Nytilkommen Senhjerneskadede Borgere efter nytilkommen senhjerneskade: Målgruppe Apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning) Traumatisk hjerneskade Subarachnoidalblødning (hjernehindeblødning) Tumor i hjernen (kræft samt godartede svulster i hjernen) Infektion (betændelse i hjernen og i hjernens hinder) Encephalopati (diffus hjerneskade på grund af iltmangel, giftstoffer eller anden skadelig påvirkning) TCI (Transitorisk Cerebral Iskæmi, samme symptomer som ved apopleksi, men hvor de lokaliserede symptomer forsvinder indenfor 24 timer) Sequelae (følger på grund af en hjerneskade og dennes behandling med reference til en af ovenstående diagnoser) Borgere hvor det af GOP fremgår, at træningen skal rette sig mod senhjerneskaden, selvom skaden er af ældre dato. Ikke inkluderet: Sygdomme af progressiv karakter, som f.eks. Multipel Sclerose og Parkinsons sygdom. Lovgrundlag: 140, 86,1 eller 86,2 (Se kvalitetsstandarder i håndbog for ældre og sundhedsområdet) Mål At mindske følgerne af hjerneskaden således at borgeren hurtigst muligt genvinder tidligere funktionsevne eller opnår bedst mulige funktionsevne ift. krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. At borgeren så vidt muligt opnår en selvstændig tilværelse med bedst mulig livskvalitet samt mestring af sit hverdagsliv. Herunder indlæring af strategier som kompensation for funktioner der ikke lader sig genoptræne. At sikre at den enkelte borgers personlige mål, ønsker, ressourcer og behov inddrages i tilrettelæggelsen af træningsforløbet. Der opnås generelt størst effekt af fysisk intervention den første tid efter sygdomsdebut (måneder) og sjældent ud over det første år, heller ikke for de sværest skadede. Der kan dog være behov for intervention ift. at fastholde den opnåede funktionsevne (12) Træningsform Træningen kan foregå som samtræning/holdtræning på træningscenter. Individuel træning tilbydes, hvis samtræning/holdtræning ikke er hensigtsmæssigt eller muligt. Træning af borgere på avanceret niveau varetages af terapeuter med særlige kompetencer indenfor området. Terapeuterne er som 1/10
minimum med i første vurdering af borgeren. Hvis det vurderes, at der fortsat er tale om en avanceret genoptræning, fortsætter terapeuterne som kontaktterapeut. I enkelte tilfælde kan deres rolle dog også være sparringspartner for anden terapeut Borgere på avanceret niveau: Borgeren har omfattende funktionsevnenedsættelse af betydning for flere livsområder. Det er en lille moderat forekomst af patienter med samme problemstilling. Der er i genoptræningsforløbet behov for sundhedspersoner, der har særlige kompetencer (erfaring med patientgruppen, efteruddannelse etc.). Der er behov for at genoptræningsindsatserne organiseres i tværfaglige forløb/tæt koordinering med øvrige indsatser. (Jf. Genoptræning på avanceret og basalt niveau i Træning og Rehabilitering) Den interne faglige retningslinje gælder for hovedparten af forløbene. Den enkelte terapeut skal i hvert træningsforløb inddrage egen faglig vurdering/ræsonnering. Den ergo- og fysioterapeutiske indsats tager afsæt i ICF som referenceramme. I genoptræningsforløbet vil der derfor være fokus på både krop, aktivitet og deltagelse samt omgivelsesfaktorer og personlige faktorer. Den neuropædagogiske tilgang anvendes. Neuropædagogiske tiltag bygger på en generel viden om hjernen og hjerneskader, en specifik viden om den givne hjerneskade samt en specifik viden om den hjerneskadede borger og borgerens kontekst. (Se neuropædagogiske værktøjer i Håndbog for T&R Test og undersøgelser) Opstart Som udgangspunkt kobles både ergo- og fysioterapeut på forløbet. De første konsultationer foregår som udgangspunkt i borgerens hjem. Hvor det skønnes relevant kan både ergo- og fysioterapeut deltage samtidig. Eventuelt indhentes viden omkring hjerneskadens placering og de typiske følger heraf. Pårørende inddrages mest muligt i hele forløbet, på betingelse af at borgeren ønsker dette. o Obs på pårørendes behov for aflastning og støtte. Der søges viden om borgerens