Chefmøde 1. september 2006 Punkt x: Præsentation af DMU's ESDH-system, Captia



Relaterede dokumenter
Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008 kl i mødelokale D2.04.

1. Godkendelse af dagsorden. 2. Kort opfølgning på ledelsesseminar vedr. den faglige udviklingsproces.

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

Bilag trimester opfølgning på Budget 2017

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

Kommenteret dagsorden til Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 kl ca på H.C. Andersen Hotel, Odense

Notat til ØK den 4. juni 2012

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

Referat af Aftaleudvalgets 66. møde. den 8. juni 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense

N O T A T. Status november 2005 Hvornår kommer hvilke nye it-løsninger på miljøområdet?

Institut for Kunst og Kulturvidenskab 2. Kvartal 2012

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

Regnskab Vedtaget budget 2009

Finansielt regnskab for de centralt styrede konti

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten. Januar 2017

Faxe kommunes økonomiske politik

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del II Tidsplaner

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten

Referat af Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense

Rapport om løbende årsrevision ved Danmarks Tekniske Universitet December 2016

Omstilling og effektivisering

Finansiel årsrapport 2014

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Faxe kommunes økonomiske politik.

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter juni 2016

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Finansielt regnskab. for de centralt styrede konti

Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer

Bilag Rapport om løbende årsrevision ved Professionshøjskolen. December 2016

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Resultatplan for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed 2019

Pixiudgave Regnskab 2016

Personaleudvikling fra

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob

brug af ny anlægsbudgettering

Notat til Statsrevisorerne om uregelmæssigheder i projektforvaltningen. Menneskerettigheder. Februar 2012

Version 2.0. Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog.

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Udkast til Rigsrevisionens vurdering af Aarhus Universitets årsrapport 2005

November Rigsrevisionens notat om beretning om. besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38. Offentligt. Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2. Offentligt. Til Folketingets Finansudvalg

I indstillingen lægges der op til at: Magistraten udvælger tværgående temaer som direktørgruppen

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar Aktstykke nr. 66 Folketinget BV000153

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN. Chefmøde onsdag den 30. mats 2011, kl Pavillonen, Roskilde

Regnskab Vedtaget budget 2010

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016.

Kundeforum. 11. oktober 2017

Styrelsen indskærper, at formalia i forbindelse med indberetningen for 2012 efterleves.

Korrigeret budget. Serviceudgifter Ungdommens Uddannelsesvejledning

Sbsys dagsorden preview

Notat. Økonomiudvalget. Spørgsmål fra ØU

Omlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Nanna Ferslev (naf) (NAF), tlf , 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud

Bilag 4: Direktionens forslag til et budget i balance

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

Rigsrevisionens notat om beretning om fusionen af skatteforvaltningen

Notat. Bilag 8. Forvaltningens svar på Intern Revisions screening af takstberegninger for 2020

Rigsrevisionens notat om beretning om arkæologiske undersøgelser

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Halvårsregnskab 2012

Vangeboskolens økonomiske situation

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

1. Resume Borgmesterens Afdeling har opgjort forventningerne til det samlede forbrug i 2015 sammenholdt med det ajourførte budget.

Resultatet efter 2. kvartal viser et overskud på ca. 9,0 mio. kr. (eksklusiv ferieforpligtelsen) og 7,4 mio. kr. (inklusiv feriepengeforpligtelsen).

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. September 2015

Det er projektets formål at sikre fuld udbredelse af Fælles Medicinkort i alle kommuner i 2014 og fuld anvendelse i alle kommuner medio 2015.

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej Hinnerup

Rigsrevisionens notat om beretning om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningspuljer

Tidsplan vedrørende regnskabsafslutning for 2014

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl hos Reno Djurs

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Faxe Kommunes økonomiske politik

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2007 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl

1. Tidsplan og deadlines... 1

MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING

Vurdering af forbrugsudviklingen pr. 30. april 2018

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd,

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision.

Offentlig mødeprotokol. Møde: Chefgruppe Miljø og Teknik Mødetid: 26. september 2012 kl. 8:30 Mødested: Lene Andersens kontor Sekretariat: Tilstede:

Bilag 1. Ny aflønningsmodel i Center for Anlæg og Udbud

Resultatkontrakt 2013

Transkript:

Chefmøde 1. september Punkt x: Præsentation af DMU's ESDH-system, Captia Danmarks Miljøundersøgelser Sekretariatet J.nr.: 042/101-0005 Ref.: ssje+jcp 25. august Mandag den 4. september starter DMU implementeringen af Miljøministeriets fælles ESDH-system, Scanjour Captia. Projektleder Søren Skovsgaard Jensen vil derfor sammen med Jens C. Pedersen give chefkredsen en præsentation af systemet og de forandringer af arbejdsgange vi skal have gennemført i forbindelse med implementeringen. Programmet vil være som følger: 1. Lille demonstration af Captia Et hurtigt overblik over de væsentligste funktioner 2. Status på projektet 3. Evt. tilbagemeldinger på forslag til arbejdsdeling (jf. e-post fra SSJE af 13. juli) 4. Orientering om hvordan den konkrete implementering vil forløbe. På nuværende skulle medarbejderne være inviteret til de afdelingsvise præsentationer i alle afdelinger. 5. Fremtidige temaer som vi vil fokusere på (dato for afklaring): a. Digitalisering af akkrediteringer 1.12 b. Dokument skabeloner. 1.10 c. Personlige digital signatur (forudsætning for succes på bl.a. akkrediterings- og personale-området) d. Løbende udvikling af best practise vejledninger. 4.9 + løbende e. Håndtering af (store) rapporter. 1.11 f. EU-kontrakternes særlige cpf-format. 31.12 g. Neddrosling af postrunder. 1.10 6. Lukning af gamle (orange) sager. Vi henviser i øvrigt til tidligere materialer om ESDH samt til leder, tema og indstik i augustnummeret af Fønix (i trykken). Indstilling Det indstilles at: 1/2 G:\AFDELING-FORS\Chefkreds\\5_September\ESDH.doc

Chefmøde 31. august Punkt x: Præsentation af DMU's ESDH-system, Captia Chefkredsen tager orienteringen til efterretning Cheferne deltager aktivt i den lokale implementering af Captia ved at: - Bakke op om systemet og svare på spm. ang. afdelingens specifikke brug af ESDH - Aktivt efterspørge at dokumenter rundsendes som link til Captia - Sikre den nødvendige tid til at lære systemet at kende medarbejderne og ikke mindst superbrugerne Alle gamle sager afleveres i pæn stand til journalen senest 30. september (!). Det vil være en stor hjælp for journalen hvis man, som i MAR, FEVØ og TERI, går sagerne igennem for overflødige såvel som manglende akter, samt fjerner klips og plastomslag, inden de afleveres. Som minimum bør vi være sikre på at der ikke findes (journalpligtige) dokumenter fra indeværende journalperiode, som ikke er journaliseret. 2/2

Chefmøde 1. september Punkt 1. Dagsorden Før chefmødet: ESDH-introduktion v/søren Skovsgaard og Jens Christian Pedersen Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser a) Opfølgning fra tidligere chefmøder. Bilag v. FORS/LOW b) Kommunalreformen. Orientering v. HS, TMI og OBH c) Integration med AU. Orientering v. HS d) Kyoto SINK. Orientering v. HBA e) OECD review. Orientering v. HBA f) IT-sikkerhed. Bilag v. IT/SDC g) Vildtforvaltning. Orientering v. SBI h) Miljøteknologi. Orientering v. FORS/LOW i) Havforskning. Orientering v. BRI j) Miljø og sundhed. Orientering v. LMO k) Møder med Grønlands Hjemmestyre. Orientering v. JM l) Gensidig orientering om Succeshistorier 3. Personale 4. Økonomi a) Q2 Nøgletal. Bilag v. SEK/PNS b) Q2 - NOVANA. Bilag v. FORS/LMS c) Q2 IT/Data. Bilag v. FORS/LMS d) Q2 Projektpipelines. Bilag v. FORS/LOW - Fortroligt e) AP07 - rammer f) Rigsrevisionen. Bilag v. SEK/LVI g) Stadevurdering. Bilag v. SEK/LVI 5. Nyt om nationale og internationale programmer, fonde, udbud etc. a) Forskningsrådene. Frist 15. september. Bilag v. FORS/LOW b) IAFP-opfølgning. Orientering v. KNI, HBA, HLO, NK, LMO c) Eliteforsk. Bilag v. FORS/LOW d) EU s 7. rammeprogram. Bilag v. FORS/HC - PEER- præsentation - Fortrolig version af Environment (incl. climate change) - Kick-off konference v. VTU 6. EU s 6. rammeprogram - indsendte ansøgninger. Bilag v. SEK/CHN 7. Halvårsstatus. Notat til bestyrelsen. Bilag v. FORS/MMM - eftersendes 8. Rapportpipeline. Bilag v. SEK/KRY 9. Strategi status fra afdelingerne 10. Strategiske netværk. Bilag v. FORS/HC 11. Evt. 1/1 G:\AFDELING-FORS\Chefkreds\\5_September\Pkt_01_dagsorden.doc Danmarks Miljøundersøgelser Forsknings-, Overvågningsog Rådgivningssekretariatet J.nr.: Ref.: low 23. august

