Karteldannelse og stabilitet - en komparativ analyse

Transkript

1 Bachelorafhandling Forfattere: Nationaløkonomisk institut Catarina Kaalund Andersen, Maria Frank Christensen, Vejleder: Philipp J.H. Schröder Karteldannelse og stabilitet - en komparativ analyse Aarhus Universitet Business and Social Sciences Forår 2012

2 Abstract Competition is a central part of the world economy. It ensures that firms perform efficiently, and that consumers are offered the best products at the lowest possible price. Cartel formation works contrary to the principles of competition in the free market economy, since it reduces competition through price fixing, reducing total industry output, and market sharing agreements. The aim of these agreements is to increase each member s profit by reducing the competition. Cartel formation leads to negative consequences for the wider society as a result of reduced output, and increased prices, which results in a deadweight loss. Due to these negative consequences cartels are made illegal in Denmark. Despite being illegal cartels still occur. The purpose of this thesis is to study which market conditions facilitate cartel formation and cartel stability. An identification of these conditions, may give an indication of which market conditions the Danish competition authorities should be aware of in their investigation of cartels. To assess which conditions influence cartel formation, an analysis has been conducted on two markets in which there previously has been cartel formation, and two markets in which cartels have not yet been realized. The majority of the theoreticians referred to in this study argue that external market conditions such as a high sales concentration, a low number of firms within the cartel, and a low customer concentration all facilitates cartel formation. Furthermore a decreasing and inelastic demand, an identical cost structure, the existence of natural entry barriers, a high degree of transparency in the market, and a suitable discount rate also facilitates cartel formation. The empirical analysis in this study shows that the only two conditions that are specific, to the two markets in which there has been a cartel are a low market share, and a market consisting of many firms. Market conditions such as a low degree of customer concentration, an increase in demand, and a high degree of transparency in the market also exist at the two markets as well, but are not specific to these markets since these conditions also occur in the markets in which cartels has not yet been discovered. The majority of the theoreticians argue that internal conditions such as communication - if this is not too explicit, patience, excess capacity, and a combination of reward and penalty are all stabilizing conditions for a cartel. Furthermore they argue that there is a trade-off between

3 the cartel price and the possibility of being detected. This study shows that penalties and explicit communication are stabilizing conditions for a cartel. It further confirms that there is a trade-off between the cartel price and the possibility of being detected. It must be noted that this thesis only contains analyses of four markets, which means that the findings cannot be generalized for other markets. Keywords: Cartel formation, cartel stability, Bertrand, Cournot, deadweight loss

4 Indholdsfortegnelse Afsnit I: Introduktion Indledning Problemformulering Afgrænsninger Metode Metode og kilder Struktur Definition af et kartel... 6 Afsnit II: Teoriredegørelse Incitamenter til karteldannelse Monopol Monopolets prisfastsættelse Monopolets dødvægtstab Oligopol Prisfastsættelse under konkurrence Prisfastsættelse ved koordineret adfærd Fremmende og stabiliserende forhold Salgskoncentrationen Antallet af virksomheder Kundekoncentration Produkthomogenitet Efterspørgsel og efterspørgslens priselasticitet Omkostningsstruktur Adgangsbarrierer Markedsgennemsigtighed Diskonteringsraten Interne forhold Belønning og straf Kommunikation Tålmodighed Overskydende kapacitet... 32

5 4.2.5 Trade- off mellem høj pris og sandsynligheden for at blive opdaget Afsnit III: Analyse Detailbankmarkedet Sagen om Lokalbankerne Opdeling af markedet Analyse af detailbankmarkedet Lokale banker Landsdækkende banker Delkonklusion Markedet for kroer og hoteller Sagen om Danske Kroer og Hoteller Opdeling af markedet Analyse af markedet for kroer og hoteller i Danmark Nationale kroer og hoteller i Danmark Internationale hotelkæder i Danmark Delkonklusion Afsnit IV: Evaluering Vurdering Konklusion Kildefortegnelse Bilag

6 Liste over figurer Figur 1.1: Struktur...5 Figur 3.1: Monopolets prisfastsættelse...9 Figur 3.2: Monopolets dødvægtstab.10 Figur 3.3: Cournot modellen: sekvens af valg og reaktioner...12 Figur 3.4: Cournot-Nash ligevægten via reaktionskurver.13 Figur 3.5: Ligevægt i Bertrand modellen..14 Figur 3.6: Profitmaksimering i et kartel bestående af tre virksomheder...18 Figur 3.7: Ligevægt på et marked med kartelvirksomheder og ikke kartelvirksomheder 19 Figur 5.1: Pengeinstitutters udlån til indenlandske husholdninger...43 Figur 6.1: Antal overnatninger for alle nationaliteter på hotel.59 Figur 6.2: Indeks for kapacitet og kapacitetsudnyttelse for hoteller.63 Liste over tabeller Tabel 3.1: Oversigt over de fire konkurrenceformer 15 Tabel 3.2: Profit matrice for virksomhed A og B.16 Tabel 3.3: Prisoner s dilemma for virksomhed A og B 17 Tabel 5.1: Salgskoncentrationen for detailbankmarkedet.38

7 Liste over forkortelser AC = Gennemsnitlige omkostninger AR = Gennemsnitlige indtægter D = Efterspørgsel K = Antal virksomheder i kartellet MC = Marginale omkostninger MR = Marginale indtægter N = Antal virksomheder på hele markedet N-K = Antal virksomheder udenfor kartellet P = Pris Q = Markedets samlede output q i = Virksomhed i s output TR = Omsætning Π = Profit

8 Afsnit I: Introduktion 1. Indledning Konkurrence er en fundamental del af markedsøkonomien. Konkurrence giver virksomhederne incitament til at være innovative i såvel udviklingen af produkter som i produktionen af disse. Dette incitament sikrer, at forbrugerne tilbydes de produkter, de efterspørger til den lavest mulige pris. Sættes konkurrencen ude af spil, medfører det en række negative konsekvenser for samfundet. Samfundet vil opleve et dødvægtstab i form af en reduktion af mængden og kvaliteten af det, der udbydes på markedet. Reduktionen i den udbudte mængde vil medføre prisstigninger, hvorved forbrugeren står overfor ringere produkter til en højere pris. De negative konsekvenser har medført, at konkurrencehæmmende aftaler, i form af karteldannelse, er gjort ulovlige og straffes med bøder. Det er imidlertid muligt at opnå straflempelse eller straffritagelse, såfremt et kartelmedlem bistår i konkurrencemyndighedernes optrævling af kartellet. Til trods for fortsat fokus på området og stramning af lovgivningen, opdages karteller stadig på det danske marked. Dette indikerer, at virksomhederne fortsat ser en fordel ved at deltage i et ulovligt samarbejde. Stigler (1964) mener imidlertid, at karteller er ustabile af natur, da det enkelte medlem har en række incitamenter til at bryde kartellet. For at forhindre fremtidige karteller bør det undersøges, hvilke markedsforhold, der er fremmende for dannelsen heraf. En identifikation af de forhold, der førhen har været gældende på de markeder, hvorpå karteller er blevet opdaget, kan give en indikation for, hvilke forhold konkurrencemyndighederne bør være opmærksomme på. Der er i den mikroog industriøkonomiske teori fremsat en række forskellige forhold, der menes at have en betydning for såvel oprettelsen som stabiliteten af et kartel. 1

9 1.1 Problemformulering For at undersøge de ovenstående problemstillinger er undersøgelsesspørgsmålet i denne afhandling: Hvilke forhold fremmer karteldannelse og stabiliteten heraf? Underspørgsmål: Hvilket incitament har en virksomhed til at indgå i et kartel? Hvorfor er kartelsamarbejde uønskeligt for samfundet? Hvorfor er karteller svære at opretholde? Hvorledes er eksterne markedsforhold som salgskoncentrationen, antallet af virksomheder, kundekoncentrationen, graden af produkthomogenitet, efterspørgslen, prisinelasticiteten, omkostningsstrukturen, adgangsbarriererne, graden af markedsgennemsigtighed og diskonteringsraten fremmende for etableringen af karteller og stabiliteten heraf? Hvordan er interne forhold som kommunikation, koordinering og tålmodighed mellem medlemmerne stabiliserende forhold for kartellet? Hvorledes er brugen af og muligheden for at straffe et medlem, der bryder med kartellet, stabiliserende? Findes der et trade-off mellem kartellets prissætning og risikoen for, at kartellet opdages? Formålet med denne afhandling er at klarlægge, hvilke markedsforhold, der fremmer dannelsen og stabiliteten af et kartel. Dette vil blive gjort dels ved en redegørelse af den foreliggende mikro- og industriøkonomiske teori samt to komparative analyser af fire forskellige markeder. Disse markeder dækker over to, hvorpå der har været kartel, og to hvor der endnu ikke er opdaget kartel. På baggrund heraf, ønskes det klarlagt, hvorvidt der er fælles forhold, for de markeder, hvor der har været kartel samt for dem, hvor der ikke har. 1.2 Afgrænsninger I redegørelsen for den oligopolistiske konkurrence er der lagt vægt på hovedteorierne Cournot og Bertrand, hvorfor nyere udgaver som Stackelberg, Chamberlin og Edgeworth er undladt. Denne afgrænsning er gjort, idet det med afhandlingen ønskes belyst, hvorfor virksomheder 2

10 har incitament til at indgå i karteller under oligopolistisk konkurrence. Det vil derfor ikke bidrage yderligere til afhandlingen at redegøre for de nyere udgaver af Cournot- og Bertrandkonkurrence. I teorien, som afhandlingen baseres på, er en generel bias. Årsagen hertil er, at teorierne er udarbejdet på baggrund af empiriske undersøgelser af karteller, der er blevet opdaget. Det undersøgte er uholdbare karteller og ikke dem, der eventuelt overlever i det skjulte. Denne bias gør sig ligeledes gældende i denne afhandling, idet analysen er foretaget af to karteller, der er blevet opdaget. Grundet begrænsninger for afhandlingens omfang vil analysen blot omfatte fire markeder. Dette valg er foretaget på baggrund af, at der ønskes en dybdegående analyse. Det vil derfor være en begrænset empiri, der understøtter undersøgelsesspørgsmålet, hvilket bevirker, at afhandlingen ikke kan slutte almengyldige konklusioner. Det er udelukkende danske cases, der analyseres, hvilket begrundes ved, at der er et større sammenligningsgrundlag, når karteller, der har fundet sted i samme land, analyseres. Herved undgås bias i form af eksempelvis kulturelle og politiske forskelle. Afhandlingen vil udelukkende omhandle de perioder, hvor kartellerne fandt sted. Det undersøges derfor ikke, hvorledes markedsforholdene har ændret sig siden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen greb ind. Dette skyldes, at afhandlingen ønsker at belyse hvilke forhold, der var årsag til kartellernes dannelse. I dele af analyseafsnittet forefindes en bias i form af uens perioder for de data, der anvendes. Dette gør sig gældende for kapitel 6: Markedet for kroer og hoteller. Eksempelvis findes data ikke længere tilbage end året 1992 i Statistikbanken, hvorved det ikke er muligt at finde data tilbage fra 1981, hvor kartellet etableredes. Markedsforholdene, i form af diskonteringsfaktoren og tålmodigheden internt i kartellet er to forhold, hvorom det ikke har været muligt at finde information. Disse forhold er derfor ikke medtaget i analyseafsnittet, men indgår i teoribeskrivelsen, da de anses som værende essentielle forhold, der i teorien tillægges en væsentlig indflydelse på etableringen og stabiliteten af et kartel. 1.3 Metode For at besvare undersøgelsesspørgsmålet og underspørgsmålene er der anvendt forskellig økonomisk teori, primært indenfor det mikro- og industriøkonomiske område. 3

11 1.3.1 Metode og kilder I den beskrivende del af afhandlingen er mikro- og industriøkonomisk teori anvendt til at forklare, hvorledes et kartel dannes og opretholdes. De primære kilder, der er anvendt hertil, er fire bøger, hvoraf de to anvendes som undervisningsmateriale på Aarhus Universitet. Efterfølgende er der redegjort for de faktorer, der ifølge forskellige teoretikere har indflydelse på opretholdelsen og stabiliteten af et kartel. Denne del af opgaven er udarbejdet på baggrund af en række videnskabelige artikler, der er fundet på søgemaskinerne, EconLit og Web of Science, samt rapporter fra henholdsvis London Economics og Office of Fair Trading. De valgte søgemaskiner anses som særdeles pålidelige, da der kun forefindes videnskabelige publikationer herpå. Udarbejdelsen af de fire sektoranalyser er foretaget på baggrund af materiale stillet til rådighed af Konkurrence og Forbrugerstyrelsen samt forskellige brancheorganisationer. I forbindelse med analysen af de to sektorer, hvorpå der har været kartelsamarbejde, er den primære informationskilde Konkurrencerådets kendelser. I analysen af detailbankmarkedet er der anvendt materiale fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i form af uddrag fra de årlige konkurrenceredegørelser fra 2002 og 2006, samt en rapport udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet omhandlende gebyrer på pengeinstitutmarkedet. Ydermere er det regnskabsmæssige materiale fundet via Finanstilsynet. De fire omtalte kilder vurderes som værende pålidelige, da der er tale om offentlige institutioner. Ved analysen af udviklingen i markedet, er der gjort anvendelse af en række oplysninger fra Finansrådet, der er bankernes brancheorganisation. Bankernes hjemmesider er anvendt, i det omfang, det har været nødvendigt. De sidstnævnte kilder anses som mindre pålidelige, idet der er tale om en privatejet organisation og privatejede virksomheder. Begge har økonomisk interesse i at fremstille markedet som værende attraktivt. Ved analysen af det danske marked for kroer og hoteller, har de primære informationskilder været brancheorganisationerne: VisitDenmark, HORESTA samt Danske Kroer og Hoteller. Ved anvendelsen af disse brancheorganisationer, gælder samme argumentation med hensyn til pålideligheden som påpeget ovenfor. Endvidere er der anvendt en række statistisk materiale fra Statistikbanken. Denne anses som en valid kilde. Da detailbankmarkedet er pålagt et højere dokumentationskrav, end markedet for kroer og hoteller, har mængden af relevant information været lettere tilgængeligt for dette marked. 4

12 Dette har bevirket, at analysen af detailbankmarkedet er mere dybdegående, end den af markedet for kroer og hoteller, der i højere grad præges af forfatternes egne antagelser Struktur Strukturen for denne afhandling fremgår af figur 1.1. Afhandlingen er inddelt i fire afsnit: Introduktion, Teoriredegørelse, Analyse samt Evaluering. Figur: 1.1 Struktur Kapitel Kilde: Forfatterens egen tilblivelse Det første afsnit indeholder en generel introduktion til afhandlingen samt problemformuleringen. Endvidere er der medtaget en diskussion af de valgte kilder, der anvendes til at underbygge teoriapparatet. Definitionen af, hvad forfatterne forstår ved et kartel, er ligeledes medtaget i det indledende afsnit, idet forståelsen heraf er essentiel for afhandlingen. I teoriafsnittet er der redegjort for de forhold, der i litteraturen påpeges at påvirke sandsynligheden for dannelsen af et kartel, samt stabiliteten af et sådant. Redegørelsen er foretaget for at klarlægge grundlaget for den videre analyse af de fire markeder. I afsnittet 5

13 beskrives det først, hvorledes incitamentet for karteldannelse opstår. Herefter redegøres der for de forhold, der ifølge forskellige teoretikere har en indflydelsen på et kartels stabilitet. Tredje afsnit er den analyserende del af opgaven. I denne foretages fire markedsanalyser på baggrund af de, i foregående afsnit, beskrevne forhold. Endvidere foretages der for hvert kapitel en komparativ analyse af de to markeder. De fire markeder analyseres for, at der på baggrund af disse, kan foretages en vurdering af, hvilke faktorer, der har haft en betydning for dannelsen af et kartel, samt hvilke der umiddelbart ingen indflydelse har. Dette gøres i kapitel syv. Afhandlingen afrundes i kapitel otte med en samlet konklusion. 2. Definition af et kartel Et kartel defineres af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som: en ulovlig aftale mellem konkurrerende virksomheder, der begrænser konkurrencen. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, (2012a). Karteller kan etableres med forskellige formål for øje, eksempelvis fastsættelse af priser, opdeling af markedet, samt fastsættelse af et bestemt produktionsniveau. I den danske konkurrencelov er karteldannelse ulovlig ifølge 6. I konkurrencelovens 7 er fastsat en række bagatelgrænser, hvorunder forbuddet i 6, stk. 1 ikke gør sig gældende. Endvidere er der en række gruppefritagelsesbestemmelser i 8, stk. 1 og 10, stk. 1. Straffen for deltagelse i et kartel fastsættes efter 23. Selvom en virksomhed har deltaget i et kartelsamarbejde, kan denne opnå straffritagelse eller strafnedsættelse. Dette kan ske, hvis virksomheden indvilliger i, at hjælpe myndighederne med at optrævle kartellet. Denne mulighed for fritagelse eller nedsættelse fremgår af konkurrencelovens 23a (Mortensen, 2011). Årsagen, til at karteldannelse er ulovligt, er, at det hæmmer konkurrencen på det pågældende marked. Det sker ved, at de involverede virksomheder går sammen og koordinerer deres adfærd således, at de frie markedskræfter sættes ude af spil. Dette gøres ved, at kartellet opfører sig som monopolist på markedet, hvilket fører til højere priser og færre valgmuligheder for forbrugerne. Ved et stabilt kartel forstås, ifølge d Aspremont, Jacquemin & Gabszewicz (1983) et kartel, der er såvel internt som eksternt stabilt. For, at et kartel er internt stabilt, skal profitten ved at 6

14 forlade kartellet π c (K 1), være mindre eller lig med profitten ved at kartellet fastholdes π d (K), π c (K 1) π d (K) 1. Et kartel er eksternt stabilt, såfremt der ikke er et incitament for nye virksomheder til at blive en del af det eksisterende kartel. Dette er tilfældet, hvis prisstigningen, som den ekstra deltager (K+1) i kartellet vil medføre, ikke er stor nok til at hæve den samlede profit over den profit, som ikke-kartelvirksomhederne får ved en fastholdt kartelstørrelse (K), π d (K +1) π c (K). Denne definition, af et stabilt kartel, anvendes i afhandlingen. 1 π c = profitten for ikke kartelvirksomheder og π d = profitten for kartelvirksomheder 7

15 Afsnit II: Teoriredegørelse 3. Incitamenter til karteldannelse Årsagen til, at virksomheder trodser lovgivningen og deltager i karteller, skal findes i muligheden for at opnå en overnormal profit ved at agere som monopolist. Den mulige profit skal af virksomheden vurderes som værende højere end sandsynligheden for at blive opdaget, straffen herfor samt omkostningerne ved at opretholde kartellet. I det følgende afsnit vil der redegøres for et marked, hvorpå der er monopol samt et marked, hvorpå der er oligopolistisk konkurrence. Dette gøres for at sammenholde de to markedsformer, og identificere incitamentet til karteldannelse på det oligopolistiske marked. 3.1 Monopol Et marked, som er karakteriseret ved kun at have én udbyder og adgangsbarrierer så høje, at ingen virksomheder ønsker at indtræde på markedet, kaldes for et monopol. Det er generelt antaget, at de produkter eller services, der bliver solgt under et monopolmarked ikke er substituerbare. Den efterspørgselskurve, som monopolisten står overfor, er tilsvarende markedets efterspørgselskurve. Monopolisten kan derfor enerådigt sætte markedsprisen ud fra det antal enheder denne udbyder (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009) Monopolets prisfastsættelse Figur 3.1 viser, hvorledes monopolisten fastsætter sit output, således denne opnår højest mulig profit. Outputmængden bestemmes ud fra monopolistens MC og MR, der sættes lig hinanden. Herved ses det, at den optimale outputmængde er Q M. Den optimale pris P M aflæses på kurvens Y-akse, hvor mængden Q M skærer D. Årsagen til, at den optimale outputmængde Q M findes, hvor MR skærer MC er, at såfremt monopolisten producerer lidt mindre, eksempelvis Q 1, for at opnå en højere pris P 1, vil MR overstige MC. I dette tilfælde, kan monopolisten opnå ekstra profit ved at producere flere enheder (MR-MC), indtil MR atter er lig MC ved mængden Q M. Det skraverede område A viser den mistede profit ved at producere for lille en mængde (Q 1 ) til en for høj pris (P 1 ). Ligeledes vil et højere output ved eksempelvis Q 2 ikke være profitmaksimerende for monopolisten. Dette skyldes, at MC ved dette output 8

16 overstiger MR, hvorfor monopolisten kan øge sin samlede profit (med MC-MR) ved at producere lidt mindre. Profitten vil øges indtil monopolisten producerer ved mængden Q M. Det skraverede område B viser den mistede profit ved at producere for stor en mængde (Q 2 ) til for lav en pris (P 2 ) (Pindyck & Rubinfeld, 2009). Figur 3.1: Monopolets prisfastsættelse Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Pindyck & Rubinfeld (2009) A MC Ved den profitmaksimerende mængde og pris henholdsvis Q M = (hvor A og B er 2B konstanter større end 0) og P M A MC = opnår monopolisten en overnormal profit på 2 2 ( A MC) π =, vist ved den røde firkant 2 i figur B Monopolets dødvægtstab Et monopol er generelt uønskeligt for samfundet, da denne markedsform skaber et velfærdstab. Dette opstår, fordi monopolisten sætter sin pris over MC for at opnå overnormal profit, mens prisen under fuldkommen konkurrence sættes lig MC. 2 Den matematiske udledning af monopolprofitten fremgår af bilag 1 9

