Karteldannelser med særligt fokus på beregning af priseffekten

Transkript

1 Bachelorafhandling Forfatter Berit Kjær Bertelsen Vejleder Anna Piil Damm Afleveringsdato 1. maj 2013 Antal tegn (eksl. mellemrum): Karteldannelser med særligt fokus på beregning af priseffekten

2 Abstract This year, effectuated on the 1 st of March, the Danish government made a legislative change in the Law of Competition. The change regards distortive market behavior, and individuals can now be punished by prison for implementing cartel agreements. By the legislative change the Danish government indicated that cartels are a problem for Danish competition and the international competitiveness. This thesis finds its motivation in issues such as price increases, reduced competitiveness and innovation due to the existence of cartels in an otherwise competitive market. Cartels can have significant effects on the markets they operate in, especially concerning the price of the goods they trade. In 1998 Elkartellet in the Danish electricity market was identified and dismantled. This thesis uses Elkartellet as a central case of cartels in Denmark. The cartel covered many electricians and had a major impact on the prices in the electricity market before it was revealed. In 2001 the Danish Competition Authority made estimates of the price effects of Elkartellet, primarily using a financial-based approach that can be divided into two methods: the profit-based- and the cost-based method. Estimating the price effects of Elkartellet is where this thesis takes its starting point. The thesis presents alternative theoretically based assessments of the price effects of cartels, and it will be analyzed whether the Danish Competition Authority could have reached different and perhaps more accurate results regarding the price effects of Elkartellet. In chapter 2 the basic theory of cartels is reviewed, starting with a description of the companies dilemma, and then highlighting the impacts of different market structures. Furthermore the motives for engaging in cartels are analyzed, followed by an outlining of the general stability problem most cartels experience. A consequence of a cartel is particularly a dead weight loss, which is described at the end of the theory review. A description of the Danish Competition Law is included due to its impact on cartels. Chapter 3 develops a framework for estimating the price effects of cartels. Not much research in this field has been conducted at this point in time, which is why this thesis framework is primarily based on one central report from Oxera (2009). The framework consists of methods of comparison-based-, financialbased- and market-structure approaches. The different approaches are explained and analyzed, and in chapter 5 they are applied to the case of Elkartellet and the estimation of this particular cartel s price effects. The Danish Competition Authority concluded on the basis of their price effect estimates, that the price effect of Elkartellet based on the profit-based method was 3%. Considering the cost-based consequences

3 and the reduced efficiency they concluded that the weak productivity had resulted in an additional charge of 7%. This thesis questions these results in light of the theoretically based framework. Many resources are available to an authority such as the Danish Competitive Authority when they estimate price effects of cartels. The amount of economic resources available to the Danish Competition Authority when they conducted the estimates of the price effects of Elkartellet is uncertain. However, even if the methods presented in this thesis are more costly than the ones used by the Authority, it ought always to be considered what consequences the estimates have. Precision must be an objective.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Hvordan fungerer karteller i teorien? Hvad kan ligge til grund for karteldannelse? Fangernes dilemma Oligopolistiske markeder Virksomhedernes dilemma Karteldannelse Den grundlæggende markedsstruktur Incitamentet til at indgå i et kartelsamarbejde Kartellet og dets stræben efter den høje profit Stabilitetsproblemet Hvilke konsekvenser har kartellet? Lovgivningen Delkonklusion Hvordan beregner man priseffekten af et kartel i praksis? Forskellen på kartellets pris og den kontrafaktiske pris Baggrund for valg af beregningsmetode Beregning af priseffekt med en comparator-based-tilgang Before-and-after method Cross-section method Difference-in-differences Beregning af priseffekt med en financial-analysis-based-tilgang Profit-based method Cost-based method Beregning af priseffekt med en market structure-tilgang Delkonklusion Elkartellet Konkurrencestyrelsens beregninger af Elkartellets priseffekt Elkartellets avanceeffekt Elkartellets omkostningseffekt Vurdering og diskussion af Konkurrencestyrelsens beregninger... 40

5 5.4 Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag 1 En dansk Elmafia, af Kristian Lund, Børsens Nyhedsmagasin Hentet den 4. april 2013 fra: Bilag 2 Retten i Gentofte. Et udskrift af Dombogen. Dom afsagt den 5. maj 2006 i sag nr. BS 18/2005 Bilag 3 Her snydes for milliarder, af Kim Schaumann, Børsens Nyhedsmagasin Hentet den 4. april 2013 fra:

6 1.0 Indledning A Cartel is a voluntary, potentially impermanent, business relationship among a number of independent, private entrepreneurs, which through co-ordinated marketing significantly affects the market of a commodity or service (Hexner, 1945) Det overordnede formål med dannelsen af karteller er typisk et forsøg på at lette det konkurrencemæssige pres, der normalvis er i markedet. Gennem samarbejdsaftaler virksomhederne i mellem, kan det lade sig gøre at hæve prisen på et givet produkt og derigennem opnå en højere profit. Karteldannelse er en ulovlig måde at drive forretning på. Man omgår systemets meget klare regler på en sådan måde, at det er til skade for samfundet. Det er særdeles konkurrenceforvridende, at virksomhederne samarbejder og indgår aftaler, der muliggør salg til en unaturlig høj pris i forhold til prisen under fuldkommen konkurrence. Samarbejdet mellem virksomhederne kan eksempelvis være at aftale en fælles pris, at opdele markedet eller at aftale bestemte produktionskvoter (London Economics, 2011). Lovgivningen på området er et meget centralt emne, da det er virksomhedernes rettesnor. Konkurrenceloven er tilmed en afgørende faktor, når spillet skal gøres op, og de implicerede parter skal for en dommer. Med den nye lovændring af Konkurrenceloven, som trådte i kraft den 1. marts 2013, er det nu muligt at fængsle enkeltpersoner i Danmark for at indgå i et kartel (Konkurrenceloven, lovbekendtgørelse nr. 23 af 17. januar 2013). At loven på området er blevet skærpet vidner om, at myndighederne er særligt opmærksomme på problemet. De har gjort det muligt at straffe kartelmedlemmer langt hårdere, og de sender dermed kraftige signaler om at ville bekæmpe karteldannelser. Det anses derfor som yderst aktuelt at belyse karteldannelser og ikke mindst effekterne heraf, da det blandt andet er dem, som myndighederne vil reducere ved den nye lovændring. Forud for lovændringen nedsatte regeringen et konkurrencelovsudvalg, der blandt andet skulle vurdere om indførelsen af fængselsstraf kunne hjælpe til bekæmpelse af karteller. Økonomi- og erhvervsministeriet bestilte en rapport fra London Economics, som skulle være behjælpelig med dette. Rapporten konkluderer, at karteller koster samfundet rigtig mange penge, fordi de hæmmer konkurrencen, reducerer udviklingen og hæver priserne, som forbrugerne i sidste ende skal betale (London Economics, 2009). Opgaven beskæftiger sig med, hvorledes priseffekten af et kartel kan beregnes. Emnet er snævert og teknisk kompliceret, og derfor er der brugt en del plads på at skabe et fundament for forståelsen af teorien bag karteldannelser. 1

7 Der er ikke mange teoretikere, der har beskæftiget sig med beregningsmetoder til priseffekter af karteller. Grundlaget for bearbejdning af de teoretiske metoder er derfor en smule sparsomt, men på trods af det, danner de valgte metoder en teoretisk ramme for analysen. En analyse af Danmarks første optrevlede kartel Elkartellet. Med udgangspunkt i ovenstående, er det interessant at skabe en forståelse for de forskellige beregningsmetoder af kartellers priseffekter. Opgavens case er Elkartellet, og der søges derfor svar på, om Konkurrencestyrelsen kunne have anvendt andre og bedre metoder til beregning af Elkartellets priseffekt. Problemstillingen behandles ud fra en teoretisk tilgang, hvor Elkartellet er medtaget for at illustrere sammenhænge mellem teori og praksis. Det er ønsket, at opgaven bibringer læseren en overlappende teoretisk og empirisk forståelse for priseffekten af et kartel. Opgavens klare fokus er beregning af priseffekten, som mange faktorer har sin indvirkning på. Udgangspunktet er ikke at finde en eksakt metode til denne beregning, men snarere en teoretisk sammenligning af de forskellige metoders anvendelighed og brugbarhed i forhold til udmåling af en effekt. Dette for at give et velkvalificeret svar på, om Konkurrencestyrelsens beregninger af Elkartellets priseffekt kunne være lavet anderledes og dermed mere præcist. Der afgrænses i opgaven fra at analysere Elkartellets enkelte aftaler mellem virksomhederne. Derimod belyses kartellet og dets samlede priseffekt mere overordnet. Analysen af Elkartellets priseffekt beror på sekundærdata, som er hentet fra Konkurrencestyrelsens hjemmeside. Konkurrencestyrelsen har ansvaret for administrationen af Konkurrenceloven og regler udstedt i medfør heraf jf. BEK nr. 173 af 22/02/2013, og Konkurrencestyrelsen må derfor antages at være en valid kilde. Primærdata er ikke medtaget i opgaven, da beregningsmetoderne er særdeles komplekse og, grundet opgavens omfang, ikke er mulige at beregne. Det er ydermere ikke opgavens hensigt at teste de forskellige teoretiske tilgange til beregning af priseffekten, men snarere et mål at benytte dem i praksis. Lovgivningen er et centralt omdrejningspunkt, når karteller vurderes. For at læseren bedre kan relatere til denne, er den danske konkurrencelov anvendt. Der er altså afgrænset fra de udenlandske lovgivninger. Opgavens behandling af beregningsmetoderne bygger primært på en rapport ved navn Oxera (2009). Mængden af kilder på området er, grundet det meget snævre område, ikke specielt omfattende. Oxera rapporten er dog udarbejdet af velrespekterede økonomer og jurister, og derfor må den antages at være yderst valid. Opgaven bygger endvidere på en antagelse, som ikke er gældende for enhver situation i praksis, men som er nødvendig for at holde opgaven på et niveau, der fastholder sin læser. Det antages, at virksomheder, der 2

8 ikke indgår i et givet kartel, opererer under fuldkommen konkurrence. Dette er især aktuelt ved beregning af den kontrafaktiske pris. Medmindre andet eksplicit er udtrykt, er denne antagelse gældende. Indledningsvist starter opgaven med at give læseren en solid rundvisning i teorien bag karteldannelser. Herunder besvares spørgsmål som: hvad der ligger til grund for karteldannelser, hvordan de grundlæggende markedsstrukturer ser ud, hvad incitamentet er for at indgå i et kartel og et af kartellernes særlige kendetegn dødsvægtstabet. Derforuden inddrager teorikapitlet et underkapitel om lovgivningen. Efter en grundig gennemgang af teorien bygges der ovenpå med et kapitel om metoder til beregning af kartellers priseffekter. Kapitlet indeholder seks metoder til beregning af priseffekten, men før de bliver beskrevet, indleder kapitlet med at skabe en forståelse for de grundlæggende baggrunde for valg af metode. Slutteligt i metodekapitlet er det vurderet, om man kan foretrække nogle metoder frem for andre. Opgavens fjerde kapitel omhandler Elkartellet. Der lægges ud med en introduktion til Elkartellet, hvorefter en specifik dom bliver gennemgået dette for at forstå mekanismerne bag Elkartellet. Herefter følger femte kapitel med en gennemgang af Konkurrencestyrelsens beregning af Elkartellets priseffekt, som bruger kartellets avance- og omkostningseffekt som metodegrundlag for dets beregnede priseffekt. Foruden en analyse af, hvorledes Konkurrencestyrelsen har beregnet priseffekten, vil opgavens afsluttes med en vurdering af Konkurrencestyrelsens beregninger af Elkartellets priseffekt samt en diskussion af, hvilke metoder Konkurrencestyrelsen alternativt kunne have brugt og dét måske med fordel? 3

9 2.0 Hvordan fungerer karteller i teorien? Hvad er det, der gør karteldannelser så interessante? Er det i bund og grund bare virksomheder, som forsøger at snyde sig til en højere profit? I nærværende kapitel bliver karteldannelser gennemgået med et teoretisk udgangspunkt. Svaret på spørgsmålet om, hvad der er interessant ved karteller, skal findes i en gennemgang af kartellers baggrund, deres incitamenter, udfordringer og ikke mindst konsekvenser. Kapitlet lægger ud med virksomhedernes dilemma, som med få modifikationer kan sammenlignes med det kendte eksempel: Fangernes dilemma. Derefter bygges der ovenpå med markedsstrukturen, incitamenterne bag karteldannelse og dets stræben efter magt og profit. Kapitlet bliver rundet af med et overblik over lovgivningen og de nye ændringer, som netop er blevet foretaget. Ændringerne af lovgivningen gør valget af opgavens overordnede emne; karteldannelser, særdeles relevant og nutidigt, og derfor er denne ændring medtaget som afslutning på kapitlet. 2.1 Hvad kan ligge til grund for karteldannelse? I den økonomiske teori arbejdes der ofte ud fra den antagelse, at individer er rationelle og altid vil forsøge at maksimere deres egen nytte. Kriminelle, der indgår i konkurrencebegrænsende samarbejder som karteldannelser, er ingen undtagelse. De vælger mellem aktiviteter, hvor de forventede fordele og ulemper afvejes nøje. Det forventede output af et givet samarbejde og straffen, hvis det bliver opdaget, er blot nogle af de aspekter, som vurderes inden et muligt samarbejde indledes. Altså har ejere af virksomheder incitament til at indgå i et kartel, hvis det forventede overskud er større ved samarbejdet end ved en alternativ lovlig aktivitet (London Economics, 2011) Fangernes dilemma Et meget klassisk og omdiskuteret eksempel i mikroteoriens spilteori er fangernes dilemma. Eksemplet tager sit afsæt i to fanger, som begge sidder i fængsel for at have begået en forbrydelse. De sidder i hver deres celle og har ikke mulighed for at kommunikere med hinanden. De ved, at hvis de begge tilstår forbrydelsen, får de hver 5 års fængsel. Hvis den ene derimod nægter sig skyldig, mens den anden tilstår, får de hhv. 10 og 1 år. På den måde får fangen, der tilstår, en slags tak for hjælpen og altså kun 1 år i fængsel. Dette forudsætter altså, at modparten nægter sig skyldig, for hvis ikke det er tilfældet, får de begge 5 års fængsel. Hvis de to fanger derimod havde mulighed for at samarbejde eller aftale, at de begge nægtede sig skyldige, vil de tilsammen få den laveste straf. Dommeren vil ikke kunne afgøre sagen, og de vil begge få 2 års fængsel. Nedenfor ses payoff matricen for fangernes dilemma. 4

