Chefen sidder i kørestol Huset Venture Danmark Konference i Århus Festuge Tommy kæmpede sig tilbage Vagabond på særlige vilkår

Nr. 5 Juni 2008 2. årgang Chefen sidder i kørestol Huset Venture Danmark Konference i Århus Festuge Tommy kæmpede sig tilbage Vagabond på særlige vilkår

Indhold Leder side 3 Fremtidens kompetenceudvikling side 4 Svagtseende se her side 4 Chefen sidder i kørestol side 5 Huset Venture Danmark side 6 Ringkøbing kalder side 8 Huset Venture i Ikast-Brande Kommune side 9 Når kompensationen ryger side 10 Konference side 11 Tommy kæmpede sig tilbage til Mærsk side 12 Hjælpemiddel til ordblinde består eksamen side 14 Vagabond på særlige vilkår side 16 Retur til almindelige job og endnu mere kontrol side 18 Ordbanken fortsat forretningsområde side 18 Medlemsblad for LAFS Forsidegrafik af ion-gruppen ion-gruppen er en del af Huset Venture i midtersektionen Fleksicurity, nr. 5, juni 2008 magasin om det rummelige arbejdsmarked. Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Fleksicurity udkommer fire gange om året. Ansv. i forhold til presselovgivningen: Direktør Peter Jørgensen, Huset Venture Redaktion: Claus Ormslev I redaktionen: Mikael Hasle, Lars Holstein, Peter Jørgensen, Kjeld Søndergaard Sekretariat: Ingrid Færk, Eva Sloth Grafisk produktion: Huset Venture hv-grafisk Tlf. 86 28 35 55 Oplag: 5.500 Kontakt: Fleksicurity Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion 87 38 20 74 annoncer 87 38 26 34 87 38 26 37 e-mail: redaktion@fleksicurity.dk Web: www.fleksicurity.dk Annoncepriser: Se www.fleksicurity.dk

Peter Jørgensen, direktør for Huset Venture Langt om længe På en væg i Huset Venture i Århus hænger en gobelin. Den viser, at mennesker med funktionsnedsættelse faktisk godt kan arbejde og få glæde ved at være medspillere i samfundet. Det ganske vist ikke en rigtig gobelin. Det er et billede malet af husets tidligere marketingschef, Kim Hansen, og det er malet på pap. Midt i billedet er der en pc-skærm. Der sidder en lille grim ælling. Denne grimme ælling er blevet til en svane. Ganske vist er historien om den grimme ælling brugt alt for mange gange, men den passer alligevel godt på den anderledes virksomhed, Huset Venture: Efter mange års arbejde på at bevise, at der findes en ubrugt arbejdsressource blandt mennesker med handicap, er det nu lykkedes at skaffe midler til at få etableret en landsdækkende organisation for Huset Venture i alle regioner (Region Sjælland og Hovedstadsregionen er indtil videre samlet under et hus). Vi har tidligere forsøgt at give andre områder i landet mulighed for at bruge vores koncept. Men desværre lykkedes det ikke. Viljen og personerne var der, men økonomien tillod os ikke at fortsætte initiativerne. Allerede i 2003 var vi langt fremme med Huset Venture Sønderborg. Aftaler om, at vi i et tæt samarbejde med Sønderborg Sygehus kunne etablere os der, var klar. Faktisk havde vi på et tidspunkt en leder til afdelingen og nogle få frivillige, som var tæt på at komme igennem med idéen. I 2002 tog vi initiativ til ansøgninger til koordinationsudvalget i København. Her fik vi desværre ikke nogen støtte. Og da vi forsøgte med hele Storkøbenhavn, resulterede det kun i, at tre kommuner gav udtryk for, at man kunne ønske sig at høre mere om projektet. Et kontor i Rødovre blev sat på benene. Her foregik en del aktiviteter med mange frivillige. De ville gerne give en hånd med, for at få den samme mulighed som de så i Århus. Også dette projekt måtte vi lukke på grund af manglende økonomi. Netop derfor er det med stolthed at vi nu kan gennemføre de tanker, som altså har været på banen fra 2002. Visionen er blevet til virkelighed! Fra Århus kan vi byde rigtig hjerteligt velkommen til to nye familiemedlemmer i Huset Venture Danmark, og vi er sikre på, at dette fællesskab vil være til gavn og glæde for rigtig mange mennesker. Vi er også sikre på at de, som har givet os mulighed for at realisere denne vision, vil blive fyldt med stolthed, når samarbejdet vil sætte nyt fokus på denne del af arbejdsmarkedet. Vi har mange idéer til, hvordan vi kan udnytte, at vi nu er blevet landsdækkende. Sammen vil vi kunne skabe endnu bedre rammer for et arbejdsliv for mennesker, som har været marginaliseret. Og vi vil kunne indsamle oplysninger til gavn for udviklingen af nye arbejdspladser. Men ikke mindst vil vi være med til at sloganet Lige muligheder for alle får den tilføjelse, som vi har hæftet på vores Fleksicurity-projekt, nemlig: Lige muligheder for alle altid! Vi tilbyder: Enkle og funktionelle hjemmesider. Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud. Priser fra 4.000 kr. eks. moms. Vi tilbyder at udgiften fordeles over 24 mdr. Pris pr. md. fra 170 kr. eks. moms. Stavtrupvej 34-8260 Viby J. - tlf.: 86 28 35 55 - mail: web@husetventure.dk - web: www.hv-web.dk

Fremtidens kompetenceudvikling Tekst: Hildebrandt og Brandi Ledelse Mandag, mandag den 19. maj 2008 50.000 ansatte og beskæftigede i danske virksomheder har læsevanskeligheder. Mennesker, der er i arbejde. Det er mennesker med en meget begrænset uddannelse, ofte kun folkeskole og forskellige faglige kurser. Det kan sagtens være meget dygtige mennesker, som er værdsat af kolleger og virksomhed, og som yder en stor og værdifuld indsats. Og det vil det selvfølgelig oftest være. MEN, for der er et men. Det hedder udviklingen. Udviklingen er en mærkelig størrelse. Den går af sig selv, eller den kommer af sig selv. Det er i hvert fald svært at lokalisere og identificere den. Den er der, og den ændrer sig over årene. Nogle gange går den hurtigt; andre gange langsommere. Ikke mere om det. Det ser ud til at være en realitet, at alle danske virksomheder i de kommende år vil opleve stærkt ændrede krav, muligheder og udfordringer som følge af den teknologiske udvikling, som følge af globaliseringen, som følge af liberaliseringen i verden, som følge af den demografiske udvikling mm. Denne udvikling, eller disse udviklinger, vil den enkelte medarbejder mærke med sikkerhed. På forskellige måder, men ét træk vil være fælles for rigtig mange mennesker: De skal blive stadig bedre til at tilegne sig en tekst, læse en tekst, forstå en tekst, svare på en tekst med tekst, på sms, e-mail eller andre skriftlige og selvfølgelig også mundtlige måder. Det stiller nogle helt enorme krav til det danske samfund. I tillæg til denne forøgelse i evnen til at tilegne sig en tekst, vil der også være mange andre områder, hvor ansatte skal udvikle deres kompetencer. Men tilegnelse af tekst! Det gælder alle! Hvem, hvad, hvornår, hvordan? Disse spørgsmål må den enkelte medarbejder stille sig selv. Hvad gør den enkelte selv? Og hvad gør virksomheden? Hvad gør samfundet og hvem er samfundet i denne sammenhæng? En ting er sikkert: Den enkelte virksomhed kan ikke læne sig tilbage og regne med, at andre tager sig af alt dette. For det gør andre ikke. Virksomhederne må selv på banen, formentlig på områder og måder, som endnu er ukendte for de fleste danske virksomheder. Fremtidens virksomheder bliver skoler. Fremtidens virksomheder bliver kompetenceudviklingscentre. Fremtidens virksomheder vil generelt set i stadig stigende grad være afhængige af deres medarbejdere og disses evner og kompetencer. Kravene til virksomheden vil hele tiden ændre sig, og i takt med dette vil også kravene til de enkelte medarbejdere ændres. Svagtseende se her Vi er blevet informeret om at svagtseende har svært ved at læse bladet på grund af genskin. Vi trykker bladet på mat papir, men nu prøver vi at lægge en mat lak øverst, for at forhindre genskin. Vi vil gerne have respons på om det har forbedret læsevenligheden. Du kan skrive til os på e-mail: redaktion@fleksicurity.dk eller ringe på 87 38 20 74 og spørge efter Eva Sloth eller Ingrid Færk.