17 I figur 3.2 sammenlignes forbrugeroverskuddet og producentoverskuddet for henholdsvis et marked med fuldkommen konkurrence og et marked med monopol. Det er i figuren antaget, at begge markedsformer har samme MC-kurve. Figur 3.2: Monopolets dødvægtstab Kilde: Forfatterenes egen tilvirkning på baggrund af Pindyck & Rubinfeld (2009) Forbrugeroverskuddet defineres som forskellen mellem den pris, forbrugerne er villige til at betale for et bestemt gode, og den pris, der faktisk betales. Forbrugeroverskuddet er derfor en indikator for den velfærd, forbrugerne får ved at købe en bestemt mængde af et gode til en bestemt pris (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). I figur 3.2 ses det, at forbrugeroverskuddet ved fuldkommen konkurrence er A+B+C, mens det ved monopol er A. Under monopol mistes B+C i forbrugeroverskud, hvilket skyldes den højere pris under monopol. Arealet B mistes for de kunder, der nu køber produktet til en højere pris, mens trianglen C mistes grundet de kunder, der gerne vil købe produktet til P FK men ikke til P M. Trianglen C er derfor et udtryk for, hvor mange kunder, der falder fra, såfremt prisen hæves fra P FK til P M (Pindyck & Rubinfeld, 2009). Producentoverskuddet er forskellen mellem den pris, producenten rent faktisk får, og den pris, der er nødvendig for at dække dennes produktionsomkostninger. I figur 3.2 fremgår det, at producentoverskuddet under fuldkommen konkurrence er D+E, mens det under monopol er B+D. Monopolisten mister E, som er den ekstra profit, producenten ville få ved at producere nogle flere enheder til en lavere pris. I stedet får monopolisten B i producentoverskud, 10

18 svarende til den overnormale profit vist i figur 3.1. B svarer til den ekstra profit, monopolisten får ved at sælge en mindre mængde til en højere pris (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009) Det totale velfærdsoverskud ved fuldkommen konkurrence er A+B+C+D+E, mens det er A+B+D under monopol. Monopolets dødvægtsstab er det skraverede område C+E. Dette område repræsenterer det samlede velfærdstab, som samfundet lider ved monopol, grundet den lavere outputmængde. Det er derfor velfærd, der går tabt, da det hverken går til forbrugerne eller producenterne. Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) argumenterer for, at velfærdstabet er større end beskrevet ovenfor. Det skyldes, at monopolisten ikke er truet af konkurrence fra andre udbydere, og derfor ikke er nødsaget til at investere i innovationstiltag for at opretholde sin position på markedet. Den manglende innovation medfører, at monopolisten producerer ved et højere omkostningsniveau, hvilket reducerer outputtet yderligere og derved øges velfærdstabet. 3.2 Oligopol Et marked med oligopol er kendetegnet ved, at få udbydere står for størstedelen af det samlede output. Endvidere er der adgangsbarrierer på markedet. Det lave antal udbydere gør, at disse er gensidigt afhængelige af hinanden, og virksomhederne er derfor nødt til at handle strategiske, når de foretager valg. De skal tage højde for, hvorledes konkurrenten vil reagere på deres udspil (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Det er oftest under oligopol, at karteldannelse opleves. På markeder med fuldkommen konkurrence er der for mange udbydere til, at et kartel vil kunne påvirke prisen, medmindre alle virksomheder er en del af kartellet. På et marked, hvor der er monopol, er der ikke mulighed for samarbejde. Ifølge Lipczynski, Wilson, & Goddard (2009) er der to mulige måder, hvorved markedsligevægt på et oligopolistisk marked kan opnås ved konkurrence (uafhængig adfærd) eller ved koordineret adfærd Prisfastsættelse under konkurrence Der er fremsat flere teoretiske løsninger på, hvorledes der opnås markedsligevægt på et marked med oligopol, hvor virksomhederne ikke koordinerer deres adfærd. 11

19 Cournot Cournot fremsætter en model, som ses i figur 3.3, der viser hvorledes et oligopol med kun to spillere, duopol, vælger deres outputniveau. Figur 3.3: Cournot modellen: sekvens af valg og reaktioner Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) I modellen antages, at der produceres en standardvare, og at MC er 0. Ifølge Cournot fremkommer den optimale produktionsmængde efter en længere række af spil, der består af valg og reaktioner fra de to virksomheder. Virksomhederne fastsætter samtidig det output, der i hver runde, optimerer deres profit givet, at konkurrenten fastholder sit nuværende produktionsniveau. Denne antagelse kaldes zero conjectural variation. I figur 3.3 ses, hvorledes der opnås markedsligevægt ifølge Cournot. I første runde fastsætter virksomhed A sin outputmængde og pris, som havde den været monopolist, hvilket giver en overnormal profit, da P er større end MC. Dette tiltrækker virksomhed B. Virksomhed B fastsætter sit output, således at det maksimerer virksomhedens profit, under hensynstagen til den produktionsmængde, virksomhed A har valgt. I runde 1 fastsatte virksomhed A sin produktionsmængde, som var den monopolist, men på grund af virksomhed B s indtrængen, blev den høje monopolpris ikke indfriet, derfor tager A højde for B s produktionsmængde i runde 2. Dette fortsætter indtil de to virksomheder ender i en markedsligevægt, hvor begge 12

20 optimerer deres profit givet den andens outputmængde. Ligevægten findes i det punkt, hvor ingen af virksomhederne har incitament til at ændre deres outputniveau. En sådan ligevægt betegnes Cournot-Nash ligevægt (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Ligevægten kan findes via virksomhedernes reaktionskurver. Dette er gjort i figur 3.4. Figur 3.4: Cournot-Nash ligevægten via reaktionskurver Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) En virksomheds reaktionskurve viser dennes optimale outputmængde, som funktion af den anden virksomheds outputmængde. Af figur 3.4 ses det, hvorledes Cournot-Nash ligevægten opnås ud fra de to virksomheders reaktionskurver (RK). Sammenhængen, mellem de to virksomheders outputvalg, er negativ; jo større mængde virksomhed A producerer, des lavere er efterspørgslen efter virksomhed B s produkter. Cournot-Nash ligevægten findes i det punkt, hvor de to virksomheders reaktionskurver skærer hinanden 3 (Pepall, Richards, & Norman, 2008). Den samlede mængde, der udbydes på markedet i Cournot-Nash ligevægten, er 2( A MC) Q CN =, der giver en markedspris på 3B på π CN ( A MC) = 9B 2 A + 2MC P CN =. Dette giver en samlet profit 3. Som det fremgår udbydes der en større mængde under Cournotkonkurrence til en lavere pris, end under monopol. 3 Den matematiske udledning af Cournot-Nash ligevægten ved hjælp af reaktionskurver fremgår af bilag 2 13

21 Bertrand Som modpart til Cournot s mængdemodel, har Bertrand fremsat sit bud på, hvorledes ligevægten på et oligopolmarked kan belyses. Bertrands model kan ses i figur 3.5. Figur 3.5: Ligevægt i Bertrand modellen Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) Bertrands fokus ligger på prisen, hvilket han ser som virksomhedens vigtigste parameter. Hans filosofi er, at virksomhederne (A og B) sætter deres individuelle pris, og sælger så stor en mængde som muligt til denne pris. Bertrand foretager ligesom Cournot en række forudsætninger i sin model: zero conjectural variation, duopol med en standardvare og ingen skifteomkostninger. Endvidere forudsættes, at virksomhedernes valg af pris sker samtidigt, samt at de står overfor en vertikal MC-linje, der er ens. En yderligere, men yderst essentiel, forudsætning i Bertrands model er, at ingen af virksomhederne er tynget af kapacitetsbegrænsninger. Såfremt dette ikke er opfyldt, vil virksomhederne ikke sænke prisen helt til MC, idet der er en grænse for, hvor stor en del af markedets efterspørgsel, hver virksomhed har mulighed for at opfylde (Cabral, 2000). Da der udbydes en standardvare, er kunderne indifferente mellem producenterne. De vælger derfor den, der tilbyder varen til den laveste pris. Det betyder ifølge Bertrand, at de to virksomheder vil føre priskrig mod hinanden, og kontinuerligt sænke prisen i forhold til prisen i den foregående runde. Dette fortsætter indtil P=MC. 14

22 Ligevægtsprisen P B = MC og outputtet Q B A MC = i Bertrands model bliver det samme B som under fuldkommen konkurrence 4. Det fremgår af ligevægten, at den mængde, der udbydes under Bertrand-konkurrence er højere end under monopol og Cournot-konkurrence. Endvidere er prisen på markedet lavere end for både monopol og Cournot-konkurrence Cournot vs. Bertrand Af tabel 3.1 fremgår de fire konkurrenceformer, og hvorledes ligevægtsmængden, prisen og profitten er herpå. Incitamentet for dannelsen af et kartel må antages at være størst blandt virksomheder, der befinder sig på et marked, der er karakteriseret ved Bertrand-konkurrence. Årsagen hertil findes i, at profitten på dette marked er 0. Modsat opnår udbydere, på et marked med Cournot-konkurrence, en positiv profit, jævnfør tabel 3.1. Det fremgår af tabellen, at der er en stor vinding for virksomheder, der konkurrerer på både mængde og pris ved at gå sammen og agere som monopolist. Tabel 3.1: Oversigt over de fire konkurrenceformer Konkurrenceform Mængde, Q* Pris, P* Profit Monopol Cournot Bertrand MC 0 Fuldkommen konkurrence MC 0 Kilde: Forfatternes egen tilblivelse Identifikationen af, hvilken konkurrencesituation, der gør sig gældende på et marked med oligopol, bør gøres på baggrund af muligheden for at ændre på kapaciteten og outputtet på kort sigt. Såfremt virksomhederne ubesværet kan ændre disse faktorer, vil Bertrand være den bedste approksimation for oligopolkonkurrencen. Har virksomhederne, derimod lettere ved at 4 Den matematiske udledning af markedsligevægten (Nash-ligevægten) for Bertrand-marked fremgår af bilag 3 15

23 ændre prisen på kort sigt, vil konkurrencesituationen bedst beskrives via Cournots model (Cabral, 2000). Det er sjældent, at konkurrencen på et marked er karakteriseret ved at være rendyrket Bertrand eller Cournot, men vil ofte være en kombination af de to. Endvidere bygger begge teoretikere deres modeller op omkring homogene produkter, hvilket er en sjældenhed på virkelige markeder. Oftest vil producenterne forsøge at differentiere deres produkter i forhold til konkurrenternes og derved opnå, at kunderne skaber præferencer for disse, og dermed ikke ser dem som substituerbare. Såfremt der opstår præferencer på et marked, kan de to modeller ikke bruges til at fastslå ligevægten Spilteori En tredje måde at anskue duopolisters strategiske valg, er via spilteori. Spilteori er et beslutningsværktøj, der tager højde for, at der er usikkerhed forbundet med alle valg. Spillerne ved, at de er internt afhængige af hinanden, og at den enes beslutning vil påvirke den anden part og vice versa. Spillene kan spilles enten sekventielt eller simultant. Antallet af spil har en indflydelse på, hvilken strategi, der er den optimale for de to spillere. Des flere gange et spil spilles, des større er chancen for, at de involverede virksomheder samarbejder, idet de får mulighed for at observere hinanden. Derigennem lærer de, hvordan den anden spiller reagerer på forskellige signaler (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). I spilteori opsættes en række udfald, der er forbundet med forskellige kombinationer af beslutninger for de to deltagende virksomheder. Disse udfald indsættes i en matrice, som tabel 3.2, der viser virksomhed A og B s mulige profit. Formålet er identificere, hvilken strategi, der optimerer den enkelte virksomheds profit, givet den anden virksomheds valg af strategi. Ligevægten findes i spilteori ved at identificere det udfald, der gør, at virksomhederne ikke kan øge deres profit ved at ændre strategi. Tabel 3.2: Profit matrice for virksomhed A og B Virksomhed A Kilde: Forfatternes egen tilblivelse Virksomhed B Lav Høj Lav Høj I tabel 3.2 findes virksomhed A s optimale strategi således: hvis virksomhed B vælger strategien høj, så vil A maksimere sin profit ved at vælge lav. Vælger B i stedet lav som 16

24 strategi, så vil det være mest optimalt for A at vælge lav som strategi. Idet lav er den bedste strategi for A, uanset hvilken strategi B vælger, så er der tale om en dominerende strategi for A. I dette eksempel er lav ligeledes den optimale strategi for B, og lav-lav bliver dermed en dominerende strategiligevægt, hvor begge virksomheder opnår en profit på 6. Idet ingen af virksomhederne kan øge deres profit yderligere ved at ændre strategi, er der tale om en Nash ligevægt (svarer til den tidligere omtalte Cournot-Nash ligevægt). Summen af et spils output kan enten være: konstant, ikke-konstant eller 0 (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Et af de mest kendte eksempler indenfor spilteori er prisoner s dilemma, der er fremstillet i tabel 3.3. Prisoner s dilemma er et eksempel på et et-periodes spil med en ikke-konstant sum. Det specielle ved dette spil er, at begge virksomheder har en dominerende strategi, der ikke medfører den højst mulige profit. Tabel 3.3: Prisoner s dilemma for virksomhed A og B Virksomhed A Kilde: Forfatternes egen tilblivelse Virksomhed B Blive Afvige Blive Afvige Det prisoner s dilemma, der er opstillet i tabel 3.3, er for to virksomheder, der er i et kartel. Virksomhederne kan vælge imellem at afvige den fælles aftale eller at fortsætte samarbejdet. Som det fremgår af figuren, er den dominerende strategi for både virksomhed A og B at afvige fra kartellet. Det fremgår ligeledes af figuren, at den profit, der opnås, hvis begge virksomheder bryder aftalen (4) er lavere end den, de kan opnå, såfremt begge vælger at fortsætte arbejdet (7). Er det kun den ene, der vælger at afvige, mens den anden fortsætter efter aftalen, opnår den afvigende virksomhed en profit på 9. At den maksimale profit opnås, såfremt den ene virksomhed snyder den anden, viser hvorfor karteller af natur er ustabile Prisfastsættelse ved koordineret adfærd Den usikkerhed, der er på et oligopolmarked i forbindelse med beslutningstagen, kan reduceres ved, at virksomhederne samarbejder og i fællesskab beslutter, hvor meget der skal produceres og til hvilken pris. Sådan adfærd karakteriseres som karteldannelse og er, som tidligere nævnt, ulovligt ifølge konkurrenceloven. 17

25 Pris og mængdefastsættelse hvor K=N I dette afsnit antages det, at alle virksomheder på markedet er medlemmer af kartellet. Dette betyder, at kartellet har fuld kontrol over outputmængden og derved også prisen. Endvidere produceres en standardvare. Virksomhedernes MC er ikke ens. I figur 3.6 ses profitmaksimeringen for et kartel bestående af tre virksomheder. I figuren forudsættes det, at det ikke er muligt for nye virksomheder at trænge ind på markedet. Outputmængden og prisen fastsættes som var kartellet monopolist. MC er fundet ved at summere de involverede virksomheders MC-kurver horisontalt. Figur 3.6: Profitmaksimering i et kartel bestående af tre virksomheder Kilde: Forfatternes tilvirkning på baggrund af Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) Når Q M er valgt, fordeles denne ud på kartelmedlemmerne. Outputmængden tildeles hver virksomhed, således at MC, ved produktion af den tildelte mængde, bliver den samme (Patinkin (1947) her citeret af Lipczynski, Wilson & Goddard (2009)). Dette medfører, at virksomhederne ikke kommer til at producere den samme mængde. I figur 3.6 kan dette ses ved, at virksomhed A og B producerer en større mængde end D. Det fremgår endvidere, at A får den største profit (det røde område mellem P M og AC A ). Da der er forskel på, hvor stort et udbytte virksomhederne får ud af samarbejdet, skal virksomhed B og D kompenseres herfor, for at sikre kartellets stabilitet på længere sigt Pris og mængdefastsættelse hvor K N I de fleste tilfælde udgør kartellet ikke hele markedet, da der er virksomheder, der står udenfor samarbejdet. 18

26 I figur 3.7 ses, hvorledes ligevægten opnås på et marked bestående af et kartel og en gruppe ikke-kartel virksomheder. Der er foretaget en række antagelser i figuren: der produceres en standardvare, virksomhederne har identiske omkostningsstrukturer, hver gruppe består af mange små producenter, og det er ikke muligt for nye virksomheder at træde ind på markedet. Kartelvirksomhederne er prissættere, og ikke-kartelvirksomhederne er pristagere. Figur 3.7: Ligevægt på et marked med kartelvirksomheder og ikke kartelvirksomheder Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) Den summerede MC-kurve for ikke-kartelmedlemmerne svarer til deres udbudskurve, da de er pristagere. I den midterste figur, er kartellets residualefterspørgsel (D Kartel ) fremkommet, # ved at trække ikke-kartelmedlemmernes samlede output% $ N K & MC i (, ved en given pris, fra ' markedsefterspørgslen (D TOTAL ). Kartellet ligger ud med at fastsætte det outputniveau, der maksimerer deres fælles profit. Dette fastsættes ligesom for en monopolist, hvor MR=MC 5. Dette giver outputmængden Q 1. Denne mængde giver markedsprisen P 1. Af figuren til højre kan det aflæses, at ikkekartelvirksomhederne vil afsætte mængden Q 2, når prisen i markedet er P 1. Det samlede output på markedet bliver derfor Q 1 +Q 2. Ikke-kartelvirksomhederne udnytter, at kartelvirksomhederne reducerer deres output for at hæve markedsprisen. Af figuren i venstre side, ses forskellen på ikke-kartel- og kartelvirksomhedernes profit, denne er illustreret ved det røde område. Det fremgår heraf, at ikke-kartelvirksomhederne opnår en større samlet 5 Den samlede MC for kartelvirksomhederne findes ved at summere de involverede virksomheders MC-kurver 19

27 profit, end virksomhederne i kartellet (arealet af den røde trekant). Dette fænomen kaldes free-rider problemet, idet ikke-kartelvirksomhederne nyder godt af de ofrer, som kartelvirksomhederne gør for at presse prisen op. Kartelvirksomhederne kan se, at ikkekartelvirksomhederne tjener mere ved at stå udenfor kartellet, hvilket giver dem incitament til at bryde kartellet, og derved få del i den store profit (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). 4. Fremmende og stabiliserende forhold I dette afsnit diskuteres en række forhold, der ifølge industriøkonomisk teori har betydning for dannelsen og stabiliteten af et kartel. Dette kan give svaret på, hvorfor nogle karteller er langvarige, mens andre opløses efter kort tid. De forhold, der influerer på kartellet kan opdeles i eksterne og interne. Ifølge Syslow ((2005) her citeret af Damgaard, Conlon & Godel (2011)) afsluttes ca. 42 procent af alle karteller på grund af eksterne forhold, mens 24 procent afsluttes grundet interne. Herudover skyldes 16 procent af kartellers opløsning nye konkurrenter og 18 procent skyldes konkurrencemyndighedernes indgriben. 4.1 Eksterne forhold De eksterne forhold defineres som de markedsforhold, kartellet ikke kan øve indflydelse på Salgskoncentrationen Salgskoncentrationen måles oftest ud fra the n-firm concentration ratio eller Herfindahl- Hirschman indekset. The n-firm concentration ratio, CR n, måler ofte andelen af omsætningen for markedets n-største virksomheder i forhold til den samlede branche. n Formlen for CR n er: CR n = s i, hvor s i= 1 x i i = N i= 1 N er antallet af virksomheder i branchen, n er de n-største virksomheder i branchen (n<n) og x i er størrelsen af virksomhed i, typisk målt ved omsætningen (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). CR n antager værdien mellem 0=minimum og 1=maksimum. Der er ingen regler for valget af n, men oftest benyttes n=4. Salgskoncentrationen, i form af CR 4, indgår i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens overvågningssystem som en konkurrenceindikator. De mener, at CR 4 målt højere end 0,80 er en indikator for, at der er væsentlige konkurrenceproblemer på et givent marked (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2012b). x i. 20

28 Fordelen ved at anvende CR n som koncentrationsmål er, at de oplysninger, der skal anvendes blot er omsætningen for de n-største virksomheder, samt den samlede omsætning på markedet. Ulempen ved at anvende CR n er, at der ikke tages højde for antallet og størrelsesfordelingen af virksomhederne udenfor top-n. Det gør til gengæld Herfindahl- Hirschman indekset, HH-indekset. Dette koncentrationsmål er baseret på summen af de kvadrerede markedsandele for alle virksomheder i branchen. Formlen for HH-indekset er: HH = N s i i= 1 2, hvor N er antallet af virksomheder i branchen, og s i er virksomhed i s markedsandel. Fordelen ved at bruge HH-indekset som koncentrationsmål er, som nævnt, at der tages højde for antallet og størrelsesfordelingen af alle virksomheder i branchen. Ulempen er, at der kræves oplysninger omkring omsætningen for samtlige virksomheder i branchen, hvilke kan være svære at skaffe (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Stigler (1964) identificerer en positiv sammenhæng mellem profitabiliteten og koncentrationen, når HHindekset er over 0,250. En almen hypotese er, at karteller har nemmere ved at fastholde samarbejdet, såfremt de opererer på et marked, hvor salgskoncentrationen er høj. Dette skyldes, at en høj salgskoncentration simplificerer koordineringen mellem kartelmedlemmerne og øger deres fortjeneste. Derudover sikrer en stor markedsandel blandt kartellets medlemmer, at de virksomheder, der ikke er medlemmer, har en lav andel, og derfor ikke kan gøre betydelige indgreb i markedet (Suslow & Levenstein, 2006). Levenstein & Suslow (2011) opstiller en regressionsanalyse, der tester, hvorvidt forskellige markedsforhold har en indvirkning på kartellers ophør. De 81 karteller, som indgik i analysen, opererede hovedsageligt på markeder med en meget høj koncentration, da middelværdien, målt ved CR 4, var på 0,75 for de undersøgte markeder. To-tredjedele af kartellerne var på et marked med en koncentration på 0,75 eller derover. Levenstein og Suslow finder, at salgskoncentrationen ikke har en signifikant indvirkning på kartellers ophør. I en artikel fra 2006 kommer Suslow og Levenstein desuden frem til, at de empiriske beviser for sammenhængen mellem salgskoncentration og kartelstabilitet ikke er entydige. De konkluderer dog, at en høj salgskoncentration, alt andet lige, har en positiv indvirkning på kartellers stabilitet (Suslow & Levenstein, 2006). Det er empirisk bevist, at der er en sammenhæng mellem salgskoncentrationen og kartellets overpris. De højeste overpriser forefindes på de markeder, hvor kartellet har en stor 21

