Kandidatmappe Danmark i vækst slut med lappeløsninger Præsenteret: august 2011 1
Indholdsfortegnelse Overblik over indtægter og udgifter 3 Overblik over DREAM-analyse 10 Overblik over familietypeberegninger 14 Baggrund til indtægtsgivende forslag 16 Baggrund til udgiftskrævende forslag 23 2
Emne Beskrivelse Tal (effekt på offentlige finanser) Kilde INDTÆGTER i reformplan (samlet 72,3 mia. kr.) Tilbagetrækningsreform Tilgangen til efterlønnen afskaffes fra 2012. Folkepensionsalderen hæves til 68 år (i perioden 2017-2019) 22 mia. kr. DREAM, 2020 Udlicitere mere Mere udlicitering og privatisering af arbejdsområder, der lige så godt kan udføres af private virksomheder. Giver borgerne flere og bedre tilbud for færre skattekroner. 15 mia. kr. Dansk Industri Ændre dagpengesystemet Ændre dagpengesystemets ungeregler og dimittendsats: Ændre aldersgrænsen for de særlige ungesatser, så de også omfatter de 25-29- årige uden børn. Derudover ændre reglerne, så dimittender skal have været medlem af en a-kasse i min. 1 år for at have ret til dagpenge efter endt 1 mia. kr. Arbejdsmarkedskommissionen 3
uddannelse. Indføre brugerbetaling Indføre beskeden brugerbetaling i sundhedssystemet samt på hjemmehjælp til praktiske opgaver som supplement til skattefinansieringen. Skal medvirke til at øge borgernes ansvarsbevidsthed og målrette ydelserne bedre mod dem, der har et reelt behov. 5 mia. kr. (NB: I planen fratrækkes 0,7 mia. kr. på denne post til at afsætte en økonomisk ramme til opprioritering af behandlingen af patienter, der lider af tandsygdomme. Derfor hedder tallet her 4,3 mia. kr. i indtægter. Velfærdskommissionen Reducere erhvervsstøtten Det er ikke statens opgave at fordele skatteydernes penge mellem bestemte brancher. 10 mia. kr. Som anbefalet af OECD Effektivisere den offentlige sektor Den offentlige sektor reduceres ved naturlig afgang med 40.000 personer over 10 år. Når 1000 forlader ansættes 930. Der skal skæres kraftigt ned på bureaukrati og kontrol i det offentlige så de off. 20 mia. kr. Finansministeriet 4
ansatte bruger tiden på service frem for administration. UDGIFTER i reformplan (samlet 51 mia. kr.) Indkomstskat sænkes Skatten på arbejde sænkes til maks. 40 procent. Lavere skat på arbejde vil betyde, at det bliver mere attraktivt at tage en uddannelse, starte egen virksomhed, yde en ekstra indsats og mindske sort arbejde. Den høje danske skat bremser Danmarks udvikling og globale konkurrenceevne og dermed vores vækst og velstand. Topskatten afskaffes helt og bundskattesatsen nedsættes med 1,78 pct. point fra 3,64 pct. til 1,86 pct. 26,1 mia. kr. (NB. Heri er medregnet tilbageløb 1 på 8,5 mia. kr., men ikke dynamiske effekter) Skatteministeriet Selskabsskatten halveres Selskabsskatten sænkes fra 25 procent til 12,5 procent et niveau svarende til de laveste blandt de vestlige EUlande. Det skaber bedre rammevilkår for 17,3 mia. kr. (NB. Heri er medregnet tilbageløb på 5,5 mia. kr., men ikke dynamiske Skatteministeriet 1 Tilbageløb er i skattepolitikken den forøgelse af skatte- og afgiftsprovenuet, der stammer fra, at en skattesænkning fører til øgede skatte- og afgiftsbetalinger som følge af et større privat forbrug. 5
erhvervslivet, så både danske og udenlandske virksomheder finder det attraktivt at investere i Danmark. effekter) Multimedieskat afskaffes Iværksætterskat afskaffes Multimedieskatten er en uretfærdig og bureaukratisk skat, der straffer fleksible, moderne medarbejdere og trækker arbejdsmarkedet i den forkerte retning. Hæmmer innovation og vækst. 0,65 mia. kr. Skatteministeriet 1,8 mia. kr. Skatteministeriet Særskat på pensioner afskaffes En ren misundelsesafgift og et brud på hele fundamentet i det danske pensionssystem nemlig at det skal kunne betale sig at spare op til sin egen alderdom. 0,35 mia. kr. Skatteministeriet Fedtskat afskaffes Medfører betydelige administrative og økonomiske byrder for danske virksomheder. Vi er imod stigende afgifter, mere bureaukrati og dårligere konkurrenceevne for erhvervslivet derfor skal skatten afskaffes. 1,20 mia. kr. Skatteministeriet Moms på byggegrunde Væksthæmmende. 0,45 mia. kr. Skatteministeriet 6