Chefen sidder i kørestol Per Nielsen Tekst: Mikael Hasle Per leder et callcenter. Det er der ikke noget usædvanligt i. Men Per blev for fire år siden lam i benene efter en arbejdsulykke, hvor han brækkede ryggen. Lægerne dømte Per Nielsen til at tilbringe resten af sine dage i en kørestol. Men Per dømte ikke sig selv ude af den grund. Han undersøgte mulighederne for at komme tilbage på arbejdsmarkedet og fandt frem til projektet Skab Dig Selv hos Huset Venture. SEKRETÆR- OG MEDARBEJDERBISTAND ennem HV-CallCenter kan du je medarbejdere på time- eller sbasis. Drømmene gøres til virkelighed Det en kæmpe-omvæltning, hvis man pludselig får et handicap i voksenalderen. Det skaber et kaos inden i den enkelte, og mange mister troen på, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Projektet Skab Dig Selv har gennem en anerkendende metode hjulpet deltagerne, der alle har nedsat erhvervsevne, til at visualisere deres drømme og gøre dem konkrete. Eksempelvis kunne de prøve forskellige job- og praktikforløb i Huset Venture eller hos nogle af firmaets samarbejdspartnere, og de kan få rådgivning med hensyn til uddannelse og hjælpemidler. r, og er i kontakt med, en f kompetente medarbejdeer parate til at bistå dig og somhed, når der er eksært travlt, når du skal på er måske blot er på ferie. T Denne funktion er blandt andet med til at sikre, at kunden i samråd med os kan dreje og ændre kampagnen midt i processen, hvis den mod forventning skulle vise sig ikke at give de forventede resultater. SIKKERHED & ETIK Der bliver dagligt lavet back-up af alle oparbejdede databaser Mange kompetencer Som nævnt kan HV-CallCenter klare forskellige telefon-relaterede opgaver: Hvor mange kender ikke til at ringe forgæves til en håndværker? spørger Per retorisk, En håndværker kan få os til at passe telefonen, så han ikke skal stå og svaje på en tagryg med mobilen så kan han koncentrere sig om det han er god til, og få telefonbeskederne på en mail. Men det er ikke blot telefonpasning Pers afdeling kan klare: Vi kan lave kundeundersøgelser, kampagneopfølgninger og datavask, fortæller Per og fortsætter, og så har vi en lille nicheproduktion ved siden af: Vi har nemlig et pakkeri, hvor vi kan lave alle former for lønpak. Vi udsender for eksempel løbende kampagnematerialer for DK Benzin, som gennem os får reklamematerialet distribueret til alle deres tankstationer i hele landet. Inden vi går, når Per Nielsen lige at komme med et lille hjertesuk: Vi er en ny afdeling, og kendskabet til vores tjenesteydelser og kompetencer skal lige brede sig men vi kan godt bruge lidt mere at lave; de handicappede vil jo gerne arbejde! lcenter er kvalitet et r ikke gås på komunder lægger ded i vores hænder, med tilsvarende t dialog med første koner gennemget kund i kamt kunne og andet beriget materiale og materialet bliver arkiveret sikkert på eksternt lager via en internetbaseret serverløsning. Handicappet fylder mindre her Huset Venture ønskede at starte et callcenter og manglede en leder, og Per havde netop været igennem Skab Dig Selv-forløbet. Han påtog sig ansvaret, og i starten af februar 2008 havde callcentret 1-års jubilæum. Det servicerer dagligt blandt andet bryggerier, biludlejningsfirmaer og ejendomsadministrationsfirmaer og fungerer som alle andre dele af Huset Venture på almindelige markedsvilkår. Alle ansatte i callcentret er i fleks- eller skånejob. Arbejdet i Huset Venture er en god genintroduktion til arbejdsmarkedet for mange. Jeg har hørt om steder, hvor personer med et handicap er blevet mødt med mistro og misundelse, fordi de er ansat i fleksjob, forklarer Per Nielsen og fortsætter Handicappet fylder mindre et sted, hvor de fleste har et handicap. Her spørger folk ikke til dit handicap, fordi vi alle tager det for givet. På den måde vænner man sig til ikke at lade sig hæmme af det. ET SPØRGSMÅL OM TILLID Al information og viden, der kommer i hænderne på HV-Callcenters medarbejdere, bliver behandlet yderst varsomt og er naturligvis fortroligt. allcenter 28 35 63 www.hv-callcenter.dk Grafisk layout og opsætning Huset Venture OUTBOUND Analyser & interviews Kampagneopfølgning Databaseløsninger INBOUND Telefonpasning Receptionsfunktion ANDRE SERVICEYDELSER Rådgivning Pakkeopgaver Materialeudsendelse Sekretærbistand HV-CallCenter Stavtrupvej 34, 8260 Viby J. Telefon 87 38 20 76 Fax 86 28 35 63 www.hv-callcenter.dk

Huset Ventu Tekst: Claus Ormslev En aprildag i år blev til en historisk dag i Stavtrup. Den dag dumpede meddelelsen om en bevilling på 12 mio. kroner over de næste fire år fra satspuljemidlerne ind ad døren i Huset Venture. Bevillingen vil gøre det muligt at oprette en organisation med navnet Huset Venture Danmark. Den skal medvirke til at starte virksomheder efter Huset Ventures koncept andre steder i landet. I første omgang bliver det i regionerne Syddanmark samt Sjælland med Hovedstadsregion. Arbejdet med at få oprettet Huset Venture de to nævnte steder er allerede godt i gang. I Tønder er Huset Venture så småt på trapperne og der trives et samarbejde med Syddansk Universitetscenter. På Sjælland arbejder en projektgruppe på at finde den nødvendige, øvrige finansiering. Hårdt benarbejde I Region Nordjylland har Huset Venture Nordjylland allerede været i gang i mere end et år. Og i Region Midtjylland har Huset Venture som bekendt allerede en adresse i Århus og to nye er på vej, som du kan læse om andetsteds i Fleksicurity. Allerede for et par år siden startede det indledende benarbejde. Kendskabet til den særlige måde, Huset Venture drives på, skulle spredes til andre landsdele. At drive virksomhed med fleksjobbere som hovedarbejdskraft er metoden, der i første omgang skulle spredes via Projekt Fleksicurity, som nærværende magasin er en del af. Og interessen for denne del af det rummelige arbejdsmarked kan mildest talt siges at være eksploderet i de senere år. Både i takt med den historisk lave arbejdsløshed og virksomhedernes øgede fokus på socialt ansvar. Voldsom interesse For Huset Venture i Stavtrup har dette altid været det vigtigste. Og inden for de seneste to år er både antallet af ansatte og antallet af besøgende med interesse for denne type virksomhed steget markant. Virksomheden i Stavtrup har været gennem en voldsom vækst, har måttet tilpasse sin organisation til forholdene, og har været medvirkende til oprettelse af et stort antal nye arbejdspladser for målgruppen. Huset Venture Danmark vil fremover have et sekretariat placeret i Århus, hvor administrative og organisatoriske aktiviteter vil blive koordineret. Samtidig vil Huset Venture Midtjylland, som virksomheden fremover vil blive betegnet, blive hjemsted for et videns- og kompetencecenter på området for beskæftigelse af mennesker med handicap. Mission og vision skal føres videre Udviklingen af de nye virksomheder vil ske efter en række retningslinjer, der skal Ringkøbing sikre, at grundtankerne i Huset Ventures virksomhedsmodel føres videre. Det gælder for eksempel at målet er at drive erhvervsvirksomhed og uddannelses- og udviklingsprojekter samt at arbejde for og synliggøre mulighederne inden for det rummelige arbejdsmarked. Ikast- Brande Syddanmark Nordjylland Huset Ventur

