Nr. 2 - April 2005 Kursist på Pressalit i Ry»Ondt i hjernen - en dag i Ry«læs side 8»Kan man coache til fast arbejde?«læs side 10»Her tjener man godt«læs side 11»Hvem er sludrebøtten?«læs side 15 Sprogcenter Horsens - en verden til forskel 1
»Ondt i hjernen - en dag i Ry«læs side 8»Kan man coache til fast arbejde?«læs side 10»Her tjener man godt«læs side 11»Hvem er sludrebøtten?«læs side 15 Sprogcenter Horsens - en verden til forskel SprogcenterNyt I n d h o l d SprogcenterNyt Nr. 2 - April 2005 Forsiden: Kursist på Pressalit i Ry Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Horsens Holmboes Alle 2 8700 Horsens Tlf. 76 25 99 25 Fax 76 25 99 23 e-mail: sprogc@sprogcenter-horsens.dk www.sprogcenter-horsens.dk Ansvarshavende Redaktør: Forstander Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Karin Ellebye Kasper Nielsen Kirstin Jacobsen Susanne Juhl Sigrid Hasling Oplag: 1000 eksemplarer Produktion: Sprogcenter Horsens Layout: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum, Horsens A/S Udgivelsestidspunkt: April 2005. SIDE 3 Leder SIDE 4-5 Fokus på satellitter: Når sprogcentret kommer til kursisterne SIDE 6-7 Fokus på satellitter: En skole for voksne SIDE 8-9 Ondt i hjernen - en dag i Ry SIDE 10 Kan man coache til fast arbejde? SIDE 11 Her tjener man godt SIDE 12 Statsborgerskab kræver dansk på højt niveau SIDE 13 Hvorfor kan jeg ikke blive dansk statsborger? SIDE 14 Kultur på tværs SIDE 15 Opslagstavlen SIDE 16 Her finder du os SprogcenterNyt udkommer halvårligt i april og oktober 2
Leder: Fokus på virksomhedsrettet undervisning og satelitter Regeringens mål er at øge beskæftigelsen med op til 60.000 flere personer frem mod 2010. Heraf skal 25.000 være flygtninge, indvandrere og deres efterkommere. Dette mål kræver en ekstraordinær indsats, og et afgørende bidrag fra sprogcentrenes side vil være at levere den opkvalificering, der skal til, for at målet kan realiseres. Undervisningen skal være kvalificeret, målrettet og foregå dér, hvor der er behov for den ikke kun på skolebænken på de store sprogcentre, men også ude på arbejdspladserne og i de mindre kommuner. I dette nummer af SprogcenterNyt sætter vi fokus på vores virksomhedsrettede undervisning samt vores undervisning i satellitterne i Ry, Skanderborg og Odder. Virksomhedsrettet undervisning Undervisningen på Sprogcenter Horsens har meget længe været rettet ikke alene mod arbejdsmarkedet, men også mod helt konkrete virksomheder og de arbejdsfunktioner, som den enkelte medarbejder skal varetage dér. I sidste nummer skrev vi om de 28 nydanskere, der bestod slagtekurset og fik ansættelse på Danish Crown. Denne gang kan du læse, om det går lige så godt for andre 28, der opkvalificerer sig til ansættelse på tarmrenseriet DAT Schaub. Læs mere side 11. En job-coach er en konsulent fra sprogcentret, som kan være med til at sikre, at integrationen og oplæringen af flygtninge og indvandrere på lokale arbejdspladser bliver en succes. Konsulenten fra sprogcentret arbejder sammen med den medarbejder på arbejdspladsen, som er udpeget til at være kontaktkollega for den nyansatte indvandrer. Læs mere inde i bladet side 10. Læs også om en afghansk mand, der er ansat på Pressalit og får eneundervisning for at blive bedre til den daglige kommunikation med kollegerne, og om en ung bosnisk kvinde, der arbejder i Børnebiksen i Låsby, og som sideløbende undervises i kundeservice og fagsprog som for eksempel»puslepuder«og»miljøvenligt legetøj«, side 8. Undervisning i satellitter 35 procent af sprogcentrets dagundervisning foregår ude i satellitter. Mange kommuner prioriterer, at undervisningen ligger lokalt, således at det er praktisk muligt at kombinere arbejde og danskundervisning, uden at deltagerne skal bruge deres tid til transport. I en velfungerende satellit skal lærerne være fagligt rustet til at klare den udfordring, det er at have kursister på mange forskellige niveauer samlet på ét hold. Dernæst skal undervisningen organiseres, så den kan imødekomme kursisternes individuelle behov. Der skal også sikres gode faciliteter og sørges for edb-udstyr, videomateriale og bøger. Og endelig skal der skabes gode kontakter til lokalsamfundet - til kommunens medarbejdere, det lokale erhvervsliv, institutioner, de frivillige med flere. Læs mere om satellitundervisningen inde i bladet side 4-7. Rigtig god læselyst! Lene Glyngø Forstander S P R O G C E N T E R N Y T 3
