Analyse af luftfartsindustrien

Forfatter: Mads-Kristoffer S. Vand Eksamens nr. 201209796 Vejleder: Eliane Choquette Institut for Økonomi Antal anslag: 103.350 enkl. mellemrum Analyse af luftfartsindustrien Er der incitament for karteldannelse? AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES MAJ 2015

Abstract Competition is a vital part of the global economy. The customer always looks for the best products, to the most competitive prices. Therefore the corporations have to optimize themselves every day to stay competitive. If this competitive race between the corporations didn t exist, the whole idea of optimizing to create preferences would have no basis. To secure the competition on the global market still remain competitive, the governments all around the world has made an effort to prevent anti-competitive behavior. Behavior such as cartel formation will be look upon with fines including longer prison sentences. The basics for cartel formation is the members potential growth to participate, with the thought of getting a financially reward. A cartel occurs frequently in the market form named as oligopoly. Besides the market form oligopoly, monopolistic competition also exists. Often the cartel agreements is characterized with changes in price, though there can be other objectives for the cartel, such as minimizing the production levels, split the market and coordination of offers. The main purpose will always be for the corporations to gain extra profit. In the cartel theory there is a long range of different factors, which affects the stability of the cartel or even the possibility of a cartel to be established. To give an example, if the seller concentration is high, the chance for cartels to occur is bigger, and the already established cartels stability will rise. The Danish airline company SAS, have been involved in two cartel cases. This will create the basis for a external analysis of the airline industry. To create a thorough analysis of the airline industry the models PESTEL and Porter s Five Forces will be used. From these two analytical instruments the macroeconomic factors, the competitive status and the earning potential in the industry determined. The PESTEL -analysis showed the huge influence the macro-economy had for the development in the airline industry. Furthermore the analysis shows how sensitive the airline industry is towards the macroeconomic factors. In addition to the PESTEL-analysis, the Porter s Five Forces analysis gave a look into the competitive status, which showed the competition in the airline industry has changed significantly in the last 20-30 years. In light of the cartel theory and analysis, it will be estimated if there is an incentive to form a cartel formation in the airline industry. The baseline of the evaluation will be in a theoretical perspective of the industry. In addition to this, the current market situation will be described. With this evaluation, it can be concluded that there is a incentive to form cartel formation in the airline industry.

Indhold Abstract... 1 1. Indledning... 1 1.1 Problemformulering... 2 1.2 Afgrænsning... 2 1.3 Metode og kilder... 3 2. Teoriredegørelse... 4 2.1 Definition af et kartel... 4 2.2 Incitament for karteldannelse... 5 2.2.1 Monopol... 5 2.2.2 Oligopol... 6 2.3 Faktorer der fremmer karteldannelse & kartelstabilitet.... 12 2.4 Bekæmpelse af karteller... 18 2.5 Leniency programmer... 19 2.6 Opsummering på teoriredegørelsen... 20 3. Eksempler på karteldannelse i luftfartsindustrien... 20 3.1 SAS-Maersk Air... 21 3.2 SAS Cargo... 21 4. Analyse af luftfartsindustrien... 22 4.1 Metode... 22 4.1.1 PESTEL-analyse... 23 4.1.2 Turbulensgraden... 23 4.1.3 Porter s five forces... 23 4.2 Markedsdefinition... 24 4.3 PESTEL-analyse... 25 4.3.1 Politiske og lovgivningsmæssige forhold... 25 4.3.2 Økonomiske forhold... 26 4.3.3 Sociokulturelle forhold... 27 4.3.4 Teknologiske forhold... 28

4.3.5 Miljømæssige forhold... 29 4.3.6 Konklusion af PESTEL-analysen... 29 4.4 Turbulensgrad (Degree of Turbulence)... 30 4.4.1 Kompleksitet i omgivelsernes forandring... 30 4.4.2 Genkendelighed i forandringer... 30 4.4.3 Forandrings-hastighed... 31 4.4.4 Synlighed af fremtiden... 31 4.4.5 Konklusion af Turbulensgraden... 31 4.5 Porters five forces... 32 4.5.1 Leverandørernes forhandlingsstyrke... 32 4.5.2 Købernes forhandlingsstyrke... 33 4.5.3 Truslen fra nye indtrængere... 34 4.5.4 Truslen fra substituerende produkter... 35 4.5.5 Rivaliseringen i industrien... 36 4.5.6 Konklusion på Porter s Five Forces... 36 4.6 Opsummering på analyse af luftfartsindustrien... 37 5. Vurdering... 38 5.1 Teoretisk perspektiv af industrien... 38 5.2 Myndighedernes kamp... 40 5.3 Nuværende markedssituation... 41 5.4 Er der incitament for at indgå i karteldannelse i luftfartsindustrien?... 42 6. Konklusion... 43 7. Kildehenvisning... 46

1. Indledning Konkurrencen er en fundamental del af den moderne markedsøkonomi. Konkurrence stiller krav til virksomheder om at være innovative i deres tilgang i såvel udviklingen som produktionen af deres produkter. Med disse krav stiller det os som forbruger i den bedste position til at kunne købe vores efterspurgte produkter til den lavest mulige pris. Hvis man fjerner konkurrencen på et marked vil det have store negative konsekvenser for samfundet. Samfundet vil opleve at virksomhederne ikke har incitament for at leve op til nogle innovative krav hvilket vil svække kvalitet og mængde af et givent produkt. Når man reducere i mængden vil det samtidig betyde at der vil forekommer prisstigninger, i sidste ende vil forbrugerne betale mere for et ringere produkter end hidtil. For at forhindre at sådan et scenarie vil ske, har myndigheder rundt om i verden gjort konkurrencehæmmede aftaler ulovlige. Netop aftaler som disse betegnes som karteldannelse og vil blive straffet med bøder og/eller endnu værre en fængselsstraf. Det er dog muligt for virksomheder, som er indgået i et kartel, at opnå straflempelse eller helt straffritagelse, hvis den pågældende virksomhed bistår i myndighedernes optrævling af kartellet. Til trods for det høje fokus og stramning på lovgivningen, er der f.eks. stadig flere af de store europæiske luftfarsselskaber som er blevet opdaget for at medvirke i karteldannelse. Man ser altså stadigvæk nogle, som er nødsaget til agere ulovligt for at overleve på markedet. Hvilket må betyde at virksomheder stadig har et stigende incitament for indgå i karteller. Side 1 af 44

1.1 Problemformulering For at undersøge ovenstående problemstillinger er undersøgelsesspøgsmålet i denne afhandling: Er der incitament for at indgå i karteldannelse i luftfartsindustrien? Til at besvarer undersøgelsesspørgsmål vil der benyttes følgende underspørgsmål: Hvad er karteldannelse? Hvad er formålet med karteldannelse? På hvilke markeder indgår virksomheder i karteldannelse, og hvad gør virksomheder som ikke deltager i karteldannelse? Findes der virksomheder som er blevet afsløret i karteldannelse? Hvorledes er markedsforhold som antallet af virksomheder, adgangsbarriere til markedet, sælgerkoncentration, efterspøgelse og priselasticitet, medlemmers mål med kartel, graden af markedsgennemsigthed, produkthomogenitet, omkostningsstruktur samt kapacitet kan være med til at fremme et kartelsamarbejde? Hvad gør myndighederne i bekæmpelsen af karteldannelse? Hvilke makroøkonomiske faktorer har indflydelse på den nuværende situation i luftfartsindustrien? Hvordan ser konkurrencesituationen og det fremtidige indtjeningspotentiale ud for industrien? Er der en sammenhæng mellem kartelteori og virkeligheden? 1.2 Afgrænsning Afhandling afgrænser sig til udelukkende at fokusere på den europæiske luftfartsindustri. Det europæiske marked er mest interessant at gå i dybden med ift. de eksempler på karteldannelse som vil blive gennemgået i opgaven. Grunden til dette er udelukkende at disse karteldannelser er sager som er blevet straffet jf. den europæiske konkurrencelovgivning. Endvidere vil industrien blive afgrænset til primært at analysere passagerflyvninger, hvilket vil belyse konkurrencen mellem lavprisselskaberne og netværksselskaber. Dog vil der blive brugt et eksempel omkring karteldannelse indenfor fragtflyvninger. Side 2 af 44