re Danmark e Dybest set kan man sige, at Huset Venture i Århus vil være model i mål og principper for de nye virksomheder, men at lokale behov og markedsefterspørgsel kan og vil give den enkelte virksomhed et lokalt islæt og ejerskab med fuldstændigt selvstændige, lokalt forankrede bestyrelser. Bred politisk opbakning Det er meget glædeligt, at der har været så bred politisk opbakning bag bevillingen. Vi har fået at vide, at det har ligget beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen meget på sinde, at Huset Venture fik midler til at fortsætte udviklingsarbejdet, siger direktør Peter Jørgensen. For ham er det nærmest en drøm, der så småt bliver til virkelighed. I de seneste ti Sjælland år har Peter Jørgensen stået i spidsen for de medarbejdere og ledelseskolleger, der har arbejdet energisk på at få etableret flere arbejdspladser til mennesker, der ellers ikke ville få job. Har kørt landet tyndt Ikke mindst de sidste to år har Peter Jørgensen, afdelingsleder Kjeld Søndergaard og afdelingsleder Lars Holstein kørt de danske landeveje tynde. Peter Jørgensen fortæller: I første omgang har vi brugt kræfter på at hjælpe Huset Venture Nordjylland i gang. De fik deres egen bevilling, så der har vi fortrinsvis fungeret som udviklingskonsulenter. I Tønder har vi længe haft et samarbejde med Broen til erhvervslivet og de er rigtigt godt i gang med at forvandle en nedlagt fabrik til Huset Venture Syddanmark (se Fleksicurity nr. 4, red.) og har sideløbende med Stavtrup en bogføringsuddannelse kørende. Men kendskabet til fleksjob, skånejob og i det hele taget handicappedes adgang til arbejdsmarkedet har bredt sig i takt med efterspørgslen på arbejdskraft i de senere år. Derfor er der også kommet impulser udefra, der har resulteret i noget konkret. I juni åbner vi således aktiviteter i både Ringkøbing- Skjern og Ikast-Brande Kommune. En positiv udvikling Det er faktisk en udvikling, der er gået hurtigere, end jeg havde turdet håbe på. Og samtidig kan vi jo også konstatere, at andre virksomheder har taget idéen op eksempelvis Specialisterne med autister og Proremus for psykisk sårbare fleksjobbere. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år. Nu har vi haft højkonjunktur og rigtigt mange mennesker med handicap er kommet i fleks- eller skånejob. Hvis udviklingen vender og arbejdsløshedskurven går den forkerte vej, vil det vise sig, hvem der ryger først ud: Bliver det de svage i fleks-/eller skånejob eller ansatte, der kommer fra kontanthjælp? Det bliver en prøvesten for den danske model, flexicurity, og for virksomhederne en mulighed for at udvise reelt socialt ansvar, siger Peter Jørgensen. Vi holder som altid fast i mottoet: Lige muligheder for alle altid.

Ringkøbing kalder Tekst: Claus Ormslev Al snak om de besindige vestjyder er forstummet i det østjyske Huset Venture i Århus. Energifeltet Ringkøbing-Skjern Kommune har vist sig at være en sand vitaminbombe af initiativ og virkelyst. Og nu bliver Tim hjemstedet for den første filial af Århus-virksomheden. Et tæt samarbejde med kommunen, den lokale fagbevægelse (repræsenteret ved 3F) og det lokale erhvervsliv har banet vejen for, at Huset Venture den 26. juni kan åbne dørene i en administrationsbygning på 800 kvm. på den tidligere Tim gl. Maskinstation. Tim gl. Maskinstation var en endog meget stor virksomhed, der byggede nyt og kort tid efter blev ramt af konjunkturændringerne. Virksomheden gik konkurs for en halv snes år siden. Der er bygninger på omkring 30.000 kvm. og den verdensomspændende vindmøllegigant VESTAS har lejet sig ind i størstedelen af lokalerne. Ordbanken baner vejen Huset Venture har med Ordbanken gennem de senere år haft et godt samarbejde med Vestas om efteruddannelse af medarbejdere med læse-/stavevanskeligheder. Alt sammen har gødet jorden og vakt den lokale interesse for at etablere en lokal pendant til Huset Venture. Et møde i november, arrangeret i et samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune, understregede interessen. I mødet deltog, ud over kommunen, erhvervsliv og fagbevægelse. Professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen, Århus Universitet, introducerede deltagerne til fremtidens arbejdsmarked og direktør Peter Jørgensen og afdelingsleder Kjeld Søndergaard fortalte om Huset Venture som virksomhed og arbejdsplads. Vaskeægte socialt entreprenørskab - Vi har fået en utroligt positiv modtagelse, siger afdelingsleder Lars Holstein, der har haft den helt tætte kontakt med styregruppen i Ringkøbing. - Her er der virkelig tale om sociale entreprenører. Målet er ikke at oprette en slags beskæftigelsesprojekt men en decideret erhvervsvirksomhed. - Et eksempel: Hvis vi har talt om at finde 50 kvm. til at starte på, så har virksomhederne spurgt: Jamen; hvad så hvis vi kommer med arbejde til jer? Så er 50 kvm. jo ikke nok? Helt konkrete ønsker - På den måde har der været en utrolig god og realistisk dialog med samarbejdsparterne, fastslår Lars Holstein. Siden har der været arbejde på at realisere tanken. Og de lokale virksomheder er meget konkrete i deres ønske om at bruge fleksjobbere som arbejdskraft. Så konkrete, at de faktisk ser flere muligheder end forhindringer for realiseringen af projektet. Fra den kommunale side er der givet håndslag på at oprette en særlig fleksjobpulje, hvor der kan ansættes 12 af de svageste ledige. Ansatte klar fra første dag Allerede på startdagen vil de to første fleksjobbere være klar til at indgå i arbejdet sammen med Skipper Hagde, der er ansat som lokal projektleder for Huset Venture. Det er også planen, at Huset Ventures bus skal stå til rådighed i Ringkøbing. For har de ledige ikke mulighed for selv at komme til Huset Venture, kan Huset Venture komme til dem. Huset Venture Danmark Andetsteds i dette nummer af Fleksicurity kan du læse om Huset Venture Danmark, den nye paraplyorganisation for regionale Huset Venture-virksomheder. I Ringkøbing starter projektet i de første to år som en filial af Huset Venture i Århus. Det betyder, at der deles ressourcer både med hensyn til arbejde og medarbejdere. Det koster omkring 3 mio. kroner at etablere en Huset Venture-virksomhed. Viser Ringkøbing-projektet sig at kunne bære og kan der findes de nødvendige midler, vil der blive oprettet en selvstændig virksomhed, som så kan glide ind under paraplyen sammen med HV Tønder/Odense og HV Sjælland/Hovedstaden.

