Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Lungemedicinsk afdeling består af følgende 6 afsnit: Lungemedicinsk afdeling B6 er 7-døgnsafsnit Lungemedicinsk afdeling B5 er et 5-døgnsafsnit Lungemedicinsk dagafsnit Lungemedicinsk ambulatorium Lungemedicinsk allergiafsnit Lungemedicinsk forskningsafdeling Endelig råder afdelingen over 3 pladser på patienthotellet. Afsnit B6 består af to teams med en fælles afdelingssygeplejerske. Der forekommer dog meget samarbejde mellem personalet på tværs af de to teams. Som studerende bliver du tilknyttet et af de to teams. Lungemedicinsk dagafsnit, ambulatorium og allergiafsnit fungerer som tre selvstændige teams med en fælles afdelingssygeplejerske. Afsnit B5 udgør et team med egen afdelingssygeplejerske. Afsnit B6 er normeret til 14 patienter. Samarbejdsrelationer Udover det tætte samarbejde, der er afsnittene imellem i lungemedicinsk afdeling, samarbejder afsnit B6 med undersøgelsesafdelinger såsom radiologisk afdeling, onkologisk afdeling og øre-næse-hals afdeling. Derudover er der et tæt samarbejde med MVA (medicinsk visitations afsnit), hvor akutte medicinske patienter indlægges, inden de overflyttes til afsnit B6. Endvidere samarbejdes med primærsektoren. Patient/borger kategorier Lungemedicinsk Afdeling B modtager fortrinsvis patienter fra Århus Kommune til udredning og behandling af lungesygdomme. Afdelingen har endvidere landsdelsfunktion for forundersøgelse og efterbehandling af lungetransplantationspatienter samt lungefibrosepatienter. I afsnit B6 indlægges specialepatienter til udredning eller behandling for kroniske lungesygdomme som: interstitielle lungesygdomme (fx lungefibrose og sarkoidose), astma bronkiale og lungetransplantationspatienter. Derudover indlægges endvidere patienter til udredning eller behandling for tuberkulose, lungecancer, lungeabsces og pneumothorax. Oftest indlægges patienterne akutte pga. forværring i deres tilstand, men der indlægges også dagligt planlagte patienter til fx, behandling af pseudomanas infektion. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

Sengeafsnit B6 modtager endvidere interne medicinske patienter med eksempelvis pneumoni og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). De fleste patienter i afsnit B6 tilhører den ældre del af befolkningen, dvs. over 65 år, men flere af patienterne med interstitielle lungesygdomme og lungetransplantationspatienterne er yngre mennesker mellem 20 og 50 år. Centrale kliniske problemstillinger De meste centrale kliniske problemstillinger for patienterne i B6 er i forhold til respiration, ernæring, udskillelse, smerter, mobilisering, og dermed personlig hygiejne samt psykosociale og eksistentielle problemstillinger. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Hvert afsnit består af et team, hvortil der er knyttet læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, iltsygeplejerske (en sygeplejerske, som besøger patienten i eget hjem og følger op på den ordinerede iltbehandling), fysioterapeut, sekretærer, serviceassistenter, studerende og elever. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er der i ansat en udviklingsansvarlig sygeplejerske Gertrud Knudsen og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske Birgit Refsgaard. Derudover er der på afsnit B6 en speciale ansvarlig sygeplejerske Annemette Jeppesen. I plejegruppen er der nøglepersoner indenfor en række områder bl.a.: Dokumentation Rygestop Forflytning Sikkerhed EPJ Ernæring Palliation Hygiejne I afsnit B6 er der tilknyttet 6 sygeplejestuderende tilhørende Modul 1, samt Modul 11 studerende. Derudover er der tilknyttet 3 social- og sundhedsassistentelever i 1. praktikperiode. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Afsnit B6 modtager både akutte og planlagte patienter med lungelidelser samt almene symptomer såsom dehydrering, dyspnø og temperaturforhøjelse. Ofte skal patienten igennem et udredningsforløb, så patientens sygdom kan diagnosticeres. I andre tilfælde indlægges patienten med forværring af sin sygdom oftest pga. tiltagende dyspnø og almen svækkelse, hvilket ofte kræver ilt- samt antibiotisk behandling. Indlæggelsesforløbet kan variere fra få dage til flere uger. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

