Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012

Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk kortlægning, grundvandsmagasin, grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, nitrat, indvinding, vandværk, geofysik, potentialeforhold, strømningsretning, indvindingsopland, boringer, arealanvendelse, forureningskilde, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder med hensyn til nitrat www.nst.dk ISBN: 978-87-7279-579-9 Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Ribe, Sorsigevej 35, 6760 Ribe Udgiverkategori: Statslig År: 2012 Sprog Copyright Grundmateriale Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Sammenfatning... 3 3. Vandindvindingsstruktur... 5 3.1 Ajke Vandværk... 5 3.2 Gørding Vandværk... 7 3.3 Andre vandindvindinger... 9 4. Grundvandsressourcen... 11 4.1 Gennemførte undersøgelser...11 4.2 Grundvandsmagasiner og dæklag... 14 4.2.1 Geologiske og landskabsmæssige forhold... 14 4.2.2 Geologisk og hydrostratigrafisk model... 17 4.2.3 Grundvandsmagasiner... 18 4.2.4 Dæklag... 19 4.3 Hydrologiske forhold...22 4.3.1 Overfladerecipienter...22 4.3.2 Vandbalance og potentialeforhold... 23 4.3.3 Indvindingsoplande og grundvandsdannende områder... 25 4.4 Grundvandskvalitet... 30 4.4.1 Naturlige stoffer... 30 4.4.2 Vandtype...34 4.4.3 Miljøfremmede stoffer... 35 4.4.4 Nitratfront og nitratreduktion... 38 4.5 Grundvandsressourcens nitratsårbarhed...39 4.6 Sammenfatning af grundvandsressourcen... 41 5. Arealanvendelse og forureningskilder... 43 5.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold...43 5.1.1 Byer, byvækstområder og råstofområder... 44 5.1.2 Beskyttede naturtyper... 45 5.1.3 Skov, skovrejsningsområder og SFL... 45 5.2 Landbrugsforhold... 47 5.2.1 Landbrugsbedrifter... 47 5.2.2 Potentiel nitratudvaskning... 48 5.3 Forureningskilder... 50 5.3.1 Kortlagte jordforureninger... 50 5.3.2 Øvrige forureningskilder... 52 6. Områdeudpegning... 54 6.1 Indvindingsoplande... 54 6.2 Område med særlige drikkevandsinteresser... 55 6.3 Nitratfølsomme indvindingsområder... 56 6.4 Indsatsområder med hensyn til nitrat... 57 7. Indsatsforslag... 59 7.1 Beskyttelsesbehov... 59 7.2 Forslag til virkemidler... 60 8. Referencer... 63 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen Ribe som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i Ajke og Gørding Kortlægningsområdet. Redegørelsen skal danne grundlaget for Esbjerg Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel rensning af grundvandet. Ajke og Gørding Kortlægningsområde blev sammen med en række andre kortlægningsområder oprindeligt udpeget af det tidligere Ribe Amt i Regionplan 2001-2012 med udgangspunkt i et OSD, der udgjorde indvindingsoplandene til de almene vandforsyninger. Udpegningen af OSD skete, med udgangspunkt i vejledningen Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser /a/, i forbindelse Regionplan 1997. Grundvandskortlægning og indsatsplanlægning til beskyttelse af grundvand til drikkevand var fra 1998 og frem til strukturreformen hjemlet i vandforsyningsloven /b/ og blev varetaget af de daværende amter. Grundvandskortlægningen er i dag hjemlet i miljømålslovens 8 a /c/ og varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning forsat er hjemlet i vandforsyningslovens 13 /d/ og varetages af kommunerne. I miljømålsloven 8 a står således, at: Områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser skal udpeges Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal kortlægges Der skal udpeges de delområder inden for disse områder, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), med angivelse af, hvilken eller hvilke typer forurening, de anses følsomme over for. Der skal på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne udpeges områder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Der er derfor i perioden 2010 til 2012 lavet en række undersøgelser i Ajke og Gørding Kortlægningsområdet. Denne redegørelse sammenfatter resultaterne fra undersøgelserne, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, naturlige beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en revision af OSD og indvindingsoplande samt nitratfølsomme indvindingsområder. Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder er der er udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat. Endelige er der opstillet en række forslag til den fremtidige grundvandsbeskyttelse og overvågning. Kortlægningsområdet er beliggende ved Gørding by og består af et OSD der omkranser indvindingsoplandene til Ajke og Gørding vandværker. På figur 1.1 er vist OSD og indvindingsoplandene til vandværkerne. På figur 1.1, og på de efterfølgende figurer i redegørelsen, vises det reviderede OSD og/eller de reviderede indvindingsopland, som de fremtræder, efter de er tilpasset kortlægningsresultaterne. Se også kapitel 4. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Indledning 1

Figur 1.1 Kortlægningsområdets afgrænsning bestående af OSD. På kortet er endvidere vist det oprindelige OSD. Redegørelsen er opbygget således, at kapitel 2 består af en sammenfatning af redegørelsen, som giver et hurtigt overblik over problemstillinger og indsatsforslagene i kortlægningsområdet. Kapitel 3 beskriver vandindvindingsstrukturen i området, mens kapitel 4 er et grundlæggende kapitel, som giver et regionalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 5 redegør for arealanvendelsen og forureningskilderne, mens kapitel 6 omhandler de forskellige områdeudpegninger. Endelige er der i kapitel 7 opstillet en række forslag til indsatser. Referencerne til baggrundsmaterialet, lovgivningen og de respektive vejledninger fremgår bagerst i rapporten. Referencerne for baggrundsmaterialet i form af de forskellige kortlægninger og undersøgelser er nummeret fortløbende med tal, mens referencerne for lovgivning og vejledninger er angivet med et bogstav. 2 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Indledning

