Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK
Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer
Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene? Et stigende antal levendefødte soen er presset ikke alle grise får nok mælk Energi: Laktose er den primære kulhydratkilde i mælkeprodukter Laktose er den eneste energikilde nyfødte pattedyr kan udnytte i rigelige mængder Protein: Mælkeprotein har en god aminosyre profil og det er vigtigt med byggesten til udvikling af fordøjelseskanalen. Kan dog erstattes af andre letfordøjelige animalske proteinkilder uden negativ effekt på produktiviteten.
Typiske mælkeprodukter Fra komælk og restprodukter fra human-industrien. Skummetmælkspulver Sødmælkspulver Vallepulver Valleproteinkoncentrat (WPC) Opkoncentreret laktose Skummetmælkspulver: Bedste aminosyresammensætning i forhold til pattegrisenes behov, men dyrt. Ses derfor oftest i sammenblanding med vallepulver.
Hvad skal jeg vælge? Problemstilling: Der er mange produkter på markedet Der mangler uvildig viden på området
En mælkeerstatning bør vurderes efter Fravær af vegetabilske proteinkilder Et produkt der ligner soens mælk mest muligt Højt indhold af laktose og mælkeprotein eller plasmaprotein (-UK) HUSK! Råmælken ER alfa-omega pga. vigtige antistoffer (immunoglobuliner)! Mangel på råmælk: Hvis grisene får en energirig mælkeerstatning kan de overleve nogle dage, men vil så dø af besætningspecifikke sygdomme som de mangler råmælksantistoffer imod.
Vurdering af mælkeerstatninger SRDK har set på indholdet af forskellige mælkeerstatninger hvor det var muligt at indhente oplysninger. Grov-vurderet teoretisk efter: Indhold af fordøjeligt råprotein Indhold af laktose Fravær af vegetabilske proteinkilder
Gruppe 1 Produkter vi vurderer har højest indhold af både mælkeprotein og laktose. Godt til de yngste pattegrise. DLA-group s Elite Milk PIGI Vitfoss s Grifor Agrokorn s Danmilk Allround
Gruppe 2 Mælkeerstatninger med lidt mindre indhold af mælkeprotein men stadig meget laktose: Agrokorns Danmilk Ideal Agrokorns Danmilk Top-Up
Gruppe 3 Mælkeerstatninger baseret på vallepulver med indhold af vegetabilske proteinkilder: Vitfoss s Grisat Agrokorn s Danmilk Feed Vilofarm s Nuklospray Yoghurt Kan fungere bedre til lidt ældre grise
Andre produkter Produkter hvor vi ikke kender den procentvise sammensætning: DLA-group s Elitemilk PIGI W SamaVet s Samastart Nutriscan s YoghurLac Provimi s Rescuemilk og RescueSmooth (3S) Ralco s Birthright + følgemælk (Brdr. Ewers) Supp-Le-Milk (Vivet) + evt. flere
Andre muligheder for at vurdere forskellige produkter Vejehold i farestald Smagelighedstest Omrøringstest og henfaldstest Praktisk anvendelighed i mælkeanlæg Opformering af bakterier hygiejnetest
Mælkeanlæg hvordan fungerer det? Mælk opblandes i tank/beholder Ledes ud i rørsystem gennem farestalden Hver faresti har monteret en kop opkoblet til rørsystemet Pattegrisene aktiverer ventil i koppen og får mælk Der kan køres med forskellige mælkeblandinger og prestartere alt efter grisenes alder og behov Kopperne vaskes og systemet desinficeres med jævne mellemrum
Anlæg på det danske marked 3S SCA European Protein Brdr. Ewers Vivet Mellem 600-1400 kr. pr. faresti i investering
VSP s erfaringer Anlæg fra 3S, mælk fra Provimi Fase 1: Suppl. mælk reducerede dødelighed i kuld med 14 grise + 0,7 gris pr. kuld v. fravænning Ikke større tilvækst pr. gris pr. dag v. suppl. mælk Fase 2: Søer kunne passe 18 grise pr. kuld fra kuldudjævning med en dødelighed på 11 %.
Fase 1 VSP resultater udjævnet til 14 grise
VSP resultater udjævnet til 14 grise Tilvækst, her skete der ingen ændringer (store grise var stadig store, små grise stadig små osv.)
Fase 2 VSP resultater udjævnet til 18 grise (4 mere end patter)
VSP resultater omkostninger til mælk 14 grise pr. so: 4 kr/gris (Rescuemilk) 4,9 kr./gris (smooth) I alt 8,9 kr./frav. gris v. 26 dages frav.alder 18 grise pr. so: 9,8 kr./gris (Rescuemilk) 10 kr./gris (Smooth) I alt 19,8 kr./frav. gris v. 26 dages frav.alder
VSP perspektiver Omkostning ifølge 3S: Ca. 1.300 kr./faresti inkl. montage Omkostning til mælk = ca. 15 kr./gris Arbejdsforbrug = ca. ½ time/kuld (opblanding, vaskning osv.) Kan eftermonteres også med rørføring under gulvet Dét vi sigter efter: Højere fravænningsvægt og lavere dødelighed Udjævne kuldene til >16 grise Færre/Ingen ammesøer Færre timer brugt på flytning af grise Alle grise fravænnes med ugeholdet Mere ensartede grise (vægt) ved fravænning Lavere alder ved såvel 30 kg, som ved slagtning
Økonomi teoretiske beregninger af konsulent Preben Høj Omkostninger: Mælkeanlægget, forrentning og afskrivning Mælkeanlægget, vedligeholdelse Tid til pasning af anlægget Mælkeprodukter Mulige indtægter: Højere fravænningsvægt Lavere dødelighed Tidsbesparelse til etablering af ammesøer Foderomkostninger til ammesøer Pasning af ammesøer Flere årssøer i samme antal farestier?