afskaffes Medfører prisstigninger, som gør det sværere at sælge grunde. Det betyder færre nybyggede huse og dermed mindre at lave for håndværkere og andre, der er beskæftiget i byggebranchen. Med andre ord bidrager momsen til faldende aktivitet i branchen, tab af arbejdspladser og risiko for en ny bølge af konkurser. Derfor ønsker vi en genindførelse af momsfritagelse for erhvervsmæssigt salg af byggegrunde. Iværksættergebyr afskaffes Skader væksten og kan medvirke til at afholde potentielle iværksættere fra at skifte nye virksomheder. 0,05 mia. kr. Skatteministeriet SU-fribeløbsgrænse afskaffes Staten skal ikke bestemme hvor lang tid de studerende skal bruge på deres arbejdsplads. Det er hverken til gavn for de studerende eller virksomhederne. Derudover er det et problem, at mange af de studerende går glip af 1. mia. kr. Undervisningsministeriet 7
relevant erhvervserfaring. Der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved, at erhvervslivet netop hungrer efter dimittender med mere relevant erhvervserfaring. Det vil en afskaffelse af fribeløbet medvirke til. Mere fri forskning Danmark har brug for kloge studerende, som kan tage kampen op mod udlandet, og kloge studerende har brug for gode universiteter. Vi vil gøre professionsbacheloruddannelserne til en del af universitetssektoren, så de i højere grad bliver baseret på forskning. Derudover vil vi øge basismidlerne til den uafhængige forskning med ti procent, som skal gå direkte til universiteterne. Universiteterne skal sættes fri, så de får fuld rådighed over eget produktionsapparat og dermed mulighed for at træffe egne beslutninger ift. f.eks. tilrettelæggelse af specielle uddannelsesforløb og selvbestemmelse over, 0,8 mia. kr. Liberal Alliance forskningsudspil 8
hvilke uddannelser der skal udbydes. Udvidelse af det fire valg i sundhedsvæsenet Der skal investeres i behandlingstilbud på hospitaler i andre EUlande. Dels ved at fritvalgsordningnen udvides, så danske patienter kan få finansieret behandling af kritisk sygdom på udenlandske hospitaler, når behovet opstår, og dels ved at Danmark indgår en række faste samarbejdsaftaler med udenlandske læger om behandling af patienter med sjældne sygdomme. 1,3 mia. kr. årligt. Liberal Alliances sundhedsudspil 9
DREAM Forudsætninger for DREAM-analyse: 1. Fjernelse af topskatten og sænkning af bundskatten til maks. 40 pct. 2. Halvering af selskabsskatten til 12,5 pct. 3. Reducering af erhvervsstøtten med 10 mia. kr. 4. Nedbringelse af antallet af offentligt ansatte med 40.000(4.000 om året i 10 år). 5. Besparelse på 15 mia. kr. i kommunerne via øget udlicitering 6. Besparelse på 2,5 mia. kr. på sundhedsudgifter gennem brugerbetaling samt øgede indtægter til staten fra brugerbetaling på 2,5 mia. kr. 7. Ekstra offentlige besparelser på 1 mia. kr. (dagpenge). 8. Afskaffelse af efterlønnen fra 2012 og forhøjelse af folkepensionsalder fra 2017. Emne Beskrivelse Tal Kilde Arbejdsudbud Med reformplanen øges arbejdsudbuddet først og fremmest som følge af en afskaffelse af efterlønnen og en forhøjelse af folkepensionsalderen til 68 år. Dertil kommer en mindre effekt på arbejdsudbuddet fra afskaffelse af topskatten. Arbejdsudbuddet øges samlet med 187.000 personer i 2020. DREAM Beskæftigede Den samlede beskæftigelse øges med 177.000 personer i 2020. DREAM Fuldtidsbeskæftigede Når antallet af fuldtidsbeskæftigede øges mere end antallet Beskæftigelsen øges med, hvad der svarer til 210.000 fuldtidsbeskæftigede i 2020 DREAM 10