Omkring kartelteorien er der udelukkende fokus på markeder med monopol og oligopol, da indgåelsen i karteldannelse ofte sker på markeder med oligopol, og medfører ofte at aktørerne i kartelsamarbejdet kommer til at fremstå som monopolister på markedet, derfor er det ikke relevant at kigge på markeder med fuldkommen konkurrence. Endvidere vil der blive lagt vægt på hovedteorierne Cournot og Bertrand (Lipczynski, 2009), hvorfor nydere udgaver som Stackelber, Chamberlin og Edgeworth er undladt. Disse teorier er valgt da afhandlingen ønsker at belyse hvorfor virksomheder har incitament til at indgå karteller under oligopolistisk konkurrence. De ovenstående modeller vil derfor ikke bidrage yderligere til afhandlingen end Cournot og Bertrand. Afhandlingen vil kun fokusere på de perioder, hvor kartellerne fandt sted. Der undersøges derfor ikke, hvorledes markedsforholdene har ændret sig siden myndighederne greb ind. Dette skyldes at der ønskes at belyse hvilke forhold, som har været medvirkende til kartellers oprindelse. 1.3 Metode og kilder I den redegørende del af afhandlingen er mikro- og industriøkonomisk teori anvendt til at beskrive, hvordan et kartel dannes og opretholdes. De kilder som er brugt hertil er fem bøger, hvoraf tre af dem er undervisningsmateriale på Aarhus Universitet. Endvidere er der blevet brugt forskellige teoretiker til at redegøre for hvilke faktorer som har indflydelse på karteldannelse. Denne del er udarbejdet ud fra videnskabelige artikler, som er fundet ved hjælp søgemaskinerne: Google og Econlit, samt rapporter fra London Economics. Google er blevet brugt med forbehold for utroværdige kilder, og kun blevet benyttet hvis teoretikere er velkendte navne fra videnskabelige bøger eller lignende. De to andre kilder anses som værende pålidelige i den forstand der udelukkende forefindes videnskabelige publikationer herpå. Der er valgt at inddrage to eksempler på kartelsager; SAS-Maersk Air og SAS Cargo. Disse er valgt for at vise medvirkende selskabers incitament i karteldannelse indenfor luftfartsindustrien. Samt hvilket incitament SAS har haft for at indgå i et kartel to gange, hvor man begge gange er blevet idømt store bøder. Disse to eksempler er baggrund for sammenhængen mellem teoriredegørelsen og den eksterne industrianalyse. I forhold til metoden for den analyserende del af opgaven, er der lavet et afsnit til modellerne som er benyttet til analysen af luftfartsindustrien, så i dette afsnit vil kilderne dertil bliver nævnt. Der er blevet benyttet meget statiske kilder som primært er indhentet fra IATA, ATW og EU-kommissionens database, disse kilder anses som værende troværdige da IATA er en Side 3 af 44

international forening for flyselskaber, og ATW er en database for luftfart helt generelt. Afslutningsvis ligger teoriredegørelsen og den analyserende del op til en diskussion om hvorvidt karteldannelse er oplagt i luftfartsindustrien. 2. Teoriredegørelse Karteller har tendens til at blive oprettet efter lange perioder med intens konkurrence eller lav efterspørgsel med en forventning om en fremtidig vækst (Lipczynski, 2009). Hvis man kigger på flyindustrien, som denne afhandling vil tage udgangspunkt i, er dette en industri som er enormt følsomt overfor eksterne chok og som netop har været meget præget ad både intens konkurrence og perioder med lavere efterspørgsel end andre perioder (Doganis, 2010). Det er derfor yderst relevant at belyse den generelle teori omkring karteldannelse, herunder hvilke motiver der vil være for at indgå i et kartelsamarbejde, for herefter at diskutere de faktorer der fremmer karteldannelse og kartelstabilitet og konkurrencemyndighedernes kamp for at bekæmpelse af disse. Formålet med det følgende afsnit er at give en teoretisk baggrund for at kunne belyse hvor vidt karteldannelse er oplagt i flyindustrien. 2.1 Definition af et kartel Når man skal definere et kartel, er der mange forskellige syn på hvordan et kartel skal defineres. Selve begrebet kartel kommer af det tyske ord Karetelle, som betyder en sammenslutninger af producenter. (Lipczynski, 2009). Den danske konkurrence- og forbrugerstyrelse definerer et kartel som: en ulovlig aftale mellem konkurrerende virksomheder, der begrænser konkurrencen. De fleste kartelaftaler drejer sig typisk om følgende fire områder: Prisfastsættelse: Et kartel kan omhandle aftalte købs- & salgspriser, prisforhøjelser eller en aftale som forbyder deltagerne at give rabatter. Begrænsning af produktionsniveau: I et kartel-samarbejde kan der blive indgået aftaler hvor deltagerne i kartellet får uddelt et bestemt produktionsniveau. Markedsdeling: Et kartel kan fx være en aftale om at dele markedet i geografiske områder mellem karteldeltagerne med forbud mod at være aktiv på hinandens områder. Et kartel kan også være en aftale mellem karteldeltagerne om at dele kunder eller kundekategorier eller om import- eller eksportbegrænsninger. Side 4 af 44

Samordning af tilbud: Et kartel kan fx være en aftale om at samordne tilbud eller et system, der koordinerer buddene mellem deltagerne gennem forudgående udpegning af den virksomhed, som skal have ordren. (konkurrence styrelse april 2013.) Ifølge den danske konkurrencelov 6 er det forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. I 7 gælder forbuddet dog ikke for virksomheder, med en samlet omsætning under 1. mia. kr. og en samlet markedsandel på under 10 pct. eller en samlet omsætning under 150 mio. kr. Endvidere besidder konkurrenceloven også en række gruppefritagelsesbestemmelser i 8, stk. 1 og 10. I lovens 23 fastsættes en evt. straf for deltagelse i et kartelsamarbejde. Selvom en virksomhed bliver dømt skyldig i samarbejdet, kan virksomheden opnå straffritagelse eller strafnedsættelse. Dette kan forekomme hvis virksomheden indvilliger i at hjælpe myndigheder med at skaffe informationer i kartellet for at myndighederne kan komme kartellet til livs. (Mortensen B. O. G.) 2.2 Incitament for karteldannelse Virksomheder som deltager i karteller, trodser samtidig lovgivningen, årsagen til dette skal findes i muligheden for at opnå en overnormal profit ved at agere som monopolist på markedet. Den mulige gevinst ved at trodse lovgivningen vurderes som værende højere end chancen for at blive opdaget og straffet. I det følgende afsnit der redegøres for et marked hvor konkurrenceformen er hhv. monopol og oligopol. Dette gøres for at sammenholde de to konkurrenceformer, samt synliggøre incitamentet for at indgå karteldannelse på det oligopolistiske marked. 2.2.1 Monopol Hvis vi kigger på et marked hvor konkurrenceformen er monopol, vil markedet være karakteriseret ved, at der kun er en udbyder, og derfor kan udbyderen frit kontrollere den udbudte mængde. Får at monopolisten kan få mest ud at sit udbud, vil han sætte det hvor dennes marginalindtægten er lig med marginalomkostningen, og på den måde vil han kunne finde sin pris. Dette betyder også at prisen ofte er højere på et marked med monopol i forhold til et marked med fuldkommen konkurrence. Figur 2.1 viser hvordan monopolisten prisfastsætter sit output, således at den opnår højst mulig profit. Den optimale outputmængde findes hvor MC=MR, hvor marginalomkostninger er lig med marginalrevenuet. Den optimale pris findes hvor det optimale output er lige med D, altså efterspørgslen. Når monopolisten producere et mindre output end det optimale, vil MR være Side 5 af 44