10 Figur 2.1 Fangernes dilemma Kilde: Pindyck og Rubinfeld (2005) Figur 2.1 viser et meget klassisk eksempel på Fangernes dilemma. Tallene er negative, fordi det er år, som de to fanger bliver frarøvet. Fange A får den straf, som står til venstre i udfaldet, og denne er altså afhængig af, hvad fange B gør. Fange B får straffen, som er noteret til højre. Spillet er simultant, og de er derfor begge i et stort dilemma (Pindyck og Rubinfeld, 2005) Oligopolistiske markeder Fangernes dilemma kan overføres til det dilemma, som virksomheder i oligopolistiske markeder oplever. Et oligopol er defineret som et marked, hvor kun få virksomheder konkurrerer med hinanden, og hvor det er svært for nye virksomheder at etablere sig (Pindyck og Rubinfeld, 2005). Ved tilstedeværelsen af rivaliserende virksomheder i et oligopol skabes der en meget stor usikkerhed omkring virksomhedernes outcome. I et oligopol kan der genereres mange mulige outcomes, hvilket kan bunde i alt fra collusion til priskrig. Det er her meget vigtigt at understrege, at der i et oligopolistisk marked er to ekstremer total uafhængighed eller rent samarbejde. Disse to ekstremer kan ses som en løsning på oligopolproblemet. Total uafhængighed forekommer, når virksomheder i et oligopol eksempelvis fører priskrig mod hinanden. De samarbejder ikke, men bekriger derimod hinanden. Ved at anskue konkurrencen med mikroteoriens briller, vil man fokusere på, om virksomhederne konkurrerer på pris eller mængde, og om beslutningerne tages simultant eller sekventielt. Cournot konkurrence er når virksomhederne bestemmer, hvilken mængde de vil producere uden at vide, hvilken mængde konkurrenterne producerer, idet beslutningen bliver truffet simultant. Stackelberg opererer også ud fra det synspunkt, at virksomhederne konkurrerer på mængden, men her er mængden fastsat sekventielt, og man har derfor en leder og en følger. Bertrand konkurrence er netop som 5

11 Cournot dog med den lille forskel, at der ikke konkurreres på mængden, men derimod på prisen (Lipczynski, Wilson og Goddard, 2009). Opgaven vil ikke beskæftige sig yderligere med virksomhedernes ønske om total uafhængighed af hinanden, men derimod koncentrere sig om den anden del af løsningen på oligopolets problem nemlig det rene samarbejde mellem virksomhederne, som er kendetegnet ved karteldannelse Virksomhedernes dilemma Et meget karakteristisk træk for et oligopol er virksomhedernes indbyrdes afhængighed, og netop på grund af den indbyrdes afhængighed er Fangernes dilemma interessant. Spilteori, herunder Fangernes dilemma, er særdeles relevant for at skabe en forståelse for beslutningsprocessen i et oligopol. Virksomhedernes dilemma er nøjagtig det samme dilemma, som det fangerne står overfor. Omstændighederne er ikke identiske, men det dilemma, som parterne står overfor, er sammenfaldende. Hvis begge parter vælger ikke at indgå i et samarbejde, og dermed vælger at konkurrere aggressivt, vil outputtet være en relativ høj straf til begge og dermed et lavere fælles output. Hvis parterne derimod vælger at samarbejde, vil straffen blive langt mindre, og de vil tilsammen opnå en høj profit. Virksomheder i et oligopol adskiller sig i forhold til Fangernes dilemma fra det, at de ikke befinder sig i hver deres celle, og de skal ikke træffe beslutninger simultant uden mulighed for at ændre disse. Virksomheder agerer i markeder, hvor dynamisk interaktion er dagligdag. Altså er beslutninger aldrig endelige de vil altid kunne ændres. Sammenhængen mellem Fangernes dilemma og virksomheder i et oligopol er den indbyrdes afhængighed. Hvad den ene gør, har stor betydning for, hvad der er fordelagtigt for den anden at gøre. Hvis virksomheden i et oligopol har valgt ikke at være total uafhængig af sine konkurrenter, men derimod indgå i en form for samarbejde, er der yderligere to veje at gå. Den ene mulighed er at indgå i en form for implicit aftale (også kaldet stiltiende samarbejde eller tacit collusion), hvor begge parter udviser en koordineret adfærd. Der er ingen formel aftale, og al udveksling af meninger og holdninger sker meget uformelt. Virksomhederne kan på denne måde opnå en højere profit, end hvad tilfældet var, hvis de konkurrerede aggressivt. Som hovedregel er denne koordinerede adfærd ikke ulovlig, medmindre den hæmmer konkurrencen. Den anden mulighed for at indgå i et samarbejde er en eksplicit aftale. Løsningen på virksomhedernes dilemma kan altså være en eksplicit aftale også kaldet et kartel (Lipczynski, Wilson og Goddard, 2009). Aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, er jf. Konkurrenceloven 6 ulovlige. Karteldannelse er altså en ulovlig aktivitet. 6

12 2.2 Karteldannelse Den grundlæggende markedsstruktur For at forstå et af de store incitamenter virksomhederne har for at indgå i et kartel, forklarer denne del af kapitlet betydningen af markedsstrukturen. Hvis man tegner det groft op, er der tre markedsformer: Fuldkommen konkurrence, ufuldkommen konkurrence og monopol. I den neoklassiske økonomiske teori er fuldkommen konkurrence karakteriseret ved et meget stort antal købere og sælgere. Adgangsbarrierer er ikke-eksisterende. Det er muligt for virksomhederne at træde ind og ud af markedet, som det passer dem. Der er ingen omkostninger forbundet herved. De producerede og solgte produkter og services er homogene, og der er altså ingen produktdifferentiering. Der er perfekt information, og derfor er der ingen transaktionsomkostninger forbundet ved at søge information om markedet. Enhver køber og sælger i markedet er pristager. I teorien vil virksomheder, der opererer i markeder med fuldkommen konkurrence, altid konkurrere profitten ned til nul. Anderledes ser det ud for monopolisten, som ikke befinder sig i en konkurrencemæssig situation. Det karakteristiske ved monopolet er netop, at der kun er en virksomhed på markedet og derfor ingen konkurrenter. Der er ingen substitutter til monopolistens produkt, og der er altså total produktdifferentiering. At monopolisten ingen konkurrenter har, kan bunde i, at adgangsbarriererne er for høje for potentielle konkurrenter, at monopolet er bestemt ved lovgivning eller virksomheden har fået patent på et givet produkt (Lipczynski, Wilson og Goddard, 2009). Imellem ekstremerne, fuldkommen konkurrence og monopol, befinder ufuldkommen konkurrence sig. Som tidligere nævnt indgår oligopolet under ufuldkommen konkurrence, og det er karakteriseret ved kun at have få virksomheder i markedet, adgangsbarrierer og en grad af homogene produkter. Karteller opstår typisk i markeder af denne art pga. den føromtalte gensidige afhængighed med de relative få virksomheder i markedet (Lipczynski, Wilson og Goddard, 2009) Incitamentet til at indgå i et kartelsamarbejde Hvorfor vælger nogle virksomheder at indgå i samarbejder, som er strengt ulovlige og konkurrencebegrænsende? Det kan der være to svar på. Et svar er profitten ved at agere monopolist. I ethvert marked er den højeste profit, som en virksomhed er i stand til at opnå, den profit, som monopolisten kan generere. Monopolisten har markedsmagt, kan begrænse sit output til det mest profitable niveau og kan dermed sikre en vedvarende høj pris (Utton, 2011). 7

13 Figur 2.2 Monopolistens profit Kilde: Pindyck og Rubinfeld (2005) Monopolisten vil altid stå i en unik position, hvis man sammenligner med virksomheder i fuldkommen konkurrence. Monopolisten er prissætter fremfor pristager som tilfældet under fuldkommen konkurrence. Efterspørgslen i figur 2.2 er angivet ved D = AR. Årsagen hertil er, at markedets efterspørgselskurve altid vil være svarende til monopolistens gennemsnitlige revenue (AR) altså den pris, som virksomheden får per solgt enhed. MR (marginal revenue) er den anden nedadgående kurve i figuren. Den viser ændringen i revenue, for hver gang output stiger med én. MC er da nærmest det modsatte. Den viser ændringen i de variable omkostninger ved at producere én ekstra enhed. For monopolisten er den profitmaksimerende mængde bestemt ved MR = MC, og derudfra fastsættes monopolistens optimale mængde, Q*. Af figur 2.2 ses det, at når den optimale mængde er bestemt, er det muligt at aflæse den profitmaksimerende pris, P*, ud fra efterspørgselskurven. Prisen bestemmes altså ud fra den pris, som monopolisten kan forvente at få, givet den optimale mængde. Profitten er beregnet på baggrund af monopolistens gennemsnitlige omkostninger, mængde og pris. Den er illustreret ved det blå felt i figur 2 (Pindyck og Rubinfeld, 2005). Hvis virksomhederne i et kartel altså formår at agere som en monopolist, så har de teoretisk muligheden for at opnå monopolistens prisniveau og dermed den høje profit (Bolotova, 2009). Et andet svar på, hvorfor nogle virksomheder indgår i samarbejder, kan være en måde at omgå risici på. Virksomheder er generelt udsat for et stort pres, som blandt andet bunder i usikkerhed i markedet. Usik- 8

14 kerhed i form af ændringer. Forbrugere ændrer holdninger og præferencer, som kan have stor indflydelse på virksomhedernes ve og vel. Desværre for virksomhederne kan de ikke styre forbrugerne direkte, men kun påvirke dem. Derimod kan de styre konkurrenterne, som også udgør en stor risiko, en smule mere ved at indgå i et samarbejde. Ved at indgå i et kartel kan man som virksomhed opnå forøget markedsmagt, og gennem markedsmagten reduceres risikoen, og man står stærkere i markedet. Det paradoksale ved denne form for reducering af risiko er, at det er forbundet med mange risici netop at indgå i dette (Lipczynski, Wilson og Goddard, 2009). En ny lovændring, som skal gøre det lettere at opdage karteller, er vedtaget, og dermed et risikoen for at blive opdaget væsentlig forøget. Loven og ændringerne er beskrevet senere i kapitel 2.3. Af figur 2.2 ses det tydeligt, at monopolistens profit er stor. Hvis virksomheder i et oligopol har mulighed for at opnå denne profit gennem karteldannelse, vil det alt andet lige være et meget stort incitament til at indgå i et samarbejde. Nedenstående underkapitel går dybere ind i, hvorledes virksomhederne i et oligopol kan generere en profit, der er svarende til monopolistens Kartellet og dets stræben efter den høje profit For at opnå målet om en højere profit er alle parter nødsaget til at være enige om hvilken vej, de ønsker at gå. At hæve prisen og derigennem profitten er den mest anvendte form for price fixing. En fast pris i form af en listepris, en leveringspris, en rabatpris eller en transaktionspris er nogle af de mest brugte midler til at hæve profitten. Price fixing er en generel term, der dækker over seks forskellige veje at gå for at øge den samlede profit (Connor, 2007) Den første kategori inden for price fixing er den nævnte prisaftale, som direkte berører kunderne i form af en højere pris. For ikke at afsløre sig selv, er det vigtigt, at de implicerede parter er specielt påpasselige med ikke at hæve prisen for hurtigt til et for højt niveau eller på et tidspunkt, hvor efterspørgslen ikke er særlig stor. Købere kan nemt blive mistænkelige ved en stor prisstigning, der eksempelvis ikke bunder i øget efterspørgsel (Connor, 2007) Den anden kategori under price fixing er markedsandele, og denne er særdeles brugbar. Når man i et kartel indgår prisaftaler, er det nemt at snyde de andre kartelmedlemmer, fordi man meget let kan give rabatter, som de andre i kartellet ikke kan holde øje med. Det er dog ikke nær så let at snyde, hvis virksomhederne opdeler markedet mellem sig. Typisk bliver medlemmerne af kartellet tildelt de markeder, som de i forvejen befinder sig på, men det kræver naturligvis lidt velvilje fra medlemmernes side. De skal være villige til at gå på kompromis, således alle får del i spillet. De typiske måder at opdele markedet på er gennem salgsan- 9

15 dele, specificerede mængder per sælger, regional og national opdeling samt en allokering af specifikke kunder. (Connor, 2007). En tredje måde at arbejde med price fixing på er gennem en reduktion af produktionen. Givet The Law of Demand vil en reducering af mængden være grobund for en forøgelse af prisen. Produktionen kan reduceres gennem en aftale om global output reduktion, begrænsninger på eksport destinationer, begrænsning af produktion eller salg og dermed afstå fra at producere den mængde, som man har kapacitet til (Connor, 2007) De sidste tre kategorier under price fixing minder meget om hinanden. Det handler ikke om, hvorledes man opnår den højest mulige profit, men derimod om, hvordan man som spiller agerer i et kartel. Aftalerne skal overvåges internt i kartellet, for at det består. Reglerne skal håndhæves, så ingen er i tvivl om, hvad den korrekte opførsel er. Mens den sidste kategori beror på hemmeligheden virksomhederne skal forsøge at skjule det ulovlige samarbejde, som man forsøger at opretholde (Connor, 2007) Virksomhederne kan vælge at gøre brug af ovenstående muligheder i forsøg på at opnå monopolistens eftertragtede profit Stabilitetsproblemet De sidste tre nævnte kategorier under Connors beskrivelse af price fixing bunder i et ønske om et stabilt kartel. Free-rider-problemet har en kraftig indvirkning på stabiliteten af kartellet. At karteller er stabile, er til en vis grad en forudsætning for dets eksistens, for uden loyale og samarbejdende medlemmer er der intet kartel. Kapitlet tager udgangspunkt i nedenstående figur, som er lavet på baggrund af Lipczynski, Wilson og Goddards figur i Industrial Organization. Figur 2.3 Free-rider-problemet Kilde: Lipczynski, Wilson og Goddards (2009) 10

16 Figur 2.3 illustrerer overordnet og rent teoretisk, hvad der sker, når virksomheder i et marked danner et kartel, hvor ikke alle virksomheder i det pågældende marked indgår. Det er altså forudsat, at der er virksomheder i kartellet og uden for kartellet. Derforuden er det antaget, at virksomhedernes produkter er perfekte substitutter, alle virksomhederne har samme marginale omkostningskurve og markedet har tilpas høje adgangsbarrierer, så der ikke kommer nye virksomheder til. En sidste forudsætning er, at virksomhederne uden for kartellet er pristagere. Figuren er designet således, at det første diagram viser en vilkårlig virksomhed og dennes marginale omkostningskurve. Det sidste diagram viser horisontalt sammenlagte marginale omkostningskurver fra de virksomheder, som ikke indgår i kartellet. Det midterste diagram viser en MC kurve, der bunder i kartellets virksomheders horisontalt sammenlagte MC kurver. Desuden er kartellets MR kurve medtaget, og ud fra den er kartellets samlede udbudte mængde beregnet. Det ses, at mængden, som de samlet skal producere for at holde prisen oppe, er Q 1. Prisen aflæses da på kartellets efterspørgselskurve, og er angivet til P 1. Da kartellet fastsætter en pris, P 1, kan virksomhederne uden for kartellet producere en mængde svarende til Q 2, hvilket ses af deres MC kurve, som også kan ses som deres samlede udbud. Dette giver en samlet udbudt mængde på Q 1 + Q 2. For den enkelte virksomhed giver det, at hvis man indgår i kartellet, kan man producere en mængde svarende til q 1, og hvis man derimod står udenfor, kan man producere en mængde svarende til q 2. Altså drager virksomhederne uden for kartellet nytte af kartellets unaturlige høje pris, og får tilmed en højere profit end de virksomheder, som løber risikoen og indgår i kartellet. Profitten er illustreret ved det blå felt. Virksomhederne i kartellet får kun det lyseblå område, da de ikke producerer mere end q 1, mens virksomhederne uden for kartellet både får den lyseblå og den mørkeblå profit (Lipczynski, Wilson og Goddards, 2009). Free-rider problematikken er meget aktuel i kartelsammenhæng. Som virksomhed i et kartel er man nødsaget til at begrænse sit output for at holde prisen kunstigt nede. Som pristager uden for kartellet kan man derimod producere op til sine marginale omkostninger og dermed opnå et væsentligt højere output, som tilmed giver en højere profit. Altså gør kartelvirksomhederne benarbejdet, mens virksomhederne uden for kartellet blot skummer fløden. Problemet gør kartellet særdeles ustabilt, da incitamentet til at stå indenfor er mindre end at stå udenfor. Dog skal det understreges, at det kun er profitabelt at stå uden for et kartel, når der er et fungerende kartel i markedet. Er der ikke et kartel, bliver priserne jo ikke holdt kunstigt oppe, og der vil være en almindelig konkurrencemæssig situation. Netop denne problematik gør dannelsen af et velfungerende og stabilt kartel særdeles svær (Lipczynski, Wilson og Goddards, 2009). Det profitmaksimerende incitament, som i første omgang er årsag til kartellets opståen, er ironisk nok også det, der gør kartellet ustabilt. Incitamentet til at afvige fra kartellets samarbejde er stort, fordi den kortsig- 11

