Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e) og stillingsbetegnelse Roskilde Lene Søby Udviklingskonsulent, (uddannet sociolog) Marianne Toftelund Hansen Pædagogisk konsulent, 0-6 års området, og med i forsøgsprojekt om frokostordninger. Er i dialog med daginstitutioner som ønsker en frokostordning, og arbejder meget med mad i den pædagogiske praksis. (uddannet pædagog/ledelsesfaglig). Antal institutioner og børn, totalt Vuggestue Børnehave Integreret (fx privat inst.) Institutioner i alt 9 17 48 3 puljeinstitutioner og ca. 150 dagplejere Børn i alt 5171 heraf ca. 400 i dagplejen NB. Kommunen har samme tilsyn til de selvejende som de kommunale institutioner. Puljeinstitutioner får besøg en gang årligt af Marianne. Institutionernes typiske størrelse, og evt. antallet af hhv. store og små institutioner (notér): De mindste vuggestuer har ca. 25 børn, og de mindste børnehaver har ca. 40 børn. De største institutioner har ca. 100 børn. De integrerede institutioner har 44 børnehavebørn 22 vuggestuebørn. Er der institutioner med særlige behov/krav til maden (fx skovbørnehaver, udflytterbørnehaver eller andet?) (notér): Nej, en enklet institution har en udflytterordning med en mindre gruppe børn
NU: Hvilken model - eller kombination af modeller - har kommunen nu: Model Vuggestue Børnehave Integreret Antal antal Antal Art og antal Inst. laver selv mad Næsten alle vuggestuebørn får mad som er tilberedt i institutionen Nej Alle, på nær i 1. I ca. halvdelen af de integrerede institutioner får både vuggestuebørn og børnehavebørn mad, som selv institutionen laver. Får leveret fra Centralkøkken i kommunen 5-6 vuggestuer får leveret mad fra Ågerup centralkøkken Nej 1 får leveret mad fra Ågerup centralkøkken Extern leverandør Nej Nej 2 får fra Fru Hansens Kælder Børnene har selv mad med Nej I alle børnehaverne har børnehavebørnene madpakker med I ca. halvdelen af de integrerede institutioner har børnehavebørnene madpakker med. NB. Ca. 2050 børn får ikke mad fra daginstitutionen i dag.
Fremtiden: Hvornår forventer kommunen at indføre frokostordningen (og evt. hvordan fx i etaper? Og hvornår er indføringen afsluttet?): Kommunen har valgt at forholde sig afventende, og kommunalbestyrelsen overvejer p.t. om der skal laves høring blandt forældre. Bruttodriftsudgiften for frokostordninger ligger p.t. på under 25 % og er en del af kerneydelsen. Det ser ud til, at det godt kan ende med en høring, og planerne afhænger herefter hvad forældrene beslutter sig for. Hvilken model eller kombination af modeller skal indføres: (Antal hvis muligt + uddybende kommentarer) Model Vuggestue Børnehave Integreret (Art) Inst. laver selv mad Får leveret fra Centralkøkken i kommunen Ja hovedparten Ja Ja Ja, men hensigten er at konvertere til én af de øvrige 3 ordninger Extern leverandør. I 14 institutioner kan der laves køkkener til at modtage (og delvis producere) mad fra ekstern leverandør. I 11 institutioner kan der laves køkkener til at modtage (og delvis producere) mad fra ekstern leverandør Børnene har selv mad med I 6 institutioner, hvor der kun kan laves modtagerkøkken, står en nærliggende inst. for madlavningen. Nogle steder er der ikke mulighed for at udvide produktionen til vuggestuebørn, til også at omfatte børnehavebørn. Der skal laves udbud på alle de køkkener der skal ombygges. Hvor mange køkkener der skal laves, og hvordan de skal ser ud, afhænger af hvad høringen viser. Der er lavet planer for, hvad der skal til. Der vil blive startet op løbende, og køkkenerne vil blive taget i brug så snart de står klar. Det er ikke sikkert at de når i mål til 1/1, men inden juni 2012.
