standerhejsningen d. 29. marts. Tilmelding til frokosten er senest 18. marts, men er datoen overskredet, kan du jo altid komme ned og få årets første rotur. Generalforsamlingen har lydt, og dette eksemplar af Rosport, beskriver levende, hvad der har og vil bevæge sig i Skjold. Dorte siger farvel som formandinde for Skjold efter 4 aktive år. Havnestyrmand Haas boltrer sig med lange undskyldninger for, at han måske har begået fejl. Jeg kan jo kun sige det absolut kun er ham, der laver fejl i redaktionen. Jeg vil dog lige bede jer alle om at tjekke i dette nummer af Rosport, at Hus og bådklargøringen er d. 22. marts. For jeg laver aldrig fejl ;). Til de opmærksomme læsere, er der en ældre spændende artikel om Grækenlands varme af Cay. Som redaktør bliver jeg af og til overrasket over alt det, som sker i Skjold. Men at der ligefrem er endnu et gymnastikhold, der aktivt bliver ledet frivilligt af Skjolder medlemmer. Det tager jeg hatten af for, og det må da på forsiden. Forårsrohilsen fra redaktionen Anne-Mette DB2 SQL JCL Jan Thorslund IBM Mainframe Freelance Consultant and Project Manager janthorslund@yahoo.dk mobil: 40 60 74 03 I do IT 4 You 3 Cobol RAD/ EGL PL/1

Havnestyrmand Haas Brevkasse RoerRåd & SkjolderSvar Hvis man ikke har fået noget i lang tid, kan man godt gå hen og blive lidt rastløs, og man mærker en mærkelig uro i kroppen. For nogle har det indvirkning på humøret, mens andre siger de bliver tyk bag ørene, eller hvor de nu bliver tykke henne. Det er sådan rigtig mange skjoldere går rundt og har det lige nu, da det efterhånden er rigtig længe siden, at vi alle sammen har fået noget rigtig roning... Siden sidste brevkasse er der kommet et par mails fra to herrer, der med deres spørgsmål går lidt i rette med brevkasseredaktøren. Om det har noget at gøre med, at de herrer måske ikke har fået noget (roning) i lang tid, skal jeg lade være usagt, men lad det evt. tjene som en formildende omstændighed. Jeg kunne selvfølgelig have valgt at springe den slags spørgsmål over til fordel for alle de fan-mails og rosende tilkendegivelser jeg normalt ellers modtager i min brevkasse. Så for alle dem, der betragter Havnestyrmand Haas, som deres store ufejlbarlige ledestjerne, må jeg hermed afsløre, at undertegnede faktisk også kan fejle selvom man selvfølgelig har svært ved at tro det. Det er jeg da stor nok til at kunne indrømme. Hvis der skulle sidde nogle derude, som ikke vil kunne tåle at høre om dette, skal de bare springe denne brevkasse-udgave over og videre på næste sider, så er I advaret! Jeg vil jo nødigt have, at min fanskare får ar på sjælen. Lad os springe ud i det. Erik Sandager kommenterer/ spørger: Kære Havnestyrmand Haas! Da du nu læste, at det også kunne hedde et skillerum, burde du også have slået dette ord op, i stedet for at antage, at det var et rum i ordets bedste forstand. Et skillerum er en adskillende væg eller en mur. Eks. Rummet blev ved et skillerum delt i to (Kilde: Politikens store nye NU DANSK ordbog). Ja dansk er et svært sprog? Så lad os en gang for alle slå fast, at man ikke kan sidde i et skot, men i forrummet eller bagrummet. SVAR: Kære Erik Sand(ord-ekspert) ager! Mange tak for din mail! Hvad andet kan jeg sige end, at du desværre 4