17 tede profit ved at bryde ud af kartellet overstiger profitten ved at være i kartellet. Virksomhederne oplever akkurat det samme dilemma, som fangerne i Fangernes dilemma. Der er en endnu højere profit (lavere straf) at hente, hvis man tilstår og sænker prisen på sit produkt, mens modparten samtidig nægter sig skyldig og bevarer den aftalte pris. Problemet består dog i, at virksomhederne ikke spiller et enkelt simultant spil. Fangernes dilemma er et enkelt simultant spil, mens virksomhedernes spil tilnærmelsesvis er et sekventielt spil. Når man som virksomhed vælger at eksempelvis sænke prisen på sit produkt, har konkurrenten mulighed for at følge efter. Altså er det som regel kun kortvarigt, at virksomheden, der bryder ud af kartellet, vil hente en højere profit eller større markedsandel. I forsøg på at undgå en situation, hvor samarbejdende virksomheder bryder ud af kartellet, kan man påvirke faktorer, som har stor indflydelse på kartellets stabilitet. Det stabile kartel er ofte kendetegnet ved at være i et marked med homogene produkter, høje faste omkostninger, høj markedskoncentration og overskydende produktionskapacitet i sektoren. Disse grundforudsætninger bør man være vidende om, inden et kartelsamarbejde igangsættes, men man kan også bruge dem konstruktivt som faktorer, der er mulige at påvirke i forsøg på at gøre et kartel stabilt. Udover markedets bagvedliggende forudsætninger kan kartellet også fastsætte en pris under monopolprisen, hvilket gør incitamentet til at bryde ud en smule mindre. Kartellet kan yderligere vedtage nogle interne sanktioner eller straffe i form af eksempelvis priskrig, som benyttes, hvis en virksomhed snyder eller bryder ud af samarbejdet (London Economics, 2011). Stabilitetsproblemet vil altid være en udfordring for kartellet, men dermed ikke sagt, at det er umuligt at gøre et kartel stabilt. Ved at være bekendt med de ovennævnte faktorer, kan man arbejde sig frem mod et stabilt kartel, hvor alle medlemmer er loyale og respekten er gensidig. Risikoen for at et medlem bryder aftalen, vil altid være der det handler om at håndtere den Hvilke konsekvenser har kartellet? Det stabile kartel er et succesfuldt kartel, hvis det kan udnytte dets magt til at hæve markedsprisen. Nedenstående figur illustrerer de velfærdsmæssige konsekvenser, som en kunstig høj markedspris forårsager. 12

18 Figur 2.4 De velfærdsmæssige konsekvenser Kilde: Connor (2007) Et marked består af købere og sælgere. Køberne har forskellig betalingsvillighed, og producenter udbyder mængder til priser, der er afhængige af deres produktionsteknologi. Efterspørgselskurven er nedadgående, fordi antallet af købere stiger, des lavere prisen er. Udbudskurven er altid opadgående eller flad, da den udbudte mængde vil være konstant eller højere, jo højere pris producenterne kan få for et givet produkt. Hvis virksomhederne konkurrerede under fuldkommen konkurrence, ville prisen blive konkurreret ned til det punkt, hvor efterspørgsels- og udbudskurven krydser hinanden til prisen P c og mængden Q c (Connor, 2007). Virksomhederne ønsker i denne sammenhæng ikke at udbyde til prisen ved fuldkommen konkurrence, men ønsker derimod at maksimere deres profit mest muligt. Ved at fastsætte prisen til monopolistens pris, P m, kan de sammen hæve deres profit mærkbart. Alt andet lige vil virksomhederne kunne sælge mængden Q m til prisen P m. De resterende forbrugere er ikke villige til at betale prisen P m, og mængden er altså reduceret i forhold til under fuldkommen konkurrence. Kartellet udfører her regulær price fixing, hvilket fører to effekter med sig. Den første effekt er virksomhedernes revenue, som ændres fra Q c P c til Q m P m og marginale omkostninger, der går fra MC c til MC m (den lavere MC skyldes den lavere producerede mængde). Altså stiger virksomhedernes profit fra nul under fuldkommen konkurrence til (Q m P m )-(MC m Q m ) gennem karteldannelsen. Profitten er illustreret ved det mørkeblå felt A i figur 2.4. Den øverste del af det mørkeblå felt A, 13

19 kan ses som den merpris forbrugerne betaler for et produkt fra et kartel en slags monopolskat, som er givet ved (P m P c ) Q m. Den anden effekt, som kartellets price fixing har på dets omgivelser, er et velfærdstab. Tabet er vist i figur 2.4 ved de lyseblå felter. Den øverste trekant (B) er forbrugernes tab, som opstår fordi prisen overstiger forbrugernes betalingsvillighed. Forbrugerne er altså tvunget til at opgive købet til prisen P m, og substituere over til noget andet, hvilket forårsager et velfærdstab. Den nederste trekant (C) er producenternes tab, fordi de ikke producerer den mængde, som de har kapacitet til. De lyseblå trekanter kan også ses som et dead-weight loss og er altså de velfærdsmæssige konsekvenser, som kartellet medfører (Connor, 2007) Selvom ovenstående er ren teori, illustrerer eksemplet, hvor store konsekvenser et velfungerende kartel har. Det er ikke uden betydning, om virksomheder samarbejder eller konkurrerer mod hinanden. Effekten er stor og det samme er velfærdstabet, der er en af årsagerne til, at der er lovgivet på området. Nedenfor følger et afsnit om den danske Konkurrencelov og hvilke nye ændringer, der er foretaget. 2.3 Lovgivningen Sanktioner mod karteller verdenen over er baseret på et afskrækkende princip. For at loven har en afskrækkende effekt, er straffen nødsaget til at overstige gevinsten ved et eventuelt samarbejde, der begrænser konkurrencen (Bolotova, 2009). Den danske Konkurrencelov skal sikre, at virksomhederne i Danmark ikke handler på en sådan måde, at konkurrencen i markedet begrænses. Lovens formål er ridset op i 1 og har følgende ordlyd: Loven har til formål at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomheder og forbrugere (Konkurrenceloven, lovbekendtgørelse nr. 23 af 17. januar 2013). Den konkurrencebegrænsende aftale i form af et kartel forbydes i Konkurrencelovens 6, hvis den direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Kartellers effekter modarbejder 1 om at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse, og er derfor på ingen måde tilladt i Danmark. Der er dog få undtagelser til Konkurrencelovens 6, som er at finde i lovens 7 og 8. I en lille åben økonomi, som Danmarks, er virksomhederne nødt til at efterleve Konkurrenceloven for at sikre grobund for vækst, velstand og fornyelse i samfundet. Nærværende kapitel vil tage udgangspunkt i to væsentlige ændringer af Konkurrenceloven i forhold til karteldannelse inden for de seneste 15 år. Den første i 1998 og den anden i De seneste ændringer af Konkurrenceloven er relativt omfattende, og at myndighederne vælger at sætte så meget ind for at bremse denne konkurrencebegrænsende adfærd, vidner om et problem, der har store vidtrækkende konsekvenser. På grund af lovens nylige ændring samt en 14

20 yderst interessant bevæggrund for at behandle karteldannelser, er ændringen medtaget. Lovændringen er dog ikke analyseret dybdegående, da den ikke danner baggrund for de efterfølgende kapitler. Den 1. januar 1998 trådte ændringer af den daværende Konkurrencelov i kraft, og det fik store konsekvenser for en lang række elinstallatører. Forinden lovændringen gik loven på et kontrolprincip, hvor Konkurrencerådet foretog et tilsyn med det danske erhvervsliv (Den Store danske Encyklopædi). Loven blev ændret således, at den var baseret på samme forbudsprincip som i næsten alle andre EU-lande. Forbudsprincippet gik på, at alle konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af en dominerende stilling blev forbudt. Den mest omtalte konkurrencesag i 1998 blev elkartelsagen (herefter Elkartellet), som blev afsløret af Børsens Nyhedsmagasin i november måned. Op mod 100 virksomheder aflagde skriftlig tilståelse om priskoordinering af tilbud ved licitationer. Fordelene ved den daværende ændring af konkurrenceloven var, at Konkurrencestyrelsen nu kunne foretage uanmeldte kontrolundersøgelser uden kommissionens foranledning, og de kunne straffe virksomhederne hårdere end før, hvor de blot kunne udstede en bøde på et symbolsk beløb for manglende anmeldelse af en konkurrencebegrænsende aftale (KF., 1999). Elkartellet og i særdeleshed Elkartellets priseffekt vil blive behandlet dybdegående senere i opgaven. I 2009 kom Konkurrenceloven igen på den politiske dagsorden. Regeringen nedsatte et udvalg, der blandt andet havde til formål at kortlægge kartellers betydning og effekt på samfundet. De skulle vurdere, hvorvidt en stramning af Konkurrenceloven ville have gavnlig effekt eller ej. Resultatet er blevet en kraftig stramning af Konkurrenceloven (KL., 2012). Ændringen trådte i kraft den 1. marts 2013, og den mest bemærkelsesværdige ændring er, at man nu som enkeltperson kan straffes med fængsel. Dette har længe været en sanktionsmulighed i udlandet, men ikke i Danmark. Med muligheden for fængselsstraf følger efterforskningsbeføjelser, som kan hjælpe politiet yderligere til at komme karteller til livs. Personer, der er indblandet i kartelvirksomhed, kan få op til halvandet års fængsel ved forsætlig eller grov uagtsomhed, mens man ifølge Straffelovens 299 c kan få helt op til seks års fængsel, hvis overtrædelsen har haft betydeligt omfang eller har forårsaget betydelig skade (Konkurrenceloven, lovbekendtgørelse nr. 23 af 17. januar 2013). Foruden fængselsstraffe har ændringerne medført, at der er højere bøder både til virksomhederne, men også de enkelte involverede. Generelt straffes overtrædelser af Konkurrenceloven nu med større bøder. Dette gælder eksempelvis misbrug af dominerende stilling og aftaler om bindende videresalgspriser. Derforuden har politiet fået flere midler til bekæmpelse af karteller, som efterforskningsbeføjelser i form af telefonaflytninger og mulighed for at udlevere personer til straffeforfølgning eller straffuldbyrdelse i udlandet (KL., 2012). 15

21 2.4 Delkonklusion Den centrale teori om karteldannelser er gennemgået i dette kapitel. Dét dilemma, som virksomheder oplever, bunder i en indbyrdes afhængighed. Virksomheder i samme branche oplever, at de er særdeles afhængige af, hvad deres konkurrenter foretager sig. På grund af denne indbyrdes afhængighed kan der opstå karteldannelser. De opstår typisk i markeder, der er karakteriseret ved ufuldkommen konkurrence oligopoler. Incitamentet, til at indgå i det omtalte samarbejde, er blandt andet monopolprofitten. Monopolprofitten er mulig at arbejde sig frem imod, hvis parterne laver en eksplicit aftale om at udøve en given form for price fixing. Free-rider problematikken er ingen undtagelse, når det gælder karteldannelser. Et kartel vil altid være truet på dets stabilitet, fordi gevinsten ved at bryde ud af aftalen er relativ høj. Virksomhederne bør erkende problemet og arbejde med de risici, som er forbundet herved. Karteldannelser har store velfærdsmæssige konsekvenser, hvilket er teoretisk illustreret ved dødvægtstabet. Myndighederne er ikke i tvivl om det velfærdsmæssige tab, og det er formentlig en af grundene til, at loven netop er blevet strammet meget op i forhold til straffen, der er forbundet ved at indgå i et kartel. Den beskrevne teori er udgangspunktet for de efterfølgende kapitler, hvis fokus primært er beregning af kartellers effekt på prisen. Der vil blive bygget oven på teorien, men med kapitler af mere praktisk karakter. Grundet den mere praktiske karakter, er det valgt, som skrevet i indledningen, at virksomhederne fremadrettet antages at operere i markeder, der er karakteriseret ved fuldkommen konkurrence. Oligopolet, der har været grundlæggende for nærværende kapitel, er altså den korrekte teoretiske markedsstruktur, der danner grundlag for dannelsen af et kartel. Ikke desto mindre, er det svært at opretholde i praksis, og derfor arbejdes der fremadrettet med antagelsen om, at de omtalte virksomheder agerer under fuldkommen konkurrence. Elkartellet vil blive præsenteret i kapitel 4 og er opgavens overordnede case. Kartellets effekt på elinstallatørernes pris vil i kapitel 5 blive vurderet og diskuteret på baggrund af det næste kapitel, som handler om metoder til beregning af priseffekten. 16

22 3.0 Hvordan beregner man priseffekten af et kartel i praksis? 3.1 Forskellen på kartellets pris og den kontrafaktiske pris Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvad man får ud af at indgå i et kartel, da effekterne kan være mange. Én af effekterne og effekten, som denne opgave beskæftiger sig med, er priseffekten. Priseffekten er et meget betydningsfuldt resultat af et kartel. Virksomheder stiler som regel efter en øget profit, og her kan priseffekten af et kartel være meget behjælpelig. Som nævnt tidligere i opgaven er det også den, som ofte er incitamentet til at indgå i det konkurrencebegrænsende samarbejde. I opgavens kapitel 2 er monopolistens prisfastsættelse beskrevet. Beregningen af priseffekten er det altoverskyggende formål med dette kapitel, og derfor er det essentielt at forstå forskellen på kartellets pris og den kontrafaktiske pris, hvilket er illustreret ved nedenstående figur. Figur 3.1 Forskel på faktisk og kontrafaktisk pris Kilde: London Economics (2011) Den kontrafaktiske pris kommer af det engelske udtryk counterfactual price. Den henviser til den pris, som en given virksomhed vil opnå ved fuldkommen konkurrence, under de samme betingelser som kartelvirksomheden. Under fuldkommen konkurrence vil markedsprisen altid være lig marginalomkostningen (MC) ved produktionen, hvilket ses i figur 3.1. Mængden under fuldkommen konkurrence er altså der, hvor efterspørgselskurven skærer MC kurven, og på baggrund af det, er prisen bestemt. Kartelmedlemmets udbudte mængde er i dette tilfælde angivet til at være væsentligt lavere. Figuren skal betragtes som illustration af forskellen mellem kartellets pris og den kontrafaktiske pris og ikke som prisfastsættelsen for kartellet. 17

