rimeligt på og de fik fokuseret virksomheden. Og dermed blev der netop fokus på

Information Nr. 48 December 2009 Side 4 Det er eleverne, der skal sikre firmaets fremtid. Sådan ser de på det i Esbjerg på et revisionskontor, hvor det handler om at skabe et attraktivt miljø for de unge. strategi skaber overskud Det er et dyrt ord strategi. Det kan vi vel selv, tænker de fleste. Og sådan tænkte de også i firmaet NBTV, som vi fortæller om i denne udgave af Dansk Revision Information. Side 5 Selvstændige i virksomhedsordningen kan spare i skat ved at skubbe hævningen til 2010. Og der kan være penge i at betale restskatten hurtigt. PÅ NBTV valgte de alligevel at lade sig inspirere af revisoren og deres eksterne rådgiver. De gik på skolebænken, fik lektier for og måtte indimellem tage en pause fra kunderne. Og det virkede. De gik fra at have travlt med et utilfredsstillende resultat til at have travlt med et godt resultat. De fik ryddet op på hylderne, de fandt ud af, hvad de er gode til, hvad de kan tjene rimeligt på og de fik fokuseret virksomheden. Og dermed blev der netop fokus på kunderne. Det er en fortælling om, at revisor kan andet og mere end at revidere tallene. Der kan være god værdi i også at evaluere virksomheden mens den kører godt. Det er samtidig en beretning om nærvær, faglighed og engagement. Det går de ind for også på NBTV. Side 6 og 7 Multimedieskat er en ny skat på at have PC, mobil eller bredbånd, som arbejdsgiveren betaler. Det vil koste mange lønmodtagere en ekstra beskatning på 3.000 kr.

december 2009 SIDE 2 Kirsten Volf Brøchner, adm. direktør, og Søren Otto Ottosen, kreativ direktør, NBTV ApS For mange varer og svag indtjening blev til færre varer og fornuftig indtjening Der var 100 varer på hylden hos NBTV i Århus. Vi knoklede og havde masser at lave. Men når vi så på bundlinjen, så var der ikke ret meget. Det var frustrerende. Sådan beskriver Søren Otto Ottosen situationen i TV-produktionsselskabet NBTV ApS for bare et år siden. Sammen med Kirsten Volf Brøchner ejer han firmaet, der har eksisteret i mere end tyve år. De sidste godt to år med de to som ejere. Firmaet er i 2009 flyttet til lyse, store og nyindrettede lokaler i Højbjerg syd for Århus. Vi kunne ikke forstå det. I samarbejde med vores revisor og en ekstern konsulent gik vi så i gang med en strategiproces. Og det viste sig jo, at vi som nystartet firma havde tænkt, at vi bare skulle have noget at lave for enhver pris. Om det var en international markedsføringsfilm eller udleje af to lamper det var et fedt for os, forklarer Kirsten Volf Brøchner. I dag har firmaet bare tre varer på hylden. Og forretningen kører bedre end nogensinde. Forklaringen ligger i en strategiproces. De to ejere fik sparring fra deres revisor og fra en strategikonsulent. Strategi det kan vi vel selv Vi var godt klar over, at der skulle gøres noget. Men vi er også ekstremt omkostningsbevidste, så da vores rådgivere begyndte at tale om en strategiproces, så overvejede vi at gøre det selv. Det kunne vi vel selv, tænkte vi. Men det var fantastisk at have en ekstern konsulent. Det er så vigtigt at have en, der kan se tingene udefra, siger Søren Otto Ottosen. Og det er vigtigt at få sat tiden af. Vi fik lektier for. Vi skulle forberede os til møderne og det var svært, for kunderne kommer jo altid i første række. Men det gode ved denne proces var, at det endte med, at netop kunderne kom i første række, forklarer han. Det endte helt som vores rådgiver havde sagt i starten. Når vi er færdige, siger I nå ja, selvfølgelig. Og sådan sagde vi, men vi kunne ikke have gjort det alene, konstaterer Kirsten Volf Brøchner. Ejerne af TV-produktionsselskabet NBTV ApS endte med at droppe alle de små varer på hylden for at fokusere på tre områder: Firmafilm, webcast og TV-teambuilding. Det er der, vi