Fokus på satellitter Når Sprogcentret kommer til kursisterne Mindre kommuner med kun få udlændinge kan vælge at sende kursisterne til danskundervisning i den nærmeste større by med et sprogcenter. En anden løsning kan være at lade et etableret sprogcenter oprette en lokal afdeling - en satellit - i kommunen. SprogcenterNyt har spurgt gruppeleder Grethe Frigg med ansvar for integrationsområdet i Skanderborg Kommune, hvorfor kommunen har valgt satellit-modellen. Hvilke kriterier spiller ind, når kommunen skal beslutte, hvordan danskundervisningen for udlændinge skal organiseres? - Det altafgørende for os er, at undervisningen kan ligge lokalt. Mange af vores udlændinge skal ud over sprogskolen passe en praktikplads eller et aktiveringstilbud, og hvis de skal bruge alt for meget tid på transport, så kan deres hverdag ikke hænge sammen. Derudover er det også vigtigt, at deres forankring i lokalområdet styrkes. Det er her de bor, og det er her, deres børn går i skole og børneinstitutioner, så det er selvfølgelig det nærområde, de skal kunne forholde sig til, siger Grethe Frigg. Hvilke overvejelser har I gjort jer i valget af udbyder? - Antallet af udlændinge i kommunen er for lille til at kunne bære et eget sprogcenter, så den idé er udelukket på forhånd. Det er vigtigt for os, at have en samarbejdspartner med stor erfaring. På den måde kan vi være sikre på, at kursisterne får en god undervisning, og at alle nye lovkrav bliver overholdt. Desuden er det nødvendigt, at sprogcentret har en meget fleksibel holdning til samarbejdet, for der kan hurtigt ske ændringer i sammensætningen af kursistgruppen, og det skal undervisningen kunne indrettes på. Fører I kontrol med undervisningen? - Ikke direkte. De enkelte sagsbehandlere har regelmæssige trekantsamtaler med kursisterne og lærerne, således at målene for undervisningen er klare for alle parter. På lederplan mødes vi et par gange om året og gør status, så alt i alt er vi meget trygge ved den måde, tingene foregår på. Oksana Ukho Lordsen fra Ukraine - rengøringsjob og dansk Jeg har boet i Danmark i tre år og er gift med en dansker. Hver dag går jeg på arbejde, hvor jeg gør rent, og på sprogskole. Min dag ser således ud: Jeg står op cirka kl. 5.30 og kører på arbejde. Bagefter går jeg i skole, og derefter igen på arbejde. Jeg får fri kl. 20. I min fritid laver jeg hjemmearbejde og meget andet. Jeg er glad for at bo i Danmark - og for mit liv. Mine ønsker for fremtiden er at blive rigtig god til dansk og at få en uddannelse og et godt job. Kursist i S k a n d e r b o r g 4
Fokus på satellitter En velfungerende satellit kræver: Et vist antal kursister En bevidst kommune der stiller krav til danskundervisningen og kursisterne der prioriterer det tætte samarbejde med sprogcentret Dygtige og fleksible lærere der kan undervise kursister med vidt forskellige danskkompetencer der kan tilrettelægge individuel undervisning på hold der kan undervise med udgangspunkt i kursisternes praktik og arbejde der forstår at bruge lokalsamfundet i undervisningen der prioriterer det tætte samarbejde med kommunen Moderne undervisningsfaciliteter der er velegnede til både undervisning og selvstudier med adgang til edb, video, bøger o.lign. Amun Sheik Abdi fra Somalia dansk og Skanderborghus Jeg har boet i Danmark i seks år. Jeg bor alene med min datter på to år. En dag hørte jeg, at Hotel Skanderborghus manglede folk til rengøring. Jeg ringede til hotellet og snakkede med arbejdsgiveren. Siden 2001 har jeg arbejdet på hotellet. Jeg synes, det går fint, og jeg er glad for at være der. Jeg går til danskundervisning på aftenhold to gange om ugen. Jeg vil gerne tage Prøve i Dansk 3. Jeg håber, jeg klarer det. Kursist i S k a n d e r b o r g 5