23 For nærmere beskrivelse af prisfastsættelsen for kartellet, se kapitel 2.2.2, hvor prisfastsættelsen for et monopol er beskrevet. Det skal understreges, at kartellets pris som regel ikke vil være lig monopolistens pris. Dog må det forventes, at den ligger over den kontrafaktiske pris, da det er forventet af karteller, at de hæver prisen og øger profitten. Som nævnt tidligere er det også særdeles vigtigt for kartellets stabilitet, at afstanden mellem kartelprisen og den kontrafaktiske pris ikke er for høj, da det blot vil skabe incitament til at bryde ud af kartellet (London Economics, 2011). Af figur 3.1 ses det, som i det foregående kapitel, at man gennem dannelsen af et kartel formår at hæve prisen gennem en reduktion af den udbudte mængde. Priseffekten af kartellet er illustreret ved den lyseblå trekant, som viser det økonomiske overskud, kartellet genererer. De købere, som ikke accepterer den høje pris, og derfor ikke køber et givet produkt, er illustreret ved den mørkeblå trekant. Den skade, som et kartel forvolder, kan altså ses som den mørkeblå trekant, velfærdstabet. Hvis virksomhederne i stedet vælger at operere under fuldkommen konkurrence, er overskuddet givet ved hele trekanten, og der vil ikke være noget velfærdstab. Et andet aspekt af kartellers effekter er den forringede effektivitet af blandt andet produktionen. Hvis en virksomhed forringer sin effektivitet, vil de marginale omkostninger stige og MC kurven lige så. Dette vil medvirke at overskuddet, som kartellet genererer alt andet lige, bliver formindsket (London Economics, 2011). Priseffekten af karteller er ikke til at tage fejl af. Spørgsmålet er, hvordan estimerer man den i praksis? Det er ikke helt ligetil, for hvad er den kontrafaktiske pris? Der er mange bud på forskellige metoder til beregning af priseffekten og i håb om at komme nærmere en beregning af Elkartellets priseffekt, vil kapitlet tage sit afsæt. Elkartellet er gennemgået i kapitel 4, og med udgangspunkt i nærværende kapitels beregningsmetoder vil kapitel 5 søge svar på, om Konkurrencestyrelsen med fordel kunne have beregnet Elkartellets priseffekt ved hjælp af disse metoder. 3.2 Baggrund for valg af beregningsmetode Med dannelsen af et kartel vil der altid være en række ofre, som bliver berørt af et kartels ageren. I 93% af alle tilfælde, er et kartels merpris større end nul, hvilket understøtter teorien om, at karteldannelser har stor indflydelse på dets omgivelser (Oxera, 2009). En positiv merpris i forbindelse med et kartel vil alt andet lige forøge omkostningerne hos dets aftagere, som i denne forbindelse kan ses som ofre. Ofrenes tab kan ikke beregnes ud fra en generel metode til beregning af priseffekten, da det afhænger af en lang række faktorer. Faktorer som tilgængelighed af data, kvaliteten af data, markedskarakteristika, om ofret er kunde eller konkurrent osv. Hver enkelt analyse må tage udgangspunkt i det enkelte tilfælde, og derfor er tilgan- 18

24 gen en case-by-case analyse. Analysens metodetilgang afhænger af to afgørende faktorer. Den første er tilgængeligheden og kvaliteten af data og information, mens den anden er tilgængeligheden og kvaliteten af det grundlag, som man beregner den kontrafaktiske pris på baggrund af i en given model. De forskellige tilgange til beregning af priseffekten kan ikke rangeres, men afhænger af, hvilket data man har til rådighed. Dog skal man være varsom med de komplekse metoder, hvis ikke man har tilstrækkelig med data, for jo mere kompleks metoden er, desto mere data kræver den. Foruden mængden og tilgængeligheden af data er kvaliteten særdeles vigtig. Jo højere datakvaliteten er, des mere pålidelige bliver estimaterne. Hvis blot man har en stor mængde data, er det ikke ensbetydende med, at man har grobund for gode estimater. De komplekse tilgange til beregninger kan, på trods af meget men ringe data, ikke forbedre kvaliteten. Altså er høj kvalitet af data at foretrække, da det vil give mere robuste og pålidelige estimater (Oxera, 2009). Metoderne tager direkte eller indirekte alle udgangspunkt i, hvorledes den kontrafaktiske pris er beregnet (Oxera, 2009). Netop den kontrafaktiske pris er den helt store udfordring, da samtlige beregnede priseffekter beror på fastsættelsen af denne pris. Nedenstående figur er lavet på baggrund af rapporten: Oxera (2009) samt artiklen fra CDC (2012). Figuren har til formål at skabe et overblik over de metoder, som benyttes til beregning af kartellers priseffekt. 19

25 Figur 3.2 Overblik over metoder til beregning af et kartels priseffekt Tilgang til analysen Metode Den kontrafaktiske pris beregnes på baggrund af Fremgangsmåde Before-and-after method Sammenligning af: 1.) priserne før og under Sammenligning af gennemsnit, forecasts og kartellet, 2.) priserne under og efter kartellet regressionsanalyse. eller 3.) priserne før, under og efter kartellet. Comparison-based Cross-section method Sammenligninger af: 1.) forskellige produktmarkeder eller 2.) geografiske områder. Sammenligning af medianer, gennemsnit eller "most-common"-priser samt regressionsanalyse. Difference-in-differences method Sammenligning af priser før, under og efter Sammenligning af gennemsnit, der bunder i karteldannelsen, som sammenholdes med et prisforskelle over tid samt lignende marked uden for kartellet. regressionsanalyse. Profit-based method Virksomhedens rentabilitet bl.a. målt ved dens profit og værdiansættelse - sammenholdt med et relevant benchmark. Analyse af de forskellige estimater af den kontrafaktiske pris sammenholdes med den faktiske pris, for derigennem at bestemme kartellets priseffekt. Financial-analysis-based Cost-based method Virksomhedens enhedsomkostninger og en foruddefineret mark-up faktor. Omkostningerne, der medtages i beregningerne af et produkts enhedsomkostninger, afvejes nøje. Den kontrafaktiske pris sammenholdes med den faktiske, og derigennem bestemmes priseffekten. Market-structure-based Industrial organisation models Teoretisk/praktisk tilgang hvor der tages højde for, om det er Cournot oligopol, Bertrand oligopol, monopolistisk konkurrence eller fuldkommen konkurrence. En kombination af de teoretiske modeller, antagelser og empirisk estimation udgør grundlaget for det kontrafaktiske niveau - også kaldet kartel simulation. Kilde: Egen fremstilling Nærværende kapitel bygger på metoderne, som er præsenteret i figur 3.2. Metodernes navne i figuren er brugt konsekvent i opgaven, men stemmer ikke overens med al litteratur, da der benyttes forskellige udtryk for de enkelte metoder. Den første og mest simple metode; Before-and-after Method er i Oxera rapporten benævnt som Time series. Cross-section Method er i andre sammenhænge kaldt Yardstick og Benchmark approach. Den tredje og sidste metode under Comparisons approaches er Difference-in- Differences Method, denne er også omtalt som Multidimensional approach. Financial-analysis-based methods er i opgaven opdelt i to: En profitbaseret- og en omkostningsbaseret tilgang, mens Marketstructure method ikke er opdelt. Denne metode kendes dog også under navnet Cartel simulation. 20

26 Hver enkelt metode vil i det følgende blive beskrevet og analyseret i håb om at skabe en mere dybdegående forståelse af de enkelte metoders måder at beregne priseffekten på. 3.3 Beregning af priseffekt med en comparator-based-tilgang Som tidligere nævnt tager opgaven udgangspunkt i, at beregningen af kartellers priseffekter er et case-bycase studie. Der er altid mange faktorer, som spiller ind på prisen, og dem skal man tage højde for i hvert enkelt tilfælde. Regressionsanalyse er et hyppigt brugt redskab, når kartellers priseffekt skal estimeres ud fra denne sammenlignings-tilgang, da det er muligt at tage højde for de mange forskellige faktorer samtidig. Den bruges i alle tre nedenstående metoder og bliver gennemgået nøje i underkapitlet for Crosssection metoden. Som tidligere nævnt er beregningen af den kontrafaktiske pris det springende punkt. Priseffekten er nemlig differencen mellem den faktiske- og den kontrafaktiske pris (Coninck, 2011). Måden, hvorpå man beregner den kontrafaktiske pris inden for sammenligningstilgangen, kan variere en smule. Variationen kommer til udtryk ved de tre metoder: Before-and-after method, Cross-section method og Difference-in-differences method, som er gennemgået i det følgende Before-and-after method Beregning af priseffekten af et kartel med udgangspunkt i Before-and-after metoden kan gøres på en forenklet måde, men before- and-after metoden kan også fungere som en mere avanceret metode, hvor den kontrafaktiske pris er baseret på forecasts. Når man bruger Before-and-after metoden, er det vigtigt at skelne mellem dét at bruge prisen før og under, under og efter, eller før, under og efter karteldannelsen. Det ideelle er at bruge data fra både før, under og efter kartellet, men som regel vil tilgængeligheden af data være den afgørende faktor. Som metodens navn indikerer, sammenholder man priser inden for bestemte tidsintervaller for det enkelte marked eller den enkelte virksomhed. I de tidsperioder, hvor kartellet er ikke-fungerende, er det særdeles vigtigt at være nøjagtig omkring data, da priseffekten ellers vil resultere i fejlagtige estimater. Man sammenligner i denne metode IKKE med andre markeder eller virksomheder, da den metode er forbeholdt cross-section metoden (Oxera, 2009). Nedenstående figur er et forenklet billede af, hvorledes prisen udvikler sig. På trods af forenklingen skaber den et godt billede af udviklingen rent teoretisk. Opstarten af et kartel kan, som i eksempelvis Elkartellets tilfælde, være uvis, hvornår det egentlig startede og havde en indvirkning på prisen. Hvis alle karteller derimod havde en prisudvikling som figur 3.3, så var det ingen sag at gøre brug af Before-and-after metoden. 21

27 Figur 3.3 Illustration af prisudviklingen før, under og efter karteldannelsen Kilde: Coninck (2011). Under den overordnede metode: Before-and-after method kan man benytte forskellige tilgange til at beregne den kontrafaktiske pris. Den første er en sammenligning af gennemsnit, hvor man sammenligner den gennemsnitlige pris under karteldannelsen med den gennemsnitlige pris før eller efter kartellet og på baggrund af det, estimerer man den kontrafaktiske pris. En anden tilgang er Interpolation. Den bygger på, at man benytter sig af prisen før og efter for at beregne den kontrafaktiske pris. Brugen af Interpolation forudsætter altså, at man har kendskab til de påkrævede priser. Den tredje tilgang til beregning af priseffekten ved hjælp af Before-and-after metoden er ARIMA models, som baseres på forecasts af den solgte volumen. Ved denne tilgang er volumen i centrum, og derfor er det den kontrafaktiske volumen, som man forsøger at estimere. Jf. teorien om prisfastsættelse for monopolisten vil den kontrafaktiske volumen ligge højere end den faktiske. Det tabte revenue findes da ved at gange den tabte estimerede volumen op med den konkurrencemæssige pris. Before-and-after metoden er i dette kapitel den overordnede metode til beregning af priseffekterne, og derfor er estimaterne lavet på baggrund af den solgte volumen før og efter kartellet (Oxera, 2009). Hver gang man sammenligner priser hvad end det er ved hjælp af Before-and-after metoden eller Crosssection metoden (som er beskrevet nedenfor) - er det essentielt at benytte sig af statistiske tests. Man er nødt til at vide, om forskellen mellem den kontrafaktiske- og den faktiske pris er statistisk signifikant, for 22

28 hvis forskellen ikke er signifikant, kan det indikere, at der ikke er en markant priseffekt af kartellet. Udfaldet af testen fortæller altså, om estimaterne er brugbare eller ej. En statistisk test, som man kan benytte sig af, er en regulær t-test (Oxera, 2009). Before-and-after metoden er som figur 3.2 illustrerer under den overordnede tilgang til analysen: Comparison-based approach. Denne sammenlignende tilgang til analysen af kartellers priseffekt indeholder to andre lignende metoder, nemlig Cross-section metoden og Difference-in-differences metoden Cross-section method Cross-section metoden beregner den kontrafaktiske pris og dermed priseffekten gennem en sammenligning af kartellets udbud med et tilsvarende udbud fra virksomheder, der ikke er indblandet i kartellet. Grundet free-rider problematikken, som er omtalt i kapitel 2, er det ikke muligt at sammenligne priser mellem virksomheder i samme marked. Som beskrevet i figur 3.2 kan sammenligningen foregå på baggrund af priser i forskellige produktmarkeder eller geografiske områder. Det væsentlige for sammenligningen er, at der er tilgængeligt data. En anden væsentlig faktor er metodens implicitte antagelse om, at alt andet lige vil enhver observeret forskel bunde i karteldannelsen (Oxera, 2009). Denne forenkling af prisforskellen bliver diskuteret i slutningen af nærværende kapitel. Prissammenligningen i Cross-section metoden baserer sig på en prissammenligning af en gruppe, der er uanfægtet af karteldannelsen. Prisen behøver ikke nødvendigvis at være baseret på gennemsnitsprisen af eksempelvis to markeder. Som beskrevet i figur 3.2 kan fremgangsmåden lige så vel være en sammenligning af enten en median eller den hyppigste forekomne pris. Et eksempel er, hvis 9 ud af 10 virksomheder i et sammenligneligt marked alle har en enhedspris på 50 kr., mens en enkelt virksomhed har en enhedspris på 100 kr., så er det mere meningsfuldt at bruge 50 kr. som sammenligningsgrundlag frem for 55 kr. ((9*50+100)/10), som er gennemsnittet. Hvad end man benytter sig af produktmarkeder eller geografiske områder som sammenligningsgrundlag for beregning af priseffekten, kan man sammenligne priserne og derigennem finde frem til, hvor stor effekt kartellet har haft på prisen. Hvis man ikke ønsker at beregne priseffekten, kan samme fremgangsmåde benyttes for beregning af kartellets effekt på volumen, markedsandel etc. (Oxera, 2009). Regressionsanalyse er den anden fremgangsmåde. Den afhængige variabel, Y i, som i dette tilfælde er prisen, er en funktion af de eksterne faktorer, X i, som påvirker prisen. Faktorerne er de forklarende uafhængige variable (CDC, 2012). Kartellet er ikke altid den eneste faktor, som har indflydelse på prisen. Øget efterspørgsel, højere faktorpriser, bedre kvalitet og virksomhedens størrelse er faktorer, som også kan have 23