2. Sammenfatning Der er udarbejdet en redegørelse for de grundvandsmæssige forhold i Ajke og Gørding kortlægningsområderne. Kortlægningsområderne er et OSD, der repræsenterer indvindingsoplandene til de 2 vandværker. Der er i kortlægningsområdet (OSD) i 2011 tilladt en samlet vandindvinding på 1 mio. m 3. Der blev i 2011 indvundet i alt ca. 647.000 m 3, heraf udgjorde indvindingen til de 2 vandværker ca. 504.000 m 3 Der er gennemført en række undersøgelser i kortlægningsområdet. Således er der indsamlet geofysiske data i form af SkyTEM, der har bidraget til forståelsen af de geologiske forhold i området. Der er endvidere gennemført en synkronpejlerunde. På baggrund af de eksisterende boringsinformationer og de indsamlede data er der opstillet en hydrostratigrafisk model og en hydrologisk model for området. Sidstnævnte er bl.a. brugt til beregning af indvindingsoplandene og de grundvandsdannende områder for Ajke og Gørding vandværker. Hovedparten af kortlægningsområdet udgøres af et morænelandskab fra næstsidste istid, der dels består af sandede aflejringer dels af lerede aflejringer. Således består de terrænnære jordlag overvejende af smeltevandssand i den vestlige del af kortlægningsområdet og af moræneler i den østlige del. De miocæne aflejringer i kortlægningsområdet udgøres hovedsageligt af glimmerler med enkelte tynde lag af glimmersand og enkelte steder tynde lag af kvartssand, og der vurderes ikke at være væsentlige sandede, miocæne aflejringer i området. Grundvandsressourcen ved Ajke og Gørding kortlægningsområderne kan karakteriseres ved, at den ved Ajke dels udgøres af et dybtliggende grundvandsmagasin i en smal nord-sydgående dalstruktur dels af et overliggende mere udbredt grundvandsmagasin, der forbinder Ajke og Gørding. Det er vurderet, at der generelt sker en grundvandsdannelse i hele kortlægningsområdet, kun langs Ilsted bæk og i den nordligste del af kortlægningsområdet er der opadrettet gradient og ingen grundvandsdannelse. Grundvandskvaliteten viser at der lokalt er fundet nitrat i de terrænnære magasiner, men også at nitrat ikke udgør et generelt problem for drikkevandskvaliteten i området. Der er i jordlagene forhold der betyder at den nedsivende nitrat reduceres inden det når de dybere dele af grundvandsmagasinerne. De dybeste magasiner er primært kendetegnet ved reducerende forhold uden nitrat og med et moderat til lettere forhøjet indhold af sulfat. Der er typisk tale om vandtype C, dvs. den overvejende beskyttede vandtype. Der er et højt indhold af aggressiv kuldioxid i mange boringer i kortlægningsområdet, dog ikke så udbredt i det dybeste magasin. Der er fundet miljøfremmede stoffer i kortlægningsområdet. BAM er fundet i en del boringer, herunder i en af Ajke Vandværks indvindingsboringer. Der er endvidere en større forurening af benzen i Gørding by. Stoffet er også fundet i Gørding Vandværks ene boring. Der afværges af samme årsag i en tidligere vandværksboring. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet består primært af landbrug og i mindre grad af byområde og natur, således udgør landbrugsarealer 74 % af det samlede areal indenfor OSD. Der er i kortlægningsområdet generelt få og små husdyrsbedrifter. Den potentielle nitratudvaskning er beregnet som et gennemsnit for 2010. Den gennemsnitlige udvaskning fra markblokkene indenfor OSD er beregnet til 59 mg/l. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Sammenfatning 3

Der er indenfor OSD i alt 6 V2 kortlagt forureningslokaliteter og én lokalitet der både er kortlagt som V1 og V2. Med udgangspunkt i sårbarheden, vurderet ud fra lertykkelserne over grundvandsmagasinet og gradientforholdene, er stort set hele OSD udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Ud fra arealanvendelsen er hele det nitratfølsomme indvindingsområde udpeget til indsatsområde med hensyn til nitrat. På baggrund af kortlægningen foreslås bl.a. at Esbjerg Kommune sikrer, at den gennemsnitlige nitratudvaskning ikke øges indenfor indsatsområde med hensyn til nitrat. I den forbindelse foreslås det, at Esbjerg Kommune udpeger nye skovrejsningsområder og der iværksættes initiativer til fremme af skovrejsning i eksisterende skovrejsningsområder indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder. Da der er en del forureningslokaliteter indenfor OSD foreslås bl.a., at der føres en dialog med Region Syddanmark om prioriteringen af jordforureningslokaliteterne indenfor OSD. Både med hensyn til at sikre afværgepumpningen ved Gørding Vandværk opretholdt og for at sikre eventuelle grundvandstruende forureninger fjernet eller afgrænset, så de ikke udgør en trussel overfor grundvandet. 4 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Sammenfatning

3. Vandindvindingsstruktur I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding i kortlægningsområdet, herunder fordelingen af indvindingstyper og vandmængder. Der er særlig fokus på de almene vandforsyningers indvinding. Indvindingsstrukturen har betydning i forhold til arealanvendelse og sårbarhed, specielt i de områder, hvor indvindingen anvendes til drikkevand. Indvindingsstrukturen har endvidere betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. Der er i kortlægningsområdet (OSD) i 2011 tilladt en samlet vandindvinding på 1 mio. m 3. Der blev i 2011 indvundet i alt ca. 647.000 m 3, heraf udgjorde indvindingen til de almene vandforsyninger ca. 504.000 m 3. 3.1 Ajke Vandværk Ajke Vandværk anvender 4 boringer fra 1986 til vandindvinding (DGU nr. 131.974, 131.989, 131.990, 131.991). I 2004 blev moniteringsboring DGU nr. 131.1954 etableret. Alder, dybde og filterinterval for vandværkets boringer fremgår af figur 3.1. Boring DGU nr. Udført år Dybde m.u.t. Filter m.u.t. Anvendelse 131.974 1986 151 131.989 1986 155 131.990 1986 166 76-100; 106-118; 124-136; 142-148 57-81; 87-93; 100-106; 118-133; 144-147 76-100; 109-121; 127-150; 150-160; 160-166 Indvinding Indvinding Indvinding 131.991 1986 135 90-114; 120-134,5 Indvinding 131.1954 2004 110 Figur 3.1 Ajke Vandværks indvindingsboringer. 20-26; 35-44; 48-56; 92-98 Monitering Vandværket har en indvindingstilladelse på 500.000 m 3 /år. Indvindingen fra kildepladsen har svinget meget og lå på et tidspunkt nede på omkring 200.000 m 3. I 2011 lå indvindingen på knap 360.000 m 3. Udviklingen i indvindingen ses på figur 3.2. Figur 3.2 Indvindingen ved Ajke Vandværk frem til og med 2011. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 5