tidligere vaner, interesser, familieliv, arbejdsliv osv. Borgerens tidligere og nuværende funktionsevne afdækkes. o Suppleres evt. med dialog med involverede fagpersoner og/eller pårørende. Borgerens øvrige diagnoser afdækkes. Der foretages en gennemgang af genoptræningsplanen og baggrund for træningsbevillingen. Gensidige forventninger afklares. (Se træningsaftale i Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Der følges op på evt. udleveret træningsmateriale fra sygehus. Træningsforløbet samt kort- og evt. langsigtede mål for træningen aftales i samarbejde med borgeren og evt. pårørende, på baggrund af undersøgelsesfund og genoptræningsplanen/bevillingen. o Målene opstilles på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Tidligt i træningsforløbet indtænkes strategier, der skal sættes i værk, for at borgeren kan forblive aktiv under og efter endt træningsforløb. Borgeren vejledes omkring betydningen af at vedligeholde egen funktionsevne. 2/10
Videregivelse af praktisk information Aftalekort udleveres (Se aftalekort i Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Visitkort udleveres Hvis relevant udleveres informationsmateriale om flextaxa. (Se flextur folder i Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Eventuelt: Udlevere hæfter og pjecer, eks. infohæfte om CFS, pjecen information til pårørende til mennesker ramt af en blodprop eller blødning i hjernen. Introducere Hjernesagen BEMÆRK: Orienter dig endvidere i fælles fremgangsmåde for ergo- og fysioterapeuten for overlappende opgaver mellem fysioterapeut og ergoterapeut. Undersøgelse: Fremgangsmåde for fysioterapeuten Inspektion/palpation knogler, muskulatur, ar, ødem Holdnings- og ganganalyse Basismobilitet 1. Forflytninger i sengen og ind/ud af sengen 2. Rejse/sætte sig 3. Gangfunktion inden døre og i nærområdet evt. med relevant ganghjælpemiddel. Mobilitet-ledbevægelighed/kontraktur/mobilitet af nervevævet Tonus: Hyper-/hypotoni Forekommer der sideforskel Selektive/ikke selektive bevægelser - refleksbevægelser Kompensationer Overflade- og dybdesensibilitet Koordination Postural kontrol og balance Muskelstyrke Vægtbæring Kondition Tests: Terapeuten udvælger relevante tests af nedenstående liste, som dokumenteres ved opstart og afslutning: Dele af senior fitness test Rejse-sætte-sig test Timed up and go 3 m 6 minutters gangtest laves så tidligt som muligt. 10-metersgangtest DEMMI anvendes, når borger har en Rejse-Sætte-sig score fra 0-4 MAS (til apopleksipatienter) Tandem test Bergs balanceskala 3/10
MINI BESTest Hvis nødvendigt kan Rejse-sætte-sig test, Timed up and go og 6 minutters gangtest, gennemføres modificeret (brug af armlæn, ganghjælpemiddel osv.). (Se Tests i Håndbog for T&R Test og Undersøgelser) Intervention: Det bør tilstræbes at træningen også foregår med henblik på relevante ADL-funktioner. Postural kontrol siddende og/eller stående. Behandling mhp. normalisering af tonus. Ledbevægelighed kontrakturprofylakse (aktiv/passiv). Holdningskorrigerende tape Ødembehandling (eks. venepumpeøvelser, kinesiotape). Vægtbæringstræning, gang- og balancetræning progressiv opbygning. Afdækning af behov for hjælpemidler eks. ved dropfod. Progressiv styrketræning tilbydes ved funktionskompromitterende nedsat muskelstyrke. Styrketræning (8) bør tilbydes minimum seks uger, tre sessioner pr. uge. 3 x 8-10 gentagelser 70-80% af 1 RM, med henblik på forbedring af den motoriske funktion. Udføres i maskiner, med frie vægte, eller mod tyngdekraften (ved stærkt nedsat muskelstyrke). El-stimulation Neuromuskulær elektrisk stimulation (NMES) - Kan anvendes som supplement til styrketræning. Funktionel elektrisk stimulation (FES) - Anvendes med elektroder påsat huden med det formål at bidrage til en koncentrisk muskel-kontraktion af den svage muskel/muskelgruppe under udførelse af en opgave/aktivitet. Tilbydes borgere med moderat til svær nedsat muskelstyrke men ikke til borgere med ophævet muskelfunktion. Bør ikke tilbydes som eneste indsats. Konditionstræning progressiv opbygning. OBS udvis forsigtighed ved alvorlig kardiovaskulær sygdom herunder nyligt hjertesvigt. Rådfør med ansvarlig læge. Gangbånd, ergometercykel, stepmaskine, manuped, romaskine. Overvej at tilbyde virtual reality-træning af UE herunder gangfunktion og balance. Fremgangsmåde for ergoterapeuten BEMÆRK: Orienter dig endvidere i fælles fremgangsmåde for ergo- og fysioterapeuten for overlappende opgaver mellem fysioterapeut og ergoterapeut. Undersøgelse: COPM - Identificere borgerens selvvurderede aktivitetsproblematikker 4/10