29 indflydelse på prisen. Hvis ikke der er taget højde for disse betydende faktorer, tillægges forskellen mellem den kontrafaktiske- og faktiske pris at være en del af effekten af kartellet (Oxera, 2009). Y i = α + βx i + δd i + e i (1) Ovenstående model kan estimere markedsprisen under et kartel. α angiver konstanten, der skærer y-aksen, men må dog ikke ses som en basispris. βx i er forholdet mellem de karakteristika i markedet, som påvirker virksomhedens pris, og e i er fejleddet. Fodtegnet i er med for at repræsentere virksomheden, i. Det centrale ved denne ligning er leddet: δd i! D i er en dummy og kan altså antage værdierne 1 og 0. 1 for virksomheden, der indgår i kartellet, og 0 hvis den ikke er en del af det. δ er altså den absolut mest interessante ved denne ligning, da det er den estimerede værdi af kartellets priseffekt, som er fundet gennem en sammenligning af priser. δ kan også ses som kartellets overcharge. Hvis D = 0, bevæger man sig uden for kartellet, og Y vil svare til den kontrafaktiske pris. Modellen (1) har tre forudsætninger: 1. Forholdet mellem X og Y er lineær 2. Kartellets påvirkning er konstant 3. Fejlleddene er ukorrelerede med X i og D i med et gennemsnit på nul. (Oxera, 2009) I det gennemgåede er der beskrevet metoder til, hvorledes prissammenligninger på tværs af grupper og over tid kan udføres. Det er begge meget brugbare metoder til at estimere kartellets priseffekt, men de to metoder kan også kombineres. Difference-in-differences er en kombination af Cross-sectional metoden og Before-and-after metoden, og er gennemgået i det efterfølgende Difference-in-differences At man i de to ovenstående metoder tillægger kartellet alt det uforklarlige i prisforskellen, kan være en lidt fejlagtig antagelse. Difference-in-differences metoden forsøger at undgå denne antagelse ved at estimere prisen ud fra en sammenligning over tid af priserne i kartellet og priserne uden for kartellet. Differencein-differences er altså en kombination af Cross-sectional og Before-and-after metoden, som er i stand til at tage højde for endnu flere faktorer samtidig og dermed give et mere nøjagtigt estimat. Kravene til data er dog også tilsvarende højere, da metoden kræver data over tid for både kartellet og sammenligningsgruppen uden for kartellet (Oxera, 2009). 24

30 Med udgangspunkt i Oxera rapporten (2009) er figur 3.4 lavet. Dette for at skabe en forståelse for, hvorledes difference-in-difference metoden beregner priseffekten. Tallene er fiktive og skal blot illustrere beregningsmetoden den udregnede effekt har altså intet at gøre med kartellers generelle priseffekt. Figur 3.4 Eksempel på beregning af priseffekt ved difference-in-differences metoden Kilde: Egen fremstilling Metoden, som figur 3.4 illustrerer, bruger gennemsnitlige priser fra en specifik periode før kartellets opståen og fra perioden, hvor kartellet har sit virke. Den gennemsnitlige pris er beregnet både for kartellets marked, men også for markedet uden for kartellet. Forskellen på 40 kr. (90-50 kr.) er både kartellets priseffekt, men heri ligger også effekten fra andre faktorer. De andre faktorer, som påvirker prisen over tid, skal markedet uden for kartellet gerne opfange. I dette tilfælde er det 10 kr. (60-50 kr.). Ved at trække de to priseffekter fra hinanden, får man kartellets rene påvirkning af prisen, som i dette eksempel er 30 kr. (40 10 kr.). De 30 kr. kan også ses som forskellen i de forskellige gennemsnit heraf navnet: Difference-indifferences. Kombinationen af de to metoder stiller større krav til data og udarbejdelsen af beregningerne. Sammenligning af gennemsnit og regressionsanalyse er de gennemgående fremgangsmåder under både Before-andafter og Cross-section metoden, og Difference-in-difference er ingen undtagelse. Forskellen her er bare, at der er dobbelt så mange udregninger, fordi det ikke kun er over tid eller på tværs af markeder, men derimod begge forhold, som tages højde for (Oxera, 2009). 25

31 3.4 Beregning af priseffekt med en financial-analysis-based-tilgang Med udgangspunkt i CDC (2012) og Oxeras rapport (2009) er prisberegningsmetoderne for den finansielle tilgang udarbejdet. Metodernes navne er kraftigt inspireret af CDC (2012), mens indholdet i hver af de to metoder primært bygger på indholdet fra Oxeras rapport. Det er forfatterens eget valg at opdele metoderne i en profitbaseret- og omkostningsbaseret tilgang. De er udarbejdet med det formål at skabe et bedre grundlag for at forstå, hvorledes de benyttes i praksis. Det skal dog understreges, at ingen af fremgangsmetoderne er selvopdigtet. Begge metoder bygger på det, som økonomerne bag Oxera rapporten har forsket i. I de to følgende underkapitler bliver de to Financial-based tilgange gennemgået. En metode, som er profitbaseret og en metode, som er omkostningsbaseret. I begge metoder er den enkelte case i centrum. Fremgangsmåden er baseret på corporate finance teori og teknikkerne fra finansielle analyser, og i denne sammenhæng inspireret af principperne fra Comparison-based metoderne (Oxera, 2009) Profit-based method Når man i praksis ønsker at beregne en priseffekt af et kartel, er det som regel fordi en part på den ene eller anden måde har lidt et tab og ønsker dette erstattet. I den profitbaserede metode ligger fokus både på kartelvirksomhedens profit og rentabilitet, men fokus ligger også på den forulempede part, som har lidt et tab. Det centrale element i den finansielle analyse er valget af indikator for virksomhedens økonomiske udvikling. Den er afgørende for, hvorledes den kontrafaktiske pris beregnes. Mens Comparison-based metoderne estimerer specifikke værdier som pris, volumen eller markedsandel, for den kontrafaktiske værdi, har den finansielt baserede tilgang fokus på indikatorer for virksomhedens rentabilitet. På baggrund af virksomhedens rentabilitet kan man estimere den kontrafaktiske pris eller profit ved at se på produktionsomkostninger, kapitalomkostninger og virksomhedens avancer. Beregningen er altså en kombination af teori, forudsætninger og empirisk materiale fra virksomheden og dens marked (Oxera, 2009). Når fokus er beregning af priseffekten, er det for at beregne, hvor stor økonomisk skade kartellet har forvoldt. Kartellets skadelige effekt på den forulempede part kan estimeres på baggrund af dennes forringede rentabilitet, forudsat at den forulempede part ikke er forbrugeren. Modsat kan den måles igennem kartelvirksomhedens forbedrede rentabilitet. Det er dog nødvendigt at have et relevant bechmark at holde estimaterne op i mod, da det ellers ikke er muligt at konkludere, om den samlede performance er reduceret eller forøget. Virksomhedens rentabilitet kan ses som virksomhedens økonomiske udvikling, der måles gennem virksomhedens profit eller ved dens værdiansættelse. Værdierne er meget nært beslægtede, da en virksomhed ikke kan være højt værdiansat, medmindre den forventede profit er tilsvarende høj. Som nævnt kan rentabiliteten beregnes for både kartelvirksomheden, men også for den forulempede part. Det 26

32 giver dog imidlertid ingen mening at måle denne, hvis den forulempede part ikke har lidt et tab. Den forulempedes rentabilitet benyttes altså kun i det omfang, at karteldannelsen har haft en negativ effekt på denne. Det samme er gældende for kartelvirksomheden. Hvis ikke karteldannelsen menes at have haft positiv indflydelse på dens profit, vil den ikke indgå i beregningerne. I sagens naturlig vil det altså altid være mindst en af parterne, der vil indgå (Oxera, 2009). En af udfordringerne ved denne metode ligger i at identificere og estimere et relevant kontrafaktisk benchmark, som kan bruges til analysen af en virksomheds rentabilitet. Uden et relevant benchmark er det ikke muligt at konkludere, om en virksomheds profit er overnormal eller blot normal. Kapitalomkostningerne kan bruges som et relevant benchmark. Hvis eksempelvis en forulempet part ikke er i stand til at skabe det økonomiske afkast, der er svarende til dens kapitalomkostninger, som også kan ses som alternativ- omkostningerne, kan differencen anses som den priseffekt, kartellet har forårsaget. Kapitalomkostningerne kan altså ses som basis for det kontrafaktiske afkast, virksomheden som minimum skal have. En anden måde at skabe et basis for den kontrafaktiske profit på, er gennem sammenligning med en lignende virksomhed. Det kan være en virksomhed fra samme branche, der opererer i et andet geografisk marked, eller det kan være en virksomhed i en anden branche, men med samme risici og markedsstrukturer. Brugen af andre virksomheder som benchmark relaterer sig til Cross-section metoden (Oxera, 2009). Foruden Cross-section metoden relaterer den finansielle analyses tilgang sig til Before-and-after metoden, da den meget naturligt også gør brug af estimater for virksomhedens økonomiske udvikling før og under kartellets dannelse. Virksomhedens rentabilitet kan måles på flere forskellige måder, men grundet opgavens omfang vil det her blot nævnes, hvilke metoder der kan benyttes. Nutidsværdien, den interne rente, kapitalafkastet samt branche-specifikke målinger er nogle af de mål, virksomhedens rentabilitet kan bestemmes ud fra. Den finansielt baserede tilgang til beregning af priseffekten kan som nævnt beregnes ved hjælp af den gennemgåede profitbaserede tilgang, men det også muligt at beregne den, hvis fokus er på omkostningerne. De to tilgange minder særdeles meget om hinanden, hvilket også vil fremgå af det følgende Cost-based method Den kontrafaktiske pris er baseret på, at virksomheden skal have dækket sine omkostninger, samt at den har øget sin profit, som i denne forbindelse bliver eksplicit udtrykt ved en mark-up faktor. Økonomerne, der har udarbejdet Oxera rapporten (2009), har illustreret det gennem et meget simpelt eksempel, som følgende eksempel udspringer af: En virksomhed sælger årligt 1000 enheder af et givet produkt. Deres omkostninger forbundet med produktet er kr. årligt, hvilket er svarende til enhedsomkostninger på 50 kr. 27

33 ( kr./1000 enheder). Hvis produkterne er solgt med et dækningsbidrag på 10%, vil prisen være 55 kr. (50 kr. 1,10) per enhed, og netop denne pris vil så være den kontrafaktiske pris (Oxera, 2009). Nøjagtig som ved den profitbaserede metode kan man i beregningerne af priseffekten tage udgangspunkt i kartelvirksomheden eller i den virksomhed, som har stået udenfor og lidt et tab. Ovenstående eksempel er baseret på beregninger af den kontrafaktiske pris, som benyttes, hvad end der er tale om en virksomhed, der har lidt et tab eller en virksomhed, der har lukreret på en prisaftale. Forskellen og dermed de ødelæggende konsekvenser ligger nemlig i differencen mellem den kontrafaktiske- og faktiske pris, som er illustreret ved nedenstående ligning (egen fremstilling): ( Enhedsomkostning + Mark-up faktor ) Faktisk pris = Kartellets priseffekt (2) Metodens udfordring ligger i bestemmelsen af, hvilke omkostninger der skal medtages i beregningerne samt en vurdering af kartellets indflydelse på størrelsen af omkostningerne. Som omtalt tidligere i opgaven, kan et kartel være medvirkende til, at en virksomhed ikke fungerer så efficient, som tilfældet ville være, hvis den ikke indgik i kartellet. Virksomhedens effektivitet er måske ikke så høj, som den kunne være, og den drager måske ikke nytte af mulige stordriftsfordele alt sammen faktorer, som påvirker størrelsen af omkostningerne. Man kan derfor i beregningen af priseffekten forsøge at tage højde for dette ved at sammenligne omkostningerne med en konkurrerende virksomhed, der ikke er påvirket af kartellet. Derforuden kan man forsøge at estimere virksomhedens manglende effektivisering for derigennem at justere enhedsomkostningerne (Oxera, 2009). Fremgangsmåden for beregningen af omkostningerne bunder i et valg af allokeringsmetode. Enten kan omkostningerne allokeres efter et top-down princip, et bottom-up princip eller ud fra økonometriske modeller, som dog forudsætter en vis mængde tilgængeligt data. Derudover skal man bestemme hvilke omkostninger, man vil inddrage i beregningerne om man vil medtage de faste omkostninger, de kortsigtede variable omkostninger, de marginale omkostninger og om man vil tage højde for eventuelle meromkostninger. Alt sammen valg, der skal træffes forud for beregningen af enhedsomkostninger for et produkt (Oxera, 2009). Med en tilgang til beregning af priseffekten som den finansiel-analytiske metode bliver det let meget regnskabsteknisk. Den næste og sidste metode for beregning af priseffekten er baseret på markedsstrukturer og industriøkonomisk teori og er derfor forholdsvis teoretisk baseret. Metoden er medtaget pga. kapitlets emne, hvor formålet er at finde frem til de metoder, der kan bruges til at beregne priseffekter af karteldannelser. Metoden er dog så teoretisk, at den ikke er brugt som et alternativt metodeforslag til Konkurrencestyrelsens beregninger. 28

34 3.5 Beregning af priseffekt med en market structure-tilgang I den industriøkonomiske teori arbejder man med forskellige modeller, som kan forudse en række outcomes. Virksomhedernes outcome estimeres på baggrund af, hvilken industrial organisation model (herefter IO model) den indgår i. Om det er monopol, Cournot oligopol, Bertrand oligopol, monopolistisk konkurrence eller fuldkommen konkurrence, har stor indflydelse på virksomhedens outcome og dermed også stor betydning for beregningen af priseffekten (Oxera, 2009) Bevæggrunden for at benytte sig af den markedsstrukturelle tilgang er, at man ønsker at bestemme det kontrafaktiske niveau ud fra den naturlige konkurrence i markedet. Måden, hvorpå man måler det kontrafaktiske niveau, kommer til udtryk gennem en kombination af teoretiske modeller, antagelser og empiri. Kombinationen kan variere fra den rent teoretiske tilgang, hvor man forsøger at forstå effekterne ud fra teorien til den rene empiriske tilgang, hvor det kontrafaktiske niveau bestemmes ud fra tilgængeligt data (Oxera, 2009) De forskellige konkurrenceformer og oligopoler er berørt i opgavens kapitel 2, men er også i det følgende medtaget og beskrevet kort for at give læseren et overblik. Nedenstående figur illustrerer sammenhængen mellem IO modellerne, priserne og mængderne. Det ses tydeligt, at desto mere konkurrence en virksomhed er udsat for, desto lavere er den efterspurgte pris på den relative større efterspurgte mængde. Figur 3.5 Illustration af markedsoutcome under forskellige IO modeller Kilde: Oxera (2009) 29

