Overenskomst. mellem. Danske Anlægsgartnere. Fagligt Fælles Forbund (3F)

42 GRØNT MILJØ 7/2014

2014 2017 Anlægsgartnerarbejde Overenskomst mellem Danske Anlægsgartnere og Fagligt Fælles Forbund (3F)

Organisationernes navn og adresse: Danske Anlægsgartnere Sankt Knuds Vej 25 1903 Frederiksberg C. Tlf.: 33 860 860 E-mail: info@dag.dk Hjemmeside www.dag.dk Fagligt Fælles Forbund (3F) Kampmannsgade 4 1790 København V Tlf.: 70 300 300 Fax: 88 920 299 Hjemmeside: www.3f.dk 2

Indhold Løn- og arbejdsforhold 1 Arbejdstid... 5 2 Lønninger, tillæg og ATP... 5 3 Lønudbetaling... 7 4 Arbejdsmarkedspension... 8 5 Søgnehelligdags- og fridagsbetaling, særlig opsparing... 9 6 Fridage, ferie og feriegodtgørelse... 9 7 Seniorordning... 10 8 Overarbejde, snerydning og glatførebekæmpelse... 11 9 Rejsearbejde og udlandsarbejde... 12 10 Køregrænser og kørepenge... 13 11 Anvendelse af eget køretøj... 14 12 Værktøj... 14 13 Sikkerhed og arbejdsmiljø... 15 14 Opholdsrum... 15 15 Tilskadekomst, sygdom, børns sygdom og barsel... 15 16 Opsigelsesvarsler... 18 17 Vejrlig og hjemsendelse... 19 18 Privat arbejde... 20 19 Aflønning af arbejdere beskæftiget ved anden virksomhed... 21 20 Udenlandske ansatte... 21 21 Elever (erhvervsuddannelse)... 23 22 Studerende i praktik og studieophold... 27 23 Efteruddannelse og kompetenceudvikling... 27 24 Uddannelsesfonde... 29 25 Tillidsrepræsentantbestemmelser... 30 26 Fællestillidsrepræsentant... 31 27 Faglige forhold... 32 28 Overenskomstens varighed... 32 PROTOKOLLATER... 33 Nr. 1. Lokal forhandling om personlig løn... 33 Nr. 2. Deltidsbeskæftigelse... 33 Nr. 3. Lokale aftaler om fravigelse af særlige overenskomstbestemmelser... 34 Nr. 4. Lokalafdelingers medvirken i lokale aftaler... 34 3

Nr. 5. Omgåelse af overenskomsten (protokollat nr. 16 af 9.marts 2010)... 35 Nr. 6. Nedsættelse af udvalg vedr. vinterberedskab (protokollat nr. 10 af 9. marts 2010)... 35 Nr. 7. Etablering af et ligelønsnævn inden for DA s og LO s fælles område (protokollat nr. 5 af 9. marts 2010)... 35 Nr. 8. Implementering af ligelønsloven (protokollat nr. 8 af 9. marts 2010)... 36 Nr. 9. Social dumping (protokollat nr. 10 af 28. februar 2012)... 38 Nr. 10. Udenlandske arbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark (Protokollat af 9. marts 2010)... 39 Nr. 11. Kodeks vedr. aftaler om bolig for udenlandske arbejdere... 40 Nr. 12. Servicemedarbejdere... 41 Nr. 13. Protokollat om ansættelse på funktionærlignende vilkår... 41 Nr. 14. Fornyelsens fortolkning (protokollat nr. 15 af 13. marts 2014)... 42 Nr. 15. Redaktionel gennemgang (protokollat nr. 12 af 13. marts 2014)... 42 Nr. 16. Seniorpolitik (protokollat nr. 2 af 9. marts 2010)... 42 Nr. 17. Uddannelse... 43 Nr. 18. Barselsregler i forhold til ansatte i ægteskabslignende samleverforhold... 43 Nr. 19. Protokollat om søgnehelligdags- og fridagspulje... 44 Nr. 20. Protokollat vedr. pension og pensionsindfasning... 45 Nr. 21. Aftale om gennemførelse af direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 46 Nr. 22. Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne mv.. 47 Nr. 23. Ferieregulativ mellem Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre og Specialarbejderforbundet i Danmark... 47 Nr. 24. Udvalg om akkordtidskurrant (protokollat nr. 22 af 9. marts 2010)... 49 Nr. 25. Minutfaktor... 50 Nr. 26. Forenkling af opkrævning til og administration af fonde (protokollat nr. 3 af 9. marts 2010)... 51 Nr. 27. Bidrag til DA/LO-oplysningsfonden (protokollat nr. 19 af 9. marts 2010)... 51 Nr. 28. Implementering af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde... 51 Nr. 29. Elektroniske dokumenter... 51 Nr. 30. Tillidsrepræsentanter... 52 Nr. 31. Erhvervsrettet efteruddannelse efter uddannelsesplan... 52 Nr. 32 Anlægsgartner-kompetencefonden og finansiering... 52 Nr. 33. Udvalgsarbejde om ansættelsesbeviser og lønsedler... 53 4

1 Arbejdstid 1. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer fordelt med op til 8 timer pr. dag på ugens fem første dage. Der kan træffes aftale om deltidsbeskæftigelse på minimum 15 højst 30 timer pr. uge. (Se protokollat nr. 2). 2. Arbejdstiden lægges mellem kl. 06.00 og kl. 17.00. For servicemedarbejdere i anlægsgartneri. (Se protokollat nr. 12). 3. Arbejdsgiveren kan lave en skriftlig aftale med en eller flere ansatte om at forøge/nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode, max 12 mdr., svarende til 37 timer. Den normale ugentlige arbejdstid kan forøges op til max 42 timer. Arbejdstiden kan udvides fra 42 til maksimalt 44 timer under medvirken af tillidsrepræsentant eller den lokale afdeling af 3F. De forøgede timer afvikles fortrinsvis som hele dage i den aftalte periode og skal afvikles senest ved fratrædelse. Forøgede timer i aftaleperioden giver ikke anledning til afspadsering efter reglerne i 8, med mindre der er arbejdet udover aftalt tid. 4. Der er endvidere ved lokal aftale adgang til at supplere og fravige overenskomstens bestemmelser vedrørende arbejdstid (Se protokollat nr. 3). 5. Holddriftsaftalen på HTS-området er gældende. 2 Lønninger, tillæg og ATP Der kan under visse omstændigheder kræves lokal forhandling om personlig løn. (Se protokollat nr. 1). (Normallønsområdet) 1. Timelønninger a. Faglærte Omfatter: Anlægsgartnere Servicemedarbejdere i kontorbeplantninger Dozerførere og rendegravere Anlægsplejere og anlægsassistenter Andre for virksomheden relevante faglærte 5

Pr. 1. marts 2015 kr. 134,35 kr. 5,50 kr. 3,20 kr. 143,05 Pr. 1. marts 2016 kr. 136,75 kr. 5,50 kr. 3,20 kr. 145,45 b. Ansatte med mere end 12 måneders anciennitet Omfatter: Gartneriarbejdere, der har taget kurserne: planteliv, økologi og miljølære. Gartneriarbejdere og servicemedarbejdere med mere end 12 måneders anciennitet fra anlægsgartneri. Pr. 1. marts 2015 kr. 128,80 kr. 5,50 kr. 134,30 Pr. 1. marts 2016 kr. 131,20 kr. 5.50 kr. 136,70 c. øvrige ansatte med mindre end 12 måneders anciennitet Omfatter: Gartneriarbejdere og servicemedarbejdere med mindre end 12 måneders anciennitet. Timeløn Voksentillæg Faglært Samlet tillæg timeløn Pr. 1. marts 2014 kr. 132,10 kr. 5,50 kr. 3,20 kr. 140,80 Timeløn Voksentillæg Samlet timeløn Pr. 1. marts 2014 kr. 126,55 kr. 5,50 kr. 132,05 Timeløn Voksentillæg Samlet timeløn Pr. 1. marts 2014 kr. 125,55 kr. 5,50 kr. 131,05 Pr. 1. marts 2015 kr. 127,80 kr. 5,50 kr. 133,30 Pr. 1. marts 2016 kr. 130,20 kr. 5,50 kr. 135,70 d. Ungarbejdere Under 16 år Mellem Mellem 16 og 17 år 17 og 18 år Pr. 1. marts 2014 kr. 72,88 kr. 89,60 kr. 100,76 Pr. 1. marts 2015 kr. 74,16 kr. 91,17 kr. 102,54 Pr. 1. marts 2016 kr. 75,56 kr. 92,89 kr. 104,47 Elevlønninger: se 21 6

2. Særlige tillæg (pr. time) a. Timetillæg for servicemedarbejdere i anlægsgartneri Aften (17-22) Nat (22 06) Weekend (lør. 06 man. 06) Pr. 1. marts 2014 kr. 21,60 kr. 27,02 kr. 43,32 Pr. 1. marts 2015 kr. 21,96 kr. 27,45 kr. 44,01 Pr. 1. marts 2016 kr. 22,33 kr. 27,92 kr. 44,76 b. Til faglærte ydes et særligt kvalifikationstillæg på kr. 3,20 pr. time c. Til alle voksne ansatte ydes et tillæg på kr. 5,50 pr. time d. Holdformænd a. Holdformænd for arbejdshold på 4 mand og derover (formanden medregnet på samme arbejdsplads) ydes et tillæg på kr. 8,70 pr. time. b. Holdformænd for arbejdshold på 8 mand og derover (formanden medregnet) på samme arbejdsplads ydes et tillæg på kr. 11,02 pr. time. 3. Produktionsfremmende lønsystemer Parterne er enige om at anbefale indførelsen af produktivitetsfremmende lønsystemer i form af bonusordninger, jobvurderinger og lignende. Udbredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand af organisationerne. 4. Implementering af ligelønsloven Overenskomstparterne er enige om at implementere ligelønsloven i overenskomsterne jf. protokollat nr. 7. 5. ATP Arbejdsgiveren betaler bidrag til ATP som fastsat af ATP s bestyrelse. 3 Lønudbetaling 1. 14-dages lønnede: Lønningsperioden er 2 uger. Afregningsdagen fastlægges som sidste dag i lønningsperioden. Lønudbetaling finder sted senest en uge efter afregningsdagen - til en torsdag. Falder lønudbetalingsdagen på en helligdag, udbetales den sidste bankdag forud. 7