har så evig ret! Jeg antog, at når der indgik et ord som rum i skillerum, var der tale om et sted, der kunne rumme noget, hvilket ikke er tilfældet. Vi må derfor give den oprindelige spørger Jacob Krusell fuld oprejsning og ret i, at et skot er lig med en skillevæg, som man naturligvis ikke kan sidde i. Jeg slipper dog for at gå i rette med Roklubben Skjolds højeste myndighed Formandinde Dorte, da hun i mellemtiden har abdiceret. Så kære Dorte! Jeg må desværre belære dig om, som vore to kloge- Åger Jacob og Erik med rette gør os opmærksom på, og som den gode hr Sandager ret præcist formulerer det: Lad os en gang for alle slå fast, at man IKKE kan sidde eller opbevare noget i et skot, men at det hedder i forrummet eller agterrummet. Og til Erik Sandager vil jeg sige, at jeg valgte lige at rette dit udtryk bagrum til agterrum, når vi nu alligevel er ude at gå i de små sko, for mig bekendt er alt bagerst i en (ro-)båd udtrykt ved det maritime ord agter. Så skulle det også være slået fast, men endnu engang tak for dit indspark i sagen! Den næste herre, der har sendt en mail ind til brevkassen er fra Skjolds gode Materiel-forvalter Keld Lybke. I første omgang var det ment som en generel mail til redaktionen og den lød således: Keld Lybke spørger: Jeg tror der er noget galt med jeres udsendelser af Rosport. Sidste gang fik jeg tilsendt 2 x Rosport og Lis fik på samme adresse 2 x Rosport tilsendt. Nok er bladet godt, men 4 stk. til samme familie er for meget. De overskydende har jeg delt ud til andre seniorer der ikke havde fået noget. Jeg har lige hørt at de andre seniorer taler om hvad der står i bladet denne gang, så der må være udsendt et nyt blad? Denne gang er det så altså min og Lis tur til ikke at få noget tilsendt!!!!!! Hvad sker der? Trækker I lod om hvem, der skal have og hvor mange? På redaktionens vegne fik han en forklaring på problemet, hvorpå spørgsmålet blev returneret i en ny og kortere udgave: Kære Havnestyrmand Haas! Skal man være med i en bestemt lodtrækning for at få Rosport??? - og hvis man er med i lodtrækningen, hvor mange eksemplarer kan man så vinde på en måned??? SVAR: Kære robåds-pedel-keld! Mange tak for dit humoristisk formulerede spørgsmål! Årsagen til, at Rosport ind imellem kommer lidt for sent er naturligvis, at vi i redaktionen manuelt sidder og trækker lod om, hvem vi synes fortjener at få tilsendt det sidste nummer af Rosport, hvilket godt kan tage lidt tid med over 300 medlemmer!!! Nej sådan foregår det desværre ikke! Den såkaldte lodtrækning finder helt og holdent sted i Skjolds computer i bestyrelseslokalet, når vi kører labels ud fra medlemskartoteket. Oprindeligt har det i lang tid kun været vor 5

næstformand Mikkel, der kunne printe labels ud fra medlemskartoket, men før jul fik vi i redaktionen også indblik i, hvordan det gøres. Hensigten var, at vi dermed kunne speede udsendelsesprocessen lidt op. Der har åbenbart i den forbindelse desværre været lidt indkøringsproblemer. Den lidt mere kedelige forklaring på problemet er, at printeren for et par numre siden gik i stå midt i det hele, da vi printede labels ud. Jeg mente ellers, at jeg havde taget de sider fra, der var kommet dobbelt ud, men det viste sig desværre ikke helt at være tilfældet. Det skulle dog helst ikke ske igen, og jeg har dobbelttjekket med Mikkel, at den labels-rapport vi kører fra medlemskartoteket er korrekt. Fremover skulle Rosport gerne komme ud til alle Skjolds medlemmer med bare et enkelt eksemplar til hver, men hvad postvæsenet derudover finder på, kan vi desværre ikke gardere os mod. Herfra skal der dog lyde et stort UNDSKYLD til dem der evt. har fået flere eksemplarer af den samme udgave af Rosport eller endnu værre slet ikke har fået noget. Samtidig en stor TAK til Keld Lybke, fordi han var behjælpelig overfor de seniorer, der som han skriver ikke havde fået noget så ved vi at han er mand for at hjælpe folk i den slags situationer Som en ekstra krølle på den sag har eks-formandinden Dorte faktisk også beriget os med en historie i den forbindelse. Hun skrev: Nogen gange hører man om, at nogen modtager et brev der egentlig blev sendt under 2. verdenskrig eller deromkring. Jeg kan ikke prale af en hel så lang leveringstid, men medmindre I har lavet gæk med mig, så modtog jeg altså den anden dag Rosport nr. 6 fra 2006...et par dage for sent må man sige. Den er først poststemplet den 16/2-09. Der er streg under kasserens mail adresse, hvorfor vides ikke. Hvad andet kan jeg sige end, at det kongelige danske postvæsens veje er uransagelige! Muligvis er redaktionen i Rosport ikke fejlfri, men vi er i så fald ikke de eneste vi er så at sige i samme (ro-)båd! Her til sidst ville jeg nu gerne have bekendtgjort endnu et bidrag til Skjolds Store Roklub- ReproduktionsPlan, men der er desværre ikke løbet nogen konkrete nye spillere på den bane. Under klubbens generalforsamling prøvede jeg at forhøre mig hos et skjolder-par i den såkaldte fødedygtige alder, om der mon snart var en kage i ovnen. Det var endnu ikke tilfældet, og jeg blev lovet, at jeg naturligvis ville være den første, der ville blive underrettet, hvis det skulle blive aktuelt. Samtidig blev jeg underligt nok kaldt for Skjolds største Sladdertaske, hvilket jeg står helt uforstående overfor. Jeg håber, at alle forstår, at min interesse udelukkende er i en større sags tjeneste nemlig at fremtidssikre Roklubben Skjolds beståen. Uden en 6