35 Fuldkommen konkurrence er, som nævnt tidligere i opgaven, kendetegnet ved, at der er mange virksomheder i markedet, som producerer homogene produkter. Der er fri mulighed for at etablere sig såvel som at forlade markedet igen. Presset på prisen i markedet er stort, og derfor er prisen presset ned til de marginale omkostninger, hvilket er vist i figur 3.5. Monopolistisk konkurrence er den konkurrenceform med næstmest konkurrence næstefter fuldkommen konkurrence. Der er et stort antal virksomheder, som sælger differentierede produkter, og de konkurrerer derfor på produktets karakteristika. Prisen er sat til at være over de marginale omkostninger, da der ikke er en direkte konkurrent til prisen. Bertrand oligopol er en model, hvor få virksomheder konkurrerer på prisen. Det afgørende for konkurrencen er, om produkterne er homogene eller differentierede. Hvis de er homogene, vil en virksomhed, der sænker prisen til under konkurrenternes, få hele markedet. Hvis produkterne derimod er differentieret, vil en prisstigning ikke resultere i et tab af hele markedet, fordi forbrugerne vil have særlige præferencer for et givet produkt. Cournot oligopol ligger, som vist i figur 3.5, midt mellem fuldkommen konkurrence og monopol. Modellen er brugt på markeder med få rivaliserende virksomheder, som konkurrerer på mængden fremfor prisen. Virksomhederne gør sig den antagelse, at konkurrenternes mængde er konstant og vælger derfor at fastlægge sin egen mængde efter den resterende efterspørgsel. Monopolet er den model med mindst konkurrence for at sige slet ingen. I figur 3.5 er det tydeligt, at monopolistens pris er langt højere end for de andre IO modeller. Tilsvarende er den efterspurgte mængde dét mindre. Hvis et kartel fungerer perfekt, må det antages at agere som et monopol i forhold prisfastsættelse og udbudte/efterspurgte mængde (Oxera, 2009). De industriøkonomiske modeller bliver i den markedsstrukturelle tilgang brugt til at bestemme en virksomheds kontrafaktiske outcome for derigennem at estimere effekten af kartellet og dens overcharge. Modellerne vil som regel altid kombineres med markedsdata for at estimere udbud og efterspørgsel, som i sidste ende skal munde ud i en fastsættelse af det kontrafaktiske niveau. Hvis eksempelvis kartelmedlemmers konkurrence antages at være Cournot konkurrence, vil den kontrafaktiske pris antages at være højere, end hvis konkurrencen var fuldkommen. Ved at lægge sig fast på Cournot konkurrence formodes den kontrafaktiske pris altså at være højere, hvilket giver kartellet en lavere estimeret priseffekt. Det er i den markedsstrukturelle tilgang særdeles vigtigt at vælge en passende IO model for estimering af priseffekten, for hvis ikke det er tilfældet, vil det resultere i forkerte estimater. Intensiteten i konkurrencen har stor indflydelse på prisen og bruges altså som mål for den kontrafaktiske pris. En lavere pris i et marked med meget konkurrence vil eksempelvis resultere i en stor priseffekt (Oxera, 2009). 30

36 3.6 Delkonklusion Kapitlets gennemgåede metoder bunder i tre forskellige tilgange til en given analyse. Tilgangen kan være Comparison-based, Finansial-analysis-based eller Market-structure-based. Under Comparison-based tilgangen er Before-and-after metoden, som beror på prissammenligninger over tid, Cross-section, som beror på prissammenligninger på tværs af grupper og Difference-in-differences, som bunder i en kombination af de to, altså prissammenligning over tid og på tværs af markeder. Under Financial-analysis-based tilgangen er den profitbaserede metode, som baserer sig på virksomhedens rentabilitet og den omkostningsbaserede metode, der fokuserer på hvilke omkostninger, der har indflydelse på prisen. Market-structure based beror på IO modeller. Fokus ligger på, hvordan virksomhedens konkurrence er karakteriseret, når det kontrafaktiske niveau skal estimeres. Ved prissammenligningerne, som især er gældende for Comparison-based-metoderne, er det vigtigt at vurdere, om forskellen mellem den kontrafaktiske og faktiske pris er statistisk signifikant. Dette kan gøres ved hjælp af blandt andet t-tests. Priseffekten for et kartel kan, på trods af de gennemgåede metoder, ikke beregnes helt præcist. Det er kompliceret, og der er altid nye faktorer at tage højde for. Et problem opstår eksempelvis ved de sammenlignende metoder, når der ikke er taget højde for alle faktorer at differencen mellem den faktiske og den kontrafaktiske pris uretfærdigt bliver tillagt kartellets effekt. Ved Cross-section metoden ligger der fx en implicit antagelse i, at alt andet lige så er forskellen i pris kartellets skyld (Oxera, 2009). Grundet priseffektens kompleksitet må problemet antages at være generelt for alle metoderne. For at kunne drage en endelig konklusion i forhold til valg af beregningsmetode, er man nødsaget til at kende den enkelte case og dens forhold, altså at arbejde case-by-case. Man kan ikke sætte en metode over en anden, men et meget centralt element er de tilgængelige ressourcer. De enkelte metoder kræver hver i sær forskellige mængder af ressourcer, og det er derfor et uundgåeligt element i overvejelserne. 31

37 4.0 Elkartellet De samles til møde i en organisation med det underfundige navn Elmer. Deres møder foregår i Elfo-huset i Glostrup. En bygning, der rummer de ellers temmelig uskyldige aktiviteter i Elinstallatørernes Landsforening. Men der er intet uskyldigt over Elmers aktiviteter. Man tror faktisk, at det er løgn. At erhvervsfolk fra så respekterede virksomheder kan deltage i sådanne forretninger. Men det er den skinbarlige sandhed, at disse ledende repræsentanter fra en række førende danske virksomheder mødes for at aftale, hvem der skal have hvilke opgaver i udbudsrunder Alt er organiseret. Alt er sat i system. Alt er aftalt spil. Og det har stået på i årevis (Børsens nyhedsmagasin, 1998). Ordene kommer fra den artikel, som var medvirkende til, at et dansk elkartel i 1998 blev afsløret. Artiklen, der er vedhæftet som bilag 1, gav Konkurrencestyrelsen grund til at ransage to adresser, og det blev starten på afsløringen af et kartel, som formodes at have haft sit virke i år (KF., 2001b). Baggrunden for, at Børsens nyhedsmagasin kunne komme med ovenstående meldinger, skyldtes, at flere anonyme kilder lækkede oplysninger, der afslørede, at branchen blev styret med hård hånd af et mafialignende kartel, der af medlemmerne blev kaldt Elmer, jf. bilag 3. Kartellet omfattede nogle af Danmarks største elinstallationsfirmaer, som blandt andet talte elinstallationsfirmaerne Semco A/S, ABB Electric A/S og Kemp & Lauritzen A/S, der alle i begyndelsen nægtede det ulovlige samarbejde. Ifølge bilag 3 samler Elmers administration alle meldinger op om, hvem der er interesseret i hvad. Dette sker med hjælp fra Elfos meldekontor i Aarhus. Elfo er på daværende tidpunkt en af Dansk Arbejdsgiverforenings mellemstore medlemsforeninger. Elmer får altså at vide, hvilke virksomheder, der ønsker at byde på en opgave, og på baggrund af det, bliver de interesserede indkaldt til et møde. Møderne er særdeles strukturerede. Hver mødedeltager møder op med sin sorte bog. Hvis mødet skal behandle en mindre sag f.eks. til fire mio. kr., hvor eksempelvis fem af mødedeltagerne er interesseret i sagen - er de sorte bøgers bogføringssystem følgende: Den mand, der får sagen, noterer i sin bog, at han nu skylder de andre opgaver for fire mio. kr. Hver af de fire øvrige noterer i deres bog, at de har en mio. kr. til gode hos ham, der fik opgaven. Den mødedeltager, der står for tur til næste opgave, er den, der kan påvise, at han har mest til gode. Blot 3 uger efter, at Børsens nyhedsmagasin afslører kartellet, går medlemmerne til bekendelse (Lund, 1998). Ifølge Børsens nyhedsmagasin vurderes det, at årsagen til den hurtige erkendelse af kartellet skyldes, at de medvirkende parter ønsker at få sagen afsluttet hurtigst muligt. Børsens nyhedsmagasin mener, at kartelsagerne afslører en rådden mentalitet i en række centrale danske virksomheder, og derfor handler denne erkendelse også om at redde erhvervslivets anseelse. 32

38 For at skabe en forståelse for og et indblik i, hvorledes kartelmedlemmerne agerede og hvilken virkning det havde, er der i det efterfølgende medtaget en dom over en af de elinstallatører, som deltog i Elkartellets samarbejde. Dommen er medvirkende til at nuancere sagen, og derfor er den udvalgt. Den havde ikke nogen speciel indflydelse på selve kartellet. Elinstallatørerne begik, efter lovændringen 1. jan 1998, en lovovertrædelse. Men udover at være lovovertrædere, hvis man anskuer sagen mere nuanceret, var de også mennesker bag en række selskaber, der kæmpede for deres selskabs eksistensberettigelse. I nedenstående dom er Peter Dahl A/S sagsøgt for at have budt på en licitation, hvor det forinden var aftalt, at han skulle vinde udbudsrunden. Hvad Peter Dahl afgiver af forklaring i retten må antages at være korrekt. Dommen er vedlagt som bilag, og i øvrigt en udskrift af dombogen. Sagen omhandler jf. bilag 2 om primært Københavns Kommune, der har sagsøgt Peter Dahl A/S for medvirken i Elkartellet. Sagsøger kræver kr. af Peter Dahl for sin medvirkning i ulovlig koordinering af tilbudsgivningen i forbindelse med et elarbejde på skolen på Islands Brygge. Peter Dahl vandt licitationen, fordi han var den lavestbydende på kr. I retten giver han sin version af sagen. Han forklarer, at han har drevet sin virksomhed i 20 år, omdannet den til et aktieselskab og har i 1998 mellem 15 og 20 ansatte. Da selskabet i slutningen af 1990 erne var stort nok til at deltage i entrepriseopgaver, var han tvunget til at deltage i kartellet, for ellers havde virksomheden ingen chance. De store sad på magten og kunne styre rabatterne på indkøb samt hvem, der vandt opgaverne. Peter Dahl beskriver forløbet således, at hvis man som virksomhed ønskede at byde på en licitation, så mødtes man dagen forinden. Her kom man med en gennemberegnet pris på projektet, og havde man regnet en skæv pris, kunne man rette ind, således man lå over den, som skulle have opgaven. På den måde var man næsten sikker på at blive indbudt til licitation igen, fordi prisen havde ligget pænt. På skolen på Islands Brygge havde Peter Dahl A/S den laveste pris, og de fik lov til at byde ind med denne ved tilbudsgivningen og dermed vinde licitationen. De store havde det sidste at skulle have sagt det var dem, der ifølge Peter Dahl bestemte. Peter Dahl vandt licitationen på skolen på Islands Brygge. Peter Dahl bliver dømt til at skulle betale kr., med den begrundelse, at han har erkendt deltagelse i Elkartellet og med dette følger et ansvar. Ifølge dommeren har kartellet haft til formål at opnå højere avancer eller fastholde et forhøjet avanceniveau for deltagerne, men dommeren erkender samtidig, at det på daværende tidspunkt, var vanskeligt at gennemskue, hvad den reelle pris på markedet var. Markedet havde til en vis grad vænnet sig til det forhøjede prisniveau. Retten har ved fastlæggelse af erstatningen på kr. taget udgangspunkt i Konkurrencestyrelsens redegørelse af den forøgede beregnede avanceeffekt på maks. 3% af entreprisesummen. Argumentet ligger i, at sagsøgers tab ikke kan have været højere end de 33

39 3%, og Peter Dahl kan altså ikke straffes for et større økonomisk tab end det. Foruden erstatningssummen skal han betale kr. for sagsomkostninger. Peter Dahl A/S sag er blot en af mange, men gennemgangen af sagsforløbet illustrerer, hvad der foregik i årene med Elkartellet. Der var ikke noget vildt og voldsomt omkring det, men det var struktureret, og de store spillere sad på magten. Det lykkedes dem at skabe et velfungerende kartel, som blandt andet havde positiv indvirkning på elinstallatørernes avance. Det fremgår tydeligt af dommen jf. bilag 2, at priseffekten af et kartel er særdeles svær at beregne i praksis. Sagsøgte formår ikke at løfte bevisbyrden i forhold til, hvor stort det økonomiske tab egentlig var, og det på trods af, at der i praksis er lempede krav til bevisførelsen. Dommeren erkender, at det ikke har været muligt at forestille sig, hvad priserne havde været på en ikke-koordineret licitation i 1998, og derfor vælger dommeren at holde sig til Konkurrencestyrelsens redegørelse. Om Konkurrencestyrelsens beregninger af priseffekten kan antages at være et korrekt estimat af effekten er uvis, men i næste kapitel bliver beregningerne gennemgået, og det bliver vurderet, om Konkurrencestyrelsen kunne have brugt andre metoder, som havde resulteret i bedre estimater. 34

40 5.0 Konkurrencestyrelsens beregninger af Elkartellets priseffekt Elinstallatørerne i Elkartellet opnåede ifølge Konkurrencestyrelsens daværende beregninger en effekt ved at indgå i det ulovlige samarbejde. Men hvor stor var effekten? Kapitlets overordnede spørgsmål går på, om Konkurrencestyrelsen kunne have beregnet effekten anderledes og være kommet tættere på den reelle priseffekt. Nærværende kapitel vurderer Konkurrencestyrelsens beregninger, og alternative tilgange bliver vurderet og diskuteret. På grund af metodernes beregningsmæssige omfang, giver kapitlet ikke noget endegyldigt svar på, om Konkurrencestyrelsens beregninger af priseffekten var korrekte eller ej, men derimod en diskussion heraf. Diskussionen tager udgangspunkt i de gennemgåede metoder i kapitel 3 samt Konkurrencestyrelsens reviderede notat om Elkartellets priseffekt. Konkurrencestyrelsen adskiller i notatet Elkartellets avance- og omkostningseffekt, og kapitlet vil derfor tage udgangspunkt i det. Da indgangen til kapitlet er Konkurrencestyrelsens beregninger, er det essentielt at se på, hvilke intentioner Konkurrencestyrelsen har haft i forbindelse med beregningerne. Konkurrencestyrelsen er, som nævnt i opgavens indledning, ansvarlig for administrationen af Konkurrenceloven og regler udstedt i medfør heraf (BEK nr. 173 af 22/02/2013). Med dette in mente må det antages, at Konkurrencestyrelsen er objektiv i sin tilgang til beregning af Elkartellets priseffekt, og beregningerne antages derfor at være præget af objektivitet. 5.1 Elkartellets avanceeffekt Der er mange faktorer, der spiller ind, når man beregner en virksomheds avance. Konkurrencestyrelsen har i deres rapport medtaget en række overvejelser, som er særdeles relevante i forhold til beregningen af kartellets priseffekt. Overvejelserne er relevante, fordi det er faktorer, som kan påvirke det endelige estimat. I nærværende kapitel er størstedelen af overvejelserne medtaget, men de er dog forsøgt forsimplede en smule, for at holde det primære fokus nemlig på priseffekten. Konkurrencestyrelsen har, i deres beregninger af Elkartellets isolerede priseffekt, sammenlignet deres beregninger med andre sektorer inden for de håndværksmæssige erhverv (bygge- og anlægssektoren) for at påvise, at netop elbranchen har haft en forøget avance. Elinstallatørerne er holdt op imod murervirksomhed, vvs-virksomhed, tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, maler- og glarmestervirksomhed samt anden bygge- og anlægsvirksomhed. Elinstallatørerne er en del af denne bygge- og anlægssektor. Det forhold, hvor elinstallatørerne i særdeleshed adskiller sig fra de andre erhverv, er antallet af funktionærer/administrativt personale. Årsagen til, at Konkurrencestyrelsen gør sig overvejelser omkring denne forskel, er, at beregningen af avancen blandt andet bunder i brugen af produktionsfaktorer og herunder forbruget af arbejdskraft. Elinstallationsvirksomheder har, i størstedelen af tilfældene, flere funktionærer/administrativt personale ansat end de andre i byggebranchen. Konkurrencestyrelsen giver to grunde. 35

