Ny variant af klamydia i Danmark s. 2



Relaterede dokumenter
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

Gratis prævention norske erfaringer s. 6

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Prævention KLAR BESKED

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Klar besked om P-STAV / SPIRAL

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

Behandlinger for kondylomer

guide Foto: Iris Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

Det danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination

Kvindekrop og familieplanlægning s. 4

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl , lokale

P-pille/mini-pille KLAR BESKED

Jeg troede ikke, jeg var sådan en s. 2. Klamydiabekæmpelse på Kokkeskolen s. 3. Hvorfor er klamydiatallene så høje? s. 5

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Den seksuelle og reproduktive sundhed

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Slikkelappen sørger for sikker oralsex Det er ikke alle, der er klar over, at kønssygdomme også kan overføres ved oralsex. Men det er sandheden, og

HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV)- VACCINATION AF DRENGE OG STATUS FOR PROGRAMMET

Orientering om HPV-vaccination

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad

Kondom er en effektiv præventionsmetode

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

KVINDER OG SUNDHED. - viden om prævention og forplantning

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Klar besked om P-PILLER / MINIPILLER

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

Klamydia? det har jeg da ikke! s. 2

Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed

HVILKEN METODE SKAL DU VÆLGE?

PROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN. Familieambulatoriet

dansk Familieplanlægning

PROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN. Familieambulatoriet

Den 4. oktober Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram

HPV Nyhedsbrev #5. Nyeste tal fra SSI stadig flere bliver vaccineret mod HPV

Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

Rammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Klar besked om KONDOM / FEMIDOM

Patientinformation DBCG b,t

BEVAR PRÆVENTIONS- OG RÅDGIVNINGSKLINIKKEN

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger.

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad betyder sund seksuel adfærd? Test din egen sexfaktor

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

Prævention. P-piller: Udarbejdet af BLJ, jan. 2012, revideret marts 2016, næste revision senest jan

Behandling af brystkræft efter operation

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft

Prævention. kondomer og p-piller for den, der vil undgå uønsket. Der findes mange andre præventionsmetoder end

Medicinsk provokeret abort

Publiceret den 29. september 2015 Nu kan unge behandles for klamydia uden at gå til læge

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr.

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Information om. levonorgestrel. Mirena 1

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Test dig selv for klamydia

Bilag A. Hovedkonklusioner fra datamateriale

VÆRD AT VIDE OM. Sterilisation

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget (2.

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2011

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT

Patientinformation DBCG 04-b

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Medicinsk provokeret abort

S f i n x F i l m / T V G o d a g D a n m a r k K u n f o r K v i n d e r D i a l o g l i s t e

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

Behandling af brystkræft

Transkript:

November 2007 www.abortnet.dk og www.sexsygdom.dk er hjemmesider, der henvender sig til alle, der søger oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme. Velkommen til nyhedsbrevet! I dette nummer kan du bl.a. læse om opdagelsen af en klamydia-variant i Danmark. Du kan også læse om udviklingen i unge pigers brug af p- piller og få svar på, hvorvidt p-piller har betydning for unge pigers vækstkurve. Der er også ny og nyttig information for dig som læge omkring hormonspiral og ny HPVvaccine. God fornøjelse! Ny variant af klamydia i Danmark s. 2 De danske myndigheder har overvåget om en ny variant af klamydia skulle dukke op i Danmark. En netop offentliggjort rapport viser et enkelt tilfælde af varianten. Unge pigers brug af p-piller s. 4 Læs de nyeste tal fra Lægemiddelstyrelsen om brugen af p-piller hos de 10 til 14-årige. P-stav også til mænd s. 5 Hvilke tanker gør to mænd i 20 erne sig om den nye præventionsform til mænd, som forventes på markedet om fem til seks år? Information til læger s. 6 Hormonspiralen har fået nyt navn. Ny HPV-vaccine på markedet. Opdateret liste over præventions- og rådgivningsklinikker. Færre aborter på verdensplan s.7 Antallet af provokerede aborter falder på verdensplan. Fra 1995-2003 er antallet af aborter skrumpet fra 46 mio. til under 42 mio. om året. Kort nyt s.8 Grønlandske børn tilbydes vaccination mod HPV. Mulighed for abort i Sverige for udenlandske kvinder. P-piller, vækst og brystkræft s. 9 Holder unge piger op med at vokse, når de tager p-piller, kan p-piller give brystkræft, og hvorfor kan p-piller være en god behandling til piger med kraftige menstruationssmerter?