er stærke. Det er de områder, vi er rigtig gode til, og hvor vi skiller os ud. Og det er der, vi kan holde en fornuftig bundlinje, forklarer Kirsten Volf Brøchner. Kommunikation der virker Den største omsætning ligger på firmafilm. Den største vækst ligger imidlertid på webcast. Ifølge ejerne fordi kommunikation betyder mere og mere for alle virksomheder, og fordi kravet om ledelsens direkte kommunikation til medarbejdere, leverandører og kunder er vokset voldsomt. Når ledelsen ikke kan holde det samme oplæg i alle afdelinger eller det er umuligt at samle alle medarbejdere, så er webcast en nem og billig løsning. Og så er det jo også sådan, at hæftet på 100 sider om den nye strategi og de nye produkter, det får de færreste læst. Det er nemmere og mere effektivt at se TV i ti minutter, bemærker Søren Otto Ottosen. Strategiprocessen virkede faktisk. I dag er der ro i butikken og sorte tal på bundlinjen, hvilket ikke er normalt i TV-produktionsbranchen. Finanskrisen er bare hverdag Da de to overtog firmaet i 2007 var det et firma de kendte godt. Søren Otto Ottosen havde tidligere haft et firma, der lavede TV til internettet via streamning. Det blev opkøbt af NBTV i 2003 og han blev så ansat.

december 2009 SIDE 3 NBTVs hold rummer ofte både faste medarbejdere og freelancere. Her er Kresten V. Madsen, Bryce (freelancer), Morten Hartung Schultz, Jacob Nielsen (freelancer) og Poul Kragelund på optagelse. Kirsten Volf Brøchner kom senere til fra Berlingske Tidende og Chili Group, og blev ansat som sælger. Vi overtog på fornuftige vilkår, men udstyret var ikke i top. Det var en udfordring. Traditionen i firmaet har altid været at købe kontant og at have penge til det næste halve års drift. Den filosofi har vi videreført. Faktisk er 90 procent af vores udstyr betalt kontant. Vores husleje er rimelig, selv om vi har fine faciliteter med store lyse kontorer og professionelt studie. Det betyder også, at finanskrisen bare har været hverdag for os. Vi er vant til at være meget kritiske med vores udgifter, siger Kirsten Volf Brøchner. Vi har derfor kunnet fastholde vores priser. For når de store og dyre produktionsselskabers telefoner ikke ringer så meget, så ringer vores mere. Kunderne synes, de får ekstremt meget for deres penge, forklarer Søren Otto Ottosen. Fra tre til fem ansatte Vækst kan gøres op på mange måder. Ved overtagelsen i 2007 var der tre ansatte. Men i vores branche er antallet af medarbejdere nu ikke så afgørende. I dag har vi medarbejdere, der hver for sig har flere for- skellige kompetencer. Det giver fleksibilitet for os og det giver et mere interessant arbejde, når man kan veksle mellem opgaverne og funktionerne. Ved siden af kameraarbejdet kan medarbejderne enten redigere, lave grafik eller fungere som tilrettelægger. Vi bruger mange free-lancere til specialopgaver. Det betyder, at vi kan hyre de bedste til den konkrete opgave, forklarer de to ejere. De skal vide hvad firmaet laver Med overtagelsen af NBTV i 2007 fulgte også en revisor. Efter første regnskabsår skiftede vi lynhurtigt til Dansk Revision. Den gamle revisor havde primært store virksomheder og vi fik slet ikke den opmærksomhed vi ønskede os, siger Kirsten Volf Brøchner, der som den administrerende har den hyppigste kontakt til revisoren. Vores revisor ved, hvad firmaet laver. Han interesserer sig faktisk for det. Han ved, hvad vi taler om og har endda taget sig tid til at besøge os. Det er vigtigt, især for os, som er nystartede og ikke er regnskabsfolk, at vi kan spørge og at vi får hurtige svar uden at blive flået for rådgivningen. Og så skal samarbejdet fungere nemt og logisk, siger hun og peger på, at revisoren nu går direkte ind i NBTVs økonomisystem. Tiderne med kassevis af papirer og bilag er forbi. Nærhed, det var vel det vi savnede, supplerer Søren Otto