Sygeplejefaglige opgaver Da mange af patienterne er ældre og/eller er respiratorisk påvirket, er deres egenomsorgskapacitet ofte nedsat og de har dermed brug for hjælp til varetagelse af de grundlæggende behov. Sygeplejen er funderet i at styrke og bevare patientens egenomsorgskapacitet. På afsnit B6 er vægtningen af sygepleje størst på forebyggende, rehabiliterende, lindrende samt behandlende sygepleje, og en mindre del af sygeplejen har fokus på det sundhedsfremmende. I afsnit B6 er det muligt for sygeplejestuderende på at lære sygeplejefaglige opgaver indenfor nedenstående områder: Fysiologiske behov: Respiration/Cirkulation: Observere og beskrive respiration og vurdere om den afviger fra det normale Observere og pleje patient i nasal iltbehandling Observere en patient mhp. iltmangel og/eller kuldioxidophobning Måling af saturation og respirationsfrekvens Observere og beskrive hoste og ekspektoration Sende ekspektoratprøver til diverse undersøgelser Måle og vurdere lungefunktion via spirometri og peak-flow Kende principperne i lungefysioterapi: CPAP, PEP-fløjte, stillingsdrænage Observere og handle på observationer i plejen af patienter med besværet respiration Skabe optimale betingelser for patientens respiration ud fra kendskab til forhold som påvirker menneskets respiration, herunder lejring af sengeliggende patient Puls- og blodtryksmåling normalområderne Kende mekanismen ved ortostatisk hypotension og pleje patienten i forhold til dette Observere ødemer og venestase og tilrettelægge plejen i forhold til dette Temperaturregulering: Temperaturmåling og kende normalinterval for temperatur Opretholde passende rumtemperatur og hindre unødig afkøling og ophedning Observation og pleje af patienter med feber Ernæring: Observere og vurdere patienters kost- og drikkevaner i forhold til patientens sygdom Observere patientens ernæringstilstand, herunder udregne BMI Anrette og servere mad og drikke Føre kostregistreringsskema og væskeskema og beregne energi- og væskebehov Kende til afdelingens mest benyttede diæter, herunder brug af tilskudsdrikke Kende til fremmede kulturers anderledes kost- og spisevaner Måle blodsukker hos en diabetespatient Made svært afkræftede og evt. dyspnøiske patienter Opsætte sondeernæring, kontrol og observation i forhold til dette (evt.) Observation og pleje af den dehydrerede patient Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

Assistere ved i.v. væskeindgift Vejlede patienten i hensigtsmæssig ernæring og i afdelingens muligheder for kosttilskud Udskillelse: Hjælpe patienter til og fra toilet og bækkenstol samt give bækken til patienter med respiratoriske eller andre sundhedsproblemer Vurdere patientens behov for brug af ble og/eller uridom Vejlede patienten i brug af ble Afføring Observation af patienters tarmfunktion Medvirke til at forebygge og behandle obstipation og diarre (evt.) Sende fæcesprøver til diverse undersøgelser Urin Observation af patienters udskillelse af urin, og vurdere om det afviger fra det normale Medvirke til at forebygge og behandle urinvejsinfektion Opnå rutine i urinstix og sende urinprøver til diverse undersøgelser Assistere ved kateterisation og observere og pleje patient med KAD Assistere ved steril intermitterende kateterisation Andre udskillelser Observation og håndtering af andre udskillelser som opkast, sekretion fra sår, sved, menstruation, drænsekreter Hud/ slimhinder: Observere huden i forhold til tørhed, rødme, trykspore, farve Medvirke til god hudpleje Medvirke til at forebygge decubitus Observer sår fx decubitus Deltage i sårpleje Opnå viden om sårheling Observere venflon, skifte forbinding ved venflon, lukke venflon med NaCl og seponere venflon ud fra de hygiejniske principper Aktivitet: Kende komplikationer som følge af immobilisation, og medvirke til forebyggelse af disse Medvirke ved mobilisering og optræning af patienter med åndenød Opøve fornemmelse for behov for pauser i plejen af lungepatienter Medinddrage patienten i fysiske aktiviteter, vurderet i forhold til patientens formåen Anvende diverse hjælpemidler Anvende forflytningsteknikker Medvirke til at vurdere om patientens boligforhold udgør et problem ved udskrivelse Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

Personlig hygiejne Vurdere hvilken hjælp patienten har brug for til varetagelse af personlig hygiejne ud fra viden om hygiejne sammenholdt med patientens tilstand og patientens egne soigneringsvaner Observere og hjælpe den delvis selvhjulpne patient til rette med etagevask ved seng eller vask Observere og hjælpe patienten ved brusebad Observere og hjælpe den sengeliggende patient ved sengebad Hjælpe patienten med tandbørstning, negleklipning, fodpleje, barbering, hårvask Søvn/ hvile: Kende til betydningen af søvn og hvile i forhold til fysisk og psykisk velvære Tilrettelægge og udføre pleje så der skabes muligheder for søvn og hvile Respektere og værne om patientens søvnritualer, så vidt det er muligt Observere patienten der får sovemidler eller andre medikamenter der har indflydelse på søvn og hvile især mhp. evt. bivirkninger Lejring af patient Smerter og sanseindtryk: Observere akutte og kroniske smerter ved at kende lokalisation, karakter, mønster og intensitet af smerterne Observere patientens adfærd ved smerter Observere syns-, hørelse, lugt, smags, følelses- og