November 2007 side 2 Ny variant af klamydia i Danmark Efter flere tilfælde af en ny klamydia-variant i Sverige i sensommeren 2006 har myndighederne i Danmark holdt særligt øje med, om varianten også skulle dukke op herhjemme. Overvågningen, som har stået på gennem fem måneder, viser et enkelt tilfælde i Danmark. Af Sex & Samfund - Varianten er efter alt at dømme ikke mere aggressiv og heller ikke mere vanskelig at behandle end den sædvanlige klamydia-bakterie, men den kan ikke diagnosticeres, hvis man ikke bruger de rigtige testmetoder, udtaler Steen Hoffmann, overlæge på Statens Serum Institut og ansvarlig for overvågningen af klamydia i Danmark, til sexsygdom.dk. Tilbage i sensommeren 2006 opdagede man i Hallands Len i Sverige, at antallet af laboratorie-påviste klamydiatilfælde var lavere end forventet. En række undersøgelser viste, at det lave antal af klamydiatilfælde ikke skyldtes en mere sikker seksuel adfærd hos de testede, men derimod en særlig variant af klamydia, som ikke var blevet opdaget af de traditionelle testmetoder. På baggrund af de svenske erfaringer har Statens Serum Institut siden november 2006 holdt øje med, om varianten skulle komme over sundet til Danmark. Det har man gjort ved at lave særlige analyser af klamydia-prøver indsendt fra hele landet. I slutningen af marts opdagede man for første gang et tilfælde af varianten i Danmark. Det fremgår af den overvågning, som Statens Serum Institut har stået bag, og som netop er offentliggjort i oktoberudgaven af Eurosurveillance Monthtly Release. I alt er 3.770 prøver blevet kontrolundersøgt fra november 2006 til april 2007. Testmetoder i Danmark I Danmark bliver indsendte klamydiatest fra praktiserende læger, hospitalsafdelinger m.m. undersøgt på 17 forskellige laboratorier rundt om i landet. Af overvågningen fra Statens Serum Institut fremgår det, at kun otte af de 17 laboratorier bruger testmetoder, som kan opdage varianten. På ni laboratorier anvendes således en af to testmetoder, som ikke er i stand til at opdage varianten. Det drejer sig om testmetoderne Roche Taqman 48 og Roche COBAS Amplicor. Ni ud af 17 laboratorier i Danmark anvender testmetoder, som ikke opdager klamydia-varianten. Derfor er konklusionen på overvågningen også klar hos Statens Serum Institut: - Det er vigtigt, at laboratorierne bruger de testmetoder, som kan opdage varianten eller sender prøverne videre til andre laboratorier med egnede testmetoder, ligesom fortsat overvågning på området er påkrævet, siger Steen Hoffmann. Testmetode i københavnsområdet opdager varianten Et af de laboratorier, der bruger en testmetode, som kan opdage varianten, er Hvidovre Hospitals Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. På afdelingen undersøger man hvert år ca. 85.000 prøver for klamydia. Det svarer til 25-30 pct. af alle prøver i Danmark. Også her følger overlæge Henrik Westh opdagelsen af den nye klamydia-variant nøje. - Varianten er indtil videre sjælden i Danmark, og derfor venter vi lidt med at lave flere undersøgelser.

November 2007 side 3 Han tilføjer: - Med de metoder, som vi bruger i københavnsområdet, har vi ingen problemer med at opdage varianten. Og derfor vil alle personer, som fremover måtte få varianten, blive behandlet for deres infektion. I 2006 blev der i alt undersøgt 324.660 prøver for klamydia, og diagnosen blev stillet 24.866 gange. Det svarer til, at 7,7 pct. af prøverne var positive. Resultatet af Statens Serum Instituts overvågning Mutant Chlamydia trachomatis in Denmark kan læses på nettet i oktoberudgaven af Eurosurveillance Monthly Release. Flere oplysninger: Steen Hoffmann, Statens Serum Institut Henrik Westh, Hvidovre Hospital, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