Chefmøde 1. september Punkt 2 a Danmarks Miljøundersøgelser Forsknings-, Overvågningsog Rådgivningssekretariatet J.nr.: Ref.: mmm/low 28. august Opfølgningsliste fra chefmøderne Opfølgning fra chefmøder Ansvarlig afd./person og evt. deadline Fra Chefmøde den 12. oktober 2005 Ad pkt. 4: Økonomi 4a) Nøgletal Opgørelsen af de realiserede indtægter kan være misvisende da måltallet ikke relaterer sig til de faktisk indgåede betalingsplaner. SEK undersøger muligheden for at lave en anden opgørelse over de realiserede indtægter. SEK Fra Chefmøde den 1. marts Ad pkt. 2: Meddelelser TERIs projekt vedrørende plantebiomarkører for pesticider skal vurderes i forhold til videre finansiering efter hvor direktionsstøtten udløber. HLO kontakter SEK/FORS for en nærmere diskussion af hvorledes eventuelle sponsoraftaler kan struktureres. Ad pkt. 3: Personale 3b) Det rummelige arbejdsmarked. De afdelinger som ikke eller kun i ringe omfang benytter ordningerne under det rummelige arbejdsmarked, opfordres til at formulere arbejdsopgaver som kan løses under ordningerne og herefter tage kontakt til OBH mhp. besættelse af stillinger. HLO Afdelingerne Fra Chefmøde den 21. april ad pkt. 3: Personale Øvrige meddelelser OBH nævnte, at der bør sættes fokus på ensretning af tidsforbruget til tillidsrepræsentantarbejdet. Cheferne bemærkede, at retningslinjer skal inddrage de forskelle, der er på at repræsentere en afdeling, et tjenestested eller hele DMU. SEK tager initiativ. OBH 1/2 G:\AFDELING-FORS\Chefkreds\\5_September\Pkt_02_a_Opfoelgning_chefmøde.doc

Ad pkt. 5.: Nyt om nationale og internationale programmer, fonde, udbud etc. 5f) Science for Environment Policy Newsletter HBA tjekker om informationen/hjemmesiden er relevant. HBA, Sep. 06 Ad pkt. 11.: Fagligt netværk i DMU for GIS information. JM opfordrede til, at de faglige mål for udviklingen af DMU s GIS-kompetencer beskrives og synliggøres, bl.a. af hensyn til mulighederne i EU 7. rammeforskningsprogram. SYS vender tilbage til chefkredsen med en orientering om netværket og et oplæg til faglige mål for GIS kompetencer i DMU. Fra Chefmøde den 31. maj HBA, Sep. 06 Ad pkt. 2, Meddelelser Direktionen har på møde med SNS rejst spørgsmålet om DMU s muligheder for at bidrage til dokumentationsgrundlaget for Danmarks opfyldelse af biodiversitetsmålene i 2010, og viderebragt et ønske fra Danmarks Naturfredningsforening om en dialog herom. FORS og TMI følger op overfor SNS mht. til dialogen med DN, idet opfattelsen i chefkredsen var at denne bør ske med SNS og ikke med DMU direkte. VIBI er i færd med at arrangere PEER workshop om biodiversitet, og er i færd med at kontakte de nationale kontaktpersoner i PEER landene. HS opfordrede til at man også orienterer EEA med mulighed for deltagelse fra temacentret. BRI efterspurgte en status for overhead beregningen for de nye medarbejdere (kommunalreform). OBH / TMI melder tilbage. Ad Pkt. 7, Kompetencekatalog for AU / DMU FORS har lavet et kataloget over kompetencer i h.hv. AU og DMU som led i forberedelserne af fusionen. LOW opfordrede til at man ser kataloget som et internt redskab i forb. m. strategiarbejdet. Kataloget forventes at kunne indgå i det planlagte fælles lederseminar på Sandbjerg. SYS og ATMI vil detaljere deres kompetence beskrivelser yderligere, og sende dem til LOW til videre distribution. Ad Pkt. 10, Miljø og Sundhed Arbejdet med en strategi for udnyttelse af DMU s kompetencer i en sundhedssammenhæng (miljø og sundhedsstrategi) har bl.a. mundet ud i et forslag om udviklingen af et humant biomoniteringsprogram i samarbejde med sundhedsfaglige forskningsmiljøer på AU og KU. Chefkredsen sender kommentarer til oplægget til LMO i løbet af den kommende uge. TMI, FORS SBI OBH/ TMI HBA, LMO Cheferne 2/2

Chefmøde 1. september Punkt 2 f IT-sikkerhed Danmarks Miljøundersøgelser IT-Sektionen J.nr.: Ref.: Steen Dan C. 28. august DMU etablerer et internt IT-sikkerhedsudvalg For at styrke den generelle IT-sikkerhed i staten har regeringens økonomiudvalg besluttet, at det er obligatorisk for alle statens institutioner at følge en fælles statslig IT-sikkerhedsstandard fra udgangen af. For DMU indebærer beslutningen bl.a. at der inden årets udgang skal ske en implementering af DS 484 om IT-sikkerhed, og at der samtidig skal gennemføres en risikovurdering af institutionens aktiviteter på IT-området. Herudover gælder det, at statsinstitutioner er forpligtet til at etablere et internt IT-sikkerhedsudvalg med ophæng i institutionens topledelse. ITstyringsgruppen i DMU har på sit møde den 23. august drøftet kommissorium for og sammensætning af et sådant udvalg i DMU. Det er aftalt, at vicedirektør Torben Moth Iversen vil varetage formandskabet for det nye IT-sikkerhedsudvalg, der - udover IT-styringsgruppens øvrige medlemmer vil blive bemandet Sekretariatets chefkonsulent på økonomiområdet (Per N. Schrøder), FORS projektchef for kommunalreformaktiviteterne (Lars M. Svendsen) og koordinatoren for de DANAKakkrediterede laboratoriemetoder (Lone Grundahl). Den udpegede ITsikkerhedskoordinator i IT-sektionen (Bernhard Fabricius) vil varetage sekretariatsfunktionerne for udvalget, der afholder sit første møde den 12. september. DMU s IT-strategi ajourføres IT-styringsgruppen vil i samarbejde med IT-sektionen i løbet af de kommende måneder opdatere DMU s IT-strategi med henblik på, at en ajourført IT-strategi kan foreligge ved udgangen af oktober måned. Frederiksborgvej 399 Postboks 358 4000 Roskilde Tlf.: 4630 1200 Fax: 4630 1114 Vejlsøvej 25 Postboks 314 8600 Silkeborg Tlf.: 8920 1400 Fax: 8920 1414 Kalø Grenåvej 14 8410 Rønde Tlf.: 8920 1700 Fax: 8920 1514 EAN-nr.: 5798000867000 SE/CVR-nr. 10-85-93-87 dmu@dmu.dk www.dmu.dk DMU er en forskningsinstitution i Miljøministeriet 1/1