af beskæftigede, skyldes det øget arbejdstid for de i forvejen beskæftigede. Ledighed Arbejdsløsheden målt i pct. af arbejdsstyrken er stort set uændret. Det øgede arbejdsudbud finder beskæftigelse i den private sektor i samme omfang som resten af arbejdsstyrken bl.a. som følge af skattelettelserne. DREAM BNP (vækst) Det er især i årene frem til 2021, at væksten i real BNP forøges som følge af forøgelsen af arbejdsudbuddet og forøgelsen af erhvervsinvesteringerne (der både skyldes lavere selskabsskat og den vækst, der følger med øget arbejdsudbud) BNP vokser realt med 166 mia. kr. i 2020 i forhold til grundforløbet, hvilket svarer til 9,54 pct. I 2030 vil real BNP være 136 mia. kr. højere end i grundforløbet, hvilket svarer til 7,71 pct. DREAM Faste investeringer De private erhvervsinvesteringer forøges voldsomt. Inkluderer både private erhvervsinvesteringer, offentlige og boliginvesteringer De samlede faste investeringer øges med 75 mia. kr. eller 23,26 pct. i 2020 DREAM 11
Offentlige udgifter De offentlige udgifter falder med Liberal Alliances reformplan. Dog stiger udgifterne i 2012, hvor efterlønsbidraget udbetales. Statens offentlige udgifter er 83. mia. kr. lavere i 2020 med reformplanen end scenariet uden reformer. DREAM Offentligt forbrug I et grundforløb uden reformer vil det offentlige forbrug udgøre 27,54 pct. af BNP i 2020. Med Liberal Alliances reformplan vil det offentlige forbrug udgøre en væsentlig mindre andel af BNP. Det offentlige forbrug vil med Liberal Alliance reformplan udgøre 23,27 pct. af BNP i 2020 DREAM Offentligt underskud De offentlige underskud, der i grundforløbet akkurat når op på balance i 2016 og 2017 for derefter igen at vende sig til store underskud, vil med Liberal Alliances reformprogram vende sig til overskud allerede fra 2014. Grundforløbet indeholder ikke aftalen om Reformpakken 2020 De offentlige underskud vil med Liberal Alliances reformplan være vendt til et overskud på 64 mia. kr. i 2020. Samlet forbedring på 70 mia. kr. i 2020. DREAM Offentlig gæld Med reformplanen vendes offentlig nettogæld på 196 mia. kr. til nettoaktiver på DREAM 12
123 mia. kr. i 2020. Det svarer til at offentlig nettogæld på 11,55 pct. af BNP vendes til nettoaktiver på 6,8 pct. af BNP i 2020. Eksport Eksporten vokser markant hurtigere efter gennemførelsen af reformplanen. I 2020 vil eksporten være 112 mia. kr. højere end i scenariet uden reformer. DREAM Betalingsbalance Betalingsbalanceoverskuddet bliver med Liberal Alliance reformplan forbedret med 40 mia. kr. i 2020. DREAM Finanspolitisk holdbarhed målt som den primære saldo Den finanspolitiske holdbarhed forberedes med 64 mia. kr. i 2020 svarende til en forbedring på 3,4 pct. DREAM 13
Familietypeberegninger Beregningsmæssige forudsætninger: Familietyper og indkomster er baseret på Skatteministeriets familieindkomstberegninger for 2011 Der er taget udgangspunkt i resultaterne fra DREAM beregninger af LA's reformpakke Med gennemførelsen af Liberal Alliances forslag til reformer vokser BNP realt frem til 2020 med 9,54 pct. Der er så i familieindkomstberegningerne taget udgangspunkt i den beregningsmæssige antagelse, at alle indkomster, fradrag, renteudgifter samt skattesystemets indkomstgrænser ligeledes vokser med 9,54 pct. frem til 2020 Beregningerne er så samtidig foretaget på LA's skatteforslag med en fuldstændig afskaffelse af topskatten og en reduktion af bundskatten, så den højeste marginalskat bliver 40 pct. Den disponible indkomst beregnes på person- og på husstandsniveau, og forskellen mellem reformberegningerne og tal med 2011 indkomster m.m. skyldes altså alene forskellen i 2020 mellem LA-reformforløbet og det alternative forløb, der ville være uden LA s reformer Familietype Disponibelt beløb om måneden i 2020 En enlig LO-arbejder i lejebolig 2.165 kr. 25.984 kr. Disponibelt beløb om året i 2020 Et LO-ægtepar i lejebolig 3.707 kr. 44.478 kr. Et LO-ægtepar i ejerbolig 3.843 kr. 46.114 kr. Et funktionærægtepar i ejerbolig 6.585 kr. 79.024 kr. Selvstændig erhvervsdrivende med folkeskolelærer i ejerbolig 6.586 kr. 79.029 kr. Et direktørægtepar som defineret af Skatteministeriet i 14.594 kr. 175.125 kr. 14
ejerbolig Et direktørægtepar med mandens indkomst på 1,5 mio. kr. og hustruen på deltid i ejerbolig 20.764 kr. 249.168 kr. Et direktørægtepar med mandens indkomst på 2 mio. kr. og hustruen i chefjob i ejerbolig 36.483 kr. 437.802 kr. 15