Ottosen. Vi følte os som en lille Fiat, der var parkeret yderst på pladsen, mens de store Jaguarer havde de gode pladser. Vi skulle dytte kraftigt for bare at blive hørt. Nu er det er lykkedes at blive hørt, konstaterer Kirsten Volf Brøchner. NBTV ApS er et tv-produktionsselskab med domicil i Århus. I dag er der fem fastansatte, medregnet de to ejere, hvor Søren Otto Ottosen fungerer som kreativ direktør og Kirsten Volf Brøchner er administrerende direktør. Forretningsområderne er firmafilm dvs. reklamefilm, corporate film, rekrutteringsfilm og intern kommunikation. Filmene bruges fx som intern og ekstern vidensdeling, som salgsværktøj eller som indgang på nye markeder. webcast dvs. formidling af foredrag, oplæg, konferencer eller generalforsamlinger på nettet. Enten live eller on demand over nettet. Typisk vises taleren i nærbillede, der synkroniseres med de viste slides eller film. TV teambuilding hvor TV-mediet bruges som redskab til at indleve fx virksomhedens værdier. Det kan være som en redaktionsdag, hvor medarbejderne får indsigt i redaktionelt arbejde og kommunikation, producerer TV og får en færdigredigeret film, som de selv har lavet om deres egen virkelighed, serveret efter middagen om aftenen. Omsætningen nærmer sig fire millioner kroner. Læs mere på www.nbtv.dk

december 2009 SIDE 4 Agnete Dahlmann og Kent Olesen investerer i eleverne. Her er det fra venstre Dorte Kristensen, Kenneth Hansen og Rikke Andersen Elever sikrer firmaets fremtid Fremtidens fødekæde af unge medarbejdere begynder med at skabe et attraktivt miljø for de unge elever. Det er en god investering. Også for revisorassistenter og registrerede revisorer. Udsigten over de grønne marker fejler ikke noget hos Dansk Revision på Smedevej 33 i Esbjerg. Men hvis man er 20 år og frisk på livet, er det ikke altid nok til at skabe arbejdsglæde. Det har revisionsvirksomheden for længst indset, og hemmeligheden er også fundet. Den ligger i at skabe et ungt miljø med mange elever, der kan køre parløb med de erfarne. Der skal altså lidt mere til i dag end blot en god læreplads, hvis man vil tiltrække og fastholde de unge. Det er ikke så sjovt at være først i 20 erne og så sidde ene dreng/ pige mellem lutter +35 folk, hvis fritid drejer sig om villa, Volvo og vovse måske endda børnebørn, konstaterer Mathias Brinch, der grundlagde firmaet for 40 år siden. Men det er selvfølgelig ikke kun for at øge underholdningsværdien, at Esbjergfirmaet i mange år bevidst har satset på løbende at have en gruppe af unge, der kan lide jobbet og vil blive. Vi er jo vores egen fødekæde. Der skal jo helst være nogle revisorassistenter og registrerede revisorer, der har lyst til at tage over efter os, når vi engang takker af. Også for kundernes skyld, så de stadig ved, de har en kvalificeret kontakt i firmaet, siger Agnete Dahlmann, der er en af firmaets seks partnere i ledergruppen. Og fire af de øvrige har vi selv udklækket. Så gennemtræk det er ikke noget, vi kender her, tilføjer hun. En investering Også på anden vis er det en god idé at skabe en attraktiv arbejdsplads. Vi forventer, de unge begynder på HD-uddannelsen, mens de er i lære. Den betaler vi, og det er efterhånden en ret bekostelig affære, som i dag nemt løber op i omkring 100.000 kr., så selvfølgelig ønsker vi da, at de bliver i firmaet efter læretiden