2. Månedslønnede: Under forudsætning af lokal enighed, kan der indføres månedsvis lønudbetaling. Lønperioden er fra den 21. i måneden til den 20. i næste måned. Lønudbetalingen finder sted den sidste bankdag i måneden. I forbindelse med overgang fra 14 dages løn til månedsvis lønudbetaling, skal der på begæring udbetales et acontobeløb, svarende til en halv måneds løn. Der aftales en afdragsordning for acontobeløbet. 3. Hvis lønnen ikke udbetales rettidigt, betales der under forudsætning af, at ugeseddel er afleveret rettidigt, almindelig timeløn + 50 % for de første 2 timer, hvor arbejderen må undvære sin løn, derudover almindelig timeløn + 100 % tillægget, dog må arbejderen først henvende sig på arbejdsgiverens bopæl enten personligt eller pr. telefon. Skyldes manglende rådighed over lønudbetaling misligholdelse fra et pengeinstituts side bortfalder foranstående regler. 4. Såfremt lønnen ikke er til rådighed på lønudbetalingsdagen pga. edb-fejl udbetales et rimeligt acontobeløb. 4 Arbejdsmarkedspension 1. Det samlede pensionsbidrag udgør 12,00 %. Heraf betaler arbejdsgiveren 2/3 og lønmodtageren 1/3. Beløbet indbetales månedsvis til PensionDanmark. 2. Ansatte med 2 måneders erhvervsarbejde er omfattet af denne ordning fra deres fyldte 18. år. Lærlinge og elever er ikke berettiget til pensionsbidrag, men indtræder uanset alder i ordningen fra uddannelsens færdiggørelse (voksenelever se dog 20, stk. 4). Ansatte, som fra tidligere ansættelser har været omfattet af pensionsordning er ikke omfattet af anciennitetskravet. (jf. protokollat nr. 20 vedr. pensionsindfasning). 3. Forhøjet pensionsbidrag Under de 14 ugers overenskomstbestemt barselsorlov indbetales et ekstra bidrag til ansatte med 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder på det forventede fødselstidspunkt. Arbejdsgivers bidrag kr. 7,00, arbejdstagers 3,50 (pr. måned kr. 1.120/560). Pr. 1. juli 2014 udgør arbejdsgivers bidrag kr. 8,50, arbejdstagers 4,25 (pr. måned kr. 1.360/680). For deltidsansatte beregnes bidraget på samme måde som det allerede gældende pensionsbidrag. (jf. 15 om barsel). 4. Sundhedsordning Virksomheder der ikke i forvejen har en sundhedsordning, etablerer en sundhedsordning gældende for ansatte med 3 måneders anciennitet i virksomheden. Sundhedsordningen skal mindst svare til den ordning, der gælder i PensionDanmark og betales af arbejdsgiveren. Hurtig diagnose indgår i sundhedsordningen. Det skal i virksomheden klart fremgå hvilken ordning, man er tilsluttet og omfanget af den. 8

5 Søgnehelligdags- og fridagsbetaling, særlig opsparing 1. Til udbetaling på søgnehelligdage og fridage henlægger arbejdsgiver et beløb svarende til 8,35 % af den samlede ferieberettigede løn. Forhøjes Pr. 1. marts 2015 til 8,75 % og pr. 1. marts 2016 til 9,05 %. Pågældende beløb omfatter særlig opsparing på 1,3 %. Forhøjes pr. 1. marts 2015 til 1,7 % og pr. 1. marts 2016 til 2,0 %. Feriegodtgørelse er indeholdt i beløbet. 2. Opsparingen udbetales som sædvanlig timeløn og faste tillæg i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag og Grundlovsdag (når disse falder på en hverdag) eller fridag. Der kan dog ikke udbetales større beløb, end der til enhver tid henstår på den pågældendes opsparingskonto. 3. Evt. restbeløb udbetales den ansatte ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest d. 31. december samt ved fratrædelse, sygdom eller barsel. Der kan lokalt indgås aftale om overflytning af ikke afholdte fridage til efter årsskiftet. Dette forudsætter dog lokal enighed eller aftale med tillidsrepræsentanten. (Se protokollat nr. 19). 4. Fastlønnede herunder fastlønnede elever modtager sædvanlig løn på søgnehelligdage samt opsparede fridage. Disse betales ikke SH-betaling. I stedet beregnes til disse 1,9 % efter førstnævnte principper. Forhøjes pr. 1. marts 2015 til 2,3 % og pr. 1. marts 2016 til 2,6 %. Pågældende beløb lægges til ferietillægget. I forbindelse med fratrædelse kan der som hovedregel ikke foretages modregning i den del af ferietillægget som overstiger ferielovens ene procent. Det optjente beløb udover ferielovens ene procent udbetales som særligt tillæg ved sidste lønudbetaling. 6 Fridage, ferie og feriegodtgørelse 1. Fridage Ud over de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte søgnehelligdage er 1. maj en hel selvbetalt fridag. 5. juni er en hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab, ydes normal løn betalt af søgnehelligdags- og fridagsopsparingen. (Se 5). Ansatte optjener 5 årlige fridage i overensstemmelse med nedenstående regler: a. Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse. (Dvs. 0,7115 time pr. uges beskæftigelse ved fuldtidsansættelse). b. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske. 9

c. Fridagene skal afholdes inden for afviklingsperioden og senest inden fratrædelse sker. d. Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden. 2. Feriegodtgørelse ydes med 12,5 % beregnet af den samlede indtjente løn. a. Bevis for indtjent feriegodtgørelse udleveres i form af et standardferiekort til den pågældende ansatte. Feriekortet udleveres/tilsendes den pågældende ansatte i februar måned umiddelbart efter det netop afsluttede kalenderår/optjeningsår. Vedrørende feriegodtgørelse og feriens placering mv. henvises til Ferieloven samt ferieregulativet. b. Retten til ferie erhverves i løbet af et kalenderår (optjeningsåret) og ferie skal holdes i løbet af det efter optjeningsårets udløb følgende år, regnet fra 1. maj til 30. april (ferieåret). c. Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til følgende ferieår på følgende vilkår: Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene omfatte allerede optjent ferie. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover skal holdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge. d. Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren samtidig hermed og senest inden ferieårets udløb give skriftlig meddelelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen. 7 Seniorordning Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jf. 4, til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt. 10

Seniorfrihedskontoen administreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. 5. Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden. Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. 6, stk. 1. For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage, jf. 6. Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales. Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf. 6. Denne ordning kan indsættes i overenskomstteksten, forudsat de opsparede midler kan sikres i tilfælde af konkurs. Såfremt der er sikkerhed for, at LG dækker de akkumulerede midler, vil Danske Anlægsgartnere kunne dække eventuelt tilgodehavende. 8 Overarbejde, snerydning og glatførebekæmpelse 1. Overarbejde a. Opstår der på en arbejdsplads en akut situation, kan overarbejde forlanges udført i indtil 2 timer ud over de fastsatte tider, og hvor ikke tvingende grunde hindrer arbejdernes forbliven på pladsen. Arbejde på helligdage kan tillades i indtil 8 timer. Kontinuerligt overarbejde må ikke finde sted. b. Afspadsering af optjente timer sker efter følgende regler: For overarbejde på hverdage forud for eller efter normal arbejdstids begyndelse afspadseres to timer for hver overarbejdstime. (Se endvidere 1, stk. 3) For overarbejde lørdag og søndag samt på søgnehelligdage afspadseres to timer for hver overarbejdstime. 11

Der kan ikke afregnes mindre end fire timer for arbejde på lørdage, søndage og søgnehelligdage. Ved flere daglige tilkald på disse dage afregnes minimum to timer pr. gang. c. Afspadsering sker efter lokal aftale inden 12 måneder efter, at overarbejde har fundet sted. Tidspunktet for afspadsering aftales forud. Der skal dog for så vidt angår en afviklingsperiode ud over 6 måneder foreligge lokal enighed. Efter udførelsen af overarbejdet udarbejdes der en opgørelse over den tid, der skal afspadseres. d. Overarbejdstillægget kan udbetales, mens merarbejde skal afspadseres. 2. Snerydning og glatførebekæmpelse a. Såfremt en arbejdsgiver har snerydningspligt, og der aftales med den ansatte, at vedkommende ansatte selv skal konstatere, hvorvidt der skal mødes før normal arbejdstids begyndelse, aftales der under medvirken af den lokale 3F-afdeling en betaling herfor. b. Overarbejde ved snerydning og glatførebekæmpelse uden for normal arbejdstid afspadseres med 1,5 time pr. overarbejdstime. c. Ved snerydning og glatførebekæmpelse på søn- og helligdage i tidsrummet 7-12 afspadseres for de første 3 timer 1,5 time pr. overarbejdstime. For øvrige timer afspadseres 2 timer pr. overarbejdstime. d. Ved udkald til snerydning og glatførebekæmpelse skal der afregnes mindst 4 timer. e. Overarbejdstillægget kan udbetales, mens merarbejde skal afspadseres. f. Der nedsættes et udvalg der skal udarbejde forslag og anbefalinger til retningslinjer for vinterberedskab samt gennemgå og beskrive arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser. (Jf. protokollat nr. 6) 9 Rejsearbejde og udlandsarbejde 1. Definitionen på rejsearbejde og rejsetid Ved rejsearbejde forstås arbejde med overnatning på et fremmed sted. Rejsetid beregnes fra det tidspunkt, den ansatte starter fra arbejdsgiverens bopæl eller plads. Rejsetiden betales med den pågældende timeløn jf. 2 ekskl. overtidsbetaling. 2. Betaling for udgifter til befordring, kost og logi a. 12

Befordringsudgifter godtgøres af arbejdsgiver. b. Ved arbejde i udlandet skal der før afrejsen indgås skriftlig kontrakt mellem virksomheden og hver enkelt ansat, som ved den ansattes foranledning er blevet godkendt i den stedlige 3F afdeling. c. Kontrakten skal indeholde bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, som ikke må være ringere end det pågældende lands overenskomster og love. Herunder skal der anføres bestemmelser for indkvarteringens og forplejningens standard, forsikringsmæssige vilkår samt regler for hjemrejse i perioden. d. Godtgørelse af kost og logi kan ske efter følgende retningslinjer: Arbejdsgiver godtgør den ansattes dokumenterede udgifter til kost og logi. Arbejdsgiver yder et tillæg på 65 % af den ansattes timeløn for 8 timer pr. arbejdsdag. Parterne kan selv aftale godtgørelse. Er arbejdets varighed ud over 1 arbejdsuge, betales i forbindelse med weekend og søgnehelligdage befordringsudgifter og rejsetid for kørsel til og fra de i 9 nævnte køregrænser. Ønsker en ansat ikke at rejse hjem efter arbejdstidens ophør under weekend eller søgnehelligdage, er arbejdsgiveren kun forpligtet til at betale for den rejsetid, der ellers ville være medgået til hjem- og udrejse. e. Stiller arbejdsgiver transportmiddel til rådighed, betales kun eventuel rejsetid uden for arbejdstiden. Det står i øvrigt arbejderen frit, om han vil påtage sig rejsearbejde. 10 Køregrænser og kørepenge 1. Ved arbejde for en arbejdsgiver, hvor arbejdspladsen ligger inden for en cirkel med en radius på 20 km i forhold til virksomhedens eller afdelingens adresse, betales ikke kørepenge. 2. For kørsel til og fra arbejdspladsen uden for den nævnte grænse betales kørepenge pr. påbegyndt km uden for køregrænsen på kr. 3,04. 3. Der betales ikke kørepenge, når arbejderen i arbejdstiden befordres til og fra arbejdsstedet. 4. Der betales ikke kørepenge, når en arbejder ansættes lokalt på en ikke-permanent arbejdsplads. Såfremt arbejderen flyttes fra denne betales ifølge stk. 1 og 2. 5. 13

Såfremt arbejdsgiveren stiller transportmiddel til rådighed, betales køretid for fører (a.) og passagerer (b.) uden for arbejdstiden. Satserne er pr. km.: a. kr. 2,67 b. kr. 1,82 6. Kørsel med egen anhænger/trailer betales med yderligere 25 % af statens takster ( 10). Kørsel med arbejdsgiverens anhænger/trailer betales med yderligere 15 % af statens takster ( 10). 7. Der er endvidere ved lokal aftale adgang til at supplere og fravige overenskomstens bestemmelser vedrørende kørepenge, således at der kan indgås aftale om lokale regler vedrørende udbetaling af kørepenge. (Se protokollat nr. 3 og 4). 11 Anvendelse af eget køretøj 1. Når arbejderen på arbejdsgiverens forlangende benytter eget befordringsmiddel i firmaets tjeneste, ydes følgende vederlag pr. km. (2014-satser): Bil og motorcykel. For kørsel indtil 20.000 km i et regnskabsår kr. 3,73 Bil og motorcykel. For kørsel ud over 20.000 km i et regnskabsår kr. 2,10 Satserne reguleres efter statens takster. Der kan dog ikke ved brug af noget køretøj ydes godtgørelse under kr. 20,00 pr. dag, og der betales for det køretøj arbejderen benytter eller stiller til rådighed. 2. Parterne er i øvrigt enige om, at den enkelte arbejder er frit stillet med hensyn til, hvorvidt vedkommende vil stille sit befordringsmiddel til rådighed. 12 Værktøj 1. Den ansatte har ansvar for, at det af arbejdsgiveren udleverede værktøj tilbageleveres efter brugen, dog bortfalder dette ansvar, såfremt der ikke fra arbejdsgiverens side er truffet foranstaltning til, at værktøjet kan opbevares under forsvarligt aflåset lukke, samt når værktøjet bortkommer ved et af tredje person foretaget indbrud. 2. Den ansatte er ikke pligtig til at transportere arbejdsgiverens værktøj på eller i eget køretøj. 14