Hvis Inst. laver selv mad hvilke krav stilles: (noter antal og kommentarer fx om der er forskel på institutionstyper) Varm mad hver dag Kold mad (rugbrød) hver dag Blandet varm og kold (antal dage) Dette blander kommunen sig ikke i. Det er op til inst. selv. Maden skal bare følge FVST. Der er dog ikke nogen der udelukkende kører med kold mad de fleste kører med varme retter 2 dage, og kolde retter 3 dage om ugen om sommeren (vinter omvendt). Hvis inst. får leveret fra centralkøkken/køkkener: Navn på centralkøkken(er): Ågerup Centralkøkken Hvilke krav stilles til maden? (noter kommentarer herunder evt. om der er forskel på centralkøkkener, og om der er forskel afhængigt af modtager dvs. institutionstype) Varm mad hver dag Kold mad (rugbrød) hver dag Blandet varm og kold (antal dage) Er maden fremstillet specielt til børn (efter alder og behov)? Er der personale specielt til at fremstille børnenes mad? Hvis ja, er de ansat i (af) daginstitutionerne? Hvordan leveres maden?(bulk, portionsvis, frosset, til opvarmning Ja, 2-3 varme, og 2-3 kolde afhængig af årstid. Ja Ja Nej ansat i køkkenet Bulk
etc.) NB: Maden skal være overvejende økologisk. Hvis extern leverandør Navn på leverandører(ne): Fru Hansens Kælder, Grønt fokus, Hørkram mm. alle økologiske leverandører. Fx er brød mælk frugt og grønt økologisk. Fru Hansens Kælder leverer både færdig mad samt råvarer med tilhørende opskrifter. Hvilke krav stilles til maden og hvordan skal maden leveres (noter kommentarer herunder om der er forskel afhængigt af modtager dvs. institutionstype): Fx Varm, kold, frossen, delvis tilberedt, inst. skal selv lave noget af det samt portionsvis eller bulk I udbudsmaterialet er der opstillet krav, fx anbefalinger fra FVST. I så høj grad som muligt skal institutionerne have mulighed for økologi. Det skal være nemt at bestille varer og komme i dialog med leverandør. Maden kan leveres både som frost og køl. Der kan også leveres delkomponenter/halvfabrikata, hvor inst. selv skal lave tilbehør fx råkost, varme maden op mv. Stiller kommunen krav til hvem der modtager og for- eller tilbereder maden: Køkkenuddannet personale, pædagogisk personale, andet? Det er op til institutionen selv at beslutte hvilke krav de vil stille. Men kommunen mener det er en god ide med kombi-stillinger, hvor køkkenmedarbejderen også deltager i det pædagogiske arbejde. Der er p.t. to institutioner der modtager mad fra Fru Hansens Kælder; I den ene af de to institutioner er der ansat en person i flexjob som har et hygiejnebevis. En af pædagogmedhjælperne, som har en ernæringsuddannelse, står for at bestille maden. I den anden institution er der ansat en køkkendame med en ernæringsassistentuddannelse. Flere af pædagogerne har desuden fået hygiejnebevis, så de kan tage over fx ved sygdom. Køkkenet: hvilken type nu (noter antal og kommentarer):* Hvilken type Vuggestue Børnehave integreret er indrettet til fremstilling af varm mad Ja størstedelen Ja alle
Skal kun modtage maden Nogle få dem der modtager fra centralkøkkenet.. Skal kunne varme mad op Nej 2 inst. med i pilotforsøg Skal have plads til at børn kan være med i begrænset omfang Det er op til institutionerne selv Det er op til institutionerne selv Det er op til institutionerne selv Køkkenet: hvilken type fremtid (noter antal og kommentarer): Hvilken type Vuggestue Børnehave Integreret er indrettet til fremstilling af varm mad Alle på nær ca. 4 ingen Alle Skal kun modtage maden Skal kunne varme mad op Nogle få dem der modtager fra centralkøkkenet. 6 børnehaver skal modtage maden fra andre institutioner 14 kommer på fremover. 11 kommer på fremover Skal have plads til at børn kan være med i begrænset omfang Indretningen afhænger af de fysiske rammer i den enkelte institution. Hvordan de enkelte institutioner vælger at inddrage børnene, er op til institutionerne selv, så det er ikke tænkt ind rent strategisk*. Se kommentar under vuggestue Se kommentar under vuggestue *Der er lavet forsøg med at inddrage børnene - Fx i forbindelse med traditioner såsom påske. Der er i mange institutioner fokus på selvhjulpenhed. Derfor er det også oplagt at institutionerne arbejder med dette.
