Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse



Relaterede dokumenter
2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

Negot.ernes job og karriere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Studerendes studie og jobsøgning

Køn, uddannelse og karriere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Karrieremesser To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts /7

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI post på din måde

Work-life balance Lederne Februar 2015

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

3. Profil af studerende under åben uddannelse

Lederes opfattelse af diversitet

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Distanceledelse Lederne September 2015

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

Elektroniske netværk og online communities

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Dimittendundersøgelse CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne

Uddannelsesordningen

ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR?

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Transkript:

2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år Færre medarbejdere på uddannelse. ARBEJDSSITUATION UNDER EFTERUDDANNELSE: side 4 De fleste arbejder imens. Flere mænd har fuldtid oveni. Fuldtid med mellemlang uddannelse. UDDANNELSE DOKUMENTERER VIDEN: side 5 Betydning for karrieren. Kurser varer mere end 3 dage. INITIATIV OG BETALING: side 5 Halvdelen tager selv initiativ. Virksomheder betaler uddannelse. Virksomheder betaler dagskurser. Sjælland punger mere ud. Så MANGE EFTERUDDANNES: side 7 Knap 2 ud af 3 efteruddanner sig. GRUNDE TIL UDDANNELSE: side 7 Behov for kompetenceudvikling. Flere mænd pålægges kurser HVORNÅR UDDANNELSE: side 8 40-49-årige efteruddanner sig mere. SAMMENHÆNG MELLEM JOB OG UDDANNELSE: side 8 Job fremmer efteruddannelse. FORVENTNINGER TIL 2011: side 9 33 % ser mere uddannelse i 2011: side 9 Efteruddannelse øger forventninger: side 9 - Unge forventer mere uddannelse: side 9 FRAVALG AF UDDANNELSE: side 10 Hver 3. virksomhed bevilliger ikke. Mænd føler større tidspres. Hele DK uddanner sig af de samme grunde. BALANCE UNDER UDDANNELSE: side 11 Privatlivet lider under efteruddannelse. Nogenlunde livsbalance. VÆGTNING AF UDDANNELSE: side 11 Hver 7. er ikke opdateret fagligt. Efteruddannelse er meget vigtig. Kvinder vægter efteruddannelse. Medarbejdere prioriterer uddannelse. ANBEFALING AF UDDANNELSE: side 13 Efteruddannelse anbefales mege. Over halvdelen vil uddanne sig Undersøgelsens grundlag Undersøgelsen er distribueret til 2.382 medlemmer i januar 2011. 1.289 har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarandel på 35,1 %. 45,5 % af undersøgelsens respondenter er mænd, og 54,5 % er kvinder. Respondentgruppen i undersøgelsen er repræsentativ i forhold til medlemsammensætningen i CA- både i forhold til køns-, alders- samt regionsfordeling. Ansvarlig for undersøgelsen er analysemedarbejder Mads Laursen (mla@ca.dk) og kommunikationskonsulent Ole Strand (ols@ca.dk). 2/13