Fordelt på boringerne fordeler indvindingen frem til 2010 sig som vist på figur 3.3. Figur 3.3 Indvindingen ved Ajke Vandværk fordelt på boringerne. På figur 3.4 er vist er et vest-øst gående profilsnit langs med vandværkets 4 indvindingsboringer. Der indvindes fra et tykt sand lag i alle 4 boringer. Bemærk de mange indtags filtre i hver boring. Der indvindes således over et stort filterinterval. Der er stort set ingen beskyttende lerlag over magasinet. Figur 3.4 Den geologiske lagfølge i indvindingsboringerne ved Ajke Vandværk 6 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur

3.2 Gørding Vandværk I 1979 og 1984 blev hhv. boring DGU nr. 131.850 og boring DGU nr. 131.937 etableret. I 2006 blev der etableret en indvindingsboring, DGU nr. 131.2006 til erstatning for DGU nr. 131.937, der er taget ud af driften pga. en forurening med oliestoffet benzen. Vandværket anvender således 2 boringer til vandindvinding. Alder, dybde og filterinterval for vandværkets boringer fremgår af figur 3.5. Boring DGU nr. Udført år Dybde m.u.t. Filter m.u.t. Anvendelse 131.850 1979 76 55,5-67,5 Indvinding 131.2006 2006 80 58-70 Indvinding 131.937 1984 69,8 57-69 Afværge Figur 3.5 Gørding Vandværks indvindings- og afværgeboringer. Tidligere indvindingsboring DGU nr. 131.937 bruges som afværgeboring i forhold til en benzen forurening. Vandværket har en indvindingstilladelse på 150.000 m 3 /år. Indvindingen er overordnet faldet fra 1994 til 2011. De seneste 4 år har indvindingen ligget omkring 150.000 m 3 pr. år. I 2011 blev der indvundet knap 144.000 m3. Udviklingen i indvindingen ses på figur 3.6. Figur 3.7 Indvindingen ved Gørding Vandværk. Fordelt på boringerne fordeler indvindingen sig som vist på figur 3.8. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 7

Figur 3.8 Indvindingen ved Gørding fordelt på boringerne. Der er ikke angivet nogen indvinding fra DGU nr. 131.937 siden 2003 i Jupiter. Boringen anvendes som afværgeboring. Der er givet en tilladelse til afværgepumpning fra boringen på 220.000 m 3. Afværgepumpningen har til tider været afbrudt, men ud fra data fra Region Syddanmark fra 2010, 2011 og 2012, afværges der i gennemsnit i størrelsesorden 125.000 m 3 årligt. På figur 3.9 er vist er et profilsnit langs med vandværkets indvindingsboringer inklusiv afværgeboringen. Figur 3.9 Indvindingsboringerne ved Gørding Vandværk (DGU nr. 131.937 er afværgeboring). 8 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur

Som det ses af figuren er boringerne filtersat i smeltevandssand og grus. Der er et par mindre lerlag af interglacial ler og smeltevandsler i boringer, men magasinet må vurderes forholdsvis sårbart overfor påvirkninger fra overfladen. 3.3 Andre vandindvindinger Ud over indvinding af grundvand til Ajke og Gørding vandværker, er der i kortlægningsområdet indvinding af vand til afværge, markvanding og havevanding. Beliggenhed af indvindingsanlæggene for så vidt angår både Ajke, Gørding, Bjøvlund og Vejrup kortlægningsområderne vist på figur 3.10. Oplysningerne stammer fra Jupiter databasen. Indvindingsanlæggene er vist samlet for de 4 kortlægningsområder, fordi der bl.a. er opstillet en samlet grundvandsmodel for de 4 områder, hvor oplysningerne om indvindingsanlæggene indgår. Se også kapitel 4.1. Figur 3.10 Indvindingsanlæg ved Ajke, Gørding, Bjøvlund og Vejrup kortlægningsområderne. Indenfor specifikt Ajke og Gørding kortlægningsområderne ses primært markvandingsanlæg udover Ajke og Gørding vandværker. I figur 3.11 er vist de tilladte indvindingsmængder og den samlede indvinding i 2011 indenfor Ajke og Gørding kortlægningsområderne. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 9

Indvindingstype Indvinding i m 3 i 2011 Tilladt mængde m 3 pr. år Vandværk 504.000 650.000 Markvanding 16.153 130.000 Afværge 127.664 220.000 Andet Ikke oplyst 400 Figur 3.11 Fordelingen af den tilladte og den faktisk indvundne vandmængde mellem de forskellige indvindingstyper. Langt hovedparten af den tilladte indvindingsmængde er givet til vandværkerne (65 %). Den tilladte indvinding til afværge og markvanding udgør hhv. 22 og 13 % af den samlede tilladte indvinding. Udover ovennævnte indvindingsanlæg foregår der i kortlægningsområdet indvinding til enkeltindvindere. Disse husholdningsanlæg indvinder i størrelses orden 100 til 200 m 3 årligt og den samlede indvinding fra disse anlæg er minimal i forhold til den øvrige indvinding i området 10 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur

4. Grundvandsressourcen Kapitel 4 er en gennemgang og sammenstilling af de eksisterende kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i følgende emner: Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Dataene sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af denne. Indledningsvis gennemgås kortlægningsgrundlaget, som består af kortlægningsresultaterne fra de forskellige kortlægninger og modeller, der er udført og opstillet i området. 4.1 Gennemførte undersøgelser Denne redegørelse bygger på en række nye og tidligere data og undersøgelser. Her er kort beskrevet de undersøgelser, der er udført i forbindelse med statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter, der nævnes i referencelisten. Rapporterne kan findes i GEUS rapportdatabase: www.geus.dk (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Database med grundvandsrapporter ). De geofysiske data, boringsoplysninger og vandkemi kan ligeledes findes på GEUS s hjemmeside: www.geus.dk (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af National geofysisk database eller valg af National boringsdatabase ). Endelig kan den hydrostratigrafiske og hydrologiske model findes på GEUS s hjemmeside: www.geus.dk (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Modeldatabasen ). Trin 1 Naturstyrelsen har i 2011-2012 fået udarbejdet en rapport der opsamler de eksisterende data og kortlægninger i kortlægningsområdet (Trin 1 rapport) /8/. Rapporten konkluderede bl.a. at det var hensigtsmæssigt at få indsamlet nye vandkemiske data og få udført en synkronpejlerunde. Geofysiske kortlægninger Der er gennemført en SkyTEM kortlægning /9/. Undersøgelsen havde bl.a. til formål at bidrage som væsentlige data til den geologiske forståelse og den hydrostratigrafiske model for området, herunder kortlægning af dæklag, magasiner og magasinbund. Tolkningen af resultaterne fra de geofysiske undersøgelser giver fordelingen af sand og ler i lagserien inden for den dybde, som i grundvandsmæssig sammenhæng er interessant. Undersøgelsesboring Der er etableret en boring nord for Vejrup. Boringen har DGU nr. 122.1842. Boringen er boret til knap 160 mut. og er filtersat i 4 niveauer. I forhold til kortlægningen ved Ajke og Gørding er informationerne fra boringen brugt i forbindelse med opstilling af den geologiske og hydrostratigrafiske model, se figur 4.1 mht. modelafgrænsning. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 11