13 Sikkerhed og arbejdsmiljø 1. Uanset om virksomheden har pligt til at udpege sikkerhedsrepræsentanter, henvises til følgende regler: Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser, regler om faste arbejdssteders indretning, skiftende arbejdssteders indretning, byggepladsers indretning, skurvogne, arbejdstøj og værnemidler, brug af kemiske bekæmpelsesmidler, brug af maskiner mv. Love og bekendtgørelser skal være tilgængelige og skal løbende ajourføres. 2. Vinterbeklædning/termotøj samt relevant sikkerhedsudstyr som regntøj, sikkerhedsfodtøj, knæbeskyttere, beskyttelsesbriller, arbejdshandsker mv. udleveres af arbejdsgiveren. 14 Opholdsrum 1. Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 775 af 17. september 1992. Dertil nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning. Nr. 290 af 5. juli 1993 om skiftende arbejdssteders indretning og nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser o.lign. 2. Øvrige gartneriske arbejdere Ved vedligeholdelsesarbejder, beskæring og sprøjtning samt arbejde, der ikke henhører under stk. 1. anvises et antageligt opholdsrum. Benyttes biler som opholdsrum, skal disse være indrettet med bordplade som skal være fastmonteret under spisning. Bilerne skal kunne opvarmes i perioden 15. september til 1. maj uafhængigt af bilens motor. 3. Opholdsrum skal i tiden 15. september til 1. maj kunne opvarmes. 4. I forbindelse med opholdsrum skal der være adgang til toilet og håndvask eller de ansatte skal have tilladelse til at køre til nærmeste offentlige toilet eller andet anvist toilet i nærheden af arbejdspladsen. 5. Såfremt skur- eller opholdsrum ikke anvises, ydes et dagligt beløb på kr. 50,55, regnet fra den lønningsuge, kravet stilles. 15 Tilskadekomst, sygdom, børns sygdom og barsel 1. Tilskadekomst Kommer en ansat til skade i virksomheden og må forlade arbejdspladsen efter aftale med arbejdsgiveren, erholder den ansatte løn under fraværet i op til 8 uger. 15

Maksimumbetalingen er som angivet under sygdom. 2. Sygdom Til ansatte med 6 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder i virksomheden, yder arbejdsgiveren løn i indtil 8 uger. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Maksimumbetalingen er kr. 142,00 pr. time. Satsen stiger pr. 1. marts 2015 til kr. 143,50 og 1. marts 2016 til kr. 145,00. Endvidere er gældende, at den pågældende ansatte under fraværsperioden er berettiget til dagpenge iht. sygedagpengelovens regler. Retten til betaling stopper, såfremt refusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes den ansattes forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven. I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til den ansatte, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i den ansattes løn. Ovennævnte regler gælder ikke for sygdomstilfælde omfattet af en mellem arbejdsgiver og den ansatte indgået aftale iht. sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarig syge (jf. 56). Feriegodtgørelsen beregnes iht. reglerne i ferielovens 25. Hvis den ansatte bliver fraværende på grund af samme sygdom inden 14 kalenderdage efter, arbejdet blev genoptaget ved udløbet af den 1. sygeperiode, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode. 3. Barns sygdom. a. Ansatte med 2 måneders anciennitet i virksomheden har ret til frihed med dagpenge fra arbejdsgiveren, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af den ansattes syge, hjemmeværende barn/børn under 12 år. Frihed gives til den ene af barnets forældre, og kun indtil anden pasningsmulighed er etableret. Frihed kan højst omfatte barnets første sygedag. Fravær på grund af børns sygdom skal anmeldes ligesom egen sygdom, og virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring/sygemeldingsblanket. b. Der gives frihed, når det er nødvendigt, at den ansatte indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er under 14 år Denne frihed gælder alene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. c. Den ansatte skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom. 4. Frihed til pasning af syge slægtninge Den ansatte har ret til frihed til pasning af alvorligt syge slægtninge i hjemmet i overensstemmelse med gældende lovgivning herom. 16

5. Barsel og forældreorlov. Arbejdsgiveren betaler til ansatte, der på fødselstidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder løn i indtil 4 uger før det forventede fødselstidspunkt, 14 uger efter fødslen samt 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014: 11 uger) oven på udløbet af de 14 uger. Løn under barsel betales som følger: I tidspunktet fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil fødslen betales moderen normal løn, dog maksimalt kr. 142 pr. time. Beløbet hæves pr. 1. marts 2015 til kr. 143,50 og 1. marts 2016 til kr. 145,00. I perioden fra fødselspunktet og indtil udløbet af den 14. uge efter fødslen betales moderen normal løn, dog maksimalt kr. 142 pr. time. Beløbet hæves pr. 1. marts 2015 til kr. 143,50 og 1. marts 2016 til kr. 145,00.. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte dagpengesats. Gennem de 14 uger betales moderen forhøjet pensionsbidrag i henhold til 4, stk. 3. I samme periode ydes fædre, der opfylder betingelserne herfor, normal løn i 2 uger, dog maksimalt kr. 142 pr. time. Beløbet hæves pr. 1. marts 2015 til kr. 143,50 og 1. marts 2016 til kr. 145,00. Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 11 uger). Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 4 uger). Holdes orloven, der er reserveret for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 4 uger den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. Betalingen i disse 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 11 uger) svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 140,50 pr. time, stigende til kr. 145,00 pr. 1. juli 2014. De 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 11 uger) skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 11 uger) varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende. 6. Adoption Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, betales løn i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov). Lønnen svarer til den løn den pågældende ville have oppebåret i perioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpengesats. 17

Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion svarende til den maksimale dagpengesats. 16 Opsigelsesvarsler 1. For ansatte, der har været ansat indtil 2 måneder, kan arbejdsforholdene af begge parter hæves ved arbejdsdagens udløb. For ansatte, der uden anden afbrydelse end de i stk. 2 nævnte, har været beskæftiget hos samme arbejdsgiver i 2 måneder gælder følgende opsigelsesvarsler: Fra arbejdsgiverside: 3 arbejdsdage til udgangen af en kalenderuge. Fra arbejderside: 1 arbejdsdag til udgangen af en kalenderuge. Efter 1 års beskæftigelse gælder følgende opsigelsesvarsler: Fra arbejdsgiverside: 12 arbejdsdage til udgangen af en kalenderuge. Fra arbejderside: 2 arbejdsdage til udgangen af en kalenderuge. 2. Som afbrydelse regnes ikke: Sygdom, der meddeles arbejdsgiver i henhold til gældende regler og den enkelte virksomheds personalepolitik. Indkaldelse til fortsat militærtjeneste. Hjemsendelse grundet vejrlig eller materialemangel, såfremt den ansatte genoptager arbejdet, når dette tilbydes ham eller hende, jf. 17. 3. I tilfælde, hvor opsigelse iht. stk. 1 skal gives, kan en sådan opsigelse normalt ikke fra nogen af siderne finde sted under ferie. Dersom arbejdsforholdet ønskes afbrudt i forbindelse med en ferieperiode, skal opsigelse afgives senest 5 dage før feriens påbegyndelse. 4. I forbindelse med antagelse til ekstraordinære arbejdsopgaver som følge af vejrmæssige forhold (snerydning mv.) bortfalder de i stk. 1 nævnte opsigelsesvarsler. 5. Ansatte, som afskediges efter at have opnået ret til de i stk. 1 nævnte opsigelsesvarsler eller som afbrydes i arbejdet, jf. stk. 2, men som genoptager arbejdet, når dette tilbydes dem inden for et tidsrum af 4 måneder, genindtræder i tidligere hos arbejdsgiveren opnået anciennitet. 6. Ansatte, der uden varsel dog jf. stk. 2 udebliver fra arbejde i mere end en dag, mister med øjeblikkelig virkning den hos vedkommende arbejdsgiver opnåede anciennitet. 7. Ved et arbejdsforholds ophør udbetales den optjente arbejdsløn ved førstkommende ordinære lønudbetaling. Afbrydes arbejdsforholdet under arbejde udført i akkord, udbetales forskudsvis timeløn, jf. overenskomstens 2. Angående udbetaling af akkordoverskud henvises til akkordtidskurantens bestemmelser (se denne). 18

8. Ved arbejdsforholdets ophør udleveres bekræftelse på den pågældende ansattes ferietilgodehavende jf. ferieregulativet 1. 9. Tillidsrepræsentanten orienteres løbende om ansættelse og afskedigelser. 10. Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Det kan lokalt aftales, at den lokale 3F-afdeling kan afholde vejledningssamtaler på virksomhedens adresse ved afskedigelse. 17 Vejrlig og hjemsendelse 1. Vejrligsstop I tilfælde, hvor arbejdsgiveren eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet har måttet indstilles på grund af vejrlig, og denne har forlangt, at den ansatte skal blive på arbejdspladsen for at afvente arbejdsmulighed, betales ventetiden med timeløn i henhold til 2. 2. Hjemsendelse Grundlag for hjemsendelse jf. 16, stk. 5. a. Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele eller dele af vinterperioden - som f.eks. anlægsarbejde, brolægning, og lignende - kan virksomheden hjemsende ansatte i en periode. Herudover kan de ansatte i overensstemmelse med sædvanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materialemangel, ordremangel og lignende. Parterne er enige om, at der ikke må være systematik i arbejdsgiverens hjemsendelse af de ansatte. Der er endvidere enighed om, at arbejdsgiveren - så vidt muligt - bør orientere den ansatte i så god tid som muligt inden hjemsendelsen. b. Løn Når den ansatte er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden. c. Andet arbejde Såfremt den ansatte under hjemsendelsen påbegynder anden beskæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt dette medfører, at den ansatte ikke ønsker at vende tilbage og genoptage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Den ansatte er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give arbejdsgiveren et evt. opsigelsesvarsel i henhold til overenskomsten. 19

d. Orientering om genoptagelse Efter ca. tre måneders hjemsendelse, kontakter virksomheden den ansatte med en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår den ansatte skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for den følgende måned. Såfremt virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse, betragtes den ansatte som opsagt, og der udbetales en godtgørelse svarende til lønnen i opsigelsesperioden. e. Genoptagelse af arbejdet Så snart årsagen til hjemsendelse ophører, skal den ansatte tilbydes arbejde igen. Hjemsendte ansatte skal tilbydes beskæftigelse i virksomheden i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansætter nye medarbejdere til dette arbejde. Den ansatte er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det tilbydes igen. f. Såfremt en hjemsendt ansat ikke kan tilbydes beskæftigelse, afgives opsigelse som beskrevet i 16. Opsigelsesperioden er da at forstå som den periode, der går fra tidspunktet, hvor den ansatte modtager opsigelsen, til medarbejderen opsigelsesvarsel er udløbet jf. 16, stk. 1. 18 Privat arbejde 1. Forbundets medlemmer, som er omfattet af denne overenskomst, må ikke påtage sig privat arbejde. 2. Medlemmer af forbundet, der under en arbejdsløshedsperiode, selv påtager sig arbejde for private, er pligtige til at ophøre hermed, når en arbejdsgiver anmoder om at få vedkommende i arbejde. I så fald skal den pågældende straks antages. 3. Fagforeningerne har efter forudgående henvendelse til arbejdsgiveren ret til ved deres repræsentant at lade foretage kontrol på arbejdspladserne med henblik på overenskomstens overholdelse, dog må kontrollen ikke hindre arbejdsgangen. 4. Oplysninger om de i en virksomhed beskæftigede ansatte under nærværende overenskomstområde skal på begæring af forbundet eller fagforeningens repræsentanter gives af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 20