Chefmøde d. 1. september Punkt 4 a - Budgetcyklus Danmarks Miljøundersøgelser Sekretariatet J.nr.: Ref.: pns 29. august Resume Ved hvert chefmøde fremlægges nøgletal med henblik på løbende økonomisk opfølgning i DMU. I relation til DMU's budgetcyklus forelægges Q2 (½-årsstatus), som har til formål at vurdere økonomi og kapacitetsudnyttelse, lønsumforbrug og realiserede indtægter samt likviditet på baggrund af to kvartaler (bilag a+b). Nedenstående budgetcyklusoversigt viser hvilke elementer som skal være opdateret. Rapporteringselement AP Q1 Q2 (mini) Q2 (½-årsstatus) Q3 (Q4) R Opdatering af alle projekter i ARS (økonomi + etiketter) x x x x Opdatering på afdelingsniveau (korrektionsprojekt 1415 i ARS) x Vurdering/evt. justering af kostpriser x x x Vurdering af kapacitet +/- (pos./neg. ressourcer på projekt 1414 i ARS) Produktbudget i ARS via milepæle x x x x x x Inddatering af (nye) abstracts, slutdato på afsluttede projekter x x x x Afstemning af Intern handel x x x x Periodisering af indtægter (budget og regnskab) x x x AP-Mål / Målsætninger x x x BIBOX opdatering x x x x x NOVANA-statusrapport (øk. + fagl.) x x x x Årsrapport: 5 markante fagl. resultat + vurdering af øk. resultat x Bemærk at næste budgetopdatering er Q3 (3. kvartalsrapportering). Deadline for opdatering er 1. november med henblik på forelæggelse på chefmødet den 21-22. november og bestyrelsesmødet den 12. december. Denne budgetopdatering danner desuden grundlag for DMU eksterne rapportering til Departementet og finansministeriet i form af koncernrapportering III og rammeredegørelse III med deadline d. 3. november. Indstilling Det indstilles at chefkredsen drøfter de vedlagte oversigter. 1/1G:\AFDELING-FORS\Chefkreds\\5_September\Pkt_04_a forlæde_q2 Økonomi.doc

½-ÅRSSTATUS : Bilag 4-A-1: Sammenhæng mellem DMU Total økonomi og afdelingsøkonomi Finanslovsbevilling og basisrammer til afdelingerne DMU Total heraf i DMU afdelinger Direktions reserven A Finanslovsbevilling 121,9 121,9 B Uddelt som basisramme til afdelingerne i hht. Resultatkontrakt 2003-7 0,0 127,4-127,4 C Finanslovsbevilling efter uddeling af basis til afdelinger 121,9 127,4-5,5 DMU budget 2005-Q2 DMU Total DMU afdelinger D Løn 181,9 181,9 E Drift 96,6 96,6 F Indtægter 141,7 141,7 G Nettoudgifter 136,8 136,8 Direktions reserven H Forventet driftsresultat i fht. Finanslovsbevilling -14,9-9,4-5,5 Akkumuleret opsparing DMU Total DMU afdelinger Direktions reserven J Akk. Opsparing primo 15,5 7,7 7,8 K Årets resultat (forventet) -14,9-9,4-5,5 L Akk. Opsparing ultimo (forventet) 0,6-1,7 2,3 Vejledning (A) Finanslovsbevilling er på 121,9 mio. kr. (B) Direktionen uddeler i hht. Resultatkontrakt 2003-7 127,4 mio. kr til afdelingerne i basisramme og (C) trækker således 5,5 mio. kr af reserven. (G) I Afdelingernes budgetter (opdateret medio augist) forventes nettoudgifter på 136,8 mio. kr, hvilket giver et (H) Forventet resultat i fht. Finansloven på -14,9 mio. kr., heraf er -9,4 mio. kr driftsunderskud i afdelingerne og -5,5 mio. kr træk på Direktionsreserven (J) DMU overførte fra 2005 en akkumuleret opsparing på 15,5 mio. kr, fordelt med 7,7 mio. kr i afdelingerne og 7,8 mio. kr. i Direktionsreserven (L) DMU's forventede opsparing ultimo fås ved at trække årets forventede resultat (K) fra den akkumulerede opsparing, som er overført fra 2005 (J), hvilket giver en forventet akkumuleret opsparing ultimo på i alt 0,6 mio. kr., fordelt med -1,7 mio. kr i afdelingerne og 2,3 mio. kr i Direktionsreserven Note Afrundingsdifferencer skyldes summering på decimaler, som ikke vises i oversigten. Intern handel har en difference på -4,8 mio. kr og indgår ikke i DMU totaloversigten.

Bilag 4-A-2: Afdelingernes budgetter -Q2 ½-ÅRSSTATUS A. Økonomiske hovedtal for DMU's afdelinger Afdeling: SYS ATMI AM MIMI MAR TERI FEVØ VIBI FORS SEK IT FÆL SÆR BEV OVS GN TOTAL A. LØN 18,0 25,1 13,9 12,7 25,9 15,3 25,4 19,1 7,2 12,5 6,8 0 181,9 B. DRIFTUDGIFTER 5,9 12,1 14,1 2,6 11,7 2,8 6,6 8,5 3,1 2,1 3,6 18,5 5,0 96,6 C. OMSÆTNING (A+B) 23,9 37,2 28,0 15,3 37,6 18,1 32,0 27,6 10,3 14,6 10,4 18,5 0,0 5,0 278,5 D: INTERNT KØB 1,3 1,3 2,8 0,6 3,2 2,5 1,2 1,4 1,1 0,6 0 0,2 11,7 4,1 32,0 E: INTERNT SALG 3,6 3,7 0,6 3,2 3,9 3,1 10,1 4,0-0,9 3,7 0 0 0 36,8 F: INTERN HANDEL, NETTO (D-E) -2,3-2,4 2,2-2,6-0,7-0,6-8,9-2,6 1,1-0,3-3,7 0,2 11,7 4,1-4,8 G: EKSTERNE INDTÆGTER 16,3 20,1 25,4 7,5 22,1 10,0 16,3 15,0 1,7 0,4 0,8 0 0,1 6,0 141,7 H: NETTOUDGIFT (C+F-G) 5,3 14,7 4,8 5,2 14,8 7,5 6,8 10,0 9,7 13,9 5,9 18,7 11,6 3,1 132,0 J. BASISBEVILLING 6,9 14,6 4,3 4,9 11,6 6,3 8,3 10,4 8,5 13,8 7,4 17,4 11,6 1,3 127,4 K. DRIFTRESULTAT (J-H) 1,6-0,1-0,5-0,3-3,2-1,2 1,5 0,4-1,2-0,1 1,5-1,3 - -1,8-4,6 L. OVERFØRT FRA 05-2,2-1,7 0,4-1,1 2,9 0,3 1,5-0,5 0,4 0,1 0,4 1,6 0,0 5,6 7,7 M. AKKUMULERET RESULTAT (K+L) -0,6-1,7-0,1-1,4-0,3-0,9 3,0-0,1-0,8 0,0 1,9 0,3 0,0 3,8 3,1 Noter Intern handel (linje F) har en difference på -4,8 mio. kr. Denne indgår i afdelingsoversigten ovenfor, men ikke i DMU total oversigten. Vejledning Oversigt A viser nøgletal for DMU's afdelinger; forventet omsætning fordelt på løn, drift og intern handel samt afdelingernes forventede økonomiske resultat både for indeværende år og akkumuleret. Bemærk at intern handel er opgjort brutto. Er intern handel negativ betyder det af afdelingen netto udfører opgaver for andre afdelinger, er den positiv betyder det at afdelingen netto køber ydelser i andre afdelinger. SÆRBEV er interne ekstraordinære rammetildelinger. OVS GNLØB håndterer fordelingen af dele af overvågningsmidlerne. B. Udisponerede ressourcer (årsværk) Afdeling/årsværk SYS ATMI AM MIMI MAR TERI FEVØ VIBI FORS SEK IT FÆL SÆR BEV OVS GN TOTAL Forskningschefer -0,1-0,0 - - - - - -0,1 - -0,2 Forskningsprofessorer 0,1 - - -0,1 - -0,1 0,1 - - -0,1 Seniorforsker 0,7 0,0 1,6 0,9 0,5-0,4 0,6 - - 4,0 Forskere/akad. medarb. 0,8-1,3 0,1 1,5 0,3 0,4 1,3 - - 3,1 IT-medarbejdere (HK ) - - - - - 0,1 - - 0,1 0,2 Laboranter/TAP - 0,8 3,1 1,1 1,2 0,1 - - - 6,3 Studenter 0,1-0,2 - - - - - - - -0,0 Phd -0,0 0,7 - -0,1 - - - - - 0,6 HK-kontor 0,1 0,1 - - -0,1 - - - - 0,1 Øvrige 0,1 0,1-0,0 0,4-0,1 - - 0,7 I alt 1,7 0,2-4,8 3,3 2,4-0,0 2,0-0,1 0,1 - - - - 14,6 Manglende indtægter i alt (mio. kr.) 0,1 0,6 0,7 Budgetterede årsværk i afd. i alt 37 58 30 30 58 37 57 45 11 34 15 411 Vejledning Oversigt B viser udisponerede årsværk og manglende indtægter. Er udisponerede årsværk positive er det et udtryk for at denne ressourcegruppe endnu ikke i budgettet er fuldt booket på kendte opgaver. Er udisponerede ressourcer negativ er det et udtryk for overbookede ressourcer - dvs. ressourcer der er budgetteret udover deres årsnorm. Manglende indtægter er indtægter, som afdelingen endnu ikke har ordrer på, men som er en forudsætning for at det nuværende budget hænger sammen. I forhold til sidste budgetopdatering i juni, er antallet af udisponerede årsværk faldet med 10 fra 25 til 15.