med. Er det ikke muligt at udfylde COPM anvendes Barthel-100 Index. ADL-vurdering med Personbaseret aktivitetsanalyse (PADL, IADL) Herunder vurdering af motoriske og procesmæssige færdigheder. Mentale funktioner - samt vurdering af disses betydning for genoptræningen Kognitive funktioner vha. Trandex CF eller MOCA samt observationer foretaget i ADL situationer Dysfagi - Funktioner i ansigt, mund og svælg vurderes vha. F.O.T.T. undersøgelse - Foretages af medarbejdere med F.O.T.T. kursus. TP laver en screening af synkefunktion. Vurderer efterfølgende konsistens af mad og drikke, der passer til borgerens tygge-synke-evne. Obs restriktioner fra sygehus ift. konsistens af mad og drikke. Behov for og indhold af måltidsassistance vurderes. Herunder vurdering af sidestilling ifm. spisesituation. Behov for yderligere specifik udredning i form at FEES eller FVES undersøgelse på sygehus vurderes. Dysartri - Det vurderes, om der forekommer dysartri, samt om der er behov for henvendelse til Logopæd/Kommunikation og hjælpemidler. Arm- og håndfunktion - Undersøgelse af ødem, aktiv funktion, tonus, muskelstyrke, håndgreb/finmotorik, koordination, sensibilitet. Anvend evt. dele af APUS eller dele af Fugl-Meyer undersøgelse af armmotorik til ovenstående. Tests: Ved opstart og afslutning dokumenteres: COPM eller Barthel-100 Index (BI) Trandex CF eller MOCA (Se Tests i Håndbog for T&R Test og Undersøgelser) Undersøgelsesredskaber: Relevante dele af Apopleksiundersøgelse APUS APUS er ikke egnet til borgere med bevidsthedssvækkelse Fugl-Meyer undersøgelse af armmotorik Facio Oral Tract Therapy - F.O.T.T. AMPS - såfremt TP har kurset A-ONE - såfremt TP har kurset Intervention: ADL-træning af relevante og meningsfulde dagligdagsaktiviteter (PADL, IADL) Genoptræning af mentale funktioner Kognitiv træning gennem aktiviteter og/eller gennem andre kognitive opgaver f.eks. Sudoku, kryds og tværs, vendespil, Professionel Hjernetræningsprogram. Ved afasi: aftalte stikord, tegn, billeder, huskesedler mm kan benyttes. Evt. anvendelse af SCA Samtalestøtte til afasiramte. Obs teknologiske muligheder f.eks. kommunikationsprogrammet GoTalk Now. Afprøvning heraf opstartes ved Kommunikation og Hjælpemidler. Dysfagi - F.O.T.T. træning Sensibilitetstræning 5/10
Ansigts- og mundstimulation/grundstimulation - evt. inden spisetræning og måltider Undervisning af plejepersonale og/eller borgeren selv i mundhygiejne/stimulering. Ansigtsøvelser Træning i spise- og drikkeaktiviteter/terapeutisk spisning Tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i borgerens funktionsevne ift. synkning. Obs. på restriktioner ift. konsistens af mad og drikke. Træningen gradueres ift. borgerens progression. Obs at borgers mund er klar til træning - f.eks. at mundhule er renset for madrester, sekret, at protese sidder korrekt osv. Dysartri Ansigtsøvelser Kommunikation - evt. instruktion i kompenserende teknikker, strategier samt udstyr. Arm og håndfunktion Sensibilitetstræning Ødembehandling (eks. kinesiotape, pumpeøvelser, handske) Træning af ledbevægelighed Styrketræning Progressiv opbygning Bør ikke tilbydes som eneste indsats men som supplement til eks. opgavespecifik træning eller andre træningsindsatser. Tilbydes kun, hvis personen har en funktionskompromitterende nedsat muskelstyrke eller er i risiko for at udvikle det på baggrund af immobilitet. Funktionstræning af O.E. Overvej at tilbyde virtual reality-træning af O.E. til forbedring af funktionsevnen. Overvej at tilbyde el-stimulation (FES) af O.E. til