19 Aflønning af arbejdere beskæftiget ved anden virksomhed 1. I tilfælde, hvor en arbejdsgiver, der omfattes af nærværende overenskomst, driver anden gartnerisk virksomhed såsom handelsgartneri, planteskole osv. gælder de for denne anden virksomhed mellem arbejdsgiverorganisationer på den ene side og forbundet eller dets afdelinger på den anden side til enhver tid bestående overenskomst. Hvor det drejer sig om jordarealer, der i væsentlig grad benyttes til indslag af planter, gælder nærværende overenskomst. Ved overførelse af en medarbejder fra anlægsgartneri til andet gartnerisk arbejde aflønnes i henhold til 2. 2. 3F holder Danske Anlægsgartnere underrettet om ændringer i de gældende lønninger for handelsgartneri, planteskoler osv. 20 Udenlandske ansatte For at sikre udenlandske ansatte overenskomstmæssige vilkår, er overenskomstparterne enige om, at alt arbejde inden for anlægsgartnerområdet i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vilkår, hvorved de ansattes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentreprenøren har indgående kendskab til de gældende danske overenskomst- og aftaleforhold. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante LO forbunds overenskomster i relation til de ansatte, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav. (Se endvidere protokollat nr. 10). a. Forskelsbehandling ved lønfastsættelsen Parterne er enige om at det er en forudsætning, at der ikke sker forskelsbehandling i lønniveau i den enkelte virksomhed på grund af nationalitet, køn eller lignende, dette gælder også i forbindelse med afskedigelse af personale, jf. Lov om forbud om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Parterne henviser til overenskomstens 2 stk. 3 og 4 samt protokollat nr. 1 om lokal forhandling af personlig løn og protokollat nr. 25 om minutfaktoren. Ved mistanke om overenskomstbrud som følge af manglende overholdelse af nærværende bestemmelser, kan påtale ske og ved uenighed følges de fagretlige regler. 21

Omgåelse (entrepriseforhold) Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsternes bestemmelser. Bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, er en helhedsvurdering. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om en selskabsretlig eller kontraktmæssig konstruktion er lavet for at omgå de overenskomstmæssige forpligtelser, eller om entreprisekontrakternes økonomiske vilkår betyder, at den udførende underentreprenør skønt overenskomstmæssigt forpligtet til det - ikke kan udføre arbejdet ved betaling af overenskomstmæssige lønninger og heller ikke gør det, eller om der er tale om et reelt forretningsforhold, f.eks. at der foreligger en entreprisekontrakt, at parterne i forretningsforholdet normalt virker som selvstændige virksomheder, at den udførende entreprenør selv leverer materialer eller, hvis hvervgiver efter at være blevet bekendt med, at en underentreprenør - som led i et entrepriseforhold eller samarbejdsforhold med samme hvervgiver - er blevet dømt for et overenskomstbrud af grov karakter (f.eks. ved anvendelse af falske lønsedler, snyd med timeregistrering m.v.) på trods heraf på ny indgår aftale med underentreprenøren om udførelse af et stykke arbejde, og underentreprenøren igen dømmes for et groft overenskomstbrud. Der er ikke tale om omgåelse, hvis hvervgiver har medvirket til at sikre, at overenskomstens forpligtelser er opfyldt. Der er dog enighed om, at såfremt der er gået mere end 2 år siden en virksomhed blev dømt efter bestemmelserne i dette afsnit, tillægges dette ikke gentagelsesvirkning. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger en omgåelse af overenskomsten, jf. ovenstående, kan behandles efter de fagretlige regler i nærværende bestemmelse, dog med ligefrem bevisbyrde. Organisationerne er enige om at søge sagen oplyst bedst muligt under den fagretlige sagsbehandling, f.eks. ved fremlæggelse af entreprisekontrakter. Parterne er enige om, at voldgiftsretten tager stilling til, om der er sket omgåelse af overenskomsten. Såfremt voldgiftsretten fastslår, at der er sket omgåelse af overenskomsten er parterne enige om, at voldgiftsretten tillige træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger et bodsansvar samt fastsætter en eventuel bod. Lønsedler Lønsedlerne skal så vidt muligt afspejle, hvilke overenskomstmæssige løndele den enkelte rubrik på lønsedlen kommer fra med henblik på, at der er klarhed over f.eks. omfanget af 22

timelønsarbejde, overarbejde, akkordarbejde/-overskud, ferie- og søgnehelligdagsbetaling m.v.. 21 Elever (erhvervsuddannelse) 1. Uddannelsesaftale Senest ved uddannelsesforholdets start i praktikpladsen skal der oprettes en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser med tilhørende bekendtgørelser samt de af Det Faglige Udvalg fastsatte regler. Uddannelsesaftalen skal altid omfatte hele elevtiden eller den resterende del af denne inkl. skoleophold. 2. Læretid, prøvetid Prøvetiden er 3 måneder i første praktikplads. Prøvetiden kan under ganske særlige omstændigheder forlænges efter godkendelse af Det Faglige Udvalg. 3. Løn, almindelige EUD elever Almindelige EUD-elever aflønnes med nedenstående lønninger pr. uge inkl. søgnehelligdagsog fridagsbetaling, idet ugelønnen også betales i uger med søgnehelligdage og overenskomstbestemte fridage. Elever indrangeres lønmæssigt således, at der tælles baglæns, idet de sidste 12 måneder før uddannelsens afslutning, som er beskrevet i uddannelsesaftalen, tæller som 4. uddannelsesår. De næste 12 måneder er 3. uddannelsesår mv. Ugeløn under skole- og praktikophold (almindelige EUD-elever): 1. Marts 2014 1. Marts 2015 1. Marts 2016 1. Uddannelsesår 2.458 2.505 2.552 2. Uddannelsesår 2.841 2.895 2.950 3. Uddannelsesår 3.393 3.458 3.523 4. Uddannelsesår 4.080 4.158 4.237 Det i 14, stk. 5 nævnte tillæg (skurpenge) udbetales ikke til elever (dette gælder dog ikke voksenelever, se herunder). 4. Løn, voksenelever En voksenelev er en EUD-elev, som ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år og hvor praktikværten modtager AER s særlige refusionssats for voksenelever. For disse gælder at: Lønnen skal under uddannelsesforløbet mindst udgøre fagets mindste betalingssats i henhold til 2, stk. 1b samt 2, stk. 2c. Elever, som fortsætter et ansættelsesforhold med en uddannelsesaftale, aflønnes med den løn, pågældende hidtil har oppebåret. Elever, som indgår uddannelsesaftale med en ny virksomhed, aflønnes med løn i henhold til 2, stk. 1b samt 2, stk. 2c. 23

Der ydes pension og skurpenge i henhold til gældende bestemmelser for øvrige voksne ansatte 5. Elever under erhvervsgrunduddannelse (EGU) Elever under erhvervsgrunduddannelse aflønnes under praktikophold således: 1. år - 1. års elevløn. 2. år - 2. års elevløn. 6. Overarbejde Overskridelse af den i overenskomsten fastsatte arbejdstid vil kunne tillades, når ganske særlige forhold taler derfor. Sådant ekstra arbejde betales i henhold til overenskomstens 8. 7. Arbejdstid Arbejdstiden er den for øvrige ansatte til enhver tid gældende i henhold til overenskomsten. Når andre ansatte er hjemsendt på grund af vejrlig, kan elever ikke fortsætte det vejrligsramte arbejde, medmindre der sker ændringer i vejrsituationen. 8. Sygdom og graviditet Elever henhører under sygedagpengeloven og modtager dagpenge i henhold hertil under fravær på grund af sygdom, tilskadekomst og graviditet. I øvrigt henvises til denne overenskomst 15. 9. Sikkerhed Af sikkerhedsmæssige grunde må elever i 1. uddannelsesår ikke beskæftige sig med motorsave, motoriserede plantebor eller andre beslægtede maskiner medmindre kurser i redskabernes sikkerhedsmæssige betjening er gennemgået. Ligeledes må elever i 1. uddannelsesår ikke arbejde selvstændigt med sprøjtning. I øvrigt er elever omfattet af de til enhver tid gældende sikkerhedsbestemmelser. 10. forsikringsydelser til elever Elever, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikringsydelser: Invalidepension (maksimalt 60.000,- kr. pr. år) Invalidesum (maksimalt 100.000,- kr.) Forsikring ved kritisk sygdom (100.000 kr.) Dødsfaldssum (300.000 kr.) Sundhedsordning i Pension Danmark inkl. hurtig diagnose. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved ordningen. Adgang til ydelserne, forsikringssummens størrelse og vilkårene for dækning følger de til enhver tid gældende retningslinjer for PensionDanmark. Såfremt eleverne i henhold til disse retningslinjer har mulighed for at foretage alternative sammensætninger af ydelserne, kan denne dog alene udnyttes såfremt en eventuel omkostningsforøgelse afholdes af eleven. 24

Såfremt eleven overgår til at være omfattet af PensionDanmark, ophører arbejdsgiverens forpligtelse efter denne bestemmelse. 11. Ferie a. Elever, henhører under ferieloven. Elever optjener feriegodtgørelse af den i optjeningsåret udbetalte løn inkl. løn under skoleophold beregnet til dækning af ferien i det efterfølgende ferieår (1. maj - 30. april). b. Elever har ret til ferie i 25 dage i såvel det første som det andet hele ferieår efter læreforholdet er påbegyndt. Er læreforholdet påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven ret til 25 dages ferie allerede i dette ferieår. c. Har en elev ikke optjent feriegodtgørelse til alle feriedage, betaler den arbejdsgiver, hos hvem ferien afholdes, løn for de resterende feriedage. Optjent feriegodtgørelse skal anvendes først. d. Påbegyndes 1. uddannelsesår den 1. juli eller senere, ydes der 2 ugers ferie med fuld løn i forbindelse med jul og nytår. e. Ferien lægges efter samme regler som gælder for voksne arbejdere. Eksempel 1: Er lærekontrakten oprettet pr. 1. august 2014, betaler arbejdsgiver således ferie som i stk. d. Desuden optjenes feriepenge til brug i ferieåret 1. maj 2015-30. april 2016. Eleven vil i dette tilfælde på grundlag af beskæftigelsen i kalenderåret 2012 have optjent ret til ferie i 10,5 dage (2,08 dage pr. måned) men pågældende har ret til 25 dages ferie i ferieåret 2013-2014. Praktikværten skal således supplere op med 14,5 dages ferie med løn, så det samlede antal feriedage bliver 25 (se dog særlige regler om ferie i forbindelse med jul og nytår). Eksempel 2: Er eleven tiltrådt 1. juni 2014, vil pågældende allerede i ferieåret 1. maj 2014-30. april 2015 være berettiget til ferie i 25 dage, selvom eleven overhovedet ikke har været i beskæftigelse i 2013 og dermed ikke har optjent nogen feriegodtgørelse i 2013. Praktikværten skal således i dette tilfælde betale eleven løn i alle 25 feriedage. 12. Befordringsgodtgørelse under skoleophold a. Virksomheden bestemmer efter drøftelse med eleven på hvilken skole, undervisningen skal følges, og godtgør herefter elevens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted eller lærested. b. 25

Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige transportmidler. Hvis benyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende elev, kan eget befordringsmiddel anvendes. c. Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktiske afholdte udgifter mod dokumentation. Befordringen skal efter forudgående godkendelse af arbejdsgiveren foretages på en efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måder, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o.lign. Arbejdsgiver refunderer ved aflevering af bilag afholdte udgifter til elevers befordring med billigste offentlige transportmiddel under skoleophold. Snarest efter skoleopholdet afleveres originalbilag til arbejdsgiveren. d. Anvendes eget befordringsmiddel jf. stk. b ydes en befordringsgodtgørelse på 50 øre pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover, dog maksimalt svarende til taksten for billigste offentlige transportmiddel. e. Til indkvarterede elever/lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt afstandsbetingelsen i stk. a er opfyldt. Bestemmelserne i stk. b finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter dette punkt. f. Er befordringen mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingelserne til afstand jf. stk. a. g. Arbejdsgiver yder befordringsgodtgørelse til elever, såfremt ydelsen helt eller delvist refunderes af AER. 13. Elevsamtaler Der gennemføres 2 årlige elevsamtaler i arbejdstiden, under hvilke man gennemgår praktikhåndbogen. 14. Skolehjem Arbejdsgiver refunderer elevers udgifter til skolehjem. Arbejdsgiver kan ansøge Anlægsgartnernes uddannelsesfond om refusion af udgifter i forbindelse med elevers skolehjem (jf. 24, stk. b). 15. Undervisningsmaterialer Virksomheden stiller undervisningsmaterialer til rådighed for elever under erhvervsuddannelse. Parterne udarbejder en liste for litteratur og materialer, der stilles til rådighed. Denne liste opdateres årligt. 26

22 Studerende i praktik og studieophold 1. Studerende fra Landbohøjskolen. a. Når en studerende deltager i produktivt anlægsgartnerarbejde, aflønnes med en timeløn på 85 % af de i 2 anførte. b. For den tid, der medgår til administrativt arbejde herunder tilsynsvirksomhed, aftales en løn mellem arbejdsgiveren og den studerende. Denne løn er 3F uvedkommende. 2. Studieophold - udenlandske statsborgere. a. Statsborgere fra udlandet, der søger uddannelse ved et af Danske Anlægsgartneres medlemmer, skal forlods gennem sin arbejdsgiver og Danske Anlægsgartnere, indhente tilladelse til denne beskæftigelse hos 3F. b. Aflønning sker iht. 2, stk. 1 og 2. 23 Efteruddannelse og kompetenceudvikling Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrencekraft. En styrket og mere systematisk dialog om kompetenceudvikling vil være et element for at møde de udfordringer, som opstår for medarbejdere og virksomheder i branchen. Stk. 1. Styrkelse af uddannelsesarbejdet i virksomhederne Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedernes medarbejdere. Samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres når én af partnerne ønsker det. Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant har medarbejderen ret til at blive bistået af den lokale 3F afdeling. Stk. 2. Uddannelsesaktiviteter med støtte Anlægsgartnerkompetencefonden Anlægsgartnerfonden yder støtte til kompetenceudvikling af medarbejdere til såvel selvvalgt som virksomhedspålagte kurser. Kompetencefondens bestyrelse udarbejder lister over kurser, der ydes tilskud til. På listen over tilskudsgivende kurser skal indgå: Individuel kompetencevurdering Forberedende voksenundervisning, ordblinde undervisning og dansk for indvandrere. 27

Stk. 3. Medarbejderens ret til løn i forbindelse med kompetenceudvikling med støtte fra kompetencefonden Medarbejderen med 2 måneders ansættelse i virksomheden har ret til 4 ugers kompetenceudvikling pr. løbende år inklusiv det i stk. 7 nævnte virksomhedsrelevante efteruddannelse. Medarbejderen modtager sædvanlig overenskomstmæssig løn ved såvel virksomhedspålagt og selvvalgt kompetenceudvikling. Virksomheden modtager den af kompetencefonden besluttede støtte til dækning af udgifterne til sædvanlig overenskomstmæssig løn (jf. stk. 6). Eventuel offentlig løntabsgodtgørelse, eksempelvis VEU-godtgørelse eller anden offentlig støtte på samme niveau, tilfalder virksomheden. Stk. 4. Erhvervsrettet efteruddannelse aftalt mellem virksomhed og medarbejder a. Medarbejdere, der ved uddannelsens start har 2 måneders anciennitet i virksomheden, har ret til frihed med sædvanlig overenskomstmæssig løn samt deltagerbetaling betalt til deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen. b. Det er en forudsætning, at de pågældende kurser er omfattet af en virksomhedsuddannelsesplan aftalt mellem virksomhed og medarbejder, jf. stk. 2. Det er desuden en betingelse, at kurserne er optaget på den af Anlægsgartner-kompetencefondens bestyrelse aftaler om kurser på positivlisten. Sidstnævnte betingelse kan fraviges, såfremt der er tale om kurser, der indgår på en uddannelsesplan som led i at opnå en relevant erhvervsuddannelse, jf. C3. c. For den ikke-erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for eventuel støtte fra Anlægsgartner kompetence-fonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomhedsuddannelsesplanen. Virksomhedsuddannelsesplanen for den ikkeerhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Kompetencevurderingen skal afklare, hvilke kurser medarbejderen mangler for at nå en relevant erhvervsuddannelse. Erhvervsskolens kompetencevurdering fører til en individuel uddannelsesplan, der beskriver de kurser/uddannelsesaktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært niveau. Medarbejderens individuelle uddannelsesplan samt virksomhedsuddannelsesplanen skal registreres hos fondens-administrator som forudsætning for bevilling af støtte fra Anlægsgartner-fonden. d. Der nedsættes et udvalg, der skal udarbejde formular til brug for virksomhedsuddannelsesplanen. Udvalgsarbejdet skal være færdigt i 4. kvartal 2014. Ændringerne træder i kraft for ansøgninger, der indgives efter 1. januar 2015. Stk. 5. Kursusgodtgørelse ved AMU-kurser Virksomheden kan desuden få refusion for kursusgodtgørelsen ved AMU-kurser. Stk. 6. Virksomhedens bidrag til Anlægskompetencefonden Virksomhedernes bidrag til Anlægsgartner kompetencefonden udgør 780 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder. 28

Stk. 7. Definition af sædvanlig overenskomstmæssig løn Sædvanlig overenskomstmæssig løn betyder den løn som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og samme varighed som den på pågældende uddannelse. Heri indgår således pension og personlige tillæg. Stk. 8. Kursusgodtgørelse ved uddannelse uden tilskud fra kompetencefond Såfremt kompetencefondens midler er opbrugt, kan en medarbejder på virksomhedens foranledning deltage i et af organisationerne godkendte kurser. Arbejdsgiver udreder forskellen mellem den offentlige kursusgodtgørelse og den ansattes normale løn, dog maksimalt kr. 125,00 kr. pr. time. Arbejdsgiveren betaler under kursusforløbet feriepenge og pension. Desuden kan den ansatte efter aftale med virksomheden efter 9 måneders uafbrudt beskæftigelse deltage i indtil to ugers efter- eller videreuddannelse, der er relevant for virksomheden. Stk. 9. Ret til frihed under selvvalgt uddannelse Alle medarbejdere har efter 9 måneders beskæftigelse ret til, under fornødent hensyn til virksomheden forhold, yderligere at holde fri til deltagelse i selvvalgt uddannelse. 24 Uddannelsesfonde a. Til DA/LO s udviklingsfond (tidligere FIU-fond) indbetales 40 øre pr. beskæftigelsestime, der fordeles med 3/4 til LO og 1/4 til DA. Pr. 1. januar 2015 reguleres beløbet til 42 øre pr. arbejdstime (jf. protokollat nr. 27). b. Der indbetales 18 øre pr. præsteret arbejdstime pr. overenskomstansat til Anlægsgartnerfagets Uddannelsesfond. 4 øre af disse afsættes til refusion af arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med elevers skolehjem jf. 21, stk. 14. c. Der indbetalesårligt 780 kr. pr fuldtidsansat til kompetenceudviklingsfonden. d. Virksomheden afsætter 25 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, sikkerheds og samarbejdsforhold herunder tillidsrepræsentantinstitutionen, inden for overenskomstens område. Beløbet hæves pr. 1. marts 2015 til 30 øre pr. time og pr. 1. marts 2016 til 35 øre pr. time. 29

25 Tillidsrepræsentantbestemmelser 1. I virksomheder hvor beskæftigelsen er på mindst 4 ansatte har de ansatte ret til at vælge en tillidsrepræsentant (TR). Denne vælges blandt de ansatte, der så vidt muligt har arbejdet i virksomheden det sidste år. I virksomheder med flere geografiske adskilte afdelinger er der adgang til at vælge TR i hver afdeling, når ovennævnte er opfyldt. Til afløsning for en TR, når denne er fraværende i længere tid på grund af sygdom, ferie, kursus m.v. vælges samtidig stedfortræder, der nyder samme beskyttelse som TR, jf. stk. 5, i den tid vedkommende er i funktion som TR. 2. Valg af TR finder sted i arbejdstiden i forbindelse med arbejdstidens begyndelse eller ophør på en sådan måde, at alle inden for det område, TR skal virke, for mulighed for at deltage i afstemning. Efter en funktionstid på 2 år foretages nyt valg, hvor genvalg kan finde sted. Valget skal godkendes af den lokale 3F afdeling, ligesom arbejdsgiveren eller denne repræsentant på stedet skal have meddelelse om, hvem der er valgt til TR. 3. Kursus til nyvalgte tillidsrepræsentanter Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et kursus af 2 x 2 dages varighed. Tillidsrepræsentanter har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Arbejdsgiveren yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens deltagelse en betaling herfor svarende til det indtægtstab den pågældende har lidt. 4. TR har ret og pligt til at sikre, at de i overenskomstens fastsatte bestemmelser overholdes. TR skal omgående optage forhandlinger med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, når der opstår uoverensstemmelser på arbejdspladsen. 5. TR virksomhed udøves uden løntab. TR har uhindret adgang til de forskellige arbejdssteder. TR har adgang til en gang i kvartalet at indkalde til informationsmøde af indtil 2 timers varighed (inkl. evt. køretid) i arbejdstiden. Den lokale 3F afdeling har adgang til at deltage i disse møder. Kvartalsmøderne skal finde sted i forbindelse med arbejdstids begyndelse eller ophør. På virksomheder, hvor der ikke er valgt TR, kan den lokale 3F afdeling i årets første eller andet kvartal afholde et møde med henblik på at få valgt en TR i henhold til stk. 1. 30

6. TR har ret til den nødvendige frihed i arbejdstiden, når denne bliver indkaldt til møder og forhandlinger af sin organisation. TR, dennes stedfortræder i arbejdstiden eller arbejdere med fagligt tillidshverv har efter afgivelse af et rimeligt varsel (min. 4 uger) ret til den fornødne frihed, når de skal deltage i faglige kurser eller anden oplysningsvirksomhed. Se i øvrigt protokollat nr. 30. 7. TR skal holdes orienteret om nyansættelser og afskedigelser. 8. Når det er nødvendigt, at TR for at opfylde sine forpligtelser som TR må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal denne meddele dette til arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant. 9. Såfremt, der lægges beslag på TR og/eller dennes stedfortræder i arbejdstiden i spørgsmål der angår arbejdsgiveren og den ansatte, skal denne for den tid, der medgår hertil, aflønnes med gennemsnitsfortjeneste. Parterne tilkendegiver, at man ikke vil modsætte sig, at der lokalt træffes aftale om hel eller delvis aflønning af TR. Se i øvrigt protokollat nr. 30. 10. Principielt må en TR ikke afskediges. Afskediges en TR, må afskedigelsen begrundes i tvingende årsager, og denne har da krav på 3 måneders varsel ud over sædvanlig overenskomstmæssig opsigelse, til ophør ved en lønningsperiodes afslutning. Skønner forbundet, at afskedigelsen er uberettiget, er arbejdsgiveren pligtig til at underkaste sig voldgiftretlig afgørelse af sagen. Skyldes afskedigelsen arbejdsmangel, herunder afvikling af en fjerntliggende arbejdsplads, bortfalder varslingsfristen, dog således at TR under skyldig hensyntagen til anciennitet m.v., er den sidste der afskediges. 26 Fællestillidsrepræsentant 1. På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskomsten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie, fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant overfor ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant. 2. Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det. 3. 31