konstant tilgang af nye og også yngre medlemmer vil Skjold ganske enkelt ikke kunne eksistere. Så klø på kære medlemmer og husk at informere brevkassen, hvad enten det er før, under eller efter reproduktionsprocessen. Ja, mailadressen: styrmandhaas@roklubbenskjold.dk står fortsat til rådighed for alle Skjolds medlemmers spørgelyst også i disse tider, hvor det er rigtig lang tid siden I har fået noget (rigtig roning)! Vi ses snart på vandet igen! Spæde forårsroningshilsner fra: Havnestyrmand Haas Farvel og på gensyn! Kære skjoldere Jeg vil gerne sige tak for jeres opbakning gennem de sidste 4 år. Tak for hjælpen!! Jeg håber, at I vil fortsætte med opbakningen, og give Poul og bestyrelsen den hjælp som de måtte ønske. Rigtig god arbejdslyst til jer alle. I de kommende år er jeg nød til at bruge rigtigt meget tid på mit arbejdsliv, der bliver ikke meget tid til overs, men forhåbentlig får jeg tid til at komme forbi Skjold en gang i mellem. Vel roet og på gensyn! Den pensionerede formandinde Mange hilsner Dorte

8

Senior gymnastik Vinteren er ved at være ovre, dagene er blevet længere, sneen er smeltet, og nu skal vi den sidste måned træne vores muskler yderligere, inden vi skal på vandet. I de fem vintermåneder laver Lene gymnastik med seniorgruppen, og det er med sved på panden. Hver måned laver hun et nyt program, så det bliver aldrig ensformigt. I de foregående år har Birte kørt et gymnastikprogram. Flemming kører et styrketræningsprogram, hvor vi får opbygget og trænet vores muskler, samt han underviser i roteknik. Alt dette for at vi bedre kan klare os på vandet. Og at det er populært viser den store fremmøde hver tirsdag, da vi efterhånden dårligt kan være i lokalet. Der har ikke været skader eller fibersprængninger, kun den følelse af ømhed som gør, at man har det godt. De gode mennesker gør dette uge efter uge vinteren igennem, og det eneste de får for det er vores taknemmelighed. Så hermed en stor tak til Birte, Lene og Flemming Lis Lund Reel og påpasselig skal den maler være, der maler og tapetserer for Dem Malermester Knud Elniff Ring venligst på 38 89 72 19 Medlem af Danske Malermesteres Garantiordning 9

Generalforsamling 2009 Onsdag d. 25. februar, blev Skjolds årlige generalforsamling afholdt. Formand Dorte V.P. Sommer bød velkommen til generalforsamlingen. 1) Valg af dirigent Erik Sandager blev valgt som dirigent, og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Topper protesterede over, at han ikke havde modtaget dagsorden, hvilket dog var et enkeltstående tilfælde. 2) Formandens beretning i det forløbne år Som det første mindedes Hans Jørgen Mengel og Erling Sandberg. Dorte aflagde herefter beretning. På verdensplan er Skjold repræsenteret med et medlem i Singapore (Svend Larsen) ligesom Lisa Rasmussen har roet i Argentina i 2008. Skjolds hall blevet renoveret og vi har fået nyt indgangsparti, sponsoreret af Skjolderlauget, Skjolds grund fungerer i denne og den kommende vinter som byggeplads for en større havnerenovering. Der har ikke været afholdt medlemsmøde i 2008. Det er rykket til en senere dato i foråret, bl.a. for at øge fremmødet. Dorte redegjorde for medlemstallet. Materialeudvalget har afholdt 5 arbejdssøndage, som har været godt besøgt - i særdeleshed af flittige seniorroere. Alle 2erne er slebet og lakeret. Slæbestedet er repareret. Særimner brækkede stævnen, men er blevet repareret. De mange nye både, Skjold er blevet beriget med i 2009, har medført, at Majami er blevet lagt udenfor både hallen under et dertil opført telt-dække. Husudvalget har stået for den løbende vedligeholdelse af Skjolds hus. Nivåudvalget har meddelt at, Nivåhuset har været velbesøgt. I foråret blev der færdiggjort en ny terrasse, og udvendigt er huset blevet malet, hækken er klippet og haveindgangsdøren er skiftet. Husk i øvrigt, at der er standerhejsning i Nivå den 2/5-09. 10