større end MC og på den måde opnår monopolisten ekstra profit ved at producere mere, sådan kan monopolisten producere indtil MR=MC igen. Det skraverede område A viser det mistede profit ved at producere mindre output end det optimale, til en højere pris. Ligeledes viser område B mistede profit ved at producere for stor mængde til en for lav pris, dette skyldes at MC er større end MR. Den røde firkant på grafen, er den overnormale profit som monopolisten kan opnå. (Pindyck, 2012) Figur 2.1: Monopolets prisfastsættelse Kilde: Pindyck + egen tilvirkning. 2.2.2 Oligopol På et marked med oligopol, vil der være et begrænset antal af udbydere, hvilket vil gøre det svært for nye udbydere at komme ind. Dette er grunden til at udbyderne på markedet kan prisfastsætte en pris som er langt højere end tilfældet ville være med flere udbydere (fuldkommen konkurrence), men stadig lavere end tilfældet ville være på et marked med monopol. På et marked med en konkurrencesituation oligopol vil der være mulighed for virksomhederne imellem at samarbejde. (Pindyck, 2012) De kan sammen hæve prisniveauet, produktionsniveauet eller dele markedet op så de få virksomheder alle vil kunne få en bid af kagen. Den form for samarbejde vil på sigt ødelægge konkurrencen og er derfor ulovlig, og det er i bund og grund billedet af et kartelsamarbejde. (Lipczynski 2009) Grunden til at det er på et marked med oligopol at karteldannelse ofte finder sted kan forklares simpelt; på et marked med fuldkommen konkurrence er der uendeligt med udbydere, så Side 6 af 44

karteldannelse vil kun finde sted hvis alle udbydere er med i samarbejdet, hvilket vil være umuligt. På et marked med monopol vil karteldannelse modsat ganske enkelt ikke kunne lade sig gøre, da der kun er en udbyder. Markedsligevægten på et marked med oligopol kan findes ved to forskellige måder, enten ved konkurrence eller ved kordineret adfærd. 2.2.3.1 Prisfastsættelse ved konkurrence I dette afsnit vil der blive redegjort for nogle teoretiske løsninger hvor markedsligevægten på et marked med oligopol findes. Bertrand: Joseph Louis Francois Bertrand har fremsat sit bud på hvordan man finder ligevægten på et marked med oligopol. Bertrand moddelen er vist i figur 2.3 nedenfor. Figur 2.3: Bertrand-modellen Kilde: Lipczynski 2009 + egen tilvirkning. Bertrand ser prisen som den vigtigste parameter for virksomhederne, det er også der modellens (se figur 2.3) fokus ligger. I modellen er der fortaget nogle forudsætninger, som skal være overholdt før man kan benytte modellen; der må ikke være transaktionsomkostninger, de to konkurrerende virksomheder skal producere identiske produkter og begge virksomheder skal tage den andens pris for givet. En ligevægt findes i en Bertrand model, ved at begge virksomheder træffer deres Side 7 af 44

beslutninger sekventielt. De starter med, at konkurrere hinanden ned i pris, fra P M (Monopol prisen) ned til P C = MC. De vil derfor nå til prisen i fuldkommen konkurrence. Ingen har incitament til at flytte prisen. Bertrand modellen har dog fået en del kritik, for måden ligevægten findes på, da man mener at hver enkelt virksomhed burde kunne læse den andens strategi, ydermere virker det meget overraskende at to duopoler ender med at sætte en fuldkommenkonkurrence pris. Cournot: Hvor Bertrand lagde sit fokus på prisen, har Cournot fremstillet en model som viser hvordan et oligopol med duopol, vælger deres output. Modellen vises herunder i figur 2.4 Figur 2.4: Cournot-modellen Kilde: Lipczynski 2009 + egen tilvirkning. I cournot-modellen antages det, at der produceres en standardvare, og at marginal omkostningen er lig med 0. For at finde den optimale produktionsmængde fremkommer den efter en længere række spil, som består af forskellige valg og reaktioner mellem de to virksomheder. Det optimale output findes i hver runde ud fra hvor profitten bliver optimeret, givet konkurrenten fastholder sit nuværende produktionsniveau. I figur 2.3 vises det hvordan man ifølge Cournot finder markedsligevægten. Dette sker ved at Virksomhed A starter med at fastsætte en pris og en Side 8 af 44

mængde, som eneste spiller på markedet. Dette vil give overprofit, fordi prisen er højere end marginalomkostningerne. Virksomhed B ser dette og fastsætter sit eget output, som optimere virksomhedens profit uden at have Virksomhed A s produktionsmængde i tankerne. Dette giver konkurrence til Virksomhed A, som i første omgang havde sat pris og mængde som værende monopolist, men pga. Virksomhed B indtrængen på markedet, har Virksomhed A ikke fået den pris som ønskede. Derfor forsøger de at sætte en ny pris, men med kig på Virksomhed B s produktionsmængde. Sådan forsætter de indtil den ene eller den anden virksomhed ikke har incitament for at ændre i produktionsniveauet. Når dette punkt er nået, vil dét være markedsligevægten. Cournotligevægten kaldes også Nash-ligevægten. Nash-ligevægten vil blive beskrevet under næste afsnit, spilteori. (Lipczynski 2009) Spilteori: En tredje måde hvorpå to virksomheder kan anskue hinandens strategiske valg er spilteori. Spilteori er en måde hvor man kan beslutte hvilke strategi man skal vælge i forhold til konkurrentens valg. De to virksomheder ved at de er afhængige af hinanden, ligesom ved Cournotmodellen hvor virksomhederne vælger ud fra hvad den anden gør. Antallet af spil er afgørende for hvilken strategi der er den mest optimale for de to virksomheder. Des flere spil der spilles, jo større mulighed har virksomhederne for at observere hinanden, og på den måde erfare hvordan den anden reagerer i forskellige situationer. (Lipczynski 2009) Ligevægten i spilteori findes ved at identificere det udfald, hvor virksomhederne ikke kan øge deres profit ved at ændre deres strategi. Nedenfor i tabel 2.1 vises en profit matrix, hvor der er opstillet en række udfald, som viser virksomhed A og B s mulige profit ved de to forskellige strategier. Formålet er at finde den strategi der optimerer den ene virksomheds profit, givet den anden virksomheds valg af strategi. Tabel 2.1: Profit Matrix Spilteori Virksomhed A Profit Matrix Kort Lang Virksomhed Kort 8-8 4-6 B Lang 6-4 3-3 Kilde: Pindyck, 2012 + egen tilvirkning. Side 9 af 44