Geologisk og hydrostratigrafisk model I 2012 har Naturstyrelsen Ribe fået opstillet en hydrostratigrafisk model for Ajke, Gørding, Vejrup og Bjøvlund kortlægningsområderne /10/. For at den hydrostratigrafiske tolkning kan anvendes til en efterfølgende hydrologisk strømningsmodel, strækker den hydrostratigrafiske model sig ud over kortlægningsområdets afgrænsning. Modellens afgrænsning fremgår af figur 4.1. Hydrologisk strømningsmodel Der er på baggrund af ovennævnte hydrostratigrafiske model fra 2012 opstillet en grundvandsmodel for området ligeledes i 2012 i modelværktøjet GMS /11/. Modellen er bl.a. anvendt til at beregne indvindingsoplande til vandværkerne. Grundvandskemiske undersøgelser Der er på baggrund af vandanalyserne i Jupiter og vandanalyserne fra Esbjerg Forsynings forureningsundersøgelse i området lavet et notat om de grundvandskemiske forhold i kortlægningsområdet /12/. Indmåling og pejling af boringer Naturstyrelsen Ribe har i forbindelse med kortlægningen i Ajke, Gørding, Vejrup og Bjøvlund indmålt 118 boringer og pejlet i alt 138 filtre. Data er indberettet til Jupiter. Datagrundlaget for bl.a. den geologiske model i området for så vidt angår geofysik og boringer fremgår af figur 4.1. Som det fremgår af figuren er der andre geofysiske data end SkyTEM undersøgelsen ved Ajke og Gørding kortlægningsområdet, bl.a. er der SkyTEM data ved Bjøvlund og Vejrup vandværker samt MEP ved Sekær kildepladsen. Sidstnævnte data er ikke indsamlet i forbindelse med Ajke og Gørding kortlægningen, men indgår i datagrundlaget for den geologiske og hydrostratigrafiske model. 12 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

Figur 4.1 Øverst en oversigt over de geofysiske undersøgelser og boringer i kortlægningsområderne. Modelafgrænsningen for den geologiske og hydrologiske model fremgår nederst. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 13

4.2 Grundvandsmagasiner og dæklag Et af de væsentligste resultater fra den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne bygger i høj grad på den geologiske og hydrostratigrafiske model, der er opstillet for Ajke, Gørding, Vejrup og Bjøvlund kortlægningsområderne i 2012/10/. 4.2.1 Geologiske og landskabsmæssige forhold De geologiske aflejringer og jordlagene er kortlægningsområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger. Ligeledes er forståelsen af de dybereliggende strukturer i aflejringerne væsentlig, da disse i høj grad har medvirket til udformningen af grundvandsmagasiner og dæklag. Landskabet og de terrænnære jordlag På figur 4.2 ses de terrænnære jordlag, som de er tolket af GEUS /2/. Data vises for alle de 4 kortlægningsområder, der indgår i den geologiske og hydrostratigrafiske model. Figur 4.2 Jordartskortet for Ajke, Gørding, Vejrup og Bjøvlund kortlægningsområder /2/. 14 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

Specifikt for Ajke og Gørding kortlægningsområderne består den øverste meter af jordlagene af smeltevandssand i den vestlige del og moræneler i den østlige del. Der er dog også ferskvandsaflejringer, bl.a. i forbindelse med vandløb i den vestligste del af kortlægningsområdet. På figur 4.3 er vist et udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark /3/. Også disse data vises for de 4 kortlægningsområder, der indgår i den geologiske og hydrostratigrafiske model. Landskabet er et morænelandskab fra den næstsidste istid Saale med både sandbund og lerbund, og udgør en del af Holsted Bakkeø/3/. Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende sandbund. Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende lerbund. Figur 4.3 Uddrag af Per Smeds landskabskort over Danmark /3/. Prækvartæret De prækvartære lag, der har betydning for grundvandet, er fra perioden Miocæn (Neogen). Derover følger de yngre lag fra perioden Kvartær, der består af aflejringer fra istider og mellemistider. Grænsefladen mellem Miocæn og Kvartær kaldes prækvartæroverfladen. De prækvartære sedimenter består af miocæne aflejringer. De miocæne aflejringer stammer fra en periode, hvor havet gentagne gange hhv. oversvømmede landets kystlinje og trak sig tilbage. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 15

