6. De grønne frivillige Der var i planen for de nyanlagte have- og legeområder taget højde for, at en del ville kunne passe sig selv. Der ville dog være brug for mere havepasning og pleje end hidtil. Hvis kvinder og børn skal inviteres ind i dette, er det nødvendigt med personer, der dels nyder det grønne og dels vil gå foran og vise vejen. Projekt De grønne frivillige er tiltænkt dette formål. Ringsted Krisecenter har mange års erfaring i at samarbejde med frivillige fra krisecentrets støtteforening. De er rekrutteret til den medmenneskelige hjælp til krisecentrets beboere men ikke til opgaver som grønne gartnere. I projekt De grønne frivillige blev der søgt efter og rekrutteret personer, der ønsker at lave grønt arbejde. Som i alt andet frivilligt arbejde skal disse opgaver ledes og koordineres af en fagperson. Denne fagperson skal både favne det særlige sociale, det grønne og det koordinerende. Vi var rigtig heldige at finde den helt rette til denne opgave. Maybritt Nielsen blev ansat som grøn projektmedarbejder 15. t/ugentlig fra d. 1. september 2014. Hun udfylder stillingen med stort engagement og faglig baggrund både som pædagog og som anlægsgartnerassistent. Projektmedarbejderen har til opgave at lave grønne aktiviteter, planlægge og udføre en del af havepasningen, at rekruttere frivillige, oplære og koordinere de grønne frivilliges havearbejde. Nedenfor ses første haveaktivitet i december 2014: jul i haven med dekorationer og hygge for beboere og tidligere beboere. Allerede i efteråret 2014 kom de første 2 grønne frivillige til. Opgaverne var naturligvis begrænsede i vinterperioden, men i løbet af foråret spredte budskabet om De grønne frivillige sig, og interesserede er kommet til, så der i august 2015 er 7 personer tilknyttet. Nogle deltager i ugentlige havedage, og andre tager fat, når der er arrangeret egentlige praktiske dage med klargøring f. eks. op til indvielsen eller op til de 2 åben have arrangementer, som blev holdt, da krisecentrets beboere var på koloniophold. Vi forestiller os, at der i alt kan rekrutteres ca. 10 12 grønne frivillige, som der naturligt vil være særlige krav til set i forhold til krisecentrets beboergruppe. Det vil sige, at de skal kunne holde grænser og deres opgave vil ikke være at involveres i beboernes problemer eller være deres hjælpere. Det er vigtigt med god information og klare roller, samtidig med at de grønne frivillige skal værdsættes for deres bidrag til helheden.
7. Indvielse og åben have Anlægsopgaven blev som planlagt afleveret i november 2014, og styregruppen besluttede i den forbindelse at vente med at holde indvielse til haven begyndte at folde sig ud i foråret 2015. Der blev fastsat en dato, 8. maj 2015, og en arrangørgruppe planlagde selve indvielsen. H.K.H. Kronprinsesse Mary blev inviteret til at deltage i indvielsen af sansehave og legeplads, og vores glæde var stor, da vi fik et ja tak fra Kronprinsessen. I løbet af foråret holdt vi praktiske dage, og mange tog del i at færdiggøre de områder, der ikke var en del af anlægsopgaven. Haveprojektet havde mange deltagere og interessenter, og de skulle derfor også inviteres og deltage i indvielsen. Anlægsfirma, landskabsarkitekt, bestyrelse, frivillige, medarbejdere, beboere, fonde, sponsorer, andre krisecentre, Ringsted Kommunes repræsentant listen var lang. Selve indvielsen ville blive markeret ved, at Kronprinsessen hjalp med at plante en kvinde-eg en handling, der både henviste til haveprojektet og til 100-året for kvinders valgret, der fejres i 2015.
På dagen viste vejret sig fra sin bedste side, og programmet gled som planlagt. Kronprinsessen tog del i havevandring tæt fulgt af pressen, og alle gæster og værter havde en fantastisk dag med dejlige oplevelser, god mad og musik. Efter havevandring blev Kronprinsessen inviteret indenfor i krisecentret og fik her lejlighed til at hilse på beboere og til at tale og lege med børnene i børnerummet.
Med Kronprinsessens deltagelse i indvielsen fik krisecentrets haveprojekt meget omtale i medierne, og vi fik flere henvendelser om interesse for at se haven. Først på sommeren blev der derfor afholdt 2 åben have dage, hvor interesserede kunne besøge haven og høre mere om projektet og om krisecentrets arbejde. Krisecentrets støtteforening fik også mulighed for at synliggøre sin eksistens ved denne lejlighed. De solgte kaffe og kage og hvervede støttemedlemmer. Åben have arrangementet resulterede i kontakt med flere grønne frivillige, og det overvejes allerede at holde åben have hvert år i løbet af den uge, hvor krisecentrets beboere er rejst på koloniophold. Ringsteds Borgmester Henrik Hvidesten på besøg i haven.
