Undervisningssted: Hospice Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hospice er et kommunalt hospice, der er et tilbud til uhelbredeligt syge borgere i Kommune, der er terminalerklæret. Hospice er beliggende på Områdecenter Lindevænget, som hører under Kommune. Hospice ligger i Område Syd, som er ledet af en områdeleder og et antal centerledere og distriktsledere, en ernæringsleder, en trænings- og aktivitetsleder og en sygeplejeleder. Hospice refererer til sygeplejelederen og i den daglige planlægning er koordinatoren på Hospice den ansvarlige. Kommune har ca. 95.000 indbyggere. Af de 95.000 bliver ca. 7.000 serviceret af ældreområdet fordelt på borgere, der får hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er døgnpleje dvs. 24 timers service, hvilket betyder, at der kan kaldes hjælp døgnet rundt. Organisatorisk er ældreområdet en sektion under Sundhed og ældre. I spidsen for Sundhed og ældre står en direktør og en ældrechef. Ældreområdet i Kommune er opdelt i 3 områder, Syd, Vest og Nord med flere centre i hvert område. Syd: Kristrup-Assentoft Vorup Lindevænget-Dragonparken Vest: Kollektivhuset Kildevang Borupvænget Nord: Spentrup-Møllevang Åbakken Bakkegården-Rosenvænget Hvert af kommunens 3 områder har en ledelse bestående af en områdeleder, et antal distriktsledere og centerledere, en aktivitets- og træningsleder, en sygeplejeleder og en ernæringsleder. Kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Ældreområdet arbejder efter politisk vedtagne love og de lokalt politisk fastlagte mål og rammer. Kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Læs mere på Kommunes hjemmeside. http://www.randers.dk/frontend.aspx?id=1904 Side 1 af 11
Undervisningssted: Hospice Kommune Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalet på hospice består af: en koordinator, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, en socialog sundhedshjælper, præst, ergo- og fysioterapeut og musikterapeut. Med afsæt i en tværfaglig tilgang er det intentionen at udføre lindrende pleje og behandling palliation på et højt fagligt niveau. Sygeplejen tilstræbes at være tilrettelagt som kontaktsygepleje, hvor faglige diskussioner og refleksioner prioriteres højt. Det lægefaglige ansvar varetages af borgernes egen praktiserende læge, ligesom en del af borgerne er tilknyttet det palliative team på Regionshospitalet. Ved behov for psykologhjælp benyttes privat praktiserende psykolog eller psykolog fra Kræftens Bekæmpelse. Ligeledes benytter vi socialrådgiver fra Kræftens Bekæmpelse og Kommune. Personalet på hospice samarbejder med en række andre faggrupper, således at der ydes en tværfaglig og individuel pleje og behandling: Praktiserende læge Palliative team Stamafdeling på sygehus Forløbskoordinator v. Kommune Frivillige Hospice har tilknyttet et korps af frivillige, som varetager forskellige opgaver. Dette styres af en frivillig-koordinator. Patientkategorier/borgerkategorier På Hospice modtager vi borgere, som er uhelbredeligt syge. Vi tilbyder lindrende behandling og omsorg for borgeren og pårørende. Borgeren skal være terminalerklæret og have et ønske om at komme på hospice. Borgere, som bliver indskrevet på Hospice, har bl.a. følgende diagnoser: Cancer KOL ALS Hjertesygdomme Parkinson Nyresygdomme Hovedparten af de indskrevne har cancersygdomme. Borgerne tilbydes ophold på rekreation eller til livets afslutning. Side 2 af 11
Undervisningssted: Hospice Kommune Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale sygeplejefaglige problemstillinger på Hospice er: Symptomlindring Psykosociale og eksistentielle problemstillinger Livskvalitet i den sidste tid Palliativ sygepleje Støtte, vejledning og omsorg til de pårørende Andre væsentlige elementer i sygeplejen er sondeernæring, parenteral ernæring, sårpleje, tracheastomipleje og stomipleje samt omsorg for de pårørende. Der tilstræbes i sygeplejen et højt informations- og dokumentationsniveau, hvilket blandt andet forudsætter en præcis identifikation af patientens problemer samt beskrivelse af mål for sygeplejen. Borgerne henvises af sygehuset, egen læge eller hjemmeplejen. Henvisningen vurderes af personalet på hospice, og indskrivning aftales. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at du: Indsamler og analyserer data Identificerer sygeplejebehov og handler herpå, herunder behersker centrale instrumentelle sygeplejehandlinger og medicingivning Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Samarbejder med patient/pårørende Kommunikerer med patienten og de pårørende Formidler relevant information, vejledning og undervisning til patienten og de pårørende Dokumentation Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i komplekse patientsituationer Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere Argumenterer for sygeplejehandlinger i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du: Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Side 3 af 11
Undervisningssted: Hospice Kommune Prioriterer og koordinerer sammenhængende patientforløb Planlægger, tilrettelægger og medvirker ved diagnostiske undersøgelser og behandlinger Medvirker til et åbent og udviklende miljø i afdelingen Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer, at du: Identificerer og reflekterer over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Medvirker ved implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Typiske patientforløb/borgerforløb I borgerforløb kommer du til at deltage i konkrete praktiske sygeplejehandlinger i forhold til en borger med konkrete behov i samarbejde med en sygeplejerske. Indsatsen er helhedspræget og bygger på et humanistisk grundsyn, hvor menneskets fysiske, psykisk, sociale og åndelige/eksistentielle dimensioner er genstand for opmærksomhed og indsats. I formålet er udtrykt værdier, som alle ansatte skal handle ud fra: omsorg, åbenhed, betingelsesløs accept, bekræftelse af den syges værdi som menneske, individuelle ønsker og behov, et nært samarbejde med den syge og dennes pårørende. De borgerforløb, du skal arbejde med, handler om: At være i et sygdomsforløb At være uhelbredeligt syg At være pårørende At være døende Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af patienten/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter Refleksionsmetoder: Patientforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen Modul 11, bilag 2) Anvendelse af eportfolio Udføre og reflektere over instrumentelle handlinger, metoder eller standarder Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Side 4 af 11
Undervisningssted: Hospice Kommune Forsknings- og udviklingsmetoder: Kvalitetsudvikling herunder relevante retningslinjer Deltagelse i aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet/området Anvende og udvikle metoder til patientsikkerhed Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal ved pleje og behandling kunne anvende hospices instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de borgerforløb, som du er involveret i, og som er grundlaget for den stadige udvikling på Hospice. Forsknings- og udviklingsmetoder: Kvalitetsudvikling herunder relevante retningslinjer Deltagelse i aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter på Hospice / Kommune Anvende metoder til patientsikkerhed Dokumentation i den elektroniske omsorgsjournal og en kontinuerlig udvikling af den. EORTC screenings-skema Scoringsinstrumenter Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud Studerende på Hospice følges altid med en erfaren sygeplejerske (daglig vejleder), og det aftales i hver situation, hvor den daglige vejleder opholder sig i forhold til patient/borger og sygeplejestuderende. Alle sygeplejehandlinger og interventioner planlægges og evalueres med en erfaren sygeplejerske. På Hospice er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. Derudover har afsnittet daglige vejledere, som varetager den daglige praksisnære vejledning af den studerende i patient-/borgersituationer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet eportfolio anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Den studerende vil i sit forløb få vejledning af både den kliniske vejleder og af daglige vejledere. Det vil være vejledning som relaterer sig til patient-/borgersituationerne Side 5 af 11