Fokus på satellitter E n s k o l e f o r v o k s n e Sprogcentret på VUC Sprogcenterets afdeling i Skanderborg har til huse på VUC. Der er gode fysiske rammer, og VUC udgør et voksenundervisningsmiljø, hvor sprogcentrets aktiviteter naturligt falder ind. Det er et hus, der er præget af såvel arbejdsro og koncentration som aktivitet og energi, og mange har deres færden i huset i løbet af ugen. Det giver mulighed for at møde nye mennesker og dyrke bekendtskaber på tværs. Sprogcentret har deltaget i nogle fællesarrangementer med VUC. Det seneste var et valgmøde op til Folketingsvalget, og det gav stof til mange spørgsmål og efterfølgende snak. Fortsættes næste side. Tuan Vuong Nguyen fra Vietnam dansk og produktionsskole Jeg er 18 år og har været i Danmark i 17 måneder. Jeg bor i Skanderborg sammen med mine forældre og to brødre. Først lærte jeg dansk på sprogcentret. Jeg var meget glad for at gå der, men jeg skulle arbejde og tjene penge. Mit første arbejde var at plukke jordbær og ærter. Det var hårdt! Nu går jeg på produktionsskolen i Skanderborg. Det er svært at snakke med de andre på skolen. Derfor går jeg til danskundervisning to aftener om ugen. Det er ikke meget tid, men det er en stor hjælp for mig. Det er fint at gå på begge skoler. Kursist i S k a n d e r b o r g 6
Fokus på satellitter I Skanderborg er der 49 kursister med 16 forskellige sprog. Der er for eksempel somali, swahili, farsi, turkmensk, russisk og arabisk. En skole på vejen De fleste kombinerer danskundervisning med arbejde, praktik eller andet kursus. Det giver meget trafik i løbet af dagen for den enkelte, hvilket også fremgår af fortællingerne fra kursisterne. Her er beliggenheden i det nordlige Skanderborg ideel, da der er offentlige transportmidler i nærheden, og det er nemt at komme til og fra. En skole i nærmiljøet Danskundervisningen er et led i det samlede integrationsforløb. Det betyder, at arbejdet med sprog knyttes til livet i øvrigt, til arbejde og medborgerskab, som udtrykt i loven. Vi arbejder således med sprog omkring nogle temaer, eksempelvis bolig, skole, børnehave, arbejde, sygdom og sundhed, transport og med grundlæggende værdier som samarbejde, ligeret og demokrati. Det giver gode muligheder for en undervisning, der skaber sammenhæng, at skolen ligger i et lokalområde tæt på andre institutioner, skoler, børnehaver, plejehjem. Gennem kursisternes arbejde og praktikforløb samles der erfaringer og viden om lokale virksomheder og det lokale arbejdsmarked, hvilket underbygges af besøg. Skolen har således haft besøg fra en lokal fagforening og besøgte sidste år Velux i Østbirk. Her i foråret går turen blandt andet til Reno Syd, der ligger lige i nærheden. Af Sigrid Hasling, underviser Damira Romic fra Bosnien - Plejehjem og dansk Jeg kom til Danmark i 2000. Jeg er i praktik på plejehjemmet Baunegården i Skanderborg. Jeg er i praktik mandag og tirsdag og går til dansk i Skanderborg onsdag, torsdag og fredag. Min praktik er meget god, fordi jeg lærer meget dansk og har god kontakt med danskere, både beboere og kolleger. Personalet på plejehjemmet er som min familie. Mit mål er at afslutte med Prøve i Dansk 3 og tage en uddannelse som social- og sundhedshjælper. Kursist i S k a n d e r b o r g 7
I Ry foregår danskundervisningen både som holdundervisning og som eneundervisning på lokale virksomheder. På en mandag besøger vi undervisningen i Ry. Ondt i hjernen - en dag i Ry - Har du internationalt kørekort? Den unge kvinde fra Thailand rækker et dokument til den ældre mørklødede herre. Han gransker det nøje og lader det gå videre til de to andre i ansættelsesudvalget. - Er du stærk?, spørger han og ser inkvisitorisk på den spinkle pige. - Ja, lyver hun. Mændene i ansættelsesudvalget slår en latter op. - Kender du Tysklands geografi? Hun er kommet til kort. Nej, hun har aldrig været i Tyskland. Og europæisk geografi var ikke det, der stod øverst på hendes hjemlands undervisningsplaner. Heldigvis er vi vidne til et rollespil i danskundervisningen i Ry. Ellers ville det have kostet hende ansættelsen som chauffør i byggemarkedet. Ondt i isen? I det tilstødende lokale forklarer en afghansk kvinde om sit første besøg hos lægen uden tolk. - Jeg fortalte ham, at jeg har ondt i hjernen. Hun er synligt stolt. I hjemlandet har hun aldrig modtaget undervisning. Hverken i læsning eller skrivning og slet ikke i kroppens biologi. Trods sine otte fødsler er det først for nylig gået op for hende, at hun har noget, der hedder en livmoder. Lisbeth Mortensen, der underviser på holdet, afbryder. - Hedder det: Jeg har ondt i hjernen? Der opstår diskussioner på farsi, italiensk, og gebrokkent dansk. En af kursisterne har slået op i en ordbog. - Det hedder: Jeg har ondt i issen, forklarer han. Ingen af de andre har hørt om issen før og tror han snakker om is. - Ondt i isen???? Underviseren skrider ind. - Har I aldrig hørt nogen sige, at de har ondt i hovedet? - Jo, men