Huset Venture i Ikast-Brande Kommune Ideen breder sig Tekst: Mikael Hasle Som det kan læses andre steder i dette nummer af Fleksicurity, breder ideen om virksomheder, der udnytter handicappedes restarbejdsevne, sig som ringe i vandet, og det ser ud til, at Ikast-Brande Kommune bliver det næste sted, der kan byde en sådan rummelig virksomhed velkommen. Initiativet til den nye virksomhed kom fra Jobcenter Ikast-Brande, som kontaktede afdelingsleder Kjeld Søndergaard, Huset Venture, som her fortæller om projektet: E-mails kan være både en pestilens og en frugtbringende oplevelse, og den mail jeg fik fra Hanne Riber fra Jobcenter Ikast- Brande, hvor hun foreslår en filial af Huset Venture i kommunen, hører bestemt til den sidste kategori! Hanne skulle naturligvis ha en kop kaffe og planerne for Huset Venture Ikast-Brande begyndte så småt at tage form. Disse planer har hurtigt båret frugt, og takket være en bevilling på 1 mill. kroner fra socialfondsmidlerne og 0,9 mill. kroner fra Erhvervs- og Byggestyrelsen kan den nye virksomhed åbne den 21. juli i år. Inspirationen eller konceptet om man vil er naturligvis hentet i de efterhånden otte års erfaring, som Huset Venture i Stavtrup/ Århus har gjort, men en direkte overførsel kan naturligvis ikke lade sig gøre. Om selve konceptet fortæller Kjeld Søndergaard: I projektbeskrivelsen beskrives hovedformålet med Huset Venture Ikast- Brande treleddet: at skabe, formidle og fastholde jobmuligheden for mennesker med funktionshandicap. Desuden er det meningen at udvikle, udveksle, opsamle og formidle metoder og viden med henblik på at forbedre jobchancerne for mennesker med funktionshandicap i Ikast-Brande Kommune. Dette er dog ikke hovedsigtet med virksomheden i Brande. Først og fremmest skal Huset Venture Ikast-Brande ses som en mulighed for, at det lokale erhvervsliv får en bedre mulighed for at inkludere mennesker med handicap eller kroniske sygdomme i arbejdslivet. Forhåbentlig skabes der dermed en mulighed for at det arbejdskraftbehov, som i dag er udækket, kan dækkes af mennesker med begrænsninger i funktionsevnen. Som mulige eksempler på arbejdsopgaver i Ikast-Brande kan nævnes nogle Århus-aktiviteter som bogføring for mindre virksomheder, call-center, fremstilling af web-sites. For at illustrere tankegangen skal man forestille sig de to ender af problemstillingen: i den ene ende en gruppe mennesker uden arbejde, ramt af et fysisk eller psykisk handicap, måske med en lang periode som arbejdsløs bag sig, og i den anden ende et arbejdsmarked som skriger på arbejdskraft. I den ende hvor mennesker, som i et måske begrænset omfang, men som i hvert fald godt vil arbejde, etableres et grundigt afklaringsforløb, så alle potentielle arbejdsmuligheder bliver afdækket, og vi vil i den forbindelse arbejde meget med forskellen mellem arbejdsidentitet og ledighedsidentitet. Gennem årene har Huset Venture i Århus udviklet nogle gode værktøjer til denne afklaringsproces. I den anden ende: erhvervslivet. Med hjælp fra nogle udvalgte erhvervsfolk fra lokalområdet vil det nye Huset Venture finde frem til virksomheder med arbejdskraftmangel og som er motiverede for at indgå i samarbejdet omkring jobskabelse. I dette samarbejde vil Grafik: ion-gruppen man søge at udgrænse arbejdsfunktioner, som er potentielt egnede for udførelse, uagtet medarbejderen måske har nogle funktionsbegrænsninger. Fidusen består så i at koble den ledige med behovet i virksomheden. Det tænkes gjort ved en form for funktionsuddannelse, som foreløbig tænkes som en form for mesterlære i den konkrete virksomhed. De faglige og måske personlige kompetencer, som eventuelt mangler, vil Huset Venture så forsøge at supplere ved at trække på det eksisterende uddannelsessystem eller måske danne helt nye kursusforløb. Huset Ventures store netværk i hele det formelle uddannelsessystem og erfaring med udvikling af blandt andet en bogholderuddannelse kommer til gavn i udviklingen af disse tanker, som under ét betegnes funktionsuddannelser. Kjeld Søndergaard slutter: Det lyder enkelt, men det bliver garanteret ikke helt let. Dog ved jeg, at vanskeligheder er til for at overstås, og det er min erfaring med arbejdet i Huset Venture Århus at de allerfleste vanskeligheder faktisk kan klares, hvis gensidig tillid mellem myndigheder, erhvervsliv og den enkelte ledige parres med et godt humør og en optimistisk tilgang til opgavens løsning.

Når kompensationen ryger Tekst: Claus Ormslev Kærligheden har svære vilkår, hvis en handicappet pensionist ønsker at flytte sammen med den udkårne. Specielt hvis den udkårne har et almindeligt lønjob. En sammenflytning betyder nemlig, at pensionister mister de tillæg, der er udløst af vedkommendes handicap. Og det kan betyde en nedgang i indtægt, der kan give kærligheden svære vilkår. Solveig Hansen betegner sig selv som en halvgammel pige, der efter en turbulent ungdom blev tvunget til at søge pension midt i firserne: - Min pension, der jo kompenserer for manglende erhvervsindtægt, bliver suppleret af boligydelse og tilskud til invalidebil, og tilsammen er det garanti for en god bolig og høj livskvalitet. Det ville ikke gå i dag Jeg er bevidst om, at var jeg ung i dag, ville jeg ikke blive tilkendt pension, og selvom mange af mine kompetencer er uden eksamensbeviser, har jeg meget at byde på, fortæller Solveig Hansen. Trods halvanden arm, halvandet ben og benprotese og mange slidskader kan og vil jeg rigtig meget, og har en vældig god tilværelse med meningsfyldte aktiviteter, heriblandt et skånejob, fortæller hun. Jeg kastede jeg mig over foreningslivet og er meget aktiv, både handicappolitisk og indenfor handicapidræt. Farvel til økonomien Men nu har hun truffet manden, hun har lyst at blive gammel sammen med, og naturligvis ønsker de at flytte sammen og havde endda fundet et dejligt hus som de ikke har råd til at flytte ind i: Ikke fordi huslejen er særlig høj, men fordi en stor del af min økonomi med et slag vil forsvinde, hvis jeg flytter sammen med nogen, fortæller Solveig Hansen. Jeg får nemlig et tillæg til pensionen som reelt enlig - cirka 3.000,- efter skat og cirka 2.500,- i boligydelse. UPS! Hvis jeg deler adresse med manden i mit liv og påregner at have det samme beløb til rådighed som nu, kan jeg bidrage med sølle 400,- til den fælles husleje. Løsningen: Et fleksjob Og det er et økonomisk dilemma, Solveig kun ser én løsning på: Hun må have et fleksjob med en indtægt, der kan erstatte det gabende hul, nedgangen i tillæg efterlader. Nu har jeg muligheden enten at forblive reelt enlig, nej tak! Eller omgå loven og finde en dækadresse, nej tak! Eller finde et job, hvor jeg kan opnå de nødvendige skånehensyn til en fleksløn, der giver mig frit valg til livsstil, ja tak! lyder det fra Solveig Hansen, der har et hav af uformelle kompetencer at byde på. Men hun er klar over, at vejen til et fleksjob kan blive besværlig: Jeg kan nok få pæne papirer med rundt i min nye søgen efter job. Jeg er også parat til at søge kommunen om hjælp til at blive godkendt som fleksjobber. Men jeg véd, at lige netop min kommune har et stort antal ledige fleksjobbere og i sin handleplan har et beskedent mål med Solveig Hansen at få en vis procentdel i job. Hvorfor er målet ikke 100 %? spørger hun. Uretfærdighed og skævheder Men min korpsånd byder mig at arbejde politisk på at udligne uretfærdigheder og jeg vil fortsat arbejde for at handicaporganisationerne påpeger skævheder og kæmpe for at kompensation (for)bliver reel. Men jeg er også nødt til her og nu at tage hånd om egen situation og finde den løsning, der er mest optimal. Solveig Hansen har været særdeles aktiv både indenfor handicaporganisatorisk arbejde og på den humanitære front. I halvfemserne var hun en af drivkræfterne i en organisation, der bragte hjælp til Rumænien og været dernede et halvt hundrede gange og medvirket til kurser og lejre for børn og unge med handicap. 10