Nivåhusets nabo har trods vores indsigelser fået sin byggetilladelse.. Kajakudvalget har solgt vores kapronings-4er-kajak, og har indkøbt 5 nye almindelige 1 er kajakker. Desuden er der købt et kajakergometer. En stor tak til kajakchef Hans for den store indsats, med at samle penge ind til det. Af andre aktiviteter kan nævnes deltagelse i det ugentlige kajak-tirsdagsløb, Rene Geertsen opnåede en flot sølvmedalje ved Fyn Rundt, og der var også deltagelse fra Skjold i en kajakkonkurrence i Sverige. Outriggerudvalget melder også om stor aktivitet: Pinsecup i Fredensborg, Københavns Regatta, Sorø Regatta, FISA Master VM i Litauen og DM i Maribo. I maj og juni afholdtes et internt outrigger-kursus i klubben med blandet succes, men tiltaget var meget velkomment. Der har endvidere været deltagelse i Vinter 8GP, SM, DM og EM i ergometer. Roudvalget rapporterede, at der er roet 71.345 km i den forgangne sæson. De mest populære/anvendte både er Hveen, Frigg, Særimner. Der har været arrangeret flg. langture: Den årlige Kr. Himmelfartstur til Struckmannsparken med forlængelse til Helsingør, langtur i det Sydfynske Øhav, Bornholm Rundt, Ry (Silkeborgsøerne) og Karlebomaraton. Der har været Skjolddeltagelse i Sved-på-panden- Roning og slutteligt gennemført klubkaproning - uden skader. Seniorudvalget fortæller, at seniorgruppen har besøgt og har haft besøg af forskellige roklubber. Der har bl.a. været arrangeret langtur til Sønderborg med 20 deltagere. I vintermånederne er der senior-gymnastik og mulighed for at deltage i de faste arbejdstorsdage. Instruktionsudvalget melder om 39 killingers deltagelse i inrigger instruktion, 19 på kajak-kursus, 9 er uddannet havnestyrmænd, 5 nye instruktører og 5 langtursstyrmænd Derudover er der afholdt 2 kurser for DFfR (I 2009 skal der afholdes 4 kurser for DFfR) Festudvalget med Malene Riise som ny formand har endnu en gang stået for de traditionsrige fester i Skjold: Standerhejsning, sommerfest, killingedåb og standerstrygning. Den ene flottere og mere imponerende end den anden! Vinteraktivitetsudvalget tilbød som vanligt en bred vifte af aktiviteter: Gymnastik, pilates, svømning, ergometertræning og som noget nyt: Linedance og hockey. Vor naboklub Kvik har i en periode svømmet med i vores bassintid. Det skal nu evalueres, om den ordning skal fortsættes. PR-udvalget har stået for at arrangere åbent hus, intro-aften, div. plakatopslag, mailkampagne og en meget succesfuld ergometer-happening i et butikscenter. 12

IT-udvalget melder, at roprotokollen ikke har det så godt og derfor nok snart skal udskiftes. Rosport-udvalget beretter, at Dorte forlod redaktionen og hun blev afløst af Anne-Mette. 6 numre er udkommet men desværre ikke altid til tiden. Rosports redaktion er fortsat et 3-kløver:1)Brian med det letbenede stof som brevkassen, 2)Jettie med det høje lixtal og 3) Anne-Mette som samleren og den person, der sætter bladet op. Keld Lybke fulgte op på sidste års gennemgang af Nordhavnsprojekterne. Det mest interessante projekt for Skjolds vedkommende er planerne om en ny Nordhavnsvej. Det er endnu uafklaret, om der vælges den borede tunnel, da den løsning koster 2,5 mia. kr. Dette projekt følger Keld nøje med i på roklubbens vegne. Dorte sluttede sin beretning med at takke alle aktive medlemmer for deres store indsats. Efter indstilling fra bestyrelsen blev Mogens Andersen under stående bifald af generalforsamlingen valgt som æresmedlem i Skjold. Blik-Jan bad om ordet i den forbindelse: På laugets vegne så han tilbage til Mogens mangeårige medlemskab og overrakte ham en hel flaske snaps så han kunne give en lille en til næste tirsdags-møde med seniorerne. Topper bad om at få Rosport lagt som pdf-udgave på hjemmesiden, hvilket Brian Haas bekræftede ville ske fremover. Beretningen blev vedtaget uden yderligere kommentarer. 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab Bent Hall gennemgik regnskabet og kommenterede de poster med de største afvigelser i forhold til året før. Kommentarer til regnskab: Blik-Jan spurgte, hvor stor søgning, der er til vinteraktiviterne. Der blev henvist til vinterudvalgsformanden Petra Larsen (der ikke var til stede). Rasmus Sommer svarede at svømning og pilates var de mest besøgte vinteraktiviteter. Han gjorde samtidig opmærksom på, at hokey-hallen er stillet gratis til rådighed. Steen Rasmussen kommenterede at der var brugt kr. 36.000 til ekstern uddannelse, men den reelle udgift var kr 15.000 pga. refusion fra kommunen. Han spurgte, hvor dette fremgik af budgettet? Samtidig ønskede han oplyst hvor stor en andel af huslejen, som Kbhs kommune dækkede? Bent forklarede, at det er et kompliceret regnestykke og Rasmus supplerede, at tilskuddet bl.a. var 12