De miocæne aflejringer udgøres hovedsageligt af glimmerler vekslende med tynde lag af glimmersand og enkelte steder tynde lag af kvartssand, der er filtersat. Dette ses bl.a. i boring DGU nr. 131.1106, beliggende lige vest for Holsted Stationsby, se figur 4.4, og i DGU nr. 122.745, beliggende lige udenfor modelområdets nordlige afgrænsning ved Glejbjerg. I en undersøgelsesboring DGU nr. 131.2103 ved Gørding, se figur 4.4, har GEUS /15/ dateret en prøve 14 m u.t. til Arnum Formationen. Udviklingen i Miocæn viser, at de sandede aflejringer og mulige miocæne grundvandsmagasiner som Billund og Bastrup Formationerne sandsynligvis ikke er til stede i området, og derfor formodes kortlægningsområdet at være udenfor disse aflejringers udbredelsesområde. Der foregår en løbende kortlægning af de begravede dale i Danmark /4/. Der er tale om en kortlægning, som Naturstyrelsen bidrager til, men som foregår uafhængigt af kortlægningen i de enkelte kortlægningsområder. Kortlægningen af de begravede dale bygger primært på de geofysiske data, der løbende indsamles i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Udpegningen af disse begravede dale er således alene foretaget, hvor der er data tilstede. Dalenes udbredelse uden for disse kortlægningsområder er derfor ukendt, men dalene må formodes også at være til stede her. Kortlægningen af de begravede dale har vist tilstedeværelsen af et dalsystemer nordøst for Bjøvlund (perifert for denne kortlægning), hvor prækvartæret gennemsættes af en dalstruktur, der er udformet under Kvartærperioden. Dalen betegnes RIB1 /4/ og fremgår af figur 4.4. Der er på baggrund af bl.a. ældre geoelektriske målinger tolket et system af omtrent nordvest-sydøst gående dale /14/. Se figur 4.4. Disse har dog ikke kunnet erkendes ved de nye SkyTEM data, undtagen ved Ajke, hvor den formodede nordvest-sydøst gående dalstruktur tydeligt kan ses på SkyTEM dataene, se figur 4.4. RIB 1 Ajke dalen Gørding dalen 131.1106 131.2103 Figur 4.4 Kort med formodede begravede dale fra /14/. Mod nordøst ses den sydlige del af RIB1 /4/. Sammen med dalene vises de nye SkyTEM data i koteintervallet -40 til -30 m. Rødlige nuancer er høje modstande (sand). Blå grønne nuancer er lave modstande (ler). I /14/ beskrives dalene ved Ajke og Gørding at udgøre et todelt system adskilt af en smal barriere. De nye SkyTEM data viser høje modstande i området og især den vestligste af dalene, Ajke dalen, kan erkendes på fladekortene, mens forløbet af Gørding dalen er vanskeligere at erkende. SkyTEM dataene indikerer endvi- 16 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

Kvartær dere, at disse dale er forbundet ned til kote omtrent -60 m. Der er således ikke tale om egentlige adskilte magasiner. Kvartæret De kvartære aflejringer består overvejende af sandede og grusede smeltevandsaflejringer med vekslende lag af smeltevandsler og silt og stedvist moræneler. Den kvartære mægtighed afhænger overordnet af prækvartæroverfladens kotemæssige beliggenhed. Hvor dalstrukturer er skåret dybt ned i prækvartæret kan den kvartære lagserie være op til 170 m tyk, mens den uden for dalstrukturerne er mellem 20 og 80 m tyk. Inde omkring Ajke dalen er tykkelen af kvartæret tolket til 160 m, mens den kvartære lagserie i den sydlige del af Ajke og Gørding kortlægningsområderne er omkring 60 m. De kvartære aflejringen henføres hovedsageligt til Saale istiden. I den vestlige del af det geologiske modelområde kan der i den kvartære lagserie erkendes marine aflejringer tilhørende Holstein interglacial, og der vil herunder være tale kvartære aflejringer tilhørende Elster istiden eller ældre kvartære aflejringer. 4.2.2 Geologisk og hydrostratigrafisk model De prækvartære lag består hovedsageligt af mellem til øvre miocæne lerede aflejringer med spredte sandlag, som det ikke vurderes muligt at korrelere i modelområdet. De kvartære aflejringer består som tidligere nævnt overvejende af sandede og grusede smeltevandsaflejringer med vekslende lag af smeltevandsler og silt og stedvist moræneler. Det er vurderet, at der kan erkendes 3 mere eller mindre sammenhængende sandmagasiner i kvartæret. Med udgangspunkt i den geologiske forståelse er der opstillet en 3D model af de geologiske lag, der har betydning for grundvandets strømning. Modellen er en hydrostratigrafisk model, som er opbygget med gennemgående lag, der mere tager sigte på at skelne mellem lagenes hydrauliske egenskaber end på den geologiske dannelse af de enkelte lag. Modelområdet dækker hele kortlægningsområdet og udgør et areal på 198 km 2. Den hydrostratigrafiske model er opdelt i 7 modellag bestående primært af enten sand eller ler svarende til et magasinlag eller et dæklag. Lithologierne silt, ler, tørv og gytje, glimmerler, glimmersilt, kul samt betegnelsen vekslende lag er indeholdt i de hydrostratigrafiske lerlag. Tilsvarende er betegnelserne sand, grus og sten indeholdt i de hydrostratigrafiske sandlag. Den hydrostratigrafiske model fremgår af figur 4.5. Hydrostratigrafiske lag Ler1 Sand1 Ler2 Lithologi Smeltevandsler, moræneler Smeltevandsand, morænesand, sen- og postglacial sand Smeltevandsler, moræneler, miocæne glimmerlers flager, Holstein aflejringer Sand2 Ler3 Sand3 Smeltevandssand, Holstein sand Smeltevandsler, moræneler, miocæne glimmerlers flager Smeltevandssand, Holstein sand Miocæn Bundlag Glimmerler, glimmersand og stedvist kvartssand Figur 4.5 De tolkede hydrostratigrafiske flader. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 17

De kvartære sandlag består af øverste af Sand 1, der er en forholdsvis udbredt sandenhed bestående hovedsageligt af kvartært smeltevandssand, men også sen- og postglacialt sand. Sand 2 er den mellemste kvartære sandenhed, mens Sand 3 er den nederste sandenhed, der primært ses som dalfyld i de begravede dalstrukturer i området. 4.2.3 Grundvandsmagasiner Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model (se figur 4.5) er udbredelsen af grundvandsmagasinerne her nærmere gennemgået og præsenteret. Primære magasin Sand 2 Det øverste primære grundvandsmagasin i forhold til drikkevandsindvinding er Sand 2. På figur 4.6 ses udbredelsen (tykkelsen) af grundvandsmagasinet. Gørding Vandværks ene boring, lige i udkanten af Gørding by, (DGU nr. 131.850) indvinder fra dette magasin. Figur 4.6 Udbredelse og tykkelse af magasinet Sand 2. Magasinet er overordnet 20 til 30 m tykt og tynder ud længst mod øst, hvor laget kun er få meter tykt eller helt fraværende. Magasinet er tykkere, dvs. op til omkring 40 50 m, ved vandværkernes boringer. Primære magasin Sand 3 Magasin Sand 3 fremgår af figur 4.7. Det er fra dette magasin Ajke Vandværks indvindingsboringer og Gørding Vandværks boring DGU nr. 131.2006 indvinder. Magasinet er tykkest inde omkring Ajke Vandværks boringer, hvor laget er op til 80 m tykt som en del af den nordvest sydøst gående dalstuktur, se også figur 4.4. Magasinet tynder forholdsvis hurtigt ud mod vest og syd og er her ganske tyndt eller helt fraværende. 18 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