Konference torsdag den 4. september Åben arbejdsplads åbent arbejdsmarked Hvordan ser kravene til fremtidens arbejdsmarked ud? Kl. 11.00-17.45 i Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, Århus C Deltagerne inviteres efter arrangementet til at deltage i Huset Ventures årlige flisebal på Rådhuspladsen en anderledes festugebegivenhed. Læs mere på fleksicurity.dk. Dagens konferencier: Kjeld Søndergaard Huset Venture Vi gør det igen Da Fleksicurity sidste år indkaldte til konference om rummelighed på arbejdsmarkedet, var det med en forhåbning om inspirerende oplæg og en god debat om dette vigtige emne. Forhåbningerne blev til fulde opfyldt, og derfor indbydes der igen i år til konference denne gang med fokus på rummelighed på fremtidens arbejdsmarked. Efter konferencen vil der være lækker cajun-mad, tilberedt af Chili-John, og som afslutning kan konferencedeltagerne være med til et forrygende flisebal på pladsen foran Århus Rådhus. Her vil uddelingen af årets Klods Hans-pris også finde sted. Prisen er Huset Ventures anerkendelse af en særlig indsats for at få mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet Program: Kl. 11.00-11.30 Velkomst v/ Peter Jørgensen og Kjeld Søndergaard, Huset Venture Kl. 11.30-12.30 Professor Steen Hildebrandt: Livsnavigation og socialt ansvar Kl. 12.30-13.30 Frokost og networking Kl. 13.30-13.45 Kjeld Søndergaard perspektiverer Kl. 13.45-14.30 Paw S. Jensen, formand for 3F Ringkøbing-Holmsland: Fremtidens arbejdsmarked i medarbejderperspektiv Kl. 14.30-15.00 Kaffe Kl. 15.00-15.15 Kjeld Søndergaard perspektiverer Kl. 15.15-16.15 Peter Bastian, livskunstner: Forandring Kl. 16.15-17.15 Morten Albæk, filosof og forfatter: De offentlige systemers parathed til individuelle løsninger Kl. 17.15-17.45 Afslutning v/ Kjeld Søndergaard og afgang til Rådhuspladsen Rådhuspladsen: Kl. 18.00-19.00 Cajun-buffet v/ Chili-John (inkluderet i prisen) Kl. 18.30-23.00 Uddeling af Klods Hans-prisen Flisebal med Skipper Just & Frost og Nutidens Unge Pris for deltagelse i konferencen: 995,- inkl. moms og forplejning Tilmelding: Gå ind på hjemmesiden fleksicurity.dk, eller ring på telefon 8738 2634/8738 2074 Tilmeldingsfrist: 8. august Deltagerantal: 250 efter først til mølle-princippet 11

Tommy tilbage Tekst: Claus Ormslev Tommy Hald måtte gennem mere end tre års kamp med Århus Kommunes jobkonsulenter. De mente han skulle sendes på pension. Det mente Tommy ikke! Men især en bestemt sagsbehandler bed sig fast i det med pensionen. Så Tommy måtte forlange at få en anden sagsbehandler. Ganske vist har Tommy dissemineret sclerose og nedsat syn. Men han havde indtil han blev ledig været i stand til at passe et fleksjob inden for sit fag. Nedtur med depression, arbejdsprøvninger og stribevis af nederlag førte ham ad omveje endelig til kurset vejen tilbage i Huset Venture, Århus. Her fik han endelig hjælp til at vende tilbage til et fleksjob hos sin tidligere arbejdsgiver, Mærsk, på Århus Havn. I dag, to år senere, har Tommy stadig det samme job og sin arbejdsgivers ord for, at han kan blive i jobbet, indtil han selv siger stop. Andre må også kæmpe Samtidig kan medarbejderne på vejen tilbage bekræfte, at Tommy Halds historie ikke er den eneste om kamp med jobcentre, jobkonsulenter, kommunale myndigheder og andre, som potentielle fleks- og skånejobbere møder i den del af deres hverdag, der handler om beskæftigelse. Ganske vist findes der lovgivning på området. Men lovgivningen er ikke entydig og fortolkes og administreres ofte forskelligt. På vejen tilbage tilbydes handicappede og kronisk syge en afklaring af deres personlige ressourcer og muligheder i forhold til at få et job eller en uddannelse. Samtidig har de også lejlighed til at skabe et personligt netværk, der kan komme dem til gavn fremover. Uforskyldt sagt op Tommy, der i dag er 39, fik konstateret sin sclerose, da han var i starten af 20 erne. Han har fire børn. Og han har været erhvervsaktiv på mange måder. 1

kæmpede sig til Mærsk Han er uddannet skibsmontør på Flydedokken i Århus. Og han er stolt af sit fag. Da han i 2001 blev sagt op fra sit job som smed på grund af nedskæringer i den virksomhed, hvor han på det tidspunkt var i fleksjob, havde han ikke ventet at skulle gennem fire års kamp for at få et andet fleksjob. Ned i det sorte hul Han måtte igennem en krise, der også kunne mærkes i familien. Han var helt nede i det sorte hul med depression og både medicinsk og psykologisk hjælp. Det satte sine spor og kunne mærkes i familien. Ikke mindst hos Laila, Tommys hustru, der, når Tommy var allerdybest nede i depressionen, til tider var ved at give op. Men det gjorde hverken hun eller børnene, og i dag er de glade for, at deres mand og far kom helskindet ud på den anden side. Først på kurset vejen tilbage fik han den nødvendige opbakning og modet til at tage kampen op igen. Næsten i job fra dag til dag Tommy føler selv, at han har måttet kæmpe mod en voldsom overmagt. Han er glad for, at familien bakkede op om ham, da han var længst ned i depressionen. At det skulle være så stort et problem at få ham tilbage på arbejdsmarkedet i et fleksjob, fatter han den dag i dag ikke. Da projektmedarbejderne på vejen tilbage tog hånd om sagen og kontaktede hans tidligere arbejdsgiver, Mærsk i Århus, gik der kun kort tid, før han var tilbage i job. I dag reparerer hans reservedele til køleanlæg og får fem timer om ugen hjælp af en mentor til de ting, han ikke selv kan klare. Han udvikler endda selv specialværktøjer til formålet, og navnet Gearløs bruges om ham af kollegerne. En verden for sig Han arbejder midt i den ekspanderende verden af containere på Århus Havn. En verden, hvor containere fra hele kloden kan passere, og hvor der er streng kontrol med sikkerheden. Tommy har stort set sit eget værksted, godt gemt bag en række containere, der står til kontrol, før de kan godkendes efter reparation. Da vi var på besøg, var Tommy i gang med at samle reb, der bruges, når de tunge døre på containere skal holdes åbne. Tommy er glad for sit job og det er ikke til at undgå at lægge mærke til, at også hans kolleger og nærmeste chef kan li ham. Den gigantiske Mærsk-virksomhed har altså også plads til det enkelte individ og til det menneske, der ikke helt kan det samme som andre. www.husetventure.dk hv-grafisk er et full service reklamebureau, der kan klare stort set alle tænkelige opgaver inden for grafisk produktion og design. hv-grafisk mestrer alle facetter af effektiv markedsføring! Derfor kan vi tilbyde dig og din virksomhed et optimalt samarbejde resulterende i et stærkt produkt. 1