afhængig af antallet af unge deltagere under 20 år, som vi desværre ikke har så mange af i Skjold (endnu!). Regnskabet blev derpå vedtaget. 4) Forelæggelse af budget for indeværende regnskabsår Der forventes en lidt større kontingentindtægt pga. den varslede kontingentstigning. Udgifterne er justeret i takt med den generelle prisudvikling dog forventes fortsat en øget huslejebetaling (som delvist dækkes af kommunalt tilskud). Omkostninger til vedligeholdelse af klubhus og Nivå-hus forventes at falde. Der forventes lidt flere udgifter til bådvedligeholdelse. Der arbejdes på en på en ny ordning mht. til guld/sølvårer, så denne udgift kan reduceres. Pia Norén spurgte, hvad de 5.000 kr til kajakroning blev brugt til. Bent svarede, at de primært gik til startpenge ifm. konkurrencer. Erik Sandager undrede sig over, at omkostningerne Afholdelse af DFfR-kurser var vurderet til at falde på trods af en forøgelse af antallet af DFfR kurser.. Bent medgav, at budgettet bør justeres på dette punkt. Budgettet blev derpå vedtaget. 5) Kontingentfastsættelse for indeværende år Kontingentet er blevet reguleret ift. forbrugerprisindekset (som vedtaget ved sidste års generalforsamling), hvilket har givet en stigning på 5 kr. pr. måned. Topper ville vide, om kontingentet ville falde, hvis indekset gik ned. Bent svarede, at det vil der blive taget stilling til, hvis det bliver aktuelt. Ole Rasmus Pedersen spurgte, om man i Skjold havde overvejet at indføre livstidsmedlemskab. I enkelte andre roklubber gives livstidsmedlemskab mod betaling af 4-5 års kontingent på én gang. Denne idé vil bestyrelsen overveje. 6) Forslag til lovændringer Bestyrelsen foreslår nye vedtægter se vedlagte bilag Poul Jensen fremlagde hovedlinierne i de nye vedtægter, som var vedlagt indkaldelsen til generalforsamlingen. Først og fremmest var det på tide at få renset ud og opdateret Skjolds vedtægter og få moderniseret sprog/ vendinger dog stadig under hensyntagen til Skjolds historie og traditioner. Det var foretaget bl.a. med hjælp fra jurister. De nye tiltag ønskes vedtaget for at øge gennemskueligheden. 13

