Cortex cerebri, storhjernebarken



Relaterede dokumenter
Cortex Cerebri. Hjernebarken. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Nervesystemets overordnede struktur og funktion

Det limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

Studiespørgsmål til nervesystemet

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Undervisningsplan FORÅR Påskeuge ingen undervisning

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

Indledning. 1. Hjernens natur

Studiespørgsmål til nervesystemet

Neuropædagogik og demens

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

Det autonome nervesystem & hypothalamus

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

Hjerneskadeundervisningen under Tale og Høre Instituttet.. af C. Scheel Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab.

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

Hjernen og nervesystemet

Program, torsdag d

Autisme, motivation og skolevegring

Hjernen og neurotransmittere

Introduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi

12. Mandag Nervesystemet del 3

Hjernen - introduktionskursus

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Indledning til anatomi & fysiologi:

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Nervesystemet. introduktion

Hjerne, Liv & Læring

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Hjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

Introduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1, dag 1

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

Krops-Center (Nuet) Primært styret af hjernestammen / Cerrebellum (Lillehjernen Reptilhjernen) / Handlingsorienteret / Instinktiv Intelligens

Tentamen i Neuroanatomi kl. 9-11

Carina Chrestensen og Lea Jun Witte K10 Bachelor Eksamen UCC Strandvejen, 10/1-2014

Emotion. Motorik. Kognition

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

Emil Barrit Rasmussen Bachelor

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.

Hjernen på overarbejde!

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009

KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse.

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?

Hjernen i. i ledelsesarbejdet? Først og fremmest fordi, hjernen er en altafgørende del af vores organisatoriske liv og virke. Hvad end vi gør og

DET GODE LIV AT LÆRE PROGRAM PAUSER OG REFLEKSION. Læring hvad er det? Læring sker i hjernen lidt om hjernen, dens anatomi og den måde den arbejder på

Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer

10. Mandag Nervesystemet del 1

Velkommen. Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Patienter med kroniske smerter

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Finn Rasmussen november 2009

ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Integrativ neuropædagogik - en grundbog

Apopleksi. Et af nedenstående kan være et fremtrædende symptom på Apopleksi. Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen

Arousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard

Traumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Håndbog for pårørende

Flygtninge med handicaps og deres familier

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo

Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning

Psykolog Knud Hellborn

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Hallo - er der hul igennem?

Transkript:

Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Ekstern lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Dagens program Velkomst og præsentation Oversigt over nervesystemets generelle opbygning Hjernebarkens almene funktionalitet Pause (30 min) Hjernebarkens specifikke funktioner 1

Jeres verden Min verden 2

Nervesystemet er opbygget af følgende enheder Perifere nerver Rygmarven Hjernestammen Lillehjernen Storhjernen Perifere nerver Overfører information mellem krop og CNS En nerve = tusindevis af nervefibre En nervefiber = et axon Nervefibre kan inddeles i 2 (4) overordnede funktionelle grupper 3

Rygmarven Afgiver kroppens perifere nerver Simpelt reflekscenter Formidler information mellem krop og hjerne Hjernestammen Afgiver kranienerverne (III-XII) Komplekst reflekscenter Væsentlig transportvej for informationudveksling mellem storhjerne, lillehjerne og rygmarv Centre for kontrol af vejrtrækning, blodtryk og hjerterytme Invoveret i kontrol af vågenhed og søvn (arousal) Involveret i gearing af storhjerneområder af betydning for højere tænkning og stemningsleje 4

Hjernestammen udgøres af Mesencephalon Pons (V, VII) Medulla oblongata (IX-XII) Lillehjernen Hjælpecomputer! Kontrol og automatisering af bevægelser (herunder muskler involveret i tale) Skanderende tale, ataxi, manglende muskelkoordination) 5

Storhjernen (cerebrum) Udgøres af en række indre kernestrukturer: hypofyse, hypothalamus, thalamus & basalganglier Cellerig overflade: hjernebarken (cortex cerebri) Storhjernen (basalganglierne) Store celleansamlinger i storhjernens indre Indgår i kortiko-striatothalamo-kortikale kredsløb Parallelle limbiske, motoriske & kognitive loops Hjernebarkens filter/sparingspartner 6