december 2009 SIDE 5 og HD-studiets afslutning. Deres skoleophold internt i Dansk Revision i Roskilde eller Århus betaler vi naturligvis også, siger Mathias Brinch. Så i en tid med mangel på praktikpladser har Dansk Revision valgt at optrappe elevgruppen. Der er i dag fire samt et par næsten nyuddannede i firmaet. Det fungerer rigtig godt. Man skal også være klar over, at de unge, der kommer friske fra uddannelsesinstitutionerne, heller ikke bare kommer for at lære. De lærer også fra sig, og det er ingen skade til, at vi andre veletablerede lytter opmærksomt ikke mindst til det de kan på IT-området. Der er de ofte et stykke længere fremme end os. I øvrigt giver det os alle en spændende hverdag at følge med i deres personlige og faglige udvikling. De skal have lov at prøve sig selv af, så vi giver dem frihed under ansvar, siger Agnete Dahlmann. Velkomne fra første færd De fire elever er i øjeblikket Kenneth Hansen, 20, Rikke Andersen, 20, Dorte Kristensen, 21, og Anne-Marie Højrup, 26. De tre første er revisorelever, mens sidstnævnte er kontorelev. Alle er de glade for deres arbejde, og de er enige om, at de følte sig velkomne allerede ved jobsamtalen. Den var mere afslappet end andre steder, mener Kenneth, der suppleres af Rikke, der synes, det var dejligt, at der ikke kun blev fokuseret på karakterer, men også på, hvordan man var som person. Det er også rigtig godt, at vi alle deler kontor med en erfaren medarbejder. Så er der altid en til at hjælpe, hvis man kører fast. Og de er rigtig gode til at hjælpe. Man risikerer aldrig bare at sidde og glo og ikke kunne komme videre, mener Dorte. Kontoreleven Anne-Marie er rigtig glad for, at hun droppede først tjenerjobbet og siden et job i en boghandel. Det passer altså ikke sammen med at være mor til to småbørn. Det gør dette her, siger hun. Så ligesom de andre håber hun at få lov til at blive efter læretidens slutning. ny momspakke og nye momskonti Virksomhedernes bogholderi skal fra 1. januar 2010 indeholde en række nye konti. Ændringerne vedrører virksomheder, som enten køber ydelser i udlandet eller sælger ydelser til udlandet. De skyldes en ny EU-momspakke. Momspakken får især økonomisk betydning for de virksomheder, der leaser biler i udlandet. De skal fremover afregne dansk moms af leasingydelsen. Administrativt vil momspakken til gengæld berøre mange virksomheder. Spar i skat Hvis du er selvstændig og bruger virksomhedsordningen er der en chance for at spare lidt i skat ved årsskiftet. Hvis du sparer på de private hævninger, der overstiger grænsen for topskat i 2009, og udskyder hævningen til 2010, så kan du spare 7,5 pct. i skat. Det hænger helt enkelt sammen med, at skatten på de sidste tjente kroner er sat ned fra 2010. Mellemskatten på 6 pct. er helt afskaffet og bundskatten er sænket med 1,5 pct. Grænsen for topskat er hævet fra kr. 347.200 i 2009 til kr. 389.900 i 2010. Skatten skal betales, når du hæver penge i virksomheden. Hvis du ikke hæver af overskuddet beskattes virksomheden med 25 pct. Derfor er det en fordel at lade overskuddet i 2009 blive liggende i virksomheden. Der kan så hæves i 2010, hvis behovet er der. Begrebet ydelser er bl.a. rådgivning, konsulentarbejde, arkitektarbejde, varetransport, byggeydelser, montagearbejde, catering og leasing. Grænseoverskridende salg af ydelser skal ske uden moms. I stedet skal køber betale moms i sit hjemland. Dermed vil reglerne ligne dem, der i dag gælder for varehandel. Du kan læse mere om de nye konti på www.danskrevision.dk betalt for meget? Hvis der bliver indbetalt for meget i skat betaler SKAT naturligvis rente af de penge de har haft liggende. Men fra 2010 bliver renten på overskydende skat mindre. Renten af overskydende skat procenttillægget opgøres fra 2010 som rentesatsen i opkrævningsloven, men med fradrag af 2 pct. Det betyder, at renten af skat for 2009, der er blevet betalt for meget, forventes at blive 1,4 pct. De nye modeller for dag-tildag -rente og for overskydende skat skal være med til at finansiere de skattelettelser, der er sket på arbejdsindkomsten. Vi har det jo rigtig godt. Det er hyggeligt, når vi spiser frokost i samlet flok. Alle her er unge af sind, og indbyrdes er vi så en gruppe, der har hinanden mandag morgen, hvis vi skal have en gang gå i byen-snak, siger de.

