Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med partikelfiltre, såfremt de ejes af kommunen eller udfører arbejde for kommunen. Miljøkontrollen har på den baggrund bedt Teknologisk Institut komme med et forslag til afgrænsning af begrebet "større entreprenørmaskiner". Teknologisk Instituts forslag til afgrænsning er lavet på følgende forudsætninger: 1. Mest miljø for pengene Afgrænsningen skal tage hensyn til hvilke grupper entreprenørmaskiner, der forurener mest, og hvor de samlede omkostninger ved montering af partikelfiltre er lavest. 2. Teknologisk muligt Afgrænsningen skal tage hensyn til de teknologiske muligheder for at eftermontere partikelfiltre på de respektive entreprenørmaskiner. 3. Proportionalitet i forhold til andre krav Afgrænsningen skal tage hensyn til passende proportionalitet til andre krav i kommunen. Her tænkes primært på, at lastbiler og varevogne under 3½ tons er undtaget for partikelkravet og fra den foreslåede miljøzone. 4. Gennemskuelighed Reglerne skal være enkle og klare og lette at revidere, hvis der bliver behov for det. Inden for disse rammer har Teknologisk Institut lavet et forslag til afgrænsning af begrebet "større entreprenørmaskiner".
Fremgangsmåde Som udgangspunkt foreslås maskinerne inddelt i klasser på samme måde som i EU-kravene, dvs. efter motoreffekt. Det giver mulighed for opdeling i 5 klasser: 0-18 kw 18-37 kw 37-75 kw 75-130 kw 130-560 kw Man kunne også opdele i maskin- og køretøjstyper eller efter anvendelse, men begge disse kriterier vil være åbne for fortolkning og vil desuden medføre en særlig definition i Københavns Kommune, hvilket ikke er særligt gennemskueligt eller let at revidere, hvis behovet skulle opstå. For at vurdere, hvad der giver "mest miljø for pengene", må man foretage en antalsfordeling af bestanden i disse klasser. Desværre findes der ingen statistik eller anden opgørelse over antallet af entreprenørmaskiner i Danmark. Som kilder har Teknologisk Institut derfor brugt: Miljøkrav til entreprenørmateriel, Cowi, 2002 Forurening fra traktorer og ikke-vejgående maskiner i Danmark, Miljøstyrelsen, 2003 Emission fra landbrugsmaskiner og entreprenørmateriel, Miljøstyrelsen, 1991 Emission fra motordrevene arbejdsredskaber og -maskiner, Miljøstyrelsen, 1993 Endelig opgøres forbruget af diesel og udslippet af partikler fra hver køretøjsklasse. 2
Beregninger Ved at anvende ovenstående kilder, hvoraf Teknologisk Institut har adgang til detaljerede oplysninger i de tre sidstnævnte, idet Instituttet var konsulent for Miljøstyrelsen, er følgende fordeling, som gælder på landsplan, fremkommet: 100% 90% 80% 70% 60% 0-18 kw 18-37 kw 37-75 kw 75-130 kw 130-560 kw 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal Diesel Partikler Figur 1. Fordeling af maskinernes antal, dieselforbrug og partikeludslip på motorstørrelse. Store maskiner bruger mere diesel pr. enhed, men udleder relativt færre partikler, fordi de er teknisk mere udviklede end mindre maskiner. Gruppen af maskiner på 37-75 kw tegner sig, som det fremgår af figuren, for en stor andel af antal, dieselforbrug og partikeludslip. Der er mange af de mindste maskiner (0-18 kw), men deres dieselforbrug og partikelemission er relativt lav. Køretøjer og maskiner med en motoreffekt over 75 kw udgør ca. 15% af bestanden, står for ca. 50% af det samlede dieselforbrug og er ansvarlig for ca. 30% af det samlede partikeludslip. Køretøjer og maskiner med en motoreffekt over 37 kw udgør ca. 50% af bestanden, står for ca. 85% af det samlede dieselforbrug og er ansvarlig for ca. 75% af det samlede partikeludslip. Disse værdier er beregnet på landsplan, men der er ingen grund til at tro, at fordelingen skulle være anderledes i København. 3