Hjælpemiddel til ordblinde består eksamen Tekst: Mikael Hasle Som omtalt i et tidligere nummer af Fleksicurity har dansk-udviklet software gjort det muligt at fremstille et nyt hjælpemiddel til mennesker med læse-/stavevanskeligheder Motto Captura. Med dette PDA-baserede hjælpemiddel er det muligt at tage et billede af en tekst og derefter få den læst op, hvilket gør Motto Captura til et velegnet hjælpemiddel for de mennesker, som i deres dagligdag ikke sidder ved en computer. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SU- Styrelsen) fik i marts 2007 Motto Captura testet på Hovedstadens Ordblindeskole (HO) en test, der ikke umiddelbart var positiv, men som lovede godt for fremtiden. Konklusionen på testen lød: Min vurdering på den baggrund er, at Motto Captura er et hjælpemiddel, som der er god grund til at vente sig meget af i fremtiden, men at kamerateknikken endnu er utilstrækkelig til at opnå en tilfredsstillende OCR- og oplæsningsstøtte. I februar 2008 bad SU-Styrelsen Hovedstadens Ordblindeskole om at foretage en ny, uvildig afprøvning af Motto Captura som hjælpemiddel. Sidst i marts måned afleverede skolen sin rapport, som vi her bringer hovedpunkterne fra: HO testede denne gang Motto Captura på to tømrerelever, som efter skolens mening ville være typiske for målgruppen, idet deres fremtidige arbejdssituation ikke ville passe sammen med en pc, bærbar eller ej. De to testpersoner havde Motto Captura til rådighed i fire uger, og i samme periode testede også to af skolens undervisere produktet. Da Motto Capturas kamera siden sidste test var blevet forbedret og opgraderet fra 1,8 til 3 megapixel, lagde HO især vægt på kamera-, OCR- og oplæsningsdelen. De to tømrerelever, som brugte Motto Captura i deres dagligdag, blev efter testperioden interviewet om deres erfaringer, og de fremhævede især: At de havde affotograferet køreplaner ved busstoppesteder og fået dem oplæst, så de mere sikkert kunne finde rundt uden at spørge andre, At de havde anvendt ordforslag i sms og mailprogram og kopieret dem til Motto Reader til lyttekorrektion, At de havde affotograferet aviser og andre daglige tekster, for eksempel en faktura, for at få teksten læst op, At de havde affotograferet tekster, for eksempel matematikopgaver, i undervisningen, hvor de normalt ikke anvender den bærbare hjælpemiddel-computer, fordi den ikke kan anvendes i miljøet. Testpersonerne har begge oplevet PDA en som meget anvendelig og siger, at den har mindsket deres handicap ja, den har ligefrem givet øgede kompetencer og selvværd. De nævner blandt andet: Mester har kunnet sende dem mails og sms med hurtige beskeder om for eksempel et ændret mødested, og den integrerede GPS er et væsentligt støtteelement til at kunne finde vej, Bluetooth-headsettet kan næsten ikke ses og skiller dem derfor ikke ud fra andre, samtidig med at det øger PDA ens funktionalitet, En af testpersonerne oplever øget selvværd, fordi han for eksempel hurtigt kan hente en vejrudsigt til mester i forbindelse med planlægning af næste dags arbejde, ligesom den anden testperson har oplevet at være mere selvstændig i forhold til sine forældre, fordi han ikke så ofte skal have læsehjælp, På baggrund af testperioden konkluderer Hovedstadens Ordblindeskole blandt andet: Den bedre kameraopløsning gør funktionaliteten væsentligt bedre (og den næste model, som er på trapperne, vil have en endnu bedre opløsning), Motto-PDA må nu anses for at være et relevant hjælpemiddel til især elever på en praktisk/håndværksmæssig uddannelse, For målgruppen er det realistisk at forestille sig Motto Captura som et stand alonehjælpemiddel. Fleksicurity har talt med Jørgen Bo Jensen fra Ordbanken.dk, som distribuerer Motto Captura, og spurgt om hans reaktion på testen: Der er vist ikke nogen tvivl om, at vi har bestået eksamen, siger han og fortsætter, og da prisen på produktet ydermere er på vej ned, er det bestemt realistisk at forestille sig, at Motto Captura vil få en væsentligt større udbredelse som hjælpemiddel. Hele rapporten fra Hovedstadens deskole kan læses på www.fleksicurity. Ordblin- dk/test under menuen Magasin. 1

PC Værkstedet Åbningstider: mandag-fredag fra kl. 10-1 GRATIS: Tilbud på reparationer virus-test rådgivning sikkerhedstest rengøring af pc udbringning i 8260 Viby J Totalløsninger Som en del af Huset Venture kan vi tilbyde dig den grafiske totalløsning til din virksomhed Bildekoration Skab opmærksomhed om dit firma i trafikken Facader/skiltning Vis hvor din virksomhed bor Streamers/mærkater Dit firmas navn og logo i mange bilers bagruder er et godt blikfang Hos os er kvaliteten i top og priserne konkurrencedygtige så kig ind og få et uforpligtende tilbud eller ring på 8628 3555 Din lokale pc-butik giver dig tryghed og service til konkurrencedygtige priser Alt i én-printer med billigt blæk Brother DCP-135C. Ægte fotoprinter (med print til kant); farve-kopimaskine (uden brug af pc); scanner (overførsel til redigerings program, fil, mail); udskriv fra kamera (PictBridge),- Medie Center med XP MCE Aopen epc945-m8. Vi har fundet de sjældne udgaver af XP Medie Center Edition og installeret dem på en fantastisk Entertainment-PC med: Intel Pentium D 2.8 Ghz, FSB800, 2 x 2MB processor 2 GB PC800 DDR2-ram 250 GB SATA2 8 MB harddisk SATA DVD dual layer DVD-brænder 23 i 1-kortlæser TV-tuner med digital- og analog tuner tv FM-radio Netkort, Firewire, USB mm. indbygget. Bemærk: SCART-forbindelse af både billede og lyd til TV. Blækpris: 50,- / farve. (4 farver i alt, som ikke bliver tømt på samme tid) Fotopapir: 16,- / 20 stk.10x15 cm med glans..,- Trådløs router med god rækkevidde. TP-Link 108M WL SuperG, ex Range. Kom trådløst på internettet og få længere rækkevidde med denne hurtige router fra TP-Link, der har givet pris og kvalitet et forbrugervenligt ansigt. Routeren understøtter også de ældre standarder, så netkort der kører med 54Mbps vil også kunne benytte denne router; men det fulde udbytte opnår man ved at have et 108Mbps usb-netkort i sin stationære eller bærbare pc (pris 170,-),- Handlekraftig IBM Lenovo INKL. Portreplikator ThinkPad r61i Den perfekte arbejdsstation for de kræsne med XP-Pro. Intel Core 2 Duo T5450 cpu; 160 GB harddisk; 2 GB RAM; 15.4 skærm; DVD-brænder; Bluetooth; Fingeraftrykslæser; Trådløst netkort; Kortlæser; Firewire; Centrino teknologi; Portreplikator-port; Windows XP-Pro. Thinkpad Portreplikator til overførsel af: 4 x USB; 1 x tastatur/mus (PS/2); 1 x skærm/video (VGA); 1 x netværk (1000Base); 1 x modem/ telefonlinje (RJ11). Pris med Vista Home Premium:.,-.,- samlet pris www.husetventure.dk hv-pc / Huset Venture Ormslevvej 271 Viby J tlf. 87 38 20 78 / 86 28 35 55 Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer samt specifikationsændringer uden varsel. 1

