Torbjørn Flensted SEO. Grundbog i Google søgeoptimering



Relaterede dokumenter
Grundbog i søgemaskineoptimering til Google, Bing og Yahoo! Grundbog i søgemaskineoptimering til Google, Yahoo! og Bing

SEO: ref. Google WebIntegrator HF1

Søgemaskineoptimering. Sådan kommer du til tops i Google af Dansk Internet Erhverv

INDHOLDSFORTEGNELSE. Googles historie... Forord KAPITEL TO Introduktion til Google AdWords. Opret din AdWords-konto

Kom i gang med Adwords

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

SEO. en digital værktøjskasse for begyndere og øvede

Webdesign og webkommunikation. 10. april: Søgemaskiner, optimering og tilgængelighed

BLIV FUNDET PÅ GOOGLE! Hvorfor er det vigtigt? Hvad er Google (en søgemaskine)? Hvordan fungerer den? Hvad er SEO?

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed

SEO-strategi. Kunde logo

De 5 elementer i SEO. Sådan hænger det sammen. E-guide Af Jette Heine RelationME.dk

Hurtig SEO Guide til din hjemmeside

Online Marketing. Online marketing

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Markedsføringskanaler

6 Ugers Digital Markedsførings Uddannelse. Online Marketing SEO Præsentation Anders Sevelsted Bigum&Co Amagerbrogade

SEO GUIDE AF DATA CREATIVES IVS

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

BLACK FRIDAY Årets største handelsdag

BLACK FRIDAY Årets største handelsdag

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke

Giv mig 5 minutter til at forklare...

W I L L E D I G I T A L M A R K E T I N G. Lær at markedsføre din virksomhed effektivt på nettet

Velkommen til. Tim Nybro Hansen

Derfor skal du bruge Google AdWords. Mads Bloch Lemvigh

Synlighed på nettet. Oplæg af Hanne Wick, Wick Kommunikation for Erhvervskvinder Århus

SEO seminar. Agenda. SEO Myter Indeksering Søgeordsanalyser Onsite SEO Linkbuilding & Ekstern SEO Stjæl med arme og ben!

Hanne Wick, Wick Kommunikation Aps

Aaby Advice Online Strategi, konceptet.

Mini E-bog SEO indhold og links

AGENDA. Lidt om mig Markedsføring Hvorfor SEM? SEM Hvad består det af? DJØF Fredag d. 30. maj kl Adwords SEO

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google.

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Digital Marketing Strategi

Velkommen til. Tim Nybro Hansen

Webinar: SEO for kommunikatører. Nicolai Vittrup Direktør i Webamp

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Onlinestrategi. hos Brandsite

Succes online Træning #3

Kommunen som forretning. René Poulsen, wiseo.dk

Vin. Search Marketing Rapport

Long time no SEO. Fra Bonzer. Skrevet af Thomas Bogh (Head Of SEO hos Bonzer)

Bliv synlig på nettet!

Guide: Få flere kunder med søgeannoncering (SEM)

SEO TILBUD KORT FORANALYSE

Google. SEO, AdWords og Analytics. Thomas T. Sloth -

Trin for trin guide til Google Analytics

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender

EKSEMPEL PÅ STARTVÆKST-ANALYSE (SEO + KONVERTERING)

Linkbuilding. Martin Skøtt Online marketing

VUC workshop. Effektiv online markedsføring af din VUC shop

Introduktion til Wordpress Få et indblik hvad der skal til for at få et website

SØGEMASKINE OPTIMERING

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring

Pinterest Kickstart din pinning

Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig?

Markedsføring og e-handel

Adwords i praksis annoncer på Google

Skab trafik til dit website

Introduktion til. Kent Nygaard Christensen, SEM Konsulent

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG

Vejledning til Google Analytics rapporter

EKSPORT ONLINE. Stå stærkt I andre lande på Google og de sociale medier

Plant nu - Høst senere

Gør hjemmesiden synlig på søgemaskinerne

SmartWeb Brugermanual

Markedsføringspakker

Transkript:

Torbjørn Flensted SEO Grundbog i Google søgeoptimering

SEO Grundbog i Google søgeoptimering 1. udgave, 1. oplag 2009 Copyright 2009 Forlaget Libris Forfatter: Torbjørn Flensted Illustrationer: Rune Flensted Forlagsredaktion: Peter Svendsen Omslag: Per-Ole Lind DTP: Jan Nyborg Tarbensen Korrektur: Jens Lyng Tryk: AKA-PRINT A/S ISBN-13: 978-87-7843-859-1 Carl Jacobsens Vej 16, opgang 16 2500 Valby Tlf: 39 47 00 99 Fax: 36 14 32 99 E-mail: libris@libris.dk www.libris.dk