Eksempler på konkrete ændringer var: at fondsregnskabet/budgettet ikke længere skal fremlægges på generalforsamlingen. Bestemmelsen om mulighed for at få reduceret kontingent efter 10 år udgår Formandskabs-ledelsesform overgår til bestyrelsesledelse i stedet Passivt medlemskab er blevet defineret og rettighederne for de passive medlemmer specificeret. Erik Loving spurgte, om der i ændrings-processen havde været punkter, der havde givet anledning til mere debat end andre. Poul svarede, at noget af det mest debatterede var f.eks. kontigentfastsættelsen og de nye regler for Skjolds fond. Steen Rasmussen spurgte om, hvilke aktiviteter, der vil der blive færre af ved at beholde ordningen, jf begrundelsen for fjernelse af bestemmelsen om nedtrappet kontingent? Poul Jensen svarede, at man i bestyrelsen vurderede, at kontingentnedtrapningen samlet set betyder færre penge i klubkassen, med indvirkning på aktivitetsniveauet i klubben til følge. Elin spurgte, hvorfor der ikke stod nævnt noget om kajak-afdelingen i vedtægterne. Der blev svaret, at robåde heller ikke er direkte nævnt, og at vedtægterne gælder for begge grupper. Topper mente, at formålsbestemmelsen var for knudret og savnede ligeledes kajakdelen nævnt. Steen Rasmussen frarådede at bruge ordet kajak i vedtægterne, da det kan være problematisk. Han henviste bl.a. til dårlige erfaringer fra andre roklubber Carsten Bornhøft spurgte til, hvad den ændrede ledelsesform betød. Poul svarede, at bestyrelsesledelse nu har vundet indpas og at formandskabsledelse ikke er et reelt alternativ længere. I praksis betyder ændringen således ikke så meget, bortset fra at vedtægternes ledelsesform nu stemmer fuldt overens med virkeligheden Jørgen Elkjær savnede en fleksibel ordning for folk, der kun kommer forbi en sjælden gang i mellem for at ro, og som samtidig er medlem i anden roklub. Steen Rasmussen svarede, at fordelen ved roklubmedlemskab netop er, at man altid kan komme og ro gratis med, så længe man er medlem i en anden klub, så længe der er tale om en enkelt eller sjælden gang i mellem. Ole Rasmus Pedersen oplyste, at man i Silkeborg Roklub har en klippekortsordning, der giver passive medlemmer ret til at ro 10 gange. Samme regel findes i Vejle, tilføjede 14

Arne Lund, og ved den 11.rotur udløser det fuld kontingentbetaling. Erik Sandager mente, at en lignende ordning i Skjold kunne betyde for mange passive medlemmer. Erik Sandager mente at bestemmelsen om minimumsdistancer er overflødig, da disse allerede er fastsat af DFfR og Kano- og kajakforbundet. Rasmus forklarede, at DFfRs specificerede svømmedistancer kun gælder ved langture. Mikkel Schneekloth supplerede med, at Skjold ønsker at fastholde de indskærpede svømmeregler (bl.a. med fremvisning af svømmebeviser hvert 2. år) for alles fælles sikkerhed. Erik Sandager mente, at der burde 2 generalforsamlinger til for at ophæve klubben. Henning Steensig mente, at vedtægtsforslaget udgjorde en tilstrækkelig sikkerhed ved krav om enstemmighed. Bestyrelsen tog alle bemærkningerne til efterretning og vil drøfte disse i det kommende år. Forslaget til nye vedtægter blev enstemmigt vedtaget. 7) Valg af Roklubben Skjolds bestyrelse Formand Dorte V.P. Sommer modtog ikke genvalg, og Poul Jensen blev foreslået som formandskandidat. Poul motiverede sit kandidatur og blev efterfølgende valgt som ny formand. Den resterende bestyrelse blev genvalgt. Jan anbefalede Martin Hansen og Michael Sommer som yderligere bestyrelsesmedlemmer. Martin og Michael indvilgede heri og blev begge valgt. 8) Valgt af Roklubben Skjolds revisorer Finn Rosenlund blev genvalgt. Da Inge Petersen ikke genopstillede, blev Erik Sandager foreslået af bestyrelsen og blev valgt. 9) Fondsbestyrelsens beretning Andreas Wetche forklarede, at fonden arbejdede sig henimod Skjolds 125 års jubilæum i 2012 herunder anskaffelse af en ny båd i den anledning. Bestyrelsen opfordres til at tage stilling allerede i år til, hvilken type båd der skal bygges ifm. jubilæet. Andreas understregede endvidere, at indtægter fra salg af både altid tidligere er tilbageført til fonden til brug for nyanskaffelser. Han opfordrede til en fortsættelse af den praksis, som var blevet brudt i det forgangne år. 15