Undervisningssted: Hospice Kommune Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patient-/borgersituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patient-/borgersituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen Modul 11 og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modulbeskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie tid i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af Hospice Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i eportfolio til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i eportfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Side 6 af 11
Undervisningssted: Hospice Kommune Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder. Dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 1/6 diplomuddannelse. Den kliniske vejleder har desuden bred klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitets-udvikling af den kliniske undervisning. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på 30 50 sider pr. ECTS-point svarende til 450 750 sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger 90-150 sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i eportfolio Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Modul 11 Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver 360-600 sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på Modul 11 og en del er specifikt for det enkelte afsnit Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Side 7 af 11
Undervisningssted: Hospice Kommune Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan. Derudover betyder det, at den studerende i gennemsnit skal være til stede i klinisk praksis 30 timer ugentligt Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i eportfolio udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Dette betyder, at de opstillede kriterier er opfyldt (se bilag 2) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen Modul 11, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Dette betyder, at den studerende skal anvende eportfolio i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve: Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen Modul 11, bilag 1). Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Udarbejdet af: Hospice, august 2012 Klinisk vejleder Lene Børglum og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Bente Juulsgaard Godkendt af uddannelsesleder ved Dato: 30.01.2013 Uddannelsesinstitutionens godkendelse: Side 8 af 11
Undervisningssted: Hospice Kommune Bilag 1 Pensum/litteratur Bell, R.F. & Sjøgren, P. 2007, "Non-opioide og adjuvante analgetika" in Palliasjon: nordisk lærebog, ed. S. Kaasa, 2nd edn, Gyldendal Akademisk, Oslo, pp. 375-394. Birkler, J. 2011, "Etiske dilemmaer i mødet md den døendeved livets afslutning: om palliativ omsorg, pleje og behandling" in Ved livets afslutning: om palliativ omsorg, pleje og behandling, ed. R. Birkelund, Aarhus Universitetsforlag, Århus, pp. 172-189. Brandt, B. 2001, "Ernæring og væske" in Sygeplejen i den palliative indsats, eds. L. Due Madsen & K. Halskov Madsen, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 117-133. Dalgaard, K.M. 2001, Pårørende i den palliative indsats - synlige deltagere med egne behov: forskningsprojekt, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp. 43-53. Ensig, G. 2001, "Velvære" in Sygeplejen i den palliative indsats, eds. L. Due Madsen & K. Halskov Madsen, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 153-167. Falk, B. 2010, At være der hvor du er: opmærksomhed, grænser og kontakt i den hjælpende samtale, 3rd edn, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. pp. 9-81. Fuhlendorff, B. 2008, "Kundskaber i samspillet med patienten med hjernetumor", Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medicin, vol. 2, pp. 13-18. Guldin, M. 2010, "De store teoriers fald: træk af sorgteori gennem tiden", Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund,, no. 12, pp. 155-173. Guldin, M. 2007, "Sorg-reaktioner: ny forståelse og behandling", Klinisk sygepleje, vol. 21, no. 2, pp. 45-50. Henriksen, H., Gamborg, H. & Leikersfeldt, G. 2003, "Kortikosteroider i palliation af præterminale og terminale cancerpatienter: evidens eller empiri?", Ugeskrift for læger, vol. 165, no. 41, pp. 3913-3917. Jensen, B. 2001, "Velvære" in Sygeplejen i den palliative indsats, eds. L. Due Madsen & K. Halskov Madsen, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 67-82. Klepstad, P. & Kaasa, S. 2007, "Opioider" in Palliasjon: nordisk lærebog, ed. S. Kaasa, 2nd edn, Gyldendal Akademisk, Oslo, pp. 361-374. Kopp, K. 2011, "Hospicetanken" in Ved livets afslutning: om palliativ omsorg, pleje og behandling, ed. R. Birkelund, Aarhus Universitetsforlag, Århus, pp. 42-60. Loge, J.H., Hjermstad, M.J. & Kaasa, t. 2007, "Delirium" in Palliasjon: nordisk lærebog, ed. S. Kaasa, 2nd edn, Gyldendal Akademisk, Oslo, pp. 547-556. Side 9 af 11
