Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet Danmarks Domstole værner om retssamfundet og er det tidssvarende og primære forum for konfliktløsning Grundlæggende værdier Det enkelte menneskes ret til en respektfuld behandling Uafhængighed i den dømmende funktion af hensyn til retssikkerheden Ansvarlighed og troværdighed i alle forhold Åbenhed, dialog og samarbejde Målsætning for personale Danmarks Domstole tilbyder attraktive arbejdspladser Ledere og medarbejdere udvikles og uddannes i takt med deres og arbejdspladsens behov Formål Kompetenceudvikling er en nødvendig forudsætning for, at Danmarks Domstole kan forny og udvikle sig. Ved at skabe rammer, der udfordrer og udvikler de ansattes kompetencer, skabes samtidig forudsætninger for tilfredse og motiverede ansatte og dermed for større arbejdsglæde hos den enkelte. Kompetenceudvikling er dermed ikke blot et gode for de ansatte, men også en forpligtelse for den enkelte til at tilegne sig viden og færdigheder. Kompetenceudviklingspolitikken er den overordnede ramme, som fastlægger medarbejdernes muligheder for og pligter til kompetenceudvikling i forbindelse med ansættelsen ved Danmarks Domstole. Til at understøtte arbejdet med kompetenceudvikling ved Danmarks Domstole er der udarbejdet en oversigt over stamuddannelsen ved Danmarks Domstole og om formålet med de enkelte uddannelsesaktiviteter. Danmarks Domstole fastlægger sammen med uddannelsesudvalgene de centrale midler til kompetenceudvikling desuden vil kompetenceudvikling kunne ske for embedets selvforvaltningsmidler. Mål for kompetenceudviklingen Danmarks Domstole lægger vægt på at tilbyde de ansatte uddannelse, som tager hensyn til den organisationskultur og de særlige arbejdsopgaver, der kendetegner domstolene. Derfor gennemføres 1
uddannelse for de ansatte primært som intern uddannelse. I undervisningen sættes fokus på de særlige behov, der gør sig gældende ved Danmarks Domstole, og der indgår eksempler fra de ansattes hverdag. Intern uddannelse sikrer samtidig en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Kompetenceudviklingen tilrettelægges, så der er en nøje sammenhæng mellem de opgaver, som Danmarks Domstole på kort eller langt sigt forventer at skulle løse, og de ansattes kompetencer. Derfor skal kompetenceudviklingen ved Danmarks Domstole ske strategisk - det vil sige skabe sammenhæng mellem organisationens mål og de ansattes kompetencer. Kompetenceudviklingen skal endvidere ske systematisk - det vil sige, at behovet for kompetenceudvikling af den enkelte ansat skal vurderes regelmæssigt og metodisk. For at sikre en systematisk og strategisk kompetenceudvikling skal leder og medarbejder i forbindelse med årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS) i fællesskab aftale et læringsforløb for medarbejderen. Forløbet skal være tilpasset både medarbejderens og arbejdspladsens behov. Organisering af kompetenceudvikling ved Danmarks Domstole Enhed: Opgaver og organisering: Domstolsstyrelsen skaber rammer og råderum for kontinuerlig læring og udvikling er ansvarlig for den overordnede og formaliserede kompetenceudvikling og har en Uddannelses- og udviklingssektion, der varetager den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af uddannelsesaktiviteterne. Uddannelsesudvalgene er nedsat for henholdsvis jurister og kontorpersonale har repræsentanter for de forskellige personaleforeninger drøfter og tilrettelægger uddannelsesaktiviteterne i samarbejde med styrelsen og afholder jævnligt fællesmøder. Embedschefen (Opgaverne vil dog ofte være delegeret) har det overordnede ansvar for medarbejdernes kompetenceudvikling, sikrer, at der er overensstemmelse mellem embedets opgaver og medarbejdernes kompetenceudvikling, er ansvarlig for at koordinere ansøgninger, attesterer, at dommerfuldmægtigen efter endt grunduddannelse har gennemgået en uddannelse i overensstemmelse med retningslinierne, og er ansvarlig for dommerfuldmægtigenes og elevernes praktiske uddannelse og fagprøve. Samarbejdsudvalget aftaler embedets indsatsområder. Nærmeste leder overvejer og drøfter medarbejdernes kompetencebehov, blandt andet i forbindelse med MUS, og opmuntrer og støtter medarbejdernes kompetenceudvikling. Det gælder særligt medarbejdere, som har vanskeligt ved selv at tage 2