November 2007 side 4 Unge pigers brug af p-piller Hvor mange unge piger mellem 10 og 14 år tager egentlig p-piller? I kølvandet på artikel i Ekstra Bladet har Sex & Samfund undersøgt, hvordan de unge pigers brug af p-piller fordeler sig. Du får her de nyeste tal fra Lægemiddelstyrelsen. Af Sex & Samfund Småpiger får p-piller. Sådan lød overskriften på en artikel i Ekstra Bladet den 12. november 2007. I den kunne man bl.a. læse, at der siden 2000 næsten er sket en fordobling i antallet af piger mellem 10 og 14 år, der tager p-piller. - Ekstra Bladet har anvendt de absolutte tal og har ikke taget højde for, at der er ca. 25.000 flere piger mellem 10 og 14 år i 2006 i forhold til 2000, siger Ole Nørgaard, som er projektmedarbejder i Sex & Samfund. Han har analyseret på de seneste tal fra Lægemiddelstyrelsen om forbruget af p-piller. Stopper piger med at vokse, når de får p-piller, og kan p-piller give brystkræft? Hvorfor kan p-piller være en god behandling til piger med kraftige menstruationssmerter? - Samlet set er andelen af de 10 til 14-årige, der Læs ekspertens svar får p-piller steget fra 24 piger pr. 1.000 i 2000 til 37 piger pr. 1.000 i 2006. Det svarer til en stigning på 54 pct., og altså ikke en fordobling, som Ekstra Bladet skriver, understreger Ole Nørgaard. Men i stedet for at tale om de 10-14 årige på én gang, er det mere relevant at kigge på de enkelte aldre hver for sig. Derfor har Sex & Samfund bedt Lægemiddelstyrelsen om et særudtræk med data for de enkelte alderstrin. Udtrækket viser, i lighed med en tidligere undersøgelse tilbage i 2005, at det er pigerne på 14 år, der tegner sig for langt størstedelen af p-pilleforbruget blandt de 10-14- årige. - Igen bekræfter tallene, at det er pigerne på 14 og ikke dem på 10 og 11 år, som får p-piller. Det betyder, at vi fortsat kan føre den nuancerede debat om unge pigers brug af p-piller, som vi har gjort frem til nu, siger Marianne Lomholt fra Sex & Samfunds nationale afdeling. En ud af fire debuterer før de fylder 15 - Vi ved fra undersøgelsen Ung06, at omtrent hver fjerde ung har haft sin seksuelle debut, før de fylder 15. Og nu kan vi altså se, at ca. 5.000 14-årige piger, eller det der svarer til 153 ud af 1.000 piger på 14 år valgte at bruge p-piller i 2006, og det er gode nyheder, siger Marianne Lomholt. Brugen af p-piller i aldersgruppen 10-14 år i 2006: 10 år 0%* 11 år 0%* 12 år 3% 13 år 16% 14 år 81% *= I disse aldergrupper er der så få (<100 personer), at Lægemiddelstyrelsen ikke angiver det i statistikken. Udtrækket fra Lægemiddelstyrelsen viser også, at fordelingen af antallet af p- pillebrugere stort set er uændret siden 2000. Således udgør de 10-14-årige 1,4 pct. af det samlede antal p-pillebrugere i Danmark mod 0,8 pct. i 2000. Læs de nyeste tal fra lægemiddelstyrelsen om udviklingen i p-pille forbruget på www.abortnet.dk