VALG AF EFTERUDDANNELSE 4 ud af 5 efteruddanner sig 78 % har taget efteruddannelse. Korte kurser er de mest anvendte (57 %). Kun 8,7 % har efteruddannet sig med en lang videregående udddannelse. I alt har 35 % taget minimum en kortere videregående uddannelse. HD er den populæreste uddannelse Næsten halvdelen (48 %) har taget HD. Hver 10. har læst en diplom- eller akademiuddannelse. 6 % har suppleret med MBA eller en anden master-uddannelse. De mest populære enkeltfag er grafik, DTP, webdesign, projektledelse og ledelse i praksis, coaching, diverse sprog samt jura. Uddannelse vigtigere for efteruddannede Efteruddannelse betyder væsentligt mindre for folk, der ikke har deltaget i efteruddannelse (kun 64 % kontra 75-89 % hos efteruddannede). Typisk efteruddannelse efter 6 år Væsentligt flere helt nye på arbejdsmarkedet (62 %) har ikke fået efteruddannelse endnu. Det samme gælder for folk med 1-5 års erfaring (36 %). Mellem 83 og 95 % af de mere erfarne har efteruddannet sig. Generelt for alle typer af efteruddannelse gælder, at folk normalt har haft mindst 6 års erfaring, før de har efteruddannet sig. For mellemlange uddannelser gælder dog, at signifikant flere med over 10 års erfaring (22-31 % kontra 0,8-12 % for folk med 0-9 års erfaring) har fået den form for efteruddannelse. For kortere uddannelser er trenden, at andelen, som har fået den type efteruddannelse, stiger signifikant i takt med erfaring på arbejdsmarkedet. Har du deltaget i efteruddannelse, siden du startede på arbejdsmarkedet? Ja, en mellemlang videregående Ja, enkeltfag, åben uddannelse Har været på en lang Har været på en mellemlang Har været på en kortere Har været på enkeltfag, åben Har været på korte kurser af få Har ikke taget efteruddannelse 50% 60% Andele, der mener, at efteruddannelse er vigtig 50% 60% 70% 80% 90% Tid på arbejdsmarkedet x Har du deltaget i efteruddannelse, siden du startede på arbejdsmarkedet? Ja, korte kurser af få Ja, enkeltfag, åben Ja, en kortere Ja, en mellemlang Ja, en lang 0%10%20%30%40%50%60%70% 21 år eller længere 16-20 år 11-15 år 6-10 år 1-5 år Under 1 år 3/13

Færre medarbejdere på uddannelse I forhold til stillingsniveau er der signifikante forskelle. Flere i topledelse (14 %) end på medarbejderniveau (5,2 %) har taget lange videregående efteruddannelser. En større andel af medarbejdere (22 %) og på mellemledelse (17 %) end på topledelse (4,7 %) har samtidig slet ikke taget efteruddannelse. Mellem medarbejder- og mellemledelse er der ingen signifikante forskelle. Ja, en mellemlang Ja, enkeltfag, åben Ja, korte kurser af få Har du deltaget i efteruddannelse, siden du startede på arbejdsmarkedet? Ja, en lang Ja, en kortere Medarbejder Mellemledelse Topledelse ARBEJDSSITUATION UNDER EFTERUDDANNELSE De fleste arbejder imens Sideløbende med deres videregående efteruddannelse arbejder 3 ud af 4 (77 %) på fuldtid. 7,2 % har været studerende på fuldtid, og 3,2 % har efteruddannet sig, mens de har været ledige. Generelt bruger ledige mere tid på deres studier. Tidsforbruget ser sådan ud: Få dages kurser: I job: 24 timer - Ledig: 24 timer Enkeltfag: I job: 15 timer - Ledig: 26 timer Kortere uddannelse: I job: 19 timer - Ledig: 24 timer Mellemlang uddannelse: I job: 16 timer - Ledig: 22 timer Lang uddannelse: I job: 19 timer - Ledig: 31 timer Flere mænd har fuldtid oveni I forhold til arbejdssituationen under videregående efteruddannelse er der to signifikante kønsforskelle: En væsentligt større andel af mænd (82 %) har fuldtidsarbejde imens. Kun knap 73 % af kvinder arbejder fuldtid under deres efteruddannelsesforløb. Flere kvinder (12 %) end mænd (5,4 %) arbejder på deltid. 0% 20% 40% 60% 80% Arbejdssituation under videregående efteruddannelse Fuldtidsarbejde Deltidsarbejde Studerende (ikke til rådighed for Ledig (til rådighed for Selvstændig på deltid Selvstændig på fuldtid Anden arbejdssituation 50% 60% 70% 80% Arbejdssituation under videregående efteruddannelse - køn Fuldtidsarbejde Studerende (ikke til Selvstændig på deltid Anden arbejdssituation Kvinde Mand 0% 20% 40% 60% 80% 100% 4/13