Bilag 4-A-3: Lønsum - budget og forbrug Q2- ½-ÅRSSTATUS Mill. Kr. (1) BUDGET Q2- ½ÅR (2) FORBRUG Periode 7, (3) FORBRUG Opregnet til helt år (4) AFVIGELSE (3)-(1) (5) AFVIGELSE PCT. (3)-(1) / (1) 3 Systemanalyse 18,0 10,5 17,7-0,3-2% 4 Atmosfærisk Miljø 25,1 14,8 25,1 0,0 0% 8 Terrestrisk Økologi 15,3 9,1 16,1 0,8 5% 16 Ferskvandsøkologi 25,4 13,9 24,0-1,4-6% 20 Arktisk Miljø 13,9 7,9 14,1 0,2 2% 21 Miljøkemi og Mikrobiologi 12,7 7,6 12,7 0,0 0% 22 Marin Økologi 25,9 14,1 23,8-2,1-8% 26 Vildtbiologi og Biodiversitet 19,1 11,1 19,6 0,5 3% 27 FORS 7,2 3,9 6,9-0,3-4% 1 Sekretariatet 12,5 6,8 12,2-0,3-2% 12 IT-Sektionen 6,8 3,7 6,3-0,5-7% Total 181,9 103,5 178,4-3,5-2% Note: I fremskrivningen er anvendt julillønnen for hver afdeling, korrigeret for egenbetalt ferie (i alt 0,5 mio. kr) og forventede individuelle lønstigninger (i alt 0,4 mio. kr.) for den resterende del af.

BILAG 4-A-4: Likviditet Bilaget eftersendes

Danmarks Miljøundersøgelser FORS Dato 26-08- Sagsbehandler LMS Punkt 4b Chefmødet den 1. september Q2 NOVANA Resume Notatet omhandler Q2 (halvårsstatus) for NOVANA-aktiviteter. Budgettet for NO- VANA-aktiviteter i er sammenlignet med den årlige basis DMU i gennemsnit har forpligtet sig til at anvende i perioden 2004-09. Forbruget 30.06. er sammenlignet med budgettet for. I tabel 2 og 3 er basisforbruget opgjort til kostpris, dvs. uden overhead på løn. Der henvises i øvrigt til forudsætninger og bemærkninger givet i Q1 rapporten for NOVANA på chefmødet den 12. maj 2004. Der er for nogle af delprogrammerne under NOVANA en ganske stor afvigelse mellem de gennemsnitlige beregningsforudsætninger (NOVANA-forpligtelser) og budgettet for, mens der samlet set er en budgetteret med et mindreforbrug på ca. 6% ift. NOVANA-forpligtelsen. Forbruget pr. 30.06. er samlet set 47 % af årsbudgettet og ser derfor fornuftigt ud. Status Basistrækket er vurderet med overhead (116 %) i tabel 1 og som kostpris (løn uden overhead) i tabel 2. Sammenligning mellem basisbudgetter og NOVANA-forpligtelsen i kostpris er medtaget fordi nogle afdelinger af hensyn til den aktive strategi og løsning af opgaverne har flyttet ressourcer mellem drift og årsværk ift. beregningsforudsætningerne for NOVANA. Det budgetterede basisforbrug med overhead i er 52,1 mio. kr. mod et faktisk forbrug i 2005 på 56,2 mio. kr. Der budgetteres med 3,2 mio. kr. (6 %) lavere forbrug end NOVANA-forpligtelsen inkl. overhead. Uden overhead er der budgetteret med et mindre forbrug på 4,3 mio. kr. (13 %). Der budgetteres med samme antal årsværk som NOVANA-forpligtelsen og med 2,6 mio. kr. lavere driftsudgift (22 %). Der budgetteres samtidigt med eksternt finansierede aktiviteter for i alt 3,8 mio. kr., hvor en del af disse indtægter går til årsværk. Disse indtægter kan forklare en del af den budgetterede lavere basis ift. den gennemsnitlige NOVANA-forpligtelse. Dog kunne det forventes at det budgetterede årsværksforbrug grundet indtægterne skulle være lidt større end gennemsnits NOVANA-forpligtelsen. Med en gennemsnitlig årsværkspris inkl. overhead i budgettet på 938.000 kr. er den faktiske årsværkspris 66.000 kr. højere end NOVANA s beregningsforudsætninger (i -niveau) se tabel 5 i bilaget. Dette øger i sig selv lønforbrug inkl. overhead med 3,2 mio. kr. ift. NOVANA-beregningsforudsætninger. Dette betyder i praksis, at kan anvendes færre årsværk og/eller mindre drift for at holde sig indenfor forpligtelserne jf. NOVANA- forpligtelserne inkl. overhead. 1

Der er fire områder med store afvigelser mellem budget og NOVANA forpligtelser, jvf. tabel 1 i bilaget. Arter og terrestrisk natur har budgetteret væsentligt over den gennemsnitlige NOVANA-forpligtelse, mens der for ferskvand og især for koordinering, udviklingsopgaver m.v. er budgetteret væsentligt under NOVANA-forpligtelsen. Der budgetteres med et ekstra basisforbrug inkl. overhead for arter og terrestrisk natur på 50 % og på 10 % for landovervågning, mens ferskvand og koordinering mv. budgetteres med henholdsvis 15 og 46 % under NOVANA-forpligtelsen. I er justering af NOVANA og konsekvenser af kommunalreformen med til at presse ressourcerne i opadgående retning. Vanddelprogrammerne slipper for årets rapportering og skal i stedet skal lave fælles databaser m.v.. Disse aktiviteter er dog opgjort i et selvstændigt projekt IT- og data ifm. Kommunalreformen og regnes ikke undr NOVANAaktiviteterne. Samlet set er der en god overensstemmelse mellem budgettet for og NOVANAforpligtelser ift. basisforbruget inkl. overhead med et mindreforbrug på 6 %, men det dækker over store afvigelser for nogle af delområderne under NOVANA. Der er pr. 30.06. samlet set brugt 47 % af -budgettet for NOVANA, hvilket ser meget fint ud til en halvårsstatus. To fagområder (landovervågning og ferskvand) har dog allerede anvendt 67 % eller mere af budgettet ved halvårsstatus, mens de øvrige fagområder har anvendt fra 33 % til knap 50 % af årets budget. Indstilling Det indstilles at chefkredsen: drøfter om budgettet giver anledning til bemærkninger at de fagområder der allerede ved halvårsstatus har anvendt 2/3 af budgettet eller mere inden Q3 vurderer/justerer deres budgetter og følger deres forbrug at afdelingerne sikrer at budgetterne tager højde for at de eksterne og interne indtægter vil øge forbrug af årsværk og drift ud over NOVANA-forpligtelserne sikrer at alle relevante aktiviteter i AP06 har fået NOVANA etikette. 2

