Grænser. individ, rettigheder og samfund. Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx

Grænser individ, rettigheder og samfund Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx Samfundsfag, Biologi, Dansk, Personlig sundhed, Mediefag, Psykologi

oversigt indledning s. 5 S. 6 S. 7 S. 8 Hvordan bruges materialet Mangfoldighed i undervisningen Infoark: Lyst, grænser og seksuelle rettigheder Ordliste Øvelser og arbejdsopgaver s. 10 s. 12 s. 13 s. 16 s. 18 s. 20 Øvelse 1: At vise og aflæse følelser: Rollespil Øvelse 2: At sætte grænser. Stopøvelse Øvelse 3: Kend dine seksuelle rettigheder! Quiz Arbejdsopgave 4: Sex på spil. Onlinespil om lyst, grænser og seksualitet Arbejdsopgave 5: Hvor går grænsen? DR-klip Arbejdsopgave 6: Hold om mig og You and me forever. Ungdomsfilm Uge Sex 2014 Sex & Samfund, 2014 ISBN nr. 978-87-89360-95-9 Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Mette Gundersen og Morten Emmerik Wøldike Fotos og illustrationer: Lars Nybøll, Stephen Monaghan, Fotosearch, Serious Games Interactive og Sex & Samfund Layout: Marianne & Robin og Claus Mattebjerg Andersen Filmstills side 20-22: Nimbus Film Sex på spil er udviklet med støtte fra UndervisningsministerietsTips- og Lottomidler. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 2

Indledning I dette undervisningsmateriale sættes der fokus på emner som seksuelle rettigheder, lyst, relationer, fantasi, grænser, seksuelle overgreb og sociale medier temaer, som er relevante for de fleste. Materialet har til hensigt at rejse diskussioner og skabe refleksion hos gymnasieelever om, hvordan vi i det senmoderne samfund skaber og indgår i gode og respektfulde relationer i seksuallivet, på nettet, i hverdagen og som ven eller kæreste. Temaet belyses både på individuelt og samfundsmæssigt niveau. Grænser i fagene Materialet kan både anvendes fagligt eller tværfagligt samt i forløb, der relaterer sig mere til de unges eget liv. Der er øvelser og arbejdsopgaver til begge dele, og de kan med fordel kombineres. Sex & Samfunds erfaring er, at seksualitet, lyst og rettigheder er temaer, der optager unge meget, og det er derfor et godt udgangspunkt for faglige forløb. Materialet kan anvendes på alle gymnasiale uddannelser og retter sig primært mod undervisningen i dansk, mediefag, samfundsfag, psykologi og personlig sundhed. Materialet kan for eksempel inddrages i et fagligt eller tværfagligt tema om rettigheder, ungdomsliv, parforhold, kærlighed, sociologi og sociale kategorier, sundhed, køn og seksualitet, nye medier eller film som genre. Seksualundervisning Fortsættes på næste side... Hvis I ønsker at arbejde med seksualundervisningens mere klassiske temaer som prævention, sexsygdomme og graviditet, anbefaler Sex & Samfund Uge Sex-seksualundervisningsmaterialet, der er målrettet fagene idræt og biologi på stx, hf, htx og hhx. Materialerne kan integreres i tværfaglige temaer, SO-forløb og AT-forløb. Tema om køn og seksualitet i det senmoderne samfund Hvis I ønsker at arbejde mere med køn, krop og seksualitet som tema, anbefaler Sex & Samfund Uge Sex-materialet: Køn og seksualitet i det senmoderne samfund, der er målrettet fagene samfundsfag, samtidshistorie, historie, dansk, psykologi og mediefag. Materialet lægger op til undervisning i for eksempel et større sociologisk tema om det senmoderne samfund, forskellige forståelser af kategorierne køn, seksualitet og familie, ungdomsliv, film, sociale medier med mere. I materialet er der inddraget dokumentarfilm og ungdomsfilm, artikler og klip fra DR. Grænser er flydende og personlige Seksuelle og kropslige grænser handler grundlæggende om, hvad man har lyst til og ikke lyst til, eller om, hvad man finder privat/intimt og offentligt relateret til kroppen og sex. Når man arbejder med temaet om kropslige og seksuelle grænser, er det vigtigt at være opmærksom på, at grænser ikke er en statisk størrelse, der er ens for alle mennesker. Grænser er flydende, foranderlige og knyttet til det enkelte individ. Grænser er med andre ord forskellige fra person til person, de kan være forskellige i forskellige situationer og relationer og er afhængige af stemning, tid, rum og livssituation. Grænser kan udfordres, afprøves, leges med og bruges til udvikling og spænding, respekteres, ignoreres og grænser kan overskrides. Der knytter sig således en positiv og negativ side til grænser, som har at gøre med, at seksualiteten basalt set omhandler både lyst og nydelse og faremomenter og udfordringer, for eksempel misforståede aflæsninger af andres signaler, seksuelle grænseoverskridelser og seksuelle overgreb. Sex & samfund anbefaler derfor, at der i undervisningen om grænser er fokus på aspekter af både nydelse og fare ved seksualiteten. Det kan bidrage til, at de unge får et nuanceret og realistisk billede af seksualitetens muligheder og skyggesider og klædes på til at håndtere deres egne lyster og grænser og blive bedre til at fornemme andres signaler og grænser. Mennesker har sjældent samme grænser, fordi vi lever i en tid, hvor udbuddet og muligheder for lyst og seksuelt samvær er eksploderet gennem blandt andet nye medieteknologier, og fordi grænser er noget flydende, der let kan ændre sig afhængigt af situationen, og hvem man er sammen med. Se ordliste for uddybninger af forskellige handlinger og situationer. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 3

... Fortsat fra forrige side Grænser i de unges liv Som ung er man i fuld gang med at finde sig selv i relation til andre, for eksempel venner, kærester, uddannelse, i ungdomskulturen og på sociale medier. Der er mange måder at være ung på i dag, og der er mange spændende muligheder for at eksperimentere med sex og kærlighed. Det kræver imidlertid gode redskaber at navigere i nutidens seksualiserede mediesamfund og passe på sig selv og andre. Det gælder ikke bare, når unge står i ansigt-til-ansigt-situationer med hinanden, men også på nettet, mobiltelefon og sociale medier. Formålet er ikke at pådutte de unge, at de skal sætte bestemte grænser for deres adfærd, men at skabe en diskussion og refleksion, der kan bidrage til, at de unge udvikler handlekompetence i relation til at træffe egne valg om, hvordan de vil tage vare på sig selv og andre. På den baggrund lægger vi i dette tema op til diskussion og refleksion over vigtige spørgsmål som: Hvordan kan man aflæse andres følelser og kropssprog? Hvordan viser man andre, hvad man har lyst eller ikke lyst til? Er vi alle ens, når det gælder seksualitet og seksuelle lyster? Hvordan kan man i skolen og samfundet arbejde for menneskers ret til at være, som de er? Hvem bestemmer over ens krop? Hvem bestemmer, om man har lyst til sex? Hvad kan man gøre, hvis man selv, eller én man kender, har været udsat for et seksuelt overgreb? Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Læs mere om Sex & Samfund på: www.sexogsamfund.dk. Sex & Samfunds hjemmesider Uge Sex-materialerne kan med fordel anvendes sammen med undervisningshjemmesiden www.sexlinien.dk/ugesex. Her kan du finde artikler, film og informationer om seksualitet, køn og krop. På Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere www.bedreseksualundervisning.dk kan du finde øvelser, baggrundstekster om unge og sex og didaktiske forslag til seksualundervisning. Du kan for eksempel finde undervisningsmaterialer om rettigheder, hadforbrydelser, mangfoldige familieformer, abort, at være sig selv samt pornografi. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 4