Skader i basalganglierne Motorisk: Parkinson, Huntington, tics og dyskinesier Psykisk: OCD, Tourette, Misbrug, ADHD Kognitivt: Hukommelse, tankeflow og associationsrigdom Hjernebarken, cortex cerebri Hovedcomputeren! Øverst i CNS hierarkiske opbygning Afhængig af interne & eksterne nerveforbindelser Samt specielle cellulære beregningsenheder Undergår gennem hele livet neuroplastiske forandringer 7

Hjernebarken er den mest udviklede del af nervesystemet ansvarlig for: Bevidsthed Viljestyret adfærd og motorik Bevidst sansning Personlighed og adfærd Hukommelse og intellekt Sprog Hjernebarken kan inddeles i Neocortex (isocortex) Paleocortex Archi (allocortex) 8

Denne inddeling er baseret på cytoarkitektur! Korbinian Brodmann (1909) 52 (44) Brodmann områder Bruges stadig! Cytoarkitektur afspejler tildels funktionelle domæner Husk ingen hjerne er ens! Neocortex 6 cellelag Udgør 95% af vores hjernebark Udgør < 20% af rottens hjernebark 9

Paleocortex 2-3 cellelag Udgør den underste bagerste del af pandelappen som har særlig relation til lugtesans Samt hippocampus naboområde Benævnes også den præpiriforme og perirhinale cortex Allocortex / Archicortex 1 cellelag Udgøres af hippocampus og amygdala Ligger på medialsiden af temporallappen 10

Hjernebarkens funktionalitet betinges af Input Bearbejdningsenheder (kortikale cylindre) Output Samt en betydelig evne til at ændre sin struktur og funktion i respons til ændringer i det ydre og indre miljø (neuroplasticitet) Kortikale cylindre CNS mikro processor! Et alment gyldigt princip! 11

Kortikale cylindre Varetager enkelt-algoritmer Sammenkobling af forskellige enkelt cylindre giver utallige erkendelsesmuligheder Sammenkobling af enkelt cylindre Indenfor et specifikt cortex område (primær, sekundær, tertiær, etc, bearbejdning) Imellem forskellige specifikke cortex områder (associationscortex) Bemærk kobling til multimodal indlæring 12

Kommunikation mellem forskellige cortex områder er betinget af Associationsforbindelser (indenfor samme hemisfære) Kommissurforbindelser (mellem de to hemisfærer) Af betydning for ledningsafasi Komunikation mellem cortex og subkortikale strukturer Projektionsforbindelser Bemærk især Kortiko-striato-pallido-thalamo-kortikale forbindelser Kortiko-thalamo-kortikale forbindelser Kortikonukleære og kortikospinale forbindelser 13

Glem i denne sammenhæng ikke! Hjernestammens modulerende systemer Gear systemer Hovedparten af vores psykofarmaka indvirker herpå Postnatale udviklingsforandringer/neuroplasticitet Migration (cerebellum) Modning af udløbere Neurogenese? Apoptose/pruning? Myelinering Synaptogenese 14

Myelinering pågår helt op til 25 års alderen Præfrontale cortex og andre associationsområder myelineres sidst Myelinering øger nerveledningshastighed Dvs 1 Mb, 2Mb, 100 Mb internetforbindelse Synaptogenese pågår hele livet igennem Dog mest intenst i de tidlige leveår (kritiske faser) Er sammen med funktionelle synapseændringer ansvarlig for plasticiteten i CNS 15

Funktionelle synapseændringer Aktivitetsbetingede ændringer i synapsens effektivitet/styrke LTP = Long Term Potentiation LTD = Long Term Depression Storhjernens/hjernebarkens makroanatomi Hjernevindinger, furer & lapper 16

Storhjernens overflade inddeles i gyri & sulci Gyri = Hjernevindinger Sulci = Hjernefurer Udseende og forekomst kan variere fra person til person! Storhjernen kan inddeles i 2 hemisfærer Hemisfærene adskildes af fissura longitudinalis cerebri Men sammenknyttes centralt og nedad til af corpus callosum samt mellemhjernen (diencephalon) Storhjernen, cerebrum = tel- + diencephalon 17

Hver hemisfære har en medialside, en dorsolateral side og en underside Hver hemisfære kan inddeles i 5 (4-6) hjernelapper Pandelappen (lobus frontalis) Isselappen (lobus parietalis) Nakkelappen (lobus occipitalis) Tindingelappen (lobus temporalis) Insula 18