Figur 4.7 Udbredelse og tykkelse af magasinet Sand 3. 4.2.4 Dæklag Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen og tykkelsen af dæklagene over grundvandsmagasinerne beskrevet og præsenteret. Dæklag over Sand 2 Det øverste primære grundvandsmagasin udgøres som tidligere nævnt af Sand 2. Dæklagene over dette magasin udgøres af lerlagene Ler 2, Sand 1 og Ler 1, se figur 4.5. I forhold til grundvandsbeskyttelsen af magasinet er det alene de lerede dæklag, der er de væsentligste. Udbredelsen af Ler 1 fremgår af figur 4.8. Ler 1 er generelt under 5 m tykt og kun i et lille område ved Ajke og i den sydligste del af kortlægningsområdet er der en lertykkelse på op til 15 m. Da Ler 1 kun har en begrænset udbredelse og er beliggende helt terrænært, og derfor må forventes at være iltet og opsprækket til en vis dybde, indgår dette lag ikke i beskyttelsen af Sand 2. Det er således alene Ler 2, der giver Sand 2 en beskyttelse. På figur 4.9 er vist lertykkelse over Sand 2, repræsenteret ved Ler 2. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 19

Figur 4.8 Udbredelse af Ler 1. Figur 4.9 Udbredelse af Ler 2, svarende til det beskyttende lerlag over Sand 2. 20 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

Som det ses af figur 4.9, er lerdækket i form af Ler 2 tyndt i omkring Ajke Vandværks boringer og i den sydlige del af OSD, mens det i den centrale del af kortlægningsområdet er lidt tykkere. Dæklag over Sand 3 Magasinet Sand 3 udgør det egentlige indvindingsmagasin til Ajke og til dels Gørding Vandværk. Beskyttelsen af grundvandsmagasinet udgøres af lertykkelse over Sand 2 plus tykkelsen af Ler 3. På figur 4.10 er vist den akkumulerede lertykkelse over Sand 3. Figur 4.10 Akkumuleret ler (Ler 2 plus Ler 3) over Sand 3. Da Ler 3 er forholdsvis tyndt er der ikke den store forskel på den akkumulerede lertykkelse af Ler 2 og Ler 3 i forhold til tykkelsen af Ler 2 på figur 4.9. Lerlaget centralt i kortlægningsområdet bliver en smule tykkere og en smule mere sammenhængende. Også i forhold til magasinet Sand 3 er der kun et tyndt akkumuleret lerdække ved kildepladserne og i den sydlige del af OSD. Centralt i området er der et bedre og mere beskyttende lerdække. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 21

4.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af overfladerecipienterne, herunder navnlig vandløbene, samt en beskrivelse de potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasinerne. Beskrivelsen bygger på Jupiter data, Naturstyrelsens temakort med bl.a. vandløb og ikke mindst på den grundvandsmodel /11/, der er opstillet for området. 4.3.1 Overfladerecipienter Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet. Vandløbenes beliggenhed fremgår af figur 4.11. Kortlægningsområdet ved Ajke og Gørding ligger mellem Holsted Å og Ilsted Å. Der ligger et topografisk vandskel gennem kortlægningsområdet hvor det overfladenære vand dels løber mod nord og nordvest mod Holsted Å dels mod syd og sydvest mord Ilsted Å. Figur 4.11 Vandløb, målestationer og målesteder. 22 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

4.3.2 Vandbalance og potentialeforhold Med udgangspunkt i den opstillede hydrostratigrafiske model, jf. afsnit 4.2.2, er der opstillet en grundvandsmodel i området /11/. Grundvandsmodellen dækker et område, der er større end Ajke og Gørding kortlægningsområderne og dækker i alt knap 198 km 2. Infiltrationen til grundvandsmagasinerne reduceres med dybden fra 398 mm/år til det øverste terrænnære magasin til 22 mm/år til Sand 3. Omregnet til årlig grundvandsdannelse udgør denne 79 mio. m 3 til det terrænnære magasin og 4,4 mio. m 3 til Sand 3. Af tabel i figur 4.12 ses infiltrationen til de enkelte magasinlag. Endvidere er vist den årlige indvinding fra de enkelte lag i modellen. Det skal bemærkes at tallene gælder hele modelområdet og ikke kun Ajke og Gørding kortlægningsområderne. Grundvandsdannelse mm/år Grundvandsdannelse mio. m 3 /år Indvinding mio. m 3 /år Sand 1 398 79 2,0 Sand 2 132 26 3,2 Sand 3 22 4,4 0,9 Figur 4.12 Grundvandsdannelsen til de enkelte magasinlag. Den samlede årlige grundvandsdannelse er således betydelig i forhold til den samlede vandindvinding, der foregår i kortlægningsområdet, jf. kapitel 3. Det skal dog bemærkes, at 20 % af den grundvandsdannelse der sker til det dybe dalmagasin indvindes. Grundvandsdannelsen til det øverste grundvandsmagasiner Sand 1 er styret af overfladevandssystemet, således er der opadrettet gradient nær vandløb, dvs. der sker ingen grundvandsdannelse her. På figur 4.13 er grundvandsdannelsen og områder med opadrettet gradient vist. Specifikt for Ajke og Gørding kortlægningsområdet er der overvejende en grundvandsdannelse til det øverste terrænnære magasin på over 400 mm. I dele om området er der dog også områder med lavere grundvandsdannelse, se figur 4.13. Udpegningen af områder med opadrettet gradient til det øverste terrænnære magasin skal anvendes i forbindelse med vurderingen af de nitratfølsomme indvindingsområder, se kapitel 6. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 23