NB. Visionen har været at der skulle være egenproduktion alle steder, det har bare ikke været fysisk muligt. Alle nye børnehuse er opbygget med produktionskøkken, der kan lave mad til alle børn både vuggestuebørn og børnehavebørn. P.t. afventes der, før der træffes beslutning om at bygge nye køkkener. Er der kontakt til Rejseholdet eller anden, der kan rådgive omkring indretning og hygiejne? Der har været en gennemgang med bl.a. teknisk forvaltning og FVST/rejseholdet, og kommunen har fået nogle bud på hvordan det kan se ud. Det var for omfattende for kommunen at vurdere selv, så der har også været en ekstern konsulent. I overvejelserne har der været meget fokus på arbejdsgange i køkkenerne køkkenerne skal være indrettet til disse. Nye køkkener er afprøvet i forbindelse med opstart og gennemførsel af pilotprojektet som er gennemført i kommunen (pilotprojekt om bl.a. madens smag, ernæring, pædagogik mv.). Personale: Hvis modtagerkøkken, hvilken personalegruppe skal modtage og anrette? Pædagogfagligt køkkenfagligt Vuggestue Børnehave Integreret (art) Udover de 2 vuggestuer, der allerede får mad fra centralkøkkenet, vil der blive etableret modtagekøkkener i 6 institutioner. De 6 institutioner skal modtage maden fra andre institutioner. Det er op til institutionerne selv at vurdere, hvem de ønsker at ansætte. Køkkenpersonale og krav til uddannelse.: Vuggestue antal Børnehave antal Integreret antal Der er ansat køkkenfagligt personale (antal hhv. uddannede/ikke uddannede) Det er op til institutionen selv, hvem der skal ansættes men som minimum skal personen have hygiejnebevis. Inst. er som regel meget gode til selv at finde ud af hvad de vil have, og hvordan det bedst kommer til at hænge sammen for dem. Se kommentar under vuggestue Se kommentar under vuggestue Der skal ansættes køkkenfagligt personale(antal) En i hver institution der bliver nok en del kombi-stillinger eller fleksjob-ordninger. Det skyldes at flere institutioner kun får 12 timer ekstra til det køkkenfaglige arbejde (0,3 time pr. barn mod 0,67 time pr. barn v. egenproduktion). I de store institutioner er de 1½ ansat til maden.