November 2007 side 5 P-stav - også til mænd En tynd stav med en diameter på to mm og en længde på fire cm. Sådan ser p- staven til kvinder ud. Stort europæisk forsøg med ny prævention til mænd er netop afsluttet. Ekspert vurderer, at en p-stav til mænd er en realitet om fem til seks år. Af Sex & Samfund En lille stav implanteret under huden på indersiden af overarmen, hvor den afgiver sit aktive stof og forhindrer, at kvinden bliver gravid. Sådan kender de fleste af os p-staven, som har været på præventionsmarkedet en del år nu. Nu er den mandlige pendant til kvindernes p-stav rykket et skridt nærmere, efter at et stort europæisk forsøg med dansk deltagelse netop er afsluttet. Tankeeksperiment for mænd. Du har fået implanteret en lille stav under huden, som afgiver et stof, der betyder, at du ikke kan gøre din partner gravid. Det er dig, der styrer det med præventionen derhjemme. Du er ikke afhængig af, at din partner skal bruge noget. Hvordan lyder det? Få svar på, hvad der skete, da Simon og Bo lod tankerne få frit løb og fortalte, om de kan se sig selv bruge den nye prævention. Læs Tanker om p-stav til mænd Siden 2004 har professor dr. med. Svend Lindenberg fra Fertilitetsklinikken på Herlev Sygehus stået for den danske del af forsøget. 50 mænd i alderen 18 til 35 år har deltaget på Herlev Sygehus, og på europæisk plan har i alt 350 mænd tilknyttet 14 forskellige fertilitetsklinikker rundt om i Europa deltaget i forsøget. Det har haft til formål at teste, hvilken dosis, der er den rette at give mænd for at hæmme deres produktion af sædceller. Det har man gjort ved, at de hormonstave og doser af testosteron, som mændene har fået, har varieret fra mand til mand for at finde frem til den lavest mulige dosis, der har indvirkning på sædcelleproduktionen. - Den generelle indstilling er, at mændene har været godt tilfredse med forsøget, og jeg tror, at det bliver et godt alternativ i fremtiden, siger Svend Lindenberg til Berlingske Tidende 21. oktober 2007. Selvom resultaterne af forsøget endnu ikke foreligger, så tør Svend Lindenberg godt spå den nye mandlige prævention en god fremtid. - Vi ved, at nogle kvinder ikke kan tåle p-piller af forskellige årsager, og vi ved, at kondomer i nogle situationer ikke er hensigtsmæssige, og spiraler heller ikke er det. Med denne stav får vi et nyt spillerum, og jeg tror, at mange mænd gerne selv vil styre deres antikonception, og det får de muligheden for. Så er mænd ikke længere afhængige af, at kvinden skal bruge noget, siger Svend Lindenberg til Berlingske Tidende. Flere mænd skal teste Inden p-staven kommer i handlen, skal resultaterne af forsøgene analyseres. Bl.a. skal endnu flere mænd være med til at teste eventuelle bivirkninger ved præventionen. I medicinalvirksomheden Organon, som står bag p-staven, siger Thomas Ibsen til Berlingske Tidende: - Vi har set tilfælde af bumser og vægtøgning. Men problemet er at finde den rette dosering, så vi ikke påvirker seksualdriften. For lidt testosteron giver mindre sexlyst, mens for meget giver for stor sexlyst. Hidtil er der ikke noget, der tyder på alvorlige bivirkninger, men retfærdigvis skal det siges, at forsøgene kun har få deltagere, og først når det er testet på langt flere, kan man sige noget med sikkerhed.

November 2007 side 6 Information til læger Hormonspiral får nyt navn. Hormon-spiralen Levonova ændrer navn til Mirena. Det oplyser medicinalfirmaet bag hormonspiralen, Bayer Schering Pharma. Navneændringen er trådt i kraft den 5. november og betyder, at læger rundt omkring i landets praksisser og præventionsklinikker fremover kun kan udskrive recept på Mirena. Recepter på Levonova vil blive afvist på apotekerne. Hormon-spiralen Mirena koster 1210,- (oplyst på www.medicinpriser.dk, 14. november 2007) og virker i fem år. Endnu en vaccine mod HPV. En ny HPV-vaccine, Cervarix, har fået godkendelse i EU til at blive solgt på det danske marked. Dermed er der nu to vacciner mod HPV på markedet i Danmark; Cervarix og Gardasil, som kom i efteråret 2006. Den nye vaccine, Cervarix beskytter mod de to HPV-typer 16 og 18, mens Gardasil - udover type 16 og 18 - også beskytter mod type 6 og 11, som er de hyppigste årsager til kønsvorter. Ingen af vaccinerne er endnu tilskudsberettigede, men der afventes en politisk beslutning om, hvorvidt vaccination mod HPV skal gøres til en del af børnevaccinationsprogrammet. Både Gardasil og Cervarix koster ca. 3.500,- (oplyst på www.medicinpriser.dk, 14. november 2007) og begge skal gives ad tre omgange inden for et år. Siden Gardasil kom på markedet, har mere end 12.000 kvinder, ifølge bl.a. Dagens Medicin, selv betalt for at blive vaccineret mod HPV-virus. Danmarkskort med præventions- og sexsygdomsklinikker. På www.sexsygdom.dk og www.abortnet.dk kan du nu finde et Danmarkskort over alle landets præventions- og sexsygdomsklinikker. Du finder frem til klinikkerne enten ved at klikke dig ind via kortet eller ved at vælge navn på den pågældende kommune på en alfabetisk liste. Så hvis du har en patient, som du gerne vil sende videre til en præventions- eller sexsygdomsklinik, kan du tage kortet på www.abortnet.dk eller www.sexsygdom.dk til hjælp.