Baggrund til DANMARK I VÆKST slut med lappeløsninger Indtægtsgivende tiltag Tilbagetrækningsreform LA foreslår, at der gennemføres en tilbagetrækningsreform, hvor tilgangen til efterlønnen stopper i 2012, således at efterlønnen er udfaset ved udgang af 2016, og altså er reelt afskaffet for alle, der ikke er fyldt 60 år inden udgangen af 2011. Endvidere foreslår Liberal Alliance at folkepensionsalderen hæves til 68 år. Ifølge regeringens Velfærdskommission vil antallet af personer på 65 år eller mere stige med 400.000 frem til 2040. Det er en forøgelse på 50 procent i forhold til i dag. Derudover vil gruppen af erhvervsaktive i samme periode falde med ca. 350.000 det svarer til et fald på ca. 10 procent. Der er altså tale om en markant ændring i forholdet mellem antallet af personer, der skal forsørges (børn, studerende og pensionister) og antallet af erhvervsaktive. Det hænger simpelthen ikke sammen. Vejen frem er at få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet. Liberal Alliance arbejder for en total afskaffelse af efterlønsordningen, så arbejdsdygtige mennesker ikke længere kan forlade arbejdsmarkedet på almindelige skatteyderes bekostning. De økonomiske vismænd påpeger, at det højst er 15 procent af efterlønsmodtagerne, der har nedsat helbred. Disse personer skal tildeles andre former for offentlig forsørgelse, som f.eks. førtidspension. Liberal Alliance foreslår, at folkepensionsalderen hæves fra de nuværende 65 år til 68 år over en treårig periode, så folkepensionsalderen er 66 år i 2017, 67 år i 2018 og 68 år i 2019. En forhøjelse af folkepensionsalderen ligger helt i tråd med både OECD s, Arbejdsmarkedskommissionens og Velfærdskommissionens anbefalinger. Vi lever længere som følge af bedre levevilkår og behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet, og derfor bliver vi nødt til også indrette vores tilbagetrækningsmønster herefter. Ifølge beregninger fra DREAM vil ledigheden målt i pct. ikke stige som følge af Liberal Alliances tilbagetrækningsreform. Til gengæld vil de samlede offentlige udgifter i 2020 være 22 mia. kr. lavere end scenariet uden reformer. Udlicitering Den offentlige sektor skal effektiveres. Danmark har et af verdens dyreste offentlige systemer, men servicen til borgerne er mange steder for dårlig, fordi pengene bliver brugt alt for ineffektivt. Liberal Alliance vil arbejde for mere udlicitering og privatisering af arbejdsområder, der lige så godt kan udføres af private virksomheder. Det vil give borgerne flere og bedre tilbud for færre skattekroner. 16
Dansk Industri vurderer, at der med øget udlicitering i hele den offentlige sektor kan frigøres et økonomisk potentiale på ca. 15 mia. kr. om året. Gevinst ved øget udlicitering i mia. kr. Kilde DI 2010 Dagpenge Som anbefalet af Arbejdsmarkedskommissionen vil Liberal Alliance ændre dagpengesystemets ungeregler og dimittendsats. Vi vil ændre aldersgrænsen for de særlige ungesatser, så de også omfatter de 25-29-årige uden børn. Derudover vil vi ændre reglerne, så dimittender skal have været medlem af en a-kasse i min. 1 år for at have ret til dagpenge efter endt uddannelse. Som reglerne er i dag, kan dimittender fra erhvervskompetencegivende uddannelser af mindst 18 måneders varighed få adgang til dagpenge efter en karensperiode på kun én måned, såfremt personen melder sig ind i en a-kasse senest 14 dage efter uddannelsens afslutning. Ændringerne vil øge de unges tilskyndelse til at tage en kompetencegivende uddannelse og søge hurtigere i beskæftigelse efter endt uddannelse. Ifølge Arbejdsmarkedskommissionen vil ændringerne i dagpengesystemet give en varig effekt på de offentlige finanser på 1 mia. kr. om året og på sigt øge beskæftigelsen med 4.000 personer. Brugerbetaling I Danmark har vi i dag allerede brugerbetaling på mange offentlige ydelser som f.eks. institutionspladser og plejehjem. Liberal Alliance ønsker i lighed med Velfærdskommissionens anbefalinger, og med erfaringerne fra vores nabolande, at indføre beskeden brugerbetaling i sundhedssystemet samt på hjemmehjælp til praktiske opgaver og altså ikke til personlig pleje som supplement til skattefinansieringen. Det skal medvirke til at øge borgernes ansvarsbevidsthed og målrette ydelserne langt bedre mod dem, der har et reelt behov. 17