hovedet er det hele: Tænder, næse, tunge, kinder., lyder indvendingen fra hende, der havde ondt i hjernen. Kommune og virksomheder Efter formiddagens undervisning i Pressalits kursuslokaler spiser vi frokost i Kvicklys cafeteria. Der er for tiden tre undervisere i Ry: Erik Engberg, Lisbeth Mortensen og Anne Sofie Petersen. De underviser 30 kursister fordelt på tre hold. Et for analfabeter, et mellemhold og et hold der snart skal til de afsluttende prøver. Udover holdundervisningen er der to kursister, der modtager eneundervisning. Den ene er en afghansk mand, der arbejder på Pressalit. Han er meget dygtig til arbejdet, men mangler en hel del færdigheder i den daglige kommunikation. Den anden er en ung bosnisk kvinde, der arbejder i Børnebiksen i Låsby. 8
Det er Lisbeth, der underviser dem begge. - Pigen fra Bosnien er lidt genert, når hun skal ekspedere, det skal vi have pillet af hende. Og så skal hun have noget varekendskab. Jeg er efterhånden ekspert i puslepuder, tremmesenge og børnedyner. Når vi går i gang med den slags opgaver holder vi først et møde med virksomheden og den ansatte for at undersøge behov og fastsætte mål for undervisningen. Samtidig får vi en stak materialer, og så er det bare om at sætte sig ind i stoffet. Under hele undervisningsforløbet holder vi tæt kontakt med de danske kolleger. Dansk på arbejdet Dansk på arbejdet er noget, man arbejder meget med i Ry. - Gennem det sidste år har vi haft omkring tyve kursister i praktik her i Ry Kommune, fortæller Erik. - De er på meget forskellige arbejdspladser. Vi besøger hver arbejdsplads ca. en gang om måneden, hvor vi holder møde med kursisten og en kontaktkollega. Vi har udviklet nogle værktøjer, så vi kan måle kursisternes progression, både de sproglige og alle de andre kvalifikationer, der kræves på danske arbejdspladser. Vi bliver afbrudt af en mobiltelefonen der ringer. Det er Jane Syvertsen, socialrådgiver fra Ry Kommune. Der er ankommet en ny flygtning til kommunen. Der træffes aftale om visitation til danskundervisningen næste dag, så han kan begynde på det rigtige hold allerede den følgende uge. - Vi har et utroligt tæt samarbejde med kommunen, forklarer Erik. - Hver måned har vi mindst ét møde, og der går ikke en dag, hvor vi ikke er i kontakt pr. telefon eller mail. På den måde ordner vi tingene her og nu. Vi samarbejder også om undervisningens indhold. Kursisternes samtaler med sagsbehandlerne afslører ofte manglende viden om emner, som vi ikke havde tænkt på. Det er derfor, vi nu kører et emne om kroppen. Matematik og gravsten Et andet af emnerne er lokalkendskab. Anne Sofie Petersen har lige undervist analfabeterne. De har besøgt kirken. - Der var blomster overalt. Der var en der var død, det forstod alle. Ordet begravelse kendte de også. - Men hvornår begravelse? Spurgte de. I går, i dag, i morgen? Ordene for tid kom i sving. Hvem var død? Vi læste på kransene: Farvel oldemor, Farvel mormor. Udenfor læste vi gravsten. Årstal for fødsel og død. Alle talte på fingre og kom med forskellige bud på de afdødes alder. Danskere bliver gamle. Kvinder bliver meget gamle. Tilbage i klassen snakkede vi om levealder i Danmark og Afghanistan. Hvorfor den er så forskellig, det havde de en klar teori om, og det var vigtigt for dem, at få mig til at forstå. Det var også vigtigt, at jeg forstod deres taknemmelighed over at kunne komme til lægen og få medicin. Måske kunne de så også blive lidt gamle, nu de var i Danmark. Efter frokost kører vi tilbage til kursuslokalerne på Pressalit. Eftermiddagen skal bruges på at skrive nye jobansøgninger og beskeder i kontaktbøger om, at lille Hassan ikke kom i skole i går, fordi han havde ondt i. Af Annette Holm, journalist 9