Rasmus Sommer oplyste, at indtægterne var blevet brugt til indkøb af nye både/kajakker, men at der var tale om et enkeltstående tilfælde, og at der derfor ikke var tale om nogen generel ændring af praksis. Cay Berg opfordrede til, at købet blev brugt til en glasfiberbåd frem for en træbåd med henvisning til disses popularitet.. Ole Rasmus Pedersen argumenterede mod det, idet glasfiberbåde ikke er konkurrencebåde. Træbåde er stadig de mest velegnede konkurrencebåde. Poul lovede at tage alle bemærkninger med i overvejelserne om anskaffelse af en ny båd. Topper spurgte, om den generelle økonomiske krise har haft indvirkning på fondens formueforhold? Andreas oplyste, at fondsregnskabet er baseret på kurserne pr. 1/7 2008, hvor finanskrisen ikke så helt så dårligt ud. Hovedformuen er placeret primært i stående lån med fast forrentning. 20 % af formuen står i Danske Bankaktier, som beklageligvis har været ramt af et drastisk kursfald. Det forventes, at denne aktie retter sig igen. 10) Valg af fondsbestyrelse Martin Hansen genopstillede ikke. Jørgen Elkjær blev valgt i stedet. Erik Sandager efterlyste information om, hvem der har hvilke poster i fonden. Der var eksempelvis ikke udnævnt nogen kasserer. Andreas svarede, at det ikke er nødvendigt, da transaktionerne er så få, som tilfældet er. Den praktiske udførelse af kassererhvervet udføres af Andreas bogholder. 11) Valg af fondens revisorer Som revisorer for fonden blev valgt Erik Sandager og Finn Rosenlund. 12) Eventuelt Dorte Sommer informerede om at DFfRs Københavns kreds havde mange bestyrelsesposter ledig til besættelse ved deres kommende generalforsamling den 28/2.. Lilan savnede generelle regler for vinterroningstilladelse for kajakroere Kajakchef Hans ville gerne fremover arbejde for mere klare retningslinier indenfor dette område. Pia Norén efterlyste information om det nyindkøbte kajakergometer. Rikke Wilsøe savnede en bedre styring af måneskinsture, Nivåture og lign. Rasmus Sommer svarede, at han ville gøre det bedre i den kommende sæson. Carsten Bornhøft opfordrede til, at alle arrangementer havde en ansvarlig frivillig, der stod for at indkalde og koordinere turen. 16

Pia Norén savnede information om de nye EPP-pas til kajakker. Hans P. Hansen var ikke klar over den praktiske udformning, men skulle hun bruge et EPP-pas var hun velkommen til at kontakte ham. Blik-Jan talte til både klubbens afgående og tiltrædende formand. Poul takkede ligeledes Dorte for hendes store arbejde og store tålmodighed i bestyrelsesarbejdet. Generalforsamlingen blev afsluttet med bl.a. en påmindelse om, at der afholdes ekstraordinær generalforsamling den 11/3 kl. 19:00. referant Brian Haas Det var vildt Vildt fedt, vildt dybt, vildt vejr og bare vildt. Sådan er nogle af mine oplevelser fra gør det selv turen til Peloponnes i Grækenland i september. Jeg har ofte lyttet med stor interesse, når andre roer fra klubben har fortalt om spændende ture i udlandet og rundt om i Danmark. I år fik jeg så selv mulighed for at komme med på en uges tur til de græske farvande. Planlægningen gik i gang i løbet af foråret med reservering af 2 inriggere gennem DFfR, bestilling af fly og hotel og orientering om de lokale roforhold. Forventningsfuld var jeg selvfølgelig, da vi stod ud af flyet i Athen til 30 graders varme og en taxitur fra Athen til Tole, tjuh hej med 180 km/timen! I Tole blev vi mødt af hjælpsomme Søren Uldall fra DFfR, der kunne fortælle om nogle af de mange romuligheder og vi fik overdraget ansvaret for vores både. Vildt fedt var det at ro af sted næste morgen. Blik stille vand og sol fra en skyfri himmel og flere store farverige vandmænd i det dybblå

hav. Og sammen med 2 andre ligeså forventningsfulde roer i båden, kan det jo ikke blive meget bedre. Og dog, moder natur viste sig fra en af sine bedste sider: Pludselig var der flere delfiner, som syntes vi skulle se deres leg, op og ned af vandet med deres karakteristiske måde at boltre sig på. Senere på dagen så nogle af os en stor havskildpadde. Den svømmede lystigt rundt og spiste resterne fra rensningen af en fiskers garn. Nu er jeg ikke særlig vild med dybt vand. Det var derfor lidt vildt pludselig at få at vide, at der nu er over 80 meter ned til havets bund! Selvom man sikkert kan drukne i et badekar, så virker de 80 meter noget mere skræmmende. Og når nogle af de andre syntes, at de bestemt måtte have en svømmetur fra båden, må jeg blankt tilstå, at det passede mig ganske fint blot at blive tilbage i båden. vigtigt at være i god form og have en god position roerfaring. En af de sidste dage gik turen til Nafplion. Vi kunne dog ikke ro tilbage, da der var alt for kraftige bølger. Så bådene blev lagt på land. Dagen efter skulle vi have bådene retur til Tole, da de skulle sættes på trailer og køres retur til Danmark. Vådt var det, rigtig vådt, regnen styrtede ned og alle mand lignede vist druknede mus. Vildt fedt var det efter roturene. Nu var der tid til en Mythos på den solfyldte balkon og hygge på de græske taverner om aftenen. Græsk salat, tzatziki, fyldte vinblade, musaka og retsina vin, og hygge med de andre. En rigtig vild tur! Prøv det selv du vil ikke fortryde det. Cay Berg Nielsen Vejret på de kanter kan nu også blive voldsomt. En morgen begav vi os friske af sted fra Porto Kheli for at nå rundt om Spetses. Turen rundt om øen var omkring de 30 kilometer, men da vi kom fri af bugten blev bølgerne større og større. Vi indså hurtigt, at det ikke var forsvarligt at skifte plads. Det var selvfølgelig godt for mig som styrmand, men det blev rigtigt rigtigt hårdt for de 2 roer, som bravt måtte kæmpe med at ro indtil vi kom i læ. Vi ville nok gerne have været foruden denne oplevelse, men det er samtidigt en vigtig påmindelse om, at det er 18