29 markedsandel (Bolotova, 2009). Dette stemmer overens med Levenstein og Suslows, førnævnte, resultater fra 2006, om at en høj salgskoncentration fremmer kartelsamarbejdet Antallet af virksomheder Mens salgskoncentrationen forventes at korrelere positivt med kartelstabiliteten, forventes antallet af virksomheder på et marked omvendt at korrelere negativt. Dette skyldes hypotesen om, at såfremt antallet af udbydere på et marked øges, så bliver det vanskeligere at opretholde den hemmelige aftale mellem kartelmedlemmerne. Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) bygger hypotesen på adfærdsteorier under gruppesamarbejde. Disse teorier indikerer, at når antallet af medlemmer stiger, så bliver det sværere at nå til enighed om de fælles mål. Denne negative korrelation kan endvidere begrundes med, at et højt antal af virksomheder indenfor et kartel kan give koordineringsproblemer eller øge sandsynligheden for, at der er én af virksomhederne, der er villig til at snyde kartellet (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Grout & Sonderegger (2005) bekræfter denne hypotese. De mener, at når antallet af virksomheder stiger, så får hver virksomhed en mindre del af fortjenesten ved at indgå i kartellet, hvilket øger incitamentet til at afvige fra kartellet. Suslow & Levenstein (2006) stiller sig kritisk i forhold til den oprindelige hypotese, men kommer ikke med noget egentlig svar herpå. Årsagen hertil er, at deres empiriske materiale er ambivalent i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt antallet af virksomheder korrelerer negativt med kartelstabiliteten. Levenstein og Suslow (2011) analyserer 81 karteller, hvoraf de fleste har et lavt antal af medlemmer. På baggrund heraf konkluderer de, at antallet af kartelmedlemmer ikke har en signifikant betydning for kartellers opløsning. På markeder, hvor kartellet ikke udgøres af alle virksomhederne, er det væsentligt at se på, hvor mange kartelmedlemmer der skal være i forhold til ikke-kartelmedlemmer førend, kartellet er stabilt. d Aspremont, Jacquemin & Gabszewicz (1983) argumenterer for, at stabile karteller normalvist er relative små sammenlignet med hele markedet, mens Escrihuela-Villar (2009) argumenterer for, at den optimale størrelse på et stabilt kartel er på lidt over halvdelen af virksomhederne på markedet. Escrihuela-Villar & Guillen (2011a) undersøger ligeledes forholdet på markeder, hvor kartelmedlemmer ikke udgør hele markedet. Her ses på, hvorledes variationer i antallet af kartelmedlemmer og ikke-kartel medlemmer influerer på kartelstabiliteten. Det konkluderes, at en stigning i antallet af ikke-kartelmedlemmer generelt gør det svært at opretholde 22

30 kartelsamarbejdet, grundet free-rider problemet. Ydermere konkluderes det, at såfremt antallet af kartelmedlemmer stiger, så bevirker det, at samarbejdet indenfor kartellet bliver lettere. Dette skyldes, at truslen fra ikke-kartelmedlemmer mindskes, idet kartellet udgør en større del af markedet. Dette konkluderer Escrihuela-Villar & Guillen som en mulig årsag til, at der er oplevet karteller bestående af en stor del af virksomhederne på markedet. Denne konklusion er meget ulig den gængse opfattelse af, at mange kartelmedlemmer er destabiliserende for samarbejdet Kundekoncentration Det synes plausibelt, at kartelstabiliteten forstærkes, såfremt kundekoncentrationen er lav. Kunder med en stor forhandlerstyrke kan true kartellets aftalte pris ved at skifte til andre udbydere, såfremt der findes udbydere udenfor kartellet (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Grout & Sonderegger (2005) mener, at magtfulde kunder har en negativ indvirkning på kartelstabiliteten, da kunderne nyder godt af priskrige mellem udbyderne. De store kunder vil benytte deres magt strategisk i et forsøg på at bryde et eventuelt samarbejde mellem udbyderne. Levenstein & Suslow (2011) argumenterer ligeledes for, at store kunder vil forsøge at bryde kartellet. Incitamentet kan imidlertid fjernes, hvis de store kunder er i stand til at presse kartellets priser ned, således de opnår lavere priser end konkurrenterne. Dette giver dem en konkurrencemæssig fordel og fjerner dermed incitamentet til at underminere kartellet. Resultaterne af Levenstein og Suslows analyse gør sidstnævnte gældende; kundekoncentrationen 6 har ingen signifikant effekt på kartelbrud. Stigler (1964) opstiller en hypotese om, at store kunder øger incitamentet, hos det enkelte kartelmedlem til at snyde kartellet. Suslow & Levenstein (2006) kritiserer denne hypotese, da de mener, at der er begrænset empirisk belæg for denne. De finder i stedet bevis for, at mange karteller har solgt goder til store koncentrerede markeder, og at det derfor er muligt at have et succesfuldt kartelsamarbejde på markeder med høj kundekoncentration. De fremhæver cases, hvor kunderne direkte er involveret i stabiliseringen af kartellet ved at stille information til rådighed, som kartellet ellers ikke ville have adgang til (Granitz & Klein (1996) og Levenstein (1993a) her citeret efter Suslow & Levenstein (2006)). Det er statistisk bevist, at når kundekoncentrationen falder, så falder kartellets overpriser ligeledes. Dette går imod den oprindelige hypotese om, at store kunder er en trussel for 6 I analysen bruger Levenstein og Suslow HH-indekset til at beregne kundekoncentrationen 23

31 kartelstabiliteten. Resultatet viser, at incitamentet for at snyde kartellet på et marked med mange kunder øges for kartelmedlemmerne, hvilket sænker karteloverprisen på langt sigt. Dette bevirker, at kartelsamarbejdet er mindre effektivt, når kundekoncentrationen er lav (Bolotova, 2009) Produkthomogenitet Stigler (1964) definerer homogenitet som identiteten af produkter, hvor substitutionselasticiteten er uendelig. Her er køberens adfærd afgørende. Det er køberens opfattelse af produkterne, der bestemmer i hvilket omfang virksomhederne udbyder homogene produkter. Homogene produkter er endnu en faktor, der kan fremme kartelstabiliteten. Hvis kartelvirksomhederne udbyder ens produkter, behøver de kun i et begrænset omfang at fokusere på prisbeslutninger. Hvis produktkarakteristikaene derimod er forskellige for de virksomheder, der indgår i kartelsamarbejdet, er det svært at opnå enighed om en fælles pris (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Produkthomogeniteten bidrager til, at aktiviteterne indenfor kartellet bliver mere transparente. Med homogene produkter er det lettere for kartelvirksomhederne at opdage, hvis én af virksomhederne agerer mod kartellets aftale (Damgaard, Conlon, & Godel, 2011). Symeonidis ((2002) her citeret af Grout & Sonderegger (2005)) betragter et eksempel, hvor en virksomhed kan sælge mere end én variant af et produkt. Han finder, at det hemmelige samarbejde bliver hårdere at opretholde, jo flere varianter, der bliver udbudt af hver kartelvirksomhed. Dette skyldes, at et øget antal varianter øger profitten, som virksomheden kan opnå, ved at afvige fra kartellet og derved blive markedets eneste udbyder (i hvert fald for en begrænset periode). Profitten ved at afvige fra kartellet øges mere end profitten ved at blive i kartellet. Symeonidis mener derfor, at kartelvirksomhederne har et større incitament til at snyde kartellet, når deres produkter bliver mere heterogene. Dette argument modsiges af Suslow & Levenstein (2006), der mener, at virksomhedernes incitament til at snyde kartellet er større, når der er produkthomogenitet, da produkthomogenitet øger udbyttet ved snyd. Suslow og Levenstein kommer ikke med en uddybelse af denne påstand. Det vurderes, at incitamentet ligger i, at virksomhederne ved at underbyde kartellet, kan servicere hele markedet, da prisen er den primære konkurrenceparameter på et marked med homogene produkter. 24

32 Ses der på kartellets overpriser, er det empirisk bevist, at der er en højere overpris på de markeder, hvor der er meget få substitutionsmuligheder, altså ved heterogene varer (Bolotova, 2009) Efterspørgsel og efterspørgslens priselasticitet Efterspørgslens priselasticitet er et udtryk for den procentvise ændring i efterspørgslen, som følger af en prisændring på én procent. Formlen for efterspørgslens priselasticitet er: E D P = ΔQ ΔP P Q 0. Med denne formel angives elasticiteten som en numerisk værdi. - Hvis D E P > 1, så vil TR stige, når prisen falder. Mængdeeffekten dominerer derfor priseffekten, hvilket vil sige, at efterspørgselsfunktionen er priselastisk. - Hvis D E P =1, så vil TR forblive uændret, når prisen falder. Mængdeeffekten udligner derfor priseffekten, hvilket vil sige, at efterspørgselsfunktionen er enhedselastisk. - Hvis D E P < 1, så vil TR falde, når prisen falder. Mængdeeffekten domineres derfor af priseffekten, hvilket vil sige, at efterspørgselsfunktionen er pris inelastisk (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Eckbo ((1976) her citeret af Suslow & Levenstein (2006)) undersøger forholdet mellem efterspørgslens priselasticitet og stabiliteten i et kartel. Han finder, at karteller kun er i stand til at øge prisen væsentligt, når efterspørgslen er tilstrækkelig inelastisk. Tilsvarende er resultaterne fra en statistisk undersøgelse foretaget af Bolotova (2009). Her konkluderes det, at de højeste overpriser forefindes på markeder, hvor efterspørgslen er inelastisk, og hvor der er en lav grad af substitution. Fokuseres der på efterspørgselsniveauet, er det oftest i perioder med intens konkurrence eller lav efterspørgsel, at karteller etableres. Det skyldes, at virksomhederne i disse perioder har meget at vinde ved at indgå en kartelaftale (Damgaard, Conlon, & Godel, 2011). I forhold til kartelstabiliteten er der blandede beviser for, hvorvidt efterspørgselsniveauet korrelerer negativt eller positivt. Grout & Sonderegger (2005) argumenterer for, at efterspørgselsniveauet på et givent tidspunkt har en effekt på incitamentet til at snyde kartellet på kort sigt. Dette skyldes, at prisnedskæringer er mere attraktive, når efterspørgslen er høj. Grout og Sonderegger mener, at fristelsen, for at sænke prisen og erobre hele markedet, er størst, når der opleves et boom i økonomien frem for en lavkonjunktur. Dette gælder under 25

33 antagelsen om, at de forventede offeromkostninger, ved at snyde kartellet, er de samme under højkonjunktur som lavkonjunktur. Grout og Sonderegger mener på denne baggrund, at det er sværere at opretholde kartellet, når efterspørgslen er høj. Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) argumenterer mod dette, da de finder det sværere at opretholde kartellet, når efterspørgslen er lav. Deres argument er, at en faldende efterspørgsel øger virksomhedernes incitament til at underbyde kartelprisen, for at opretholde deres salgsvolumen. Suslow & Levenstein (2006) er enige med Grout og Sonderegger. De mener, at fluktueringer i efterspørgslen ændrer den optimale kartelpris. Dette skyldes, at en øget efterspørgsel øger incitamentet til at snyde kartellet. Der kræves derfor en justering af kartelprisen for at reducere dette incitament. De konkluderer, at ustabilitet i efterspørgslen, specielt ved kraftig vækst eller uventede choks, underminerer kartelstabiliteten Omkostningsstruktur Mange industriøkonomiske teoretikere mener, at virksomheder med ens omkostningsstrukturer finder det nemmere at samarbejde end virksomheder med forskelle i omkostningsstrukturerne. Grout & Sonderegger (2005) underbygger denne teori. De mener, at asymmetri i omkostningsstrukturerne gør det sværere at opretholde samarbejdet for kartelvirksomhederne, da virksomheder med lave omkostninger er svære at disciplinere. Dette skyldes, at virksomheder med høje omkostninger ikke kan forvolde megen skade på dem med lave omkostninger ved eksempelvis at føre priskrig. Kartellet bør derfor tildele virksomhederne med lave omkostninger en større markedsandel for at opveje den fortjeneste, de ellers kunne få ved at afvige fra kartellet (som vist i figur 3.6). Dette vil dog gøre kartelsamarbejdet mindre attraktivt for de virksomheder, der har høje omkostninger. Grout og Sonderegger konkluderer på baggrund heraf, at forskelligheder i omkostningsstrukturen svækker kartelstabiliteten. Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) giver et eksempel på, at en virksomhed, som har en faldende AC-funktion i forhold til outputmængden, kan være modvillig til at begrænse sin outputmængde, som en betingelse for at indgå et kartelsamarbejde. Lipczynski, Wilson & Goddard mener, at virksomheden bør få en kompensation, der udligner den offeromkostning, der pådrages denne ved at indgå i kartelsamarbejdet. Ses der på sammenhængen mellem omkostningsstrukturer og overpriser, konkluderer Griffin ((1989) og Eckbo (1976) her citeret efter Suslow & Levenstein (2006)), at homogenitet 26

34 mellem virksomhederne i kartellet øger prisen. De mener, at karteller er mere holdbare, når medlemmerne har ens omkostningsstrukturer, samt når de består af få virksomheder af samme størrelse Adgangsbarrierer Et kartels langsigtede stabilitet og profitabilitet afhænger i høj grad af, hvorvidt kartellet formår at forhindre nye indtrængere på markedet. Truslen mod kartelstabiliteten ligger ikke blot i nye indtrængere på markedet, men også i nye medlemmer af kartellet. Ifølge Levenstein & Suslow (2011) vil enhver ny indtrænger på markedet, selvom denne optages i kartellet, reducere profitabiliteten samt true stabiliteten af kartellet. I deres undersøgelse anvendte 36 procent af kartellerne strategiske tiltag, der havde til formål at forhindre indtrængen fra nye virksomheder. Levenstein og Suslow konkluderer, at brugen af strategiske tiltag, for at forhindre nye indtrængere, forlænger et kartels levetid. Det faktum, at der skal bruges ressourcer på tiltagene, øger imidlertid sandsynligheden for, at kartellet opløses. Grout & Sonderegger (2005) mener, at skabelsen af adgangsbarrierer har en negativ indflydelse på kartellets stabilitet. Hvis kartellet skal gøre noget aktivt for at forhindre indtrængen, øger det sandsynligheden for, at kartellet opdages. Det konkluderes dog afrundingsvist i rapporten, at høje adgangsbarrierer, eller muligheden for at etablere sådanne, fremmer sandsynligheden for karteldannelse på et marked. Såfremt adgangsbarriererne på et marked, hvor der er dannet et kartel, er lave, vil den højere pris, alt andet lige, tiltrække nye udbydere. Indlemmes de nye indtrængere i kartellet, vil det øge behovet for koordination og kommunikation mellem de involverede parter, hvilket øger sandsynligheden for at blive opdaget (Grout & Sonderegger, 2005). Des mere eksplicitte aftaler, der skal til for at opretholde kartellet, jo lettere er det at dokumentere det ulovlige samarbejde. Fordelen ved at operere på et marked med naturligt høje adgangsbarrierer er, at kartellet får ro til at fastlægge, hvorledes samarbejdet skal fungere og til at løse eventuelle konflikter medlemmerne imellem (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Såfremt der er høje adgangsbarrierer på et marked, stabiliserer det kartellet og sikrer dets fremtidige profitabilitet. Ifølge Suslow & Levenstein (2006) er nye indtrængere en af de hyppigste årsager til, at karteller går i opløsning. De identificerer forebyggelse af indtrængen samt ekspansion af ikke-kartelmedlemmer som nogle af de vigtigste opgaver for at opnå et stabilt kartel. 27

35 4.1.8 Markedsgennemsigtighed Graden af markedsgennemsigtighed har en indflydelse på, hvor let kartelvirksomhederne kan observere hinandens adfærd og derigennem kontrollere, om de indgåede aftaler overholdes. Stigler (1964) fremhæver vigtigheden af markedsgennemsigtighed i forbindelse med stabiliseringen af karteller. En undersøgelse foretaget af Grout & Sonderegger (2005) viser, at mange karteller går i opløsning grundet manglende gennemsigtighed i markedet. Denne mangel øger virksomhedernes behov for intens kommunikation. Den øgede kommunikation gør imidlertid kartellet mere sårbart overfor konkurrencemyndighederne, da kommunikation gør det lettere at påvise det ulovlige samarbejde. I deres rapport konkluderer Grout & Sonderegger (2005), at markedsgennemsigtigheden og kommunikation er blandt de vigtigste faktorer, der fremmer kartelsamarbejde Diskonteringsraten Diskonteringsraten har betydning for, hvorledes kartelmedlemmerne vurderer værdien af kartelsamarbejdet. Denne ligger på et niveau imellem 0 og 1. Ifølge Houba, Motchenkova & Wen (2012) vil en diskonteringsrate, der nærmer sig 1 betyde, at kartelvirksomhederne tillægger en lang kartellevetid en højere værdi, end få perioder med en høj overnormal profit. Dette bevirker, at kartellet sætter prisen nærmere konkurrenceprisen, for derved at reducere sandsynligheden for at blive opdaget af konkurrencemyndighederne. Den forlængede levetid som den lavere pris alt andet lige medfører, øger nutidsværdien af de fremtidige lavere profitter. Er diskonteringsfaktoren nærmere 0 vil det øge incitament til at sætte prisen højt, og derved øge sandsynligheden for, at kartellet opdages. Escrihuela-Villar & Guillen (2011a) fokuserer på sammenhængen mellem diskonteringsraten og antallet af virksomheder i et kartel. De finder, at des flere virksomheder, der er i et kartel, des højere bliver tærskelværdien for den diskonteringsrate, der skal til for at stabilisere kartellet. 4.2 Interne forhold De interne faktorer er de initiativer og forhold, hvor kartellet kan gøre sin indflydelse gældende. Disse er relevante, idet de i høj grad er med til at skabe og sikre stabilitet internt i kartellet. 28

36 4.2.1 Belønning og straf Et kartel står overfor mange udfordringer, der kan true dets stabilitet. Ifølge Stigler (1964) er et kartel stort set umuligt at opretholde, idet incitamenterne til at snyde er store. For at reducere disse incitamenter bør kartellet indføre henholdsvis metoder for straf, belønning og kompensation. Som det fremgår af figur 3.7 opnår ikke-kartelvirksomhederne en større profit end kartelvirksomhederne, idet sidstnævnte reducerer deres output for at presse prisen op. Den ekstra profit kan give incitament til at snyde kartellet. Dette skal opvejes i forhold til de langsigtede konsekvenser ved at snyde kartellet. Overvejelserne beskrives af Damgaard, Conlon & Godel (2011) således: A cartel member may be expected to deviate from a cartel agreement if the short-run gain in terms of increased profit is greater than the long-run cost of reverting to the competitive outcome (Damgaard, Conlon & Godel, 2011a, side 7). Det handler ikke blot om den kortsigtede profit, der opnås, ved at snyde kartellet, men også om hvilke omkostninger, det vil medføre på længere sigt. Et kartel er stabilt, såfremt den kortsigtede profit, ved at snyde kartellet, ikke kan opveje de langsigtede omkostninger i forbindelse med en priskrig (Grout & Sonderegger, 2005). I litteraturen fremsættes en række teorier for, hvordan karteller via straf og truslen herom kan reducere incitamenterne til at snyde, og derigennem stabilisere kartellet. I spilteorien anvendes tit-for-tat -strategien, der fremmer samarbejdet mellem to parter i prisoner s dilemma. Hvis virksomhed A har valgt at samarbejde, men virksomhed B vælger at snyde, så vil virksomhed A straffe virksomhed B i næste runde. Mekanismen er, at de to virksomheder vælger samarbejdsstrategien, der maksimerer den samlede profit, så længe den anden samarbejder. Bryder den ene aftalen og vælger at snyde, så får denne ekstra profit i den indeværende runde. I næste runde vælger den anden at straffe ved at vælge samme strategi, hvorefter de ender i Nash-ligevægten. I denne ligevægt er profitten lavere end ved samarbejde jævnfør tabel 3.3 (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Denne strategi er en form for trigger-strategi. Kendetegnet ved disse strategier er, at der udløses en reaktion, fra kartellets side, såfremt et medlem snyder (prisen kommer under et fastsat niveau, hvilket trigger reaktionen). Kartellet straffer snyd med det samme ved at igangsætte en priskrig. Reaktionen kan være i form af Nash reversion, hvor kartellet går i opløsning, og prisen reduceres til Nashligevægtsprisen. Ved tit-for-tat kan prisen godt stige igen, såfremt virksomheden, der snød kartellet har lært heraf, og efterfølgende vælger at samarbejde. Svagheden ved trigger- 29