På landsplan findes der i størrelsesordenen 22.000 dieseldrevne entreprenørmaskiner. Hvor mange af disse, der ejes af København Kommune, kan man selvfølgelig opgøre, men hvor mange maskiner, eksterne entreprenører anvender på opgaver for Københavns Kommune, er meget vanskeligt at opgøre. Man kunne f.eks. antage, at ¼ af alle entreprenørmaskiner anvendes i Københavnsområdet, og at alle disse, før eller siden - i kortere eller længere tidsrum - anvendes på opgaver for Københavns Kommune. Med denne meget grove antagelse kan antallet af dieseldrevne entreprenørmaskiner over 37 kw, omfattet af Borgerrepræsentationens beslutning, anslås til ca. 2.700-2.800, mens antallet af maskiner over 75 kw kan anslås til ca. 800-850. Da entreprenørmaskiner ikke er så standardiseret opbygget som f.eks. bybusser, vil det - set i lyset af Borgerrepræsentationens tidsplan - nok være urealistisk at nå at eftermontere mere end 1.000 entreprenørmaskiner med partikelfiltre i løbet af 2004. Med en anslået gennemsnitspris i 2004 for principgodkendte partikelfiltre til entreprenørmaskiner over 75 kw i størrelsesordenen 50.000 kr. inkl. montering vil en afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" til over 75 kw medføre en samlet udgift på ca. 40-43 mio. kr. Som Miljøstyrelsens bekendtgørelse om tilskud til eftermontering af partikelfiltre er udformet, kan entreprenørmaskiner ikke modtage tilskud, idet tilskuddet kun dækker biler indrettet til godsbefordring med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, der er registreret her i landet efter færdselslovens 72, stk. 1. Teknologisk Instituts anbefaling Teknologisk Institut anbefaler en afgrænsning, som følger de motorstørrelser køretøjer og maskiner er inddelt efter i EU-reglerne. Denne opdeling er logisk, velkendt og gennemskuelig. Motorer over 75 kw udgør ca. 15% af bestanden, og er ansvarlig for ca. 30% af partikelforureningen. Ved at medtage motorer i klassen 37-75 kw ville andelen af bestanden stige til ca. 50%, mens andelen af partikeludslippet ville stige til ca. 75%. Teknologisk Institut vurderer dog, at det på kort sigt realistisk set vil være vanskeligt at finde egnede og specielt kosteffektive partikelfiltre til alle entreprenørmaskiner i klassen 37-75 kw. Så selvom miljøeffekten bliver voldsomt reduceret, anbefaler Teknologisk Institut at bruge afgrænsningen over 75 kw. På disse maskiner er det teknologisk muligt at montere partikelfiltre. Der findes allerede partikelfiltre, som er principgodkendt af Færdselsstyrelsen til de aktuelle motorstørrelser, og flere er på vej. 4
En grænse på 75 kw forekommer også proportionalt i forhold til, at lastbiler og varevogne under 3½ tons er undtaget fra partikelfilterkravet. Lastbiler og varevogne omkring 3½ tons vil ofte have motorer med en effekt på 75-130 kw. Teknologisk Institut anbefaler derfor, at definitionen af "større entreprenørmaskiner" fastlægges som "entreprenørmaskiner med en motoreffekt over 75 kw", selvom miljøeffekten ville være større ved at medtage mindre maskiner. Ved en evt. revurdering af miljøzonen i 2007 kunne man overveje at udvide kravet til køretøjer og maskiner over 37 kw. Specielt hvis kravet til vejkøretøjer også kommer til at omfatte lastbiler og varevogne under 3½ tons, ville en udvidelse af gruppen af entreprenørmaskiner også virke rimelig. Desuden forventes teknologien - specielt til mindre køretøjer og maskiner - at udvikle sig hastigt over de næste par år. Århus, den 17. december 2003 Teknologisk Institut Center for Forbrændings- og Motorteknik Ken Friis Hansen Centerchef Dok.nr. 335500 KFH/MRI 5