I Budgetredegørelse 2010 analyseres udviklingen i brugen af sundhedsvæsenet, afhængigt af om patienterne har fået behandlingen helt gratis, eller de selv har skullet betale en del af regningen. Fra 2001 til 2008 voksede sygesikringens udgifter til tandlægebehandling, hvor patienterne selv spæder til, med fire procent. Anderledes tegner billedet sig for behandlinger, der er gratis for borgerne. I samme periode steg sygesikringens omkostninger ved besøg hos de alment praktiserende læger nemlig med 18 procent, mens udgifterne til konsultationer hos speciallæger blev øget med hele 28 procent. I løbet af syv år er danskernes konsultationer hos den praktiserende læge steget fra cirka seks til 7 ½ kontakter om året i snit, mens svenskerne for eksempel nøjes med at kontakte lægen knap tre gange om året. I forhold til hjemmepleje oplyser Velfærdskommissionen, at hjemmehjælp i dag er gratis for personer med varigt behov, mens der er brugerbetaling for modtagere af hjemmehjælp med et midlertidigt behov. Der er således ikke noget nyt i, at modtagere af hjemmehjælp opkræves en beskeden betaling for assistancen. Kombinationen af besparelser i det offentlige (eksempelvis færre lægebesøg) og øgede indtægter til staten fra brugerbetaling giver et bidrag til statskassen på ca. 5 mia. kr. om året. Det er et beskedent bidrag set i forhold til den samlede udfordring, men det er tilstrækkeligt, da brugerbetalingen blot bør være et supplement til den solidariske skattefinansiering. Det skal til beregningerne i øvrigt tilføjes, at Velfærdskommissionen åbner op for, at brugerbetalingen kan gøres afhængig af borgernes indkomst for at dæmpe de negative fordelingsvirkninger, samt at der kan indføres et loft for, hvor meget den enkelte kan blive opkrævet i brugerbetaling. Velfærdskommissionen foreslår, at betalingen for sundhedsydelser fordeler sig på følgende vis: 18
Om finansieringen i form af besparelser samt øgede indtægter fastslår Velfærdskommissionen dette: 19
En del af de midler, Liberal Alliance er villige til at hente ved øget brugerbetaling, er partiet klar til at afsætte til at sænke anden brugerbetaling. Partiet finder det nemlig urimeligt, at borgere, der i dag rammes af alvorlige og uforskyldte tandsygdomme, har væsentligt dårligere muligheder for at blive behandlet end borgere, der rammes af andre sygdomme. Derfor bør udgiften til tandlægebehandling lettes for personer, der lider af kroniske tandlidelser og for personer, der ramt af sygdom, der medfører tandproblemer, eller hvor behandlingen medfører tandproblemer. Liberal Alliance ønsker derfor at afsætte en økonomisk ramme på 700 mio. kr. til opprioritering af behandlingen af patienter, der lider af tandsygdomme. Således vil øget brugerbetaling, når den ekstra investering i behandling af uforskyldte tandsygdomme er trukket fra, bidrage med 4,3 mia. kr. om året i Liberal Alliances samlede vækstplan. Erhvervsstøtte I tråd med OECD s anbefalinger vil Liberal Alliance skære ned på erhvervsstøtten med ca. 10 mia. kr. ud af en samlet erhvervsstøtte på 21,3 mia. kr. i 2011, jf. Redegørelse om erhvervsstøtte 2010. En undersøgelse foretaget af Mandag Morgen viser, at vi i Danmark i øjeblikket giver næsten dobbelt så meget i statsstøtte som gennemsnittet af EU-lande også selv om man ikke medregner kriseindgreb og bankpakker givet under finanskrisen. I Liberal Alliance mener vi ikke, at det er statens opgave at fordele skatteydernes penge mellem bestemte brancher. Hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at skabe nye job, få gang i væksten og forbedre vores konkurrenceevne, skal vi sænke indkomst- og