Indhold Vejen til succes på Google går igennem denne SEO-grundbog!... 9 1. SEO er vigtig for succes... 13 Historien om Googles succes...13 SEM og SEO...15 Overordnede arbejdsområder i SEO...19 SEO-pyramiden...21 Strategiplanlægning, iværksættelse og effektmåling...22 Del 1 Strategiplanlægning... 25 2. Kom godt fra start med en SEO-strategi... 27 Få afklaring på centrale spørgsmål...27 Tilstræb en kontinuerlig optimeringsproces...29 Er din hjemmeside optaget i Google?...29 Test om Google kan lide din hjemmeside...31 3. Find de bedste søgeord... 33 Start altid søgeordsanalysen med en brainstorm...38 Hvilke søgeord benytter konkurrenterne?...40 Find relaterede søgeord med Googles søgeordsværktøj...41 Find søgeord i dit datamateriale...43 Hvor populær er en specifik søgefrase?...44 Hvor stor er konkurrencen på et søgeord?...45 Se hvilke søgeord der konverterer med Google AdWords...47 Afdæk tendenser med Google Insights...50 5

Del 2 Iværksættelse... 53 4. Effektiv indholdsoptimering... 55 Vend hjemmesiden på hovedet...56 Optimering af din første side...57 Page Title fang brugerens opmærksomhed...58 Meta Description...61 Meta Keywords...63 Skal domænenavnet indeholde søgeord?...64 Søgeord i webadressen...65 Overskrifter...67 Brødteksten...68 Alt-tekster på billeder...70 Intern linkstruktur...71 Link til eksternt indhold...73 Undgå søgeordskannibalisme...74 Brødkrummer...75 Navigationsstruktur...77 Undgå spam...78 Søgeordsdensitet...79 Optimering af mediefiler...82 Valg af de rette søgeord til mediefiler...83 Søgeord i mediets filnavn...84 Billeder...84 Optimering af dokumenter og regneark...86 Er din virksomhed på Google Maps?...88 Optimering af video...91 Effektiv indholdsoptimering forbedrer kommunikationen...94 5. Avanceret optimering... 95 Stil krav til din webleverandør...96 Lever din hjemmeside op til W3C?...97 Benyt tekst frem for grafik...98 6

Undgå duplicate content...100 Flyt sider og domæner med redirect 301...104 Fra ikke-www til www...106 404-error-pages...107 Sådan forhindres indeksering af indhold...110 Nofollow på links...112 Dynamiske teknologier...112 Probemer med Flash...112 Undgå frames og iframes...113 Pas på automatiserede systemer...115 Støvsug sidens <header>sektion for ubetydende koder...116 Lav et virkningsfuldt sitemap...116 Bliv crawlet oftere af Googlebot...118 Vælg et godt webhotel placeret i Danmark...119 Hvor mange sider er havnet i Googles supplerende indeks?...120 6. Bliv populær med indgående links...123 Et indgående links anatomi...123 Linkpopularitet...124 Indgående links er vigtige...125 Et link er ikke bare et link...126 Kan indgående links skade dig?...126 Tilstræb en naturlig linkprofil...127 Hvem linker til din hjemmeside?...129 Får du de positive anbefalinger du fortjener?...130 Identificér potentielle linkgivere i din virksomheds værdikæde...131 Tag kontakt til potentielle linkgivere og anmod om et link...132 Tilmelding i gratis kataloger...133 Open Directory Project...135 Vær påpasselig med betalte links...137 Skab indhold som tiltrækker mange links...138 Gør det nemt at dele dit indhold...139 7

Publicering af pressemeddelelser...140 Web 2.0 vejen til mange links!...141 7. Teknikker der kan skade dig...143 Google bestemmer...143 Googles retningslinjer for kvalitet...144 Undgå Black Hat SEO...146 Del 3 Effektmåling...149 8. Effektmåling og opfølgning...151 Tjek dine placeringer i Google...151 Rank Checker...151 Google Analytics...155 Hvilke søgeord har genereret trafik?...160 Øg salget via opsætning af mål...163 9. Gode råd og et kig ud i fremtiden...167 Har du et webanalyseprogram tilknyttet din hjemmeside?...167 Er teknikken i orden?...167 Prioritér søgeordsanalysen højt...168 Mål effekten af din optimering...168 Vær målgruppe-fokuseret...168 SEO som led i din brandingstrategi...169 SEO tager tid, men giv ikke op!...169 Et kig ind i fremtiden...169 Få adgang til endnu mere viden via www.libris.dk/seo...170 Stikordsregister...173 8