Regnvejrs logik! Mogens Hedegaard vil gerne have et matematisk bud på, hvordan man bliver mindst muligt våd under et regnskyl: Siden nogen matematikforelæsninger på (dengang) DTH ved jeg, at man bliver mindst våd i regnvejr (ensartet, lodret), hvis man står helt stille. Men hvis man skal bevæge sig fra A til B, hvilken hastighed skal man så bevæge sig med for at blive mindst våd? Svaret kommer fra Vagn Lundsgaard Hansen, der er professor på Institut for Matematik, DTU: Alle har sikkert gjort følgende simple iagttagelse: Jo kortere tid man opholder sig i en regnbyge, jo mindre våd bliver man. Men hvad vil det i øvrigt sige, at blive våd? Lad os for simpelheds skyld sige, at det drejer sig om, hvor stor en mængde vand, man bliver ramt af, og at vi vil måle graden af vådhed alene ved denne mængde vand. Nu tænker vi os, at vi sådan lige pludselig befinder os i en lodret regnbyge midt på en kolossal bar mark i et punkt A. I det fjerne skimter vi et læskur B. Hvad skal vi gøre? Bliver vi bare stående helt stille, høvler vandet lodret ned i hovedet på os, og vi bliver ramt af en mængde vand, der er en fast konstant gange den tid, vi står i regnbygen. 19 Hvis vi bevæger os i regnbygen i det samme stykke tid, får vi stadig den samme mængde vand i hovedet lodret oven fra. Men medens vi bevæger os i regnbygen, fejer forsiden af vores krop et volumen ud i regnbygen (med en fast vandprocent), og forsiden af vores krop rammes derfor af en vandmængde, som er en fast konstant gange den tilbagelagte vejlængde. Om man skal vælge at løbe i læ, eller om man skal blive stående, afhænger nu af om regnbygen varer længere tid end det tager at løbe i læ. Og det skal nok tage noget længere tid, siden der skal kompenseres for vandet, der rammer en på løbeturen. Men hvis man vælger at løbe i læ, er det bare med at løbe så hurtigt som muligt. Under generelle forhold som fx, at der ikke er for langt hen til læskuret, og at det tegner til en regnbyge af nogen varighed, vil jeg dog gå frem efter følgende tommelfingerregel: Man bliver ramt af mindst muligt vand (altså man bliver mindst våd) ved at spurte så hurtigt man kan fra punktet A på den bare mark til læskuret B. Og dette svarer til erfaringen, når man lige smutter i læ for regnen. Jettie

Kommende marathon roere! INTERESSERET i at prøve kræfter med Karlebo Marathon i 2009? Målet er at gennemføre Karlebo Marathon uden at være totalt ødelagte bagefter Det kræver noget struktureret træning, hvor man møder op hver gang og gør en seriøs indsats, både med teknik træning, kondi træning og styrke træning, også på de dage det er dårligt vejr! Interesseret? Det kunne være flot hvis Skjold stillede med flere hold! Så henvend dig til: Tommy mobil 40 46 12 96 Lone mobil 40 46 12 94 Per mobil 41 90 08 47 (Vi er alle 3 til stede ved standerhejsningen den 29/3) Tommy, Lone og Per Skjolds fødselarer Jens Grønkjær Sjølander Pihl 7/3 30 år Dennis Arvidsen 9/3 30 år Lise Alsbirk 23/3 50 år Marie Holm Hansen 7/4 30 år Finn Rosenlund 22/4 70 år Mads Peter Steenstrup 7/5 30 år Steen Bodholdt 9/5 60 år Bibianne Wøldike Basse 11/5 60 år 20