personer med erhvervet hjerneskade. Tilbydes borgere med moderat til svær nedsat muskelstyrke, men ikke til borgere med ophævet muskelfunktion Bør ikke tilbydes som eneste indsats Anvendes hyppigst på ekstensormuskulaturen over hånd- og fingerled og i forhold til albue ekstension og skulder fleksion. Opgavespecifik repetitiv træning. Spejltræning. Træning af finmotorik og koordination af O.E. Udspænding af O.E. - Obs. på udvikling af fejlstillinger. Vurdere om der er behov for behandling med skinner/håndledsskinner. Fremgangsmåde fælles for ergo- og fysioterapeuten Fysio- og ergoterapeuter koordinerer hvilke tværfaglige opgaver, der varetages af den enkelte faggruppe. Undersøgelse: Vurdere mentale funktioner 6/10
Forekommer der neglekt, apraksi, afasi impressiv/ekspressiv, agnosi, manglende sygdomserkendelse, rum/retningsproblemer, koncentrationsproblemer, nedsat initiativ, forringet hukommelse osv. Vurdere borgerens døgnrytme, energiforvaltning herunder borgerens fysiske/mentale energi(træthed) og søvn. Vurderes gennem samtale og aktivitet. Kronisk svær træthed er hyppigt forekommende efter erhvervet hjerneskade. Obs. depression Depression er hyppigt forekommende efter erhvervet hjerneskade. Anden emotionel dysfunktion kan være angst, ukontrollabel vrede, konfusion og træthed. Syn: Obs. på om der forekommer synsvanskeligheder: hemianopsi/anopsi/dobbeltsyn mm. Smerteregistrering VAS. Obs. paretisk side. Hvis smerte lokaliseres til skulder undersøges dette yderligere - Obs skulderluksation Vurdere behov for lejring. Vurdering af forflytninger. Vurdere behov for hjælpemidler og boligændringer. Vurdere borgerens nuværende mestringsevne. Vurdering og rådgivning omkring livsstil og risikofaktorer/kram faktorer (kost, rygning, alkohol, motion). Intervention: Træning af meningsfulde dagligdagsaktiviteter Verbal/non-verbal guidning. Anvendelse af koncepterne: Affolter, Bobath og Coombes Det vurderes, om der er behov for at skærme ift. eksterne stimuli. Evt. træning af kompensatoriske strategier Træning udendørs tænkes ind i træningsforløbet Afprøvning af hjælpemidler Genoptræning af mentale funktioner Vejledning ift. Energiforvaltning Anvendelse af kompensatoriske strategier ift. struktur/planlægning af døgnrytme osv. Evt. instruktion i kompenserende teknologisk udstyr evt. Mobi:Do eller DoMyDay. Træning af opmærksomhed. Instruktion i lejring og forflytninger Ved behov udarbejdes lejringsanvisning. Afprøvning/træning af forflytninger - kontakt til forflytningsvejleder og teamleder, når der opstartes træning i forflytninger. Vejlede og rådgive ift. tilbagevenden på arbejdsmarkedet - gælder borgere på avanceret niveau. Samarbejde med jobcenter. Løbende dialog og vejledning af borger, evt. pårørende og involverede faggrupper ift. de konkrete faglige indsatser. Borger informeres omkring de muligheder, der er for at deltage i kurser og tilbud bl.a. på Center for Sundhedsfremme. Obs. om pårørende har behov for hjælp eller støtte til at håndtere den nye situation. Pårørende informeres evt. om de støttemuligheder, der er til rådighed. (Pårørendeundervisning, uddannelse m.v.). Ved behov kontaktes relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. 7/10
Instruktion i et hjemmetræningsprogram. Individualiseret selvtræningsprogram givet sideløbende med genoptræning bør tilbydes under hele forløbet. Træningsforløbet evalueres ud fra afsluttende undersøgelser, tests og de fastlagte mål for træningsforløbet. Træningsforløbet afsluttes hvis: Afslutning de retningsgivende mål for træningen er opnået, eller når genoptræningen ikke har effekt i forhold til disse. borgeren udebliver eller melder afbud fra genoptræningen gentagne gange. det vurderes, at træningen kan fortsættes på anden vis af borgeren selv. Borgeren er introduceret til og vejledt i videre træning og aktiviteter efter endt genoptræning med henblik på at fastholde funktionsniveau og forebygge fald (4). - Træning i eget hjem - Træning i motionscentre/idrætsforeninger - Åben træning i en afgrænset periode, hvis borgeren