december 2009 SIDE 6 ny skat på pc, mobil, bredbånd og alt det andet Det er ikke hver dag vi får en helt ny skat, men det sker fra 1. januar: Multimedieskat er navnet. Arbejdsgiveren skal kontrollere, om udstyret bruges rigtigt. Alle, der har en desktop, en laptop, en telefon, en mobiltelefon, bredbånd eller mobilt bredbånd, som arbejdsgiveren betaler, skal betale. De, der har fri telefon også op til en bestemt beløbsgrænse skal betale. Sådan er reglen fra 1. januar 2010, hvor multimedieskatten træder i kraft. Prisen er 3.000 kr. dvs., at lønmodtageren beskattes af 3.000 kr. ekstra i indkomst. Indtil 1. januar 2010 har det været skattefrit at have hjemmearbejdsplads og mobilt udstyr til arbejdsbrug, hvis der har været adgang til firmaets netværk. Der har til gengæld været beskatning af privat telefon, hvis arbejdsgiveren har betalt. Hovedreglen er, at man ikke kan undgå at betale multimedieskatten, hvis bare man har en mobiltelefon, som arbejdsgiveren betaler. Hvis de bærbare medier altså laptop en eller mobiltelefonen bliver liggende på arbejdspladsen efter arbejdstid, bliver lønmodtageren dog ikke beskattet. Heller ikke hvis fx mobiltelefonen bruges privat på arbejdspladsen. Problemet altså beskatningen opstår først, når tingene forlader arbejdsstedet. Efter de nye regler udløses beskatningen nemlig i det øjeblik, hvor der er mulighed for privat brug af fx en PC eller en mobiltelefon, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Det indebærer, at arbejdsgiveren skal kontrollere medarbejderne, hvis de har en form for bærbart udstyr. Arbejdsgiverne er nødt til en gang imellem at kigge efter, om de, der ikke vil multimediebeskattes, faktisk efterlader udstyret på arbejdspladsen, sagde chefkonsulent Niels Fisker Madsen, juridisk center i SKAT til Berlingske Tidende 7. november 2009. Der er foreløbig to undtagelser fra reglen om beskatning: Hvis arbejdstageren er på tjenesterejse i Danmark eller i udlandet, hvor det bærbare udstyr kun bruges erhvervsmæssigt, kan arbejdstageren slippe for beskatning, hvis der ligger en tro-og-love erklæring. Hvis man er på tilkaldevagt og skal have mobiltelefonen med hjem, slipper arbejdstageren for skat, hvis han eller hun skriver under på, at udstyret ikke bruges privat. Det kan kontrolleres ved samtaleudskrifter fra teleudbyderen. Den kontrol er langt vanskeligere, hvis der er tale om mobilt bredbånd. Endnu ved redaktionens slutning var der ikke en egentlig vejledning fra SKAT til arbejdsgivere og arbejdstagere. Når den kommer kan du finde den på danskrevision. dk. Se under nyheder.