41 Den ene er, at elinstallatører ofte har en detailhandel tilknyttet, mens den anden grund er, at de har relativt mange overmontører beskæftiget. Der er mange argumenter for og i mod at inddrage administrationslønningerne i beregningen af avancen. Konkurrencestyrelsen vælger at benytte sig af et vægtet gennemsnit, hvor lønnen med og uden administrationslønningerne indgår. Ved en sammenligning af elinstallatørernes vægtede gennemsnitlige avancer i AS og APS selskaber med de vægtede gennemsnitlige avancer i andre byggefag, konkluderer Konkurrencestyrelsen, at elinstallatørernes avance er ca. 3% større i forhold til andre håndværksfag i byggebranchen (KF., 2001B). Netop denne priseffekt, illustreret ved avancen, er den effekt, som dommeren i dommen over Peter Dahl A/S henviser til. Afkastningsgraden er en anden tilgang, som Konkurrencestyrelsen bruger til at beregne priseffekten. Afkastningsgraden beskriver den forrentning af den investerede kapital, som relaterer sig til produktionen. Beregningen er rimelig kompleks. I dette tilfælde er afkastningsgraden beregnet med og uden varelageret. Gennemsnittet af afkastningsgraden for elinstallatørerne sammenholdes med gennemsnittet for virksomheder i andre håndværksmæssige byggefag. De to gennemsnit trækkes fra hinanden, hvorefter forskellen er opgjort i procentpoint. Forskellen har Konkurrencestyrelsen beregnet til at være 2,7 procentpoint, som kommer fra et gennemsnit på 18,9% for elinstallatørerne og 16,2% i gennemsnit for andre byggefag. Altså er elinstallatørernes afkastningsgrad 2,7 procentpoint højere end for andre byggefag, hvilket giver at elinstallatørernes avance bør reduceres med 14,3% for at komme ned på samme niveau som for andre byggefag. De 14,3% er beregnet ved at se på forholdet mellem den gennemsnitlige forskel i afkastningsgrader og elinstallatørernes gennemsnitlige afkastningsgrad (0,027/0,189). Hvis avancen skal reduceres med 14,3%, skal priserne tilsvarende reduceres. Men hvis priserne reduceres med 14,3%, for at avancen kan reduceres med samme procentsats, er det en central antagelse, at enhedsomkostningerne reduceres med en identisk procentsats. Hvis ikke det er tilfældet, vil avancen falde med mere end de 14,3%. I Elkartellets tilfælde er der en fast gennemsnitlig avancegrad på 21% (jf. Konkurrencestyrelsens beregninger). Hvis man tager 14,3% af 21% (0,143*0,21), så får man 0, Det betyder umiddelbart, at hvis afkastningsgraden skal reduceres med 14,3%, så skal der ske en prisnedsættelse på 3% (KF., 2001B). Konkurrencestyrelsen påpeger, at der er to problemer med de ovenstående beregninger. Det første problem opstår i, at manglende konkurrence ofte er forbundet med en ineffektiv investeringsstrategi. Da Elkartellet ifølge Konkurrencestyrelsen har stået på i år, må den manglende konkurrence antages at have varet lige så lang tid. Det er derfor med god grund, at Konkurrencestyrelsen vurderer, at investeringsstrategien ikke har været så effektiv, som hvis tilfældet havde været under fuldkommen konkurrence. Det andet problem i forbindelse med ovenstående beregninger er, at Elkartellet sammenlignes med resten af byggeog anlægssektoren. En sådan sammenligning forudsætter, at der ikke har været konkurrencebegrænsende 36

42 samarbejder hos den part, som man sammenligner sig med. Det er ikke tilfældet i denne sag. På trods af, at Konkurrencestyrelsen ikke har formået at beregne det, må det antages, at priseffekten er højere end beregnet. Altså havde den kontrafaktiske pris ligget lavere, hvis man kunne estimere prisen på baggrund af en relativ effektiv investeringsstrategi samt et sammenligningsgrundlag, der var baseret på fuldkommen konkurrence. Ovenstående priseffektsberegninger er relative komplekse, fordi der er mange indflydelsesrige faktorer, som man skal tage højde for. På trods af, at Konkurrencestyrelsen synes at have en case-by-case tilgang, som Oxera rapporten foreskriver, formår de alligevel ikke at beregne en priseffekt, som kan antages at være eksakt. Konkurrencestyrelsens tilgang, i forhold til beregningen af priseffekten med udgangspunkt i avanceeffekten, minder meget om Oxera rapportens Profit-based method. Man kunne fristes til at tro, at Konkurrencestyrelsen også har hentet inspiration i Cross-section metoden, men det er ikke tilfældet. Dette ses ved, at de ikke benytter sig af foruddefinerede priser, som eksempelvis priser på udført arbejde, men derimod kun baserer beregningerne på tal, som kan være med til at beskrive virksomhedens rentabilitet. En af idéerne bag den profitbaserede metode er, at man sammenholder virksomhedens rentabilitet med et relevant benchmark i dette tilfælde sammenholder man med resten af bygge- og anlægssektoren. Hvis man ser bort fra det førnævnte konkurrencebegrænsende samarbejde, må den resterende del af bygge- og anlægssektoren antages at være et godt benchmark, da det er virksomheder i samme branche, som har noget nær ensartede strukturelle og lovmæssige forhold (KF., 2001A). Et problem, som nævnt ovenfor og som karteller ofte møder, er det manglende incitament til at bruge tid og ressourcer på en effektiv investeringsstrategi, pga. kartelmedlemmernes relative høje profit. Nedenstående priseffekt bunder i det samme problem at der ikke er et behov for at omkostningsminimere for at overleve konkurrencen. Denne effekt betegner Konkurrencestyrelsen som omkostningseffekten, og den vil blive gennemgået i nedenstående kapitel (KF., 2001A). 5.2 Elkartellets omkostningseffekt Omkostningseffekten bunder i et manglende behov for effektiviseringer, når konkurrencen er svag. Den manglende konkurrence forårsager højere omkostninger, herunder lønomkostninger, dels fordi medarbejderne i nogle tilfælde kan forhandle sig til en bedre løn, hvis konkurrencen i en branche er svag, og dels fordi virksomhederne ikke har det samme incitament til at minimere omkostninger, som virksomheder under fuldkommen konkurrence. (KF., 2001B). I det følgende beskrives Elkartellets forhøjede lønomkost- 37

43 ninger og ringe produktivitet, for efterfølgende at blive belyst i et teoretisk perspektiv, hvor Cross-section og den omkostningsbaserede metoden benyttes. Lønpræmier bruges som indikator for lønforskelle mellem brancher. Det er en indikator, som ikke bunder i personlige- eller arbejdsmæssige forhold, da den sammenligner lønomkostninger til medarbejdere med samme uddannelse, bopæl, alder, køn og familiemæssige forhold. Konkurrencestyrelsen antager, at lønomkostningen vil være højere i brancher med svag konkurrence. Af konkurrencestyrelsens reviderede notat fremgår det, at elinstallatørernes lønpræmie ligger 0,97% over lønpræmierne i møbelindustrien. Gennemsnittet for håndsværksfagene i bygge- og anlægssektoren, hvor elinstallatørerne ikke er medtaget, ligger 1,48% under møbelindustriens lønpræmier. Hvis man sammenholder de to tal ligger elinstallatørerne mindst 2% over lønpræmierne i forhold til de andre byggefag (0,97+1,48). Møbelindustrien er brugt som benchmark, men det er i dette tilfælde ligegyldigt, om de er et relevant benchmark, fordi de blot er brugt til at holde op i mod (KF., 2001B). Konkurrencestyrelsen skriver i deres reviderede notat om Elkartellets priseffekt, at utilstrækkelig konkurrence ofte fører til lavere produktionsforbedringer, end tilfældet er under fuldkommen konkurrence. Produktiviteten afspejler den producerede mængde i forhold til de anvendte ressourcer og beregnes i faste priser, så der er korrigeret for prisstigninger. Arbejdsproduktiviteten er beregnet som bruttoværditilvækst per fuldtidsbeskæftiget, og den er for bygge- og anlægssektoren steget med ca. 30% fra I samme periode er den mere end fordoblet i andre erhverv (KF., 2001B). Beregningerne indikerer altså, at kartellet har haft stor indflydelse på produktiviteten. Konkurrencestyrelsen har, for at understrege deres påstand, sammenlignet arbejdsproduktiviteten i bygge- og anlægssektoren med samme sektor i blandt andet Holland og Tyskland. Sammenligningen understregede Konkurrencestyrelsens påstand om en kraftig negativ påvirkning af produktiviteten. Den gennemsnitlige årlige vækst i totalfaktorproduktiviteten (TFP) for forskellige brancher er et andet produktivitetsmål, som Konkurrencestyrelsen har fokuseret på i forhold til beregningen af Elkartellets priseffekt. Bygge- og anlægssektoren har fra en procentvis vækst, der falder med 0,2% årligt, mens den samlede årlige procentvise vækst i TFP i dansk erhvervsliv er på 1,4%. Tallene skal fortolkes forsigtigt, men bygge- og anlægssektoren er den eneste branche med en negativ vækst. Det kan tolkes på en sådan måde, at bygge- og anlægssektoren ikke har været presset til at forbedre sin produktivitet i forhold til andre sektorer pga. de konkurrencebegrænsende aftaler(kf., 2001B). Man kan også vende resultatet om i lyset af Elkartellets eksistens, hvorfor konklusionen så bliver, at kartellets indflydelse på produktiviteten er særdeles stor. 38

44 Hvis elinstallatører sammenlignes med andre virksomheder inden for de håndværksmæssige byggefag, ligger de heller ikke her over gennemsnittet i TFP. Deres årlige vækstrate er på gennemsnitlige 3,9%, og med en sammenligning af de andre virksomheder i branchen ligger elinstallatørerne 0,4 procentpoint under gennemsnittet. Havde de levet op til gennemsnittet i branchen, havde det resulteret i 0,4% lavere årlig gennemsnitlig vækst i antal beskæftigede og forbrug af kapital, fordi en højere TFP resulterer i, at en given produktion kan produceres af færre beskæftigede og mindre kapital. Jf. Konkurrencestyrelsens beregninger havde en årlig besparelse på 0,4% resulteret i en mulig prisnedsættelse på 7%. Altså har den ringere produktivitet hos elinstallatørerne resulteret i en merpris på 7% (KF., 2001B). Som ved beregningerne af avanceeffekten, tager Konkurrencestyrelsens omkostningseffekt udgangspunkt i den finansielt baserede tilgang nærmere bestemt den omkostningsbaserede metode, som er beskrevet i opgavens kapitel 3. I Konkurrencestyrelsens gennemgang ligger fokus på de omkostninger, der er forbundet ved produktionen, og det er netop, hvad metoden også bygger på. Elinstallatørernes lønninger er et glimrende eksempel. Som beskrevet ovenfor ligger lønpræmierne minimum 2% over lønpræmierne for andre medarbejdere i samme branche. Konkurrencestyrelsen konkluderer, at Elkartellet har haft en indvirkning på lønnen, men er påpasselig med at konkludere på priseffekten af denne lønstigning. Hvis man antager, at Konkurrencestyrelsens beregninger er korrekte, samt de andre virksomheder i branchen ikke lider af konkurrencebegrænsende samarbejdsaftaler, så kan de 2% ses som kartellets indvirkning på lønnen og dermed omkostningerne, der i sidste ende har effekt på prisen. Som beskrevet i kapitel 3 er et stort emne i den omkostningsbaseret metode virksomhedens manglende effektivisering. I Konkurrencestyrelsens gennemgang af elinstallatørernes manglende effektivisering, bærer det særdeles meget præg af, at man forsøger at estimere de forringede produktionsforbedringer for at finde frem til størrelsen på disse. Arbejdsproduktiviteten i bygge- og anlægssektoren bliver eksempelvis sammenlignet med udlandets, fordi den er meget ringe i forhold til de andre branchers. At de henter oplysninger om den samme branches produktivitet i udlandet minder meget om idéen bag Cross-section metoden. Udgangspunktet for Cross-section er nemlig, at man foretager prissammenligninger med en gruppe, som er uanfægtet af kartellet. I dette tilfælde er det ikke prisen på et produkt, men derimod omkostningen forbundet ved det udførte arbejde, der sammenlignes. Idéen er den samme, da de begge forsøger at estimere faktorer, der kan beskrive priseffekten. Konkurrencestyrelsens beregnede effekter af Elkartellet er en avanceeffekt på 3%, en effekt på afkastningsgraden, der skulle reduceres med 14,3% for at komme på niveau, en løneffekt på 2% og en højere merpris på 7%, som følge af elinstallatørernes ringe produktivitet. 39

45 I det følgende vil Konkurrencestyrelsens beregninger blive vurderet og diskuteret med udgangspunkt i kapitels 3 s gennemgåede metoder. Market-structure metoden er ikke medtaget i overvejelserne omkring, hvad Konkurrencestyrelsen kunne have gjort anderledes. Årsagen er, at den er meget teoretisk, og det er derfor svært at komme med konkrete forslag til, hvorledes Konkurrencestyrelsen kunne have gjort brug af denne. Der søges i nedenstående svar på, om Konkurrencestyrelsen kunne have anvendt andre tilgange end de gennemgåede for derigennem at opnå et bedre estimat på priseffekten. 5.3 Vurdering og diskussion af Konkurrencestyrelsens beregninger Et af Konkurrencestyrelsens store problemer er deres brug af bygge- og anlægssektoren som benchmark. Som Konkurrencestyrelsen selv gør opmærksom på, forudsætter en sådan sammenligning, at konkurrencebegrænsende samarbejder ikke finder sted. Problemet er imidlertid, at Konkurrencestyrelsen tidligere har grebet ind overfor konkurrencebegrænsende aftaler i denne del af bygge- og anlægssektoren. Som Konkurrencestyrelsen selv gør opmærksom på, resulterer sammenligningen altså i, at man underestimerer den reelle effekt. Men udover at gøre opmærksom på det, ændrer det ikke ved deres beregninger af priseffekten, for det er ikke muligt at lave et estimat på priseffekten i den resterende del af sektoren. Spørgsmålet er, hvorfor man ikke sammenligner med udlandet i stedet eller med en anden branche, som havde sammenfaldende strukturelle forhold og risici? Konkurrencestyrelsen kunne, måske med fordel, have benyttet sig af Cross-section metoden, hvor man blandt andet foretager sammenligninger på tværs af forskellige geografiske områder. At sammenligne med udlandet giver dog anledning til andre problematiske overvejelser. Der vil altid eksempelvis være en risiko for, at branchen i udlandet er påvirket af konkurrencebegrænsende samarbejder eller andre forhold, der kan forringe sammenligningsgrundlaget. Et eksempel er afkastningsgraden. Konkurrencestyrelsen vælger i analysen at sammenligne afkastningsgraden for elinstallatører med afkastningsgraden for andre byggefag. En sådan sammenligning med udlandet vil være oplagt, selvom det giver anledning til overvejelser om problematikker i sammenligningen. Eksempelvis vil de sammenlignede branchers risici være en faktor, som kan påvirke branchens afkastningsgrad, og den vil variere alt afhængig af, hvilket land man sammenligner med. Det vurderes dog at være nemmere at tage højde for sådanne påvirkninger i udlandet, end at tage højde for de skævvridninger en kartelbelastet branche er underlagt. En sammenligning med udlandet vil altså formentlig føre til et mere korrekt estimat. Konkurrencestyrelsen kunne også have gjort brug af Before-and-after metoden. Metoden kræver, at data er tilgængeligt, men den foreskriver ikke brug af en bestemt pris. Derimod foreskriver den en pris, som kan 40