På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger. 27 Faglige forhold Som regel for behandling af faglig strid gælder den mellem hovedorganisationerne sidst vedtagne norm. 28 Overenskomstens varighed Ændringerne træder i kraft pr. 1. marts 2014, og overenskomsten gælder indtil de af en af parterne opsiges til ophør med 3 måneders varsel til en første marts, dog tidligst den 1. marts 2017. København den 13. marts 2014 For Fagligt Fælles Forbund Peter Kaae Holm For Danske Anlægsgartnere Ejvind Røge 32

PROTOKOLLATER Nr. 1. Lokal forhandling om personlig løn Såfremt der sker faglig opkvalificering, ændring af arbejdsområde, forøgelse af ansvar eller andre væsentlige ændringer af medarbejderes arbejdsopgaver, kan medarbejderen kræve forhandling af særlige tillæg eller højere timelønninger. Aftaler indgås lokalt mellem virksomheden og medarbejderen. Tillidsrepræsentanten kan inddrages i disse forhandlinger. Tillæg og personlig løn fastsættes under hensyn til den pågældendes kvalifikation, anciennitet samt efter arbejdets karakter. Hvis enighed ikke opnås, kan spørgsmålet ikke videreføres. Nr. 2. Deltidsbeskæftigelse Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 15 og højst 30 timer pr. uge. Ved ansættelse af deltidsbeskæftigelse aftales i hvert enkelt tilfælde den normale ugentlige arbejdstid (længde og placering). Aflønning af deltidsbeskæftigelse sker i henhold til de gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkommende normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuldtidsarbejde aflønnes som overarbejde som for de øvrige medarbejdere. Organisationerne har i henhold til Regler for behandling af faglig strid påtaleret over for misbrug af den bestemmelse og herunder tilfælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigelse skønnes urimeligt. Der er enighed om, at overenskomsternes bestemmelser om anciennitet gælder for deltidsarbejdere på samme måde som for fuldtidsarbejdere. Erhvervshæmmede For arbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid. Delpension, delefterløn For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet arbejdstid. Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse i henhold til Norm for behandling af faglig strid. 33

Nr. 3. Lokale aftaler om fravigelse af særlige overenskomstbestemmelser Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens bestemmelser vedrørende arbejdstid samt køregrænser og kørepenge ( 1 og 8), således at der kan indgås aftale om årsværk og lokale regler vedr. udbetaling af kørepenge. Formålet med at ansætte medarbejdere på åremål er at disse knyttes fast til virksomheden ud fra en ansættelsesaftale, hvor arbejdstiden defineres som en norm af timer, som udgør en årlig norm. Der kan indgås individuel aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse på årsværk. Årsværk defineres som helårsansættelse med et samlet timetal for året. Årsværksansættelse betyder, at den ansatte lønnes med en årsløn beregnet ud fra det aftalte timetal fordelt med 1/12 pr. måned hele året. Formålet med at indgå lokal aftale om kørepenge er at tilpasse reglerne for kørepenge, således at det passer ind i lokale forhold vedr. f.eks. transporttid, brug af firmabil m.v. Nærværende protokollat er ikke til hinder for, at der indgås lokale aftaler om andre forhold end årsværk eller kørepenge. Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en lokal 3F afdeling. Såfremt der ikke kan opnås enighed i forbindelse med indgåelse af lokalaftale, kan den ene af parterne begære sagen behandlet af organisationerne. Lokalaftaler kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre aftale om længere varsel er/bliver truffet. Så vidt én af parterne skønner det nødvendigt, kan opsigelse af aftale behandles fagretligt. Begæring om fagretlig behandling skal være den modstående organisation i hænde inden fire uger, og den fagretlige behandling skal så vidt det er muligt være gennemført inden opsigelsesvarslets udløb. Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale, før de her beskrevne regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passeret. Nr. 4. Lokalafdelingers medvirken i lokale aftaler I aftaler, hvis gyldighed er betinget af den lokale afdelings medvirken, defineres den lokale 3f afdeling således: Det er arbejdspladsens beliggenhed i forhold til 3F-afdelingernes geografiske område, der er bestemmende for definitionen Den lokale afdeling. Som hovedregel er den lokale afdeling repræsenteret ved møder i den fagretslige behandling af sager. 34

Nr. 5. Omgåelse af overenskomsten (protokollat nr. 16 af 9.marts 2010) Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksomheder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold (såkaldte arme og ben virksomheder ). Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet, om den selvstændige er ansvarlig for arbejdets kvalitet og om den selvstændige er økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske risiko ved arbejdet. Nr. 6. Nedsættelse af udvalg vedr. vinterberedskab (protokollat nr. 10 af 9. marts 2010) Der nedsættes parterne imellem et udvalg, der skal udarbejde forslag og anbefalinger til retningslinjer for vinterberedskab, samt gennemgå og beskrive arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser. Formålet er at sikre, at arbejde i vinterberedskab foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Som dokumentation for udvalgets fremadrettede arbejde pålægges det arbejdsgiverne at foranledige udarbejdelse af logbog for den enkelte ansatte. Eventuelle helbredsmæssige undersøgelser foretages i arbejdstiden og betales af arbejdsgiveren. Organisationerne skal på baggrund af udvalgets arbejde komme med anbefalinger til hvordan vinterberedskab kan etableres i de enkelte virksomheder. Udvalget skal fremlægge rapport inden indgåelse af ny overenskomst 2012. Nr. 7. Etablering af et ligelønsnævn inden for DA s og LO s fælles område (protokollat nr. 5 af 9. marts 2010) Parterne er enige om at indstille til DA og LO, at hovedorganisationerne etablerer et ligelønsnævn, jf. aftale herom af 22. februar 2010 mellem DI Overenskomst I v/ DI og COindustri. Såfremt det inden 1. oktober 2010 ikke har vist sig muligt at træffe beslutning om at etablere et ligelønsnævn i regi af DA og LO, er parterne enige om at optage forhandling om hvor kompetencen skal placeres. 35

Nr. 8. Implementering af ligelønsloven (protokollat nr. 8 af 9. marts 2010) Parterne er på den baggrund blevet enige om følgende protokollattekst: 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. 1 a. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. 2. En lønmodtager, hvis løn i strid med 1 er lavere end andres, har krav på forskellen. stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver. 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet 36

oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter 4, stk. 1. stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1. stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med principperne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. 4. En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives. stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb. stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks Statistik. stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksomheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne i Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod. 5. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling. stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. 37

6. Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til ovenstående regler, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, inden sagen behandles fagretligt. stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagen Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system. Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligelønsloven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser. Nr. 9. Social dumping (protokollat nr. 10 af 28. februar 2012) Parterne er enige om at nedsætte et udvalg til løbende at overvåge og drøfte anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft på anlægsgartnerområdet. Udvalgets formål er: At have løbende dialog og erfaringsudveksling med henblik på at overvåge hvorvidt der sker en stigning eller et fald i udviklingen af løndumping. At have en koordineret interessevaretagelse overfor aktørerne. At drøfte muligheden for at lave fælles oplysningskampagner, herunder fælles analyser. At drøfte konkrete løsningsforslag der kan modvirke løndumping. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for anlægsgartnerområdet i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentreprenøren har indgående kendskab til de gældende danske overenskomst- og aftaleforhold. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav. 38

Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse betyder, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overenskomst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst. Nr. 10. Udenlandske arbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark (Protokollat af 9. marts 2010) Indledning Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for anlægsgartnerområdet i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentreprenøren har indgående kendskab til de gældende danske overenskomst- og aftaleforhold. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse betyder, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overenskomst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst. Organisationsmøde Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Danske Anlægsgartnere. Tilsvarende retter Danske Anlægsgartnere omgående henvendelse til forbundet. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisationsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomstparterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes inden 48 timer medmindre andet aftales. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisationsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. 39

Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af baggrundsoplysninger den ansattes samtykke. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut. Faglig voldgift Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt. For virksomheder, der ikke er medlem af Danske Anlægsgartnere, består udvalget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestemmelser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbetalingskrav. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at overenskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Danske Anlægsgartnere sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Danske Anlægsgartnere orienterer forbundet herom. Orientering af forbundene Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbundet for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisationsmødet eller den faglige voldgift. Fortrolighed Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten. Nr. 11. Kodeks vedr. aftaler om bolig for udenlandske arbejdere Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det kan være hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for udenlandske medarbejdere under opholdet i Danmark. Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsterne indgået mellem Danske 40

Anlægsgartnere og Fagligt Fælles Forbund at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale. I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgåelsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre et andet kortere varsel er aftalt. Såfremt Danske Anlægsgartneres medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige aftaler med sine udenlandske medarbejdere, er der enighed mellem overenskomstparterne om det naturlige i, at betalingen for ydelserne kan fratrækkes i forbindelse med lønudbetalingen. Nr. 12. Servicemedarbejdere Til udførelse af opgaver af ikke gartnerisk art kan ansættes servicemedarbejdere. Med ikke gartnerisk menes opgaver som f.eks. affaldstømning, bortkørsel af affald, rensning af skilte, oprydning og andet forefaldende arbejde udenfor det gartneriske område. Det er en forudsætning, at ansættelse af servicemedarbejdere ikke sker med det formål at forringe de øvrige medarbejderes vilkår. Ansættelse af servicemedarbejdere kan kun ske i forbindelse med at virksomheden udfører vedligeholdelses- og driftsopgaver for offentlige driftsherrer eller private virksomheder/personer. Servicemedarbejdere aflønnes med normalsatsen for ufaglærte anlægsgartnere + tillæg for arbejde på forskudt tid, jf. 2, stk. 2-3. Nr. 13. Protokollat om ansættelse på funktionærlignende vilkår Parterne er enige om, at virksomhederne efter nærmere aftale med medarbejderen kan ansætte på funktionærlignende vilkår. Sådanne aftaler skal ske skriftligt. Det anbefales, at virksomheder, der ønsker at indføre sådanne ansættelsesforhold, gør det med henblik på at undgå afgrænsningstvister i forhold til funktionærloven: LØN Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det aftalte timetal. Eventuelle tillæg ydes ud over den faste månedsløn. FRATRÆDEN Funktionærlovens 2a om fratrædelsesgodtgørelse er gældende. FERIE Der henvises til funktionærloven og ferieloven, idet feriepenge afregnes via Anlægsgartnerfagets Feriekortordning. Såfremt der holdes ferie med løn, beregnes der tillige feriepenge af eventuelt merarbejde, som udbetales sammen med ferietillæg. SH-DAGE Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på SH-dage. Funktionærlignende ansatte skal for planlagt og udført arbejde på en SH-dag gives en erstatningsfridag, der afvikles på en planlagt arbejdsdag. 41