November 2007 side 7 Færre aborter på verdensplan Antallet af provokerede aborter falder på verdensplan. Fra 1995-2003 er antallet af aborter skrumpet fra 46 mio. til under 42 mio. om året. Det svarer til et fald på 8-9 pct. Fra Sex & Samfunds nyhedsbrev oktober 2007 Opgørelsen stammer fra en ny rapport Induced Abortion: Rates & trends Worldwide som Guttmacher Institute og WHO netop har offentliggjort. Ifølge rapporten var der i 2003 29 aborter for hver 1.000 kvinder i den fødedygtige alder (15-44 år), mod 35 i 1995. Det største fald er set i Europa, hvor abortkvotienten er faldet fra 48 til 28 pr. 1.000 kvinder. Det skyldes ikke mindst en massiv nedgang i antallet af provokerede aborter i Østeuropa. - Den nedadgående trend i abortkvotienten er opmuntrende, men forandringerne sker stadig for langsomt og er alt for ulige fordelt mellem de forskellige områder i verden, siger dr. Sharon Camp fra Guttmacher Institute. Overordnet set, er abortkvotienten faldet mere i de industrialiserede lande ( fra 39 til 26) end i udviklingslandene (fra 34 til 29). Årsagen er ikke mindst, at abort generelt er tilladt i de industrialiserede lande, mens det er forbudt i mange udviklingslande. Det sætter også sit præg på, hvor sikkert det er at få abort. I 2003 skete der således 20 mio. illegale aborter heraf 93 pct. I udviklingslandene. De illegale, usikre aborter førte til 70.000 dødsfald samt 5 mio. kvinder, der får midlertidige eller permanente skader. - Den nedadgående trend i abortkvotienten er opmuntrende, men forandringerne sker stadig for langsomt og er alt for ulige fordelt mellem de forskellige områder i verden, siger dr. Sharon Camp fra Guttmacher Institute i en kommentar til rapporten. Hun fortsætter: - Vi ved, at den bedste måde at gøre abort mindre nødvendigt er at hjælpe kvinderne til at undgå uønskede graviditeter. Og første skridt til at gøre aborter sikrere, er at gøre dem lovlige og sørge for, at aborten udføres af uddannede personer under de bedst mulige forhold. Efter som størstedelen af verdens befolkning bor Asien, er det også her, man finder det største antal aborter omkring 26 mio. om året. Alene i Kina var der 9 mio. aborter i 2003. Læs sammenfatningen fra Guttmacher Institute (pdf-fil, 214 kb)

November 2007 side 8 Kort nyt Grønlandske børn vaccineres mod HPV. Partierne i det grønlandske Landsting er blevet enige om at indføre vaccination mod HPV i børnevaccinationsprogrammet. Det betyder, at alle grønlandske børn mellem 12 og 16 år vil få tilbudt vaccinen. Peder Kern, som er administrerende overlæge på gynækologisk/obstetrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, siger til Dagens Medicin. - Det er en vidunderlig nyhed. Det betyder, at man undgår i hvert fald fire dødsfald hvert år, og det er som regel unge mødre, der får sygdommen. Det er i hvert fald dem, vi lægger mest mærke til. Ifølge Peder Kern får ca. 4.000 grønlandske kvinder årligt tilbudt en screening for livmoderhalskræft. Ca. 2.500 kvinder tager imod tilbuddet, og mellem 15 og 25 kvinder får hvert år fjernet celleforandringer ved et keglesnit. Landstinget forudser, at 5-7 kvinders liv vil blive reddet om året med den nye vaccine, og at sundhedsvæsenet fremover kommer til at spare to millioner kroner om året på kræftbehandling. Kilde: Dagens Medicin, 15. november 2007. Abort i Sverige til udenlandske kvinder. Fra den 1. januar 2008 bliver det muligt for kvinder, som ikke bor i Sverige, at få en abort i landet. Hos RFSU i Sverige glæder man sig over nyheden. - Det er nu muligt for kvinder at komme til Sverige, hvor de kan få en sikker og legal abort frem for en illegal abort i deres hjemland, siger Åsa Regnér, som er generalsekretær i RFSU. - Vi vil gerne have, at den svenske regering arbejder for at gøre loven kendt i udlandet, og vi vil i RFSU arbejde hårdt for at udbrede kendskabet til loven i vores internationale netværk, siger Åsa Regnér. På trods af abortmuligheden for udenlandske kvinder i Sverige vil der stadig være mange kvinder, som hverken har mulighed for eller økonomi til at tage til Sverige for at få en abort. Derfor opfordrer RFSU den svenske regering til fortsat at lægge pres på regeringerne i lande uden ret til fri abort. I Sverige kan man få abort op til 18. uge mod 12 uger i Danmark. Kilde: www.rfsu.se