Man siger, at sproget er en hindring for at få job, men det kan i virkeligheden være noget så enkelt, som hvordan man opfører sig, der kan være en afgørende faktor. Kan man coache til fast arbejde? Op mod 30 ledige nydanskere vil få individuel støtte til at få fodfæste på arbejdsmarkedet via et enestående jobcoach-projekt i Horsens, Odder og Skanderborg. Typisk for denne gruppe er, at de lige har fået foden indenfor på en arbejdsplads, men risikerer at ryge ud igen, når de skal overgå fra en ansættelse med løntilskud til en ordinær ansættelse. - Når regeringen ønsker yderligere 25.000 flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet, skal der gøres en ekstraordinær indsats. Kernen i forsøget er, at hjælpen sættes ind hurtigt efter ansættelsen. Det vil sige på et tidspunkt, hvor både den nyansatte indvandrer og arbejdspladsen endnu har troen på, at det kan lykkes, så ansættelsen kan fortsætte efter de første måneder med løntilskud, siger Karin Ellebye, projektleder fra Sprogcenter Horsens. I praksis sker der det, at en konsulent fra sprogcentret, en såkaldt jobcoach, kommer på virksomheden for at skabe sig et overblik over, hvad der kan gøres for at sikre en vellykket indslusning og fastholdelse. Konsulenten fra sprogcentret arbejder sammen med en medarbejder på arbejdspladsen, som er udpeget til at være kontaktkollega for den nyansatte. Sammen lægger de tre parter en plan for, hvordan indslusningen og oplæringen skal foregå. Det kan være, at den nyansatte har behov for at lære noget mere dansk, for faglig opkvalificering eller for at få en bedre fornemmelse af, hvordan tonen og kulturen er på stedet - hvad det eksempelvis vil sige at arbejde i selvstyrende grupper, og hvordan normer og uskrevne regler på arbejdspladsen skal forstås. Ikke kun et spørgsmål om sprog Men det kan også være nødvendigt, at de danske kolleger og chefer får mere viden om, hvordan integrationen og oplæringen gribes an i det daglige. - Vi hører ofte fra en arbejdsplads, at indvandreren ikke kan nok dansk. Men når vi går lidt tættere på, viser det sig tit, at det mere er forskelle i kultur, holdninger og adfærd, som kan give anledning til problemer på en arbejdsplads. Det er måske ikke så overraskende, fordi en del af dem, der kommer ud på det danske arbejdsmarked for første gang, pludselig befinder sig i en fremmed verden. Men når de nu har fået åbnet døren til en dansk arbejdsplads, er det vigtigt, at vi hjælper dem det sidste stykke vej til at blive indenfor, siger Karin Ellebye. Mentorer ikke altid nok Mentorordninger er i dag en stor hjælp rundt omkring på nogle virksomheder, men de kan ikke altid stå alene. - For det første går Arbejdsmarkedsstyrelsens foreløbige vurdering på, at mentorordningen bruges meget lidt. Og for det det andet har konsulenterne fra Sprogcenter Horsens en ekspertise og nogle erfaringer, som man ikke kan have rundt omkring på de enkelte arbejdspladser særligt ikke på de mindre virksomheder. Sprogcentrets konsulenter har et stort kendskab til fremmede kulturer og kulturel brobygning, og dermed til hvilke problemer, der kan opstå på en arbejdsplads og ikke mindst til hvordan disse problemer kan foregribes eller løses, fortæller Karin Ellebye. Sprogcenter Horsens vil samle erfaringerne fra forsøget i et informationsmateriale, der beskriver, hvilke forhold der er vigtige, når en arbejdsplads skal have succes med at integrere og oplære nydanskere; dermed håber sprogcentret også at kunne motivere og kvalificere virksomheder til at ansætte yderligere medarbejdere med udenlandsk baggrund. Af Lene Glyngø, forstander I Horsens foregår projektet i samarbejde med Job Horsens og det har fået starthjælp fra EU s Socialfond, mens projektet i Odder og Skanderborg har fået støtte fra Integrationsministeriet. Projekterne kører i første omgang et år. Men meningen er, at modellen derefter skal være en del af sprogcentrets tilbud til blandt andet kommuner og virksomheder. En mentorordning går ud på, at en kollega hjælper den nyansatte med at finde sig til rette på virksomheden såvel fagligt som socialt. 10
Vasulathdevy fra Sri Lanka på Danish Crown fortsat fra forrige nummer Veninderne og Vasulathdevy. Det er Vauslathdevy til venstre. H e r t j e n e r m a n g o d t I sidste nummer af SprogcenterNyt var Vasulathdevy Mutiah, flygtning fra Sri Lanka en af de kursister, som præsenterede sig i bladet. Dengang sagde hun: Nu går jeg på slagterikursus. Jeg vil gerne lære mere sprog og lære, hvordan man arbejder på et slagteri. Jeg vil gerne have fast arbejde og tjene penge. For at høre, hvordan det går med Vasula og hendes drømme, har SprogcenterNyt sat hende stævne. Denne gang foregår samtalen ikke på sprogcentret, men på Danish Crowns nye slagteri. Det er onsdag den 22. februar, klokken er 13. Dagholdet i DAT-Schaubs tarmrenserafdeling har pause, og jeg sidder i slagteriets lyse kantine sammen med Vasula, mens vinterlyset falder ind ad de store vinduer. Vi er ikke alene. Vasulas to arbejdskammerater og veninder fra