Fuldtid med mellemlang uddannelse Generelt har langt de fleste fuldtidsarbejde, mens de efteruddanner sig. 89 % af den gruppe, som læser mellemlange uddannelser, har sideløbende fuldtidsjobs. Denne andel er signifikant den største, som arbejder fuldtid. På de andre efteruddannelser varierer andelen, som studerer på fuldtid, mellem 8 og 13 %. På lange efteruddannelser har 19 % deltidsjobs, der er en væsentligt større andel end hos de øvrige (mellem 4 og 9 %). Færrest er fuldtidsstuderende (2 %), mens de tager mellemlange uddannelser. UDDANNELSE DOKUMENTERER VIDEN Betydning for karrieren Generelt er holdningen, at efteruddannelse styrker kompetencer. Folk opnår en mere attraktiv profil og får derved bedre jobmuligheder. De kan dokumentere deres viden, så de kan avancere i karrieren. Uddannelsen er et brugbart supplement til den praktiske erfaring. Derudover giver efteruddannelse et større fagligt netværk og motiverer det daglige arbejde. Kurser varer mere end 3 dage Langt de fleste (72 %) på efteruddannelse i 2010 har haft over 3 kursusdage, som i snit er 21,5 dage. De færreste (2,8 %) har kun haft en enkel efteruddannelsesdag. INITIATIV OG BETALING Halvdelen tager selv initiativ Blandt ansatte har 52 % selv taget initiativ til deres efteruddannelse. For knap 4 ud af 10 (38 %) har den ansatte sammen med sin chef aftalt efteruddannelse. Kun for 7,0 % gælder, at chefen alene har taget initiativ. Arbejdssituation under videregående efteruddannelse - type efteruddannelse Fuldtidsarbejde Deltidsarbejde Selvstændig på Selvstændig på deltid Ledig (til rådighed Studerende (ikke til Anden 0%10%20%30%40%50%60%70%80%90% Har taget en kortere videregående uddannelse Har taget en mellemlang videregående uddannelse Hvor mange kursus-/efteruddannelsesdage har du haft i 2010? 1 dag 2 dage 3 dage Flere end 3 dage 50% 60% 70% 80% Hvem har taget initiativ til efteruddannelsen? Den ansatte selv Den ansatte og chefen sammen Chefen Andre 50% 60% 5/13

Virksomheder betaler uddannelse I langt de fleste tilfælde (84 %) har virksomheder betalt for deres ansattes efteruddannelse. Kun hver 15. ansat betaler selv for sine kurser og efteruddannelse. 7,0 % har deltaget i gratis kurser. Hvem har betalt for din efteruddannelse/dine kurser? Virksomheden Den ansatte selv Delt mellem virksomheden og den ansatte Gratis kurser 0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90% Virksomheder betaler dagskurser For dagskurser gælder, at virksomheden betaler i 4 ud af 5 tilfælde (79 %). Virksomheder betaler for signifikant flere kurser end alle andre typer af efteruddannelser. Kun hvert 2. enkeltfag betales af arbejdsgiveren. De ansatte er kun nødt til at punge ud til 6 % af de dagskurser, som de deltager i. De må selv betale for væsentligt flere af deres anden efteruddannelse. Mere end hver 3. enkeltfag (36 %) foregår på gratis kurser, som er væsentligt mere end for både dagskurser, kortere og mellemlange efteruddannelser. Trenden er, at ansatte kan deltage i dagskurser uden at skulle betale selv. Al anden efteruddannelse er der en vis sandsynlighed for, at virksomheden ikke betaler. Lang videregående Hvem har betalt for din efteruddannelse/dine kurser? Mellemlang Kortere Enkeltfag, åben Korte kurser af få 0%10%20%30%40%50%60%70%80% Virksomheden Den ansatte selv Hvem har betalt for din efteruddannelse/dine kurser? Delt mellem virksomheden og den ansatte Sjælland punger mere ud Den eneste væsentlige regionale forskel på, hvem der betaler, er, at flere i Jylland (89 %) end på Sjælland (80 %) får deres efteruddannelse og kurser betalt af deres arbejdsgiver. Virksomheden Den ansatte selv Delt mellem virksomheden og den Gratis kurser Sjælland + Hovedstaden Jylland + Fyn 0%10%20%30%40%50%60%70%80%90% 6/13