November 2007 side 9 P-piller, vækst og brystkræft Holder unge piger op med at vokse, når de tager p-piller, og kan p-piller give brystkræft? Få svar her og læs også, hvorfor p-piller kan være en god behandling til piger med kraftige menstruationssmerter. Af Sex & Samfund - Der er altid en god grund til at ordinere p-piller til de helt unge piger, siger Charlotte Wilken- Jensen. Læger skriver gavmildt recepterne ud, selv om det går ud over børnenes vækst og kan give brystkræft. Sådan lød underoverskriften i artiklen Småpiger får p-piller, som Ekstra Bladet bragte den 12. november 2007. I artiklen kunne man bl.a. læse læge Vibeke Manniche udtale, at unge pigers vækstkurve stopper, når de begynder at tage p- piller. I artiklen fraråder hun derfor, at unge piger bruger p-piller som andet end prævention, fx til at lindre kraftige menstruationssmerter. Hun siger i artiklen: - P-piller er prævention, intet andet. Der er en stor risiko for, at pigerne stopper med at vokse, Læs de nyeste tal om udvikling i når de tager p-piller i så ung en alder. Jeg ser p-pilleforbruget på ofte i mit arbejde, at pigernes vækstkurve www.abortnet.dk stopper, når de tager p-piller. Så må de hellere løbe sig en tur, bruge en varmepude og tage en smertestillende pille i den periode. En ud af 25 unge piger har endometriose Den opfordring er faglig leder af Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik overlæge Charlotte Wilken-Jensen langt fra enig i. Hun mener, at der kan være mange, gode grunde til at give unge piger p-piller: - Man har altid en god grund til at ordinere p-piller til de helt unge piger. Enten er de påbegyndt et seksualliv og skal beskytte sig mod at blive gravide, eller også har de invaliderende menstruationssmerter, fastslår Charlotte Wilken-Jensen. Hun fortsætter: - Vi ved, at en ud af 25 unge piger har den sygdom, der hedder endometriose, som kan give smerter ved menstruationstidspunktet. Ved at give dem p-piller giver man dem et ordentligt liv og ikke mindst chancen for at undgå, at deres indre kønsorganer bliver ødelagt, så de siden hen kun kan få børn ved reagensglasbefrugtning, siger hun. - At sende disse unge piger ud at løbe er helt urealistisk. Som de har det, kan ingen bare løbe en tur. Hvad betyder p-piller for væksten? Men hvordan forholder det sig så med pigernes vækstkurve, når de begynder på p- piller? Er det rigtigt, at pigerne holder op med at vokse? - To år efter første menstruation vokser en pige ikke mere, så påvirkningen af væksten er et teoretisk problem, som er uden praktisk betydning. De piger, der debuterer seksuelt som 13 eller 14 årige, er typisk de veludviklede piger, som tidligt begyndte at have menstruation, og selvfølgelig skal de beskyttes mod at blive gravide. - Det er, når man ser nærmere på tallene, ikke de 10-årige, men de 13 til 14-årige, der tegner sig for langt størstedelen af p-pilleforbruget, og det er både godt og fornuftigt, at de får den behandling, når de har brug for den og ikke skal igennem en abort eller et flerårigt smertehelvede, før de får p-piller.

November 2007 side 10 Kan p-piller give brystkræft? Og hvordan forholder det sig så med sammenhængen mellem p-piller og brystkræft? - Risikoen for brystkræft er afkræftet i de seneste, store internationale undersøgelser, siger Charlotte Wilken-Jensen. Hun påpeger derimod, at der er mange fordele forbundet med, at piger i denne aldersgruppe tager p-piller. - De slipper for vandcyster på æggestokkene og på længere sigt for kræft i æggestokkene, som er meget vanskelig at opdage. Nyhedsbrevet er udgivet af: Nyhedsbrevet er udgivet af: Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, 1. sal 1634 København V Tlf.: 33 93 10 10 E-mail: info@sexogsamfund.dk www.sexogsamfund.dk. Nyhedsbrevet udkommer tre til fire gange årligt. Indholdet kan frit anvendes og citeres med kildeangivelser. Ansvarshavende redaktør: Marianne Lomholt, leder i national afdeling Redaktion: Tina Hessner Müller, national projektmedarbejder