Forord Vejen til succes på Google går igennem denne SEOgrundbog! Langt de fleste beslutninger, vi træffer som private forbrugere, går på et tidspunkt igennem Google. Skal du købe en ny bil, finde et nyt job, finde en rejse, købe en ny bolig eller se, hvad der går i biografen, går vejen til beslutningen typisk via Google. Når virksomheden skal finde en ny leverandør af råvarer, kontorartikler, konsulenter, medarbejdere eller markedsinformation, spiller Google igen en central rolle i beslutningsprocessen. Det samme gælder for det offentlige. Google sidder på magten med 90 % af alle søgninger i Danmark og hen ved 70 % globalt. 80 % af alle nye websider bliver fundet via Google. Så hvis du vil have nye kunder i butikken på den mest omkostningseffektive måde hedder det SEO til Google! Torbjørn Flensted beskriver, hvordan du ved at optimere dit website kan hjælpe Google, så Google kan hjælpe dig med at placere netop dine produkter i øjenhøjde for din målgruppe. Sagt på en anden måde sådan placerer du kernen af din digitale forretning i Google, helt gratis. Google er blevet en af de væsentligste faktorer i den proces, der leder private personer, virksomheder og offentlige frem til beslutninger. Og derfor er det en ualmindelig god idé at læse denne bog. Bogen guider dig hen til, hvordan du med søgemaskineoptimering bringer din 9

Forord virksomhed, dine produkter og virksomhedens værdier i spil overfor dine kunder og interessenter i beslutningsprocessen. SEO har indtil nu været omgærdet af megen mystik. Det har haft karakter af at være en disciplin for de få indviede, som har afluret de bagvedliggende mekanismer i Googles hemmelige algoritme. Det har for mange virket som rocket science, der var umulig at forstå for almindelige dødelige. Men den mystik slutter nu! Med denne første grundbog i SEO får du forklaret præcist, hvad SEO er og hvordan du benytter SEO til at opnå bedre resultater for din virksomhed. Hvis du sidder i en større virksomhed med ansvaret for jeres onlinesalg, marketing eller kommunikation, kan du med denne bog en gang for alle få SEO op under neglene og ta styring på hele processen fra planlægning og analyse implementering og effektmåling. Hvis du sidder i en mindre virksomhed og varetager flere funktioner, eller som IT-studerende og har brug for de grundlæggende færdigheder omkring webkommunikation til Google, så er denne bog det perfekte appendiks. Alle der arbejder eller ønsker at arbejde seriøst med SEO, bør hilse denne bog velkommen, for det er den første SEO-grundbog, der ikke har teknikken, men kommunikationen i centrum. Bogen giver dog også svar på alt det tekniske, men den formidler det på en måde, der gør SEO til Google langt mere tilgængeligt for det brede publikum. Opbygningen i bogen tager udgangspunkt i at opnå den bedste return on marketing investment (ROMI) dvs. den fortæller dig hvad der vil være smartest at gøre på kortest tid. Samtidigt tager den udgangspunkt i alle de gratis værktøjer, som ligger tilgængeligt på nettet, i Google og som diverse plugins til Firefox-browseren. Bogen angriber problemet fra siden dvs. den tager udgangspunkt i, at du allerede har et website, som skal optimeres. Omvendt efterlader 10

Forord den et klart billede af, hvilke tiltag du bør gøre, hvis du skal i gang med at udvikle et nyt website. Men bogens fordel er klart, at den tager udgangspunkt i den hverdag, som de fleste af os sidder i, nemlig med en løbende og levende proces omkring vores digitale forretning websitet. Forfatteren gennemgår de vigtige indsatområder for en SEO-proces uden de store armbevægelser, der ellers er kendt blandt SEO rådgivere. Samtidigt med at bogen er læsevenlig, går den i dybden på alle centrale spørgsmål, så den ikke efterlader nogen tvivl om, hvilke elementer du skal optimere og ikke mindst hvordan du skal optimere dit website til Google. Bogen har en ligetil og konkret tone, der guider dig let og ubesværet igennem hele den grundlæggende SEO-proces. Men det hele starter som så mange andre projekter og processer med en plan om mål, ressourcer, markedsindsigt og ikke mindst måling af resultaterne. Så læs bogen fra enden til anden eller benyt den som opslagsværk den virker fortrinligt til begge dele! God læselyst Martin Stahl SEO Rådgiver. Partner, Adspire ApS Formand, FDIH Search Marketing ERFA Netværk. 11