37 strategierne er, at de kan udløses på et forkert grundlag. Sker der nedgang i efterspørgslen, påvirker det prisen, hvilket vil trigge en priskrig til trods for, at der ikke er tale om snyd (Damgaard, Conlon, & Godel, 2011). Det er derfor optimalt at kombinere denne strategi med et velfungerende informationssystem, så der ikke føres priskrig på et forkert grundlag. Ifølge Escrihuela-Villar & Guillen (2011b) er Nash reversion/trigger-strategier bedst til at opretholde stabiliteten i et kartel på et marked med priskonkurrence. Stacked reversion fungerer derimod bedst på markeder med mængdekonkurrence, hvor kartellet fastsætter sin mængde før ikke-kartelvirksomhederne, og hvor virksomhederne er tålmodige. Ved stacked reversion straffes snyd ikke direkte, idet kartellet fortsætter uden den snydende virksomhed. Årsagen til, at det kan være optimalt at undlade at straffe snyd er, at perioder med priskrige undgås, og i stedet fortsættes kartelsamarbejdet med høje priser (Escrihuela-Villar & Guillen, 2011b). Uanset hvilken strategi, der anvendes, er den kun succesfuld, såfremt truslen om straf er reel og troværdig (Damgaard, Conlon, & Godel, 2011). Ifølge Levenstein & Suslow (2011) opretholdes karteller længere, såfremt incitamentet til snyd reduceres via et velfungerende kompensationssystem og ikke gennem truslen om straf. Det faktum, at straf undgås, reducerer interne stridigheder omkring, hvorledes markedet skal opdeles, eller hvordan prisen fastsættes. Kompensationssystemer skal forstås som metoder for fordeling af den samlede gevinst ved kartellet. Det fremgår af figur 3.6, at virksomhederne ikke opnår samme profit ved at indgå i kartelsamarbejdet. Derfor skal de virksomheder, der får en lav profit, kompenseres, for at reducere incitamentet til at producere mere end den tildelte kvote. Suslow & Levenstein (2006) konkluderer: Succesful cartels develop mechanisms for sharing information, making decisions and manipulating incentives through self-imposed carrots and sticks (Suslow & Levenstein, 2006, side 86). Det vigtigste for at opnå et stabilt kartel, er ifølge Suslow og Levenstein, at kartellet får udviklet en række værktøjer, der reducerer incitamenterne til snyd via informationsdeling. Dette skal gøres gennem belønning (carrots) og straf (sticks). 30

38 4.2.2 Kommunikation Som det fremgår, af ovenstående citat fra Suslow & Levenstein (2006), er kommunikation et essentielt element i opretholdelsen af et stabilt kartelsamarbejde. Levenstein & Suslow (2011) argumenterer for, at karteller bør forebygge snyd fremfor at straffe en sådan adfærd, idet priskrige er forbundet med mange omkostninger. Endvidere fastslår Grout & Sonderegger (2005), at kommunikation og markedsgennemsigtighed er vigtigt for at fremme kartelsamarbejdet, jævnfør kapitel Levenstein & Suslow (2011) kommer frem til, at 31 procent af kartellerne, i deres undersøgelse, anvender brancheorganisationer til at fremme samarbejdet. Dette gøres ved, at virksomhederne, gennem brancheorganisationerne udveksler data omkring output, salg og priser. I stedet for at kommunikere direkte med hinanden kommunikeres der via brancheorganisationen. Levenstein & Suslow (2011) identificerer en modsatrettet effekt ved brugen af brancheorganisationer som kontrolenhed: Cartels appear to face a trade-off: the involvement of a trade association helps stabilize the cartel, providing a mechanism for communication and mediation, but it also increases the cartel s visibility and the written record of its conspiratorial activities, which makes it more vulnerable to prosecution. (Suslow & Levenstein, 2011, side 482). Med andre ord forlænger brugen af brancheorganisationer kartellets levetid, men samtidigt øges sandsynligheden for, at kartellet opdages af konkurrencemyndighederne. Konklusionen opnås på baggrund af en regressionsanalyse. En komplikation ved kommunikation mellem kartellets medlemmer er, at denne kan anvendes som bevismateriale mod kartellet, såfremt denne bliver for eksplicit. Kommunikation er ikke kun nødvendigt som led i forebyggelsen og kontrol af snyd, men også en nødvendighed for at fastsætte den profitmaksimerende pris og mængde (Grout & Sonderegger, 2005). Som det fremgår af figur 3.6 skal den optimale outputmængde allokeres ud til medlemmerne, så de lavest mulige samlede produktionsomkostninger opnås. For at fordelingen bliver optimal, er kommunikation essentiel. Det handler for kartellet om at etablere et kommunikationssystem, der fremmer markedsgennemsigtigheden. Formålet er at identificere, hvorvidt ændringer i prisen skyldes snyd eller økonomiske svingninger (Levenstein & Suslow, 2011). Såfremt det skyldes snyd, skal det vurderes, om det skal straffes. Skyldes det i stedet økonomiske svingninger, bør kartellets fastlagte plan revurderes under hensyntagen til de nye forhold. 31

39 4.2.3 Tålmodighed Den høje pris, som et kartel kan opnå, kræver en vis tålmodighed fra medlemmernes side. Dette skyldes, at prisen på et marked ikke blot kan hæves drastisk, så snart kartellet er etableret. Årsagen hertil skal findes i sandsynligheden for at blive opdaget af konkurrencemyndighederne samt forud indgåede leveranceaftaler. Ifølge Levenstein & Suslow (2011), går karteller i opløsning, såfremt et betydningsfuldt medlem ikke har tålmodighed til at vente på, at kartellet opnår den høje monopolpris. Den manglende tålmodighed kan opstå som følge af finansiel ustabilitet. Årsagen til, at virksomheder med finansielle problemer modvirker kartelstabiliteten, er, at sådanne virksomheder har en kortere tidshorisont, såfremt de er klar over deres situation, om at de snart skal forlade markedet. Derfor virker truslen om straf ikke afskrækkende. Endvidere vil de finansielt stabile virksomheder gerne af med virksomheden, idet denne ikke længere ses som en troværdig samarbejdspartener. De stabile virksomheder ønsker ikke at samarbejde med de ustabile og iværksætter muligvis predatory pricing 7 for at udrydde disse (Fershtman & Parkers (2000) her citeret af Levenstein & Suslow (2011)) Overskydende kapacitet Hvorvidt overskydende kapacitet er en intern eller ekstern faktor, kan diskuteres, idet det kan siges at være en ekstern faktor, hvis den skyldes en faldende efterspørgsel. Den er valgt placeret under interne faktorer i denne afhandling, idet det vurderes, at virksomhederne selv har mulighed for at påvirke niveauet af overskydende kapacitet internt i den enkelte virksomhed. Dette kan gøres ved at ændre på såvel kapitalapparatet som arbejdsstyrken. Overskydende kapacitet nævnes af Grout & Sonderegger (2005) som en faktor, der fremmer dannelsen af et kartel samt stabiliseringen heraf. Det stabiliserende element findes i, at truslen om at straffe snyd ved at hæve karteloutputtet er reel, idet alle kartelmedlemmer har mulighed for at hæve deres output, og derved tilfredsstille en højere efterspørgsel som følge af en lavere pris. Damgaard, Conlon & Godel (2011) er ikke enige i, at overskydende kapacitet udelukkende har en positiv effekt på stabiliteten. Den overskydende kapacitet kan ligeledes friste den enkelte virksomhed til at bryde kartellet og sætte prisen under kartelprisen, da den har kapacitet til at imødekomme den ekstra efterspørgsel dette, alt andet lige, vil medføre. 7 Kartellet sætter i en periode priserne så lavt at de ikke dækker de gennemsnitlige variable omkostninger (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009) 32

40 4.2.5 Trade- off mellem høj pris og sandsynligheden for at blive opdaget Af figurerne i kapitel fremgår det, at karteller selv kan fastsætte den pris, de ønsker. Der er dog en række forhold i markedet, der afgør, hvor høj en pris, kartellet kan opnå. Bolotova (2009) fastslår, at alle karteller har held til at hæve prisen, og at flere formår at gøre dette over en længere periode. Bolotova konkluderer, at overpriserne er størst på de markeder, hvor kartellet har en stor markedsandel og få medlemmer. Houba, Motchenkova & Wen (2012) finder, at et kartel kan øge nutidsværdien af de fremtidige profitter, ved at sætte prisen tæt på konkurrenceprisen. Dette mindsker profittens størrelse, men reducerer ligeledes sandsynligheden for, at kartellet opdages, og kartellet kan derfor fortsætte samarbejdet i længere tid. Den længere levetid øger nutidsværdien af de fremtidige lavere profitter. Houba, Motchenkova & Wen konkluderer endvidere, at det gennemsnitlige velfærdstab ved karteldannelse er 0. Dette gøres på baggrund af følgende argument: hvis kartelprisen konvergerer mod konkurrenceprisen, konvergerer velfærdstabet mod 0. Hvis kartellet vælger at fastholde den høje pris, vil det øge velfærdstabet på kort sigt, men samtidig øge sandsynligheden for, at kartellet opdages. Når kartellet opdages, vil prisen falde til konkurrenceprisen, og det langsigtede velfærdstab vil reduceres til 0. Denne konklusion er meget ulig den almen teoretiske opfattelse af dødvægtstabet ved monopol, som gennemgået i kapitel Ved fastsættelse af samarbejdsprisen, skal kartellet ikke blot tage højde for sandsynligheden for at blive opdaget, men også hvilke incitamenter prisen giver medlemmerne. Jo højere en pris, kartellet vælger, des større bliver gevinsten ved at snyde kartellet (Ayres (1987) her citeret af Damgaard, Conlon & Godel (2011)). 33

41 Afsnit III: Analyse 5. Detailbankmarkedet Detailbankmarkedet dækker over betalings- og opsparingskonti, ind- og udlån, boliglån, billån, betalingskort, netbank, rådgivning om forsikring, værdipapirhandel og pensionsopsparing til private kunder samt små og mellemstore virksomheder (Konkurrencerådet, 2007). Ved opdelingen af henholdsvis små og mellemstore virksomheder anvendes konkurrencestyrelsens definition. Små virksomheder defineres som virksomheder, der beskæftiger mindre end 50 medarbejdere, samt har en samlet balancesum på under 150 mio. kr. De mellemstore virksomheder defineres som virksomheder, der beskæftiger over 50, men færre end 250 medarbejdere, og som har en balancesum mellem 150 mio. kr. og 320 mio. kr. (Andersen, Christensen, Mølbæk, & Smidt, 2006; Den Europæiske Union, 2007). Konkurrencesituationen på detailbankmarkedet er kompatibel med en antagelse om Bertrandkonkurrence. Dette skyldes, at en bank har mulighed for at servicere hele markedet, såfremt den formår at harmonere størrelsen på henholdsvis ind- og udlån. Bankerne kan med rimelighed antages ikke at være underlagt nogle kapacitetsbegrænsninger, idet de ikke fysisk skal have plads til kunderne. Når en ny kunde tages ind, oprettes denne i bankens elektroniske system. 5.1 Sagen om Lokalbankerne Sagen om Lokalbankerne omhandler syv banker med hovedkontorer placeret i området omkring Sydsjælland samt en enkelt i Nordsjælland og en på Fyn. Disse banker er Møns Bank, Lokalbanken i Nordsjælland, Skælskør Bank, Lollands Bank, Vordingborg Bank, Totalbanken og DiBa Bank 8. Sagen indledtes i juni 2006, da konkurrencestyrelsen havde en formodning om, at der foregik konkurrencebegrænsende aktiviteter på det finansielle marked. Der blev foretaget en kontrolundersøgelse hos Møns Bank den 7. juni 2006 og hos de resterende banker den 27. juni På baggrund af disse undersøgelser fandt konkurrencestyrelsen, at Lokalbankerne havde etableret et formaliseret samarbejde på detailbankmarkedet (Konkurrencerådet, 2007). 8 En beskrivelse af de involverede parter fremgår af bilag 4 34

42 Konkurrencerådet fandt, at Lokalbankerne samarbejdede på to områder. For det første indgik bankerne en markedsdelingsaftale, hvor de syv banker aftalte, at de ikke ville etablere filialer i en moderby, hvor et af medlemmerne havde hovedkontor. Denne aftale har været håndhævet af bankerne, da Håndværkerbanken (Efter 15. november 2004, Max Bank (Finansrådet, 2004)) blev ekskluderet fra bankernes samarbejde i 2003 efter at have etableret en filial i Vordingborg, hvor Vordingborg Bank havde hovedsæde. Ligeledes aftalte bankerne, at de ikke aktivt ville opsøge hinandens kunder. Der var derfor både tale om en geografisk og en kundemæssig markedsdelingsaftale. For det andet havde de syv banker udvekslet fortrolige oplysninger ved at indhente, afgive, videregive og drøfte individuelle og detaljerede oplysninger med henblik på, at lade disse indgå i blandt andet bankernes pris- og gebyrpolitik. Derfor undersøgte konkurrencestyrelsen forholdene omkring gebyrsætning og renter. Konkurrencestyrelsen fandt, at gebyrniveauet i det område, hvor kartellet var særligt repræsenteret, lå over gebyrniveauet for resten af Danmark. Det kom endvidere frem, at Lokalbankerne gennem de høje nettorenter, gebyrer og provisioner, havde en merindtjening i 2005 på ca procent, svarende til mio. kr., i forhold til gennemsnitsindtjeningen for de lokale banker på Fyn og i Vest- og Nordjylland. Lokalbankernes omkostninger var desuden procent højere sammenlignet med gennemsnittet på Fyn og i Vest- og Nordjylland i 2005 (Konkurrencerådet, 2007). Analysen indikerede derfor, at Lokalbanksamarbejdet havde ført til højere priser og ineffektivitet i form af højere omkostninger. På baggrund heraf konstaterede Konkurrencerådet i marts 2007, at de syv banker i årene 2004, 2005 og 2006 havde overtrådt konkurrencelovens 6 stk. 1, jævnfør stk. 3 ved at begrænse konkurrencen mærkbart. Overtrædelsen vedrørte ikke årene forud for 2004, da de deltagende virksomheders omsætning i disse år var under tærskelværdien på 1 mia. kr. jævnfør konkurrencelovens 7, stk. 1. Konkurrencerådet vurderede, at Lokalbankernes adfærd ikke opfyldte de betingelser, der jævnfør konkurrencelovens 8, stk. 1 skulle være opfyldte for at blive fritaget for forbuddet i konkurrencelovens 6, stk. 1. Konkurrencerådet påbød bankerne at ophæve det ulovlige samarbejde (Konkurrencerådet, 2007). Lokalbankerne indbragte Konkurrencerådets afgørelse for Konkurrenceankenævnet, der i oktober 2007 stadfæstede afgørelsen. Ankenævnet konstaterede, ligesom Konkurrencerådet, at Lokalbankerne havde overtrådt konkurrencelovens 6, stk. 1, selvom de vurderede, at der 35

43 var tale om en mindre ulovlig overtrædelse. Bankerne accepterede i 2008, at betale en bøde på kr. for deres ulovlige samarbejde (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2008). 5.2 Opdeling af markedet I analysen er bankmarkedet opdelt i henholdsvis lokale og landsdækkende banker 9. Opdelingen er gjort på baggrund af, hvor i landet bankernes filialer er placeret. De lokale banker er karakteriseret ved, at deres filialer primært er placeret i et bestemt geografisk område (eksempelvis Nordjylland og Jylland). De landsdækkende banker er karakteriseret ved, at de har filialer i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Afhandlingen orienterer sig mod danske pengeinstitutter, derfor undlades udenlandske pengeinstitutter med få filialer i Danmark 10. Nordea er i analysen medtaget som et dansk pengeinstitut, idet banken har en lang række filialer i Danmark, og er den anden største spiller på markedet 11 (Finansrådet, 2012). En bank dækker i denne afhandling over, et pengeinstitut, der har en fysisk butik og udbyder services til private samt små og mellemstore virksomheder. Dette gør, at internetbanker, erhvervsbanker og investeringsbanker er undladt i analysen. Bankerne, der er medtaget i den efterfølgende analyse, er udvalgt på baggrund af Finanstilsynets statistiske materiale for pengeinstitutter 2005 (Finanstilsynet, 2006). Året 2005 er valgt, da det er midt i perioden for det ulovlige samarbejde. 5.3 Analyse af detailbankmarkedet I dette afsnit analyseres de forhold, der gør sig gældende på detailbankmarkedet. Det danske detailbankmarked er karakteriseret ved at have en lang række udbydere. I 2005 var der således 143 danske pengeinstitutter, jævnfør bilag 5. Markedet er præget af nogle få store landsdækkende udbydere samt en lang række af mindre lokale banker, hvorfor det kan karakteriseres som et oligopolistisk marked. Markedet karakteriseres som værende nationalt, idet der kun er et begrænset antal udenlandske banker på det danske marked. Derudover er det et fåtal af privatpersoner, der anvender en udenlandsk bank, der ikke har filial i landet (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2005). 9 Opdelingen af markedet i henholdsvis lokale og landsdækkende banker fremgår af bilag 5 10 Med Danmark menes den geografiske definition af Danmark, altså uden Grønland og Færøerne. 11 Placeringen som Danmarks anden største bank, har Nordea haft siden virksomheden blev etableret på baggrund af fusion med fire nordiske banker (svensk Nordbanken, finske Merita Bank, danske Unibank samt norske Christiania Bank og Kreditkasse) i december 2001(Nordea, 2012b) 36

44 Selvom der i 2005 var mange forskellige banker i Danmark, har markedet siden 1991 været præget af et fald i antallet af udbydere. Dette skyldes blandt andet en stigende grad af konsolidering, der yderligere har medført, at de danske banker tilbyder en lang række services, der normalvis ikke forbindes med traditionel bankforretning. Som eksempel herpå kan nævnes pension, forsikring samt investering (Konkurrencerådet, 2007). Det er ikke blot antallet af udbydere, der har været faldende siden 1991, men ligeledes antallet af fysiske filialer. Antallet af filialer faldt fra til i perioden (Finansrådet, 2012). En årsag til dette kan findes i det øgede brug af netbank, der har været stigende siden 2000, hvilket har reduceret behovet for fysiske filialer, idet mange af hverdagens bankopgaver nu kan ordnes elektronisk (Konkurrencerådet, 2007). De mindre banker har modsat oplevet en stigning i antallet af filialer. Denne tendens bekræftes ved, at medlemmerne af brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter har øget antallet af filialer fra 647 i 1991 til ca. 820 i 2006 (Konkurrencerådet, 2007). Konkurrencerådet (2007) konkluderer i deres undersøgelse, at konkurrencen på det danske detailbankmarked kan afgrænses i lokale delmarkeder 12. Dette resultat forekommer på baggrund af en række undersøgelser af henholdsvis prisforskelle mellem forskellige områder, grundlæggende efterspørgselskarakteristika, konkurrenternes synspunkt, aktuelle geografiske købsmønstre samt handelsstrømme og hindringer, der isolerer et geografisk marked. I konklusionen lægges der vægt på, at de fleste kunder har en bank, der ligger tæt på enten deres bolig eller arbejde (90 procent af de adspurgte har en bank, der ligger under 50 km. fra deres bopæl eller arbejdsplads (Konkurrencerådet, 2007, side 57)). Endvidere er det forsat vigtigt for kunderne, at de har mulighed for fysisk at kunne tale med en bankrådgiver. En anden faktor, der fremhæves er, at de adspurgte banker i undersøgelsen kun vurderer, at de er i konkurrence med et andet pengeinstitut, såfremt dette er tilstede i samme geografiske område. Dette bekræftes af, at en landsdækkende bank godt kan have forskellige renter i de enkelte filialer, alt efter hvor i landet, denne ligger. Altså tilpasses priserne til det lokale marked. Detailbankmarkedet opdeles efterfølgende i henholdsvis lokale og landsdækkende banker. Dette gøres med henblik på, at identificere, hvorfor kartellet opstod på lokalbankmarkedet og ikke blandt de landsdækkende banker. 12 Ankenævnet var midlertidig ikke enig i denne geografiske opdeling, hvorfor de i deres ankesag afgrænser detailbankmarkedet som værende nationalt og ikke opdelt geografisk. 37

45 5.3.1 Lokale banker I det efterfølgende afsnit analyseres markedet for de lokale banker med henblik på at identificere hvilke faktorer, der kan have virket fremmende for kartellets etablering og stabilitet Eksterne Forhold De eksterne forhold er de forhold, som spillerne på markedet ikke har mulighed for at yde indflydelse på. Det har ikke været muligt at finde information omkring de lokale bankers omkostningsstruktur samt diskonteringsrate, hvorfor disse forhold er undladt i analysen Salgskoncentration Hele detailbankmarkedet er præget af en høj salgskoncentration, hvilket ses af tabel 5.1. Dette er til trods for, at der er et højt antal udbydere. Tabel 5.1: Salgskoncentrationen for detailbankmarkedet, lokale og landsdækkende banker, 2005 Renteindtægter: Hele detailbankmarkedet Lokale banker Landsdækkende banker Gebyrer- og provisionsindtægter: Hele detailbankmarkedet Lokale banker Landsdækkende banker Udlån: CR 4 HH-indeks 0,80 0,35 0,25 0,03 0,92 0,46 0,73 0,21 0,26 0,03 0,89 0,32 Hele detailbankmarkedet 0,78 0,31 Lokale banker 0,31 0,04 Landsdækkende banker 0,91 0,43 Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af (Finanstilsynet, 2006) Den høje koncentration gør sig gældende uanset, hvilken af de tre variable (renteindtægter, gebyrer og provisionsindtægter og udlån), der anvendes som beskrivende variabel. Normalt beregnes henholdsvis CR 4 og HH-indekset for omsætningen. Da pengeinstitutter ikke har noget egentligt salg, er renteindtægter samt gebyrer- og provisionsindtægter valgt som approksimation for bankernes omsætning. Variablen udlån er valgt, da denne genererer virksomhedens nutidige og fremtidige indtægter. Som tidligere nævnt er en 38