SÅ MANGE EFTERUDDANNESE Knap 2 ud af 3 efteruddanner sig i 10 I 2010 har 63 % deltaget i efteruddannelse. I forhold til køn og regioner er der ingen signifikante forskelle i forhold til, om folk har taget efteruddannelse i 2010. Ja Har du taget efteruddannelse i 2010? 50% 60% 70% GRUNDE TIL UDDANNELSE Behov for kompetenceudvikling Flertallet (61 %) har efteruddannet sig, fordi de behøver flere kompetencer i deres job. For 13 % gælder, at chefen har stillet kravet. Mere end hver 3. (36 %) angiver andre årsager, som primært omfatter personlig udvikling, nye eller opkvalificering af kompetencer og for at opretholde opdateret viden. Andre årsager dækker også over interesse, inspiration, på grund af ledighed og for at øge sin egen værdi for jobmarkedet. Hvorfor har du taget efteruddannelse i 2010? Jeg føler, at jeg har brug for Jeg har brug for opkvalificering Jeg ønsker at skifte fagligt område Min chef kræver, at jeg Andre årsager -10% 50% 60% 70% Flere mænd pålægges kurser 6 ud af 10 føler, at de behøver flere kompetencer for at klare deres arbejdsopgaver. Det gælder for 2 ud af 3 mænd, som faktisk er signifikant flere end hos kvinder (57 %). Flere mænds (17 %) end kvinders (10 %) chef kræver, at de ansatte efteruddanner sig. Jeg føler, at jeg har brug Hvorfor har du taget efteruddannelse i 2010? Jeg har brug for Jeg ønsker at skifte fagligt Min chef kræver, at jeg Kvinde Mand Andre årsager 0% 10%20%30%40%50%60%70%80% 7/13

HVORNÅR EFTERUDDANNELSE 40-49-årige efteruddanner sig mere Aldersmæssigt er der den forskel, at en væsentligt større andel af 40-49- årige (43 %) end 18-39-årige (34-35 %) har efteruddannet sig i 2010. 50+ Har du taget efteruddannelse i 2010? 40-49 30-39 Ja 18-29 50% 60% 70% SAMMENHÆNG MELLEM JOB OG UDDANNELSE Job fremmer efteruddannelse Signifikant flere i job (39 %) end ledige (30 %) har taget efteruddannelse i 2010. Den forskel kan skyldes, at folk i job får betalt deres efteruddannelse af deres arbejdsgiver. Ledig Har du taget efteruddannelse i 2010? I job Ja 50% 60% 70% Under 1 år eller mere end 5 år i samme job giver ikke efteruddannelse En større andel af folk, som har været 3-4 år i deres nuværende job (46 %) har efteruddannet sig i 2010 end folk, der har været under 1 år (37 %) eller mere end 5 år i den samme stilling (32 %). Flere folk, som har været i deres job 1-2 år (41 %) end 5+ år, har også fået efteruddannelse i 2010. Har du taget efteruddannelse i 2010? Har været i nuværende job i 5 år eller længere Har været i nuværende job i 3-4 år Har været i nuværende job i 1-2 år Har været i nuværende job under 1 år 0% 10%20%30%40%50%60%70% Ja 8/13