Chefmøde 1. september punkt 4.b Q2 NOVANA Bilag 4-b _ Q2 for NOVANA _ DMU FORS/lms Indledning Opgørelsen for NOVANA omfatter: per områder under NOVANA hvad DMU har forpligtiget sig til i gennemsnit pr. år at anvende i -priser hvor overhead er inkluderet i lønudgifterne og hvad afdelingerne rent faktisk har budgetterer med i (tabel 1) per områder under NOVANA hvad DMU har forpligtiget sig til i gennemsnit pr. år at anvende i - priser hvor lønudgifterne er uden overhead og hvad afdelingerne rent er budgetteret med i (tabel 2) per aktivitet under NOVANA -budgetter sammenholdt med tidsforbrug og drift 30.06. (tabel 3) per område forbruget 30.06. af timer og konteret indtægt og intern handel samt basisforbrug i procent af -budgettet (tabel 4) sammenligning af forudsatte årsværkspriser i NOVANA sammenlignet med de anvendte i arbejdsprogrammet for (tabel 5) Budget og status NOVANA-forpligtelserne i er beregnet ved at tillægge en PL-reguleringssat fra 2001 til på 15,25 %. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger til Q1 rapporten drøftet på chefmødet den 12. maj 2004. Basistrækket er vurderet med overhead (116 %) i tabel 1 og som kostpris (løn uden overhead) i tabel 2. Sammenligning mellem basisbudgetter og NOVANA-forpligtelsen i kostpris er medtaget fordi nogle afdelinger af hensyn til den aktive strategi og løsning af opgaverne har flyttet ressourcer mellem drift og årsværk ift. beregningsforudsætningerne for NOVANA. Det budgetterede basisforbrug med overhead i er 52,1 mio. kr. mod et faktisk forbrug i 2005 på 56,2 mio. kr. Der budgetteres med et 3,2 mio. kr. (6 %) lavere forbrug end NOVANA-forpligtelsen inkl. overhead. Uden overhead er der budgetteret med et mindre forbrug på 4,3 mio. kr. (13 %). Der budgetteres med samme antal årsværk som NOVANA-forpligtelsen og med 2,6 mio. kr. lavere driftsudgifter (22 %). Samtidigt er der budgetteret med eksternt finansierede aktiviteter for i alt 3,8 mio. kr., hvor en del af de eksterne indtægter går til årsværk. Disse indtægter kan p.t. forklare mindre forbruget i basis men man kunne forvente at det budgetterede årsværksforbrug var lidt større end gennemsnits NOVANA-forpligtelsen. For ferskvand er budgettet inkl. overhead 15 % under NOVANA-forpligtelsen inkl. overhead ift. NOVANA-forpligtelsen. For luftovervågning og marine områder er afvigelsen mellem budgettet for inkl. overhead og NOVANA-forpligtelsen beskedne (under 5 %). For Landovervågning budgetterer med et forbrug på 10 % over NOVANA-forpligtelsen. Arter og terrestrisk natur har budgetteret væsentligt over den gennemsnitlige NOVANA-forpligtelse, mens koordinering, udviklingsopgaver m.v. er budgetteret væsentligt under NOVANA-forpligtelsen. Der er et ekstra basisforbrug inkl. overhead for arter og terrestrisk natur på næsten 50 %, mens koordinering mv. er 3

46 % under NOVANA-forpligtelsen. I er justering af NOVANA og konsekvenser af kommunalreformen med til at presse ressourcerne i opadgående retning, men vanddelprogrammerne slipper for årets rapportering og skal i stedet skal lave databaser m.v., der opgøres under en selvstændigt ikke IT og data ifm. Kommunalreformprojekt som ikke er opgjort under NOVANA. Terrestrisk natur budgetterer med næsten 6 ekstra årsværk ift. NOVANA-forpligtelsen, hvor 1-2 årsværk kan tilskrives indtægtsdækkede NOVANA-aktiviteter. Der budgetteres med 3,8 færre årsværk vedr. koordinering, udviklings opgaver m.v. end beregningsforudsætningerne, men en del af midlerne undr FORS gives som interne indtægter til afdelingerne som interne indtægter, hvor de anvendes som årsværk. Ferskvand budgetterer med 2 årsværk (24 %) færre årsværk end NOVANAforudsætningerne. For de øvrige delprogrammer ligger afvigelserne generelt på under 1 årsværk. Med en gennemsnitlig årsværkspris inkl. overhead i budgettet på 938.000 kr. er den faktiske årsværkpris 66.000 kr. (7,6%) højere end NOVANA s beregningsforudsætninger (i -niveau) se tabel 5 i bilaget. For de fleste delprogrammer er årsværksprisen højere end forudsat, hvilket i praksis betyder, at der reelt kan anvendes færre årsværk og/eller mindre drift, hvis man skal holde sig indenfor forpligtelserne jf. NOVANA-forpligtelserne inkl. overhead. Den højere årsværkspris end NOVANAs beregningsforudsætninger øger budgetterne med 3,2 mio. kr. Det skal bemærkes at årsværksforbrug og driftsudgifter øges ved at der er nogle indtægter for visse NOVANA-aktiviteter, hvor nogle af disse har et negativt basisforbrug også inkl. overhead. Den samlede konklusion bliver, at der set for DMU samlet set er pæn overensstemmelse mellem budget og NOVANA-forudsætningerne ift. basisforbruget inklusiv overhead og der bliver tilsyneladende et mindreforbrug i, men det dækker dog over store forskelle fra fagområde til fagområde. Forbruget 30.06. er på 47 % af årsbudgettet, hvilket som halvårsstatus samlet ser fornuftigt ud. Ferskvand og landovervågning har allerede anvendt henholdsvis 72 og 67 % af deres budget, men ferskvand havde også budgetteret med 15 % under den gennemsnitlige NOVANA-forpligtelse. De øvrige områder har anvendt mellem 33 % og knap 50% af -budgettet. 4

NOVANA-forpligtelse DMU budget Afdeling, område, aktivitet Årsværk Løn inkl. OH Drift Basis Årsværk Løn inkl. OH Drift Basis ex. indtægter Indtægter Intern handel 1 Basis inkl. indtægter Afvigelse ift. budget Baggrundsovervågning 10,8 9.337 1.613 10.949 12,0 10.610 928,0 11.538 0-52 11.486 537 LMP IV 9,2 7.731 1.143 8.875 7,3 6.553 939,0 7.492 0 0 7.492-1.382 Landovervågning 2,3 1.931 29 1.959 2,2 2.117 28,0 2.145 0 0 2.145 186 Ferskvand 8,5 6.857 173 7.031 6,5 6.597 332,0 6.929 354-560 6.015-1.016 Marine områder 8,3 7.259 3.573 10.832 9,1 8.722 1998,0 10.720 114-229 10.377-455 Arter/terrestriske naturtyper 3,5 4.021 2.432 6.453 9,2 8.368 2541,0 10.909 801-474 9.634 3.181 Koord., udvikl. opgaver m.v. 6,0 6.281 2.939 9.220 2,2 2.521 2550,0 5.071 2.507 2.419 4.983-4.238 I alt 48,6 43.418 11.901 55.319 48,5 45.487 9.316 54.803 3.776 1.104 52.131-3.188 Tabel 1: Samlede NOVANA-forpligtelse reguleret fra 2001 til priser (+15,25 %) sammenholdt med budgettet i. Minus ved intern handel betyder en intern indtægt fra anden afdeling. Tabel noter: 1) Summen for intern handel kan ikke forventes at blive 0, da der dels løbende indgås konkrete om bl.a. overvågningsudviklingsprokjekter som betyder af afdelingerne kan mangle nogle af de interne indtægter, som bl.a. FORS har budgetteret som intern overførsler (udgifter). Afvigelser kan også skyldes at interne indtægter er blevet bogført som interne eller først medtaget det efterfølgende år. Endeligt er der angivet intern handler vedr. NOVANA i en afdeling, som i en anden afdeling kan være regnet som et ikke- NOVANA projekt. Det gælder bl.a. ved intern handel af fælles personale. 2) Nogle aktiviteter under baggrundsovervågning og LMPIV vedrører begge programmer, og disse aktiviteter er nu blevet fordelt 50%/50% på de to delprogrammer. 3) I forhold til NOVANA-forpligtelsen har fordelingen mellem årsværk og drift været et skøn. Endvidere er der nu medregnet aktiviteter vedr. feltstation, rødliste og Tøndermarsken 4) Dette omfatter den overordnede tværgående, koordinerende opgaver som DMU har i relation til NOVANA, midler til F&U overvågningsprojekter og tværgående indsatser, køb af fælles eksterne data under NOVANA (som klimadata, CHR og GLR-data m.v.), Standat-sekretariatet m.v. Størstedelen af driftsudgifterne falder i 2. halvår blandt kontraktafregninger, køb af data, trykkeudgifter m.fl. NOVANA-forpligtelse DMU budget Afdeling, område, aktivitet Årsværk Løn eks. OH Drift Basis eks. OH Årsværk Løn eks. OH Drift Basis ex. indtægter Indtægter Intern handel 1 Basis eks. OH Afvigelse ift. budget Baggrundsovervågning 10,8 4.323 1.613 5.935 12,0 4912,0 928,0 5.840 0-52 5.788-147 LMP IV 9,2 3.579 1.143 4.723 7,3 3034,0 939,0 3.973 0 0 3.973-750 Landovervågning 2,3 894 29 922 2,2 980,0 28,0 1.008 0 0 1.008 86 Ferskvand 8,5 3.175 173 3.348 6,5 3054,0 332,0 3.386 354-560 2.472-876 Marine områder 8,3 3.361 3.573 6.934 9,1 4038,0 1998,0 6.036 114-229 5.693-1.241 Arter/terrestriske naturtyper 3,5 1.862 2.432 4.293 9,2 3874,0 2541,0 6.415 801-474 5.140 847 Koord., udvikl. opgaver m.v. 6,0 2.908 2.939 5.847 2,2 1167,0 2550,0 3.717 2.507 2.419 3.629-2.218 I alt 48,6 20.101 11.901 32.002 48,5 21.059 9.316 30.375 3.776 1.104 27.703-4.299 Tabel 2: Som tabel 1, men hvor lønudgifterne er uden overhead. 5