I ovenstående tabel kan man så finde den optimale strategi for de to virksomheder, og på den måde vil man kunne finde frem til ligevægten. Hvis man skal finde virksomheds A s optimale strategi, kigger man på hvad virksomhed B gør. Så hvis Virksomhed B vælger lang strategi, så vil A s profit være højest hvis de vælger kort strategi. Hvis B vælger kort strategi vil virksomhed A stadig vælge kort for at opnå den højeste profit. I og med A vil vælge kort strategi lige meget hvad B fortager sig, vil dette være den dominerende strategi for A. Hvis vi kigger på B, vil konklusionen være det samme som A. Altså B s dominerende strategi vil også være at vælge kort. Når de begge vælger kort, vil dette blive den dominerende ligevægt, hvor begge virksomheder får en profit på 8. Da dette er det bedste udfald for begge virksomheder, og de ikke kan øge deres profit ved at ændre strategi, er der tale om tidligere nævnt Nash ligevægt. (Lipczynski 2009) I tabel 2.1 så vi at den dominerende strategi gav den største profit, men et af de mest kendte eksempler indenfor spilteori er prisoner s dilemma som vist i tabel 2.2. Prisoner s dilemma går i alt enkelthed ud på, at hver virksomhed har deres dominerende strategi, men at denne strategi ikke giver den højeste profit. Dette er et godt billede af hvordan strategier bliver valgt i et kartel samarbejde. Tabel 2.2: Prisoner s dilemma Spilteori Virksomhed A Prisoner's dilemma Samarbejde Forlade Virksomhed Samarbejde 6-6 2-8 B Forlade 8-2 3-3 Kilde: Pindyck, 2012 + egen tilvirkning. I tabel 2.2, er der lavet et eksempel på prisoner s dilemma for to virksomheder som indgår i et kartel. Virksomhederne har to valg, enten kan de samarbejde eller kan de forlade kartellet. Som det ses i tabellen er den dominerende strategiligevægt at de begge forlader samarbejdet. Dette skyldes at hvis begge forlader kartellet opnår hver virksomhed en profit på 3, hvis de derimod begge to samarbejder, kan de opnå en profit på 6. Hvis den ene virksomhed snyder den anden, ved at sige de begge skal samarbejde, men i stedet forlader vil denne virksomhed opnå en profit på 8, men stadig være garanteret en profit på 3. Virksomheden som bliver snydt tror han får en profit på 6, men får derfor kun en profit på 2. Så hvis begge virksomheder forlader kartellet vil de få en væsentlig mindre profit, men være garanteret denne profit på 3. Så hvis man vil have mest Side 10 af 44

ud af denne prisoner s dilemma skal man altså snyde den anden part, dette viser hvorfor et kartelsamarbejde er ustabilt. 2.2.3.2 Prisfastsættelse ved kordineret adfærd Når virksomhederne på oligopolmarked vælger at samarbejde i beslutningen og produktionsmængde og pris, reduceres usikkerheden omkring den enkelte virksomheds egen beslutning om den optimale mængde og pris. Dette karakteriseres som karteldannelse og som tidligere nævnt er ulovligt. I dette afsnit vil der blive kigget på hvordan man i et kartelsamarbejde finder frem til hver virksomheds output og pris. I figur 2.5 ses der tre virksomheder som alle indgår i et kartel, dertil antages det at alle virksomheder på markedet er en del af kartelsamarbejdet, det betyder samtidigt at kartellet har fuld kontrol over fastsættelses af pris og mængde. Figur 2.5: Profitmaksimering under kartelsamarbejde. Kilde: Lipczynski 2009 + egen tilvirkning. Når hele mængden i kartelsamarbejdet er fundet, tildeles hver virksomhed en del af det, således at virksomhedernes marginalomkostning ved produktionen af den tildelte mængde bliver den samme (Lipczynski, 2009). Som det fremgår af figur 2.5 kan det ses at virksomhed A i dette eksempel opnår et større profit end de to andre virksomheder. Profitten findes på samme måde som på et marked med monopol. Hvis man laver tre forskellige sager i sammen kartelsamarbejde, ville de to andre virksomheder, som de næste gange, tjene mere end virksomhed A. Dette er med til at sikre stabilitet i kartellet på længere sigt. Side 11 af 44

Free-rider problematik: I de fleste tilfælde er det ikke hele markedet som indgår i kartelsamarbejdet, der vil altid være nogle virksomheder som står udenfor kartellet. Virksomhederne der agere på et marked, hvor der eksisterer et kartel, kan ved ikke at deltage i kartelsamarbejde hvis formål er at presse prisen op og sænke deres udbudte mængde, prisfastsætte deres produkter lavere end kartelprisen og på den måde stjæle markedsandele fra kartelmedlemmerne. Free-rider problematikken er med til at gøre karteldannelse ustabile, da det bedre kan betale sig for medlemmer at handle uden for kartellet, så snart kartelsamarbejdet kører. (Lipczynski, 2009) Figur 2.6: Ligevægt på et marked med kartel- & ikke kartelvirksomheder.(free-rider problematik) Kilde: Lipczynski 2009 + egen tilvirkning. I figur 2.6 ses netop hvordan kartelvirksomhederne går ud og fastsætter en mængde og pris, hvor virksomheder som ikke er med i kartelsamarbejdet udnytter at kartellet reducere deres mængde for at hæve prisen. Figuren til venstre opstår forskellen på kartelvirksomhederne og ikke kartelvirksomhedernes profit, dette kan ses i den røde trekant. Det fremgår af den røde trekant (se figur 2.6 til venstre) at virksomhederne som handler udenfor kartellet opnår en højere profit. Dette kan få virksomheder som indgår i kartelsamarbejdet incitament til at bryde med kartellet og på den måde være free-rider og få del i den store profit. (Lipczynski, 2009) 2.3 Faktorer der fremmer karteldannelse & kartelstabilitet. Af litteraturen fremgår det at der er nogle industrier, hvor karteldannelse er mere oplagt end andre. Ved at se nærmere på nogle af disse industrier er der en fælles nævner, nogle faktorer som fremmer karteldannelse og kartelstabilitet. Det følgende afsnit vil disse faktorer identificeres. Side 12 af 44

Faktorende er vigtige for bl.a. konkurrencemyndighederne for bekæmpelsen af karteldannelse. Når det er sagt, er det samtidigt vigtigt at huske, at disse faktorer kun kan give en identifikation af hvor kartellerne operere, derfor kan der stadig være et hav af karteller som ikke er blevet opdaget endnu. (Grout & Sonderegger, 2006) I det kommende afsnit vil der blive fokuseret på de nogle meget væsentlige faktorer, som fremmer karteldannelse og kartelstabiliteten. 2.3.1 Antallet af virksomheder Antallet af operatører på markedet har stor betydning for et kartelsamarbejde. Jo flere virksomheder som involveres, jo større bliver chancen for at der opstår uenigheder i aftalerne og i kartellets stuktur og virksomhedernes mål med disse hemmelige aftaler. Dette kommer af at alle virksomhederne har hver deres holdning til kartellets strategi, og jo flere forskellige startegier jo sværere bliver det at nå til enighed. Så jo færre virksomheder i industrien jo større sandsynlighed er der for at virksomheder arbejder sammen. (Lipczynski, 2009) Virksomhedernes markedsandel falder ganske naturligt sammen med en stigning af virksomheder i kartellet. Dette vil give de andre medlemmer incitament for at forlade kartellet, da de ser muligheder i at øge deres profit ved at afvige fra kartelsamarbejdet. Så jo højere antallet af virksomheder er, jo mindre sandsynlighed er der for at der bliver indgået karteller. 2.3.2 Adgangsbarrierer til markedet Industrier med meget høje adgangsbarrierer er industrier hvor karteller kan samarbejde i ro og mag. Det er utroligt svært for nye virksomheder at tiltræde på disse markeder. På den måde vil virksomhederne i karteller nemt kunne prisfastsætte deres produkter så de skaber overprofit. Hvis man derimod finder en industri med en utrolig lav adgangsbarriere, vil det være nemmere for nye virksomheder at komme ind og sætte prisen under en mulig kartelpris og på den måde stjæle markedsandele fra kartellet. Hvis adgangsbarriererne er lave på markedet, vil det være svære for virksomheder at opretholde deres kartelsamarbejde. Konkurrence på markedet vil stige i takt med at der kommer flere virksomheder og på den måde vil det være næsten umuligt for virksomheder som indgår i et kartelsamarbejde at tjene penge. (Lipczynski, 2009) Side 13 af 44