Kapitel 1 SEO er vigtig for succes Vi googler som aldrig før. Når vi for eksempel skal finde en ny tandlæge, købe en rejse eller på anden måde finde serviceydelser eller produkter, benytter størstedelen af os Google som det foretrukne sted at finde svar på det, vi søger. Vi googler hinanden før vi skal mødes til jobsamtaler og forretningsmøder, eller når vi lige vil tjekke hvor godt et omdømme en virksomhed eller person har. Her er Google et fantastisk værktøj som giver os svar på få sekunder. At få stor succes og gennemslagskraft på nettet afhænger altså i høj grad af om din hjemmeside bliver fundet i Google når målgruppen søger efter dig, og om du og dit firma fremstår troværdigt og med de rigtige budskaber. Historien om Googles succes Tilbage i 1996 på Stanford University i USA havde de to ph.d.-studerende, Larry Page og Sergey Brin, en idé til, hvordan man kunne organisere verdens informationer og gøre dem lettilgængelige og brugbare. De mente, at hjemmesider med flest indgående links fra andre beslægtede hjemmesider måtte være de mest relevante, når de blev koblet til en specifik søgning. Deres forskningsprojekt blev konkretiseret med den matematiske algoritme kendt under navnet PageRank (opkaldt efter Larry Page). Algoritmen PageRank blev kernen i deres søgemaskine som var grundlæggende anderledes end datidens populære søgemaskiner, såsom AltaVista og InfoSeek. Det nye og anderledes var, at PageRank-algoritmen rangerede nettets hjemmesider ved at se på, hvordan de var koblet sammen via links, samt hvor stor 13

Kapitel 1 værdien af de enkelte links var. Jo flere links der pegede på én specifik hjemmeside, desto større var netop denne sides autoritet og dermed værdien af denne sides udgående links. Et link som pegede på en anden hjemmeside, kunne beskrives som én stemme eller en anerkendelse af, at hjemmesiden der blev linket til, havde noget interessant og værdifuldt at byde på. Jo flere af disse linkstemmer en hjemmeside fik, desto større autoritet ville den få. Allerede i 1998 stiftede Larry Page og Sergey Brin søgemaskinen Google som var baseret på deres forskning og gode idé. Fakta: Navnet Google refererer til det store tal googol som er et 1-tal efterfulgt af 100 nuller. Vidste du desuden, at Dansk Sprognævn med stor sandsynlighed tilføjer ordet google til retskrivningsordbogen i 2011? I dag er linkprincipperne i Google de samme og også en af grundene til, at Google hurtigt har udviklet sig til den absolut dominerende søgemaskine i verden. Googles algoritme er dog langt mere kompleks og avanceret i dag end for blot få år siden. Tip: Du kan læse meget mere om den oprindelige Page Rankformel her: http://en.wikipedia.org/wiki/pagerank På verdensplan dominerer de fire søgemaskiner Yahoo!, Microsoft Live Search/MSN, Ask og Google markedet for søgning. De sidder tilsammen på mere end 90 procent af søgemarkedet i verden. Google er dog den mest dominerende af de fire søgemaskiner og sidder på cirka 60 procent af søgningerne på verdensmarkedet. 14

SEO er vigtig for succes I Danmark er Google den mest dominerende søgemaskine med en markedsandel på cirka 90 procent af alle søgninger. Ser man på søgemaskinetrafikken på en typisk dansk hjemmeside, kommer cirka 90 procent af trafikken fra Google (se figur 1.1). 90 % 7 % 3 % Google MSN/Live Yahoo! Figur 1.1 Procentmæssig fordeling af søgemaskinetrafik på en typisk dansk hjemmeside i 2009 (Kilde: Flensted Kommunikation). SEM og SEO Der er to metoder der er vigtige for at du opnår maksimal synlighed i Google: SEM Search Engine Marketing SEO Search Engine Optimization Når de fleste taler om SEM Search Engine Marketing, handler det om, at markedsføre sig i søgemaskinerne ved hjælp af forskellige former for annoncering, så som PPC (Pay Per Click) og Paid Placement. 15

Kapitel 1 Det vil sige betalt eksponering i søgemaskinerne ved hjælp af annoncering. SEO handler om at opnå gode placeringer i de organiske søgeresultater (se figur 1.2). SEO er en betegnelse for alt det der skal gøres, for at en hjemmeside opnår bedre placeringer i søgemaskinernes organiske søgeresultater, altså i de resultater som ikke er annoncer, og hvor du dermed ikke skal betale, når en person klikker sig over på din hjemmeside. Søgeord AdWords annoncer Organiske søgeresultater Figur 1.2 Teksten sponsorerede links står ved annoncerne til højre og øverst over det organiske søgeresultat. 16