er kandidat hertil. (Se retningslinjer for åben træning i Håndbog for T&R Procedurer/praksis) - Træning/behandling i andet regi Der dokumenteres i henhold til Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om autoriserede personers journaliseringspligt. Undersøgelsesfund, testresultater, træningsskema, træningsnotater, status m.v. dokumenteres i journalsystemet. Der dokumenteres efter hver træning, også selvom borgerens tilstand eller behandlingen ikke afviger fra forrige behandling. Vurderes det, at der ikke er sket ændringer, kan der skrives i.a. eller uændret ift. sidste behandling. Træningen dokumenteres i et træningsskema, som scannes ind i journalen. Træningsnotater laves som hovedregel, når der er afvigelser fra det planlagte og forventede. (Se dokumentationstjekliste i Håndbog for T&R Quick guides) Dokumentation Hvis aktuelt indhentes der skriftligt samtykke til, at der må tages kontakt til egen læge og andre relevante samarbejdspartnere. Dette dokumenteres ligeledes i journalen. (Se samtykkeerklæring i Håndbogen for T&R Procedurer/praksis) I tilfælde hvor borgeren ikke kan medvirke til samtykke henvises til særlige regler om værgemål og samtykke. Er der udleveret småhjælpemidler, dokumenteres dette i et træningsnotat. Ønsker en borger ferie fra træning i samme tidsrum, som terapeut afholder ferie, laves et træningsnotat herom. Slutstatus sendes til sygehuset, når dette fremgår i genoptræningsplanen. Se hvordan i dokumentationstjeklisten. 8/10
Samarbejdspartne re I Træning og Rehabilitering arbejder vi med Relationel koordinering. I arbejdet med den enkelte borger er der fokus på relationel koordinering bl.a. gennem træffetidsmøderne og via henvendelse til relevante samarbejdspartnere. Eventuelle samarbejdspartnere kunne være Kommunikation og Hjælpemidler, VISO, Neurologisk afdeling SVS, OUH, egen læge, Logopæder, pårørende, jobcenter. Kontakt til Team APV eller Team Hjælpemidler ved behov for boligændringer. 1. Region Syddanmark. Tilpasnings- og implementeringsaftale - Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark. 2014 2. Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. 2011 3. Sundhedsstyrelsen, MarselisborgCentret. ICF Den Danske Vejledning og eksempler fra praksis. International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand. 2005 4. Socialstyrelsen. Forløbsbeskrivelse. Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. 2016 5. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg-Haderslev, UC Syddanmark. Den neurologiske patient (central skade) Skabelon Undersøgelsesmodel med udgangspunkt i Den fysioterapeutiske undersøgelse. 2013 Referencer og bilag 6. Servicestyrelsen. Ældre og apopleksi inspiration til pleje- og omsorgspersonale. 2010 7. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi 8 udvalgte indsatser. 2014 8. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. 2011 9. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for øvre dysfagi Opsporing, udredning og udvalgte indsatser. 2015 10. Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologi. Hjemmetræning af patienter med apopleksi en medicinsk teknologivurdering. 2005. 11. Christensen B. Hvorfor Hvordan Kort introduktion til behandlingskoncepter brugt på Geriatrisk afdeling 16 og afdeling 22. 2002 12. Sundhedsstyrelsen. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering; Hovedrapport. 2011. 13. Sundhedsstyrelsen. Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter lov om social service. 2016. 14. Olsen B., Dahl T., Andreasen M. et al. Apopleksiundersøgelse APUS Et grundlag for ergoterapeutisk arbejde. 2008. 9/10
Udarbejdet 15. Hjerneskaderådgivningen og Neuropædagogisk Team, Odense Kommune. Håndbog i neuropædagogik. 2. udgave, 1. oplag. 2012. Udarbejdet den Maj/Juni 2017 Udarbejdet af Pernille Sørensen Thomas Stig Grøndberg Godkendt Godkendelsesdato Godkendt af Revidering Kommende revidering senest 1 år efter godkendelsesdato Ansvarlig for revidering Lisbeth Nissen (fys) Maiken Smith (ergo) Revideret d. Acadre dok nr. 101872-17 10/10