Hvordan bruges materialet Materialet består af øvelser og arbejdsopgaver, der knytter sig til hjemmesider, spil, film og tv-klip. Materialet er sammensat af forskellige undervisningsmetoder og formidlingsformer, så det er muligt at målrette undervisningen til deltagernes forskellige behov og måder at lære på. Det kan ligeledes være en idé at bruge materialets mangfoldighed til at arbejde aktivt med forskellige genrer. Øvelser Der er tre øvelser i materialet, og til hver øvelse er der en kort beskrivelse og vejledning til underviseren med angivelse af tidsforbrug, forberedelse og anbefalinger. Øvelse 1 og 2 er fysiske og har fokus på grænsesætning og at aflæse og give udtryk for følelser. Øvelse 3 er en quiz om seksuelle rettigheder. Sex & Samfund anbefaler at indlede undervisningsforløbet med én eller flere af øvelserne. Øvelserne kan spore deltagerne ind på emnet og sætte en god ramme for resten af forløbet. Arbejdsopgaver Der er ligeledes tre arbejdsopgaver. Til hver arbejdsopgave er der en kort beskrivelse og vejledning til underviseren med angivelse af tidsforbrug, relevante fag, forberedelse og anbefalinger. Arbejdsopgave 5 knytter sig til Sex & Samfunds onlinespil Sex på spil på www.sexlinien.dk/ugesex om blandt andet sex, rettigheder og grænser. Arbejdsopgave 6 og 7 knytter sig henholdsvis til en række udvalgte tv-klip på DR-gymnasium og to spændende ungdomsfilm. I arbejdsopgaverne har Sex & Samfund foreslået en række arbejdsspørgsmål samt forslag til undervisning. Det er op til dig som underviser, om du vælger at bruge Sex & Samfunds forslag, eller om du sammensætter dit eget forløb. De anbefalede filmklip i arbejdsopgave 6 kan findes på www.dr.dk/køn. Links fremgår af arbejdsopgaverne. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 5

Mangfoldighed i undervisningen Undervisningsmaterialet afspejler en mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet, ungdomskultur, kroppen og udseende, seksuelle lyster og funktionsniveau. Det betyder, at der gennem eksempler, billeder og film, vises, at der er forskellige måder at være piger og drenge på, eksempelvis piger, der er sammen med piger; drenge, der er sammen med drenge; unge, der ikke er interesseret i sex og kærlighed; unge, der har lyst til forskellige former for sex; og unge, der oplever forskellige kropslige og seksuelle grænser. Du kan også som underviser gøre meget for at skabe tryghed for alle unge ved at inkludere så mange af samfundets og de unges forskelligheder som muligt i undervisningen. Det er blandt andet vigtigt at være opmærksom på, at nogle typer udsagn og måder at omtale for eksempel seksualitet, køn, krop, sex eller andre mennesker kan virke ubehageligt for nogle unge, uden at andre er bevidste om dette. Du kan finde mere om god seksualundervisning her: www.bedreseksualundervisning.dk/default.aspx?id=27505 Normer for sex, køn og seksualitet Normer er noget, som man ofte tager for givet og sjældent udfordrer. I Sex & Samfunds undervisningsmaterialer har vi valgt en normkritisk tilgang. Det vil sige, at materialerne lægger op til kritisk stillingtagen til forskellige herskende normer for sex, køn og seksualitet og dermed arbejder for en inklusion af forskellige måder at være ung på. stigmatiserende, og begrunde, hvorfor sådanne udsagn ikke er ok. Her kan du med fordel henvise til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Ord og sprog kan virke ekskluderende eller inkluderende. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at sproget også kan være med til at skabe en god stemning i undervisningen, hvor der er plads til mangfoldighed og humor. Det vigtigste er dog at sikre, at der ikke bliver lavet sjov på nogens bekostning. Det kan derfor være en god idé inden undervisningen at reflektere over, hvilke ord og begreber du vil anvende og ikke anvende. Vi anbefaler, at man indleder undervisningen ved at udvikle et sæt fælles aftaler sammen med eleverne. Aftaler i undervisningen Hvis du vurderer, at der kan være en hård eller diskriminerende tone i klassen, anbefaler vi at bruge tid på at etablere en tryg ramme for undervisningen med øvelsen aftaler. Du kan finde en beskrivelse af øvelsen i Uge Sex-seksualundervisningspakken samt på: www.bedreseksualundervisning.dk under værktøjet Planlæg din undervisning. (Link: www.bedreseksualundervisning.dk/default.aspx?id=28888). Det er vigtigt, at fokus bliver på normerne og ikke på dem, der bryder dem. Eksempelvis at man diskuterer forskellige seksualiteter og ikke homoseksualitet eller biseksualitet. At man diskuterer forskellige familieformer og ikke skilsmissefamilier. Hvis I fokuserer overvejende på afvigerne, kan det forstærke de unges opfattelse af, at der er noget, der er mere rigtigt end andet. Ligesom det kan være ubehageligt for nogle i klassen at blive genstand for diskussion, hvis de for eksempel er opvokset i den familieform, der diskuteres. Du kan se mere om normkritisk undervisning på: www.bedreseksualundervisning.dk. (link: http://bedreseksualundervisning.dk/default.aspx?id=28300). Et inkluderende sprog Det kan vække stærke følelser og modstand hos nogle elever, når de får udfordret deres billede af verden. Derfor er det vigtigt, at undervisningen foregår i en respektfuld tone, hvor ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Hvis en deltager for eksempel giver udtryk for, at unge, der er sammen med mange, er billige, eller at bestemte former for sex er klamt, kan andre i lokalet føle sig ramt af dette. Derfor er det vigtigt at stoppe udsagn, der kan virke Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 6

Kan kopieres til eleverne INFOARK: Lyst, grænser og seksuelle overgreb Lyst og sex Gennemsnitsalderen for unges seksuelle debut i Danmark er cirka 16 år. Det betyder, at cirka halvdelen af de 16-årige har haft deres seksuelle debut. Og det betyder samtidig, at der er mange unge på 16, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut. Tallet har ikke ændret sig væsentligt i 20 år. (2) De fleste unge angiver lyst og forelskelse som den væsentligste årsag til deres seksuelle debut, mens en mindre del også mener, at kammeraters større erfaring udgør en drivende faktor for den seksuelle debut. (1) De fleste unge giver udtryk for, at de føler sig parate, den første gang de har sex, og de laver aftaler med deres partner om den første gang. (2) Kun 10 % af de unge angiver, at de var påvirket af alkohol/stoffer, første gang de havde sex. (1) Meget få unge giver udtryk for, at de føler sig presset af vennerne til sex første gang (2 %), mens 0,2 % af drengene og 1,5 % af pigerne angiver at have debuteret under direkte tvang. (1, 2) Grænser og seksuelle overgreb Unge giver ofte udtryk for, at de er i tvivl om, hvordan de skal tolke andres handlinger, kropssprog og signaler, når det gælder om at skabe intime eller seksuelle kontakter med andre unge. (5) Seksuelle grænser er en individuel og dynamisk størrelse. Seksuelle grænser bevæger sig, og unges seksuelle grænser kan være forskellige afhængigt af de personer, man møder, de situationer og den tilstand og stemning, man er i. At udfordre sine seksuelle grænser er også en måde at få erfaringer og førstehåndskendskab med sex på. I den forstand er ethvert seksuelt møde en seksuel grænseoverskridelse, hvor to eller flere personer deler deres intime rum for i fællesskab at afsøge og flytte hinandens inderste barrierer. (6) Under 10 % af de unge har oplevelser med seksuelle grænseoverskridelser og overgreb. (2) De fleste unge, der har erfaringer med seksuelle grænseoverskridelser og overgreb, har disse oplevelser med jævnaldrende unge, som de møder eller kender i forvejen. (2) Meget få unge giver udtryk for, at de føler sig presset af vennerne til sex første gang (2 %), mens 0,2 % af drengene og 1,5 % af pigerne angiver at have debuteret under direkte tvang. (1, 2) Kilder: 1. Sundhedsstyrelsen (2007): Ung 2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, hold ninger og adfærd. 2: Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv. 3: Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark. 4: www.ippf.org 5: Sexlinien for Unge, www.sexlinien.dk 6: Christian Graugaard (2001): Sexleksikon. Fra abe til Aarestrup. 7. www.servicestyrelsen.dk Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 7