virksomhedsskatterne. Lavere skatter har nemlig en langt mere positiv effekt på væksten, end støtteordninger har. Ifølge OECD er selskabsskat den skat, der har de mest skadelige effekter på velstanden. Det har den, fordi den virker som en skat på beskæftigelse og løn. Vi ønsker at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet, så både danske og udenlandske virksomheder finder det attraktivt at investere i Danmark. Derfor skal selskabsskatten halveres fra 25 procent til 12,5 procent. Liberal Alliance vil fokusere erhvervsstøtten på forskningsområdet. Det vil vi, fordi ny viden sætter skub i innovationen, udvikler ny teknologi og gør danske virksomheder konkurrencedygtige. Det skaber flere arbejdspladser og dermed større vækst og velstand. Det er dog ikke Liberal Alliances hensigt, at man fra statens side udvælger bestemte vinderteknologier eller vinderbrancher det er markedet bedst til. Mindre bureaukrati i det offentlige Liberal Alliance vil reducere og effektivisere den offentlige sektor og det uden at fyre en eneste offentlig ansat. Hvis vi over de næste ti år nøjes med at ansætte 930 personer, hver gang 1000 personer går på pension, ender vi, ifølge Finansministeriets beregninger, op med en offentlig sektor på cirka samme niveau som under Poul Nyrup Rasmussen. 20
Skærer man i antallet af offentligt ansatte med ca. 40.000 personer, svarer det til en forbedring af de offentlige finanser på ca. 20 mia. kr. om året. Den gennemsnitlige årsløn for en offentligt ansat er ifølge Finansministeriet i 2011-priser på ca. 400.000 kr. Derudover skal der medregnes ca. 25 % i driftsudgifter. Når det kommer til reel velfærd, vil Liberal Alliance have mere for pengene, end Nyrup kunne præstere. Det får vi ved at fokusere på kerneydelser som sundhed og uddannelse samtidig med, at vi vil skære kraftigt ned på bureaukrati og kontrol i det offentlige. På den måde sikrer vi, at de offentligt ansatte kan bruge tid på det, de er uddannet og ansat til nemlig yde en høj kvalitet af service til borgerne. Den meningsløse kontrol og bureaukrati i det offentlige er ikke bare dyr og spild af tid. Den medvirker også til, at den offentlige sektor er blevet alt for stor. Under Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode var der i gennemsnit ca. 790.000 offentligt ansatte. Til sammenligning var der ca. 840.000 offentligt ansatte i 2010. Forskellen skal bl.a. findes i en markant stigning i antallet af administrative medarbejder under den borgerlige regering. Derfor er det også primært administrative stillinger, som vi ikke ønsker genbesat over de næste ti år. Undersøgelser fra Dansk Socialrådgiverforening viser, at socialrådgivere på jobcentrene kun bruger 21 procent af arbejdstiden på borgerkontakt, mens de bruger over halvdelen af deres tid på administration. FTF har regnet ud, at alene på deres område bruges der 60 mio. timer om året kun på administration. Omregnet til fuldtidsstillinger giver det ca. 36.000 stillinger. Ligeledes viser undersøgelser fra FOA, at en gennemsnitlig medarbejder i hjemmeplejen bruger 39 minutter om dagen på dokumentation og registrering. Det svarer til, at mere end 1000 hjemmehjælpere udelukkende dokumenterer og registrerer uden at have nogen kontakt med de ældre. Det er et administrationshelvede, vi skal have stoppet. 21
Med øget effektivisering og mindre kontrol kan vi ikke bare beholde den nuværende service, men forbedre den. Og for Liberal Alliance er det helt afgørende, at skattekronerne bliver brugt på konkret service til borgerne ikke bureaukrati og kontrol. 22