Figur 4.13 Grundvandsdannelse til magasin Sand 1. Vha. grundvandsmodellen er potentialet (vandtrykket) i hvert grundvandsmagasin modelleret. Der er tale om samme overordnede strømningsretning fra øst mod vest i alle 3 magasiner. De terrænnære magasin Sand 1 er dog betydeligt mere påvirket af vandløbene i området. Potentialerne i de primære magasiner Sand 2 og Sand 3 er meget ens. Det simulerede potentiale for det primære magasin Sand 2, fremgår af figur 4.14. Som det fremgår af figur 4.14 strømmer grundvandet overordnet fra øst mod vest. Også i Sand 2 har Holsted Å stor betydning for grundvandsstrømningen som det ses af figuren. Der er udarbejdet et potentialekort alene ude fra synkronpejlede data fra 2012. Dette kort viser det samme overordnede strømningsbillede, dog med mere lokale variationer af potentialebilledet. Der kan henvises til den hydrologiske model for området /11/. 24 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

Figur 4.14 Modelleret grundvandspotentiale for magasin Sand 2 (lag 4 i modellen). 4.3.3 Indvindingsoplande og grundvandsdannende områder Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende områder for de Ajke og Gørding vandværker. Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkets indvindingsboringer. De grundvandsdannende områder er de infiltrationsområder, hvor der siver vand ned fra de terrænnære lag og herfra strømmer videre til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene og de grundvandsdannende områder er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for vandværkerne. Indvindingen er fordelt ligeligt mellem boringerne, se figur 4.15. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 25

Vandværk Gørding Vandværk Magasinlag i modellen 4 6 4 Ajke Vandværk 6 6 6 6 Boring DGU nr. 131.850 131.2006 131.937* 131.974 131.989 131.990 131.991 Indvindingstilladelse m³/år 75.000 75.000 220.000 125.000 125.000 125.000 125.000 Figur 4.15 Gørding og Ajke vandværkers boringer, indvindingstilladelsen delt ud på boringer og indvindingslag for vandindvindingen. * Afværgeboringen indvinder 220.000 m 3 årligt vand, mens modelkørslerne foretages. For den tilladte indvindingsmængde er indvindingsoplandene og de grundvandsdannende områder beregnet ved backwards tracking af partikler fra indvindingsboringerne, hvor partikler fra indvindingsboringerne er sporet baglæns til grundvandsspejlet nær terræn. Modellen er kørt til stationære forhold, dvs. indtil alle partiklerne har nået grundvandsspejlet. Til de yderste partikelbanerne er tillagt en buffer på 100 m, svarende til cellestørrelsen i grundvandsmodellen, jf. GeoVejledning nr. 2 /h/, se figur 4.16. Denne bufferzone er et udtryk for den usikkerhed der er i grundvandsmodellen. Figur 4.16 Partikelbaner og bufferzone /11/. For yderligere at vurdere usikkerheden på indvindingsoplandet er der udført 5 modelscenarier, hvor der er ændret på indvindingsmængderne (+ 25%), på nedbørsmængderne (+/- 25%) og på en række af de hydrauliske parametre der indgår i modellen (hydrauliske ledningsevne i Sand 1 og drænkonduktancen). 26 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

Figur 4.17 Indvindingsopland, bufferzone samt partikelbaner for modelscenariet med den tilladte indvindingsmængde og partikelbaner for de 5 øvrige modelscenarier /11/. Det endelige indvindingsopland på figur 4.17 indeholder en fællesmængde af langt hovedparten af partikelbanerne. Det er set bort fra enkelte outlayers og de partikelbaner der strækker sig under Ilsted Å, da disse ikke vurderes realistiske. De grundvandsdannende områder er ikke afgrænset med en polygon, men udgøres af partikelbanernes endepunkter. På figur 4.18 ses de grundvandsdannende områder ved det modelscenarie, hvor der tages udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde, samt de grundvandsdannende områder for de øvrige modelscenarier, hvor der som tidligere nævnt bl.a. er ændret på indvindingsmængderne og nedbørsmængderne. Som det ses foregår grundvandsdannelse for Gørding Vandværk i store dele af indvindingsoplandet på nær ved de boringsnære områder. For Ajke sker grundvandsdannelsen i den nordligste og østligste del af indvindingsoplandet, men også helt inde ved boringerne sker der grundvandsdannelse. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 27

Figur 4.18 Grundvandsdannende områder /11/. Der er vurderet på grundvandets alder i form af transporttid hen til boringerne, for så vidt angår den modelkørsel, hvor der er taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde. Resultatet ses af figur 4.19. Figur 4.19 Transporttider hen mod indvindingsboringerne /11/. 28 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

Som det fremgår af figur 4.19 er langt hovedparten af partiklerne under 50 år om at nå vandværkets boringer. Der er altså generelt tale om forholdsvis ungt vand. Der foregår som tidligere nævnt en afværgepumpning i en af Gørding Vandværks tidligere boringer, DGU nr. 131.937. For at vurdere betydningen af afværgepumpningen på indvindingsoplandet til Gørding Vandværk, er der gennemført en modelkørsel, hvor afværgepumpningen er slukket. Resultatet ses på figur 4.20 i form af nye partikelbaner for Gørding Vandværks boringer DGU nr. 131.850 og 131.2006. Figur 4.20 Partikelbaner ved Ajke og Gørding med og uden afværgepumpning. Som det fremgår af figur 4.20 holder partikelbanerne til Gørding Vandværk sig stort set indenfor for det optegnede indvindingsopland, også når der ikke afværgepumpes. Kun et par enkelte partikelbaner løber lidt videre, end når der afværges. Det optegnede indvindingsopland vurderes på den baggrund at være gældende også selvom om afværgepumpningen på et tidspunkt ophøre. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 29

4.4 Grundvandskvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til indtags filtret. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Nedenfor beskrives de væsentligste hovedstoffer, der beskriver de grundvandskemiske forhold og processer i området, samt de hovedstoffer og miljøfremmede stoffer, der udgør et problem for grundvandskvaliteten. 4.4.1 Naturlige stoffer Nitrat Nitrat er væsentligt i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet. Er der målt nitrat i grundvandet, kan grundvandsmagasinet karakteriseres som sårbart overfor påvirkninger fra overfladen, herunder også andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. Der er analyseret for nitrat i 27 boringer i kortlægningsområdet. Det højeste fund er på 55 mg/l, mens middelværdien (inkl. analyser uden fund) er på 7,5 mg/l. Der er fundet nitrat (> 1 mg/l) i 6 boringer, mens der ikke er fundet nitrat eller kun i et meget lille indhold i 21 boringer. Der er således fundet nitrat i grundvandsmagasinerne i ca. en femtedel af de undersøgte boringer. På figur 4.21 og 4.22 er vist nitratindholdet i de 2 øverste magasiner. Nitrat er primært fundet i øverste magasin Sand 1. I Sand2 er der alene fundet nitrat i 2 filtre i DGU nr. 131.2217 (en undersøgelsesboring udført af Esbjerg Forsyning). Det skal bemærkes, at ingen af vandværkernes indvindingsboringer indeholder nitrat. 30 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