FORVENTNINGER TIL 2011 33 % ser mere uddannelse i 2011 Flertallet; nemlig 1 ud af 3 regner med at blive efteruddannet mere i år. 29 % forventer efteruddannelse i samme omfang som i 2010. 17 % tror på, at mængden skæres ned i år. Blandt gruppen, som har efteruddannet sig i 2010, forventer signifikant færre, at de får mere efteruddannelse i 2011. Kun 28 % forventer mere, hvorimod halvdelen (49 %) regner med mindre efteruddannelse i år. 57 % tror, at mængden vil være den samme i 2010 og 2011. Efteruddannelse øger forventninger Væsentligt flere i gruppen, som har efteruddannet sig i 2010, forventer at få en lønforhøjelse i år. Andelen er 43 % kontra 34 %, som ikke regner med mere i løn. Har du taget efteruddannelse i 2010? Forventer mere efteruddannelse Forventer samme mængde efteruddannelse Forventer mindre efteruddannelse Forventer ikke lønstigning i 2011 Forventer lønstigning i 2011 0% 10%20%30%40%50%60%70%80% Har du taget efteruddannelse i 2010? Ja Ja 50% 60% 70% Unge forventer mere uddannelse Tendensen viser, at alderen indvirker på forventninger til mængden af efteruddannelse i år. Væsentligt flere af de unge mellem 18 og 39 år (35-36 %) end 40 år og opefter (26-29 %) regner med at få tilbudt mere efteruddannelse i løbet af 2011. I forhold til køn, region, stillingsniveau samt ledig kontra i job er der ingen signifikante forskelle omkring forventninger til efteruddannelse. Mere efteruddannelse Samme mængde efteruddannelse Mindre efteruddannelse Hvad er dine forventninger til efteruddannelse i 2011? Ved ikke 50+ år 40-49 år 30-39 år 18-29 år FRAVALG AF UDDANNELSE 9/13

Hver 3. virksomhed bevilliger ikke Arbejdspres (30 %), manglende bevillinger (32 %) samt andre årsager (32 %) er de væsentligste grunde til, hvorfor folk ikke har efteruddannet sig sidste år. Andre årsager består primært af, at folk er dimittender, er nyansatte, mangler behov, mangler interesse eller på grund af jobskifte, ledighed, barsel eller, at der ikke findes relevant efteruddannelse. I kun 1 ud af 29 tilfælde står der en kollega i vejen for at få efteruddannelse. Mænd føler større tidspres Af forklaringer på, hvorfor folk ikke har efteruddannet sig i 2010, har signifikant flere mænd (36 %) end kvinder (25 %) følt et arbejdspres og derfor ikke afset tid til efteruddannelse. Derimod forklarer en større andel blandt kvinder (6,8 %) kontra mænd (0,8 %) den manglende efteruddannelse med, at de har haft orlov. Flere kvinder (36 %) fremhæver andre årsager. Kun 28 % blandt mænd giver sådanne forklaringer. Andre årsager dækker især over, at folk er nyuddannede eller er startet i nyt job, er ledige, ikke føler et behov, er nye på arbejdsmarkedet, er på barsel, mangler lysten eller på grund af besparelser hos arbejdsgiver. Hele DK uddanner sig af de samme grunde I forhold til hvorfor de ansatte har taget efteruddannelse, er der ingen regional forskel. På det omvendte spørgsmål adskiller de to regioner sig kun ved, at en større andel i Jylland (37 %) end på Sjælland (29 %) forklarer sig med andre årsager. Manglende bevillinger Arbejdspres Jeg er ikke blevet gjort bekendt Jeg har i stedet for deltaget i Hjemmeboende børn Orlov Andre kolleger står foran mig Andre årsager Manglende bevillinger Arbejdspres Jeg er ikke blevet gjort Jeg har i stedet for Hjemmeboende børn Orlov Andre kolleger står foran Andre årsager Arbejdspres Jeg har i stedet for Hvorfor har du ikke taget efteruddannelse i 2010? Hvorfor har du ikke taget efteruddannelse i 2010? Hvorfor har du ikke taget efteruddannelse i 2010? Orlov Kvinde Mand Sjælland + Hovedstaden Jylland + Fyn Andre årsager 10/13