46 salgskoncentration højere end 0,80, målt ved CR 4, en indikator for, at der er væsentlige konkurrenceproblemer på et marked, ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det fremgår af tabel 5.1, at salgskoncentrationen for hele detailbankmarkedet er på det kritiske niveau, såfremt CR 4 beregnes ud fra bankernes renteindtægter. CR 4, målt for de to andre variable, er ligeledes højt og tæt på det kritiske niveau. Stigler (1964) identificerer en positiv sammenhæng mellem profitabiliteten og koncentrationen, når HH-indekset er over 0,25. Dette gør sig gældende, såfremt HH-indekset beregnes ud fra renteindtægter og udlån for hele detailbankmarkedet (henholdsvis 0,35 og 0,31). På markedet for lokale banker var salgskoncentrationen i 2005 lav. CR 4 ligger på samme lave niveau, 0,25-0,31, uanset hvilken variabel, der anvendes. HH-indekset ligger på omkring 0,03 for de tre variable. Koncentrationen for de lokale banker ligger derfor under det kritiske niveau for CR 4, fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt det niveau, hvor Stigler finder en positiv sammenhæng mellem profitabilitet og koncentration, målt for HH-indekset. For kartelmedlemmerne er der en trussel i de virksomheder, der står udenfor. Hvis medlemmerne af kartellet har en høj markedsandel sikrer det, at virksomhederne udenfor kartellet er forholdsvis små og derfor ikke kan gøre betydelige indgreb på markedet (Suslow & Levenstein, 2006). Dette er ikke tilfældet for de syv banker i Lokalbanksamarbejdet, der samlet har en markedsandel på 5,8 procent i 2006, målt på udlån 13. Boltova (2009) har bevist, at de højeste priser forekommer på markeder, hvor kartellets medlemmer har en høj markedsandel. Dette er ikke tilfældet for Lokalbanksamarbejdet, de har imidlertid formået at have overpriser på procent mens kartellet stod på (Konkurrencerådet, 2007). Modsat, hvad teorien foreskriver, har de syv banker formået at danne kartel på et marked, hvorpå salgskoncentrationen var lav, og kartellet havde en lav markedsandel Antal banker I 2005 var der 130 banker, der kategoriseres som lokale banker jævnfør bilag 5. Ud af hele detailbankmarkedet, med 143 banker i 2005, udgør de lokale banker en stor del. Lokalbanksamarbejdet bestod af blot syv af de 130 lokale banker. 13 Beregningen af markedsandelen fremgår af bilag 6 39

47 I kapitel blev der fremsat en generelle hypotese om, at jo flere medlemmer kartellet består af, des sværere bliver det at opretholde. Ud fra denne hypotese tyder det på, at det lave antal kartelmedlemmer, set i forhold til det samlede marked, var en stabiliserende faktor. Denne antagelse stemmer overens med konklusionen af d Aspremont, Jacquemin & Gabszewicz (1983), der finder, at stabile karteller normalvis er relativt små i forhold til hele markedet. Escrihuela-Villar (2009) konkluderer dog, at den optimale størrelse på et stabilt kartel er på lidt over halvdelen af virksomhederne på markedet, hvilket ikke gør sig gældende for Lokalbanksamarbejdet. Det faktum, at der var mange banker udenfor kartellet, er ifølge Escrihuela-Villar & Guillen (2011a) destabiliserende for kartellet. Som nævnt foretrækker kunderne en bank, der ligger tæt på deres bopæl. Der kan derfor argumenteres for, at pengeinstitutterne konkurrerer geografisk, da en bank placeret på Nordsjælland dermed ikke konkurrerer med en bank i Nordjylland. Hvis dette er gældende, kan Lokalbanksamarbejdet med syv medlemmer være en stor del af markedet, såfremt der konkurreres på et lille geografisk område. Dette er en mulig årsag til, at Lokalbankerne kunne opretholde samarbejdet, selvom det kun bestod af syv medlemmer Kundekoncentration Der er fra lovgivningens side opstillet krav, der skal forhindre bankerne i, at afhængigheden af en enkelt kunde eller kundegruppe bliver for stor. Af 145 i bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed 14 fremgår det, at et pengeinstituts engagement med en enkelt kunde, eller en kundegruppe ikke må overstige 25 procent af basiskapitalen. Lokalbankernes kunder udgøres primært af private samt små og mellemstore virksomheder, grundet bestemmelserne i i bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed, idet de ikke har basiskapital til at servicere de store virksomheder. Det fremgår imidlertid af kendelsen mod de syv lokalbanker, at DiBa Bank, Lokalbanken Nordsjælland og Møns Bank alle havde kunder med en balancesum på over 350 mio. kr., men at engagementerne heri alle var begrænsede (Konkurrencerådet, 2007). Kundekoncentrationen for de lokale banker vurderes til at være lav, da lovgivningen på området sætter en øvre grænse for afhængigheden af en enkelt kunde eller kundegruppe fremgår af bilag fremgår af bilag 8 40

48 Endvidere udgøres kundegrundlaget primært af private samt små og mellemstore virksomheder. Den enkelte kundes forhandlerstyrke vurderes som værende lav, idet det er begrænset, hvor stor en indflydelse kunden har på fastsættelsen af betingelserne ved eksempelvis optagelse af et lån. Det kan derfor med rimelighed antages, at kundekoncentrationen er lav. Ifølge Bolotova (2009) øger en lav kundekoncentration incitamentet til at snyde kartellet, hvilket vil føre til en lavere kartelpris. En lav kundekoncentration vil derfor, ifølge Bolotova, hæmme kartelstabiliteten. Dette synspunkt står i modsætning til den gængse industriøkonomiske opfattelse, om at en lav kundekoncentration fremmer kartelstabiliteten jævnfør kapitel Denne konklusion fremkommer på baggrund af en diskussion om kundens forhandlerstyrke, jo højere denne er, des lettere er det for den store kunde at presse kartellets priser ned. Det vurderes, at sidstnævnte gør sig gældende for kartellet. Den lave kundekoncentration vurderes derfor at have virket fremmende for karteldannelsen og stabiliteten heraf Produkthomogenitet De produkter, der udbydes af de danske banker, er generelt homogene, da der er tale om traditionelle bankopgaver til henholdsvis private, små og mellemstore virksomheder. Produkterne ligger indenfor rådgivning og ydelser som indlån, udlån og kredit, forsikring og pension, investering, bolig og webbank (Konkurrencerådet, 2007). De homogene produkter vil umiddelbart medføre konkurrence på prisen. Den lave kundemobilitet, der præger markedet, bevirker imidlertid, at konkurrencepresset reduceres, idet der skal meget til, førend en bankkunde skifter bank (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2005). Økonomi- og Erhvervsministeriet henviser til, at mange bankkunder ikke har helt styr på de forskellige produkter, de tilbydes. Det, kunden tillægger mest værdi i forbindelse med bankforretninger, er at have en god og pålidelig personlig rådgiver. Bankernes priser er derfor ikke det vigtigste kriterium, når der vælges bank, men derimod det personlige tilhørsforhold. Dette gør, at hvad der synes, at være homogene produkter for bankerne, opfattes som heterogene for kunderne, idet der tillægges en række subjektive faktorer en høj betydning. En anden faktor, der har haft indflydelse på produkthomogeniteten på detailbankmarkedet, er den øgede grad af konsolidering. Det øgede produkttilbud har gjort, at bankerne har mulighed for at tilbyde forskellige kombinationer af produkter og derved gøre de ellers homogene bankydelser heterogene. 41

49 De lokale banker udbyder primært de traditionelle bankprodukter, idet de ikke har størrelsen og kapitalen til at tilbyde den brede vifte af produkter, som de landsdækkende banker har. Derfor kan produkthomogeniteten vurderes som værende højere for de lokale banker end for de landsdækkende. Der skal imidlertid tages højde for bankrådgivernes store betydning, da de gør produkterne mere heterogene i kundernes øjne. For at matche de landsdækkende bankers udbud af produkter, er mange af de lokale banker medlemmer af diverse brancheorganisationer. Som eksempel herpå kan nævnes organisationen Lokale Pengeinstitutter 16. Det fremgår af dennes hjemmeside, at samarbejdet omhandler en bred vifte af tiltag: I tilknytning til medlemskredsen bag Lokale Pengeinstitutter er der allerede etableret en lang række fællesskabsløsninger, og flere vil komme til. Af de bestående kan nævnes de fælles edb-centraler, Forvaltningsinstituttet, samarbejde på realkreditområdet via Totalkredit og DLR Kredit, fælles deltagelse i investeringsforeningsregi, samarbejdsaftaler på forsikringsområdet samt samling af kræfterne på uddannelsessiden i Finanssektorens Uddannelsescenter. Hertil kommer en række markedsføringssamarbejde (Lokale Pengeinstitutter, 2012). Det er ikke kun på produktsiden, at der samarbejdes, men også med optimering af interne processer samt markedsføring. Det vurderes dog, at produkterne, der udbydes af de lokale banker, er forholdsvis homogene, da der blot udbydes traditionelle bankydelser af de enkelte lokalbanker. Som det fremgår af kapitel 4.1.4, mener hovedparten af teoretikerne, at produkthomogenitet fremmer kartelstabiliteten. Dette skyldes, at homogene produkter fremmer markedsgennemsigtigheden, og derved begrænser incitamentet til at bryde kartellet. Suslow & Levenstein (2006) modsiger dette og argumenterer i stedet for, at incitamentet til at snyde er større ved produkthomogenitet, idet udbyttet herved øges. Den øgede profit kan opnås ved at sætte prisen lavere, end den af kartellet fastsatte, hvorved den snydende virksomhed kan servicere hele markedet. Det konkluderes imidlertid, at produkthomogeniteten, i denne sag, har været fremmende for kartellets stabilitet, idet den har gjort det muligt, for de involverede banker at koordinere samt kontrollere hinandens adfærd. 16 Alle syv kartelmedlemmer var medlem af denne organisation (Konkurrencerådet, 2007) 42

50 Efterspørgsel og efterspørgslens priselasticitet De lokale banker oplevede en stigende efterspørgsel i perioden , hvor kartellet stod på, hvilket ses af figur 5.1. Efterspørgslen er målt på antallet af udlån til indenlandske husholdninger, da det ikke var muligt at afgrænse udlån til små- og mellemstore virksomheder i Statistikbanken. Udlån er valgt som approksimation for bankernes efterspørgsel, idet udlån er bankernes primære aktivitet, der genererer nutidige og fremtidige indtægter. Det antages, at udviklingen for udlån hos private kunder er repræsentativ for udviklingen for små- og mellemstore virksomheder. Figur 5.1 indeholder både udlån for de lokale og landsdækkende banker, da det ikke er muligt at opdele disse. Figur 5.1: Pengeinstitutters udlån til indenlandske husholdninger, i 1.000, fordelt på kvartaler 1.400# 1.300# 1.200# 1.100# 1.000# 900# 800# 700# 2004,1# 2004,2# 2004,3# 2004,4# 2005,1# 2005,2# 2005,3# 2005,4# 2006,1# 2006,2# 2006,3# 2006,4# Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Statistikbanken (2012a), Penge- og kapitalmarkedet Ifølge Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) er det en stabiliserende faktor, at kartelmedlemmerne har stået overfor en stigende efterspørgsel. Dette skyldes, at medlemmernes incitament til at snyde kartellet ifølge Lipczynski, Wilson & Goddard er større ved faldende efterspørgsel, da virksomhederne i denne situation vil forsøge at opretholde deres salgsvolumen ved at snyde kartellet. Grout & Sonderegger (2005) og Suslow & Levenstein (2006) er ikke enige heri. De mener, at fristelsen til at sænke prisen og erobre markedet er større, når efterspørgslen er høj. Teoretisk er der modstridende argumenter for, hvorvidt en stigende efterspørgsel påvirker et kartels stabilitet. Der kan argumenteres for, at den stigende efterspørgsel ikke har haft en direkte 43

51 negativ indflydelse på kartellets stabilitet. Årsagen hertil er, at ingen af de syv involverede banker har brudt kartellets aftaler, i perioden efter 2003, hvor samarbejdet var ulovligt ifølge 6 i konkurrenceloven. Kunderne har en meget lav mobilitet, hvilket bevirker, at efterspørgslen på detailbankmarkedet er forholdsvis inelastisk. En reduktion i prisen for et givent produkt vil, alt andet lige, ikke medføre en øget tilgang af kunder. Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005) vil 70 procent af bankkunderne ikke skifte bank, selvom det er omkostnings- og problemfrit. Den inelastiske efterspørgsel tyder ligeledes på, at en stigning i bankernes priser, gebyrer og renter, ikke vil medføre et frafald af kunder. Det faktum, at de lokale banker opererer på et inelastisk marked, er fremmende for kartelstabiliteten jævnfør kapitel Det fremgår af kendelsen mod Lokalbankerne, at de har formået at hæve priserne med procent (Konkurrencerådet, 2007), hvilket er i tråd med konklusionerne af Eckbo (her citeret af Suslow & Levenstein (2006)) og Boltova (2009), der begge finder, at karteller har de højeste overpriser på markeder, hvor efterspørgslen er inelastisk. Det vurderes derfor, at den inelastiske efterspørgsel har haft en stabiliserende effekt for kartellet Adgangsbarrierer I Konkurrenceredegørelsen fra 2006 fremgår det, at det er svært for udenlandske banker at etablere sig i Danmark. Udfordringen ved at oprette bank i Danmark er blandt andet forskelle i lovgivningen på tværs af landene. Denne forskel gør det svært at opnå synergier mellem filialer i forskellige lande. I redegørelsen peger udenlandskejede pengeinstitutter i Danmark endvidere på, at det er svært at overtage små og mellemstore pengeinstitutter, grundet deres ejerforme, der begrænses af stemmeret og aktionæroverenskomster (Andersen, Christensen, Mølbæk, & Smidt, 2006). De enkelte byers kommunal- og lokalplaner udgør endnu en adgangsbarriere, da de sætter grænser for, hvor mange pengeinstitutter, der må være i de enkelte byer. De stramme kommunal- og lokalplaner gør det vanskeligt for både etablerede danske og udenlandske banker at finde attraktive lokaler til deres forretninger (Konkurrencerådet, 2007). Detailbankmarkedet er præget af en høj grad af kundeloyalitet. Denne udgør ligeledes en væsentlig adgangsbarriere, idet der skal meget til, førend kunderne ønsker at skifte pengeinstitut. Som ovennævnt fremgik det af Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005), at 70 procent af de adspurgte kunder ikke ønskede at skifte bank, selvom der ingen omkostninger 44

52 ville være forbundet hermed. I samme rapport konkluderes det, at kundernes loyalitet overfor deres pengeinstitut generelt er høj. Den høje kundeloyalitet fremhæves ligeledes i undersøgelsen foretaget af Konkurrencerådet (2007) i forbindelse med afsigelse af dommen mod Lokalbankerne. Kundeloyaliteten afspejles i en lav kundemobilitet (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2005). For at etablere og drive bankforretning, i Danmark, skal ens foretagende godkendes af Finanstilsynet (Konkurrencerådet, 2007). Danske pengeinstitutter underlægges bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed, hvori der blandt andet er fastsat krav til virksomhedens basiskapital. Dette krav fremgår af 124. Det faktum, at etablering af bankvirksomheder er underlagt restriktioner, udgør en yderligere adgangsbarriere. Til trods for en række adgangsbarrierer i form af stram lovgivning, lokalplaner og en høj grad af kundeloyalitet er delmarkedet, for de lokale banker, karakteriseret ved en lang række udbydere. Det faktum, at der er mange udbydere tyder på, at det er forholdsvis let at komme ind på markedet. Det skyldes, at det ikke kræver ligeså meget at oprette et lokalt pengeinstitut som et landsdækkende. Her tænkes dels på kapitalbehovet samt behovet for lokaler til etablering af filialer. Til trods for, at adgangsbarriererne er lavere på markedet for de lokale banker, end for de landsdækkende banker, vurderes disse stadig at være af en vis størrelse. Her ligges især vægt på, at det kræver en vis kapital at åbne en bank, der skal servicere både private samt små og mellemstore virksomheder. Tilstedeværelsen af adgangsbarrierer, på et marked, er ifølge teorierne gennemgået i kapitel 4.1.7, både fremmende og stabiliserende for kartellet. De omtalte adgangsbarrierer er alle naturlige, hvilket vil sige, at de ikke er konstrueret af kartellet selv. Dette er ifølge Levenstein & Suslow (2011) og Grout & Sonderegger (2005) en stabiliserende faktor for kartellet. Begge mener, at når kartellet bruger ressourcer på at skabe adgangsbarrierer, øges sandsynligheden for, at kartellet bliver opdaget. Da der på markedet for lokale banker er tale om naturlige adgangsbarrierer, vurderes det udelukkende, at have været en fremmende faktor for dannelsen og stabiliteten af kartellet Markedsgennemsigtighed I rapporten fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fremgår det, at markedsgennemsigtighed er godt for forbrugeren, idet denne derved har det fulde overblik over, hvilke produkter, der udbydes og til hvilken pris. Det påpeges dog, at markedsgennemsigtighed gør, at 45

53 virksomhederne har lettere ved at korrelere deres priser. Som det fremgik af kapitel 4.1.8, er markedsgennemsigtighed en stabiliserende faktor for et kartel (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2005). Oprettelsen, af forskellige prissammenligningssider på internettet, eksempelvis og har gjort det lettere for bankkunder at finde og vurdere de enkelte bankers niveau for forskellige gebyrer. Dette har således øget markedsgennemsigtigheden for kunderne, men samtidig også for de enkelte banker. Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005) har mange bankkunder svært ved at gennemskue bankernes gebyrer og renter. 71 procent af de adspurgte svarer nej på spørgsmålet: Synes du, at bankernes priser renter og gebyrer på nuværende tidspunkt er gennemskuelige? (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2005, side 116). Selvom, de førnævnte, prissammenligningssider har fremmet markedsgennemsigtigheden, angående bankernes priser, er det oftest listepriserne, der oplyses på siderne. Priserne tilpasses det område, hvori banken ligger, samt til den enkelte kunde. Rente- og gebyrsatserne fastsættes oftest ud fra den enkelte kundes personlige forhold, eksempelvis ud fra, hvor stort et engagement vedkommende har i banken. Mange banker benytter sig af loyalitetsskabende pakker, der forbedrer kundens forhold, jo mere af sin bankforretning denne samler i den pågældende bank (Konkurrencerådet, 2007). At prissammenligningssiderne kun kan offentliggøre bankernes listepriser, gør, ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005), at den øgede information, kun i mindre grad vil øge muligheden for samordnet praksis blandt bankerne. Markedsgennemsigtigheden vurderes at være høj på dette marked. Gennemsigtigheden vurderes endvidere til at være højere på markedet for de lokale banker, end for de landsdækkende banker. Årsagen hertil findes i, at de lokale banker ikke udbyder ligeså mange forskellige produkter, som de landsdækkende banker gør. Det lave antal produkter gør det lettere for kunden at sammenligne to lokale banker. Det gør det ligeledes lettere for den enkelte bank at sammenligne sit prisniveau med andre banker. En høj grad af markedsgennemsigtighed fungerer ifølge Stigler (1964) og Grout & Sonderegger (2005) som en stabiliserende faktor for et kartel. Det stabiliserende element ligger, ifølge Stigler i, at det er lettere for kartelmedlemmerne at kontrollere hinandens adfærd. Gennemsigtigheden på markedet har for Lokalbankerne betydet, at Håndværkerbankens brud på kartellets markedsdelingsaftale hurtigt blev opdaget. Det 46

54 vurderes derfor, i tråd med teorien, at markedsgennemsigtigheden har haft en stabiliserende virkning for kartellet Interne forhold I dette afsnit analyseres de interne forhold, der gjorde sig gældende for Lokalbankernes kartelsamarbejde. Det har ikke været muligt at finde information omkring virksomhedernes tålmodighed samt brugen af overskydende kapacitet, hvorfor disse to faktorer er undladt i analysen Belønning og straf Det fremgår af kendelsen mod de syv banker i Lokalbankkartellet, at medlemmerne eksplicit havde nedfældet konsekvenser ved at overtræde kartellets aftaler. Af en aftale indgået af de syv medlemmer d. 19. januar 2004 fremgår det, at: Eksklusion kan ske, såfremt en deltagerbank på væsentlige punkter overtræder samarbejdsaftalen, ikke overholder de aftaler, der løbende protokolleres ved bestyrelsesmøderne, ikke aktivt deltager i det forudsatte samarbejde, eller bankens forretningsform ændres væsentligt. For at eksklusion kan ske, skal samtlige øvrige medlemmer af bestyrelsen stemme herfor. Såfremt et medlem af erfagruppen etablerer filial i en moderby, hvor en af samarbejdets parter har sit hovedkontor, udtræder den indtrængende part af samarbejdet. (Konkurrencerådet, 2007, side 64). Der forelå derfor en klar aftale om, hvad der var tilladt samt, hvad der ville ske, såfremt aftalerne ikke blev overholdt. Ifølge en lang række teoretikere, med Stigler (1964) som den første til at påpege dette, er straf en nødvendighed for at stabilisere et kartel, og reducere incitamentet til at snyde kartellet. Damgaard, Conlon & Godel (2011) fremhæver, at straf kun har en præventiv virkning, såfremt truslen herom er reel. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at Lokalbankerne har aftalt, hvad der skal ske, såfremt et medlem overtræder de opstillede regler, dette skal håndhæves. Som nævnt i sagen om Lokalbankerne, håndhævede kartellet aftalen og truslen om eksklusion i 2003, da Håndværkerbanken blev ekskluderet af samarbejdet. Idet eksklusion anvendes som straf, er der tale om en stacked reversion strategi, der ifølge Escrihuela-Villar & Guillen (2011b) ikke er den optimale straf, når markedet approksimativt er karakteriseret ved Bertrand-konkurrence. Ifølge Escrihuela-Villar & Guillen er Nash reversion derimod mest optimale at anvende under Bertrand-konkurrence. 47