SEO er vigtig for succes Tip: De fleste personer klikker på et af de fem første organiske søgeresultater på side 1 i Google. Disse resultater opfattes generelt som værende de mest relevante og tillidsvækkende. Annoncering via Google AdWords Som figur 1.2 viser ved en søgning på gratis webhotel, vises der annoncer til højre og oppe over det organiske søgeresultat. De sponsorerede links over de organiske resultater har desuden en svag gul baggrundsfarve. Når man som annoncør opretter annoncer i Google, betaler man kun per klik, altså de besøgende som man får på sin hjemmeside via annoncerne. Det fungerer som en slags auktion mellem annoncørerne, så klikprisen varierer alt afhængigt af konkurrencen på de søgeord, som annoncen vises ved. Der er et hav af indstillinger, som annoncøren kan sætte for sine annoncer. Typisk fungerer det på den måde, at de annoncører, som vil betale mest per klik og har mest relevante annoncetekster i forhold til siden annoncen linker til, får en bedre placering af deres annoncer. En bedre placering er ifølge Google, når annoncen er placeret så langt oppe mod toppen af siden som muligt. Googles annonceservice hedder Google AdWords. SEO Gratis besøg via det organiske søgeresultat Alle resultater af søgning, som ikke er annoncer, er det, vi kalder de organiske søgeresultater. Ved søgningen på flybilletter Paris viser dette søgeresultat, at Google har fundet cirka 517.000 hits. Altså 517.000 sider på nettet hvor ordene flybilletter og Paris begge indgår en eller flere gange (på nær enkelte undtagelser som du kan læse mere om i kapitel 6, omhandlende linkpopularitet). Google kan præsentere dette søgeresultat, fordi deres søgerobotter har crawlet og indekseret millioner af sider på nettet. Side 1 i søgeresultatet præsenterer de sider, som 17

Kapitel 1 ifølge Google er mest relevante i forhold til søgningen efter flybilletter Paris. Selve rangeringen, altså den præsenterede rækkefølge af alle søgeresultaterne, er baseret på avancerede matematiske algoritmer, som tager højde for hundredvis af forskellige parametre og forhold. Det være sig alt lige fra hvor, hvordan og hvor mange hjemmesider som linker til hvilke sider, og hvordan ordene flybilletter og Paris er implementeret, det vil sige medtaget i teksterne på hjemmesiderne. Hvorfor ikke blot betale sig til synlighed i Google? At annoncere ved hjælp af Google AdWords er umiddelbart nemt, men kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Faktisk er det en hel videnskab for sig at få relevant trafik gennem Google AdWords og samtidigt holde priserne på et rimeligt niveau. Dertil kommer blandt andet, at konkurrencen på mange markeder øges samtidigt med, at Google løbende skærper sine krav til kvalitetsannoncer (Google Quality Score). Skal man blive rigtig god til Google AdWords, tager det tid, men til gengæld er det en af de billigste former for annoncering på nettet. Det er dokumenteret, at annoncering på Google kombineret med SEO skaber en synergi- og brand-effekt, idet målgruppen stifter bekendtskab med din virksomhed i både annoncer og det organiske søgeresultat. Det er med andre ord en særdeles fornuftig investering at kombinere annoncering i Google med SEO. Markedsføring i Google bør ikke stå alene SEM og SEO er igennem de seneste par år blevet nogle af de største buzz-words inden for onlinemarketing. En af grundene er naturligvis, at markedsføring i netop søgemaskinerne er en af de billigste måder at tiltrække relevant trafik på. Det er dog meget vigtigt, at man ikke glemmer eller undervurderer andre tiltag i sin virksomheds marke- 18

SEO er vigtig for succes tingværdikæde. Undersøgelser viser, at de virksomheder, der strategisk formår at udnytte synergieffekter på tværs at hele marketingværdikæden, opnår større gennemslagskraft på nettet. Eksempelvis vil markedsføring i søgemaskiner kombineret med display-marketing (bannerannoncering) skabe en synergieffekt, der kan mærkes på besøgstallet (se figur 1.3). 46,9 % 23,8 % 3,1 % Kun display Kun search Display & search Kilde: Microsoft Advertising 2008 Figur 1.3 Nettoforøgelse af personer der besøger annoncørs hjemmeside (procentmæssig ændring). Overordnede arbejdsområder i SEO SEO handler i praksis om, at du optimerer på en række områder, så søgemaskinerne finder netop din hjemmeside relevant og præsenterer den godt i de organiske søgeresultater ved de søgninger, som personer i din målgruppe benytter. Alle faser i arbejdet med SEO består af en integreret proces, hvor der arbejdes og veksles mellem forskellige di- 19