Kan kopieres til eleverne ordliste Her er en liste over en række begreber, som er relevante inden for emnet grænser. Begreberne viser, at grænser handler om følelser og oplevelser omkring krop, sex, seksualitet og relationer til andre. De viser også, at grænser og seksuelle grænseoverskridelser både har en positiv og negativ side. Seksuelle handlinger og situationer kan opleves som ubehagelige grænseoverskridelser og/eller direkte overgreb, som er strafbare. Det er vigtigt at være præcis, når man taler om dette emne ikke mindst hvis man skal vurdere, om en situation er strafbar. Seksuelle grænser og grænseoverskridelser Grænser handler grundlæggende om, hvad man har lyst til og ikke lyst til, og om, hvad der er privat og offentligt. Grænser i forhold til krop og sex er noget personligt og foranderligt. Seksuelle grænser flytter sig, og seksuelle grænser kan være forskellige afhængigt af de personer, du møder, samt de situationer og det humør, du er i. Seksuelle grænseoverskridelser kan være seksuelle overgreb og krænkelser, men behøver ikke at være det. Seksuelle grænseoverskridelser kan opleves som ubehagelige og uønskede, men de kan også være spændende og positive. At udfordre sine seksuelle grænser kan være en måde at få seksuelle erfaringer på. I den forstand er sex altid en seksuel grænseoverskridelse, hvor to eller flere personer deler deres intime rum for i fællesskab at afsøge og flytte hinandens barrierer. Seksuelle overgreb og krænkelser Servicestyrelsen definerer et seksuelt overgreb som en seksuel aktivitet, som personen ikke ønsker eller bliver presset til at deltage i. Seksuelle overgreb og krænkelser er ulovlige og strafbare. Et seksuelt overgreb finder sted, hvis: Personen siger tydeligt nej. Personen ikke er i stand til verbalt at sige nej, men tilkendegiver fysisk, at hun eller han ikke ønsker den seksuelle kontakt. Personen tvinges til at deltage i den seksuelle aktivitet med fysisk eller psykisk magt. Krænkeren udnytter personens afhængighed eller egen magtposition. Den seksuelle kontakt er baseret på krænkerens behov. Seksuelle overgreb eller krænkelser kan være med eller uden fysisk kontakt. Et seksuelt overgreb med fysisk kontakt kan være: Når en person kysser eller berører en anden persons krop eller - kønsorganer. Har samleje (vaginalt eller analt) med personen. Tvinger ham eller hende til at berøre vedkommendes kønsorganer. Et seksuelt overgreb uden fysisk kontakt er ligeledes ulovligt og kan straffes. Eksempler på dette er: En person der blotter sig foran en anden. At tvinge en anden til at se pornografiske billeder eller film. At tvinge en anden til at klæde sig af eller onanere (eller prøve på det). At bruge krænkende ord. Der skelnes mellem følgende forskellige former for seksuelle overgreb i straffeloven: Samleje. Anden kønslig omgang end samleje (oralt, analt, fingre/genstande i skede/anus). Blotteri, beføling, beluring (blufærdighedskrænkelse). Under 18 år: Fotografering eller filmoptagelse af et barn/ung under 18 år. Køb af seksuelle ydelser fra et barn/ung under 18 år. Voldtægt Voldtægt er ifølge straffeloven defineret som et samleje tiltvunget ved vold eller trusler om vold. Dette inkluderer vaginalt, analt og oralt samleje, samt genstandsvoldtægt (indførelse af genstande i vagina eller anus). Fuldbyrdet voldtægt foreligger, når penis har været indført i vagina. Voldtægt inden for ægteskabet (red. og parforhold) er også strafbart. Straffeloven omfatter også anden kønslig omgang end samleje og kønslig omgang med en person af samme køn. Seksuelle overgreb anvendes som en samlebetegnelse, når patienten har været udsat for vold, overgreb og misbrug Fortsættes på næste side... Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 8

... Fortsat fra forrige side i kombination med seksuelle handlinger. Det er tvangen, det vil sige det manglende samtykke, der afgør, om den seksuelle handling er strafbar uafhængigt af relationen mellem de involverede. Se mere på www.sundhed.dk. Hvis man er blevet udsat for et seksuelt overgreb eller voldtægt, eller kender én, der er, kan man finde hjælp og rådgivning på www.voldtægt.dk. Kærestevold eller partnervold Ifølge Socialstyrelsen er vold en handling eller en trussel, der uanset formålet er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Det er ulovligt og kan straffes. Pædofili Ifølge www.børneinfo.dk er pædofile voksne personer, der hellere vil have sex med børn end med andre voksne. De vil ofte forsøge at have sex med børn. Sex mellem voksne og børn er ulovligt og kan straffes. Incest Incest er sex mellem forældre og deres børn, mellem søskende, mellem bedsteforældre og børnebørn eller oldeforældre og oldebørn. Incest er forbudt ifølge straffeloven. Det er altid den voksnes ansvar, når incest sker, og det er derfor også altid den voksne, der straffes. Det er altså altid den voksnes ansvar, at barnet beskyttes og ikke bliver krænket. Sex mellem adoptivforældre, sted- eller plejeforældre og deres adoptivbørn, sted- eller plejebørn er ulovligt, mens barnet/den unge er under 18 år, men regnes ikke som incest, fordi de ikke biologisk er i familie med hinanden. Se mere på www.sexlinien.dk. Hadforbrydelse Straffelovens 266b forbyder truende, forhånende og nedværdigende udtalelser og propaganda mod en gruppe personer på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering. Udtalelserne skal være offentlige eller fremsat med henblik på udbredelse i en videre kreds. Overtrædelse af forbuddet kan medføre fængsel i op til to år. At gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende skal være skærpende omstændighed. Seksuelle rettigheder Alle unge har en række seksuelle og reproduktive rettigheder, som er omformuleret af organisationen IPPF fra konventioner, der ér juridisk bindende, fordi de er implementeret i lovgivningen i de lande, der har underskrevet konventionen. I denne forbindelse er de mest relevante rettigheder: retten til at bestemme over egen krop, retten til et privatliv og retten til at bestemme over sin seksualitet. Det betyder, at ingen har lov til at have sex med dig eller røre din krop, med mindre du har givet lov til det. Hvis en person alligevel gør det, er der tale om en krænkelse, som er strafbar. Læs mere om se seksuelle rettigheder på: www.sexlinien.dk. (Link: www.sexlinien.dk/default.aspx?id=28998) Relevante hjemmesider for mere viden, rådgivning og vejlednin Sexlinien for Unge, www.sexlinien.dk. Center for voldtægtsofre, www.voldtægt.dk. Offerrådgivningen Danmark, www.offerrådgivningen.dk. Forebyg seksuelle overgreb mod mennesker med handicap, www.forebygovergreb.dk. Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, LGBT Danmark, www.lgbt.dk. Unges seksuelle rettigheder, www.rettentilmig.dk. Seksuelle overgreb, Servicestyrelsen, www.servicestyrelsen.dk. Det Kriminalpræventive Råd, hadforbrydelser, http://www.dkr.dk/hadforbrydelser. Børnerådets Børneinfo, børn og unges rettigheder, www.børneinfo.dk. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 9