balanceforstyrrelser Afhjælpe smerter vha. hjælpemidler Hygiejne: Kende og udføre korrekt håndhygiejne og forebygge kontaktsmitte Følge de hygiejniske principper i skyllerum og køkken Adskille urent og rent i arbejdssituationer Anvende desinfektionsmidler Kende og følge de hygiejniske principper ved pleje af en patient Udføre sengeredning med og uden patient Kende og følge de hygiejniske principper for håndtering af rent og urent sengelinned Kende og efterleve isolationsregimets forholdsregler ved patienter med nedsat immunforsvar og ved patienter med infektionssygdomme og tuberkulose Kunne rengøre og desinficere utensilier - f. eks. inhalationssystemer og iltapparatur efter afdelingens retningslinier Viden/ udvikling: Observere patientens bevidsthedsniveau og psykiske tilstand Observere patientens forståelse af behandlingsprincipper for sin sygdom og medvirke ved vurdering af om patienten selv er i stand til at varetage sin behandling under indlæggelsen/efter udskrivelsen eller om han behøver yderligere vejledning eller undervisning Anvende hjælpemidler i forbindelse med undervisning/vejledning, f. eks informationspjecer Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

Kende til virkninger af rygning, og medvirke til at motivere patienten til rygestop Patientforløb: Foretage dokumentation i forhold til sygepleje og data om patienten i sygeplejejournalen ud fra beslutningsdiagrammet Opstarte plejeplaner i forhold til relevante problemstillinger for patienten Deltage i teamkonferencer og bidrage med relevante observationer af patienten Patientologisk aspekt Relationelle aspekter: Inddrage patientens erfaringer med sygdommen, pleje og behandling i tilrettelæggelsen af den grundlæggende sygepleje Tale og lytte til patienters oplevelser ved at være indlagt og være syg Vurdere patientens behov for støtte, kontakt og omsorg Hjælpe patienten til at være i kontakt med pårørende Hjælpe patienten med at planlægge sin dag ud fra patientens vaner og ud fra viden om sygdommen og dens symptomer Kommunikation: Deltage i informationssamtaler og indlæggelsessamtaler Deltage i udskrivelse af en patient samt skrivning af sygeplejeepikrise Vejlede en patient i mindre komplicerede procedure omkring personlig hygiejne, ernæring eller mobilisering Vejlede en patient i mindre komplicerede undersøgelser, såsom at måle en FEV1 Hjælpe patienten med at planlægge sin dag ud fra patientens vaner og ud fra viden om sygdommen og dens symptomer Etik: Kommunikere på en værdig og tillidsfuld måde med patienter og pårørende Overholde tavshedspligten Deltage i overvejelser vedrørende behandling og pleje til en patient Respektere den enkeltes patients identitet og integritet Respektere den enkeltes patients tro og kultur og ønsker i forhold til dette etiske Psykologiske og eksistentielle aspekter Deltage i pleje og samtaler med mennesker, der har fået en diagnose, der ikke er kurativ og som evt. er terminale Deltage i pleje af patienter, der oplever angst Deltage i pleje og samtaler med patienter, der er til udredning for en alvorlig lungelidelse fx lungecancer Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I afdelingen er der en klinisk retningslinje under udarbejdelse i forhold til, hvad en instruktion i inhalationsmedicin skal indeholde, og hvordan det skal formidles, for at den voksne lungesygepatient kan anvende sin medicininhalator, til optimal deponering af medicin i lungerne. Der er udarbejdet plejeplaner indenfor bl.a. ernæring, obstipation, drænpleje og CVK pleje. Der er udarbejdet diverse tjeklister i forhold til sygeplejehandlinger før, under og efter en undersøgelse. Implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel varetages af udviklingssygeplejersken samt afdelingsledelsen, afdelingssygeplejerske og medlemmer af afdelingens kvalitetsråd. Der foretages jævnligt audit i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Af sygeplejefaglige metoder arbejdes der i afsnit B6 med monitorering af den enkelte patient. Således foretages der ved indlæggelse af en patient en ankomst status, ernæringsscreening, rygeregistrering og tjek af inhalationsteknik, hvis patienten får inhalationsmedicin. Ca. hver uge afholdes tværfaglig undervisning for hele afdelingen á 1 times varighed. Desuden afholdes der dagligt sygeplejekonference á ca. 15 min. varighed i afsnit B6. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I afsnit B6 er du tilknyttet en klinisk vejleder, der fortrinsvist er til stede i dagtimerne. Ifølge praktikaftalen er der afsat 8 timer pr. uge til vejledning for en studerende. Ud af disse timer skal dog påregnes tid til forberedelser af diverse samtaler o.l. Den studerende vil ca. en gang om ugen have en vejledningsdag, hvor den studerende vejledes af klinisk vejleder. Derudover er den studerende tilknyttet ad hoc vejledere, der oftest er den sygeplejerske eller social og sundhedsassistent, der har det overordnede ansvar for patienten. Vejledning tilrettelægges som før-, under- og eftervejledning. Endvidere inddrages Model for praktisk færdighedsudøvelse som redskab i vejledningen, når den studerende vejledes af den klinisk vejleder. Førvejledning Her planlægges en situation som siden skal gennemføres. Formålet med det, der skal gøres, beskrives og der lægges en plan for, hvordan det tænkes gennemført. Den studerende sætter ord på sine tanker og kan spørge vejleder til råds, hvis der er noget hun er usikker på. Vejleder stiller spørgsmål til den studerendes planlægning og begrundelser, og henleder den studerendes opmærksomhed på områder, som evt. skal medtænkes. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

Undervejledning Vejledning kan foregå i selve situationen. Da bør der aftales forinden, hvad der skal være fokus for vejledning/observation så vidt det er muligt. Eftervejledning Eftervejledning kan benyttes både når vejleder har været til stede under handlingen, og når den studerende har været alene. Den studerende tilkendegiver med de overvejelser omkring intension, handling, begrundelser og evaluere situationen. Vejleder stiller spørgsmål, der fremmer refleksionen. Sammen analyserer de situationen i forhold til, hvad der gik godt, og hvad der kunne være gjort anderledes - hvad har den studerende lært? - hvilke kompetencer har den studerende anvendt og hvilke erkendelser og erfaringer er udviklet? Har vejleder været til stede, kan denne rette opmærksomheden mod det, som var rigtig godt, og evt. det, som hun/han mener det er vigtigt at den studerende arbejder videre med. Læringsmiljø /Studiemiljø Overordnet vurderes det at der er et godt lærings miljø på B6, idet hele personalegruppen er vant til at agere som ad hoc vejledere og finder det spændende at vejlede de studerende. I afdelingen stilles et rum til rådighed for de studerende, hvor de kan skrive i studiebogen og læse i relevant materiale. Rummet tjener dog også som kontor for de kliniske vejledere. Der gives i begyndelsen meget støtte til den studerende i forhold til at yde sygepleje og langsomt udfordres den studerende i forhold til at yde mere selvstændigt sygepleje. Det forventes, at den studerende siger fra, hvis han/hun ikke føler sig værende kompetent til at udføre den givne sygepleje. Derudover forventes det, at den studerende fremlægger sygeplejefaglige problemstillinger i det mono- og tværfaglige samarbejde evt. i samråd med vejlederen. Det forventes, at den studerende er ansvarlig for egen læring. Den studerende forventes selv at være ansvarlig for at få læst pensum. Desuden forventes det, at den studerende forbereder sig såvel mundtligt som skriftligt i forhold til planlægnings- og evalueringssamtaler samt afrapportering af patient- og sygdomsforløb, patientfortælling samt seminar. Seminariet vil blive afholdt sammen med studerende fra afdeling U. Det forventes, at den studerende holder sin studiebog ajourført. Vejlednings- og evalueringstilbud Indenfor den første uge vil der afholdes en planlægningssamtale, hvor den individuelle kliniske studieplan opstartes. Der afholdes evalueringsmøder med udgangspunkt i patient og sygdomsforløb samt patientfortælling. I evalueringsmøderne indgår endvidere en evaluering af den studerendes faglige udvikling og niveau set fra den studerendes og vejleders side, og den individuelle kliniske studieplan ajourføres. Den kliniske vejleder vil desuden introducere den studerende til seminaret samt den interne kliniske prøve. Der vil i slutningen af være et slutevalueringsmøde. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er i afdelingen ansat to kliniske vejledere, som begge er erfarne sygeplejersker i lungemedicinsk regi. De har begge klinisk vejlederuddannelse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrevet til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan blive indstillet til den interne kliniske prøve, forventes følgende af den studerende Udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan, som ajourføres, så målene for nås Udarbejdelse af patient-, sygdomsforløb og patientfortælling Udarbejdelse af et seminar samt deltage i medstuderendes seminarer Forberedelse såvel mundtligt som skriftligt i forhold til vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder Anvendelse af studiebogen til at tydeliggøre sin læring Varetagelse af sygepleje til udvalgte patienter, således at den studerende gentagende gange udfører praktiske færdigheder Dokumentering af selvvalgt pensum. Relevansen af litteraturen senest 2 uger inden den interne kliniske prøve er godkendt af den kliniske vejleder Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9