december 2009 SIDE 7 Det koster multimedieskatten Fra 1. januar 2010 skal alle, der får stillet en PC, mobiltelefon, håndholdt computer eller andre bærbare medier til rådighed af arbejdsgiveren betale en skat af 3.000 kr. Det er uden betydning for skatten, om man har et eller flere medier. Betaler man topskat, koster det 1.700 kr. Betaler man ikke topskat, koster det 1.200 kr. Arbejdsgiveren skal fortælle SKAT, om der er stillet multimedieudstyr til rådighed for hver enkelt ansat. Det skal indberettes som A-indkomst. Multimedieskatten er ikke medregnet i forskudsopgørelsen for 2010. undgå dobbelt beskatning : Den nye multimedieskat gælder for hver enkelt person i husstanden, som har et eller flere multimedier, der betales af arbejdsgiveren. Det vil sige, at hvis to ægtefæller får bare ét stykke multimedieudstyr stillet til rådighed af hver sin arbejdsgiver, så bliver de begge to beskattet af 3.000 kr. årligt. Derfor kan det være en fordel at samle alle multimedier hos den ene part i husstanden for at undgå dobbelt beskatning. Det hjælper dog ikke, at den ene i familien får sin arbejdsgiver til at betale for en telefon til ægtefællen. Den telefon bliver så beskattet ud fra reglerne om fri telefon. Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af multimedieskatten, hvis den selvstændige trækker udgifterne til multimedia fra i sin virksomheds regnskab og kan bruge multimedierne privat. multimedieskatten kan blive dyr Multimedieskatten er 3.000 kr. Punktum. Men så er det lige meget om arbejdstageren bare har en mobiltelefon, der er betalt af firmaet, eller om der også er en internet-forbindelse, et TV eller en fastnettelefon med i pakken. Det kan betyde, at nogle medarbejdere vil prøve at få kompensation for den nye multimedieskat ved at få flere elektroniske medier, når nu prisen skattemæssigt er den samme. I brancheorganisationen Dansk Erhverv beklager man multimedieskatten: En del virksomheder oplever, at medarbejderne siger, at de ikke vil have mobiltelefon, PDA eller computer stillet til rådighed, og at de dermed ikke kan løse deres opgaver. Men virksomhederne må skære igennem. Det er en del af ledelsesretten, at man ønsker at stille værktøjer til rådighed. Så må lederen sige: I får en skattelettelse på lønnen, i stedet bliver I beskattet af nogle goder, udtalte advokat Anne- Marie Olsen fra Dansk Erhverv til Berlingske Tidende i november. 4 mia. kr. til de små og mellemstore Der er godt nyt til en væsentlig del af dansk erhvervsliv. Helt kontant for 4 mia. kr. godt nyt. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance lavet en erhvervspakke, der skal hjælpe de små og mellemstore virksomheder på de punkter, hvor regeringen mener, at det halter og hvor der kan gøres godt med offentlig kapital. Dag til dag rente fra 2010 Med forårspakken er der indført dag til dag -rente på betalingen af restskatter, som betales efter indkomståret. Renten af restskat for 2009 beregnes nu fra d. 1. januar 2010 dag for dag frem til den dag, hvor restskatten faktisk betales. Det indebærer, at der fra 2010 kan være god økonomi i at betale restskatten så tidligt som muligt. Det er afløsningen for den gamle regel, som anvendes for restskat for 2008, om at restskat betales i tre rater hen over efteråret. Hvis der var restskat efter 1. juli blev den pålagt en rente på 7 pct. Hvis der i 2010 stadig er restskat efter 1. juli bliver det endnu dyrere. Så bliver renten hævet med fire pct. Milliarderne skal styrke eksporten, give bedre lånemuligheder, sikre mere risikovillig kapital og udvikle offentlige velfærdsløsninger for private. Læs mere på www.danskrevision.dk. Og spørg din revisor, hvis du vil vide mere om mulighederne for at søge støtte. Skatten inviterer til forenkling Målet er nået: De administrative byrder for erhvervslivet er forenklet med 25 pct. Det fortæller Skatteministeriet i en pressemeddelelse. Forenklingen er opnået gennem nye digitale løsninger og ved at afskaffe unødvendige oplysningspligter. Men skatteminister Kristian Jensen synes ikke, at det skal slutte her. Derfor inviterer han til mere forenkling. Og som noget nyt inviterer han erhvervslivet ind i ministeriet for at fortælle, hvor skoen trykker.