Afdeling, område, aktivitet Årsværk Løn eks. OH DMU budget Forbrug primo 30.06. Drift Indtægter Intern Basis eks. Årsværk Løn eks. handel OH OH Drift Indtægter Intern handel Basis eks. OH ATMI i alt: 19,29 7.946 1.867 0-52 9.761 7,30 4.126 567 0 8 4.701 Baggrundsovervågning: 12,02 4.912 928 0-52 5.788 4,44 2.547 263 0 8 2.817 04-4140 Metoafprøvning passive opsamlere 0,00 0 0-52 -52 0,00 2 0 2 04-4235 NOVANA baggrund luft 10,28 4.143 715 4.858 3,74 2.172 166 8 2.346 04-4236 NOVANA Center for luftdata 1,02 473 23 496 0,35 210 6 216 04-4241 NOVANA Stationspasning 0,03 9 48 57 0,01 6 0 6 04-4242 NOVANA analyser og metoder 0,70 287 143 430 0,33 158 91 248 LMPIV 7,26 3.034 939 0 0 3.973 2,86 1.580 305 0 0 1.884 04-4618 NOVANA LMP 5,52 2.265 726 2.991 2,17 1.207 208 1.415 04-4236 NOVANA Center for luftdata 1,02 473 23 0 0 496 0,35 210 6 0 0 216 04-4241 NOVANA Stationspasning 0,03 9 48 0 0 57 0,01 6 0 0 0 6 04-4242 NOVANA analyser og metoder 0,70 287 143 0 0 430 0,33 158 91 0 0 248 FEVØ i alt: 8,86 4.069 360 354-610 3.465 6,30 2.849 266 202-17 2.896 Landovervågning: 2,21 980 28 0 0 1.008 1,51 652 23 0 0 675 16-8291 Landovervågning - LOOP 2,21 980 28 1.008 1,51 652 23 675 Ferskvand (vandløb, søer, hydrometri): 6,55 3.054 332 354-560 2.472 4,77 2.189 243 202-17 2.213 16-2425 NOVANA Overvågning 5,83 2.700 90-28 2.762 4,44 2.051 52-26 2.077 16-2454 Tema-rapport om biologi 0,19 111 111 0,05 22 22 16-6571 Screening PFOS og organotin 0,00-22 -22 0,00 0 16-6578 Statistiske metoder til trendanalyser 0,00 0 0,00 0 16-6804 Kvalitetssikring modellering NOVANA 0,02 11 2-65 -52 0,00 0 16-7599 LOOP konsulentopgaver amter 0,00 127-127 0,01 7 7 16-7600 Fagmøder FEVØ 0,00 225 227-2 0,00 194 202 9 1 16-7618 Baggrundstab af næringsstoffer 0,00-45 -45 0,00 1 1 16-7621 Dræn-Screening P (OVS) 0,00 0 0,00 0 0 16-7369 Ny metode havbelastning 0,50 232 15-400 -153 0,27 109-4 105 Koordinering 0,10 35 0 0-50 -15 0,02 8 0 0 0 8 16-2424 Standat 0,10 35-50 -15 0,02 8 8 MAR i alt 9,10 4.038 1.998 114-229 5.693 4,40 1.836 722 114 3 2.447 Marine områder: 9,10 4.038 1.998 114-229 5.693 4,40 1.836 722 114 3 2.447 22-6278 Forureningsovervåg. på havområde 2,22 842 1.077 114 1.805 1,86 661 469 114 1.016 22-6279 Fadatacenter og edb-udvikling 3,18 1.580 74 3 1.657 0,95 486 4 3 493 22-6421 Afstrømningsdatabase 0,11 43 15-97 -39 0,03 11 12 23 22-6479 Interkalibrering plankton 0,00 0 0,01 6 6 22-6533 Sed. betydnimng ålegræs dybdegrænse 0,57 258 26-285 -1 0,08 36 36 6

22-6571 Screening PFOS og organotin 0,06 26-26 0 0,05 24 24 22-6578 Statistiske trenanalyser 0,05 28-47 -19 0,03 14 14 22-6690 Overvågning af bundfauna 0,58 241 139 380 0,52 216 135 351 22-6691 Overvågning miljøfarlige stoffer 0,38 144 42 261 447 0,14 57 12 69 22-6692 Overvågning biologiske effekter 0,23 90 20 110 0,14 50 50 22-6693 Stenrevsovervågning (KDA) 0,95 437 485 922 0,26 122 74 196 22-6694 Overvågning modellering 0,69 315 120 40 475 0,33 153 16 169 22-6804 Kvalitetssikring af modeller NOVANA 0,08 34-78 -44 0,00 0 0 AM i alt 0,08 38 80 0-125 -7 0,03 17 0 0 0 17 Arter/terrestriske naturtyper 0,08 38 80 0-125 -7 0,03 17 0 0 0 17 20-2781 Sæltællinger i indre danske farvande 0,08 38 80-125 -7 0,03 17 17 TERI i alt 1,55 803 38 0-274 567 1,01 540 5 0 15 560 Arter/terrestriske naturtyper 1,55 803 38 0-274 567 1,01 540 5 0 15 560 08-4140 Metodeafprøvning passive opsamlere 0,00 0 0 0 0,01 3 0 3 08-8477 Kvælstofdeposition og N i løv 0,21 88 3-154 -63 0,05 22 0 4 26 08-9283 Fagdatacenter, biodiversitet 1,35 715 35-120 630 0,96 515 5 11 531 VIBI i alt 7,53 3.033 2.423 801-75 4.580 3,92 1.726 484 68 0 2.142 Arter/terrestriske naturtyper 7,53 3.033 2.423 801-75 4.580 3,92 1.726 484 68 0 2.142 26-8498 Vegetationsdata NOVANA 0,34 160 9-200 -31 0,09 42 42 26-9283 Fagdatacenter, biodiversitet 1,89 876 713 313 1.276 1,44 702 17 719 26-9231 Feltstationer (Tipperne) 2,05 515 50 565 0,71 193 36 229 26-9347 Overvågning skarv 0,23 116 100 83 133 0,09 43 39 63 19 26-9351 Overvågning fugle i Vadehavet 0,41 194 593 2 785 0,51 247 160 2 405 26-9353 Tøndermarsken 0,98 455 70 525 0,43 202 30 232 26-9501 Rødliste 0,38 179 155 334 0,21 100 49 149 26-9502 Sælovervågning 0,00 125 125 0,00 0 0 26-9649 Fuglefordeling Nordlige Nordsø 0,21 92 163 250 5 0,00 0 0 26-9650 Overvågning af vandfugle 0,94 384 500 3 881 0,45 197 153 3 347 26-9687 Småbiotop projekt 0,12 62 70 150-18 0,00 0 0 FORS inkl. gennemløb 2,08 1.132 2.550 2.507 2.469 3.644 1,29 789 375 257-26 881 Koord., udvikl. opg., fælles data m.v.: 2,08 1.132 2.550 2.507 2.469 3.644 1,29 789 375 257-26 881 24-1310 NOVANA Eksterne ydelser 0,00 950 550 0 400 0,00 51 51 24-1311 NOVANA Interne ydelser 0,00 700 1.700 1.995 995 0,00 0 27-2404 Standat 0,15 87 35 50 172 0,03 19 0 19 27-2417 Fagmøder 0,00 225 257-26 -58 0,00 0 220 257-26 -63 27-2425 NOVANA 1,84 993 535 200 1.728 1,20 737 104 841 27-2426 Standatkodelister til OIOXML 0,09 52 105 250 407 0,06 33 33 I alt DMU 48,48 21.059 9.316 3.776 1.104 27.703 24,26 11.883 2.419 641-17 13.644 7