Kapitel 1 scipliner og opgaver. Alt dette arbejde består typisk af de områder og discipliner som er indsat i SEO-pyramiden (se figur 1.4). SEO Pyramiden IVÆRKSÆTTELSE Linkpopularitet Indholdsoptimering Søgeordsidentificering Søgeordsanalyser Målgruppeanalyser Linkbuilding Linkanalyser SMO Konverteringsoptimering Søgeordsimplementering Søgeordsprioritering Konkurrentanalyser EFFEKTMÅLING Tekstindhold & Google-venligt system Web-arkitektur Brugervenlighed Forståelse for SEO Tekniske analyser Design Følge tekniske SEOprincipper W3C STRATEGIPLANLÆGNING Copyright Flensted Kommunikation Figur 1.4 SEO-pyramiden viser discipliner, indsatsområder og prioriteringer i SEO. 20

SEO er vigtig for succes SEO-pyramiden Uanset hvor du og din virksomhed befinder jer i arbejdet med SEO, kan SEO-pyramiden give et godt overblik over de forskellige discipliner, indsatsområder og prioriteringer. SEO-pyramiden er en analogi til Maslows behovspyramide. Det betyder, at de basale behov i forhold til SEO er placeret i bunden af pyramiden. Det er derfor god praksis, at starte fra bunden af pyramiden og bevæge sig opad. På denne måde sikres det, at den størst mulige grad af synlighed i Google opnås på den lange bane. SEO-pyramiden består af følgende trin: Tekstindhold og Google-venligt system. Først og fremmest er det en forudsætning, at man på sin hjemmeside har noget indhold, som man gerne vil synliggøre i søgemaskinerne. Her undersøges desuden hjemmesidens system og tekniske parametre med henblik på optimering af disse. Søgeordsidentificering. På trin to i SEO-pyramiden kortlægges målgruppens søgeadfærd i detaljer, og søgeord prioriteres med en målsætning om, at man skal tiltrække flest relevante besøgende for den mindst mulige arbejdsindsats. Det handler med andre ord om at identificere de kvalitetssøgeord som får målgruppen til at konvertere på hjemmesiden, det vil sige gå fra blot at være besøgende til at udføre ønskede handlinger. Indholdsoptimering. På tredje trin i SEO-pyramiden implementeres de identificerede søgeord i hjemmesidens indholdstekster, titler og meta-koder, så der kommunikeres stærkere til målgruppen. Det handler overordnet om at få indholdssiderne til at kommunikere produkterne eller ydelserne via de vigtigste søgeord. Linkpopularitet. Her arbejder man blandt andet ved hjælp af linkbuilding på at skaffe nye indgående links til sin hjemmeside 21

Kapitel 1 og på at evaluere og optimere eksisterende indgående links. Sidst men ikke mindst arbejdes strategisk på at tiltrække nye links, blandt andet ved hjælp af Social Media Optimization (SMO). Det være sig eksempelvis blogging og integration til sociale tjenester og communities. Strategiplanlægning, iværksættelse og effektmåling SEO-pyramiden er kædet sammen af det, der betegnes som The SEO Cycle. Det er en cyklus, der består af tre vigtige elementer i enhver SEO-proces: Strategiplanlægning. Her planlægges, hvilke konkrete optimeringer og tiltag der skal iværksættes. De vigtigste tiltag prioriteres først i et langsigtet perspektiv. Nye mål og uudnyttede potentialer identificeres, og der planlægges nye test, tiltag og arbejdsopgaver. Iværksættelse. Konkrete SEO-tiltag såsom indholdsoptimering, linkbuilding og diverse test føres ud i praksis. Effektmåling. De forskellige test og indsatser måles kontinuerligt i SEO-processen. Et vigtigt redskab for den fortsatte strategi og planlægning af nye tiltag. Forestil dig, at du har en lille e-butik som sælger chokolade, og du har et varesortiment på 100 smagfulde kvalitetsprodukter. Du har derfor 100 indholdssider på din hjemmeside, som beskriver hver enkelt lækkerbisken i detaljer. Der er forskellige økologiske chokolader, mørk chokolade og belgiske chokolader af højeste kvalitet. Det er ikke utænkeligt, at der hver eneste måned foretages hundreder af søgninger i Google efter chokolade som matcher e-butikkens 100 chokolader. Uheldigvis er e-butikkens webarkitektur og de enkelte produktsider lavet uden tanke for hverken synlighed i Google eller målgruppens 22