Øvelse 1: At vise og aflæse følelser Rollespil Tidsforbrug Cirka 5-10 minutter. Forberedelse Ingen. Beskrivelse Denne øvelse kan bruges som indledning til undervisningsforløbet om grænser og rettigheder. Unge giver ofte udtryk for, at de er i tvivl om, hvordan de skal tolke andres handlinger, kropssprog og signaler, også når det gælder forhandling om seksuelle kontakter. Det hænger blandt andet sammen med, at mennesker har forskellige måder at vise følelser på, og vi tolker desuden forskellige handlinger, kropssprog og mimik forskelligt. Dette rollespil kan bidrage til at styrke unges evner til både at give udtryk for deres egne følelser og stemninger og tolke andres handlinger, kropssprog og mimik, herunder den nonverbale kommunikation, som for eksempel ligger i blikket. Deltagerne får tildelt en seddel, som de skal holde hemmelig. På sedlen står et ord, som angiver en stemning, tilstand, følelse eller reaktion. Du kan vælge at bruge de foreslåede ord eller finde på andre. Når alle deltagere har fået en seddel, går de rundt imellem hinanden og hilser på den måde, som deres seddel anviser. Det betyder, at hvis man har en seddel med ordet kærlig, skal man hilse på en kærlig måde. Når begge har hilst, skal de forsøge at gætte hinandens ord, uden at de andre hører det. Derefter byttes seddel, og de skal nu hilse på en ny deltager med det nye ord. På den måde får alle deltagere afprøvet at hilse på forskellige måder med forskellige følelser og stemninger. Derved bliver det muligt i den afsluttende dialog, at tale om, hvordan vi alle tolker følelser forskelligt. Den enes tolkning af at hilse kærligt vil være anderledes end den andens. Fortsættes på næste side... Sex & Samfund anbefaler Det er vigtigt, når man arbejder med rollespil, at de deltagere, der ikke har lyst til at være med, har mulighed for at sige fra. Det kan være nødvendigt i nogle klasser at udarbejde retningslinjer for øvelsen. For eksempel, at man ikke må røre, slå, tage på andre, uanset hvad der står på ens seddel. Ellers kan ord som grænseoverskridende og aggressiv medføre ubehagelige episoder. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 10

At vise og aflæse følelser. Rollespil... Fortsat fra forrige side Det kan være en vigtig læring for de unge at blive opmærksom på både verbale og nonverbale signaler, og det kan derfor være en idé i denne øvelse at lave to runder: Én hvor man må tale, og én hvor man kun må udtrykke sin seddel ved hjælpe af sit kropssprog og mimik. Afslutningsvist tages en fælles diskussion om, hvad der var svært/let at spille/gætte, samt hvordan man kan vise følelsen eller tilstanden på forskellige måder. Man kan også diskutere, hvilke forskelle og ligheder der er, når man skal udtrykke sig med sproget og med kroppen. Ord til sedler (find gerne på flere): Kærlig Nervøs Høflig Trist Sur Aggressiv Grænseoverskridende Stresset Irriteret Afvisende Frustreret Alvorlig Venlig Usikker Tvivlende Unge er forskellige Unge er forskellige og har forskellige seksuelle lyster og præferencer og individuelle motiver og ønsker i forhold til sex. De er seksuelt aktive på forskellige måder, og nogle er givetvis ikke seksuelt aktive endnu, eller har måske heller ikke lyst til det. Der er i dag en tendens til at fremstille unge som seksuelt grænseløse og grænseoverskridende. Det er vigtigt, at du som underviser er opmærksom på, at du ikke lægger mediernes fremstillinger af unge og sex, for eksempel Paradise Hotel eller dine egne normer om sex, ned over de unge. Der kan sagtens være forskel på mediernes, dine egne og de unges normer. Din opgave er at spørge ind til de unge og skabe refleksion og diskussion, så de kan træffe egne valg om at sætte rammer og grænser for deres sexliv. Vær derfor også opmærksom på ikke at fremstille bestemte former for seksuel adfærd som grænseløs eller forkert. Det kan for eksempel være, at piger er meget seksuelt aktive eller har flere partnere, eller at drenge altid har lyst til sex. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 11

Øvelse 2: At sætte grænser stopøvelse Tidsforbrug 10 minutter. Forberedelse Ingen. Beskrivelse En af de seksuelle og reproduktive rettigheder, som unge typisk prioriterer højest, når de bliver spurgt i undervisningen, er retten til deres egen krop. Det er vigtig viden at formidle til alle unge, at det er dem, der bestemmer over deres egen krop, og tale med dem om, hvad det vil sige. Denne øvelse bidrager til at styrke unges egen bevidsthed om, hvem og hvor tæt de ønsker, at andre, og herunder også personer, de kender, for eksempel kærester og familie, må komme på dem rent fysisk. Øvelsen lægger op til vigtige diskussioner om, hvordan man kan sige ja og nej på en god måde, og at man gerne må skifte mening. Hvis man én gang har sagt ja til, at én er kommet tæt på (eller for eksempel til sex), så må man gerne skifte mening og sige stop. Der er ikke noget bord, der fanger. Deltagerne fordeler sig på to rækker, så de står to og to over for hinanden. Øvelsen har størst virkning, hvis afstanden mellem deltagerne er stor. Den ene række står stille, mens den anden række langsomt nærmer sig. Når den, der står stille, føler, at den anden er kommet tæt nok på/ikke skal komme tættere, siger han eller hun: Stop. Begge får mulighed for at flytte sig lidt frem eller tilbage, så det føles behageligt. Det er vigtigt, at deltagerne prøver at være i begge positioner i forhold til at diskutere oplevelsen efterfølgende. Øvelsen kan også udvides, så flere nærmer sig én elev samtidig. Herefter spørger underviseren ind til deltagernes oplevelser: Hvordan oplevede I det, når nogen kom for tæt på? Var det svært at mærke? Var det ubehageligt? Hvordan mærkede I ubehaget? Hvordan var det ikke at kunne stoppe, men at måtte vente på, at den anden sagde stop? Hvordan var det at sige stop? Sex & Samfund anbefaler I dialogen kan man for eksempel tale om: Om der er forskel på, når én nærmer sig, og når en gruppe nærmer sig? Om der vil være forskel på, hvem det er? Om det er én, man kender, eller om det er en fremmed? Om det er én, man godt kan lide/eller ligefrem er forelsket i? Hvilken betydning det kan have, om man er fuld eller på anden måde påvirket? Om det kan være sværere at sætte grænser over for én, som har en form for myndighed (for eksempel arbejdsgiver, forælder, læge, lærer og så videre), og hvordan man kan håndtere det? Det er en vigtig pointe, at grænser er flydende og kan ændre sig i forskellige situationer og relationer, samt at alle har forskellige grænser (som også kan være kulturelt betingede). Brug gerne ordlisten i starten af materialet for at præcisere forskellen på, at noget kan føles grænseoverskridende (imens det står på eller bagefter), men at det ikke nødvendigvis er det samme, som at det er en krænkelse eller et overgreb i juridisk forstand. At det er vigtigt at mærke efter og sige fra, men at det også er vigtigt at sige til, hvis der er noget, man har lyst til. At det også kan være spændende og positivt at udfordre sine grænser, og det kan være en svær balancegang, hvornår det er det ene eller det andet. Det anbefales at se filmen You & me forever, hvis I ønsker at arbejde mere med denne svære balance. Se arbejdsopgave 6. Det kan være nødvendigt i nogle klasser at udarbejde retningslinjer for øvelsen. For eksempel, at man ikke må røre eller tage på andre ellers kan øvelsen medføre ubehagelige episoder. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 12