Pandelappen Udgør den foreste del af hemisfæren Foran sulcus centralis Over sulcus lateralis Afgrænses fra mellemhjernen af lamina terminalis Pandelappen Er bagtil sæde for den motoriske hjernebark På venstre side sæde for det expressive talecenter (Brocas område) Forrest sæde for den præfrontale cortex 19

Pandelappen (motoriske hjernebark) Sæde for viljestyret motorik Afgiver pyramidebanen Pandelappen (Brocas område) Expressivt talecenter Brodmann område 44/45 Læsion = ikke flydende afasi Findes som regel kun ensidigt og som regel kun i venstre hemisfære 20

Ingen hjerner er ens! Pandelappen (Den præfrontale cortex) Menneskets væsentligste associationsområde Personlighed, stemmningsleje, drive, kontext, beregninger, arbejdshukommelse, attention Essentiel for psykiske funktioner og lidelser 21

Den præfrontale cortex deles i 3 underområder DLPFC = dorsolaterale præfrontale cortex Mediale præfrontale cortex Orbitofrontale cortex Den dorsolaterale præfrontale cortex Den kloge fætter Beregninger og højere kognition 22

Den mediale præfrontale cortex Stemningsleje Autonom kontrol (tæt kontakt til hypothalamus) Bmk BA25/Subgenuale cortex Den orbitofrontale cortex Lugtehjerne Drive og basale driftsfunktioner Tæt relation til nucleus accumbens (lystcenter) amygdala (følelsestermostat) hypothalamus (regulator af vores indre miljø) 23

Isselappen Udgør den midterste øverste del af hemisfæren Bag sulcus centralis Over sulcus lateralis Foran sulcus parietooccipitalis medialt og en linie trukket mellem inscisura preoccipitalis lateralt Isselappen Er fortil sæde for den somatosensoriske hjernebark Er bagtil sæde for højerebearbejdning af almindelige sanseindtryk Nederst på venstre side indgår den i Wernickes område (det receptive talecenter) 24

Isselappen (den somatosensoriske cortex) Smerte og temperatur Tryk, berøring og stillingssans Lokalisation og modalitet Bagvedliggende områder højere bearbejdning (læsion = neglect, anosognosi) Isselappen (Wernickes område) Receptivt talecenter Brodmann område 22,39,40 Læsion = flydende afasi Findes som regel kun ensidigt og som regel kun i venstre hemisfære 25

Nakkelappen Udgør den bagerste del af hemisfæren Bag sulcus parietooccipitalis medialt og en linie trukket mellem inscisura preoccipitalis lateralt Nakkelappen Er sæde for bevist erkendelse af visuelle input Primær, sekundær, tertiær etc bearbejdning Det primære synscenter ligger omkring sulcus calcarinus på hemisfærens medialside 26

Den primære synsbark giver kun et ufuldstændigt billede af det aktuelle synsindtryk Kortikale/okulære cylindre Højere bearbejdning af de indkomne synsintryk foregår i de tilstødende dele af hjernebarken Bevægelse Orientering Farve Form Betydning + hjælp fra limbiske og andre associationsområder 27

Tindingelappen Udgør den underste og midterste del af hemisfæren Afgrænses opadtil af sulcus lateralis Bagtil af nakkelappen Tindingelappen Er opadtil sæde for den auditoriske hjernebark Fortil og medialt sæde for amygdala Bagtil og medialt sæde for hippocampus 28

Tindingelappen (den auditoriske cortex) Ligger svt gyri temporales transversi Ligger tæt på Wernickes område Gyri temporales transversi = Planum temporale 29

Tindingelappen (amygdala) Følelsesmæssig termostat Tæt knyttet til præfrontal cortex, nucleus accumbens, hippocampus og hypothalamus Involveret i afsky og rædsel Involveret i emotional enhanced memory Tindingelappen (hippocampus) Indlæring og hukommelse Bemærk relation til amygdala Samt fiberbundtet fornix som knytter den til thalamus, septum, basale forhjerne og hypothalamus 30

Insula (den hemmelige hjernelap) Ligger i bunden af sulcus lateralis Tæt knyttet til præfrontal cortex, parietallap og tindingelap Knytet til smagssans og bevidste autonome reaktion Sprog aktiverer hele hjernen 31

Også højre side 32