SEO er vigtig for succes brug af relaterede søgeord som ville betyde et kæmpe mersalg. Det betyder med andre ord, at så godt som ingen af de mange chokoladeprodukter kommer til syne i Googles søgeresultater. Desværre afspejler eksemplet virkeligheden for utroligt mange danske hjemmesider. Måske har du verdens bedste produkt eller serviceydelse, men hvis du ikke er synlig lige præcis dér hvor målgruppen søger, går du glip af et kæmpe potentiale for vækst og omsætning i din virksomhed. At prioritere synlighed i Google kan derfor være en af de vigtigste investeringer du kan foretage i din markedsføring. Mange virksomheder kan selv ved få optimeringer af helt basale parametre ved hjemmesiden på kort tid opnå en stor målbar effekt på besøgstallet og kundetilstrømningen. Du skal dog væbne dig med en stor portion tålmodighed, for det kræver arbejde og en kontinuerlig indsats, hvis du for alvor vil udnytte potentialet. Men følger du denne bogs råd, vil din investerede arbejdsindsats tjene sig hjem mange gange. 23

Del 1 Strategiplanlægning

SEO Pyramiden IVÆRKSÆTTELSE Linkpopularitet Indholdsoptimering Søgeordsidentificering Søgeordsanalyser Målgruppeanalyser Linkbuilding Linkanalyser SMO Konverteringsoptimering Søgeordsimplementering Søgeordsprioritering Konkurrentanalyser EFFEKTMÅLING Tekstindhold & Google-venligt system Web-arkitektur Brugervenlighed Forståelse for SEO Tekniske analyser Design Følge tekniske SEOprincipper W3C STRATEGIPLANLÆGNING Copyright Flensted Kommunikation 26

Kapitel 2 Kom godt fra start med en SEO-strategi For at få succes med SEO på længere sigt er det vigtigt, at du kommer godt fra start. Her handler det blandt andet om at få lagt en god strategi og få afklaret en række centrale spørgsmål om markedet, målgruppen og om, hvordan du udnytter ressourcerne bedst i optimeringsprocessen. Det handler om at skabe et godt fundament, så du får mest relevant trafik på din hjemmeside for den mindst mulige arbejdsindsats. Få afklaring på centrale spørgsmål Inden man kaster sig ud i SEO, er det en fornuftig strategi at forsøge at få belyst en række centrale og afklarende spørgsmål. Igennem denne bogs kapitler bliver du guidet til i højere grad at kunne besvare følgende spørgsmål: Hvordan er markedet og hvor er det på vej hen? Den der kender sit marked bedst og ved, i hvilken retning det bevæger sig, har en konkurrencefordel. Her i bogen introduceres du til forskellige teknikker, som kan hjælpe dig med at få en endnu bedre forståelse for dit marked og de nyeste tendenser. 27

Kapitel 2 Hvem er målgruppen? Du har nogle varer, serviceydelser eller anden form for information som du ønsker, at din målgruppe skal finde. Spørgsmålet er, hvem målgruppen er, og hvordan dens personer søger efter dine ydelser eller tilbud. Det handler med andre ord om at lære sin målgruppe så godt at kende som muligt. Kender du din målgruppe, kan du også tale din målgruppes sprog, når du skriver dine webtekster. I kapitel 3 gennemgås, hvordan du identificerer din målgruppes faktiske brug af søgeord i Google. Hvor stort er dit budget? SEO er en kontinuerlig proces som trækker på flere forskellige kompetencer inden for arbejdsområder som blandt andet webdesign, programmering, tekstskrivning, søgeordsresearch, linkbuilding og webanalyse. Måske vil du og dit firma stå for jeres SEO selv. Har du derimod ikke den nødvendige tid og ressourcer, er det væsentligt med et fast månedligt budget, så du kan inddrage eksterne folk i optimeringsarbejdet. Her er det et godt udgangspunkt at beslutte, hvor stor en del af dit marketingbudget du vil afsætte specifikt til SEO. Hvor stort er dit Google-potentiale? Som beskrevet i forrige kapitel er det dokumenteret, at markedsføring i søgemaskinerne er en af de absolut bedste former for investering, man kan foretage inden for onlinemarketing. I næste kapitel lærer du at undersøge, hvor mange personer der gennemsnitligt per måned søger på specifikke søgeord, som relaterer til dine produkter eller serviceydelser. Disse informationer sammenkoblet med hvor krævende det er at få topplaceringer på de specifikke søgeord i Google, kan give dig et fingerpeg om hvor stort dit potentiale er. 28