december 2009 SIDE 8 FRISTER FOR SKAT OG MOMS i 2010 I 2009 indførte Folketinget lempede frister for betaling af A-skat, AM-bidrag og moms. Oprindeligt skulle denne midlertidige forlængelse af betalingsfristerne, have været afviklet i løbet af 2009, således at derved indgangen til 2010 skulle ske en tilbagevenden til de sædvanlige betalingsfrister. I forbindelse med årets finanslovsforhandlinger har regeringen og Dansk Folkeparti dog vurderet, at der - grundet finanskrisen - er behov for at forlænge den midlertidige udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag helt frem til udgangen af 2010. Betalingsfristerne for moms ændres ikke som følge af finanslovsforhandlingerne. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, store virksomheder a-skat og arbejdsmarkedsbidrag, små og mellemstore virksomheder Afregnings- Betalingsfrist efter Betalingsfrist efter afregnings- Betalingsfrist efter Betalingsfrist efter periode gældende regler finanslovsforslag periode gældende regler finanslovsforslag (såfremt vedtages) (såfremt vedtages) 11. 2009 07. 12. 2009 14. 12. 2009 11. 2009 16. 12. 2009 22. 12. 2009 12. 2009 30. 12. 2009 12. 01. 2010 12. 2009 18. 01. 2010 22. 01. 2010 01. 2010 29. 01. 2010 12. 02. 2010 01. 2010 10. 02. 2010 22. 02. 2010 02. 2010 26. 02. 2010 12. 03. 2010 02. 2010 10. 03. 2010 22. 03. 2010 03. 2010 31. 03. 2010 12. 04. 2010 03. 2010 12. 04. 2010 22. 04. 2010 04. 2010 29. 04. 2010 12. 05. 2010 04. 2010 10. 05. 2010 25. 05. 2010 Moms, store virksomheder (månedlig afregning) moms, mellemstore virksomheder (kvartalsvis afregning) 4. kvartal 2009 10. 02. 2010 11. 2009 28. 12. 2009 1. kvartal 2010 10. 05. 2010 12. 2009 25. 01. 2010 2. kvartal 2010 17. 08. 2010 01. 2010 25. 02. 2010 02. 2010 25. 03. 2010 Moms, små virksomheder 02. 2010 25. 03. 2010 (halvårlig afregning) 03. 2010 26. 04. 2010 04. 2010 25. 05. 2010 01. 03. 2010 og 01. 09. 2010 Uændret befordringsfradrag i 2010 Skatterådet har fastsat satserne for befordringsfradrag og skattefri godtgørelse for 2010. Befordringsfradrag i 2010: 0-24 km pr. dag mellem hjem og arbejde: Intet fradrag Fra 24 og op til 100 km pr. dag: Fra 100 km og mere pr. dag: Befordringsfradraget er uændret i forhold til 2009. Skattefri befordringsgodtgørelse i 2010: Op til 20.000 kørte kilometer: Kørsel ud over de 20.000 kilometer: 1,90 kr. pr. kilometer 0,95 kr. pr. kilometer 3,56 kroner pr. kilometer. 