Tabel 3: Budgetterede NOVANA aktiviteter fordelt på afdeling og NOVANA-områder sammenlignet med timeforbruget og drift 30.06.3006. Lønudgifter er uden overhead. 8

Årsværk Drift Indtægt Intern handel Basis i alt Forbrug i % af budget Forbrug i % af budget Konteret i % af budget Konteret i % af budget Forbrug i % af budget Baggrundsovervågning 37 28 - -15 48 LMP IV 39 32 - - 47 Landovervågning 68 82 - - 67 Ferskvand 73 73 57 3 72 Marine områder 48 36 100-1 42 Arter/terrestriske naturtyper 54 19 8-3 43 Koord., udvikl. opgaver m.v. 60 15 10-1 32 I alt 50 26 17-2 47 Tabel 4: Forbruget pr. 30.06. i procent af -budgettet for NOVANA-områder. Område NOVANA-forudsætning Faktisk årsværkspriser Baggrundsovervågning 864 882 LMP IV 838 902 Landovervågning 839 957 Ferskvand 806 1008 Marine områder 875 958 Arter/terrestriske naturtyper 1) 1149 914 Koord., udvikl. opgaver m.v. 1047 1155 Gennemsnit 872 938 Tabel 5: Årsværkspriser inkl. 116% overhead (i kilo kr.) i NOVANA-beregningsforudsætninger (-niveau) sammenlignet med de faktisk anvendte årsværkspriser i arbejdsprogrammet for 2005. I DMU s takstblad for er der følgende takster: Forskningschefer: 1.277 Seniorforsker: 915 Forsker: 771 EDB-medarbejder: 657 Laborant/TAB: 590 1) Fordeling mellem årsværk og drift var ikke endeligt fastlagt i NOVANA-beregningsforudsætningerne. Antal årsværk er sat lidt for lavt i forudsætningerne, derfor den høje årsværkspris. 9

Danmarks Miljøundersøgelser FORS Dato 27-08- Sagsbehandler LMS Punkt 4c Chefmødet den 1. september Q2 NOVANA Resume Der gives en status for projekt xx-8000 IT og data ifm. Kommunalreformen herunder redegøres kort for projektet omfang og opstart og den samlede økonomi. Tids- og driftsforbrug er opgjort pr. 1. august og viser at der er anvendt 34 % af de budgetterede timer i. Det må forventes at nogle afdeling vil skulle overføre en del af de budgetterede timer til starten af 2007. Afdelingerne er i fuld gang med at løse opgaverne og med stor entusiasme, men der er nogle forsinkelser ift. at lave nogle af datamodellerne. Det bliver derfor presset at overholde de øvrige deadlines. Der er i resten af en stram tidsplan for at nå de vitale deadlines ift. nogle af databaserne og det er meget vigtigt at ledelsen følger projektet tæt og sikrer, der frigøres det nødvendige antal medarbejdere til at løse opgaverne. Alternativ skal der meldes tilbage til projektchefen hurtigst muligt så det kan afklares om andre afdelinger kan løse nogle delopgaver eller om nogle timer skal konverteres til konsulenttimer, så visse delopgaver i stedet løses eksternt. Status Indledning I april blev finansieringen vedr. DMUs aktiviteter i forbindelse med implementering af bl.a. værtskab for fælles databaser for overvågningsdata i Miljøministeriet aftalt med Departementet. Hermed kunne tids- og investeringsplanen for IT- og data aktiviteter i forbindelse med Kommunalreformen, der var principgodkendt i koncernledelsen i december 2005 iværksættes. Grundet en senere start end der var blevet forudsat i december 2005 blev tidsplanen revideret, således at de nye fælles databaser vedr. vandløb, søer og havet skulle være klar til brug for miljøcentrene senest pr. 1.4.2007, mens en række funktionaliteter til afløsning af amternes nuværende fagsystemer skal udvikles i perioden 2007-09. Endvidere blev investeringsplanen udvidet med flere nye opgaver og økonomien tilsvarende justeret, jf nedenfor. Det blev samtidigt aftalt i fagstyregruppen, at DMU skulle være vært for et fælles fagsystem og lave en fælles database for landovervågning, som skulle være klar ultimo. Ligeledes blev det besluttet at DMU skule være vært for eb fælles hydrometridatabase og tilhørende fagsystem, der skal være klar pr. 1.1.2007, hvis det kunne baseres på et eksisterende system. I den oprindelige tids- og investeringsplan skulle det først på et senere tidspunkt afklares om der skulle etableres en fælles naturdatabase med DMU som vært. Tilsvarende skulle ændringer omkring DMUs databaser med overvågningsdata i ATMI først 1

afklares på et senere tidspunkt. I juni måned fik DMU opgaven med at etablere en fællesoffentlig naturdatabase. Den skal også være fælles med kommuner og regioner ud over institutionerne i MiM, og i løbet af 2008 udvides den til også at omfatte at offentligheden (private) kan indlægge naturdata. En række faciliteter i den fællesoffentlige naturdatabase skal være klar for de offentlige aktører pr. 1.1.2007 og gradvist gøres flere funktionaliteter og dataemner klar frem til 1.7.2007. Naturdatabasen finansieres som et fællesoffentligt projekt ud over den aftalte ramme for tids- og investeringsplanen som var aftalt med Departementet. I begyndelsen af blev det besluttet at DMUs databaseplatform for overvågningsdata fremover er Microsoft SQL-server, hvilket betyder at der skal skiftes databaseplatform for næsten alle overvågningsdatabaser i DMU, herunder databaserne med overvågningsdata i ATMI. Dette er nu indarbejdet som en del af tids- og investeringsplanen. Hermed er alle overvågningsdatabaser i relation til NOVANA i DMU omfattet i projektet fra. Forud for tids- og investeringsplanen havde DMU i efteråret startet et standardiseringsprojekt i relation til Standat (Standat til OIOXML). Dette projekt er også blevet en integreret del af projekt IT- og data ifm. Kommunalreformen også ift. økonomien. Økonomi Den samlede ramme til projektet fremgår af tabel 1 og udgør i 2005-priser knap 22,5 mio. kr. I dette budget er der modregnet for det overlap der er med den efterfølgende driftsfase, hvor DMUs fagdatacentre m.fl. har fået 12 årsværk pr. år til bl.a. at drifte, vedligeholde og udvikle de fælles databaser. I dette budget er også indregnet økonomien vedr. den fællesoffentlige naturdatabase. Der er i løbet af foråret og sommeren forhandlet og indgået kontrakter med de invoverede afdelinger (ATMI, FEVØ, MAR, TERI, VIBI) samt IT-sektionen og FORS med tilhørende detaljerede milepæle/opgaver. Status Arbejdet omkring standardisering af kodelister m.v. startede allerede under projektet Standat til OIOXML i efteråret 2005. Som konsekvens af beslutning om at skifte databaseplatform har der været afholdt kurser i foråret. I forventning om at der skulle etableres fælles databaser i MiM blev der i slutningen af 2005 iværksat et analysearbejde i relation til etablering af fælles datamodeller for vandløb, søer og havet. Dette arbejde har været omfattende og i begyndelsen været hæmmet af, at amterne ikke kunne deltage. Der er nu amtslig deltagelse og amterne er bekymret for om DMU i tilstrækkeligt omfang tager højde for de behov, der vil være i miljøcentrene ift. den administrative brug af data. Færdiggørelsen af datamodellerne er forsinket if. tidsplanen og er nu lovet færdige til oktober sammen med en række grundbegreber. Det vurderes at specielt for den marine database resterer en større indsats for at kunne overholde tidsplanen. Omlægningen til en ny databaseplatform har samtidig givet ekstra opgaver når de nye databaser skal etableres på baggrund af datamodellerne, idet en række af de hjælpeprogrammer der fandtes ift. eksisterende databaser skal laves om. 2