Kom godt fra start med en SEO-strategi Hvem skal gøre hvad? Det er vigtigt, at du får lagt gode og realistiske planer og får uddelegeret opgaverne til de rette personer i dit team, hvad enten det er folk eksternt eller internt i virksomheden. Sættes arbejdet med SEO i system, og prioriteres ressourcerne optimalt, vil det blive en af de bedste onlinemarketinginvesteringer du nogensinde har foretaget dig. Det bedste med SEO er, at du i modsætning til mange andre marketingtiltag kan få syn for sagen ved hjælp af effektmåling. Tilstræb en kontinuerlig optimeringsproces Uanset hvor få eller hvor mange ressourcer du afsætter til arbejdet, er det fornuftigt at tilstræbe en optimeringsproces, som er dynamisk og kontinuerlig. Hvis din hjemmeside pludselig får tusind indgående links og bliver overoptimeret på meget kort tid, og der i perioden efter ikke sker nogen udvikling, kan du risikere, at Google nedjusterer værdien af dit arbejde. Du skal med andre ord hellere afsætte timer til din SEO løbende, end at du overoptimerer din hjemmeside i en kort og afgrænset tidsperiode. Er din hjemmeside optaget i Google? Inden du kaster dig ud i det spændende SEO-eventyr, er det væsentligt, at din hjemmeside er optaget i Google. Nye hjemmesider er ikke automatisk optaget i Google. Her er det derfor vigtigt at få Google til at kende og registrere eksistensen af din hjemmeside. Du kan nemt tjekke, om din side er optaget, ved at klikke ind på Google og skrive site:www.dinhjemmeside.dk. Se eksemplet på, hvordan du tjekker, om SEOkursus.dk er at finde i Google (figur 2.1). 29

Kapitel 2 Figur 2.1 Hvis du foretager en site:søgning som i figuren med din egen hjemmeside, vil søgeresultatet kun vise indekserede sider fra din hjemmeside. Benyt samme fremgangsmåde med din egen hjemmeside. Hvis din side ikke kommer frem, skal du gøre Google opmærksom på dens eksistens. Det kan du gøre ved hjælp af to fremgangsmåder, hvoraf den første er at foretrække: Den hurtigste måde at blive optaget i Google på er at få en håndfuld populære hjemmesider til at linke til din. Skaf gerne nogle links til dit site fra hjemmesider som er relevante eller toneangivende i din branche. Når Google identificerer disse links til din hjemmeside, bliver den opdaget og derefter optaget i Google. Denne fremgangsmåde benyttes af professionelle SEO-konsulenter, da Googles grundlæggende måde at identificere nye sider på er at lade sine webcrawlere følge links. Tilmeldingsmetoden gør det desuden muligt at få en hjemmeside optaget i Google på under 24 timer. Herudover øger relevante indgående links en sides PageRank som nævnt i kapitel 1. Du kan læse meget mere om, hvordan du tiltrækker gode links til din hjemmeside, i kapitel 6. Man kan også vælge at tilmelde sin hjemmeside til Google på adressen http://www.google.com/intl/da/add_url.html. Med denne fremgangsmåde som ikke er anbefalelsesværdig at benytte, tager det typisk 2 til 6 uger, før din hjemmeside bliver optaget. Et gæt er at Googles supportteam udelukkende tilføjede tilmeldingsfunktionen i sin tid, fordi de ville skære ned i antallet af henvendelser fra folk, som ikke har kendskab til Googles grundprincip om, at nye sider på nettet bliver fundet via links. 30

Kom godt fra start med en SEO-strategi Test om Google kan lide din hjemmeside Du kan foretage følgende hurtige test og derved se, om Google er glad for din hjemmeside: 1. Søg i Google på site:www.dinhjemmeside.dk der fremkommer et søgeresultat med alle de sider på din hjemmeside, som Google kender til. 2. Klik derefter på linket Cached, som er placeret efter URL en i søgeresultatet (figur 2.2). Der vises nu Googles gemte kopi af den pågældende side (se figur 2.3). 3. Klik dernæst på linket Kun tekst-version, som er placeret øverst i højre hjørne (se figur 2.3). Nu vises den tekst som Google har gemt for siden (se figur 2.4). Det vil sige tekst, som Google er i stand til at se. Kommer der ikke den tekst frem, som du ønsker Google skal kende til, er der nogle fundamentale problemer, som du bør få rettet hurtigst muligt (læs mere i kapitel 5). Figur 2.2 Klik på linket Cached på URL-linjen i søgeresultatet for at få vist Googles gemte version af siden. Tip: Du kan også tjekke Googles gemte version af en side ved at søge direkte på: cache:www.dinhjemmeside.dk (din egen hjemmesideadresse skal indsættes). 31

Kapitel 2 Figur 2.3 Googles gemte version af dr.dk s forside. Klik på linket Kun tekst-version øverst til højre for at se den tekst, som Google kan se. Figur 2.4 Googles gemte tekst-version af dr.dk s forside. 32