2.3.3 Medlemmernes mål med kartellet: Denne faktor er med til at øge chancen for ustabilitet i et kartel. Virksomhederne har ofte forskellige målsætninger med kartelsamarbejdet. Uenighederne ser man ofte hvis størrelserne på virksomheder er forskellige. De store virksomheder fokusere ofte mere langsigtet end de små og mellem store virksomheder, som gerne vil profitmaksimere hurtigt. Hvis der i kartellet ikke er enighed om hvordan kartellets mål skal være, vil dette skabe uenigheder blandt virksomhederne og på den måde gøre hele samarbejdet usikkert og ustabilt. (Lipczynski 2009) 2.3.4 Sælgerkoncentration Der opstår en positiv korrelation mellem sælgerkoncentrationen og karteldannelse, når sælgerkoncentrationen på markedet er høj. Herved vil der opstå free-rider problemet, hvilket vil få virksomheder som ikke er med i kartellet til at tjene penge på kartellets bekostning.(levenstein & Suslows, 2006) Konkurrence og forbrugerstyrelse bruger CR n -strategien til at finde ud af om der er konkurrencemæssige problemer på et marked. CR n -strategien går ud på at man laver et indeks over størrelserne på alle virksomhederne på markedet. Så tager man de 4 største og finder deres andel, hvis denne er over 75 % er det en indikation på om at der er konkurrenceproblemer på markedet. Dette hedder et CR 4 -indeks. (Konkurrence og forbrugerstyrelse 2002) 2.3.5 Efterspørgselsstabilitet og priselasticitet Efterspørgslens priselasticitet er et for udtryk for den procentvise ændring i efterspørgslen, som opstår ved en ændring i prisen på en procent. Formlen på efterspøgslens priselasticitet er følgende: Q P P Q = ED P 0 Formlen er opgivet i numerisk værdi da efterspørgselspriselasticitet normalt vil være negativt, og da det til tiden kan være besværligt at beregne med negative tal bruges den numeriske værdi. I beregningerne omkring priselasticitet kan følgende udfald forekomme: Hvis E D > 1 vil det medfører en stigning i omsætningen hvis prisen falder. P Mængdeeffekten dominerer priseffekten, hvilket gør efterspørgslen priselastisk. Side 14 af 44

Hvis E D = 1 vil det medfører at omsætningen vil være uændret hvis prisen falder. P Mængdeeffekten er lig med priseffekten, hvilket gør efterspøgslen enhedselastisk. Hvis E D < 1 vil det medfører et fald i omsætningen. Mængdeeffekten domineres af P priseffekten, hvilket gør efterspøgslen prisinelastisk. (Lipczynski, 2009) Undersøgelser viser at forholdet mellem efterspøgselens priselasticitet og stabiliteten i et kartel kun hænger sammen når efterspørgslen er tilstrækkelig inelastisk. Når inelasticiteten er opnået, vil kartellet være i stand til at øge prisen. (Levenstein & Suslows 2006) Hvis man kun kigger på efterspøgsels niveauet, er det væsentlige tidpunkt for karteldannelse, når konkurrencen er hård og efterspørgslen er lav. Grunden til at det er på dette tidspunkt, er fordi det er i disse perioder, at virksomhederne har mest at vinde ved at indgå i et kartel. Når man kigger på kartelstabiliteten viser diverse kilder at der er flere beviser for, hvordan efterspørgselsniveauet fungere negativt og positivt. Jf. (Lipczynski 2009) er det sværere at opretholde et kartel, når efterspørgslen er lav. Teorien her siger, at en faldende efterspørgsel øger virksomhedens incitament til at prisfastsætte under kartelprisen, for at kunne oprette holde deres output. Jf. (Grout & Sonderegger 2006) Her spiller et højt efterspørgselsniveauet på et givent tidspunkt en stor rolle for virksomhedernes incitament for at snyde kartellet på kort sigt. Grunden til dette skyldes, at et fald i prisen vil være mere attraktivt, når efterspørgslen er høj. Dertil siger den teori, at fristelsen for at sætte prisen så lav som muligt og på den måde vinde enorm markedsdel er størst når der er højkonjunktur på markedet. Dette kommer ved en antagelse af at de forventede offeromkostninger for at gå imod kartelsamarbejdet vil være de samme under enten høj eller lavkonjunktur. Derfor er det sværere at opretholde kartellet, når efterspørgslen er høj. Jf. (Levenstein & Suslows 2006) en øget efterspørgsel er med til at øge incitamentet til at snyde kartellet. Det vil derfor kræve et en justering i kartelprisen for at kunne reducere incitamentet til at snyde kartellet. Dette konkluderes til, at ustabilitet i efterspørgslen ved høj vækst vil være med til at langsomt at svække kartelstabiliteten. Side 15 af 44

2.3.5 Markedsgennemsigtighed Hvis et kartelsamarbejde skal fungere er der en væsentlig ting som skal være på plads; medlemmerne skal kunne se hvad de andre medlemmer laver. Hvis et kartel ikke kan se at en af virksomhederne har sænket deres pris, vil kartellet ikke kunne se om deres fald i omsætningen skyldes snyd eller et naturligt fald i efterspørgslen. Det vil være nemt at snyde kartellet hvis efterspørgslen svinger op og ned. Men selvom at markedsgennemsigtigheden er vigtig for at kartellet forbliver stabilt, er det vigtigt at tænke på, at hvis virksomhederne nemt kan se hvad hinanden laver, er det ligeså nemt for konkurrencemyndighederne at afsløre et evt. kartelsamarbejde. 2.3.7 Produkthomogenitet Produkthomogenitet er ligeledes en faktor der kan fremme kartelstabiliteten. Hvis virksomhederne som er medlemmer i kartellet udbyder de samme produkter, har de den samme opfattelse af markedet og på den måde vil det være nemmere for kartellet at beslutte prisfastsættelsen. Hvis virksomhedernes produkter derimod er heterogene vil det være meget svære at nå til enighed om en fair fælles kartelpris. (Lipczynski, 2009) Denne teori bakkes op af (Grout & Sonderegger 2006), hvis virksomhederne i kartellet sælger homogene produkter, så vil de virksomheder som har et større sortiment få et boost af de andre varianter som de sælger på markedet. På den måde øges virksomhedens profit ved at afvige fra kartellet mere end profitten ved at blive i kartellet. Derfor stiger incitamentet for at snyde kartellet, når deres produkter bliver mere heterogene. Omvendt siger en tredje teori, her menes det at incitamentet for at snyde kartellet stiger jo mere homogene produkterne er, da produkthomogenitet øger profitten ved at afvige fra kartellet. Dette beskrives ikke yderligere, men der vurderes at virksomhederne i kartellet, bare kan underbyde kartelprisen, og på den måde vinde markedsandele. (Levenstein & Suslows, 2006) 2.3.8 Omkostningsstruktur Virksomhederne som indgår i et kartelsamarbejde, vil ofte have den samme omkostningsstruktur. Dette vil gøre samarbejdet nemmere, fordi hvis en af virksomhederne kan producere produkterne med meget lavere omkostningerne end de andre i kartellet, vil dette give stort incitament for netop denne virksomhed at underbyde kartellet, og på den måde stjæle markedsandel. De andre virksomheder vil derfor være tvunget til at prisfastsætte efter virksomheden med de lave Side 16 af 44