Vagabond på særlige v Tekst: Annette Tikøb, Jane Juul Damsgaard, Visse Bloch Jørgensen, studerende ved VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Ude i kulden En fugtig og råkold vinterdag stødte vi ind i en vagabond, der var i færd med at gøre sin cykel klar til turen. Han havde overnattet ved indgangen til Magasin i Århus, sammen med sin hund, og skulle nu videre for at finde et par nye støvler, fortalte han os blandt mange andre ting. Vi havde en snak på en halv times tid med vagabonden. Og vi kom vidt omkring. Vi fik et bud på, hvordan beslutningen om at gå på vejene blev taget; lidt om hans samfundssyn, og om fravalget af det eksisterende samfund. Afmagt, krænkelser, skuffelser Vagabonden fortalte om livet på vejene og fællesskabet med vagabonderne. Men han fortalte også om brud og krænkelser gennem livet, og om hvordan han, efter nogle - mildest talt - skuffende og afmægtige oplevelser med blandt andet politiet, havde følt sig tvunget til at træffe sit valg. Pludselig befandt vi os i en fortælling om eksistens, om frihed, ansvar, ære og anerkendelse. Denne samtale satte gang i en hel del tanker, og nogle af dem vil vi i det følgende dele med jer: Hvordan kan det være, at nogle mennesker vender det etablerede samfund ryggen, og vælger at leve en tilværelse parallelt med det eksisterende samfund? Hvad er det der gør, at et menneske ikke føler sig som et fuldt funktionsdygtigt medlem af samfundet, eller simpelthen ikke er det, på grund af eksempelvis handicap, og er samfundet overhovedet parat til at tage imod disse mennesker, hvis de ønsker at vende tilbage? Livsnødvendig anerkendelse Den tyske socialfilosof Axel Honneth har nogle bud på, hvorfor mødet mellem det enkelte menneske og det omgivende samfund ikke altid falder ud til individets fordel. Honneth hævder, at der er visse betingelser, der skal være til stede for, at et menneske kan opnå det gode liv: For at kunne fungere som et socialt vellykket individ er mennesket afhængigt af anerkendelse. Anerkendelse er ikke ros eller accept, men selve det at blive set som det unikke individ, man er. At anerkende er at erkende den anden som værende forskellig fra en selv, men dog lige så egnet som menneske. Man kan få anerkendelse på flere planer, og Honneth hævder, at man som menneske skal anerkendes i tre forskellige sfærer, i familien, i den retslige sfære og i den solidariske sfære, for at kunne leve sit liv efter eget ønske. Hvis et menneske ikke har haft en tryg barndom, ikke er blevet mødt af kærlige og indfølende forældre, men derimod har været udsat for forskellige slags omsorgssvigt, eller måske ligefrem vold, vil det skade dannelsen af individets selvtillid. Hvis dette fundament af tillid til sig selv og verden ikke er til stede, vil det have betydning for, hvordan det enkelte menneske mestrer sin tilværelse videre i livet. Selvagtelse, konflikt og afmagt Selvagtelse handler om menneskets rettigheder som borger. Her gælder det om at opnå anerkendelse som fuldgyldigt medlem af samfundet; altså om de grundlovssikrede rettigheder og de velfærdsrettigheder, man som borger i et land har ret til; sundhedssystemet, det sociale system mv. Har man rod i sin selvtillid vil mødet med samfundet, og dets krav til individet som borger, kunne skabe konflikt, afmagt og for nogle modmagt. Men nogle gange sker der krænkelser af ens selvagtelse - også selv om man har en solid selvtillid at bygge på - af den simple grund, at man ikke forstår at knække de koder, som systemet bruger. Man forstår ganske enkelt ikke, hvad der bliver sagt, eller hvordan man selv skal formulere sig, for at trænge igennem. Ordblindhed og respekt I et kommunikationssamfund som vores, vil for eksempel et problem som ordblindhed, der før i tiden var til at arbejde sig ud af, have store konsekvenser for det enkelte individ. Man skal kunne læse og skrive, og ikke mindst forstå konteksten, for at kunne bestride et agtværdigt medborgerskab i Danmark, uden at løbe risikoen for disrespekt. Og så skal man desuden kunne sproget, ellers rangerer man ikke højt på anerkendelsesstigen. Et menneskes selvværd skabes i den solidariske sfære, og handler om at få social anerkendelse som det unikke individ man er. Anerkendelsen får man fra sin omgangskreds, venner og familie, arbejdskolleger. Man opnår også anerkendelse gennem sin arbejdsindsats og kvalifikationer, kompetencer og væremåder. Hvor det i den retslige sfære drejer sig om anerkendelsen som (anonym) borger, er det her den enkeltes personlighed, der er i spil. Der er altså med andre ord meget anerkendelse at hente i at have et arbejde, og især hvis det er et job, man er kompetent til, og føler er meningsfyldt. Kampen om anerkendelse Mennesker der enten er arbejdsløse, har mistet arbejdsevnen, eller slet ikke er sat i system, som vagabonden i vores fortælling, befinder sig derfor uden for den sfære, hvor kampen om anerkendelsen foregår. Men hvad sker der med et menneske, hvis det ikke anerkendes? Hvordan kan man stræbe efter det gode liv, hvis man ikke har sin værdighed i behold? Og hvor frie valg har et menneske egentligt, hvis byggestenene er skæve, og fundamentet ustabilt? For det sker jo ustandseligt: Der vil ske krænkelser og underkendelser fra mennesker og systemer, som man oplever ikke behandler én anstændigt. Systemer, som skolen, socialforvaltningen, chefen, jobcenteret, skattevæsnet, der ikke ser det enkelte menneske. Anerkendelse og depressioner Hvis et menneske ikke kan opnå anerkendelse på disse tre planer, kan der udvikles sociale patologier, som Honneth betegner det. Det kan være alt fra private depressioner, til mere udadrettede modstandsreaktioner, der kan ende med, at individet simpelthen melder sig ud, og sammen med andre krænkede individer samler sig i nye subkulturer, for eksempel vagabonder, rockere, hooligans eller indvandrerbander. I disse dispensationsfællesskaber kan mennesker opnå den anerkendelse, der ikke kunne tildeles dem i de øvrige sfærer. Men dermed heles skaderne ikke nødvendigvis. Kampen om anerkendelse placerer mennesker hierarkisk i samfundet; og jo mere anerkendelse et menneske får, jo lettere er det at blive anerkendt. Desværre 16