Undervisningssted: Hospice Kommune Madsen, K.H. 2001, "Den palliative indsats over for uhelbredeligt syge og døende" in Sygeplejen i den palliative indsats, eds. L. Due Madsen & K. Halskov Madsen, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 15-22. Nielsen, R. 2010, Eutanasi-set med en hospicesygeplejerskes briller. Available: http://www2.dsr.dk/msite/text.asp?id=45&textid=14484. Nordestgaard Mathiesen, H. 2011, "Samtalegrupper for børn, som har mistet en forælder", Sygeplejersken, vol. 111, no. 12, pp. 58-62. Region Midtjylland 2011,, Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats. Lommehåndbog. Available: http://www.rm.dk/files/sundhed/sundhedsstaben/regionalt%20sundhedssamarbejde/samarbejde%20me D%20KOMMUNERNE/Den%20generelle%20aftale/Aftaler%20vedr%20udvalgte%20patientgrupper/Palliation/ Sundhedsfaglig%20aftale%20-%20endelig%20version.pdf pp. 7-73. Simmelsgaard, L. 2001, "Dyspnø" in Sygeplejen i den palliative indsats, eds. L. Due Madsen & K. Halskov Madsen, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 135-152. Thoms, M. & Faurskov, A. 2001, "Træthed" in Sygeplejen i den palliative indsats, eds. L. Due Madsen & K. Halskov Madsen, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 99-107. Thomsen, D.K. 2004, "Fortællinger om kræft-temaer om identitet, mening og dødenkræftens psykologi: psykologiske og sociale aspekter ved kræft" in Kræftens psykologi: psykologiske og sociale aspekter ved kræft, eds. M. Mehlsen & B. Zachariae, Hans Reitzel, Kbh, pp. 95-111. Side 10 af 11
Undervisningssted: Hospice Kommune Bilag 2 Klinisk studiemetode: Fastlagt studieaktivitet rettet mod udvalgt klinisk metode Definition og rammer Den fastlagte studieaktivitet skal med udgangspunkt i modulets læringsudbytte afspejle den studerendes kendskab til kliniske metoder i praksis. Den studerende skal arbejde med refleksion over en instrumentel sygeplejehandling for at understøtte læring i udøvelse af praktiske færdigheder i sygepleje. Den studerende skal kunne arbejde problemløsende og målrettet i forhold til den komplekse sygepleje i samarbejde med en udvalgt patient med udgangspunkt i et patientforløb indkredse patientens problemstillinger og behov. Ramme: Den studerende skal planlægge og udføre en instrumentel sygeplejehandling til en konkret patient under observation af eller i samarbejde med den kliniske vejleder. Den fastlagte studieaktivitet er en individuel praktisk opgave med efterfølgende skriftlig og mundtlig refleksion. Det skriftlige oplæg skal indeholde: En analyse af og refleksion over den udførte handling Evt. analyse og refleksion jf. Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Planlægger og udfører en instrumentel sygeplejehandling under observation af eller i samarbejde med klinisk vejleder Anvender udvalgte standarder eller retningslinjer Beskriver en refleksion over den udførte instrumentelle sygeplejehandling. Beskrivelsen må fylde max. 2 A4 sider og afleveres til den kliniske vejleder. Tidspunktet for aflevering aftales til planlægningssamtalen Reflekterer mundtligt med den kliniske vejleder over den instrumentelle handling med udgangspunkt i det skriftlige oplæg Den studerende møder forberedt til drøftelse af den instrumentelle sygeplejehandling og det afleverede materiale Klinisk vejleders rolle: Den kliniske vejleder er sammen med og vurderer den studerende i udførelsen af den instrumentelle sygeplejehandling Den kliniske vejleder har gennemlæst og forholdt sig til det, den studerende har afleveret Den kliniske vejleder gør den instrumentelle sygeplejehandling og det skriftlige materiale til genstand for refleksion Den kliniske vejleder giver den studerende tilbagemelding med henblik på, at den studerende udvikler kompetencer i forhold til klinisk praksis. Side 11 af 11