omkostninger for at kunne sælge deres produkter, dette kan godt ende med at blive meget omkostningstungt for kartellet, da det ikke er sikkert de kan tåle et lavere prisniveau end de først havde regnet med. (Grout & Sonderegger, 2006) De fleste karteller tager dog højde for denne lille brist, ved at give gaver til de virksomheder som evt. bryder omkostningsstrukturen i kartellet. Disse gaver kan være større markedsandele end de øvrige virksomheder eller en form for sidebetaling som går ind og dækker de offeromkostninger som kan opstå hvis sådan tilfælde sker. (Grout & Sonderegger, 2006) 2.3.9 Kapacitet I forhold til kapacitetsbegrænsninger er der delte meningerne fra teoretikere på dens indflydelse på karteldannelse. Når virksomheder er underlagt store kapacitetsbegrænsninger, vil incitamentet for at snyde sig til en større profit begrænses. Ved at sænke prisen, vil det medførere en øget, dog begrænset, produktionsmængde. Når virksomhederne opnår sine kapacitetsbegrænsninger, vil incitamentet for indgå i kartel være utrolig lille. Hvis man i stedet vender denne teori rundt, vil konkurrenten som er underlagt kapacitetsbegrænsninger kun sænke sin pris til det punkt, hvor produktionen stiger op til deres personlige kapacitetsbegrænsning. (Grout & Sonderegger, 2006) Det er ikke kun kapacitetsbegrænsningerne som kan være med til at påvirke incitamentet for indgåelsen i et kartel. Hvis virksomhederne har mulighed for at øge produktionsmængden på grund af overskydende kapacitet, vil virksomheden få en konkurrencemæssig fordel, da de på den måde kan sænke prisen endnu mere og stjæle yderligere markedsandele. Dette ses som værende altafgørende for et kartels stabilitet, da det er med til at presse de virksomheder som ikke indgår i samarbejdet. Ud fra et spil-teoretisk synspunkt er der positiv korrelation mellem overskydende kapacitet og et kartel stabilitet. 2.3.10 Kundekoncentration Når man kigger på hvilken rolle kunderne har i forhold til hvorvidt et kartels stabilitet forstærkes eller forværres er der delte meninger blandt de mange teoretikere. Jf. (Lipczynski, 2009): Overordnet vil kartelstabiliteten forstærkes, når kundekoncentrationen er lav. Kartellets aftalte pris kan blive truet af kunder med en stor forhandlerstyrke, da de uden problem kan købe produkter ved andre udbydere, som ikke er med i kartellet. Side 17 af 44

Jf. (Grout & Sonderegger, 2006): Magtfulde kunder vil kunne forværre kartelstabiliteten, da en priskrig mellem udbyderne vil komme kunden til gode. De store magtfulde kunder vil bruger deres magt strategisk for at forsøge at bryde eventuelle samarbejde mellem virksomhederne, for at opnå en priskrig. Jf. (Levenstein & Suslows 2006): De magtfulde kunder vil forsøge at nedkæmpe kartellet. Incitamentet for kunderne om at bryde kartellet kan midlertidigt fjernes, hvis de er i stand til at presse kartellets priser så langt ned at de får en lavere pris end ved de andre udbydere. Dette vil give kunderne en stor konkurrencemæssigfordel og på den måde mindskes incitamentet til at nedkæmpe kartellet. 2.4 Bekæmpelse af karteller EU-kommissionens har opstillet en strafferamme for indgåelse af karteller. Disse straffe skal fungere som et nyt fundament for fremtiden og et værktøj til bekæmpelsen af karteldannelse i EU. Virksomheder som bliver kendt skyldige for overtrædelser vil blive pålagt en bøde, som i første omgang har til formål at straffe, men også afskrække den skyldige. At indgå i et kartel er yderst rentabelt for virksomheder, hvis de ikke bliver opdaget, derfor blive dette taget alvorligt i udmåling af bøden størrelse. (Morgan, 2009) De europæiske konkurrencemyndigheder udsteder bødernes størrelser efter nogle forskellige faktorer, fx hvor stor den geografiske spredning har været og arten af overtrædelsen. Virksomheder som bliver kendt skyldige af EU-kommissionen kan få en bøde op til 10 % af virksomheden årlige omsætning. På den måde sikrer man at store som små virksomheder bliver straffet på lige vilkår. Figur 2.7:Oversigt over udvalgte europæiske sanktionsmuligheder Side 18 af 44

Kilde: London Economic 2011 + egen tilvirkning Funktion: Jo mørkere felt, jo større er bøde og jo mere afskrækkende virkning har sanktionen ifølge London Economic. Som det fremgår af figur 2.7 har de nationale myndigheder mulighed for af straffe enkeltpersoner, hvis dette fremgår af det enkelte lands konkurrencelovgivning. De seneste par år har tendens i medlemsstaterne i EU været, at de alle har en fælles stigende interesse for at få indført fængselsstraffe til enkeltpersoner, selvom dette aldrig har været på tale i EU før. (London Economics, 2011) Tilbage i 2012 har vi i Danmark set at den tidligere Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn skrev i konkurrencelovsvalget rapport, at fængselsstraffe skulle indføres som sanktionsmulighed i netop Danmark. (Erhvervs- og Vækstministeriet 2012) Dette tiltag trådte i kraft 1. marts 2013, hvor det blev muligt at straffe ledende figurer i virksomhederne med op til halvandet års fængsel. 2.5 Leniency programmer Som nævnt ovenfor gør myndighederne alt hvad de kan i bekæmpelsen af karteldannelse. Til bekæmpelsen har myndighederne forskellige værktøjer som kan benyttes i forbindelse med opdagelse og opklaringen af aktuelle kartelsager og et leniency-program er et værktøj som myndighederne benytte i netop disse sager. Princippet med leniency-programmerne er at virksomheder, som deltager i et kartel har mulighed for straffritagelse, hvis de hjælper myndigheder med nyttige oplysninger om kartellet som kan fører til en opdagelse, alt dette skal ske før myndigheder selv har åbnet en sag om det pågældende kartel. Straffritagelsen kan søges når kartellet er opdaget, men den vil blive afvist hvis de oplysninger som virksomheden har bidraget med er oplysninger som myndigheder selv har været i besiddelse af, eller hvis de selv havde mulighed for at komme i besiddelse af dem. (EU- Leniency 2006) Formålet med leniency-programmer er at man vil forsøge at øge incitamentet til at bryde kartelaftalen og give hemmelige informationer videre til myndighederne. Når man øger incitamentet for at bryde med kartellet vil stabilitet i kartellet svækkes. En anden vigtig faktor for indførelsen af leniency-programmerne er at opklaringen af kartelsager er meget omkostningstungt, når myndighederne kan lokke virksomhederne med straffritagelse er de villige til at overlevere hemmelige oplysninger, som vil kunne spare myndighederne for meget tid og Side 19 af 44

penge. Disse midler kan myndighederne nu benytte andre steder end i opklaringen af kartelsager. (Brenner, 2005) 2.6 Opsummering på teoriredegørelsen Det grundlæggende for karteldannelse er, at potentielle medlemmers incitament for at deltage stiger men udsigten til en økonomisk gevinst. Et kartel opstår ofte på markeder med konkurrenceformen oligopol, udover oligopol findes der markeder med monopolistisk konkurrence hvor der kun er en udbyder. Kartelaftalerne er ofte præget af prisændringer, der kan dog godt være andre formål med kartellet såsom at begrænse produktionsniveauet, markedsdeling og samordning at tilbud. Men formålet vil altid være at virksomheder kan tjene en overnormal profit. I kartelteorien er der en række forskellige faktorer, der påvirker kartelstabiliteten og i det hele taget sandsynligheden for at karteller opstår, såsom hvis sælgerkoncentrationen er høj, vil det øge sandsynligheden for karteldannelse, og at kartel er stabilt. Hvis man derimod kigger mod kundekoncentrationen er det lige omvendt, når kundekoncentrationen er lav, øger det stabiliteten i kartellet. Ligeledes er efterspørgslen vigtig, hvis den er stabil vil det også have en stabiliserende effekt på kartellet. Det var tre af de mange faktorer som myndighederne bruger til at opdage, hvilke markeder hvor incitamentet for karteldannelse er høj, og er derfor en hjælpende hånd i forhold til opdagelsen og opklaringen af karteller. Et andet værktøj som myndighederne bruger som hjælp i bestræbelserne på komme karteldannelse til livs er leniency-programmer, dette giver virksomheder som er inddraget i et kartelsamarbejde mulighed for at få straffrisættelse hvis de kan de kommer med brugbare oplysninger om kartellet og på den måde få opklaret og straffet kartellet. 3. Eksempler på karteldannelse i luftfartsindustrien Forestående afsnit har til formål at vise, at karteldannelse har fundet sted i luftfartsindustrien. Dette vil blive gjort ved at kigge på tidligere kartelsager som har eksisteret i industrien. Dette skal danne udgangspunkt for den kommende analyse af forholdene i luftfartsindustrien, og ligeledes en vurdering hvorvidt karteldannelse er oplagt på baggrund af forholdene i luftfartsindustrien. Der vil blive eksemplificeret to kartelsager. I begge sager er det den store danske luftgigant SAS som er indblandet. Først vil SAS-Maersk Air sagen fra 1998 blive gennemgået, med henblik på at fremvise Side 20 af 44