8. Om brugen af haven store og små beboere personalet De små beboere er flittige brugere af legepladsen. Der køres og cykles på de optegnede baner, rundt på stierne og henover de små broer over vandrenden. Når der er gang i vandet, er det børnenes yndlingslegeplads. Alle børn elsker vand, og når vandstenen springer, tiltrækker den også de helt små. Bassinet har flere gange været fyldt med vand, og i den varme tid er det et dejligt soppebassin. Gynger og udvidet sandområde bliver også brugt, og der gås balance på sten og træ, fuldstændigt som det var tiltænkt. Alle børn vil gerne være med til at fodre høns, samle æg og efterfølgende spise dem. Dermed var det rigtig godt, at vi også fik udvidet projektet med høns og hønsegård. Kvinderne bruger haven på forskellig vis. Nogle har i starten af opholdet brug for de trygge rammer indendørs, men de finder som regel hurtigt tryghed i de forskellige rum i haven. Herregårdsgyngen tiltrækker ofte et par kvinder og pavillonen bruges, når det er lidt køligere. Flere har slikket sol på tæpper i hvilehaven, og det er også muligt at spise udendørs, hvor der er borde og stole eller bænke flere steder. Småbørnsmødrene er naturligt ude med de mindste, som der skal holdes øje med. De slår lejr med tæpper ved bassinet, når det er soppetid. Er det køligt er bænke og siddepladser beklædt med lammeskind, der kan flyttes med rundt i haven. Nogle kvinder tænder op i bålhuset og sidder der og hygger om bålet. Kvinderne er meget forskellige og har forskellig erfaring med haver og udeliv. I foråret var en af kvinderne meget aktiv med at så i små potter, der sidenhen blev plantet ud i højbede. Det er muligt at tage smøgpauser mange forskellige steder, og det bliver flittigt brugt. Det er en opgave for medarbejderne at tænke i at flytte så mange samtaler og samvær ud i haven, som det er muligt. Pavillonen kan rumme personalemøder, gruppemøder med kvinder og andre møder. Der er etableret solafskærmning, der også skærmer mod indkig. Pavillonen er dog for varm at sidde i, når det er højsommer. Når det er mere køligt og om aftenen, er den flittigt brugt. Børnemedarbejderne holder ofte børneklub i haven, og det månedlige Pita-party med deltagelse af fraflyttede familier holdes også gerne ude. Vores grønne medarbejder sørger for blomster og buketter, så haven også bringes indenfor. Der høstes især krydderurter og grønt drys til frokosten, og frokostpauser tages ofte udenfor.
9. Evaluering. Er visionen for haveprojektet blevet til virkelighed? Denne evaluering skrives 1 år efter at anlægsarbejdet gik i gang 3 mdr. efter indvielsen sidst på sommeren. Vi har altså endnu ikke oplevet den færdige have hen over et helt år med forår, sommer, efterår og vinter. Mange delmål i visionen er blevet til virkelighed. Haven er anlagt med bærbuske, frugttræer midt i den vilde eng og krydderurter i højbede. Der er rislende vand og haverne i nr. 20 og 22 hænger sammen og er indhegnet. Det er muligt at tage små gåture med dufte og smag, og der kan holdes samtaler og samvær både på tomands- og flermandshånd. Have og gårdsplads indbyder til leg og udfordring for børn i alle aldre. De grønne frivillige er også etableret som sideprojekt og er kommet godt fra start. Parkerings- og ankomstplads for nr. 20 og 22 har ikke undergået en forvandling. Det var ikke muligt at lave en enkel løsning på at skabe sammenhæng, og denne del blev derfor skrevet ud af det aktuelle projekt. Hvordan de grønne rum vil blive brugt bevidst i krisecentrets tilbud med inspiration fra haveterapi dette vil fremtiden vise. De grønne rum er allerede i brug både til aktiviteter men i høj grad også til væren. Dette tema uddybes yderligere i afsnittet om beroligende virkning nedenfor. Hvad synes beboerne om have og legeplads? Ringsted Krisecenter tilbyder midlertidigt ophold, og de familier, der bor i centret, mens dette skrives har aldrig oplevet haven anderledes end den står nu. Det kan derfor være svært med en evaluering, der går på, hvad kvinderne synes om forandringen, men vi kan spørge, hvad de synes om haven og om de bruger den. Kvinderne er generelt meget positive overfor brugen af haven. De udtrykker, at den er dejlig afslappende at den er stor og indeholder meget forskelligt. Det er dejligt, at man kan lave buketter, at der er meget forskelligt at røre ved og at vi har høns, som man kan se på og samle æg fra. Kvinderne er glade for grøn projektmedarbejder og kalder hende børnevenlig. Der kom også nogle ting på ønskelisten man ønsker sig liggestole og popcornnet til bålhuset og også gerne flere fælles arrangementer f.eks. i bålhuset. Hvad siger medarbejderne? Medarbejderne har oplevet havens forandring, og de er alle utrolig glade for haven. Tænk at få lov at arbejde et sted, hvor der er så dejlig en have! De fortæller om at slappe af i haven og blive fyldt med glæde, lyst og begejstring over alt det man kan røre ved, dufte til eller putte i munden. Glæden er på egne vegne men i høj grad også på beboernes vegne. At se, hvordan høns, krydderurter, vand og ild bliver til sanseoplevelser for familierne. At se både børn og voksne bruge haven som tiltænkt at børnene kører på stierne, leger med vandet, balancerer på sten og at kvinderne slikker sol lige på det område som var tiltænkt dette, eller inviterer en gæst til snak i herregårdsgyngen.