SYGDOM Der ydes fuld løn under sygdom i henhold til funktionærlovens bestemmelser. OPSIGELSE Funktionærlovens 2 er gældende. Evt. tvister om opsigelsens saglighed behandles efter hovedaftalens 3, stk. 4. Ovenstående vilkår gælder for aftaler om funktionærlignende ansættelse, som er indgået efter den 1. marts 2008. Nr. 14. Fornyelsens fortolkning (protokollat nr. 15 af 13. marts 2014) Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på misforståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i den overenskomstperiode, som følger overenskomstfornyelsen, skal være adgang til at forelægge sådanne tvister for hovedudvalget til udtalelse inden en eventuel faglig voldgift. Formålet hermed er at tilstræbe hurtig afklaring af tvisterne. Udtalelser fra hovedudvalget er bindende for organisationerne. Nærværende enighed er gældende for såvel Anlægsgartneroverenskomsten som for andre overenskomstområder, hvor tvisten beror på fortolkning af aftaler, der stammer fra Anlægsgartneroverenskomsten. Nr. 15. Redaktionel gennemgang (protokollat nr. 12 af 13. marts 2014) Parterne nedsætter i umiddelbar forlængelse af overenskomstfornyelsen et udvalg som skal udarbejde et udkast til en redaktionel gennemskrivning af Anlægsgartneroverenskomsten, Indendørsbeplantningsoverenskomsten og overenskomsten for Golfbaner. Formålet med arbejdet er at udarbejde en modernisering og ensretning af teksterne i ovenstående overenskomster. Udvalget skal afrapportere senest i december 2015. Nr. 16. Seniorpolitik (protokollat nr. 2 af 9. marts 2010) Danske Anlægsgartnere og 3F er enige om vigtigheden af at sikre en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at så mange medarbejdere som muligt tilbydes beskæftigelse længst muligt på arbejdsmarkedet. Parterne har derfor drøftet mulige barrierer for at nå denne målsætning i overenskomsten, samt om der i lovgivningen er elementer, der stiller sig i vejen for en aktiv seniorpolitik. Der er enighed mellem parterne om, at der ikke i hverken overenskomsten eller i gældende lovgivning er elementer, der hindrer målsætningen om at fastholde ældre medarbejdere i 42

virksomhederne, eller som indebærer at virksomhederne ikke kan indføre den ønskede seniorpolitik. Parterne anbefaler, at Samarbejdsaftalen anvendes, når parterne på virksomheden ønsker at drøfte principper for seniorpolitik. I virksomheder, hvor der ikke findes samarbejdsudvalg, gennemfører de lokale parter drøftelser til opfyldelse af intentionerne i Samarbejdsaftalen, herunder indførelse af seniorpolitik. Parterne anbefaler, at samarbejdsudvalget eller de lokale parter forud for indførelse af seniorpolitik søger inspiration på Beskæftigelsesministeriets site www.seniorpraksis.dk eller via rådgivning hos overenskomstparterne. Parterne er enige om fortsat at overvåge udviklingen på området med henblik på evt. igangsætning af initiativer, der kan være med til at udbrede kendskabet til ordninger, der er udtryk for en aktiv senior- eller livsfasepolitik. Nr. 17. Uddannelse Parterne vil fortsætte de fælles bestræbelser på at højne bevidstheden i brancherne og virksomhederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesindsats. Målet er, at alle i brancherne såvel ledere som medarbejdere betragter uddannelse som både en ret og en pligt. Parterne vil stille rådgivning til rådighed for medlemsvirksomhederne/medlemmerne med henblik på at gøre det lettere for dem at gennemføre de lokale kompetenceudviklingsaktiviteter, der er aftalt i denne overenskomst. Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet vedrørende fornyelsen af branchernes erhvervsuddannelser. Desuden skal der samarbejdes om at rekruttere flere - både unge og voksne - medarbejdere til brancherne via lærlingekontrakter. Parterne fortsætter samarbejdet om at opnå, at så mange medarbejdere som muligt, der ikke har gennemført en af branchernes erhvervsuddannelser, tilbydes deltagelse i en individuel kompetenceafklaring med henblik på efterfølgende deltagelse i et meritvejsforløb. Parterne fortsætter samarbejdet om at oprette flest mulige EUD-lærepladser i virksomhederne. Parterne vil arbejde for, at flest muligt egnede virksomheder godkendes som praktikvirksomheder. Nr. 18. Barselsregler i forhold til ansatte i ægteskabslignende samleverforhold I forhold til barselsloven, skal ikke-barslende samlever i et ægteskabslignende forhold af minimum 2 års varighed, kunne sidestilles med den i lovens 7, stk. 3 nævnte fader. Dette således, at paragraffen også vil kunne omfatte kvinder i ovennævnte overenskomst. Parterne er enige om at denne aftale får virkning, såfremt der fra DA-barsel ydes refusion på lige fod med overenskomstens øvrige bestemmelser vedr. barsel. 43

Nr. 19. Protokollat om søgnehelligdags- og fridagspulje Ved overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2005 indgik Fagligt Fælles Forbund og Danske Anlægsgartnere en aftale om etablering af en søgnehelligdags- fridagspulje pr. 1. januar 2006. Med virkning fra denne dato etableres nedenstående opsparingsordning vedrørende søgnehelligdagsbetaling og betaling af fridage gældende for anlægsgartneroverenskomsten. 1. Opsparing Medarbejderens søgnehelligdags- og fridagsopsparing udgør 6,45 % af medarbejderens ferieberettigede løn. Feriegodtgørelse af søgnehelligdags-/fridagsbetalingen er indeholdt i beløbet. 2. Udbetaling a. Den henlagte opsparing udbetales dels i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag og fridag og dels som en restbetaling. b. Der udbetales den sædvanlige timeløn plus faste tillæg. Medarbejderen har dog ikke krav på udbetaling af større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældendes søgnehelligdags-/fridagskonto. c. Der udbetales på Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, Store bededag, Kr. himmelfartsdag, 2. pinsedag, Juledag og 2. juledag, Nytårsdag (1. januar). Endvidere udbetales der på Grundlovsdag. Der udbetales på søgnehelligdage, der falder på hverdage, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige normale arbejdstid afkortes som følge heraf. Derudover udbetales ved afvikling af de overenskomstmæssigt optjente fridage. d. Udbetaling finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller fridagen(e) ligger. 3. Restbeløb Søgnehelligdags- og fridagskontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december. Et evt. overskud på kontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i december og senest sammen med første lønudbetaling i januar. Nytårsdag (1. januar) henregnes til søgnehelligdags- og fridagskontoen for det foregående kalenderår. Der kan lokalt indgås aftale om overflytning af ikke afholdte fridage til efter årsskiftet. Dette forudsætter dog lokal enighed eller aftale med tillidsrepræsentanten. 44

4. Fratrædelse Ved fratræden fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på kontoen. I forbindelse med et ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på kontoen modregnes i tilgodehavende løn. 5. Arbejde på en søgnehelligdag Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på betaling som nævnt i stk. 2 samt overenskomstmæssig betaling for arbejde på en søgnehelligdag. 6. Opgørelse af fridage optjent indtil 1. januar 2006 Ved opsparingsordningens ikrafttræden pr. 1. januar 2006 skal optjente fridage med løn opgøres, idet det optjente beløb udbetales ved førstkommende lønudbetaling efter den 1. januar 2006. Ved opgørelsen benyttes følgende formel: (opsparede hele dage x 7,4 timer + timer for mindre end hele opsparede dage) x samlet personlig timeløn (dog maksimalt 125 kr. pr. time). Beløbet tillægges feriegodtgørelse og evt. pensionsbidrag. 7. Dødsfald Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/fridagsbetaling afdødes bo. 8. Ugelønnede elever Elever, der modtager ugeløn omfattes ikke af ovenstående regler. Disse elever modtager i stedet sædvanlig ugeløn i lønperioder med optjente fridage og søgnehelligdage m.v. Nr. 20. Protokollat vedr. pension og pensionsindfasning Pensionsindfasning Nyoptagne medlemmer af Danske Anlægsgartnere, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har etableret en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til PensionDanmark skal fastsættes således: 1. Fra tidspunktet fra virksomheden bliver omfattet af overenskomsten/bliver medlem, betales 25 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag. 2. Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til 50 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag. 3. 2 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til 75 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag. 4. 3 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til det i overenskomsten aktuelle aftalte pensionsbidrag. Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt således, at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension. 45

Firmapensionsordning Nyoptagne medlemmer af Danske Anlægsgartnere, der forinden indmeldelsen har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indtrædelsestidspunktet ansatte medarbejdere, træder i stedet for indbetaling til PensionDanmark. Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomstmæssige bidrag til PensionDanmark. Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virksomheden bliver omfattet af Danske Anlægsgartneres overenskomster. Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud. Der udarbejdes navneliste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen under overenskomsten. Disse medarbejdere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og påbegynde ny opsparing i PensionDanmark, eller at overføre sit depot til PensionDanmark og fortsætte pensionsindbetalingen til sit nye depot i PensionDanmark, eller fortsætte med indbetaling i eksisterende depot. Medarbejderne skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne særligt med henblik på forsikringsdelen og administrationsomkostningerne i de 2 ordninger. Medarbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ordning og til indbetaling til PensionDanmark. Nr. 21. Aftale om gennemførelse af direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden 1. En arbejdstager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen lægges efter de normale regler for lægning af pauser. 2. En ansat, der regelmæssigt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid mellem kl. 23.00 og 06.00 eller som forventes at arbejde mindst 300 timer i dette tidsrum inden for en periode på 12 måneder, tilbydes gratis helbredskontrol, inden den pågældende begynder beskæftigelse ved natarbejde, og derefter med regelmæssige mellemrum. Parterne er enige om, at den gratis helbredskontrol bør dækkes af den offentlige sygesikring. 3. En ansat, der er omfattet af pkt. 2, og som har helbredsproblemer, der påviseligt skyldes natarbejde, overføres når det er muligt til passende dagarbejde. 4. En ansat, der er omfattet af pkt. 2, og som udfører arbejde, der er særligt risikofyldt eller indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning jf. Arbejdsmiljølovens 57, må ikke arbejde mere end 8 timer inden for en 24 timers periode. 5. Den normale arbejdstid for natarbejde må i gennemsnit målt over en referenceperiode på 12 måneder ikke overstiger 8 timer pr. periode på 24 timer. Denne regel gælder ikke, hvis andet følger af anden kollektiv aftale. 6. Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode må dog ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde målt over en referenceperiode på 12 måneder. 46