Øvelse 3: Kend dine seksuelle rettigheder quiz Tidsforbrug 20-30 minutter. Forberedelse Læs om de seksuelle og reproduktive rettigheder på www.sexlinien.dk: (www.sexlinien.dk/default.aspx?id=28998). Quizzen findes også på www.sexlinien.dk/ugesex. Beskrivelse Quizzen omhandler de seksuelle og reproduktive rettigheder, som de er formuleret af organisationen IPPF, med udgangspunkt i blandt andet Menneskerettighedserklæringen og Børnekonventionen. Alle unge har rettigheder, men mange er ikke bevidste om dette. Det er imidlertid en vigtig forudsætning for unge, at de ved, at de selv bestemmer over deres egen krop og seksualitet, hvis de skal kunne sætte grænser, mærke efter og sige ja og nej i relation til sex og seksualitet. Nogle unge ved ikke, at de har ret til at sige nej til sex, over for én, der er tæt på, for eksempel en ven, kæreste eller et familiemedlem. Ligesom nogle unge tror, at andre kan have ret til sex med dem. Det er en meget vigtig overordnet pointe, at ingen, heller ikke ens kæreste eller partner, har ret til sex. Tværtimod er det altid én selv, der bestemmer over sin egen krop, og man har altid ret til at sige nej. Hvis den anden ikke respekterer det, men tvinger sig adgang, så er der tale om et overgreb. Se ordliste i starten af materialet. Quizzen kan enten laves online eller med kopi af quizarket. Deltagerne kan besvare spørgsmålene individuelt eller to og to, eller øvelsen kan forløbe således: Underviseren tegner en fiktiv linje på gulvet i klasseværelset. I den ene ende af linjen lægges et stykke papir, hvorpå der står a, midt på linjen lægges et papir med bogstavet b og i den anden ende af linjen et papir med bogstavet c. Når underviseren har læst et spørgsmål op, placerer deltagerne sig på det bogstav, som viser deres svar. Herefter spørger underviseren ind til hver gruppe af deltagere ( Hvorfor har I placeret jer her? ), og de argumenterer så efterfølgende for deres svar. På denne måde gennemgås alle spørgsmålene ét for ét. Se anbefalinger for ideer til opsamlingen. Fortsættes på næste side... Andre forslag Se flere artikler og film om rettigheder med mere på www.sexlinien.dk/ugesex. Læs mere om hadforbrydelser på www.stophadforbrydelser.dk. Se tema om Verdenserklæringen og Diskrimination på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside: www.menneskeret.dk. Temaerne er velegnet som supplement til undervisning til målgruppen. Læs mere om LGBT (Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner) på LGBT Danmarks hjemmeside: www.lgbt.dk. Her kan du blandt andet læse om historien og kampen for rettigheder. Du kan også fortælle dine elever om rådgivningslinjen Ungdomstelefonen, og du kan bestille et foredrag med en ung, der er homoseksuel, biseksuel eller transperson. De rigtige svar på quizzen: 1c, 2a, 3c, 4b, 5c, 6b, 7b, 8c Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 13

Kend dine seksuelle rettigheder. Quiz.... Fortsat fra forrige side Sex & Samfund anbefaler Quizzen kan med fordel kombineres med at se filmen Hold om mig, der sætter fokus på grænser, trivsel og overgreb. Se arbejdsopgave 6. Nogle af de unge vil måske tilbagevise rettighederne med henvisning til, at de jo ikke overholdes alligevel, eller at der ikke er nogen juridiske konsekvenser ved at krænke dem. Eksempler på gråzoner kunne være forældre til unge under 18, der tjekker de unges mobiltelefon. Er det en krænkelse af retten til privatliv? Eller forældre, der bestemmer, at man ikke må være kærester med en bestemt person. Er det en krænkelse af retten til at bestemme over sin seksualitet, og hvem man vil være sammen med? Rettighederne støder her sammen med, at forældre også har ansvar for deres børn, indtil de er 18 år. Men dette ophæver ikke de unges rettigheder, ligesom forældre også kan straffes, hvis de bryder de unges juridiske rettigheder (seksuelle krænkelser og overgreb og vold for eksempel). Selvom der er gråzoner, og rettighederne kan krænkes, ændrer det ikke betydningen af dem. Det er en vigtig bevidsthed for unge, at de har rettigheder og selv kan bestemme over egen krop, privatliv og seksualitet. Hvis der er nogen, der krænker deres ret, så er det krænkeren, der gør noget forkert. Nogle unge og voksne ved ikke, at rettighederne også gælder i en familie og i et parforhold. Uanset hvem, der tvinger én til sex eller anden omgang, så er det ulovligt, også selvom det er ens kæreste. Nogle af rettighederne er så selvfølgelige for (nogle) af de unge, at det kan være svært for dem at forstå, hvad det ville betyde, hvis de ikke havde dem. For eksempel retten til abort. Det kan for eksempel illustreres med fortællinger om, hvilke konsekvenser en graviditet kunne have for kvinder, inden aborten blev en rettighed for kvinder over 18 år. I kan for eksempel bruge Mødrehjælpens fortællinger samt artikler om abort på www.sexlinien.dk/ugesex. Aktuelt har foreningen Retten til liv forsøgt at stille spørgsmål ved netop retten til abort med happenings som kors ved motorvejen og biografreklamer. Det kan være et oplæg til diskussion. Hvis I ønsker at arbejde med et internationalt perspektiv på rettigheder, anbefales undervisningsmaterialet Forbudt kærlighed, der sætter fokus på LGBT-rettigheder i forskellige nationale kontekster. I materialet fokuseres på levevilkår for LGBT-personer, menneskerettigheder og krænkelser af disse samt mange personlige historier fortalt gennem interview og film. Materialet består af et onlinemagasin til elever og en lærervejledning. Det kan hentes gratis her: www.sexogsamfund.dk/sexisyd At du er opmærksom på de unges forskelligheder i baggrund, erfaringsniveau, familieforhold og så videre. Det kan være en vigtig rettesnor for dig som underviser, at undervisningen skal kunne bære, at der er deltagere, som faktisk har været udsat for krænkelser og overgreb. Derfor er det vigtigt at opstille konkrete handlemuligheder samt holde en tone, hvor ingen føler sig udstillet eller nedgjort, hvis de for eksempel har været udsat for et overgreb, vold i familien eller lignende, samtidig med at det gøres klart, at det er ulovligt og en rettighedskrænkelse. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 14

Kend dine seksuelle rettigheder. Quiz. Quiz om seksuelle rettigheder 1. Alle unge har rettigheder, også i forhold til seksualitet. Men hvem siger det? a) Sex & Samfund. b) Danmarks riges grundlov. c) FN s Menneskerettighedserklæring og Børnekonven tionen. 6. Hvad er en hadforbrydelse? a) Vold begået på grund af jalousi. b) Vold eller diskrimination på grund af en persons køn, seksualitet, etnicitet, religion og/eller handicap. c) Vold begået på grund af en persons køn, seksualitet, etnicitet, religion og/eller handicap. 2. Hvad betyder det egentlig, at unge har seksuelle rettigheder? a) At unge har ret til at bestemme over deres egen seksualitet. b) At forældre kan blive straffet, hvis de bestemmer over unges seksualitet. c) At unge er forpligtet til at fortælle forældre om deres seksuelle orientering. 7. Hvad betyder det, at aborten er fri? a) At alle kvinder over 15 år frit kan få foretaget en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge. b) At alle kvinder over 18 år frit kan få foretaget en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge. c) At alle kvinder over 18 år kan få foretaget en abort uden at betale for det. 3. Unge har ret til at bestemme over egen krop. Men hvad hvis for eksempel en kæreste, bekendt eller et familiemedlem tvinger én til sex? a) Man er nødt til at sige ja, hvis personen er ældre end én selv. b) Seksuel tvang er som udgangspunkt ulovligt, men personen kan ikke blive straffet, hvis det er én man kender godt, for eksempel en kæreste eller et familiemedlem. c) Seksuel tvang er ulovligt, og personen kan straffes, uanset hvem det er, og hvor godt man kender hinanden. 8. Unge har ret til oplysning, også om seksualitet og reproduktion. Får de det i Danmark? a) Ja, ens forældre skal oplyse én. b) Ja, seksualundervisning er obligatorisk, både i folke skolen og på ungdomsuddannelserne. c) Nej, ikke nødvendigvis. Seksualundervisning er endnu ikke obligatorisk på ungdomsuddannelserne. 4. I Danmark kan man selv definere sin seksualitet, men har det altid været sådan? a) Nej, homoseksualitet blev lovligt i 1968. b) Nej, homoseksualitet blev lovligt i 1933. c) Nej, homoseksualitet blev lovligt i 1910. 5. Kan man selv vælge sit juridiske køn i Danmark? a) Ja, siden 1933 har man selv kunnet vælge juridisk køn, herunder navn og cpr-nummer. b) Man kan ikke vælge juridisk køn selv, men har det køn, som man biologisk er født med. c) Man kan ikke vælge juridisk køn selv. Man kan få tilladelse til en kønsskifteoperation og herefter skifte navn og cpr-nummer. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 15