Forsinkelsen med datamodellerne hentes bl.a. ved at arbejdet omkring etablering af de nye fælles databaser og tilhørende værktøjer samt flytning af data til de nye databaser udføres parallelt med færdiggørelsen af datamodellerne. Tidsplanen ift. naturdatabasen følger overordnet tidsplanen. Tilsvarende gælder for arbejdet i luftdatabaserne og med landovervågningsdatabasen. Nogle opgaver afventer afklaring i og med CFK. Dette gælder bl.a. ift. amternes miljøportal, der er væsentligt forsinket og endnu ikke gået i luften. Det er således uklart hvordan data fra DMUs databaser skal overføres til en miljøportal og der bliver brug for at etablere nogle simple midlertidige løsninger ift. adgang til nogle af DMUs data Endvidere afventes en afklaring i MiM omkring en fælles kvalitetsmærkning, som har forsinket opstarten omkring arbejdet med kvalitetsikringsfunktionaliteter. Endvidere har CFK ikke endeligt afklaret hvor mange fagsystemer ift. overfladevand, der etableres i miljøcentrene og det er endnu ikke afklaret hvordan grænsefladen mellem fagsystemer og DMUs databaser skal være. Der arbejdes ihærdigt med en afklaring. Det fremgår af tabel 1 at der pr. 1.8. er anvendt 34 % af de budgetterede timer, men med store variationer mellem de enkelte afdelinger. Det var forventet at aktiviteterne vil være mest omfattende i 2. halvår af, men det må forventes at nogle afdelinger skal flytte nogle timer til starten af 2007. Det faktiske driftsforbrug er større end angivet, hvilket skyldes at nogle af hardwareudgifterne som IT-Sektionen har lagt ud for ikke er overført til projektets konto endnu. Det vil ske i den kommende måned. Driftsbudgettet vurderes at ville blive overholdt. Det kan konkluderes at afdelingerne er i fuld gang med at løse opgaverne og med stor entusiasme. Den forsinkede opstart af projektet grundet manglende afklaring af finansieringen, ekstra opgaver bl.a. grundet skift af databaseplatform, manglende afklaring i fællesoffentlig regi om dele af projektet medfører, at der er nogle forsinkelser. Forsinkelser ift. nogle af datamodellerne betyder, at det bliver ekstra presset at overholde de efterfølgende deadlines. Der er frem til 1. april 2007 nu en meget stram tidsplan for at nå de vitale deadlines ift. nogle af databaserne, og det er meget vigtigt at ledelsen følger projektet tæt og sikrer, der frigøres det nødvendige antal medarbejdere til at løse opgaverne. Alternativ skal der meldes tilbage til projektchefen hurtigst muligt så det kan afklares om andre afdelinger kan løse nogle delopgaver eller om nogle timer skal konverteres til konsulenttimer, så visse delopgaver i stedet løses eksternt. Indstilling Det indstilles at chefkredsen: Drøfter status for projektet, herunder hvordan afdelingerne sikrer, at der kan leveres det nødvendige antal timer ift. at kunne overholde de vitale deadlines Afdelingerne snarest melder tilbage om de har behov for at andre afdelinger med ledige ressourcer assisterer med nogle delopgaver eller om nogle af afdelingens timer skal konverteres til konsulent timer for at få opgaverne løst eksternt (af konsulenter) 3

IT & data ifm Kom. reformen Budget: Forbrug: Pr. 1.8. Investeringplan 2005-09 Samlet Rest Rest 2005-09 2005-06 2007 2008 2009 E05- maj06 junijuli06 aug- 06 sep- 06 okt- 06 nov- 06 dec- 06 2005-06 2005-06 2005-06 timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer % ATMI 1746 521 458 389 378 0 171 0 0 0 0 0 171 350 67 FEVØ 9013 6315 1126 808 764 962 721 0 0 0 0 0 1683 4632 73 FORS 3604 1840 698 541 525 1387 204 0 0 0 0 0 1591 249 14 IT-Sektionen 3781 2606 530 331 314 1894 208 0 0 0 0 0 2102 504 19 MAR 4301 2301 825 700 475 236 116 0 0 0 0 0 352 1949 85 TERI 498 360 71 36 31 0 0 0 0 0 0 0 0 360 100 VIBI 2761 1905 512 217 127 528 251 0 0 0 0 0 779 1126 59 Konsulent 5416 2781 1177 851 607 0 0 0 0 0 0 0 0 2781 100 Ufordelt 2834 730 586 286 1232 0 0 0 0 0 0 0 0 730 100 Timer i alt 33954 19359 5983 4159 4453 5007 1671 0 0 0 0 0 6678 12681 66 Drift i alt i kkr. 2215 2015 70 65 65 96 9 0 0 0 0 0 105 1910 95 Udgift i alt kkr. 22449 13404 3742 2634 2669 2696 877 0 0 0 0 0 3572 9831 73 Budget og forbrug for investeringsplan for projekt xx-8000 IT- og data ifm Kommunalreformen opgjort i 2005 priser ift. timer. Status for forbruget er pr. 1.8.. Timer under konsulent er en central pulje til visse delopgaver, som skal laves løst ekstern 4

5

Chefmøde 1. september Punkt 4 d - Projektpipelines Forklæde Danmarks Miljøundersøgelser FORS Resume I forbindelse med budgetcyklus opdaterer alle afdelinger deres projektpipeline. En projektpipeline er en oversigt over alle projektideer og akkvisitionsarbejde, som endnu ikke indgår budgetmæssigt i ARS. J.nr.: 042/101-0005 Ref.: low 28. august Oversigten er et internt arbejdsredskab, som skal hjælpe chef og sektionsledere med at skabe overblik over den fremtidige eksterne finansiering, samt sikre en hensigtsmæssig koordinering af akkvisitionsarbejdet. Projektpipelines udveksles ved chefmøderne for at sikre koordination på tværs af afdelingerne. Indstilling Det indstilles at chefer og sektionsledere orienterer sig i øvrige afdelingers projektpipelines og foranstalter den fornødne koordination. 1/1 G:\AFDELING-FORS\Chefkreds\\5_September\pkt_04_d_forklæde_projektpipelines.doc

Chefmøde 1. september Punkt 4 f - Rigsrevisionen Danmarks Miljøundersøgelser Sekretariatet Resumé Rigsrevisionen (RR) har foretaget afsluttende revision af DMU's regnskab for 2005. RR har ved undersøgelser i maj og i juni fokuseret på DMU's projekter med ekstern finansiering, specielt DMU's håndtering af igangværende arbejder. Den samlede konklusion er at RR ikke finder det tilfredsstillende. J.nr.: 042/101-0005 Ref.: LVi 29. august Det bemærkes at RR s endelige dom fsva DMU's regnskab for 2005 endnu ikke foreligger, idet den vil indgå i RR s beretning om statsregnskabet 2005. Der vedlæges RR s brev med tilhørende notat. Der vedlægges DMU's svar. Konsekvenser En meget stor del af de problemer RR peger på kan henføres til at DMU mangler en systematisk, tværgående ensartet stadevurdering. En sådan er under implementering og udrulning i DMU. Der henvises til chefmødets punkt 4g: Stadevurdering. Indstilling Det indstilles at chefmødet bemærker sig alvoren i RR s vurderinger og står bag projekt Stadevurdering der rulles ud i DMU i løbet af efteråret. 1/1 G:\AFDELING-FORS\Chefkreds\\5_September\Pkt_04_f_forklaede_Rigsrevisionen.doc

RIGSREVISIONEN B1 Danmarks Miljøundersøgerlser (DMU) dmu@dmu.dk Dato: 17. juli J.nr.: -6240-20 (Angiv venligst j.nr. ved besvarelse) Ref.: FCK / TMW Til orientering for: Miljøministeriet. Afsluttende revision af DMUs regnskab for 2005 1. Rigsrevisionen har i maj og juni måned foretaget afsluttende revision af DMUs regnskab for finansåret 2005. Revisionens formål og metode 2. Formålet med den afsluttende revision er at opnå en overbevisning om, at regnskabet er rigtigt, dvs. ikke indeholder væsentlige, helt åbenlyse fejl og mangler. Den afsluttende revision omfatter en regnskabsanalyse med hovedvægt på regnskabets statuskonti og en undersøgelse af, hvorvidt DMUs ledelse har sikret gennemførelsen af basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller. Revision af DMUs regnskab for 2005 er planlagt på baggrund af Rigsrevisionens tidligere revisioner samt en vurdering af væsentlighed og risiko vedrørende DMU s økonomiske forvaltning. Derfor har Rigsrevisionen udvalgt indtægter, debitorer og kreditorer til yderligere revision. Resultatet af denne revision skal sammen med Rigsrevisionens øvrige revision føre til en overbevisning om, at DMUs regnskabsaflæggelse er rigtig, såfremt der er det nødvendige belæg for en sådan konklusion. Adresse Telefon/Telefax E-mail/Hjemmeside CVR-nr./EAN-nr. Landgreven 4 33 92 84 00 rigsrevisionens-email@rigsrevisionen.dk CVR-nr. 77-80-61-13 Postboks 9009 33 11 04 15 www.rigsrevisionen.dk EAN-nr. 5798000016002 1022 København K