kurset, Vignes og Suga, sidder ved samme bord, og humøret er højt. Det er dagens sidste pause, inden arbejdsdagen slutter. Der er heller ikke længe til, at kurset stopper. Den 1. april er uddannelsen til tarmrenser slut. Samtlige 28 kursister har allerede bestået slagteriskolens teoriprøve og en praktisk prøve. Nu mangler kun den sidste prøve, hvor eleverne testes i arbejdstempo, kvalitet og skærefærdighed. En lang dag Jeg spørger Vasula, om det er et godt arbejde, hun har. Det synes hun. Da jeg spørger nærmere til det, fortæller hun, at arbejdet var svært i begyndelsen, men nu synes hun, at hun kan det. Hun føler heller ikke, at arbejdet er hårdt, men hun er alligevel træt, når dagen er gået. Normalt står hun op kl. 5.30. Klokken syv er hun omklædt og klar på slagteriet. Når hun får fri kl. 14.20, skal hun hjem og lave mad til familien. Aftensmaden spiser familien først efter klokken 20. Det er en tradition familien har bevaret fra Sri Lanka. Det er lange dage, Vasula har, men manden hjælper hende, og de tamilske veninder ved bordet hjælper hinanden. I morges var det Vasulas mand, der kørte de tre kvinder på arbejde, og når arbejdsdagen slutter, kommer Sugas mand og henter dem. Sådan er det hver dag, men sådan det bliver det ikke ved, for Vasula har netop fået kørekort. Det er måske en anden grund til, at humøret er højt. Når de tre tamilske kvinder efter kursets afslutning bliver fastansat, så er det Vasula, der kører dem på arbejde. Måske i sin egen bil, for de tjener godt på Danish Crown, siger hun. Det var ikke noget tilfælde, at Danish Crown vandt Integrationsprisen 2004 og at dommerkomiteen begrundede sit valg med At den systematiske indsats, hvor deltagerne tilbydes fast job, såfremt de gennemfører det skræddersyede forløb, giver den høje succesrate. Det tarmrenserforløb, som slutter her den 1. april, holder - til glæde for Vasula og de øvrige på kurset - samme niveau. Af Kasper Nielsen, underviser 11
Når man bosætter sig permanent og planlægger fremtiden for sig selv og sin familie i Danmark, melder ønsket om at blive dansk statsborger sig som oftest også. Men dette ønske kan ikke opfyldes for alle flygtninge/indvandrere. Statsborgerskab kræver dansk på højt niveau Der er en række krav, der skal være opfyldt, når en udlænding søger om dansk statsborgerskab. Man skal have opholdt sig i landet i mindst ni år, have en ren straffeattest, man må ikke have gæld over 50.000 kroner til det offentlige, og så skal man dokumentere, at man behersker dansk og har kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Ansøgeren skal som minimum have bestået en Prøve i Dansk 2 fra et sprogcenter for at kunne ansøge om statsborgerskab, og det efterlader en gruppe mennesker i en vanskelig situation. Danskuddannelse 1 er ikke nok Danskundervisningen på sprogcentrene er delt op i tre separate uddannelser, fordi kursisterne starter med vidt forskellige forudsætninger med hensyn til skolebaggrund. Nogle har taget en videregående uddannelse i deres hjemland og andre har slet ikke gået i skole. Danskuddannelse 1 er for kursister som ikke læser og skriver på deres eget sprog eller som ikke behersker det latinske alfabet Danskuddannelse 2 er for kursister med kort skolebaggrund Danskuddannelse 3 er for kursister med mellemlang og lang skole- og uddannelsesbaggrund. Fælles for uddannelserne er, at de kræver tre års hårdt og målrettet arbejde, og at man under forløbet består fire - fem modultest, før uddannelserne kan afsluttes med en sprogprøve: Enten Prøve i Dansk 1, 2 eller 3. Kursister på danskuddannelse 1 havner efter endt uddannelse i den specielle situation, at de ikke kan søge statsborgerskab i Danmark, selvom de har afsluttet en danskuddannelse. Reglerne er fastsat af Folketinget, og der er således tale om en politisk beslutning. Ved forespørgsel til Indfødsretskontoret udtaler kontorchef Dorit Hørlyck, at reglerne er politisk bestemt ud fra et ønske om, at ansøgerens danskkundskaber skal have et vist niveau. Motivationen daler Lene Glyngø, Forstander på Sprogcenter Horsens siger om problematikken: - Det er et rimeligt krav, at der forlanges en danskuddannelse for at opnå dansk statsborgerskab, men det virker helt urimeligt, at den ene af de tre sidestillede danskuddannelser ikke giver denne rettighed. Kursisterne i alle tre grupper yder en stor indsats, men kursisterne i