Figur 4.21 Nitrat i Sand 1. Figur 4.22 Nitrat i Sand 2. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 31

Når nitratindholdet sammenholdes med dybden til filtertop er hovedparten af boringerne med nitrat filtersat med filtertop indenfor de øverste 20 mut. undtagen de 2 filtre i tidligere nævnte undersøgelsesboringen som er filtersat hhv. 33 og 47 mut. Sammenfattende for nitrat kan det konkluderes, at der er fundet nitrat i de øvre dele af de kvartære magasinerne, men at der generelt er tale om fund der kun lokalt udgør et problem. Der er i jordlagene forhold der betyder at den nedsivende nitrat reduceres inden det når de dybere dele af grundvandsmagasinerne. Sulfat Sulfatindholdet er ikke fundet problematisk i forbindelsen med gennemgangen af de grundvandskemiske forhold, men nitrat og sulfat er de afgørende indikatorer i forhold til at beskrive magasinernes redoxforhold, hvorfor sulfat er gennemgået her. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l og i ingen af boringerne er der fundet et indhold i nærheden af grænseværdien, således er højeste målte indhold 110 mg/l. Der er analyseret for sulfatindhold i 24 boringer. Laveste indhold er 4,3 mg/l og middelværdien er 55 mg/l. Et højt sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der er tilført mere sulfat til grundvandet end der naturligt er indeholdt i nedsivende vand. Kilden vil ofte være pyritoxidation. Pyritoxidation finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer pyritholdige jordlag. Pyritoxidationen reducerer ilt- og nitratindholdet under dannelse af bl.a. sulfat. Et højt sulfatindhold kan derfor skyldes, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende jordlag er belastet med nedsivende nitrat, eller at vandspejlet, som følge af kraftigt oppumpning, ligger lavt således, at der kan trænge ilt dybt ned i jordlagene. I 11 boringer er der et sulfatindhold over 50 mg/l, hvor indholdet bl.a. må tilskrives pyritoxidation, hvor nedsivende nitrat reduceres under dannelse af sulfat. Et lavt indhold af sulfat indikerer, at der er tale om meget reducerende forhold i magasinet, hvor sulfat omdannes til svovlbrinte. Et lavt indhold af sulfat kan dog også hænge sammen med stillestående gammelt vand. Stillestående gammelt vand er et resultat af en ringe gennemstrømning af grundvand i magasinet, og denne type grundvand har som udgangspunkt et lavt sulfatindhold. I 2 boringer er der et lavt sulfatindhold under 20 mg/l, der indikerer, at der er tale om sulfatreducerende forhold i grundvandsmagasinet. Knap halvdelen af boringerne har et indhold af sulfat mellem 20 og 50 mg/l. På figur 4.23 er sulfatindholdet sammenholdt med dybden til filtertop. Selv boringer der er filtersat forholdsvis dybt har i nogle tilfælde et forhøjet sulfatindhold. Overvejende har boringerne filtersat i Sand 3 dog et lavt til moderat indhold af sulfat. For magasin Sand 1 og Sand 2 svinger indholdet af sulfat mellem knap 40 mg/l til over 100 mg/l. Da ca. halvdelen af boringerne har et sulfatindhold over 50 mg/l, må det konkluderes at der foregår en ikke ubetydelig nitratreduktion i jordlagene i området med pyrit under dannelse af sulfat. 32 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

Figur 4.23 Sulfatindhold sammenholdt med filtertop. ph og aggressiv kuldioxid Grundvandets ph-værdi er et udtryk for vandet surhed. Ved neutrale forhold er ph=7, mens ph er lavere ved sure forhold. I kortlægningsområdet er der 14 boringer, hvor grundvandet har en ph på eller over 7, mens 11 boringer har en ph værdi under 7. Dette indikerer en generel spredning af vandkvaliteten. Ved nogle boringer er der tale om meget sure forhold med ph værdier på mellem 4 og 6. ved andre er der tale om neutrale forhold. De ofte neutrale forhold til trods er der i 17 boringer fundet aggressiv kuldioxid. Grundvandet kan indeholde et overskud af kuldioxid, der ikke har reageret med jordlagenes indhold af kalk. Dette overskud af kuldioxid kan bestemmes i en vandprøve som aggressiv kuldioxid. Aggressiv kuldioxid i grundvandet optræder, hvor der ikke er tilstrækkelig med kalk i jordlagene over grundvandsmagasinet til at neutralisere den kuldioxid, der siver ned fra overjorden. Kuldioxid er indeholdt i regnvandet, men dannes også ved omsætning af organiske stof, f.eks. døde plantedele. Der må ikke være aggressiv kuldioxid i drikkevandet, da det opløser de kalkbelægninger, der normalt beskytter bl.a. galvaniserede vandrør mod tæring. Der er fundet relativt høje koncentrationer af aggressiv kuldioxid i flere af de 25 boringer, der er analyserede, således er indholdet større end 10 mg/l i 14 boringer. 7 boringer er dog helt uden aggressiv kuldioxid. Det er boringerne filtersat i det dybe magasin Sand 3, der har de laveste koncentrationer af aggressiv kuldioxid, og kun her er der boringer helt uden aggressiv kuldioxid. Arsen Arsen kan ofte være et problematisk stof, fordi grænseværdien for drikkevand er meget lav (5 µg/l). Et mindre indhold af arsen kan fjernes ved den almindelige vandbehandling på vandværket. Et højere indhold kan kræve en speciel vandbehandling, hvor arsen fældes med jern. Der er målt for arsen i 22 boringer, hvor der i en boring er fundet et indhold på 6 ug/ (grænseværdien er 5 ug/l). Middelværdien er 1 ug/l. På baggrund heraf vurderes arsen ikke som et vandkvalitetsmæssigt problem i området. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 33