Der er pt. Flest ernærings- og husholdningsøkonomer, men det kunne også sagtens være en kok, ernæringsassistent mv. Hvilke krav stilles der til det nyansatte personale? (faglig udd.) Se ovenfor Marianne vil tage ud og fortælle de køkkenansatte om hvordan mad kan indgå i den pædagogiske praksis. Kommunen har et internt kursuskatalog, som de sender ud til institutionerne. Medarbejderne får dermed tilbudt at komme på relevante kurser (det er kommunens egne kurser, hvor fx ansatte i forvaltningen underviser). Fru Hansens Kælder har desuden været ude og klæde personalet på til at håndtere maden. Alle steder sender institutionerne som regel medarbejderne på AMU kursus småbørnskost. Hvis ikke-fagligt personale (incl. pædagoger) hvordan vil kommunen klæde dem på til opgaven? Se ovenfor Organisering: Er institutionerne områdeinddelt og hvilken betydning har det på madområdet? Kommunen er inddelt i 13 områder med ca. 4-5 områdeledere, som bl.a. har netværk på tværs. Ifht. Områdeledere er Marianne placeret i en tværgruppe (laver ting på tværs af områderne). Er tilknyttet fire områder og dermed 4 områdeledere. Hun fører lovpligtige tilsyn, gennem dialog med de pædagogiske ledere. Kommunen har sin egen kostpolitik, og den enkelte inst. har derudover sin egen politik. Alle institutioner har fået besked fra kommunen om, at tage stilling til en række spørgsmål vedr. kosten, fx om man skal tilgodese børn med særlige diæter/tage religiøse hensyn, mv. Er der dannet netværk ml. de køkkenfaglige og hvordan er det organiseret? Alle køkkenmedarbejdere mødes ca. 5 gange om året, hvor der er fokus på netværk, faglige input, og besøg hos hinanden. Kommunen er i gang med at kigge nærmere på dette, og har dannet en arbejdsgruppe, for at se om det skal struktureres på en anden måde. Man forestiller sig at netværksgrupper fremover kommer til at følge områdestrukturen, eller institutionstyper, dvs. hvilken produktionstype inst. har, således at
netværksgrupperne kan baseres på et mere fagligt grundlag. Kompetenceprofil: Har kommunen bestemt hvilke kompetencer medarbejderne skal have? - Nedenfor plads til at svare på hvilke kompetencer kommunen har overvejet at de nyansatte og de, der allerede er ansat skal have Kompetencer Nyansat køkkenpersonale Allerede ansat køkkenpersonale Samme som nyansat Arbejdsopgaver: Køkkenmedarbejderen: er kostfaglig eneansvarlig mht. den daglige kostplanlægning, indkøb og madproduktion til børnene. Kostfaglige opgaver: Kvalitetssikring: Rådgivende funktion: Samarbejdsrelationer: Har medansvar for at budgettet i det daglige bliver overholdt. Køkkenmedarbejderen: Skal foretage den daglige kostplanlægning ud fra ernærings- og kvalitetsmæssige hensyn, som dækker børnenes behov (0-6 år). Køkkenmedarbejderen: Har det daglige ansvar for, at køkkenet lever op til de enhver tid gældende regler i henhold til egenkontrolprogrammet. Køkkenmedarbejderen: Har rådgivende funktion for forældre og personalet i forhold til kosten. Køkkenmedarbejderen er en del af husets personale og deltager på lige fod med andre ansatte i arbejdet med at skabe trygge, udviklende og stimulerende forhold for børnene. Deltager i personalemøder i institutionen. Indgår i fælles aktiviteter med de
øvrige køkkenmedarbejdere. Der er planlagt med 5 fællesmøder om året fra kl. 8-12. Der er mødepligt til disse møder. Personaleforhold: Andre opgaver: I de A-børnehuse, der er godkendt til at have elever, er det den kostfaglige eneansvarlige, der har det faglige ansvar over for elever. Den pædagogiske leder og køkkenmedarbejderen skal være enige, hvis køkkenmedarbejderen skal udføre andre opgaver, der ikke vedrører frokostordningen til børnenen. De skal også være med til at dokumentere hvordan det går med maden i fht. Børnene. Evaluere. Der er store forventninger til at de indgår i det pædagogiske arbejde, og ikke skal stå alene i køkkenet. Ovenstående er delvis udfyldt ud fra stillingsbeskrivelse for køkkenmedarbejdere, se bilag til mødet. Hvordan vil kommunen sikre at de køkkenfaglige får disse kompetencer? Man går ind og ser på det individuelle behov i den enkelte institution. Kommunen tilbyder forskellige kurser, samt at man kan komme på AMU kursus. Der vil være mulighed for at lave fælles kursus for alle køkkenansatte i samarbejde med kommunen. Her kan tilføres hvordan udd. gribes an og her tager UCR over Efter behov.