nogle af de markedsforhold som fremmer karteldannelse. Til trods for at SAS blev idømt store bøder i 1998, viste det sig at de igen i 2010 var indblandet i en ulovlig samarbejdsaftale. 3.1 SAS-Maersk Air SAS-Maersk Air kartellet var tilbage i 1998 Danmarks to største luftfartsselskaber. Som de to største selskaber i Danmark, var det også de to selskaber som kunderne valgte når de skulle udenlandsk. De to selskaber indgik i oktober 1998 en samarbejdsaftale, som de anmeldte til EUkommissionen med henblik på forskriftmæssig godkendelse. Anmeldelsen skulle gøre det muligt for SAS at markedsfører Maersk Air-ruter som SAS-ruter, og at man kunne overfører loyalitets point til Maersks kunder. Selskaber undlod at nævne det, som viste sig at være en markedsdelingsaftale, der mest mærkbart resulterede i, at SAS ophørte med at flyve på ruterne København-Venedig og Frankfurt-Billund og at Maersk Air ikke fløj ruten København-Stockholm. På den måde gjorde de hver især monopol på ruterne da de på daværende tidspunkt var de eneste som dækkede disse ruter. Kommissionen havde mistanke om samarbejdet mellem de to store selskaber og at dette samarbejde var skadeligt for konkurrencen, det medførte et besøg i selskaberne, hvor det viste sig at SAS og Maersk Air havde aftalt et generelt konkurrenceforbud. Konkurrenceforbuddet gik ud på at Maersk Air ikke ville starte nye internationale ruter op fra Københavns lufthavn uden SAS godkendelse, omvendt måtte SAS ikke flyve de samme ruter som Maersk Air fra Billund. Denne hemmelige aftale er en overtrædelse af Den Europæiske Unions konkurrencelov, og er kun til gavn for de to selskaber. Det har været en stor skade for forbrugerne, der kun har haft meget begrænsede eller slet ingen valgmuligheder, hvilket muligvis har medført højere priser på disse ruter. EU-kommissionen har idømt SAS og Maersk air bøder på hhv. 39.375.000 EUR og 13.125.000 EUR. 3.2 SAS Cargo Den nyeste sag, hvor SAS har været indblandet i en ulovlig samarbejdsaftale, er sagen mellem SAS Cargo og 32 andre flyselskaber. Angiveligt skulle denne aftale indeholde aftaler omkring pris på brændstof og sikkerhedstillæg. Sikkerhedstillægget blev indført efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001 og disse fast tillæg sikrede, at det ikke var muligt at skabe konkurrence på Side 21 af 44

størrelsen af tillæg, da en rabat ville være et brud på samarbejdsaftalen. (EU-kommissionen, 2010) Kartellet startede pga. store prisstigninger i netop sikkerhedstillæggene og brændstof. Priserne på brændstof er steget fra 1 kr. pr. kg gods til 4.1 kr. pr. kg gods, mens sikkerhedstillægget er stedet fra 1kr til 1,5 kr. pr. kg gods. Dette skal sættes op mod at SAS Cargo i 2009 transporterede 150.000 tons, så stigningen har kostet SAS rigtig mange penge. Myndigheder opdagede først den ulovlige prisaftale mellem luftfartsselskaber, da den tyske gigant Lufthansa, trodsede samarbejdet og gjorde dem opmærksomme på de hemmelige aftaler. Samarbejdet om priserne på tillæggene startede allerede tilbage i december 1999 og forløb frem til februar 2006, hvor myndigheder bl.a. ransagede SAS kontorer i Danmark for at finde bevismateriale. Den. 9. november 2010 idømte EU-kommissionen SAS en bøde på omkring en halv milliard danske kr. for SAS Cargos deltagelse i prisaftalen, hvilket Lufthansa skulle have bekræftet overfor myndighederne, SAS ankede herefter dommen øjeblikkeligt, fordi SAS hævdede ikke selv at have deltaget i prisaftalen. Der var kun 11 selskaber som blev anklaget skyldige af konkurrencemyndighederne. Samlet set blev der idømt bøder for 799.445.000 EUR for deltagelse i kartelsamarbejdet. Endvidere blev SAS bøde hævet med 50 % eftersom de var fundet skyldige i den tidligere kartalsag med Maersk-Air. Det eneste luftfartsselskab og på trods af deres meget aktive deltagelse i kartelsamarbejdet, fik Lufthansa ingen bøder eller straffe af myndighederne. Dette kommer af de tidligere nævnte regler som myndighederne har lavet, hvis man samarbejde med EU-kommissionen og giver dem troværdige oplysninger til at få sagen opklaret, bliver man kvitteret med frit lejde. 4. Analyse af luftfartsindustrien 4.1 Metode Formålet med at lave en analyse af luftfartsindustrien, er for at danne et klart billede at aktuelle udfordringer, indtjeningspotentiale og specielt den fremtidige konkurrencesituation. Dette vil blive gjort med udgangspunkt i en markedsdefinition, hvor industrien efterfølgende vil blive analyseret ved brug analytiske værktøjer som PESTEL-analyse, og Porter s Five Forces. Med udgangspunkt i PESTEL-analysen vil turbulensgraden blive bedømt i industrien, for at fastsætte brugbarheden af Porter s Five Forces. Side 22 af 44

Disse værktøjer vil blive anvendt, med henblik på at vurdere hvorvidt luftfartsindustrien er en industri hvor karteldannelse er oplagt. 4.1.1 PESTEL-analyse Analysen udarbejdes ud fra 6 forskellige faktorer, som hver især har en indvirkning på industrien. PESTEL-analysen er benyttet frem for en traditionel PEST-analyse, forskellen på disse er at PESTELanalysen indeholder miljømæssige forhold og lovgivningsmæssige forhold, hvor specielt de miljømæssige forhold er en vigtig faktor i forhold til luftfartsindustriens eksterne miljø. De lovgivningsmæssige forhold læner sig meget op af det første punkt i analysen, politiske forhold, så disse to faktorer, vil blive diskuteret i et og samme afsnit. Yderligere vil de økonomiske, sociokulturelle og de teknologiske forhold blive analyseret. (Johnson, G. 2014) PESTEL-analysen bygger på historiske forhold, hvilket resultere i en vis usikkerhed, da disse forhold kan ændre sig i fremtiden. Det vurderes dog at PESTEL-analysen giver et godt udgangspunkt til brancheanalysen, på trods af dette aspekt ved modellen. 4.1.2 Turbulensgraden I en ekstern analyse, analyseres turbulensgraden (Degree of turbulence) indledningsvis for at give et klart billede af det eksterne miljø for at afgøre hvorvidt andre analyseredskaber kan benyttes. I dette tilfælde benyttes en anden tilgang. Da luftfartsindustrien indeholder mange indflydelsesrige faktorer, vil disse blive analyseret i PESTEL-analysen først, og derefter vil bedømmelsen af turbulensgraden tage udgangspunkt i PESTEL-analysen. Turbulensgraden vil blive vurderet på en 5- trinsskala ud fra 4 faktorer i det eksterne miljø; Kompleksitet i omgivelsernes forandring, Genkendelighed i forandringer, Forandrings-hastighed og Synlighed af fremtiden. 4.1.3 Porter s five forces En Porters five forces, som er et værktøj til at analysere hele industrien. Denne har til formål at analysere de faktorer der påvirker konkurrencesituationen og det fremtidige indtjeningspotentiale. De fem faser i analysen vil blive grebet an på følgende måde: Leverandørens forhandlingsstyrke er klart stærkest i industrier med få leverandører og ingen substitutter. På den måde vil leverandørerne have mulighed for selv at kunne styre udbud og prisniveauet. Leverandørernes forhandlingsstyrke vil i denne sammenhæng blive Side 23 af 44