55 En årsag til, at kartellet ubesværet kunne opdage, at håndværkerbanken brød kartellets aftale skyldes, at markedsdelingsaftaler er forholdsvis lette at kontrollere. Åbningen af en ny filial kan ikke ske ubemærket. I denne sag må det med rimelighed antages, at truslen om straf og håndhævelsen heraf, har haft en præventiv og stabiliserende effekt efter 2003, idet der ikke har været brud på kartellets aftaler herefter Kommunikation Kommunikationsformen i kartellet var eksplicit, da der blev gjort brug af mails, møder samt referater heraf. Den megen kommunikation dannede grundlag for en stor del af Konkurrencestyrelsens bevisførsel mod Lokalbankerne. Der er i kendelsen fremhævet en del mailkorrespondance, hvori Lokalbankerne udvekslede diverse prisinformationer (Konkurrencerådet, 2007). Som beskrevet i kapitel 4.2.2, er brugen af eksplicit kommunikation hæmmende for et kartels stabilitet, idet det giver konkurrencemyndighederne konkrete beviser mod kartellet. Dette er tilfældet i denne sag, hvor kartelmedlemmerne havde udfærdiget konkrete retningslinjer for samarbejdet samt foretaget en del mailkorrespondance, hvilket lettede konkurrencemyndighedernes arbejde med at påvise det ulovlige samarbejde. Udfordringen for Konkurrencestyrelsen var at bevise, at samarbejdet havde haft en betydelig effekt på markedet. Den megen eksplicitte kommunikation har haft en ambivalent effekt på kartellets stabilitet, idet den vurderes at have været fremmende, mens kartellet stod på men hæmmende efter opdagelsen Trade- off mellem høj pris og sandsynligheden for at blive opdaget Kartellet formåede at hæve prisen i deres geografiske område med mellem procent, hvilket kan være årsagen til, at konkurrencemyndighederne fik mistanke om, at der foregik konkurrencebegrænsende adfærd på området 17 (Konkurrencerådet, 2007). Houba, Motchenkova & Wen (2012) påpeger, at des højere pris et kartel sætter, des større er sandsynligheden for, at kartellet opdages. Den høje pris, som Lokalbankerne formåede at opnå, kan have ført til, at konkurrencemyndighederne fik interesse i at undersøge sagen. I dette tilfælde vurderes det, at kartellet ikke har indset det trade-off, der er mellem en høj pris og sandsynligheden for at blive opdaget. 17 I kendelsen fremgår det ikke, hvorfor Konkurrencestyrelsen valgte at aflægge Møns Bank et besøg, blot at de havde en formodning om, at der var noget galt. 48

56 5.3.2 Landsdækkende banker I det efterfølgende vil markedet for de landsdækkende banker blive analyseret med henblik på at identificere, hvilke faktorer, der er tilstede på markedet. Dette gøres for at lave en sammenligning af de to delmarkeder, samt konkludere på, hvorfor kartellet fandt sted blandt de lokale banker og ikke blandt de landsdækkende. I denne analyse vil fokus være på de eksterne faktorer, da der ikke har været et kartel, der kan analyseres Eksterne forhold De eksterne forhold, er de forhold, som spillerne på markedet ikke har mulighed for at yde indflydelse på. Det har ikke været muligt at finde information omkring de landsdækkende bankers omkostningsstruktur samt betydningen af diskonteringsraten, hvorfor disse forhold er undladt i analysen Salgskoncentrationen Som det fremgår af tabel 5.1 er salgskoncentrationen markant højere for de landsdækkende banker, end for de lokale og hele detailbankmarkedet. Dette gør sig gældende uanset, hvilken af de tre variable, der måles på samt, hvilken opgørelsesmetode, der vælges. CR 4 ligger for alle tre variable over det, af Konkurrencestyrelsen fastsatte niveau for, hvornår konkurrencen på et marked vurderes som kritisk. Det samme gør sig gældende for HHindekset, der ligger mellem 0,32-0,46, alt efter hvilken variabel, der måles på. Fokuseres der udelukkende på salgskoncentrationen på markedet for de landsdækkende banker, vil denne påpege et væsentlig konkurrencemæssigt problem. Som nævnt i kapitel fremmer en høj salgskoncentration etableringen og stabiliseringen af et kartel, da kartellet har mulighed for at påvirke markedet betydeligt, når medlemmernes markedsandel er høj. Den høje salgskoncentration vil ifølge teoretikerne danne en god grobund for et stabilt kartel på dette marked Antallet af virksomheder I 2005 var der i alt 13 landsdækkende banker jævnfør bilag 5. Ud af hele detailbankmarkedet, med 143 banker, udgjorde de landsdækkende banker en lille del. Den industriøkonomiske teori, gennemgået i kapitel 4.1.2, fremsætter, at det er lettere at opretholde et kartel på et 49

57 marked med få udbydere. Dette skyldes, at der ved få udbydere ikke er behov for den samme grad af kommunikation blandt de involverede parter. Det tyder på, at det, alt andet lige, vil være nemmere at opretholde et kartel på markedet for landsdækkende banker end for lokale banker Kundekoncentration Kundekoncentrationen vurderes som værende højere hos de landsdækkende banker, end for de lokale, idet disse har mulighed for at servicere de store erhvervskunder med en balancesum over 350 mio. kr. Hvorvidt de større kunder øger bankens kundekoncentration skal dog ses i sammenhæng med størrelsen på de enkelte bankers basiskapital. Det kan med rimelighed antages, at bankerne overholder loven, og derfor ikke har en kundekoncentration på over 25 procent. Samlet set vurderes det, at kundekoncentrationen er højere på markedet for de landsdækkende banker end for de lokale, men ikke så højt, at det kan udgøre en truende faktor mod de enkelte banker. Som nævnt i kapitel , mener de fleste teoretikere, at en lav kundekoncentration er fremmende for et kartel. Den lave kundekoncentration vil derfor være fremmende for dannelsen af et kartel på dette marked Produkthomogenitet De landsdækkende banker tilbyder overordnet de samme produkter, som de lokale banker. De landsdækkende banker forsøger dog at differentiere sig ved at tilbyde en lang række andre ydelser, der ikke førhen har været en del af den traditionelle bankvirksomhed. Som eksempel herpå består Nordea af Nordea Invest, Nordea Liv og Pension samt Nordea Ejendomme (Nordea, 2012a). Ved at udbyde alle disse produkter, kan Nordea give kunderne mulighed for at samle deres finansielle forretninger under ét. En anden måde, hvorpå de landsdækkende banker forsøger at differentiere sig, er gennem markedsføring. Ifølge Konkurrenceredegørelsen 2002 er markedsføringsindsatsen øget blandt de større pengeinstitutter. Det fremgår, at markedsføringen anvendes til branding af det enkelte pengeinstitut og ikke til information om tilbud (Larsen & Metzsch, 2002). De landsdækkende banker forsøger at skabe sig et image, der kan differentiere dem i kundens perception. Til trods for de forskellige differentieringstiltag, vurderes produkterne overordnet at være forholdsvis homogene, men mere heterogene end de lokale bankers produkter. Årsagen til, at 50

58 de udbudte produkter vurderes som forholdvis homogene, tiltrods for de mange differentieringstiltag, er, at bankerne hovedsageligt udbyder de samme produkter som indlån, udlån, pension og så videre. Da hovedparten af de omtalte teoretikere i kapitel konkluderer, at produkthomogenitet er fremmende for et kartels etablering, vurderes dette også at gøre sig gældende på dette marked. Dette skyldes, at produkthomogenitet gør det lettere for et eventuelt kartel at nå til enighed om priserne på de produkter, der udbydes Efterspørgsel og efterspørgslens priselasticitet Efterspørgslen på markedet for de landsdækkende banker har været stigende, som vist af figur 5.1, da figuren afspejler efterspørgslen for både de lokale og landsdækkende banker. Damgaard, Conlon & Godel (2011) argumenterer for, at det oftest er i perioder med intens konkurrence eller lav efterspørgsel, at karteller etableres, da virksomhederne i disse perioder har meget at vinde, ved at indgå et ulovligt samarbejde. Det faktum, at de landsdækkende banker har stået overfor en stigende efterspørgsel i perioden taler derfor imod, at der etableres et kartel på dette marked. Da kundernes mobilitet er lav på markedet for de landsdækkende banker, gør det sig gældende, at disse opererer på et marked, hvor efterspørgslen er prisinelastisk. Dette er omvendt en fremmende faktor for karteldannelse og kartelstabilitet jævnfør kapitel Adgangsbarrierer Adgangsbarriererne, på delmarkedet for de landsdækkende banker, vurderes at være de samme som, i kapitel for de lokale banker. I forhold til de lokale banker har de landsdækkende banker en yderligere adgangsbarriere. Dette skyldes kravet om, at en bank skal have filialer i både Jylland, på Fyn og på Sjælland, for at betragtes som landsdækkende. Dette kan være årsagen til, at der kun forefindes 13 landsdækkende banker på hele detailbankmarkedet i Det vurderes, ud fra ovenstående, at der er høje adgangsbarrierer på markedet for de landsdækkende banker, hvilket, som tidligere nævnt, er fremmende for etableringen af et kartel samt stabiliseringen heraf. 51

59 Markedsgennemsigtighed Gennemsigtigheden vurderes til at være lavere på markedet for landsdækkende banker, end for de lokale banker. Dette skyldes, at de landsdækkende banker tilbyder flere produkter end de lokale banker. Selvom gennemsigtigheden er lavere for de landsdækkende banker end de lokale, vurderes den dog til at være forholdsvis høj. Det skyldes den generelle vurdering om, at markedsgennemsigtigheden på detailbankmarkedet er høj grundet de omtalte prissammenligningssider på internettet. Ifølge Grout & Sonderegger (2005) er en høj grad af markedsgennemsigtighed fremmende for etableringen af et kartel og stabiliteten heraf. Årsagen hertil er, at en høj grad af markedsgennemsigtighed kan reducere behovet for kommunikation ved indgåelse af kartelaftaler. Den høje grad af markedsgennemsigtighed taler for dannelsen af et kartel blandt de landsdækkende banker Delkonklusion Når analyserne for henholdsvis markedet for de lokale banker og markedet for de landsdækkende banker sammenholdes med den teori, der er beskrevet i kapitel 4, fremgår det, at kartellet teoretisk set burde have fundet sted blandt de landsdækkende banker. Dette skyldes, at der på dette delmarked er en høj salgskoncentration, et lavt antal udbydere, en lav kundekoncentration, en forholdsvis høj grad af produkthomogenitet, en inelastisk efterspørgsel, høje adgangsbarrierer samt en forholdsvis høj markedsgennemsigtighed. Tilstedeværelsen af alle disse faktorer burde, jævnfør den beskrevne teori, fremme dannelse af et kartel, samt sikre en vis stabilitet af et sådant. Det eneste forhold, der taler imod dannelsen af et kartel blandt de landsdækkende banker, er den stigende efterspørgsel. Som det fremgår af den valgte sag, er det imidlertid blandt de lokale banker, at kartelsamarbejdet har fundet sted. Der er da også en række forhold på dette delmarked, der ifølge teorien er fremmende for karteldannelse. Her kan den lave kundekoncentration, den høje grad af produkthomogenitet og markedsgennemsigtighed nævnes. Endvidere fremgår det af analysen, at efterspørgslen er inelastisk, og at markedet er forsynet med naturlige adgangsbarrierer. De vigtigste faktorer, der taler imod dannelsen af et kartel på markedet for de lokale banker, er den lave salgskoncentration kombineret med det høje antal udbydere. Disse er tegn på, at der ikke er mulighed for at påvirke prisen i markedet, idet de enkelte udbydere agerer pristagere. 52

60 Når et kartel kun består af et fåtal af medlemmer i forhold til hele markedet, hvilket var tilfældet for Lokalbankerne, er det endvidere, ifølge den beskrevne teori, en trussel mod et kartels stabilitet. Dette skyldes, at kartellet ikke har mulighed for at påvirke markedet betydeligt. At de lokale banker alle er pristagere, kan have været motivationen bag dannelsen af kartellet, idet bankerne ønskede at gå sammen for at øge deres samlede betydning i det sydsjællandske område, og derigennem påvirke prisen. Ønsket om at hæve prisen på markedet er en generel motivationsfaktor for dannelsen af et kartel. 6. Markedet for kroer og hoteller Markedet for kroer og hoteller i Danmark er i denne afhandling begrænset til markedet for kroer og hoteller, der har en klassificering på tre eller flere stjerner efter HORESTA s klassifikationssystem (HORESTA, 2010). Dette gør, at det kun er medlemmer af HORESTA 18, der medtages i undersøgelsen, hvilket svarer til 400 ud af 870 hoteller og kroer i Danmark (HORESTA, 2012a; VisitDenmark, 2012a). Det pågældende marked udgøres af 330 hoteller og kroer, jævnfør bilag 9. Konkurrencesituationen på markedet for kroer og hoteller i Danmark er forenelig med antagelsen om Cournot-konkurrence. Dette begrundes med, at de enkelte udbydere er begrænset af fysiske barrierer, der sætter en begrænsning for den kapacitet, der kan udbydes. Såfremt alle værelser er udlejet, kan der ikke indtages en ekstra kunde. På markedet for kroer og hoteller i Danmark kan kapaciteten ikke tilpasses på kortsigt, idet opførslen af nye bygninger tager tid. 6.1 Sagen om Danske Kroer og Hoteller Sagen omhandler 89 kroer og hoteller, spredt ud over hele Danmark, som alle er medlem af den frivillige sammenslutning Danske Kroer og Hoteller (DKH). Sagen indledtes i juni 2005, hvor Konkurrencestyrelsen modtog et anonymt tip om, at DKH opererede med fælles mindstepriser. Styrelsen rettede herefter, den 29. juni, henvendelse til DKH, hvor de anmodede om en række oplysninger. DKH svarede, den 6. september, ved en anmeldelse af DKH s vedtægter med en begæring om en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens 9 og en fritagelse efter konkurrencelovens 8. Samtlige 89 medlemmer af sammenslutningen 18 For HORESTA s medlemmer, der har mere end 40 senge, er klassifikationen tvungen, mens den for de mindre overnatningssteder er frivillig (HORESTA, 2012a). 53

61 DKH var klassificerede som 3- eller 4-stjernede kroer og hoteller. DKH er en frivillig salgsog markedsføringsforening for tre produktlinjer; 1) Dansk Kroferie, 2) City Hotels og 3) Classic Hotels. Medlemmerne fordelte sig i 2005 med 58 medlemmer under Dansk Kroferie, 11 medlemmer under City Hotels og 18 medlemmer under Classic Hotels. DKH varetager medlemmernes markedsføringsfunktioner og udfører i begrænset omfang salgsarbejde for medlemmerne. DKH s vedtægter indeholdte bestemmelser om, at medlemmerne var forpligtigede til at følge fælles mindstepriser samt, at medlemmerne ikke måtte skilte med priser lavere end de, til enhver tid, gældende fælles mindstepriser på DKH s produkter. Endvidere indeholdte vedtægterne bestemmelser om, at et medlem kunne ekskluderes eller idømmes en bøde, såfremt det ikke overholdte de aftalte mindstepriser. Vedtægterne var udelukkende vedrørende det danske marked, idet DKH s medlemmer alene udbød overnatninger i Danmark. DKH havde opereret med de fælles mindstepriser siden stiftelsen i Konkurrencestyrelsen fandt, at medlemmerne af DKH var i konkurrence med hinanden, og at der derfor var tale om en horisontal prisaftale, der havde til formål at begrænse konkurrencen. Uden vedtagelsen ville medlemmerne have haft mulighed for at konkurrere på pris og kvalitet. Konkurrencerådet traf den 21. december 2005 afgørelse om, at den horisontale prisaftale var i strid mod konkurrencelovens 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3. Vedtægterne fandtes at begrænse konkurrencen mærkbart ved at sætte en af de vigtigste konkurrenceparametre, prisen, ude af spil, hvorfor DKH ikke kunne meddeles en ikkeindgrebserklæring ifølge konkurrencelovens 9. Styrelsen fandt ligeledes, at der ikke kunne meddeles en individuel fritagelse ifølge konkurrencelovens 8 (Konkurrencerådet, 2005). Sagen blev oversendt til bagmandspolitiet, hvilket førte til en straffesag. Den 4. oktober 2007 blev DKH kendt skyldig i at overtræde konkurrenceloven og fik en bøde på kr. Direktøren og bestyrelsesformanden for DKH blev ligeledes dømt skyldige og hver idømt en bøde på kr. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2007). 6.2 Opdeling af markedet Det overordnede marked er opdelt i henholdsvis danske kroer og hoteller og internationale hotelkæder med et eller flere hoteller i Danmark 19. Ved en international hotelkæde forstås, i denne afhandling, en hotelkæde, der minimum har et hotel i et andet land end Danmark. 19 Opdelingen fremgår af bilag 9 54

62 Denne opdeling medfører en bias, idet antallet af DKHs medlemmer er fra 2012, mens den omtalte kartelsag er fra Dette er gjort fordi, DKH ikke oplyser, hvor længe hvert hotel eller kro har været medlem, hvorfor det ikke har været muligt at identificere de 89, der var medlem af DKH, da samarbejdet var ulovligt. Der ønskes en undersøgelse af, hvordan markedet for kroer og hoteller i Danmark ser ud, hvorfor alle vandrehjem, campingpladser og feriecentre er undladt i analysen. Konkurrencerådet inddrog disse i deres undersøgelse af sagen i Den snævre afgrænsning intensiverer konkurrencen på det pågældende marked. 6.3 Analyse af markedet for kroer og hoteller i Danmark På det afgrænsede marked forefindes 330 kroer og hoteller. Disse fordeler sig på 235 nationale kroer og hoteller, samt 14 internationale hotelkæder, der udgør 95 hoteller på det danske marked. Udviklingen i markedet har været præget af en tendens med større hoteller, målt på antallet af værelser. Dette ses ved, at det gennemsnitlige værelsesantal per hotel er steget fra 45,5-48,1 i perioden (HORESTA, 2012b). Konkurrencen på markedet er afgrænset til at være national, idet der fokuseres på folk, der har fastlagt Danmark som bestemmelsessted for enten deres forretnings- eller ferierejse. Konkurrencen er derfor mellem de udbydere, der findes på det danske marked. I det efterfølgende analyseres henholdsvis markedet for nationale kroer og hoteller samt internationale hotelkæder i Danmark. Denne opdeling foretages med henblik på at identificere, hvorfor kartellet opstod blandt de nationale kroer og hoteller i stedet for blandt de internationale hotelkæder Nationale kroer og hoteller i Danmark Nedenfor analyseres markedet for de nationale kroer og hoteller i Danmark, der består af 235 udbydere i Dette gøres for at identificere, hvilke faktorer, der har påvirket kartellets dannelse og stabilitet Eksterne forhold De eksterne forhold er de forhold, spillerne på markedet ikke har mulighed for at influere. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om de nationale kroer og hotellers diskonteringsrate, hvorfor dette forhold er undladt i analysen. 55

63 Salgskoncentrationen DKH havde 89 medlemmer i Ud af det samlede marked, for nationale kroer og hoteller, er dette en andel på 37,87 procent. Der er en bias i denne andel, da medlemstallet er fra 2005, mens det samlede marked er fra Dette skyldes, at det ikke har været muligt at finde information om det samlede antal udbydere på markedet i Beregnes andelen fra 2012, udgør DKH s medlemmer 40,85 procent, da der er 96 medlemmer i 2012 jævnfør bilag 9. Da det ikke har været muligt at opnå indsigt i de enkelte medlemmers omsætning, kan hverken CR 4, eller HH-indekset, for dette marked, beregnes. Det fremgår af Retten i Horsens (2007), at Konkurrencerådet har opgjort DKH-kartellets markedsandel, af det samlede danske marked for kroer og hoteller, til 8,22 procent i Hvorledes denne markedsandel er beregnet fremgår ikke. Ifølge Suslow & Levenstein (2006) vil en lav markedsandel destabilisere kartellet, da de virksomheder, der står udenfor kartellet er forholdsvis store og dermed kan gøre betydelige indgreb i markedet. Det er svært at vurdere, hvorledes koncentrationen har bevirket stabiliteten af DKH-kartellet. Ud fra Suslow og Levensteins argument, kan det dog antages, at den lave markedsandel har været en destabiliserende faktor for kartellet Antal nationale kroer og hoteller DKH-kartellet bestod af 89 selvstændige kroer og hoteller (Konkurrencerådet, 2005). 89 medlemmer vurderes til at være et højt antal af kartelmedlemmer ud af et samlet marked med 235 udbydere. Ifølge Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) kan det høje antal medlemmer virke destabiliserende for kartellet, da det gør koordineringen svær. Sandsynligheden for snyd er desuden stor, når antallet af kartelmedlemmer er højt, da der dermed er en stor risiko for, at ét af medlemmerne er villige til at snyde. Grout & Sonderegger (2005) mener ligeledes, at et højt antal medlemmer øger incitamentet til snyd, da hvert medlem blot får en lille del af profitten. Ud fra teorierne burde det høje antal medlemmer, set i forhold til hele markedet, have været et destabiliserende forhold for kartellet. Det faktum, at kartellets medlemmer alle var en del af sammenslutningen DKH, kan være en mulig årsag til, at kartellet overlevede i perioden fra , uden at blive opdaget. Dette skyldes, at DKH varetog koordineringen af de fastsatte mindstepriser og kommunikerede disse ud via fælles brochurer (Konkurrencerådet, 2005). Levenstein & Suslow (2011) argumenterer for, at anvendelsen af en brancheorganisation som koordinerende led, i et kartel, har en ambivalent betydning for kartellets levetid. Det positive ved brugen af en brancheorganisation er, at virksomhederne, her igennem, forholdsvis let kan udveksle informationer. Den modsatrettede effekt findes i, at 56