arbejdsopgave 4: Sex på spil Onlinespil om lyst, grænser og seksualitet Tidsforbrug Spillet varer cirka 45 minutter. Derudover kan du vælge at samle op på spillet med en fælles drøftelse af spillets dilemmaer og resultater. Forberedelse Adgang til internet og computer til hver gruppe. Beskrivelse Sex på spil er et klassisk brætspil med terning og spilleplade om sex, grænser, seksualitet, relationer, rettigheder og sikker sex. Sex på spil spilles online i grupper. Spillet findes gratis på: www.sexlinien.dk/ugesex, og det kræver ikke login. Man indleder spillet med at vælge, hvilken af de to udgaver af spillet, man vil spille, og oprette sin gruppe med et selvvalgt navn. Navnet kan efterfølgende bruges til at udskrive gruppens resultater og danne basis for fælles diskussion i klassen. Spillet findes, som nævnt, i to udgaver, og inden I spiller, skal du tage stilling til, hvilken udgave I ønsker spille. Vi anbefaler generelt Dig, mig og samfundet -udgaven til de gymnasiale uddannelser, og det er denne, der tages udgangspunkt i, i det følgende. Men det er op til dig som underviser at vurdere, hvad din klasse har brug for. Dig og mig Dig og mig -udgaven har fokus på individet og det nære. Denne udgave indeholder dilemmaer og spørgsmål, der omhandler temaer som for eksempel: Hvordan man kan få kontakt? Hvordan man kan sige til og fra i parforhold? Ansvar i forhold til venner? Hvordan man kan forhandle om prævention? Hvad man kan gøre, hvis man har en ven, der er udsat for vold med mere? Dig, mig og samfundet Dig, mig og samfundet -udgaven har både fokus på det nære og samtidig spørgsmål og dilemmaer, der omhandler individet i forhold til samfundet, for eksempel om holdninger til seksualpolitiske spørgsmål som købesex, seksuel lavalder, pornografi, Fortsættes på næste side... Sex & Samfund anbefaler Det er en væsentlig pointe, at deltagerne spiller Sex på spil i grupper, men at gruppens medlemmer ikke konkurrerer mod hinanden. De skal tværtimod finde svar og løsninger i fællesskab. Sex på spil lægger op til fælles diskussion/refleksion og dialog i grupperne om temaer, spørgsmål og dilemmaer. Det kan være en idé at opprioritere konkurrenceelementet grupperne imellem ved for eksempel at udlove en præmie til den gruppe, der optjener flest point, og derved vinder. At lave en fælles opsamling og drøfte de spørgsmål, overraskelser og usikkerheder de har haft undervejs. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 16

Sex på spil. Onlinespil... Fortsat fra forrige side samfundets normer for sex, parforhold og seksualitet, rettigheder, lovgivning, historiske begivenheder som den fri abort, p-pillen med mere. Indhold I begge udgaver af spillet er der følgende fem kategorier: 1. Følelser og kropssprog, 2. Seksuelle overgreb, 3. Rettigheder, 4. Sex og 5. Sikker sex. På spillepladen er kategorierne farvekodede, og kategorierne er ligeligt fordelt. I begge udgaver er der spørgsmålsfelter og dilemmafelter. I Dig, mig og samfundet -udgaven præsenteres spillerne for spøgsmål og dilemmaer om individet og det nære. Her agerer de en ven, der skal hjælpe en række fiktive karakterer med at træffe gode valg. Derudover præsenteres de for seksualpolitiske, juridiske og historiske spørgsmål og dilemmaer om for eksempel porno, købesex og rettigheder. Spørgsmål Når man lander på et spørgsmålsfelt, får man et fakta-spørgsmål til den kategori, man er landet på. Hvis kategorien for eksempel er Sex kunne for eksempel lyde: Hvornår blev den seksuelle lavalder sidst ændret i Danmark? I 2010? I 1988? I 1976? Gruppen vælger det/de svar, som de mener, er rigtig(e), og det vil fremgå, om de har svaret rigtigt. I nogle af spørgsmålene er gruppen nødt til at undersøge forskellige hjemmesider på nettet for at finde det rigtige svar. Dilemmaer Hvis man lander på et dilemmafelt, bliver man enten præsenteret for et individorienteret eller et samfundsmæssigt dilemma, som der ikke er noget rigtigt eller forkert svar på. Gruppen skal skrive et svar for at kunne komme videre i spillet. Et dilemma i kategorien Sikker sex kunne være: Esteban og Fahad ligger i Estebans seng og vil gerne have sex. Fahad siger, at han synes, de skal bruge kondom, men Esteban siger, at det er lige meget. Hvad skal Fahad gøre? Et dilemma i kategorien Rettigheder kunne være: Det kan være svært at bevise, at en voldtægt har fundet sted. Hvad kan man gøre for at sikre, at seksuelle overgreb bliver straffet, og at uskyldige personer ikke bliver dømt i sådanne sager? I kan vælge at udskrive svarene efter spillet og drøfte gruppernes forskellige svar til de forskellige dilemmaer. Point For at få lov at afslutte spillet skal gruppen besvare spillets dilemmaer. Men de samler point ved at svare rigtigt på spillets spørgsmål. Det vil sige, at det gælder om at have flest muligt point, inden man afslutter spillet, og derved vinde over de andre grupper. Det er op til gruppen at lave strategier undervejs, som spillet udvikler sig. Der vil være felter, der ikke giver point mere, og som derfor helst skal undgås. Dette gælder spørgsmålsfelterne, som bliver grå, når de har været besvaret to gange. Men de giver stadig strafpoint, hvis man svarer forkert. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 17