den ene gruppe straffes for ikke at have gået i skole i deres hjemlande. Det er klart, at denne begrænsning virker demotiverende for de kursister, der bliver visiteret til danskuddannelse 1. - Vi kan mærke det i den daglige undervisning. Prøver er ellers en meget motiverende faktor. Men prøver skal have en værdi. Kursisterne spørger sig selv og hinanden, hvorfor de skal knokle så hårdt med sproget, hvis de alligevel ikke kan blive danske statsborgere. Jeg tror at det er afgørende, at man føler sig som ligeværdig borger, hvis man skal bevare motivationen til at gøre en helhjertet indsats for at integrere sig og deltage aktivt i det danske samfund. Af Susanne Juhl, vejleder 12
Hvorfor kan jeg ikke blive dansk statsborger? I december 2004 afsluttede Kalawiz Karim Mohammed sit sprogskoleforløb med en Prøve i Dansk 1. Det var en succesoplevelse for Kalawiz, som ikke har gået i skole i Irak, men har lært at læse og skrive i Danmark. Alligevel er hun ikke helt tilfreds, for selvom hun har lært dansk så godt, som hun formår, kan hun ikke få adgang til det danske samfund på lige fod med andre nydanskere. Prøve i Dansk 1 giver nemlig ikke adgang til dansk statsborgerskab. Forstår det ikke Kalawiz forstår det ikke helt. Hendes mand og børn er danske statsborgere, men for hende er det en uopnåelig status. - Jeg vil gerne have mulighed for at deltage aktivt i det danske samfund for eksempel når der er valg til Folketinget. Min mand har fået et valgkort, og jeg er den eneste i familien, som er uden for, siger Kalawiz Karim Mohammed. Kalawiz kom til Danmark i 1998. Hun er 54 år, mor til ti og flygtning fra Irak. Hendes mand kom til Danmark nogle år før hende og børnene. Han har afsluttet sin skolegang i Danmark med en prøve i Dansk 2 fra Sprogcenter Horsens, og han har fået dansk pas. Danskuddannelse 1 til 2 Kalawiz har også gået på Sprogcenter Horsens. Hun startede på danskuddannelse 1, hvor hun lærte det danske alfabet, og knækkede læsekoden. Efter et stykke tid på danskuddannelse 1 kom hun på danskuddannelse 2, hvor den afsluttende prøve giver adgang til at søge om dansk statsborgerskab. Men det var svært for Kalawiz. - Det var svært for mig at følge med. Tempoet var højt, og jeg kunne ikke forstå det, jeg skulle læse og skrive. Jeg ville ikke kunne komme til at følge med her, siger Kalawiz. Tilbage igen Kalawizs lærere besluttede efter en periode, at hun skulle tilbage til danskuddannelse 1, fordi Prøve i Dansk 2 var et umuligt mål for Kalawiz. - Vi oplever tit, at tidligere analfabeter når et loft, hvor de ikke kan komme videre med hensyn til læsning og skrivning, selvom de har et udmærket talesprog, siger lærer Bolette Berliner. - Det kan godt virke uretfærdigt, at kursister på danskuddannelse 1 ikke kan opnå de samme rettigheder som andre nydanskere. Selvom man ikke kan læse og skrive særlig meget, kan man jo godt være i stand til at forstå det, der foregår i samfundet omkring en, siger Bolette Berliner. Dispensation Efter ni år i Danmark kan Kalawiz søge om dansk statsborgerskab. Til den tid vil hun prøve, om hun kan få dispensation. - Jeg vil prøve at søge om dansk statsborgerskab. Jeg håber, det kan lade sig gøre, så jeg kan føle mig mere tryg i Danmark, end jeg gør nu, hvor jeg står uden dansk pas og uden de samme rettigheder som resten af min familie, slutter Kalawiz. Der kan dispenseres, hvis en person på grund af fysisk eller psykisk sygdom eller handicap er ude af stand til at tale eller kun i ringe grad besidder et talesprog. Herudover er det kun Folketinget, som kan dispensere. Kalawiz er hverken psykisk eller fysisk handicappet. Hun taler og forstår dansk, men har svært ved at læse, fordi hun ikke har gået i skole som barn, men har lært det som voksen på et fremmed sprog. Af Karin Ellebye, underviser 13