64 inddragelsen af en brancheorganisation øger sandsynligheden for, at kartellet opdages. I omtalte sag har kartellet overlevet i lang tid, til trods for, at brancheorganisationen var en stor del af såvel koordinering samt håndtering af aftalen, hvilket er modsat sidstnævnte effekt af Levenstein og Suslows resultat. På baggrund heraf vurderes det, at inddragelsen af brancheorganisationen DKH har undermineret den destabiliserende effekt ved kartellets mange medlemmer Kundekoncentration I 2005 blev der solgt overnatninger på alle danske hoteller og feriecentre (Statistikbanken, 2012b). De enkelte kroer og hoteller udgør en lille del af det samlede marked, hvilket giver kunden en vis forhandlerstyrke. Den enkelte kunde har dog mulighed for at forhandle om prisen på dennes overnatning (Retten i Horsens, 2007). Kundekoncentrationen må, med rimelighed, antages at være lav på markedet, idet kundegrundlaget udgøres af private og handelsrejsende. Da det antages, at de blot anvender hotellet eller kroen en enkelt gang, udgør kunden en lille del af det årlige antal besøgende. Det vurderes, at den gængse industriøkonomiske opfattelse gør sig gældende på dette marked, hvilket betyder, at den lave kundekoncentration fremmer kartelstabiliteten. Dette gøres, idet der ingen tegn er på, at kundekoncentrationen har haft en destabiliserende effekt på kartellet Produkthomogenitet Det produkt, der udbydes på markedet for nationale kroer og hoteller i Danmark, er grundlæggende homogent, idet der er tale om en overnatning. De enkelte kroer og hoteller forsøger at differentiere sig ved at udbyde forskellig kvalitet samt en række tillægsydelser såsom restaurant, TV på værelset samt roomservice. En klassifikation af de enkelte kroer og hotellers samlede kvalitet fremgår af den føromtalte HORESTA-klassifikation. Denne differentierer de enkelte hoteller og kroer i grupper ud fra stjerner. Indenfor grupperne, må der antages at være en vis form for homogenitet af kvaliteten, da kroerne og hotellerne skal opfylde nogle kriterier for at opnå det pågældende antal stjerner (HORESTA, 2012a). En yderligere differentiation kan findes i den geografiske placering, da nogle kunder ønsker en overnatningsmulighed centralt i storbyerne, mens andre ønsker roligere omgivelser i provinsen. Kroerne og hotellerne benytter ofte den geografiske placering som en del af deres markedsføring, eksempelvis: Midt i den landskabelige skønhed ligger Gl. Rye kro blandt gamle klosterruiner, valfartskilder og andre minder om svunden storhed og over denne gamle 57

65 klosteregn hæver Sct. Søren i Rye sit smukke tårn, der står som en campanile ved østenden af kirken (Gl. Rye Kro, 2012) og Velkommen til Prinsen Hotel - absolut det billigste og hyggeligste hotel i Aalborg - lige i centrum. Hotellets beliggenhed tæt ved Aalborg Kongrescenter, Banegården, Jomfru Ane Gade, Strøget mm. er unik - alt er indenfor gåafstand. (Prinsen Hotel, 2012). DKH inddelte, i 2005, medlemmerne i tre kategorier 20 : 1) Dansk Kroferie, som er kroer og hoteller, der giver mulighed for rundrejse i dansk geografi og historie samt mulighed for fornemmelsen for århundredes gæstgiveri. 2) City Hotels, der beskrives som hyggelige og praktisk placerede udgangspunkter for shopping og sightseeing. 3) Classic Hotels, der beskrives som idylliske gæstgiverier, der er landskendt for deres køkken, og som på alle måder er det eksklusive valg. (Konkurrencerådet, 2005, side 3). Ud fra ovenstående diskussion vurderes det, at der er en grad af produktheterogenitet, idet det antages, at kunderne tillægger andre faktorer, end blot overnatninge, en væsentlig værdi, når valget af kro eller hotel foretages. Symeonidis ((2002) her citeret af Grout & Sonderegger (2005)) argumenterer for, at heterogene produkter øger medlemmernes incitament til at snyde kartellet, idet de kan opnå en højere profit herved. Dette modsiges af Suslow & Levenstein (2006), der mener, at incitamentet til snyd er større ved homogene produkter. Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) mener, at heterogene produkter vanskeliggør beslutninger omkring prissætning i kartellet. I den valgte sag fastsættes priserne centralt fra DKH. Det vurderes, at heterogeniteten ikke har haft en negativ indflydelse på kartellets koordinering og stabilitet, hvilket umiddelbart skyldes samordningen gennem DKH Efterspørgsel og efterspørgslens priselasticitet De danske kroer og hoteller har oplevet en stigende efterspørgsel i perioden , hvilket ses af figur 6.1. Efterspørgslen er målt på antallet af overnatninger. Grunden til, at perioden starter i 1992 er, at VisitDenmarks statistik ikke går længere tilbage end året Det har derfor ikke været muligt at finde information om, hvorledes efterspørgslen har udviklet sig helt fra 1981, hvor kartellet blev etableret. Endvidere indeholder tallene i figuren også tal fra et og to stjernede hoteller, da det ikke var muligt at frasortere disse. Det antages, 20 DKH inddeler i 2012 deres medlemmer i fire kategorier: Danske kroferie, City Hotels, Classic Hotels samt Slotte og Herregårde (Danske Kroer og Hoteller, 2012b). 58

66 at udviklingen, der fremgår af figur 6.1, er repræsentativ for det i afhandlingen afgrænsede marked. Figur 6.1: Antal overnatninger for alle nationaliteter på hotel, i 1.000, !10.500!!!10.000!!!9.500!!!9.000!!!8.500!!!8.000!!!7.500!!!7.000!! 1992! 1993! 1994! 1995! 1996! 1997! 1998! 1999! 2000! 2001! 2002! 2003! 2004! 2005! Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af VisitDenmark (2012b), Overnatningstal Note: Det er kun hoteller med over 40 senge, der indgår i statistikken Ifølge Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) er det en stabiliserende faktor, at kartelmedlemmerne har stået overfor en stigende efterspørgsel. Dette skyldes, at incitamentet til snyd er større ved faldende efterspørgsel, da virksomhederne ønsker at opretholde deres salgsvolumen. Dette argument er Grout & Sonderegger (2005) ikke enig i. De mener, at fristelsen til at sænke prisen og erobre markedet er større, når efterspørgslen er høj. Suslow & Levenstein (2006) er enige med Grout og Sonderegger, da de ligeledes mener, at vækst underminerer kartelstabiliteten, da en øget efterspørgsel øger incitamentet til at snyde. På baggrund af det forhåndsværende materiale, har det ikke været muligt at vurdere, hvorledes den øgede efterspørgsel har påvirket det konkrete kartel Omkostningsstruktur Årsagen til etableringen af DKH anføres i Konkurrencerådet (2005) som værende: ( ) at lave et fælles indkøbs-, markedsførings- og salgssamarbejde, herunder at foretage fælles branding med henblik på at nedbringe medlemmernes omkostninger og skabe nye, bedre og billigere produkter til forbrugerne. (Konkurrencerådet, 2005, side 3). Oprettelsen af DKH skyldes ønsket om at opnå stordriftsfordele til organisationens medlemmer. Disse kunne 59

67 opnås ved at samle dele af forretningsområderne under ét, i stedet for, at den enkelte kro eller det enkelte hotel selv skulle stå for disse. Muligheden for stordriftsfordele har generelt bevirket, at antallet af store hotelkæder er steget, og derved presset priserne. Denne udvikling gør det svært for de små enkeltstående kroer og hoteller, der derfor søger ind i brancheorganisationer, som eksempelvis DKH, for at få del i stordriftsfordelene og de lavere omkostninger herved (HORESTA, 2011). Det øgede antal af store hoteller ses også ved, at det gennemsnitlige antal værelser per hotel er steget, jævnfør kapitel 6.3. De i kapitel beskrevne teorier fokuserer på, hvorledes asymmetrier i kartelmedlemmernes omkostningsstrukturer påvirker kartellets stabilitet. Det har ikke været muligt at få indsigt i disse, men det kan med rimelighed antages, at muligheden for at opnå stordriftsfordele ved at indgå i et samarbejde, har været et stabiliserende forhold for kartellet Adgangsbarrierer De mange udbydere af kroer og hoteller i Danmark tyder på, at det er et marked med forholdsvis lave adgangsbarrierer. Disse hæves dog ved, at markedet er afgrænset til at omhandle kroer og hoteller med tre eller flere stjerner. For at opnå en klassificering af denne rang er der en række kriterier, der skal være opfyldte. Som eksempel herpå, er det et minimumskriterium, at alle værelser skal have en garderobe samt et privat badeværelse i direkte tilknytning til værelset (HORESTA, 2010). Disse kriterier kræver en vis kapital at opfylde. Da de virksomheder, der er medtaget i analysen hovedsageligt dækker over kroer og hoteller med mere end 40 senge, udgør det ligeledes en adgangsbarriere. Til trods for kapitalbehovet, vurderes adgangsbarriererne til at være forholdsvis lave på markedet. De lave adgangsbarrierer er, ifølge Levenstein & Suslow (2011), negativt korreleret med et kartels stabilitet, da kartellet ikke kan forhindre nye indtrængere på markedet, hvilket truer profitabiliteten af kartellet. Det vurderes, at de lave adgangsbarrierer, har virket destabiliserende for DKH-kartellet, da de ikke har haft mulighed for at kontrollere tilgangen af nye udbydere på markedet Markedsgennemsigtighed Markedet for kroer og hoteller er præget af en høj grad af gennemsigtighed. Dette skyldes, at der er let adgang til information om henholdsvis kvalitet og pris for de enkelte udbydere. De 60

68 fleste kroer og hoteller har en hjemmeside, hvorpå det er muligt at se priserne for de produkter, der udbydes. Endvidere findes der en lang række prissammenligningshjemmesider som eksempelvis og På disse sider kan kunden sortere kroerne og hotellerne efter forskellige kriterier, eksempelvis pris, beliggenhed eller tidligere gæsters vurderinger. Gennemsigtigheden gør det ligeledes lettere, for udbyderne, at sammenligne deres priser med andre udbydere af lignende produkter. Grout & Sonderegger (2005) konkluderer, at markedsgennemsigtigheden er fremmende for et kartels stabilitet, idet det gør det lettere for de involverede parter at kontrollere hinanden. Endvidere reducerer markedsgennemsigtighed også et kartels behov for kommunikation, hvilket ligeledes fungerer som en stabiliserende faktor. Det vurderes, at markedsgennemsigtigheden på markedet for nationale kroer og hoteller har haft en stabiliserende effekt på DKH-kartellet, da det har været let at kontrollere, hvorvidt medlemmerne overholdte de fastsatte mindstepriser Interne forhold I dette afsnit analyseres de interne forhold, der gjorde sig gældende under DKH-kartellet. Det har ikke været muligt at finde information om parternes tålmodighed, hvorfor denne er undladt Belønning og straf Det fremgår af 6 i vedtægterne for DKH s fællesregler, at medlemmerne ikke må annoncere med priser, der er lavere end de, til enhver tid, gældende mindstepriser. Såfremt dette ikke overholdes, eller medlemmet er en del af andre salgsorganisationer, eller optræder på en måde, der kan skade DKH, kan bestyrelsen ekskludere det pågældende medlem. Det fremgår ligeledes af denne paragraf, at såfremt en forseelse anses som forbigående, vil medlemmet blot modtage en bøde. Det fremgår af 5 i vedtægterne for de enkelte produktlinjer, at priserne fastsættes af styregruppen, og at disse fastlægges senest to måneder før deadline for den fællesbrochure. Der står endvidere, at medlemmerne er forpligtigede til at følge disse priser (Konkurrencerådet, 2005). Bestyrelsesformanden fremhæver i hans forklaring, at: Det er aldrig sket, at et medlem er blevet ekskluderet på grund af prispolitikken, men nok på grund af problemer med kvaliteten. De har aldrig blandet sig i medlemmernes prispolitik (Retten i Horsens, 2007, side 12). 61

69 Selvom straffen ikke har været håndhævet, fremgår det tydeligt, at der internt i kartellet var fastsat en straf, såfremt et kartelmedlem brød aftalen om de fastsatte mindstepriser. Stigler (1964) fremhæver, at karteller er ustabile af natur, og derfor ikke kan opretholdes, medmindre der fastsættes nogle konsekvenser ved at bryde de fastsatte aftaler. Ifølge Stigler er det derfor stabiliserende, at DKH har fastsat nogle konkrete konsekvenser, såfremt medlemmerne underbyder de fastsatte mindstepriser. Straffen, i dette kartel, er eksklusion, hvilket vil sige, at kartellet fortsætter uden det snydende medlem. Denne form for strategi kalder Escrihuela-Villar & Guillen (2011b) for stacked reversion. De fremhæver, at denne strategi er den optimale at anvende, hvis der er mængdekonkurrence på markedet. Da konkurrencesituationen approksimativt kan beskrives som værende Cournot-konkurrence, stemmer det overens med Escrihuela-Villar og Guillens anbefaling. Levenstein & Suslow (2011) konkluderer, at straf ikke er den optimale måde at stabilisere et kartel. Deres undersøgelser viser, at de karteller, der overlever længst, er dem, der reducerer incitamentet til snyd via belønnings- og kompensationssystemer. Det vurderes, at strafsystemet i dette kartel har haft en præventiv virkning, idet kartellet formåede at overleve i 14 år. Det var dog et anonymt tip, der fik Konkurrencestyrelsen til at undersøge sagen, hvilket kan tyde på, at et medlem eller et tidligere medlem har været utilfreds med udbyttet af aftalen Kommunikation Som tidligere nævnt, var DKH en væsentlig del af kartelsamarbejdet, idet det var brancheorganisationen, der stod for fastsættelsen samt kommunikationen af mindstepriserne. Som diskuteret i afsnit har anvendelsen af en brancheorganisation, ifølge teorien, som led i et kartelsamarbejde, en ambivalent effekt på et kartels stabilitet. Det vurderes fortsat, at DKH, som koordinerende led, har fremmet stabiliteten af kartellet. Brugen af DKH har dog gjort kommunikationen meget eksplicit blandt andet i form af vedtægterne, hvilket har medført klare beviser mod kartellet. Derved har brugen af DKH, i tråd med teorien, haft en ambivalent indflydelse på kartelsamarbejdet. 62

70 Overskydende kapacitet På markedet er der sket en kapacitetsforøgelse i perioden , hvilket ses af figur 6.2. Årsagen til, at perioden starter i 1992 er, at Danmarks Statistik ikke går længere tilbage end året Endvidere indgår hoteller, klassificerede med en og to stjerner samt internationale hotelkæder i figuren, da det ikke har været muligt at frasortere disse. Figur 6.2: Indeks for kapacitet og kapacitetsudnyttelse for hoteller, målt på antal senge, # 120# 115# 110# 105# 100# 95# 1992# 1993# Kapacitet,#antal#senge# 1994# 1995# 1996# 1997# 1998# 1999# 2000# 2001# 2002# 2003# 2004# 2005# Kapacitetsudny;else,#senge# Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Statistikbanken (2012b), Serviceerhverv, Turisme Note 1: Det er kun hoteller med over 40 senge, der indgår i statistikken. Note2: Hotellernes nettokapacitetsudnyttelse er beregnet som antal belagte senge i forhold til sengekapaciteten gange antal åbningsdage i perioden. Af figur 6.2 ses det, at kapaciteten, målt på antal senge, er markant forøget i årene Hotelprojekter planlægges ofte i perioder med højkonjunktur, men de tager nogle år at realisere. I mellemtiden kan konjunkturerne vende, hvilket eksempelvis skete i 00 erne. I 2001 påvirkede terrorangrebet på World Trade Center drastisk rejsevanerne, mens mange hotelprojekter allerede var igangsat. Dette medførte et fald i kapacitetsudnyttelsen (HORESTA, 2012c). Først i andet halvår af 2003 steg efterspørgslen, hvilket bevirkede, at kapacitetsudnyttelsen steg igen. Samlet er kapaciteten forøget med 20 procent i perioden mens kapacitetsudnyttelsen blot er steget med 8 procent. I indeksåret var kapacitetsudnyttelsen på 38 procent og har ikke i perioden nærmet sig 100 procent. Der har derfor været overskydende kapacitet i hele perioden. 63

71 Grout & Sonderegger (2005) argumenterer for, at overskydende kapacitet er en stabiliserende faktor, da truslen om at straffe snyd er reel, da det er muligt for kartellet at hæve outputtet og derved starte en priskrig. Damgaard, Conlon & Godel (2011) mener dog, at overskydende kapacitet kan have en negativ effekt på kartellets stabilitet. Dette skyldes, at den enkelte virksomhed kan fristes til at snyde kartellet ved at sænke prisen, da denne har kapaciteten til at imødekomme en øget efterspørgsel, den lave pris, alt andet lige, vil medføre. Det er på baggrund af det tilgængelige materiale, om kartelsagen, svært at vurdere, hvorledes den overskydende kapacitet har været en stabiliserende faktor for kartellet eller ej. Det kan dog med rimelighed antages, at Grout og Sondereggers argument om, at overskydende kapacitet stabiliserer kartellet, gør sig gældende. Denne antagelse er foretaget, på baggrund af, at et medlem af DKH-kartellet ikke er blevet ekskluderet som følge af prispolitikken. Det må derfor antages, at den overskydende kapacitet ikke har fristet et medlem til at snyde kartellet Trade- off mellem høj pris og sandsynligheden for at blive opdaget Det faktum, at det var et anonymt tip, der fik Konkurrencestyrelsen til at undersøge DKHkartellet, giver en indikation om, at priserne blandt medlemmerne ikke har været markant højere, end de andre udbyderes pris. I DKH-kartellet blev der ikke fastsat en udbudspris, men derimod en nedre grænse for, hvilke priser medlemmerne måtte skilte med. Dette kan have medført, at priserne ikke blev hævet markant over konkurrenceprisen. Ved at sætte prisen nær konkurrenceprisen øger et kartel, ifølge Houba, Motchenkova & Wen (2012), nutidsværdien af de fremtidige profitter, idet sandsynligheden for at blive opdaget reduceres. Dette forlænger, alt andet lige, kartellets levetid, hvilket opvejer den lavere profit. Det vurderes på baggrund heraf, at medlemmerne af dette kartel satsede på at overleve længe, i stedet for at høste store opsigtsvækkende profitter. Kartellet havde derfor taget højde for det trade-off, der findes mellem prisen og sandsynligheden for at blive opdaget. Dette har været fremmende for kartellets levetid Internationale hotelkæder i Danmark I det efterfølgende vil markedet for de internationale hotelkæder blive analyseret med henblik på at konstatere, hvilke faktorer, der er tilstede på markedet. Dette gøres for at kunne lave en komparativ analyse af de to delmarkeder, samt konkludere på, hvorfor kartellet fandt sted blandt de nationale udbydere af kroer og hoteller og ikke blandt de internationale hotelkæder. 64

72 Denne analyse indeholder kun eksterne faktorer, da der ikke har været et kartel, der kan analyseres Eksterne forhold De eksterne forhold er de forhold, spillerne på markedet ikke har mulighed for at påvirke. Det har ikke været muligt at finde information, der kunne anvendes til at analysere salgskoncentrationen og diskonteringsraten for de internationale hotelkæder i Danmark. Endvidere vurderes markedsgennemsigtigheden på dette marked at være lig den, der blev analyseret i foregående analyse om de nationale kror og hoteller. På baggrund heraf er salgskoncentrationen, diskonteringsraten samt markedsgennemsigtigheden undladt i den forestående analyse Antal internationale hotelkæder Der er 14 internationale hotelkæder i Danmark, som i alt dækker over 95 hoteller, jævnfør bilag 9. Det er dermed blot 14 udbydere, der står for knap en tredjedel af hele markedet for kroer og hoteller i Danmark. I forhold til de nationale kroer og hoteller, hvor der er 235 individuelle udbydere, vurderes det, at de 14 udbydere udgør et lille antal. Som gennemgået i kapitel argumenterer Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) for, at antallet af udbydere korrelerer negativt med etableringen af et kartel og stabiliteten heraf, idet et højt antal af udbydere kan give koordineringsproblemer. Det faktum, at der er få udbydere på markedet for internationale hotelkæder i Danmark, er derfor, ifølge Lipczynski, Wilson & Goddard (2009), fremmende for etableringen af et kartel. Grout & Sonderegger (2005) bekræfter denne teori, da de mener, at et fåtal af udbydere stabiliserer kartellet, da det enkelte medlem får en stor del af den overnormale profit. Teorierne taler dermed for, at et kartel kunne opstå på dette marked Kundekoncentration Kundekoncentrationen på markedet antages at være lav, idet der er tale om store udbydere overfor en privatperson enten i form af en forretningsrejsende eller en turist. Der kan argumenteres for, at det er vigtigt for den enkelte hotelkæde, at store virksomheder opnår præferencer for ophold på deres hoteller. Dette skyldes, at såfremt en stor international virksomhed får skabt præferencer for en hotelkæde, vil denne med stor sandsynlighed 65

73 anbefale dens medarbejdere at anvende disse hoteller, når de rejser rundt på vegne af virksomheden. Alt i alt, vurderes kundekoncentrationen at være lav på markedet for internationale hotelkæder i Danmark. En lav kundekoncentration taler for dannelsen af et kartel på dette marked, jævnfør teorien gennemgået i kapitel Produkthomogenitet Tilstedeværelsen af produkthomogenitet, eller manglen herpå, er den samme for de internationale hotelkæder, som den, der blev diskuteret for de nationale kroer og hoteller i kapitel , da disse ligeledes differentierer sig på henholdsvis kvalitet og beliggenhed. Der kan argumenteres for, at der internt i kæderne hersker en udbredt grad af produkthomogenitet. Denne ensartehed gør, at kunden, efter et besøg på et af kædens hoteller, ved hvilken standard af såvel kvalitet som service, der kan forventes på andre af kædens hoteller. Produkthomogeniteten kan være en fordel for de internationale hotelkæder, idet det kan skabe stærke præferencer hos kunden. Disse præferencer kan betyde, at kunden ikke undersøger, om der er andre hoteller i området, der kan opfylde dennes ønsker, hvis kæden har et hotel i det område. Opbygges sådanne præferencer i mærkbar grad, vil det være en konkurrencemæssig fordel, især i forhold til de mindre nationale udbydere. Til trods for homogeniteten internt i de enkelte hotelkæder, vurderes markedet, ligesom for de nationale udbydere, at være præget af en vis grad af heterogenitet, idet kundens valg af hotel foretages på baggrund af en række subjektive faktorer. Som det fremgik af kapitel er der ikke enighed blandt, de i afhandlingen beskrevne, teoretikere om, hvorvidt produkthomogenitet er en stabiliserende faktor for et kartel eller ej. Det kan derfor ikke entydigt vurderes, hvorvidt produkthomogenitet vil være fremmende eller hæmmende for etableringen af et kartel blandt de internationale hotelkæder Efterspørgsel og efterspørgslens priselasticitet Efterspørgslen har været stigende på markedet for internationale hotelkæder, som vist af figur 6.1. Damgaard, Conlon & Godel (2011) finder, at det oftest er i perioder med intens konkurrence eller lav efterspørgsel, at karteller etableres. Det skyldes, at virksomhederne i disse perioder har meget at vinde ved at indgå et kartelsamarbejde specielt, hvis alternativet er at gå konkurs. 66