Baggrund til DANMARK I VÆKST slut med lappeløsninger Udgiftskrævende tiltag Indkomstskat Liberal Alliance vil sænke skatten på arbejde til maks. 40 procent. Lavere skat på arbejde vil betyde, at det bliver mere attraktivt at tage en uddannelse, starte egen virksomhed, yde en ekstra indsats på arbejdet og mindske sort arbejde. Den høje danske skat bremser Danmarks udvikling og globale konkurrenceevne og dermed vores vækst og velstand. Det vil Liberal Alliance ændre. Ifølge SKAT forventes det, at op mod 685.000 danskere i 2011 blev ramt af topskatten, svarende til et skatteprovenu på ca. 15 milliarder kroner. Dette skal vel at mærke ses i sammenhæng med, at de samlede skatte- og afgiftsindtægter i 2011 forventes at løbe op i ca. 830 milliarder kroner. I det store billede koster det altså ikke meget at afskaffe topskatten, og det er en god forretning, da virksomhederne får lettere ved tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Danmark samtidig med, at lavere skat kan bidrage til at fastholde flere på det danske arbejdsmarked. Lavere skat skaber altså bedre rammevilkår for erhvervslivet til gavn for alle i samfundet. Liberal Alliance ønsker at afskaffe topskatten helt og nedsætte bundskattesatsen med 1,78 pct.- point fra 3,64 pct. til 1,86 pct. Ifølge Skatteministeriets beregninger vil det koste 26,1 mia. kr. at sænke skatten på arbejde til 40 procent. Heri er medregnet tilbageløb 2 på 8,5 mia. kr., men ikke dynamiske effekter fra øget arbejdsudbud på op mod 19.000 personer, som, ministeriet skønner, vil bidrage med ca. 5 mia. kr. Selskabsskatten Liberal Alliance ønsker at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet, så både danske og udenlandske virksomheder finder det attraktivt at investere i Danmark. Derfor vil Liberal Alliance halvere selskabsskatten fra 25 procent til 12,5 procent et niveau svarende til de laveste blandt de vestlige EU-lande. Vi anser det som afgørende, at Danmark, som en lille åben økonomi, hvis vækst og udvikling er afhængig af vores omverden, får en af de mest konkurrencedygtige selskabsskattesatser i EU og OECD. Lav selskabsskat fremmer muligheden for at tiltrække kapital og skabe flere arbejdspladser. Den bidrager således til at øge produktivitet og realløn og har dermed en positiv effekt på velstandsniveauet i vores samfund. Dansk Erhverv påpeger at til trods for, at selskabsskatten siden 1990 er blevet halveret fra 50 pct. til 25 pct., så er selskabsskatteprovenuet både i kroner og øre, som andel af det samlede skatteprovenu såvel som andel af den samlede samfundsøkonomi, 2 Tilbageløb er i skattepolitikken den forøgelse af skatte- og afgiftsprovenuet, der stammer fra, at en skattesænkning fører til øgede skatte- og afgiftsbetalinger som følge af et større privat forbrug. 23
steget. De veldokumenterede samfundsmæssige gevinster ved lavere selskabsskat understreges ligeledes ved, at bl.a. OECD anser lavere selskabsskat som den mest effektive politiske vej til at opnå højere vækst. Ifølge Skatteministeriets beregninger koster det 17,3 mia. kr. at halvere selskabsskatten. Heri er ikke medregnet de positive effekter af adfærdsændringer, som, ministeriet skønner, kan bidrage med 3,1 mia. kr. Multimedieskat En af de mange tåbelige skatter, som den borgerlige regering har indført i et forsøg på at styre vores adfærd, er den såkaldte multimedieskat. Den ønsker Liberal Alliance at afskaffe. Multimedieskatten er en uretfærdig og bureaukratisk skat, der straffer fleksible, moderne medarbejdere og trækker arbejdsmarkedet i den helt forkerte retning. Liberal Alliance ønsker et fleksibelt arbejdsmarked, hvor familier kan finde en balance mellem et krævende arbejde og et velfungerende familieliv. Flere og flere danskere har en hjemmearbejdsplads til glæde for både medarbejder og virksomhed, og det skal vi fra statens side ikke besværliggøre. Det kan ikke være rigtigt, at danskerne skal straffes for at udvise fleksibilitet over for deres arbejdsgivere. Ifølge Skatteministeriet vil det koste 0,65 mia. kr. at afskaffe multimedieskatten helt. Iværksætterskat Iværksætterskatten eller portefølgeaktiebeskatningen blev indført som følge af regeringens Forårspakke 2.0 og bidrager ifølge Skatteministeriet med 1,8 mia. kr. til statsfinanserne. Heraf forventes det, at skatten på unoterede aktier fuldt indfaset vil give et provenu på 0,6 mia. kr. Når regeringen taler om iværksætterskatten, er det sædvanligvis