initiativ til at videreudvikle deres kompetencer. Medarbejderne overvejer og tager initiativ til egen kompetenceudvikling og støtter kollegaers personlige og faglige udvikling. Forskellige former for kompetenceudvikling Kompetenceudvikling tager udgangspunkt i tilegnelse af ny viden og nye færdigheder. Den formaliserede kompetenceudvikling, som styrelsen er ansvarlig for, er bygget op om grund- og lederuddannelse samt løbende efteruddannelse. Kompetenceudvikling er dog ikke alene et spørgsmål om individuel deltagelse i kurser eller anden uddannelse, men også et spørgsmål om at udvikle sig gennem stadig læring. Interne læreprocesser Interne læreprocesser er den læring, der finder sted på eget eller et andet embede evt. i udlandet. Det er gennem løsning af de daglige opgaver og den løbende vejledning, der er knyttet hertil, at de ansatte lærer mest. Det kan eksempelvis ske ved: Rokering Delegation/jobudvidelse, som medfører større ansvar og mere alsidige opgaver Sidemandsoplæring Udveksling mellem embeder Turnus eller udveksling mellem lande Erfa-grupper/netværk, som kan etableres på baggrund af fagområde, region og/eller lign. Bedste Praksis, som formidler erfaringer om hensigtsmæssige arbejdsgange på tværs af embeder Temadage Grunduddannelse Der er etableret grunduddannelse for dommerfuldmægtige og kontorpersonale. Grunduddannelsen for dommerfuldmægtige er obligatorisk. I takt med, at det vil være muligt at optage nyansatte kontormedarbejdere på grunduddannelse, vil også kontorpersonalets grunduddannelse blive obligatorisk og gennemføres løbende. Lederuddannelse Der er tilbud om førlederuddannelse, ligesom der er egentlig lederuddannelse for medarbejdere med personaleledelsesansvar på alle niveauer. Efteruddannelse/opfølgning Kurser, seminarer og konferencer Regionale møder Bedste Praksis Individuel kompetenceudvikling Undervise på intern uddannelse De ansatte skal gives mulighed for at undervise på den interne uddannelse. Formidling af viden til andre giver mulighed for at lære pædagogiske værktøjer, erfaring med planlægning og en sikker forståelse af den viden eller den færdighed, der skal undervises i. 3
Kompetencefonden Kompetencefondens formål er at give statslige medarbejdere mulighed for at deltage i længerevarende individuelle uddannelsesforløb. Der er særligt fokus på at give støtte til udvikling af medarbejdernes brede kompetencer, herunder kompetenceudvikling i forbindelse med digitaliseringen og kompetenceudvikling af seniorer samt ledere. Ansøgning om tilskud fra Kompetencefonden behandles af Domstolsstyrelsen efter retningslinjer, der er fastsat af uddannelsesudvalgene, og i øvrigt er i overensstemmelse med denne kompetenceudviklingspolitik. Individuel uddannelsesstøtte Udover at deltage i styrelsens interne uddannelsesaktiviteter kan medarbejderne ønske at deltage i individuelle uddannelsesforløb. Embederne kan ligeledes ønske, at medarbejderne deltager i individuelle forløb. Der foretages en vurdering af uddannelsens relevans for medarbejderens nuværende eller kommende funktion og arbejdspladsens behov. Disse aktiviteter betales normalt over selvforvaltningen. Embederne har i den forbindelse mulighed for at deltage i f.eks. lokale AMU-uddannelser samt mulighed for at søge støtte fra Kompetencefonden og VEU-godtgørelse. Prioritering af uddannelsesønsker Aktør: Opgaver: Domstolsstyrelsen fordeler ansøgere på baggrund af embedets prioritering og sikrer en rimelig fordeling af ansøgerne i forhold til embedernes størrelse Embedets ledelse koordinerer, prioriterer og udformer indstillinger til ansøgninger giver ønsker, som er aftalt som led i MUS eller individuel udviklingsplan, høj prioritering indstiller ansøgningerne i forhold til de krav, som stilles til viden og erfaring på de enkelte kurser. Den nærmeste leder indstiller ansøgningen med henblik på en samlet prioritering ved embedet, hvis der er overensstemmelse mellem medarbejderens uddannelsesønsker og jobindhold samt embedets behov. Undervisningens mål, form og indhold Danmarks Domstole lægger vægt på, at undervisningen har et højt fagligt niveau, som udfordrer og stiller krav til kursisterne. Undervisningens mål For hver enkelt undervisningsaktivitet opstiller styrelsen og underviserne i fællesskab målgruppe og ambitiøse mål for undervisningen. Målene skal fremgå af kursusbeskrivelsen og beskrive det udbytte, deltagerne forventes at have fået, når undervisningsaktiviteten er gennemført. Målene skal løbende justeres. 4