Nr. 22. Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne mv. 1 Aftalen omfatter ekstraordinært ansatte omfattet af Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og Lov om kommunal aktivering. Desuden omfatter aftalen nuværende ansatte der pga. nedsat erhvervsevne har behov for at arbejde på særligt aftalte vilkår. Endelig omfatter aftalen ansatte med nedsat erhvervsevne omfattet af sygedagpengelovens bestemmelser om langvarigt syge og bistandslovens bestemmelser om revalidering samt personer, der modtager ydelser fra det offentlige i henhold til lovgivningen om efterløn eller som førtidspensionister. 2 Ansættelse af de i 1 omfattede grupper sker i henhold til overenskomstens bestemmelser, eventuelt suppleret af en lokal aftale indgået mellem virksomhed og tillidsrepræsentant og godkendt af overenskomstens parter. 3 Den i 2 nævnte lokalaftale kan fravige overenskomstens almindelige bestemmelser om løn, arbejdstid mv. Lokalaftalen, der fraviger overenskomstens almindelige bestemmelser, skal indeholde en stillingtagen til arbejdets art og dets forventede omfang. 4 Lokalaftaler indgået mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten fremsendes til overenskomstens parter og træder tidligst i kraft, når begge parter har godkendt lokalaftalen. 5 Lokalaftaler omfattet af denne aftale kan, medmindre andet er bestemt i lokalaftalen, opsiges til bortfald med et varsel på 6 måneder. 6 Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om en lokal aftales indgåelse, eller overenskomstparterne ikke kan godkende den indgåede aftale, kan uoverensstemmelsen fagretligt behandles. Såfremt der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres. 7 Uoverensstemmelser om indgåede lokalaftalers indhold og brud på indgåede lokalaftaler behandles i henhold til overenskomstens almindelige regler herom. 8 Denne aftale er en del af gældende overenskomst og kan kun opsiges i forbindelse med overenskomstfornyelser. Nr. 23. Ferieregulativ mellem Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre og Specialarbejderforbundet i Danmark 1 Der ydes ikke feriegodtgørelse ved hver lønudbetaling, men feriegodtgørelse udbetales af Landsforeningen, når ferie skal holdes ved indsendelse af et af organisationerne godkendt standardkort. En arbejder, som i årets løb skifter arbejdsplads, får ved afgangen fra den pågældende arbejdsgiver udleveret/tilsendt det nævnte standardkort. Arbejdere, der er i vedvarende beskæftigelse, samt arbejdere, der ikke ved afgang i årets løb har afhentet feriekort, får dette tilsendt/udleveret i februar måned umiddelbart efter det netop afsluttede kalenderår. Standardkortet angiver vedkommende arbejders navn, det tidsrum inden for ferieåret, i hvilket vedkommende har været beskæftiget hos 47

den pågældende arbejdsgiver, den løn vedkommende har fået udbetalt samt den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den feriegodtgørelse, der skal udbetales. Herudover anføres det antal feriedage, beskæftigelsen berettiger vedkommende til, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag. Feriekort taber sin gyldighed ved ferieårets udløb. 2 Har vedkommende ikke ved afgangen haft hele den i det løbende ferieår tilkommende ferie, får vedkommende tillige af Landsforeningen udleveret et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, der tilkommer vedkommende for den del af ferie for det forudgående ferieår, vedkommende endnu ikke har holdt. Restferiekortet skal indeholde de samme oplysninger, som standardferiekortet og herudover oplysning om den indtil nu udbetalte feriegodtgørelse, den tilgodehavende feriegodtgørelse samt det dertil svarende antal feriedage. 3 Såvel standardkortet som restferiekortet udarbejdes på grundlag af de under hovedorganisationernes standardaftale A gældende kort. 4 Såfremt ferien andrager 18 dage eller derunder, skal den gives og holdes i sammenhæng i tiden 2. maj - 30. september (ferieperioden). Er feriedagenes antal større end 18 dage, kan de feriedage, der overstiger 18, gives samlet, fortrinsvis i tiden 15. december til 15. januar. I virksomheder med 5-dages arbejdsuge - indgår (bortset fra søgnehelligdage) fridage - sædvanligvis lørdage - i ferien. Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksomheden eller ved, at der gives lønmodtagerne individuel ferie. Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, indhenter virksomheden senest den 15. april oplysninger om, på hvilket tidspunkt den enkelte lønmodtager ønsker hovedferie lagt, f.eks. ved fremlæggelse af særlige tegningslister hertil. Ferietidspunktet fastsættes af arbejdsgiveren, der under hensyntagen til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme lønmodtagernes ønsker om ferieplaceringen og give dem meddelelse herom så tidligt som muligt, dog senest 1 måned før feriens påbegyndelse, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. 5 Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen tilsendt af Landsforeningen mod indsendelse af det eller de af arbejdsgiveren til vedkommende udleverede standardkort eller af Landsforeningen fremsendte restferiekort. Når arbejderen skal holde ferie, attesterer den nuværende arbejdsgiver feriekort og anfører antallet af feriedage, der nu skal holdes samt datoen for feriens begyndelse. Har arbejderen ikke beskæftigelse på det tidspunkt, hvor ferien skal holdes, meddeles attestation af den arbejdsløshedskasse, af hvilken vedkommende er medlem. Hvis arbejderen ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, meddeles attestation af det sociale udvalg. Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset og under aftjening af civilværnepligt af lejrchefen. 6 Skal arbejderen ikke have hele den tilkommende ferie i sammenhæng, giver vedkommendes nuværende arbejdsgiver - eller hvis den ferieberettigede er arbejdsløs, den stedlige afdeling under SiD, kortet påtegning om, hvor mange dage vedkommende nu skal have ferie, og hvor stort et feriepengebeløb, der svarer hertil. Landsforeningen udbetaler herefter vedkommende det beløb, der nu er forfaldet til udbetaling og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med de ovenanførte regler. 48

7 Ferieberettigede, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, overgang til at være selvstændig næringsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, har været afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden ferieårets udgang, at få feriegodtgørelsen udbetalt, uden at ferien holdes. Ved den ferieberettigedes død tilfalder feriegodtgørelsen dennes bo. 8 Uhævet feriegodtgørelse skal indbetales til feriefonden, medmindre direktøren for Arbejdstilsynet har givet tilladelse til, at uhævet feriegodtgørelse anvendes i andet feriemæssigt formål. 9 Reglerne i Ferieloven af 4. juni 1970, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 30. juli 1971, med dertil hørende administrative bestemmelser er i øvrigt gældende. 10 Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommendes løn, og derfor på samme måde som arbejdsløn kan gøres til genstand for retsforfølgelse over for den pågældende arbejdsgiver. For al indtjent feriegodtgørelse hæfter Landsforeningens medlemmer in solidum. 11 Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid, jf. den mellem Landsforeningen og forbundet gældende hovedoverenskomst. København, den 1. februar 1975. For Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre Johannes Kortegård For Specialarbejderforbundet i Danmark Svend Aage Laursen Nr. 24. Udvalg om akkordtidskurrant (protokollat nr. 22 af 9. marts 2010) Der nedsættes mellem parterne et udvalg, der skal se på implementering af nye produkter og fastsættelse af tider, samt evt. udfasning af gamle numre i akkordtidskurranten. Udvalget skal have afsluttet deres arbejde og fremlagt resultatet senest 1. juni 2011. 49

Nr. 25. Minutfaktor Minutfaktoren i tidskuranten udregnes af den i overenskomstens 2, stk. 1a angivne timeløn med et tillæg på 25 % og reguleres i overenskomstperioden med aftalte lønstigninger i henhold til 2, stk. 1a med et tillæg på 25 %. Timeløn pr. 1. marts 2014 kr. 132,10 + 25 % = kr. 165,125: 60 = 275,2 øre 2014: 275,2 øre 2015: 279,9 øre 2016: 284,9 øre Eksempel: Akkord nr. Arbejdets art Antal Enheder Min. Sum min. Benævnelse 2302 Komprimering 92 m 2 0,55 50,60 1511 Læsning og tril 40 m 2 3,85 54,00 af fliser 3110 Lægning af fliser 46 m 2 14,66 674,36 30x30x5 3157 Tilhugning 4 lbm. 14,23 56,92 3158 Tilhugning af 1 stk. 35,06 35,06 stor brønd 3159 Tilhugning ved 1 stk. 26,86 26,86 lille brønd 2309 Sikring 19,5 lbm. 0,90 17,55 7001 Finplanering 624 m 2 1,09 680,16 1403 Udgravning af trappe 6001 Udfyldning under trappe 6102 Lægning af trappe 1 m 2 0,85 85,00 1 m 3 22,85 22,85 11,25 lbm. 22,64 254,70 Akkordsum 2058,06 Antal minutter i alt x minutter i øre 100 = akkordpris i kr. I eksemplet med minutfaktor pr. 1. marts 2014 på 275,2 øre 2058,06 x 275,2 100 = 5.663,78 kr. 50

Nr. 26. Forenkling af opkrævning til og administration af fonde (protokollat nr. 3 af 9. marts 2010) Der er enighed om, at parterne inden udgangen af oktober 2010 udvikler en model, der sigter på en forenkling af opkrævning til og administration af fonde. Drøftelserne tager udgangspunkt i følgende: Parterne er enige om at rette henvendelse til PensionDanmark med henblik på en nærmere drøftelse af den praktiske gennemførelse af opkrævning til fondene. Opkrævningerne baseres på en omregning af de overenskomstbestemte bidrag til en promille af den pensionsgivende løn. Medmindre andet aftales, skal ændringerne senest træde i kraft den 1. januar 2011. Som udgangspunkt for promillefastsættelse anvendes ørebeløb kontra arbejdstimer. Det er hensigten at omlægningen er omkostningsneutral og parterne vil drøfte muligheder for faktisk opgørelse i forhold til ansatte kontra arbejdstimer. Nr. 27. Bidrag til DA/LO-oplysningsfonden (protokollat nr. 19 af 9. marts 2010) Det aftales at bidraget til DA/LO-oplysningsfonden følger den til enhver tid gældende sats aftalt mellem DA og LO med virkning pr. 1. januar 2012. Nr. 28. Implementering af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde Danske Anlægsgartnere og 3F Den Grønne Gruppe har implementeret direktivet om vikararbejde i overenskomsten. Nr. 29. Elektroniske dokumenter Parterne er enige om, at der i overenskomsten indføres mulighed for, at virksomhederne med frigørende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-boks, eller via e-mail. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden. 51

Nr. 30. Tillidsrepræsentanter Parterne er enige om følgende fælles forståelse af Anlægsgartneroverenskomstens 24, stk. 6 og 9. Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Der er mellem parterne enighed om, at tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af: Reglerne for behandling af faglig strid Hovedaftalen Arbejdsretsloven Denne frihed medfører også aflønning forudsat, at sagen omhandler en af de medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer. Der er enighed om, at de i bestemmelsen i øvrigt beskrevne rettigheder og pligter er uændrede i forhold til ovenstående fortolkningsbidrag. Nr. 31. Erhvervsrettet efteruddannelse efter uddannelsesplan Parterne er enige om, at det er en forudsætning for virksomhedernes konkurrenceevne og den fortsatte beskæftigelsesvækst i Danmark at hæve medarbejdernes kompetenceniveau. Medarbejdere uden en erhvervsuddannelse får med overenskomsten øgede muligheder for at blive kompetenceafklaret, således at det bliver tydeligt, hvad medarbejderen mangler for at blive faglært. Det indebærer samtidig en styrkelse af uddannelsesplanlægningen i virksomheden. Et uddannelsesløft kan bedst fremmes, hvis medarbejderne, også mens de er i beskæftigelse, får afklaret, hvilke kompetencer de har, og hvordan de bedst kan løftes. Nr. 32 Anlægsgartner-kompetencefonden og finansiering Parterne kan konstatere, at der aktuelt er større udbetalinger fra kompetencefonden, end der er indbetalinger til fonden. Parterne er derfor enige om, at der i overenskomstperioden om nødvendigt skal foretages en reduktion af fondens udgifter hidrørende fra lovpligtig efteruddannelse med henblik på at reducere ubalancen. Parterne er på denne baggrund enige om, at det kan komme på tale at reducere tilskudsgraden til lovpligtig efteruddannelse. 52

Nr. 33. Udvalgsarbejde om ansættelsesbeviser og lønsedler Parterne er enige om, at der nedsættes et udvalgsarbejde om udarbejdelse af fælles ansættelsesbeviser. Det nye ansættelsesbevis skal sikre, at intensionerne i overenskomstens 1, stk. 3 efterleves, inklusiv gældende lokalaftaler. Vedr. lønsedler udarbejder parterne anbefaling til en lønseddel som indeholder minimum følgende: Virksomhedens CVR-nummer Timelønsarbejde Akkordarbejde/overskud Overarbejde Løn under sygdom Ferie/Søgnehelligdagsopsparing Kørselsgodtgørelse ATP Pension Godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Parterne er enige om at udvalgsarbejdet skal være færdiggjort inden udgangen af 4. kvartal 2014. 53

42 GRØNT MILJØ 7/2014