kun denne mindre del, der tales om. Der er dog ingen grund til at tro, at skat på noterede aktier er mindre skadeligt for dansk erhvervsliv end skat på unoterede aktiver, da investeringer i noterede aktier kan dække over vækstfremmende ventureinvesteringer. Derfor ønsker Liberal Alliance, at hele iværksætterskatten afskaffes. Iværksætterskatten betyder, at investorer og iværksættere, som ejer mindre end 10 pct. af en virksomhed, bliver beskattet med yderligere 25 pct. sammenlignet med de, der ejer mere end 10 pct. Med finansloven for 2011 er der lagt op til en mindre ændring af reglerne, idet det er besluttet at indføre en iværksætteraktieordning, der skal øge tilskyndelsen til tilførsel af risikovillig kapital til iværksættervirksomheder i Danmark. Der er dog kun sat 70 mio. kr. af til denne ændring, hvorfor den så langt fra opvejer den ulempe, som iværksætterskatten udgør. DVCA (Danish Venture Capital & Private Equity Association) har spurgt 250 investorer i opstartsvirksomheder om, hvad den nye iværksætterskat betyder for deres incitament til at 24
investere i danske iværksættervirksomheder. 62 pct. af de adspurgte har allerede sagt nej til investeringer på grund af iværksætterskatten. 17 pct. har mod eget ønske geninvesteret i iværksættervirksomheder, de egentligt ikke har lyst til at investere mere i, for fortsat at have en ejerandel på over 10 pct. 83 pct. af de adspurgte vil ændre porteføljestrategi som følge af iværksætterskatten. På den baggrund har DVCA konkluderet, at investorerne over de kommende år vil reducere deres investeringer i opstartsvirksomheder med op mod 14,5 mia. kr. Deutsche Bank Research har endvidere regnet sig frem til, at når man forøger investeringer i nystartede virksomheder med 1 promille af BNP, kan der ses et varigt statistisk spring i BNP-vækst på 0,96 pct.point. Særskat på pensioner Liberal Alliance mener, at særskatten på pensioner den såkaldte udligningsskat overordnet set er et brud på hele fundamentet i det danske pensionssystem nemlig at det skal kunne betale sig at spare op til sin egen alderdom. Derfor ønsker Liberal Alliance at afskaffe særskatten på pensioner, som ifølge Skatteministeriet vil koste 0,35 mia. kr. Udligningsskatten lægges på pensionsudbetalinger over 362.800 kr. årligt og udgør 6 pct. i perioden 2011-14. I Liberal Alliance anser vi det for en ren misundelsesafgift, der får danskerne til at spare mindre op i pension, til trods for at regeringen ellers har ansporet til netop dette. Samtidig tilskynder udligningsskatten danskerne til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det ikke kan betale sig at arbejde et par år ekstra og spare ekstra op til pensionen. Det gavner ikke det danske samfund, da vi i høj grad har brug for senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvis vi skal have en chance for at dæmme op for de store vækst- og demografiudfordringer, som hænger som tunge sorte skyer over den danske velstand og velfærd. Fedtskat Den såkaldte fedtskat medfører betydelige administrative og økonomiske byrder for danske virksomheder. Liberal Alliance er imod stigende afgifter, mere bureaukrati og dårligere konkurrenceevne for erhvervslivet derfor ønsker vi at afskaffe fedtskatten. Fedtskatten tager ikke højde for, at fødevaremarkedet og fødevareproduktionen er meget dynamisk med mange nye produkter, produktvarianter samt justeringer af eksisterende produkter. Det betyder ændrede afgiftsgrundlag og dermed krav om, at virksomhederne løbende udfører nye afgiftsberegninger. Endvidere er reglerne indrettet, så virksomhederne også kommer til at betale skat af fedt, som slet ikke ender hos forbrugerne. F.eks. skal der betales skat af al indkøbt fritureolie og ikke kun på den olie, som optages i fødevaren. Det betyder, at restauranter også kommer til at betale afgift af olie, som ender i kloakken eller som biobrændsel. I øvrigt gør fedtskatten olie så dyr, at nogle grillbarer og restauranter vil føle et incitament til at genbruge olie 25