Forudsætninger før mælkeanlæg 1.000 årssøer 4 ugers fravænning 45 faringer/uge 16.0 levendefødte/kuld Kuldstørrelse efter udjævning = 14 grise Ammesøer i gns. = 11 % (0,5 død/kuld inden udjævning) Behov for antal farestier = 5 hold x 45 x 1.11 = 250 farestier Fravænningsvægt: 7,0 kg Dødelighed indtil fravænning: 12,0 %
Forudsætninger efter mælkeanlæg 1.000 årssøer 4 ugers fravænning 45 faringer/uge 16.0 levendefødte/kuld Kuldstørrelse efter udjævning = 15,5 16,0 grise Ammesøer i gns. = 0 % Behov for antal farestier = 5 x 45 = 225 farestier Fravænningsvægt: 7,2 kg Dødelighed indtil fravænning: 10 %
Beregnede omkostninger I Mælkeanlægget, forrentning og afskrivning Investering = 600,- -1.200,-/faresti = 150.000,- - 300.000 (250 farestier). 5 års levetid og 7 % rente = 35.000.- - 70.000,-/år Mælkeanlægget, vedligeholdelse 7½ %/år = 11.000,- - 22.000,- Tid til pasning af anlægget ½ time/kuld x 45 kuld x 52 uger x 170,-/time = 199.000,-/år
Beregnede omkostninger II Mælkeprodukter, anslået ved 16 grise/kuld Mælk/smooth g/gris/dag = 20g i 14 dage/40g i 12 dage Mælk: 14.4 gris/kuld x 14 dage x 20 g = 4.0 kg/kuld 4.0 kg/kuld x 22,5 kr/kg = 90,-kuld 45 kuld/uge x 52 uger x 90,-/kuld = 210.600,-/år Smooth: 14.4 gris/kuld x 12 dage x 40 g = 6.9 kg/kuld 6.9 kg/kuld x 15 kr/kg = 104,-/kuld 45 kuld/uge x 52 uger x 104,-/kuld = 243.400,-/år
Beregnede indtægter I Højere fravænningsvægt, 0,2 kg/gris 32.950 grise/år x 0,2 kg x 12,-/kg = 79.000,-/år Lavere dødelighed, -2%-point 45 kuld x 0,32 gris/kuld x 52 uger x 240,-/gris = 179.700,-/år Tidsbesparelse til etablering af ammesøer 5 stk/uge x 0,33 time x 170,-/time = 14.600,-/år
Beregnede indtægter II Sparede foderomkostninger til ammesøer 26 foderdage med gns. 6,5 FE/dag x 1.80 kr/fe = 304,-/ammeso 5 ammesøer/uge x 52 uger x 304,- = 79.000,-/år Sparet pasning af ammesøer Anslået ½ time/ammeso 5 stk./uge x ½ time x 52 uger x 170,-/time = 21.100,-/år
Beregnede indtægter III Flere årssøer i samme antal farestier? 11 % flere årssøer = + 110 årssøer Ekstra indtjening efter arbejdsløn: 110 årssøer á 3.500,- = 385.000,- Miljøtilladelse Løbepladser Drægtighedspladser Smågrisestald
Udgifter ved 1000 årssøer
Indtægter ved 1000 årssøer
Praktiske erfaringer Esben Graff, 1300 årssøer, heraf 4-500 renracede (Yorkshire). Anlæg fra 3S, mælk fra Provimi, opsat december 2013. Opsætning af markmænd, ca. 3 dage for 3 mand pr. sektion (i alt 312 farestier). Uden montering 1.100-1.200 kr. pr. sti. Forventet forbrug af mælk og smooth 4-500.000 kr/år. Drikker lidt mere end forventet. I hvert fald for 15 kr./gris. Rengør kopper hver dag og anlæg én gang om ugen. VIGTIGT! Minivådfoderanlæg. Tænk alle kroge ind! Ikke mindre tidskrævende, men man bruger tiden anderledes.
Praktiske erfaringer Fordele i fht. tidligere brug af nuklospray yoghurt: Mere rent Mindre fysisk arbejde Tilgængeligt døgnet rundt Lægger 2 grise mere til end der er patter til Færre ammesøer ved kuldudjævning Kvikkere grise, bedre til at gå til soen Færre der falder fra, færre opsamlingssøer
Produktionsresultater Fravænnet pr fravænning 10,3 11,6 Fravænnet pr. kuld 12,5 12,8 Fravænningsvægt 5,9 6,6 Diegivningsperiode 31,1 28,2 Kuld pr. årsso 2,21 2,32 Fravænnede grise pr. årsso 27,5 29,6 før efter Resultaterne samlet for både avls- og produktionssøer. Anlægget har allerede tjent sig hjem, men muligvis fordi de er en avlsbesætning.
Opsummering Der mangler uvildig viden om mælkeerstatninger til pattegrise. Vigtigt ved vurdering af mælkeerstatning: Fravær af vegetabilske proteinkilder, samt højt indhold af laktose og mælke/plasma protein. Der er i øjeblikket 5 forskellige forhandlere af mælkeanlæg i DK. SRDK vil i fremtiden prøve at samle erfaringer med de forskellige anlæg. VSP ser mælkeanlæg som en del af løsningen på at soen passer flere af sine egne grise med en lav dødelighed. Teoretiske beregninger: Omkostninger næsten lige så store som indtægter, men en billigere mælk kan måske være løsningen. Praktiske erfaringer: Produktionsresultaterne rykker sig i positiv retning, især for avlsdyr, men rengøring kræver prioritering.