BALANCE UNDER UDDANNELSE Privatlivet lider under efteruddannelse For hele 85 %, der har efteruddannet sig, går deres ubalance udover deres privatliv. 1 ud af 10 føler, at de lader ubalancen gå mest udover selve efteruddannelsen. Privatlivet Studielivet Hvad går/gik ubalancen væsentligst ud over? Arbejdslivet Andet Ved ikke 50% 60% 70% 80% 90% Nogenlunde livsbalance Gennemsnitligt vurderes balancen mellem arbejdsliv, studieliv og privatliv at være på 2,9. Mere end hver 3. (36 %) svarer 3. I forhold til forskellige typer af efteruddannelse er der kun en signifikant forskel, nemlig mellem kortere og mellemlange uddannelser; en større andel på mellemlange (42 %) end på kortere uddannelser (29 %) har følt en vis ubalance i studieperioden. Har der været balance mellem arbejdsliv, studieliv og privatliv under deltagelsen i den videregående efteruddannelse? 5 I meget høj grad 3 1 Slet ikke VÆGTNING AF UDDANNELSE Hver 7. er ikke opdateret fagligt Gennemsnittet for, om folk har fået tilstrækkelig efteruddannelse, er på 3,5 på 5-punktsskalaen. Næsten halvdelen (48 %) føler, at de i høj eller meget høj grad er fagligt up-to-date. 38 % er opdateret i nogen grad, mens 14 % kun i mindre grad eller slet ikke har fået tilstrækkelig efteruddannelse. Har du fået tilstrækkelig efteruddannelse til at være fagligt upto-date? 5 I meget høj grad 4 3 2 1 Slet ikke 11/13

Efteruddannelse er meget vigtig Vigtigheden af efteruddannelse ligger gennemsnitligt på 4,1 på 5- punktsskalaen. 3 ud af 4 (74 %) svarer 4 eller 5 og synes, at efteruddannelse har stor betydning. 4 ud af 10 mener endda, at efteruddannelse er meget vigtig. Kun 5,1 % ser ingen eller kun lille vigtighed. Hvor vigtig er efteruddannelse for dig? 5 I meget høj grad 4 3 2 1 Slet ikke Kvinder vægter efteruddannelse Væsentligt flere kvinder (78 %) end mænd (70 %) synes, at efteruddannelse er meget vigtig. En større andel af mænd (7,3 %) end kvinder (3,2 %) tillægger samtidig efteruddannelse ingen eller kun en lille betydning. Efteruddannelse er meget vigtigere for kvinder. Kvinde Mand Hvor vigtig er efteruddannelse for dig? Vigtig Ikke vigtig 50% 60% 70% 80% Medarbejdere prioriterer uddannelse Væsentligt flere medarbejdere (77 %) synes, at efteruddannelse er vigtig i forhold til folk på ledelsesniveau. Kun 71 % hos mellemledere mener, at efteruddannelse er vigtig. Andelen i topledelsen er kun 63 %. Hvor vigtig er efteruddannelse for dig? Topledelse Mellemledelse Medarbejder Vigtig Ikke vigtig 50% 60% 70% 80% 12/13

ANBEFALING AF UDDANNELSE Efteruddannelse anbefales meget I god tråd med den opfattede vigtighed anbefales efteruddannelse meget. Gennemsnittet er 4,3 på 5- punktsskalaen. Kun 3,2 % vil ikke eller kun i lille grad anbefale at efteruddanne sig. Over halvdelen (53 %) svarer 5: I meget høj grad. 5 I meget høj grad I hvilken grad vil du anbefale efteruddannelse til andre? 4 3 1 Slet ikke 2 50% 60% Over halvdelen vil uddanne sig 35 % overvejer i meget høj grad at deltage i efteruddannelse i 2011. 19 % overvejer derimod stort set ikke efteruddannelse. Gennemsnittet ligger på 3,6. 5 I meget høj grad I hvilken grad overvejer du at tage efteruddannelse i 2011? 1 Slet ikke 4 3 2 13/13