Man bliver også stolt og får lyst til at vise haven frem til samarbejdspartnere eller kvindernes gæster. Der er udbredt positiv overraskelse over hønsene at det gir så meget ekstra glæde også hos medarbejdere som til en start var mindre begejstrede over en kommende hønsegård. Fra en medarbejder lyder spørgsmålet også, om der kan igangsættes flere aktiviteter i haven? Har haven beroligende virkning og kan vi bruge inspirationen fra haveterapi? Både beboere og medarbejdere betegner haven som afslappende. Vi har ikke mulighed for at måle virkningen eller effekten, men hvordan naturen og det grønne påvirker hjerne og nervesystem findes der efterhånden en del forskning om. Haveprojektet har åbnet vore øjne for at opsøge viden og artikler om emnet og vi er for nylig blevet opmærksomme på en helt ny amerikansk undersøgelse af Bratman m.fl. (2015) der påviser, at naturens terapeutiske effekt kan måles ved hjælp af hjernescanninger. Interessen for dette område sætter os i forbindelse med andre personer eller projekter, der udvikler sansehaver og natur- eller haveterapi. I projektperioden har vi således besøgt Veteranhaven i Slagelse, Nacadia i Hørsholm, temahaverne i Valbyparken og vi har selv haft besøg fra projekt Fakti i København. Vi har fået undervisning af Signe Wenneberg, der inspirerede os til bæredygtighed og til at få høns. Ved disse kontakter og ved nye kontakter vil vi fremover kunne udveksle erfaringer og hente inspiration til udviklingen af vores sansehave og vores tilbud. Sidegevinster og udfordringer: Når et projekt sættes i gang, kan man ikke vide, hvad det bringer med sig. Der kan være sidegevinster, som man ikke kunne forestille sig, og der kan være udfordringer, som man ikke havde set komme. Sidegevinster har der været rigeligt af: Hønsene, der giver så meget glæde positiv og enkel holdningsændring til kompost - vores grønne projektmedarbejder, der forkæler os med buketter og dekorationer, der med fodring og redekasser bringer fugleliv ind i haven og sørger for bløde skindtæpper at varme sig ved de grønne frivillige, der beriger krisecentret med deres virkelyst uventede donationer til projektet kontakten til vores landskabsarkitekt, der viste sig at være et fagligt fyrtårn og indvielsen, som blev foretaget af H.K.H. Kronprinsessen. Der er meget at glæde sig over. Udfordringer har der også været, men de synes små og kedelige. Det har været konkrete spørgsmål i anlægsfasen at grave ned og ramme fjernvarmeledningen at nå frem til at skrive parkeringsarealet ud af projektet. Fremtid: De kommende udfordringer vil være forankring af haveprojektet. Kan vi gøre projektstillingen permanent? Og hvis ikke, hvordan vil udeområderne så blive passet? Hvad vil den ny frivilliggruppe De grønne frivillige betyde for resten af organisationen? Kan de integreres? Hvordan med den bevidste brug af haven i behandlingsøjemed? Der er ønske om flere aktiviteter i haven. Kan vi finde balancen mellem væren i haven og aktiviteter i haven? Det vil være fremtidige udfordringer og fokusområder for Den Selvejende Institution Ringsted Krisecenter.