1,90 kroner pr. kilometer. Godtgørelse for at bruge egen cykel, knallert eller 45-knallert - og fremover også scooter - er 0,48 kr. pr. kilometer. Dette fradrag er reguleret med 8 øre! HER ER DANSK REVISION Aalborg Sofiendalsvej 85, 9200 Aalborg SV, t: 9818 3344, e: aalborg@danskrevision.dk Billund Rådhuscentret 20, 7190 Billund, t: 7026 8899, e: billund@danskrevision.dk Esbjerg Smedevej 33, 6710 Esbjerg V, t: 7515 1733, e: esbjerg@danskrevision.dk faaborg Lagonis Minde 11, 5600 Faaborg t: 6261 0555, e: faaborg@danskrevision.dk Frederikssund Havnegade 2-4, Postboks 48, 3600 Frederikssund, t: 4731 7000, e: frederikssund@ danskrevision.dk Hadsten Vesselbjergvej 3, 8370 Hadsten, t: 8698 3455, e: hadsten@ danskrevision.dk Hadsund Aalborgvej 51, 9560 Hadsund, t: 9857 3944, e: mariagerfjord@ danskrevision.dk Hjørring Vandværksvej 10, 9800 Hjørring, t: 9892 8111, e: h j o e r r i n g @ danskrevision.dk Holbæk Gl. Ringstedvej 61, 4300 Holbæk, t: 5945 4800, e: h o l b a e k @ danskrevision.dk Kalundborg Banegårdspladsen 1, 2., 4400 Kalundborg, t: 5956 3543, e: kalundborg@danskrevision.dk Kolding- Egtved Kokholm 3A, 2., 6000 Kolding, t: 7555 3211, e: kolding@danskrevision.dk Korsør Jens Baggesens Gade 35, 4220 Korsør, t: 5837 3424, e: korsoer@danskrevision.dk nykøbing F Toldbodgade 11, 4800 Nykøbing Falster, T: 5485 1133, E: info@lourevision.dk nykøbing Sj. Svane-stræde 9, 4500 Nykøbing Sj., T: 5945 4800, E: odsherred@danskrevision.dk Odder Torvet 10, 8300 Odder, t: 8654 1544, e: odder@ danskrevision.dk Odense H j a l l e s e v e j 12 6, 5230 Odense M, t: 6613 0730, e: hunderup@ danskrevision.dk & Langelinie 79, 5230 Odense M, t: 6613 0331, odense@danskrevision.dk Randers Tronholmen 5, P.O. Boks 199, 8960 Randers SØ, t: 86 40 50 60 e: randers@danskrevision.dk Roskilde Ny Østergade 11, 4., 4000 Roskilde, t: 4453 7744, e: roskilde@danskrevision.dk Silkeborg Hagemannsvej 4, 8600 Silkeborg, t: 8682 9922, e: silkeborg@danskrevision.dk Skive Resenvej 79, 7800 Skive, T: 9752 5411, e: skive@danskrevision.dk Slagelse Tjørne Allé 2, 4200 Slagelse, t: 5858 1800, e: slagelse@ danskrevision.dk Sorø Feldskovvej 9, 4180 Sorø, t: 5858 1800, e: soroe@danskrevision.dk Sønderborg Grundtvigs Allé 196, 6400 Sønderborg, t: 7442 8498, e: soenderborg@ danskrevision.dk tølløse Tølløsevej 52, 4340 Tølløse, t: 4074 7468, e: t o e l l o e s e @ danskrevision.dk Viborg Agerlandsvej 16, 8800 Viborg, t: 8725 5300, e: v i b o r g @ danskrevision.dk Århus Tomsagervej 2, 8230 Åbyhøj, t: 8936 1212, e: aarhus@danskrevision.dk Redaktion: Per Bie (ansvarshavende) og Carsten Rosenvinge, Dansk Revision; Anders Krarup, Krarup Kommunikation & Kompagni Redaktionen sluttet: 23. november 2009 www.danskrevision.dk Bladet kan frit citeres med kildeangivelse: Dansk Revisions kundeinformation Design: Tingkov Design, Tel: 4123 3934 Tryk: Handy Print, Skive Udgiver: Dansk Revision A/S, Rådhustorvet 1, 3520 Farum; Telefon 44 35 61 00 Oplag: XX.XXX ISSN: XXXX-XXXX