arbejdsopgave 5: Hvor går grænsen? DR-klip Tidsforbrug 45 minutter. Afhænger af, hvor mange klip I vælger at arbejde med. Forberedelse Det er en god idé, hvis du som underviser har set klippene igennem inden undervisningen. Klippene ligger på: www.dr.dk/køn. Der skal bruges UNI-Login til DR-gymnasium. Beskrivelse I samarbejde med DR-gymnasium har Sex & Samfund samlet otte tv-klip om grænser i forhold til sex, køn, reality-tv og unges brug af nettet. Klippene kan bruges som udgangspunkt til undervisning om, hvordan grænserne mellem privat og offentlig har rykket sig, samfundets seksualisering og unges navigeren i det. Klippene kan ligeledes åbne for en dialog om unges personlige grænser i forhold til sex og kærlighed. I temaet på DR-gymnasium er der derudover fem klip om køn, og klippene kan fint supplere hinanden. Der er forslag til undervisningsopgaver og arbejdsspørgsmål til klippene om køn i undervisningsmaterialet om Køn og seksualitet i det senmoderne. tv-klip Unge smider tøjet på nettet (03.25) En stripteasekonkurrence på Silkeborg Gymnasium, der blev optaget på mobiltelefon og efterfølgende lagt på nettet. Private sexvideoer kan ende på nettet (02.20) En sex-akt på Gammel Hellerup Gymnasium blev optaget på mobiltelefon med fyrens og uden pigens vidende og efterfølgende vist til et fælles arrangement på gymnasiet. Arbejdsspørgsmål: Hvilke forskelle og ligheder er der mellem sagen fra Silkeborg og sagen fra Gammel Hellerup? Hvilke etiske problemstillinger mener I, at der er i de to sager? Hvilke konsekvenser kan optagelserne få for henholdsvis de unge, der strippede, og for pigen, der blev optaget, imens hun havde sex? Carsten Borup foreslår i indslaget, at der udarbejdes regler på gymnasierne for, hvordan man må opføre sig i forhold til nøgenhed og seksualitet. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved det? Hvilke regler kunne der være på jeres gymnasium? Ville man have kunnet undgå de to sager, hvis der havde været sådanne regler i Silkeborg og Gammel Hellerup? I indslaget om Silkeborg siger de unge, at det er helt almindeligt at få taget seksualiserede billeder, som lægges ud i et offentligt rum (og for eksempel deles på mobil og sociale netværk), og at det er et minde og en måde at dele sin glæde med andre på. Hvad tænker I om det? Kunne man også se det på andre måder? Fortsættes på næste side... Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 18

Hvor går grænsen. DR-klip... Fortsat fra forrige side Sex for åben skærm (03.10) Interview med tidligere deltagere i Paradise Hotel, Susan K. og Amalie om, hvordan det er at have sex på tv. Reality-tv: Berømmelsens bagside (03.50) Indslag om nogle af de konsekvenser, det kan have senere i livet at optræde og have sex i et reality-program, blandt andet i forhold til familie og arbejde. To unge fortæller. Arbejdsspørgsmål: Hvorfor tror I, det kan være attraktivt for nogle unge at være med i et realityprogram? Hvilke fordele og ulemper kan der være ved det? Hvorfor tror I, at deltagerne vælger at have sex på tv? Amalie siger i indslaget, at det ikke er anderledes at have sex på tv end derhjemme. Hvad tænker I om det udsagn? Hvilke præmisser er det, som Torben Kruse ikke mener, at deltagerne kan gennemskue, selvom de får dem forklaret? Hvilket ansvar mener I, at tilrettelæggere og medier har i forhold til dem, der deltager i programmerne, hvis Torben Kruse har ret i, at de ikke kan gennemskue præmisserne? Hvilken betydning kan det have for dem, der ser programmerne, at deltagerne ikke kan gennemskue præmisserne? Texting bliver til sexting i USA (07.25) Sexting (at sende nøgenbilleder på telefonen) er udbredt blandt teenagere i USA, og der iværksættes tiltag, der skal lære unge om de mulige konsekvenser, det kan have. I USA er straffen hård. Danske unge sender også billeder til hinanden (02.03) Unge fortæller, at danske unge også sender nøgenbilleder til hinanden. Ungdomsringen mener, at vejen frem er dialog fremfor lovgivning. Arbejdsspørgsmål: Den amerikanske mor i indslaget mener, at sexting er det største problem blandt teenagere næst efter alkohol. Hvad tænker I om det synspunkt? I indslaget er der fokus på, at piger sender nøgenbilleder til drenge, fordi drengene forventer det. Hvad tænker I om den rollefordeling mellem piger og drenge? Genkender I den fra Danmark? Kunne det også være omvendt, at drenge sender nøgenbilleder til piger eller til andre drenge? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke konsekvenser kan det have i henholdsvis Danmark og USA at sende nøgenbilleder til en anden? Hvis man er over/under 18 år? Hvad er der af fordele og ulemper ved at sende nøgenbilleder til én, man gerne vil i kontakt med? Er det noget, der skal forebygges med lovgivning eller dialog? Unge om seksuelle grænser (02.46) Voxpop, hvor unge fortæller om deres personlige grænser i forhold til sex, samt hvordan grænserne flytter sig. Tværs: Sex & grænser (03.18) Sofie Voetman fra Sexlinien for Unge besvarer spørgsmål fra unge, blandt andet om grænser og grænsesætning, køn, at blive kaldt billig, ansvar i parforhold, nøgenfotos, bekræftelse med mere. Arbejdsspørgsmål: Hvad er grænser? Er det noget, der ligger fast, eller noget, der flytter sig? Én af de unge siger, at han har lyst til nogle seksuelle ting, som han ikke kunne forestille sig for to år siden. Hvad kan få én til at flytte sine grænser? Sofie fra Sexlinien for Unge siger, at begge parter har et ansvar i forhold til grænser. Hvad mener hun med det? Hvordan vil I definere de to parters ansvar? Hvad kan man gøre, hvis ens partner har lyst til noget, som man ikke selv har lyst til? Hvordan kan man kommunikere det? Hvordan kan man som partner reagere på det? Sex & Samfund anbefaler At I taler om grænser som en åben og foranderlig kategori, der kan ændre sig i forskellige relationer og situationer. At det, der kan være grænseoverskridende for den ene, ikke er det for den anden, hvorfor det er vigtigt at italesætte sine grænser i forhold til en partner. Det er en vigtig pointe, at grænser ikke kun handler om at sige fra, men også om at spørge om lov. Hvis I vælger at bruge indslagene Unge om seksuelle grænser og Tværs: sex og grænser, anbefales det, at I laver aftaler for, hvordan I taler om indslaget. For eksempel kan I bruge øvelsen Aftaler i seksualundervisningsmaterialet til Uge Sex. De to indslag indeholder en række personlige holdninger til, hvad der er seksuelt ok, grænseoverskridende, ulækkert med mere. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle har forskellige lyster og erfaringer, og der er ikke noget, der er mere rigtigt eller forkert end andet. Der kan være unge i lokalet, som har lyst til og erfaringer med det, som, de unge i indslaget mener, er ulækkert. Og det er derfor vigtigt, at der efterfølgende tales respektfuldt om alle former for sex, der ligger inden for lovens rammer. Indslaget kan åbne for, at nogle deltagere får lyst til at dele personlige erfaringer med de andre. Sex & Samfund anbefaler, at I aftaler ikke at dele personlige erfaringer, men at holde dialogen på et anonymt plan. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 19