ilkår? betyder det så også, at jo dybere et individ er uddefineret i en subkultur - eller i ensomhed - jo sværere har det ved at blive anerkendt i samfundet. Ind i varmen Vi er senere blevet bekræftet af vagabonden i ovenstående teori. Hans kommentar til vores spørgsmål, om de eksistentielle valg han har taget er: Jo selvfølgelig er det selvvalgt - men det er valgt i afmagt. Han har oplevet krænkelser på alle planer, og har ikke følt sig særligt egnet som samfundsborger. Livet på landevejen var det alternativ, han kunne øjne. Direkte adspurgt om der da ikke er noget ved det etablerede samfund, han savner, svarer han, at det da lige skulle være at slippe for at gå ude om vinteren. Men da han hverken modtager kontanthjælp eller førtidspension, er han nødsaget til at holde slibehjulet i gang året igennem. Førtidspensionen er han, trods dårligt hjerte, endnu ikke berettiget til, da man skønner, at han stadig har uudnyttede ressourcer, og han vil ikke modtage kontanthjælp på systemets betingelser. Disse betingelser er, at han skal aktiveres. Det vil nok kunne lade sig gøre, for han er jo aktiv dagen igennem med at opretholde livet. og han har endda selv foreslået, at han kan holde grøfter og veje fri for affald, hvilket desværre ikke var en del af den pågældende kommunes aktiveringstilbud. I stedet skal han samle dimser, som andre i andre aktiveringstilbud kan skille ad igen - og det gider han ærlig talt ikke. Han har trods alt værdigheden i behold! Vagabond på særlige vilkår? Men vagabonden har fat i noget: Han vil faktisk gerne gøre noget samfundsnyttigt, bare han selv kan se en mening med det; og at samle det affald op, som han dagligt, året rundt fortørnes over, ville være et meningsfyldt arbejde for ham. Og hvorfor ikke tage ham på ordet, og lade ham lave en slags flexordning, hvor han samler affald, mod en udbetaling af kontanthjælp i de måneder, hvor det - heller - ikke er romantisk at være vagabond. Vi er bekendt med at systemet opererer med individuelle handleplaner, så hvorfor dog ikke tage ordet alvorligt, og leve op til det? Hvorfor ikke lade det enkelte individ definere, hvad der kunne være meningsfyldt for ham, altså tage udgangspunkt i det enkelte individs behov for anerkendelse, i stedet for at dække afsavn ved passive pengeoverførsler, eller økonomisk straffe dem, der ikke passer ind i systemets forhåndenværende - og tilfældigt tematiserede - aktiveringstilbud. Andre evner og kompetencer Kunne vi, systemet, ikke lave kontanthjælp på særlige vilkår, så den vagabond vi har mødt, kunne komme ind i varmen - bogstaveligt talt - og så lade ham yde efter evne. Der er bare nogle mennesker i vores samfund, der har andre evner og kompetencer, end dem vi selv har øje for, men som ikke har samme kapacitet, og har brug for særlige vilkår. Vi er måske naive, men vi tror på, at anerkendelse er stærkt vanedannende, og ved at tage udgangspunkt i det enkelte individs behov for at blive set som den man er, kunne vi måske gøre det attraktivt at deltage i samfundets opretholdelse igen. Det kunne være motiverende for samfundets udskudte, marginaliserede, eller folk på overførelsesindkomster. Ja det kunne ligefrem have en rehabiliterende effekt. Fordelingspolitikken skal handle om at fordele anerkendelse, og ikke kun om hvor mange penge, man ikke er berettiget til. Kunne det være værd at afprøve? 17

CEPOS og DA om fleksjobbere: Retur til almindelige job og endnu mere kontrol Tekst: Claus Ormslev Næsten hver fjerde fleksjobber har ikke en funktionsnedsættelse, som gør det svært at fungere på arbejdsmarkedet. Derfor er der store muligheder for at få fleksjobbere ud i ustøttet beskæftigelse. Sådan lød udmeldingen fra den liberale tænketank CEPOS og Dansk Arbejdsgiverforening sidst i maj. Samtidig foreslår de to organisationer i en artikel i Berlingskeugebrevet Business.dk, at fleksjob og førtidspension kun kan tilkendes for et antal år ad gangen. Det er tal fra Socialforskningsinstituttets rapport Handicap og Beskæftigelse 2006, der ligger til grund for de opsigtsvækkende udmeldinger. Skal gennemgås person for person For at tvære yderligere rundt i miseren foreslår CEPOS og DA, at fleksjobbene hvert tredje år skal gennemgås person for person for at undersøge, om de vil kunne hjælpes tilbage til ustøttet beskæftigelse. Direktør Peter Jørgensen, Huset Venture, ser udmeldingen som en miskreditering af mennesker, der er visiteret til fleksjob og er ansat efter overenskomstmæssige regler eller står i kø for at få et fleksjob: Det var måske mere på sin plads at bruge kræfterne på de cirka 12.000 ledige, der er visiteret til fleksjob, men som stadig ikke har fået et job. Alt skal være prøvet For at blive fleksjobber, skal alle andre muligheder for beskæftigelse være udtømte, siger han og fortsætter: Og når vi følger op på det enkelte fleksjob, som vi er forpligtet til, vurderer vi da også, om den enkelte vil kunne varetage et job uden løntilskud. Men vi har her i huset aldrig oplevet, at en fleksjobber kunne returnere til det almindelige arbejdsmarked, uden at der var taget særlige hensyn. Man må jo gå ud fra at jobcentrene følger op på både de ledige og dem, der er kommet i fleksjob og også i denne opfølgning ser, hvis en fleksjobber er i stand til at passe et ordinært job uden tilskud til arbejdsgiveren, siger Peter Jørgensen. Samtidig kan man jo heller ikke uden videre gå ind og ændre så radikalt i ansættelsesforholdene for den enkelte fleksjobber, der i dag kontraktligt er ansat til vedkommende fylder 67. Skyder mod dem der allerede må kæmpe Peter Jørgensen synes at CEPOS og DA skyder med skarpt mod en gruppe mennesker, der i forvejen har måttet kæmpe for enten for deres rettigheder eller for et job, der passer til den enkelte. Hvis holdningen er, at mange fleksjobbere kunne komme videre i almindelige job, kunne man jo starte med de 12.000 ledige, der går og venter og er henvist til ledighedsydelse. Forslaget skal gennemtænkes noget mere og jeg tror, at det vil være vigtigere for eksempel at se på gruppen af sygedagpengemodtagere. Potentielle fleksjobbere De er jo potentielt fleksjobbere eller førtidspensionister, hvis der ikke gribes ind, mens de stadig er i ordinær, ustøttet beskæftigelse. Man kunne skære i den maksimale periode, en fleksjobber kan modtage ledighedsydelse. Men den er i forvejen så kort, at jobcentrene ofte lader ledige gå længere på ledighedsydelse, end loven giver mulighed for. Når CEPOS og DA er ude efter fleksjobordningen, der blev indført i 1998 for at neddrosle antallet af førtidspensionister, er det fordi, ordningen har været en succes med 40.000 mennesker i fleksjob i dag. Men antallet af førtidspensionister er ikke faldet som ønsket. Det har desværre ikke været muligt for Fleksicurity at få en kommentar til udspillet fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Ordbanken fortsat forretningsområde Når Huset Venture åbner sin filial i Tim, vil Ordbanken og opkvalificering af mennesker med læse-/stavevanskeligheder fortsat være det primære forretningsområde i Ringkøbing-området. På vindmøllefabrikken Vestas er der et omfattende fokus på det potentiale, der ligger i at opkvalificere medarbejdere. På et møde i virksomhedens hovedsamarbejdsudvalg er det besluttet, at Vestas vil have en pilot på alle fem afdelinger fuldt udrustet med en it-rygsæk, Iris Ordbank og alt hvad der hører til. Det er hensigten, at denne tovholder så skal oplære sine kolleger i brug af udstyret. På den måde kan kendskabet til og brugen af Ordbanken hurtigt udbredes på arbejdspladsen. Projektet A-Å, der er et igangværende og omfattende projekt for mennesker med læse-/stavevanskeligheder i Vestjylland, tager udgangspunkt i opsøgende undervisning og inddrager netop den moderne teknologi. Med tilstedeværelsen af en filial af Huset Venture i området vil det være lettere at servicere brugerne, og det vil betyde yderligere udveksling af arbejde mellem Vestjylland og Århus. 18

1.0,- incl. moms m/dansk og engelsk stemme motto læsekamera 0.000,- incl. moms Standard it-rygsæk u/motto Standard it-rygsæk m/motto.0,- incl. moms.0,- incl. moms læs mere på www.ordbanken.dk IT-hjælpemidler til ordblinde Tilbud gældende indtil 1. august 00 1

Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr. 42600