Det er meget vigtigt at have et defineret mål for at kunne vælge fagligt indhold (stofafgrænsning), undervisningsmetoder og fastsætte tidsforbrug. Mål i undervisningen bruges således til: at styrke underviserne i planlægningen og gennemførelsen at præcisere, hvad deltagerne skal tilegne sig at styrke deltagernes interesse at vurdere, om undervisningen lykkedes. Undervisningens form Undervisningen vil ofte tage udgangspunkt i den mere traditionelle lærerorienterede undervisning, men bør suppleres med deltageraktivering, eksempelvis: gruppeopgaver rollespil deltagerindlæg hjemmeopgaver særligt for forløb over flere moduler eventuelt it-øvelser. Uddannelsesudvalgene bør løbende overveje, om kurserne med fordel kan afholdes som fælleskurser for kontormedarbejdere og jurister. Ligeledes om kurser kan afholdes som fælleskurser med andre end ansatte ved Danmarks Domstole, eksempelvis advokater, advokatsekretærer, anklagemyndigheden, ansatte ved Direktoratet for Kriminalforsorgen eller Told/Skat mv. Undervisningens indhold Der stilles krav om: at undervisningen tilpasses de fastlagte deltagerforudsætninger at underviserne relaterer det teoretiske stof til den praktiske virkelighed, f.eks. gennem anvendelse af konkrete eksempler at værdier, visioner og målsætninger integreres i undervisningen i videst muligt omfang, således at det indgår som en del af de enkelte emner, hvordan man som ansat kan medvirke til at virkeliggøre målene at deltagerne på uddannelsesaktiviteter for kontorpersonalet både opnår en forståelse for nødvendigheden af at kunne varetage flere sagsområdet og en positiv holdning til dette. Prøver og beviser Danmarks Domstole har erfaring for, at deltagerne på uddannelserne ønsker af få en tilbagemelding om deres præstation for at gøre det muligt for den enkelte at arbejde videre med sine kompetenceudviklingsbehov. Samtidig kan prøver/eksamen højne vurderingen af de ansattes deltagelse og præstation på kurset. Endelig kan det medvirke til at stimulere større engagement blandt deltagerne i undervisningen. Der er på nuværende tidspunkt indført prøver for dommerfuldmægtige under grunduddannelse og eksamen for Kontorpersonalets Forberedende Lederuddannelse, KFL. Domstolsstyrelsen udsteder uddannelsesbevis i forbindelse med følgende uddannelsesforløb: Grunduddannelse for dommerfuldmægtige Grunduddannelsesforløb for kontorpersonalet Lederuddannelser 5
Internationalt samarbejde Det er med den stigende globalisering og med implementeringen af EU-ret af stor betydning, at man gennem internationale uddannelsesaktiviteter øger det gensidige kendskab til de juridiske og retlige systemer og fremmer det retlige samarbejde mellem landene. Det kan være en væsentlig kilde til inspiration og større indsigt at blive udvekslet med medarbejdere fra domstole i andre lande. Opholdet følges op med en skriftlig redegørelse til styrelsen om indholdet og udbyttet af aktiviteten. Domstolsstyrelsen indgår i følgende netværk/udvekslingsordninger: European Judicial Training Network, EJTN, som er et netværk mellem de institutioner i EUlandene, der er ansvarlige for uddannelse af dommere. Der arrangeres en række internationale uddannelsesaktiviteter for danske domstolsjurister på baggrund af samarbejdet i EJTN Samarbejdsorganet for Efteruddannelse af Nordens Dommere, SEND, arrangerer jævnligt seminarer for nordiske dommere og udveksling af dommere Domstolsstyrelsen og embederne kan arrangere udveksling af ansatte med domstole/domstolsadministrationer i andre lande Udveksling af kontorpersonale i Sverige, Norge og Danmark Udveksling af kontorpersonale i staten. Evaluering af uddannelsesaktiviteterne Domstolsstyrelsen evaluerer sine uddannelsesaktiviteter. Evalueringerne anvendes til at vurdere, om undervisningen har opfyldt dens mål samt dens form, indhold og relevans med henblik på opfølgning, herunder eventuel justering og udvikling - eller afvikling - af de enkelte undervisningsforløb. Evalueringerne anvendes desuden til at styrke undervisernes pædagogiske udvikling. Der arbejdes hen imod at foretage en egentlig effektmåling af uddannelsesaktiviteterne, dvs. af medarbejdernes opgaveløsning. Ikrafttræden m.v. Kompetenceudviklingspolitikken træder i kraft ved udsendelsen og træder i stedet for Kompetenceudviklingspolitikken af 11. december 2002. Kompetenceudviklingspolitikken evalueres hvert andet år - næste gang i 2007. 6