arbejdsopgave 6: Hold om mig og You & me forever Ungdomsfilm Tidsforbrug 60-90 minutter per film. Forberedelse Det er en god idé, hvis du som underviser har set filmene inden undervisningen. Begge film findes på dvd og www.filmstriben.dk, dog ikke som undervisningsfilm. Der er udarbejdet undervisningsmateriale til begge film på www.filmcentralen.dk/gymnasiet. Til Hold om mig er der udarbejdet to materialer, ét med en filmfaglig vinkel og et danskfagligt materiale med fokus på mobning, trivsel og fællesskaber. Til You & me forever er der udarbejdet et dansk/mediefagligt materiale målrettet 7.-10. klasse, men som indeholder opgaver, der også er relevante i gymnasiet. Beskrivelse Sex & Samfund har udvalgt to moderne og stærke ungdomsfilm, begge af Kaspar Munk. Begge film tilbyder et relevant og interessant bud på temaerne grænser, ungdom, køn og seksualitet. Hold om mig belyser seksuelle grænseoverskridelser og overgreb, men har også fokus på fællesskaber, trivsel, familie, magtrelationer og ensomhed. You & me forever belyser grænser og grænseoverskridelser mere subtilt, og har desuden fokus på ungdomskultur, magtrelationer, venskaber, familie og forelskelse. Filmene er autentiske bud på forskellige aspekter af ungdomskulturer i dag med de muligheder og udfordringer, der kan være for forskellige ungegrupper. De belyser temaer, spørgsmål og problematikker omkring unge, grænser, trivsel, fællesskab, overgreb, køn, seksualitet, mobning med mere. Temaerne belyses ud fra et individorienteret og et samfundsmæssigt perspektiv, hvor også relationen til forældre og social og kulturel baggrund inddrages. Begge film tager udgangspunkt i en gymnasiekontekst. Begge film er yderst relevante i mediefag, dansk og samfundsfag. Film 1: Hold om mig Kaspar Munk, 2010. Længde: 80 minutter. Man følger fire gymnasieelever, Sara, Louise, Hassan og Mikkel, i skolen og hjemmet. De går i samme klasse, men lever helt forskellige liv og har hver især forskellige udfordringer og problemer. En række faktorer og konflikter kulminerer med, at nogle af klassens drenge begår et overgreb mod Sara, imens resten af klassen overværer det. De fire unge og deres forældre tackler det på forskellige måder, og Sara vælger i desperation en uhyggelig udvej. Fra introduktionen: Hold om mig er en film om, hvordan mobning og klassekonflikter udvikler sig til overgreb i en dansk skoleklasse. Fra vejledningen til materialet om fællesskab og trivsel: fællesskabet altså ikke er givet på forhånd. Det kommer ikke nødvendigvis af sig selv, idet vi lever i et individualiseret Fortsættes på næste side... Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 20

Hold om mig og you and med forever Ungdomsfilm... Fortsat fra forrige side samfund, hvor normer og værdier er i opbrud. Der er behov for løbende og systematisk at arbejde med fællesskabets trivsel. Hvis ikke vi gør det, kan konsekvenserne være katastrofale. Hold om mig sætter dette i et meget klart perspektiv. Arbejdsspørgsmål: Udarbejd en karakteristik af de fire unge: Sara, Louise, Hassan og Mikkel. Hvem er de? Hvad er deres baggrund? Hvilket liv lever de med deres familier? Hvilke udfordringer og problemer har de i deres liv? Hvordan er relationen mellem de fire unge? Hvilken position/rolle har de i klassen/fællesskabet? Hvilken betydning har det for filmens handling? Hvordan vil I beskrive episoden i skolegården, hvor drengene tager på Louise og Sara? Er det et overgreb? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvordan vil I beskrive episoden i klassen, hvor drengene holder Sara, og Mikkel tager tøjet af hende? Hvorfor stopper drengene ikke, da Sara skriger og råber stop? Hvorfor er der ikke andre, der griber ind? Hvad kunne de tilstedeværende have gjort, som kunne have ændret handlingsforløbet? Sex & Samfund anbefaler Filmen belyser en række alvorlige temaer som overgreb, ensomhed, alkoholmisbrug i familien, mobning, vold i familien og selvmord. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være elever i klassen, der har oplevelser, der kan minde om dem i filmen. Hos dem kan filmen sætte voldsomme følelser og reaktioner i gang. Derfor er det vigtigt, at klassen får udleveret arbejdsarket i begyndelsen af dette materiale med ordlisten samt forslag til, hvor man som ung kan hente information og støtte, hvis man har været udsat for overgreb eller har brug for rådgivning og støtte. Det kan være en idé at give denne information mundtligt også, så eleverne ikke efterlades uden handlemuligheder. Hvis en elev fortæller om en grænseoverskridende oplevelse eller et overgreb, er det vigtigt at handle på det. Du har som underviser underretningspligt, men skal først og fremmest tale med den unge og derefter din arbejdsgiver. Hvordan reagerer de fire unge efterfølgende, hvordan har de det med det, der er sket? Hvad kunne de fire unge (eller nogle af de tilstedeværende andre elever) have gjort efterfølgende, som kunne have ændret filmens handling? Hvorfor melder Sara det ikke til politiet? Hvad ville der være sket, hvis hun havde gjort det? Da Mikkel ringer til Hassan og er bekymret over det, der er sket, siger Hassan, at hun jo selv startede det. Hvilken betydning har det i forhold til, om noget er et overgreb eller ej? Kunne Saras forældre have gjort noget, som kunne have afværget Saras selvmord, og i givet fald hvad kunne de have gjort? Hvilken rolle spiller Saras lillebror i filmen? Hvem mener I, der har ansvaret for det, der sker? Film 2: You & me forever Kaspar Munk, 2012. Laura og Christine er cirka 16 år og slyngveninder. De er uadskillelige, indtil Maria dukker op. Maria er spændende, udfordrende og tilsyneladende mere erfaren, hvad angår fyre, flirt og sex. Laura fascineres og tiltrækkes af Maria, mens Christine fryses ud. Længde: 1 time og 23 minutter. Fra vejledningen: Filmen handler om en håndfuld helt almindelige 16-årige forstadsunge og deres relationer. Nysgerrigt og identitetssøgende udforsker de grænser; særligt to af pigerne kaster sig ud i eksperimenter med erotik, sex og alkohol. Og hele tiden strømmer de store følelser lige under overfladen fra ekstatisk lykke og livsappetit til ensomhed og svigt. Arbejdsspørgsmål: Hvad handler filmen om? Hvilke temaer belyser den? Hvordan vil I karakterisere de tre hovedpersoner: Laura, Christine og Maria? Hvem er de? Hvad er deres baggrund? Hvilket liv lever de med deres familier? Hvilke udfordringer og problemer har de i deres liv? Hvilken position/rolle har de tre i klassen/fællesskabet? Fortsættes på næste side... Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 21

Hold om mig og you and med forever Ungdomsfilm... Fortsat fra forrige side Hvordan er Laura og Christines relation inden og efter, at Maria kommer ind i billedet? Hvorfor er Maria interesseret i Laura? Hvorfor er Laura interesseret i Maria? Hvorfor slår Laura hånden af Christine og reagerer med en voldsom afstandstagen? Hvordan er Maria anderledes end Laura og Christine? Hvordan vil I beskrive det spil, som Maria spiller i forhold til Laura, med udgangspunkt i: scenerne med de to fyre fra diskoteket (på diskoteket, hjemme efter byen og på båden) og episoden med Jonas, hvor han smider tøjet? Hvorfor er Laura fascineret af det spil? Hvad ville der være sket, hvis én havde sagt fra? Jonas, Laura eller én af de to fyre? Hvad kunne de have sagt/gjort i situationerne? Hvorfor sagde de ikke fra? Hvem får overskredet sine grænser i filmen og i hvilke scener? Hvem er grænseoverskridende over for hvem? Kan I give eksempler på andre situationer, som kan være grænseoverskridende på en negativ måde og en fascinerende måde? Hvordan tror I, at Maria har det? Hvordan tolker I hendes reaktion på båden, hvor hun græder og skriger og siger: Ingen skal røre mig? Hvad mener hun med det? Hvordan synes I, at Lauras forældre tackler episoderne, hvor Laura lyver for dem og ikke kommer hjem? Hvad kunne de have gjort anderledes? Hvad tror I, der sker med Laura, Maria, Christine og Jonas efter filmens slutning? Sex & Samfund anbefaler At filmen bruges til diskussion og refleksion over, at grænser og grænseoverskridelser kan være både spændende og skræmmende og begge dele på én gang. De fleste har oplevet situationer og mennesker, som er svære at håndtere, fordi man netop både er skræmt og fascineret. Filmen giver rum for det dobbelttydige og dilemmafyldte, der kan være i relationer, og åbner mulighed for, at de unge kan udvikle redskaber til at mærke, hvad der er ok og ikke ok for dem, hvordan man kan sige til og fra, fordele og ulemper ved at afsøge grænser, og at det er ok at afslutte relationer, som opleves som grænseoverskridende på en negativ måde. Uge Sex - Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx 22