46 danne grundlag for sammenligning. Altså kunne Konkurrencestyrelsen have valgt at sammenligne lønnen fra en fuldtidsmedarbejder, mens kartellet herskede (fx år 1990), med lønnen fra en fuldtidsmedarbejder efter kartellet var blevet opløst (fx år 2000). Det er uvist, hvor længe kartellet havde sit virke (KF., 2001B), og derfor vil det ikke være aktuelt at sammenligne priser fra før kartellets dannelse. Med en sammenligning af lønnen under og efter vil Konkurrencestyrelsen få mulighed for at estimere den kontrafaktiske løn og derigennem bruge det som en faktor til at estimere den endelige priseffekt. Der er dog mange faktorer, som spiller ind på lønnen, og derfor vil man ikke kunne beregne en eksakt kontrafaktisk løn ud fra lønnen under og efter. Hvis man derimod samtidig gør brug af Cross-section metoden og sammenligner med udlandets lønninger i samme tidperiode, vil man sandsynligvis kunne komme nærmere et korrekt estimat. Ved at lave en kombination af de to metoder benytter man sig af Difference-in-differences metoden. Med udgangspunkt i figur 3.4 er nedestående figur lavet. Det er et forsimplet tilfælde, men er medtaget for at give et forståeligt eksempel på beregningerne, som Konkurrencestyrelsen kunne have foretaget. Tallene har ingen sammenhæng med virkeligheden og altså heller ikke med Elkartellets priseffekt. Figur 5.1 Eksempel på beregning af Elkartellets priseffekt ved difference-in-differences metoden Kilde: Egen fremstilling I dette opstillede eksempel har Elkartellet haft en indvirkning på lønnen svarende til en forøgelse af virksomhedens omkostninger på 30 kr./time. Elkartellets indflydelse resulterede altså i dette eksempel i 30 kr. for meget i timen, når der sammenlignes over tid og med andet geografisk område. Det fremgår tydeligt, at begge parter har haft en lønstigning. Men mens stigningen for medarbejderen i Elkartellet er beskeden, er den for den tyske medarbejder væsentlig højere. Eksemplet illustrerer altså, at medarbejderen i Elkartellet har været for højt lønnet, givet at der havde været almindelige konkurrencemæssige omstændigheder. 41

47 Sandsynligheden for, at Konkurrencestyrelsen kunne have foretaget lignende beregninger, er relativt stor. Dog vil man blandt andet skulle tage højde for, hvilke forhold elinstallatørerne arbejdede under i det respektive land, hvilke samfundsmæssige forhold, som også er inkluderet i lønnen (fx den manglende flexicurity model i Tyskland), og hvorledes pensionsforhold er inkluderet i en given ansættelse. Det er alle faktorer, der har betydning for lønnen i et givet land, men som er mulige at tage højde for. Estimatet på Elkartellets priseffekt vil ikke blive eksakt ved denne fremgangsmåde, men metoden giver mulighed for at komme nærmere et korrekt estimat. Konkurrencestyrelsen valgte at estimere priseffekten med udgangspunkt i den profit-baserede- og omkostningsbaserede metode. De kommer frem til en priseffekt, som er forbundet med meget stor usikkerhed. Det er uvist, hvorfor de valgte at bruge bygge- og anlægssektoren, som var præget af konkurrencebegrænsende aftaler om benchmark, i stedet for at sammenligne med en anden branche eller et andet land. Et svar kan være ressourcer. Som nævnt i kapitel 3 er ovenstående analyser forbundet med brug af en vis mængde ressourcer. Det er krævende beregninger, som ikke kan udføres af en enkelt person over en dag. Spørgsmålet er da er man villig til at bruge de påkrævede ressourcer? Det er en afvejning af, om korrekte estimater giver den fornødne nytte, når man sammenholder med omkostningerne. Altså en cost-benefit analyse, som bør afgøre, hvor langt man skal gå for at opnå nogle mere præcise estimater. Havde Konkurrencestyrelsen brugt flere ressourcer på beregningerne og eksempelvis gjort brug af difference-in-differences metoden, var de gennem en mere nuanceret tilgang formentlig kommet frem til nogle mere korrekte estimater. Konkurrencestyrelsens beregninger var bestemt ikke ligegyldige. Som i eksemplet med Peter Dahl A/S fra kapitel 4, ses det tydeligt, hvorledes Konkurrencestyrelsens beregninger blev brugt. Sagsøger påstår at have lidt et stort tab, men han har ikke ressourcer til at lave de fornødne beregninger, og dommeren vælger at bruge Konkurrencestyrelsens beregnede avanceeffekt på de 3%. På trods af, at de 3% var i underkanten, bliver procentsatsen brugt, og dommen bliver udregnet på baggrund af den. Det er uvist, hvor mange elinstallatører fra Elkartellet, der er blevet dømt. Sandsynligheden for, at dommeren i mange tilfælde har gjort brug af Konkurrencestyrelsens priseffekt, er relativ stor. Årsagen hertil er de omtalte store omkostninger, som er forbundet med beregningerne, samt at Konkurrencestyrelsen er de eneste, som har lavet beregninger på Elkartellets priseffekt. Der kan både tales for og imod, at Konkurrencestyrelsen har valgt at lade estimaterne forblive underestimeret. Det, der taler for, er, at elinstallatørerne har været en del af et kartel mere eller mindre selvvalgt. De har været fælles om at begrænse konkurrencen, men de er ikke blevet rige af den grund. Hvis Konkur- 42

48 rencestyrelsen valgte at gøre brug af en højere estimeret priseffekt, vil de formentlig kunne tage livet af en del virksomheder, og det er højest sandsynlig ikke deres intention med beregningen. Det vigtigste for Konkurrencestyrelsen må altså være at håndhæve moralen, hvilket kan tale for, at de lader deres beregninger af priseffekten være underestimeret. Udover at håndhæve moralen kan et bud på den underestimerede priseffekt også være, at de ønsker at gøre brug af den laveste fællesnævner. Altså vil de med den underestimerede priseffekt have deres ryg fri, hvis der mod forventning skulle blive lagt sag an pga. en for høj priseffekt. Dog bør præcision være et mål for Konkurrencestyrelsen. Selvom mere præcise estimater kan resultere i, at nogle elinstallatørers virksomheder bliver truet på dets overlevelse, bør Konkurrencestyrelsen nuancere deres beregninger således, at estimatet på priseffekten kommer nærmere et eksakt estimat. Hvilke intentioner, Konkurrencestyrelsen havde i forhold til beregning af priseffekten, er uvisse. Men sikkert er det, at deres estimerede priseffekt er blevet brugt og det højest sandsynlig til fordel for elinstallatørerne. 5.4 Delkonklusion I indledningen til Konkurrencestyrelsens notat om beregning af Elkartellets priseffekt skønnes merprisen at være 12% af sektorens omsætning. I de 12% kommer 3% fra avanceeffekten, de 2% kommer fra løneffekten, og de resterende 7% stammer fra produktivitetseffekten. Altså har Elkartellet resulteret i en forøget avance, udbetalinger af en højere løn og meromkostninger pga. den lavere produktivitet (KF., 2001B). I indledningen til nærværende kapitel stilles der spørgsmål ved størrelsen på priseffekten. Som tidligere nævnt har det, på grund af det beregningsmæssigt tunge omfang, ikke været muligt at beregne en priseffekt ud fra de gennemgåede metoder. De teoretiske argumenter for de forskellige metoder er i stedet inddraget i en diskussion af de af Konkurrencestyrelsen anvendte metoder i praksis. På baggrund af ovenstående diskussion må det vurderes, at Konkurrencestyrelsen kunne være kommet tættere på et korrekt estimat, hvis de også havde gjort brug af Before-and-after-, Cross-section- eller Difference-in-differencesmetoden. Årsagen hertil er, at metoderne er mere nuancerede og tager højde for flere faktorer, som Konkurrencestyrelsen ikke inddrager. Tilmed eliminerer Cross-section metoden den fejlmargin, som Konkurrencestyrelsen får ved at bruge bygge- og anlægssektoren som benchmark. 43

49 6.0 Konklusion Karteldannelser medfører et dødvægtstab, fordi det konkurrencebegrænsende samarbejde fører til en merpris, der gør, at prisen overstiger nogle forbrugeres betalingsvillighed. Myndighederne er ikke i tvivl om det velfærdsmæssige tab ved karteldannelser, og det er formentlig en af grundene til, at loven netop er blevet strammet meget op i forhold til straffen, der er forbundet ved at indgå i et kartel. Ændringen af Konkurrenceloven sender altså kraftige signaler om, at myndighederne ønsker at komme problemet til livs. Ved de højere straffe, har de forøget incitamentet for virksomhederne til at gå uden om de konkurrencebegrænsende aftaler. Straffen er hævet både i form af fængselsstraf til enkeltpersoner, men også bøderne er blevet langt større. Hvis de højere bøder resulterer i, at omkostningerne overstiger fordelene, vil virksomhederne formentlig vælge at gå udenom karteldannelserne. Med udgangspunkt i den grundlæggende teori, som er gennemgået i kapitel 2, er de forskellige beregningsmetoder af kartellers priseffekter gennemgået. Metoderne er gennemgået med en mere praktisk tilgang. Metoderne til beregning af priseffekten bunder i tre forskellige overordnede tilgange til en given analyse. Tilgangen kan være Comparison-based, Finansial-analysis-based eller Market-structure-based. Mens Comparison-based metoderne estimerer specifikke værdier, som pris, volumen eller markedsandel, for den kontrafaktiske værdi, har den finansielt baserede tilgang fokus på indikatorer for virksomhedens rentabilitet. Konkurrencestyrelsen har, ved deres beregninger af Elkartellets priseffekt, gjort brug af den finansielt baserede tilgang. De har gennem deres beregninger fokuseret på de faktorer, der har påvirket de enkelte virksomheders rentabilitet, og derigennem har de forsøgt at estimere en priseffekt. Konkurrencestyrelsen erkender, at den estimerede effekt er et underestimat. Årsagen er blandt andet, at deres sammenligningsgrundlag i form af den resterende del af bygge- og anlægssektoren, ikke opererer under fuldkommen konkurrence. Konkurrencestyrelsen kunne derfor have gjort brug af Comparison-based metoderne og derigennem brugt et andet sammenligningsgrundlag. Hvis Konkurrencestyrelsen havde valgt at nuancere deres beregninger med Before-and-after-, Cross-section- eller med Difference-in-differences metoden, kunne de have estimeret specifikke værdier, som pris, volumen eller markedsandel. På baggrund af opgavens diskussion vurdereres det, at Konkurrencestyrelsen kunne være kommet tættere på et korrekt estimat, hvis de også havde gjort brug af Before-and-after-, Cross-section- eller Difference-indifferences-metoden. Metoderne nuancerer beregningerne, da de tager højde for flere faktorer, som Konkurrencestyrelsen ikke inddrager. Tilmed eliminerer Cross-section metoden den fejlmargin, som Konkurrencestyrelsen får ved at bruge bygge- og anlægssektoren som benchmark. 44

50 Det er med denne konklusion ikke sagt, at Konkurrencestyrelsen med fordel udelukkende kunne have valgt Comparison-based metoderne, og derved opnået et mere korrekt estimat. Men det er vurderet, at ved brug af Comparison-based metoderne kunne Konkurrencestyrelsen nuancere deres beregninger, for derigennem at komme tættere på en korrekt beregning af Elkartellets priseffekt. Om Konkurrencestyrelsen ønsker at beregne Elkartellets priseffekt både ved brug af Comparison-based- og Financial-based tilgangene, afhænger af, hvad de ønsker at opnå med den estimerede priseffekt. Ønsker Konkurrencestyrelsen at komme så tæt som mulig på et korrekt estimat, da bør de gøre brug af begge ovennævnte tilgange. Ønsker de derimod ikke at bruge den påkrævede mængde af ressourcer, da må det vurderes, at de er kommet langt med de estimater, som de har lavet. 45

51 Litteraturliste BEK nr 173 af 22/02/2013. Bekendtgørelse om Konkurrencestyrelsens virksomhed i henhold til konkurrenceloven. Hentet den fra Bolotova, Yuliya V. (2009). Cartel Overcharges: An empirical analysis. Journal of Economic Behavior & Organization. Cartel Damage Claims, CDC (2012). Quatifications of damages. Hentet den fra: Coninck, Rapahël De. (2011). Quatifying damages proceedings: Can Economist and should competition authorities help? A Pragmatic Approach. Concurrences N⁰ Connor, John M. (2007). Global Price Fixing. Studies in Industrial Organization. Second Edition. Springer. Hexner, Ervin (1945). International Cartels. Chapel Hill. The University of North Carolina Press. Konkurrenceloven, lovbekendtgørelse nr. 23 af 17. januar 2013 Konkurrencelovsudvalget, KL. (2012). Rapport om Konkurrencelovgivningen. Hentet den fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KF. (1999). Konkurrenceredegørelse. Hentet den fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KF. (2001A). Konkurrence- og forbrugerstyrelsens notat om beregning af Elkartellets priseffekt. Hentet den fra menu/publikationer/konkurrence-redegoerelse/dokumentation-konkurrenceredegoerelse-2001/kap-3- elkartellets-priseffekt/ Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KF. (2001B). Konkurrence- og forbrugerstyrelsens reviderede notat om beregning af Elkartellets priseffekt. Hentet den fra menu/publikationer/konkurrence-redegoerelse/dokumentation-konkurrenceredegoerelse-2001/kap-3- elkartellets-priseffekt-revideret/ Lipczynski, J., Wilson, J. O. S & Goddard, J. (2009). Industrial organization, Competition, Strategy, Policy. Third Edition. Prentice Hall London Economics (2011), The Nature and Impact of Hardcore Cartels, A report to the Danish Competition Authority. Hentet den fra Lund, Kristian (1998). Netværket slog til el-kartellet gav op. Børsens Nyhedsmagasin. Hentet den 4. april 2013 fra: 46

52 Oxera (2009). Quantifying antitrust damages, study prepared for the European Commission by Oxera and a multi-jurisdictional team of lawyers led by Dr Assimakis Komnios. Hentet den fra Pindyck, Robert S. & Rubinfeld, Daniel L. (2005). Microeconomics. Sixth Edition. Pearson Education International. Utton, Michael A. (2011). Cartels and Economic Collusion, The Persistence of Corporate Conspiracies. Edward Elgar Publishing Limited 47