vurderet ud fra, lufthavnene, producenterne og brændstofleverandørernes forhandlingsstyrke. Købernes forhandlingsstyrke er ligesom leverandørenes stærkest, når der er få potentielle købere i en industri. Derudover vil forhandlingsstyrken styrkes af en række andre betingelser, eksempelvis hvis de pågældende udbydere sælger substituerende produkter, eller hvis salgsprisen størrelse er uden betydning i forhold til købernes samlede omkostninger. Køberens forhandlingsstyrke har meget magt, da den i sidste ende er afgørende for virksomheden såvel hele industriens profit. Truslen fra nye indtrængere vil blive grebet lidt anderledes an i denne analyse, da analysen fokusere på adgangsbarriererne til industrien. Faktorentruslen fra nye indtrængere vil blive vurderet ud fra om adgangsbarriererne er høje eller lave. Truslen fra substituerende produkter analyseres ud fra hvilke andre muligheder køberen har til netop lufttransport. Der vil helt naturligt være konkurrence fra substituerende produkter på enhver industri. Hvis truslen er høj fra substitutterne vil det medfører at industrien bliver mindre attraktiv fordi indtjeningspotentialet nedsættes. Rivaliseringen i industrien kan afhænge af graden af homogenitet, størrelsen af de faste omkostninger og hvor høje ambitioner virksomhederne har for at vinde markedsandele i en industri. (Kotler et al. 2012) 4.2 Markedsdefinition Luftfartsindustrien defineres som kommerciel transport af passagerer, fragt og postflyvninger igennem regelmæssige ruter. Industrien dækker geografisk hele verden, dog vil den kommende analyse primært beskæftige sig på det europæiske marked. Der vil i opgaven blive refereret til lavprisselskaber og traditionelle netværksselskaber. Lavprisselskaber defineres som selskaber med meget lave omkostninger og billige priser til kunden. Kunden transporteres fra A til B uden transfer flyvninger. Lavprisselskaberne fokuserer på at holde omkostningerne nede, og derfor vil kunden ofte skulle betale yderligere for den ekstra service som kan ydes. De traditionelle netværksselskaber defineres som værende selskaber med høje omkostninger, hvor kunder har mulighed for transferflyvninger, selskaberne tilbyder endvidere mange forskellige serviceydelser. Side 24 af 44

4.3 PESTEL-analyse I det følgende afsnit vil de 5 punkter i PESTEL-analysen blive gennemgået. 4.3.1 Politiske og lovgivningsmæssige forhold Luftfartsindustrien er set fra en politisk side blevet meget mere liberaliseret de seneste årtier. Sammenligner man industrien med andre industrier er den stadigvæk meget reguleret, hvilket bunder ud i industriens ret specielle natur, hvor bl.a. sikkerheden de seneste år er kommet til at spille en væsentlig rolle. (Dansk Luftfart, 2015) Dereguleringen af luftfartsindustrien startede i 1978 hvor loven: The Airline Deregulations act trådte i kraft. Denne lov gav virksomhederne muligheder og udfordringer til at skabe et miljø, som skulle munde ud i en mere liberaliseret konkurrence. Efter liberaliseringen kunne virksomhederne intensivere konkurrencen, ved at kunne konkurrere på prisen. (Shaw, S., 2007) EU har ønsket at skabe fri konkurrence på markedet, hvilket også har gjort at luftfartsindustrien er blevet mere liberaliseret. Luftfart er af natur en meget international præget branche, og derfor er det helt naturligt at det ligeledes er internationale myndigheder som varetager lovgivningen på dette område, samtidigt får EU større indflydelse på luftfart på bl.a. sikkerhedsområdet. I EU liberaliseret man lufttransporten i 1993, hvorefter de europæiske flyselskaber blot havde licens for at kunne starte en rute op indenfor EU s grænser og udfører passagerflyvninger. (Check-in, 2011) Liberaliseringen har øget konkurrencen i luftfartsindustrien, dette kan tydelig ses på stigningen i ruter i EU med flere end to luftfartsselskaber, tilbage i 1992 var der blot 92 ruter, hvor antallet af ruter var steget til 479 i 2011. Den frie konkurrence har også banet vej for lavprisselskaber, som i 2011 bestod af 20 selskaber som repræsenteret 40,2 % af det interne EU-marked for luftfart. Hvis man sammenligner med i 1990, altså inden EU s liberalisering var antallet af lavprisselskaber 0. (Check-in 2011) Det er ulovligt at give statsstøtte til virksomheder der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på det indre marked i EU, det kan være bagrund for en forringelse af konkurrenceforholdene. Regler som denne er med til at sikrer, at myndighederne i medlemslandene ikke kan give de nationale selskaber en konkurrencemæssigfordel i forhold til de andre selskaber på markedet. Hvis selskaber får statsstøtte vil deres konkurrenceevne øges overfor konkurrenter som ikke får den samme støtte, ligeledes vil statsstøtten være med til at Side 25 af 44

nedsætte konkurrencen og effektiviteten hvis kriseramte selskaber bliver reddet af statsstøtte og på den måde formindske intensiteten. På den måde kan statsstøtten være med til at true konkurrencen på markedet og er derfor ulovlig. (TEUF) Som tidligere nævnt har terrorangrebet på World Trade Center været med til at ændre lovgivningen omkring sikkerhed i lufthavne. De høje sikkerhedskrav til lufthavnene er ikke omkostningsfrie, og det har medført en stigning i gebyrer og afgifter som i sidste ende bliver en meromkostning for luftfartsselskaberne. (Shaw, S. 2007) 4.3.2 Økonomiske forhold Konjunktursvingninger i den globale økonomi har en væsentlig indflydelse på luftfartsindustrien. Figur 3.1 viser tydeligt korrelationen mellem verdensøkonomiens udvikling i BNP, samt den udviklingen i RKP. RKP er et udtryk for Revenue Passenger Kilometers, altså antal kilomenter tilbagelagt af én betalende passager. Igennem de sidste 30 år har økonomien svinget meget, dette skyldes bl.a. de store globale kriser, så som Oliekrisen i 70erne og It-boblen i starten af 00 erne, men tendens har dog været at trods en negativ periode, har væksten i efterfølgende periode været kontinuerligt positiv. Når luftfartsindustriens vækst stiger og falder med verdensøkonomien betyder det at efterspørgslen er indkomstelastisk. Dette giver både en række mulighed men også en lang række udfordringer. Mulighederne opstår ved at virksomhederne kan gribe chancen for at øge omsætning i et voksende marked, samtidig opstår udfordringerne når det går den anden vej, så skal virksomhederne tilpasse sig situationer hvor konjunkturændringer medfører store ændringer i BNP og som figur 3.1 viser ligeledes store ændringer i passagernes efterspørgsel. Figur 3.1: Vækst i BNP & RKP Side 26 af 44