I december 2004 satte Sprogcenter Horsens og Odder Daghøjskole i en uge fokus på integration af forskellige kulturer. Til daglig går de danske og udenlandske kursister sjældent på samme hold, men i løbet af ugen blev cirka 40 mennesker rystet godt og grundigt sammen. K u l t u r p å t v æ r s Sprogcenter Horsens har blandt andet en satellit i Odder med 27 kursister. Undervisningen foregår på den lokale daghøjskole, og det giver mulighed for samarbejde på tværs. I ugens løb havde hver dag et tema, og aktiviteterne foregik på kryds og tværs af de sædvanlige opdelinger på daghøjskolens og sprogcentrets hold. En af aktiviteterne var et byløb, hvor kursisterne selv skulle vælge en holdleder og bagefter finde nogle poster rundt omkring i parken. I en anden aktivitet fik kursisterne mulighed for at lære thai, hvilket var en lærerig oplevelse for deltagerne. Det er ikke kun dansk, som kan være en vanskelig sag. Efter temaugen er undervisningen vendt tilbage til det normale, men kursisterne har fået nogle personlige kontakter, og har fået åbnet en dør på klem til de forskellige kulturer, der til daglig færdes på skolen. samspil på Odder Daghøjskole En kursist fra Sprogcenter Horsens fortæller: En uges samarbejde med danskere Alle kursisterne på Daghøjskolen i Odder arbejdede sammen, og vi blev delt i tre grupper. En gruppe spillede kort og bingo, en anden gruppe var på tur i skoven, og en tredje gruppe skulle lave mad til den sidste dag. De skulle lave mad, men først skulle de skrive en liste over maden, og hvad de skulle købe. Jeg og fire andre iranske kursister lavede iransk mad: Ris med kød og tomat og farserede peberfrugter og auberginer. Danskerne skulle lave dansk mad, men de lavede italiensk mad og æblekage. Fredag kl.12 var vi klar med alle ting, og vi sang og spiste sammen. Jeg synes, det er en god ide og en god chance for os med en temauge på tværs, fordi man kan prøve sig selv af med hensyn til at snakke dansk. Vi har også mulighed for at lytte, når de danske kursister snakker dansk. Pranee Pala underviser i thai Af Afsaneh Habibi, kursist i Odder 14
Opslagstavlen Hvem er Sludrebøtten? Sprogcenter Horsens har et værdifuldt samarbejde med Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Horsens. Dagligt kommer der frivillige lektiehjælpere på Sprogcentret, der hjælper kursister med samtale og sprogtræning. Der er nu så mange frivillige, at lektiehjælpen er udvidet med en ugentlig sprogcafé, i daglig tale kaldet Sludrebøtten. Sprogcaféen holder åben hver tirsdag kl. 16 til 18.30 i sprogcentrets lokaler. Der kommer tre frivillige danskere og et skiftende antal kursister. Nogle har familien med. Sprogcaféen er også åben for flygtninge og indvandrere, som ikke går på sprogcentret. Middag på tværs Fredag den 26. november 2004 var der fest på Sprogcenter Horsens. Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Horsens og fem tamilske kursister lavede»middag på tværs«. Det blev en stor succes! Der kom 85 voksne og 30 børn. Der var både nuværende og gamle kursister, frivillige, lærere - og mange havde børn, ægtefæller eller venner med. En tamilsk kvinde fortalte om Sri Lanka og den tamilske kultur. Derefter blev maden præsenteret, og der blev hurtigt lang kø ved buffeten. Heldigvis var der mad nok til alle. I løbet af foråret bliver der igen arrangeret»middag på tværs«- måske med afghansk, russisk eller dansk mad. Prøvedatoer Sprogprøver: Skriftlige prøver: 24. maj Prøve i Dansk 3 25. maj Prøve i Dansk 2 26. maj Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: 13. 24. juni Translokation: 25. juni kl. 14-16 Modultest: 21. 23. marts 22. 24. juni 5. 7. oktober 19. 21. december Arrangementer Åbent hus for frivillige lektiehjælpere Vi har mange frivillige lektiehjælpere, men kan bruge mange flere. Den 13. april inviterer vi til åbent hus, hvor interesserede kan komme og se skolen, tale med kursister og deres lektiehjælpere og få lidt godt til ganen. Teater:»Vi skal jo allesammen være her...«teatret Absolut Forum opfører den 13. april forestillingen»vi skal jo allesammen være her...«om integration, mentorskab og arbejdspladskultur. Stykket er for skolens kursister, og publikum inddrages i at løse de konflikter, der opstår på scenen. Temadag for samarbejdspartnere Vi inviterer alle vores samarbejdspartnere til temadag på sprogcentret den 13. april. Hovedtemaet vil være den nye lovreform, undervisningens vilkår og fremtid, og det gensidige samarbejde. I 2004 underviste vi næsten 700 kursister gik næsten 500 kursister til modultest og 90 procent bestod forlod godt 100 kursister sprogcentret med en afsluttende sprogprøve 15
Her finder du os: Sprogcenter Horsens ligger i Horsens Uddannelsescenter Holmboes Allé 2, 8700 Horsens Sprogcenter Horsens - en verden til forskel Sprogcenter Horsens Holmboes Alle 2 8700 Horsens Tlf. 76 25 99 25 Fax 76 25 99 23 E-mail: sprogc@sprogcenter-horsens.dk www.sprogcenter-horsens.dk SPROGCENTERNYT