74 Det faktum, at de internationale hotelkæder har stået overfor en stigende efterspørgsel i perioden , taler imod dannelsen af et kartel på dette marked Omkostningsstruktur Som nævnt, er det gennemsnitlige antal værelser per hotel steget fra 45,5 til 48,1 i perioden (HORESTA, 2012b). Dette tyder på en tendens, hvor de enkelte hoteller øger deres kapacitet, hvilket figur 6.2 bekræfter. Det øgede gennemsnitlige antal værelser kan ligeledes skyldes, at der er kommet flere store internationale hotelkæder på det danske marked. Udviklingen skyldes, at der er signifikante stordriftsfordele forbundet med at drive hotel (HORESTA, 2012b). Disse har medført, at der er hård konkurrence blandt de store internationale hotelkæder, hvilket har resulteret i priskrig (HORESTA, 2011). De store internationale kæder har i højere grad mulighed for at opnå stordriftsfordele, end de nationale, idet de kan opnå synergier mellem deres hoteller i andre lande. Skal der eksempelvis indkøbes nye dyner, må det antages, at dette kan gøres billigere, idet hotelkæderne har en stor forhandlingsstyrke. Det faktum, at der kan opnås stordriftsfordele på markedet for internationale hotelkæder vurderes at fremme etableringen af et kartel Adgangsbarrierer Adgangsbarriererne, på markedet for internationale hotelkæder i Danmark, er i nogen grad højere end dem, der forefindes på markedet for de nationale. Den primære grund hertil findes i, at det kræves, at der er hoteller i andre lande, end blot Danmark, for at opnå etiketten international hotelkæde. Udover kravet til den geografiske spredning, står de internationale hotelkæder overfor de samme adgangsbarrierer, som de nationale udbydere gør. Dette skyldes, at der er de samme krav med hensyn til klassificering. Adgangsbarriererne vurderes til at være lave på markedet for internationale hotelkæder i Danmark, dog vurderes de til at være højere, end på markedet for de nationale kroer og hoteller. De lave adgangsbarrierer på dette marked taler imod dannelse af et kartel. 67

75 6.3.3 Delkonklusion Som det fremgår af ovenforstående analyse har inddragelsen af brancheorganisationen, DKH, været en betydelig faktor i såvel dannelsen som stabiliteten af kartellet blandt de nationale kroer og hoteller. Dette har medført, at kartellet har formået at overleve 14 år på et marked, der ifølge teorien, ikke i udbredt grad er præget af fremmende faktorer. For det første er der mange udbydere på markedet, og kartellet består af mange virksomheder. Endvidere er markedet præget af lave adgangsbarrierer, en stigende efterspørgsel samt en lav grad af produkthomogenitet. Disse er, ifølge de fleste teoretikere, hæmmende for oprettelsen og stabiliteten af et kartel. Der forefindes dog forhold på markedet, der er fremmende for et kartel. Dette er muligheden for stordriftsfordele, den lave kundekoncentration og den høje grad af markedsgennemsigtighed. Det er overordnet set de samme forhold, der gør sig gældende på markedet for internationale hotelkæder. Den primære forskel på de to markeder er, at der er et lavere antal udbydere blandt de internationale hotelkæder, hvilket, ifølge teorierne, burde fremme dannelsen af et kartel. Teoretisk set vil det være mest oplagt, at et kartel skulle finde sted på markedet for internationale hotelkæder. Årsagen til, at det er blandt de nationale kroer og hoteller, at kartellet opstod, kan med rimelighed antages, at være ønsket om at stå stærkere overfor det stigende antal af store hoteller. 68

76 Afsnit IV: Evaluering 7. Vurdering På baggrund af de foregående analyser, vil der i dette kapitel foretages en komparativ analyse af de to markeder, hvorpå der har været karteldannelse, samt de to, hvorpå der endnu ikke er opdaget kartel. Da det empiriske materiale er begrænset til fire markeder, kan der ikke foretages en almengyldig vurdering af de markedsforhold, der gør sig gældende for etableringen og stabiliteten af et kartel. Vurderingen vil derfor udelukkende konkretiseres til de omtalte sager. På de to markeder, hvorpå karteldannelse har fundet sted, var der en række ensartede markedsforhold, der gjorde sig gældende: - Lav markedsandel - Mange udbydere på markedet - Lav kundekoncentration - Stigende efterspørgsel - Høj markedsgennemsigtighed - Straf i form af eksklusion - Eksplicit kommunikation Det fremgår af analyseafsnittet, at både Lokalbanksamarbejdet og DKH-kartellet havde en lav markedsandel samt opererede på et marked karakteriseret ved et høj antal udbydere. Ifølge Suslow & Levenstein (2006) er en lav markedsandel et destabiliserende forhold, da kartellet derved ikke har betydelig magt til at øge indflydelse på markedet. Som det fremgår af sagen mod Lokalbankerne, havde de syv banker formået at hæve deres priser, den lille markedsandel til trods. Årsagen hertil kan findes i, at der på detailbankmarkedet i nogen grad blev konkurreret lokalt, idet priserne oftest blev tilpasset det område, hvori banken befandt sig. Såfremt markedet afgrænses lokalt, kan det med rimelighed antages, at de syv banker havde en større markedsandel. Det faktum, at der på begge markeder var et højt antal udbydere, der alle agerede pristagere, kan have fremmet incitamentet for de involverede parter til at gå sammen i et ulovligt samarbejde, for herved at kunne påvirke markedet. Lokalbankerne formåede at hæve priserne, mens DKH-kartellet sikrede, at parterne ikke 69

77 indbyderes underbød hinanden. Begge aftaler formåede at sætte den frie konkurrence ud af spil. Begge markeder var præget af en lav kundekoncentration, hvilket ifølge flere af de i afhandlingen inddragede teoretikere er et fremmende forhold for både oprettelsen og stabiliteten af et kartel. Blandt andet fremhæves det stabiliserende element af Levenstein & Suslow (2011) som værende, at kunder med en stor forhandlerstyrke vil forsøge at bryde samarbejdet for at profitere på de lave priser, der følger af en priskrig. Bolotova (2009) mener imidlertid, at den lave kundekoncentration er en hæmmende faktor for et kartel, idet de observerede overpriser er lavest blandt karteller på markeder med en lav kundekoncentration. Derfor slutter Bolotova, at karteller på markeder med lav kundekoncentration er mindre effektive, end dem, der oplever en høj grad af kundekoncentration. På baggrund af de foregående analyser vurderes det, at den lave kundekoncentration har haft en fremmende effekt for begge karteller. De to sager understøtter på dette punkt hovedparten af teoretikerne. Efterspørgslen på de to markeder var stigende. Ifølge Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) er dette et fremmende forhold for et kartels stabilitet. Af modsatte mening er Grout & Sonderegger (2005) samt Suslow & Levenstein (2006). Da de to karteller ikke er opløst som følge af snyd, vurderes det, at den stigende efterspørgsel ikke har haft en destabiliserende effekt på kartellerne. Et yderligere fællestræk, ved de to markeder, er en høj grad af markedsgennemsigtighed. Teoretikerne er enige om, at en høj grad af markedsgennemsigtighed er fremmende for karteldannelse samt stabiliteten heraf. Det vurderes, at denne tendens gjorde sig gældende for de to analyserede karteller, idet gennemsigtigheden gjorde kontrollen af, hvorvidt medlemmerne overholdte de indgåede aftaler forholdsvis ubesværet. Internt i begge karteller blev truslen om straf, i form af eksklusion, anvendt som stabiliserende strategi. Teoretikerne er ikke enige i, hvorvidt straf er den optimale måde at skabe intern stabilitet. Levenstein & Suslow (2011) fremhæver, at den optimale måde at sikre stabilitet internt i et kartel er igennem et velfungerende kompensationssystem og ikke via straf. Levenstein og Suslow argumenterer for, at brugen af straf medfører interne stridigheder. Stigler (1964) fremhæver, at karteller er så ustabile af natur, at blandt andet straf er en nødvendighed for at opretholde samarbejdet. Grout & Sonderegger (2005) påpeger, at straf kun har en præventiv virkning, såfremt truslen herom er reel. Idet de to karteller ikke blev 70

78 opløst som følge af snyd, vurderes det, at straf i disse tilfælde havde en præventiv virkning, og derfor fungerede som en optimal stabilisator. Kommunikationsformen internt i kartellerne var eksplicit, og i begge tilfælde var der nedfældet klare aftaler, der påviste det ulovlige samarbejde. I DKH-kartellet foregik kommunikationen igennem brancheorganisationen DKH, mens den ved Lokalbankerne foregik de syv banker imellem. I begge tilfælde udgjorde den eksplicitte kommunikation en stor del af konkurrencemyndighedernes bevisførelse. Efter kartellernes opdagelse var kommunikationen hæmmende, idet den påviste ulovlighederne i de indgåede aftaler. Mens kartellerne stod på, må det antages, at den eksplicitte kommunikation, var stabiliserende for samarbejdet, idet medlemmerne havde klare retningslinjer at forholde sig til. På de to markeder, hvorpå karteldannelse har fundet sted, var der endvidere en række modsatrettede forhold: - Lokalbankerne konkurrerede approksimativt under Bertrand, mens DKH-kartellet var på et marked præget af Cournot-konkurrence - Lokalbankerne havde et lavt antal kartelmedlemmer, mens DKH-kartellet havde et højt antal medlemmer. - De, af Lokalbankerne, udbudte produkter var homogene, mens de af DKH-kartellet var heterogene. - Lokalbankerne var på et marked med høje naturlige adgangsbarrierer, mens DKHkartellet var på et marked med lave adgangsbarrierer. - Lokalbankerne havde høje priser, mens DKH-kartellets medlemmer ikke havde priser markant over konkurrenceprisen. Disse markedsforhold synes ikke at have en klar betydning for dannelsen eller stabiliteten af et kartel. Det skal atter fremhæves, at det begrænsede materiale bevirker, at denne vurdering ikke er alment gældende. Endvidere er der tre forhold, hvorom det ikke har været muligt at finde oplysninger for begge markeder. Dette gør sig gældende for salgskoncentrationen, omkostningsstrukturen samt efterspørgslens priselasticitet. Salgskoncentrationen var kun mulig at beregne for de lokale banker. Denne var under det niveau, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påpeger som kritisk. Dannelsen af et kartel på et marked med en lav salgskoncentration er ulig, hvad den gængse teori foreskriver. Omkostningsstrukturen fandtes kun mulig at analysere for DKH- 71

79 kartellet. Her blev det vurderet, at muligheden for at opnå stordriftsfordele ved at samarbejde havde været en stabiliserende faktor for kartellet. Efterspørgslens priselasticitet blev for de lokale banker karakteriseret som inelastisk, idet kundernes mobilitet var lav på dette marked. Den inelastiske efterspørgsel blev vurderet som en fremmende og stabiliserende faktor for kartellet, idet kunderne ikke ville skifte bank som følge af stigende priser. I analysen blev der ligeledes fundet en række forhold, der gjorde sig gældende på de markeder, hvor et kartel endnu ikke har fundet sted: - Få udbydere - Lav kundekoncentration - Stigende efterspørgsel - Høj markedsgennemsigtighed Markederne for henholdsvis landsdækkende banker og internationale hotelkæder var karakteriseret ved et fåtal af udbydere, hvilket ifølge den industriøkonomiske teori burde fremme dannelsen af et kartel. Det fremmende element findes i, at det lave antal udbydere reducerer behovet for kommunikation mellem de involverede parter. Et yderligere forhold, der gjorde sig gældende på de to markeder var en lav kundekoncentration. De i afhandlingen nævnte teoretikere er, pånær Bolotova (2009), enige om, at en lav kunde-koncentration er fremmende for etableringen af et kartel. Efterspørgslen var i perioden stigende. Ifølge Damgaard, Conlon & Godel (2011) dannes karteller oftest i periode med en lav efterspørgsel. Ved dette forhold stemmer empirien overens med teorien, idet der ikke er dannet kartel i perioden med stigende efterspørgsel. Fælles for de to markeder var det endvidere, at de begge var præget af en høj markedsgennemsigtighed. Dette beskrives af Grout & Sonderegger (2005) som et fremmende forhold for etableringen af et kartel. Der var endvidere en række forhold i de to analyser, der ikke var enstemmige: - De landsdækkende banker udbød homogene produkter, mens de internationale hotelkæder udbød heterogene - Adgangsbarriererne var høje for de landsdækkende banker, men lave for de internationale hotelkæder 72

80 Disse forhold kan derfor vurderes til ikke at have betydning for, hvorvidt der dannes kartel på et marked. Der er tre markedsforhold, hvorom det ikke har været muligt at finde information for begge markeder. Disse er salgskoncentrationen, efterspørgslens priselasticitet og omkostningsstrukturen. Den tilgængelige information gjorde det kun muligt at beregne salgskoncentrationen på markedet for de landsdækkende banker. Denne var over Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kritiske niveau, hvilket burde indikere konkurrencemæssige problemer. Efterspørgslen blev identificeret som inealstisk på markedet for de landsdækkende banker, grundet den lave kundemobilitet. Dette burde ifølge teorien være en fremmende faktor for stabiliteten af et kartel. Muligheden for at opnå stordriftsfordele ved at indgå i et samarbejde blev vurderet som en fremmende faktor for dannelsen af et kartel på markedet for de internationale hotelkæder. Resultaterne af de komparative analyser kan summeres til fem eksterne og to interne forhold, der fremmer dannelsen af et kartel. De eksterne forhold er: en lav markedsandel, et højt antal udbydere, en lav kundekoncentration, en stigende efterspørgsel samt en høj grad af markedsgennemsigtighed. Forholdene omkring en lav markedsandel, et højt antal udbydere og en stigende efterspørgsel går imod den gængse industriøkonomiske opfattelse af, hvad der er fremmende for dannelsen af et kartel. De interne forhold, der fremstår som stabiliserende for et kartel, er: truslen om straf og eksplicit kommunikation. Effekten af den eksplicitte kommunikation, er imidlertid ikke entydig, idet den blev reduceret, da konkurrencemyndighederne påbegyndte undersøgelsen af de to karteller. Tre ud af de fem eksterne forhold var ligeledes gældende på de to markeder, hvorpå der endnu ikke har været kartel: en lav kundekoncentration, en stigende efterspørgsel og en høj grad af markedsgennemsigtighed. På baggrund heraf kan disse tre forhold ikke vurderes at være specielle for markeder, hvorpå karteller dannes. Dette udelukker ikke, at de kan have en fremmende effekt for karteldannelse, idet de begge forekom på de markeder, hvorpå der var kartel. Opsummerende er de markedsforhold, der på baggrund af analysen fremmer etableringen og stabiliteten af et kartel, derfor en lav markedsandel samt et højt antal udbydere. Endvidere fremkom det, at straf og eksplicit kommunikation fungerer som stabiliserende forhold for et 73

81 kartel. Såvel de fundne eksterne som interne forhold er modsatte af, hvad teorien foreskriver som fremmende og stabiliserende for et kartel. 74

82 8. Konklusion Formålet med denne afhandling er at belyse, hvilke forhold, der fremmer karteldannelse og stabiliteten heraf. For at besvare dette er en række underspørgsmål blevet undersøgt. Det er undersøgt, hvilke incitamenter virksomheder har til at indgå i et kartel. Det fremgår af undersøgelsen, at det primære incitament findes i muligheden for at opnå en overnormal profit ved at agere som monopolist. Ydermere fremgår det, at incitamentet er størst på et marked med Bertrand-konkurrence, idet profitten under denne konkurrenceform er 0. Herefter er det undersøgt, hvorfor karteller er uønskelige for samfundet. Dette skyldes, at karteller i de fleste tilfælde hæver prisen på markedet og reducerer outputmængden. Idet den frie konkurrence sættes ude af spil ved kartelsamarbejde, reduceres virksomhedernes incitament til at investere i innovation og effektivisering, hvorved de produkter, der udbydes ikke forbedres løbende. Der udbydes derfor, i det fleste tilfælde, færre produkter i en ringere kvalitet til en højere pris. Selvom karteldannelse umiddelbart er til fordel for de involverede virksomheder, er der en række forhold, der gør karteller vanskelige at opretholde. Disse forhold er ligeledes undersøgt i afhandlingen. Såfremt alle virksomheder på markedet indgår i kartellet, er incitamentet til at bryde kartellet ønsket om at blive ene udbyder på markedet ved at underbyde kartellets pris. Forefindes kartellet i stedet på et marked, der består af såvel kartellet som en gruppe ikkekartelvirksomheder, ligger incitamentet i free-rider problemet. Problemet er, at kartelvirksomhederne reducerer deres output for at hæve markedsprisen. Idet ikkekartelvirksomhederne er pristagere lukrerer de på den høje pris ved at producere hele den mængde, der er optimal for dem ved denne pris. Herved opnår ikke-kartelvirksomhederne en højere profit end de virksomheder, der indgår i kartellet og er underlagt produktionsbegrænsninger. Endvidere er det i afhandlingen undersøgt, hvorvidt en række eksterne forhold er fremmende for et kartels dannelse og stabilitet. Der er dels redegjort for, hvad en række teoretikere mener herom, hvorefter der er foretaget fire empiriske analyser af henholdsvis to markeder, hvorpå der har været karteldannelsen, samt to markeder, hvorpå der endnu ikke er opdaget kartel. Det fremgår af teorien, at en høj salgskoncentration, et lavt antal virksomheder i kartellet, en lav kundekoncentration, produkthomogenitet, en faldende efterspørgsel samt inelastisk 75

83 efterspørgsel, ens omkostningsstruktur, naturlige adgangsbarrierer, en høj grad af markedsgennemsigtighed og en passende disktoreringsrate alle er fremmende forhold for et kartels dannelse og stabilitet. Resultaterne af den empiriske analyse validerer ikke teoretikernes synspunkt, idet der blot er to forhold, der er specielle for de markeder, hvorpå der har været kartel. Disse er en lav markedsandel og et marked bestående af mange udbydere. Der er en række yderligere forhold, der gør sig gældende for begge kartelmarkeder, hvilket er en lav grad af kundekoncentration, en stigende efterspørgsel samt en høj grad af markedsgennemsigtighed. Disse gjorde sig ligeledes gældende på de to markeder, hvor der endnu ikke er opdaget et kartel, hvorfor det ikke kan konkluderes, at disse forhold er specielle på markeder, hvorpå karteller dannes. De kan dog have en fremmende effekt for karteldannelse, idet de forekom på begge markeder, hvorpå der har været kartel. Det er ligeledes undersøgt, hvorvidt en række interne forhold har en stabiliserende effekt for opretholdelsen af et kartel. I denne undersøgelse er teorien ligeledes sammenholdt med resultaterne af de empiriske analyser. Teoretikerne er i hovedtræk enige om, at kommunikation, såfremt denne ikke bliver for eksplicit, tålmodighed, overskydende kapacitet samt en kombination af staf og belønning alle er stabilisatorer for et kartel. Endvidere er der enighed om, at der forefindes et trade-off mellem den pris, kartellet vælger og sandsynligheden for, at kartellet opdages. I begge analyser fremkommer det, at der er anvendt eksplicit kommunikation. Ydermere er der udelukkende anvendt straf som stabiliserende strategi. Idet begge karteller ikke er opløst grundet snyd, men derimod konkurrencemyndighedernes indgriben, kan det konkluderes, at straf og den eksplicitte kommunikation i begge tilfælde har været optimale stabilisatorer. Den positive indflydelse af den eksplicitte kommunikation reduceres, når konkurrencemyndighederne undersøger de to karteller. I begge tilfælde har den megen eksplicitte kommunikation fremmet konkurrencemyndighedernes arbejde med at opvise det ulovlige samarbejde. På baggrund af de to analyser kan det endvidere konkluderes, at der, ligesom teorien foreskriver, findes et trade-off mellem den pris, kartellet sætter og sandsynligheden for, at kartellet opdages. Denne konklusion foretages på baggrund af, hvorfor konkurrencemyndighederne påbegyndte deres undersøgelse af de to karteller. Svaret på afhandlingens undersøgelsesspørgsmål bliver derfor, på baggrund af det begrænsede empiriske materiale, at de forhold, der har en fremmende effekt for såvel dannelsen som stabiliteten af et kartel er, at kartellet har en lav markedsandel på et marked 76

84 med mange udbydere. Endvidere er staf og eksplicit kommunikation fremmende forhold for stabiliteten. De fire forhold, der fremkommer som fremmende for et kartels dannelse og stabilitet er modsat, hvad teorien fremsætter. Årsagen til, at resultatet bliver ulig teorien, kan skyldes, at der konkluderes på baggrund af et meget begrænset empirisk materiale. Det begrænsede empiriske materiale bevirker, at resultaterne ikke er almengyldige, men blot gældende for de to sager, der er analyseret i denne afhandling. 77

85 Kildefortegnelse Artikler: Bolotova, Y. V. (2009). Cartel overcharges: An empirical analysis. Journal of Economic Behavior & Organization, 70(1 2), doi: /j.jebo d'aspremont, C., Jacquemin, A., & Gabszewicz, J. J. (1983). On the stability of collusive price leadership. Canadian Journal of Economics, 16(1), Escrihuela-Villar, M. (2009). A note on cartel stability and endogenous sequencing with tacit collusion. Journal of Economics (Zeitschrift Fur Nationalokonomie), 96(2), doi: /s Escrihuela-Villar, M., & Guillen, J. (2011b). On collusion sustainability with stacked reversion. Ekonomska Istrazivanja-Economic Research, 24(2), Escrihuela-Villar, M., & Guillen, J. (2011a). On collusion and industry size. Annals of Economics and Finance, 12(1), Houba, H., Motchenkova, E., & Wen, Q. (2012). Competitive prices as optimal cartel prices. Economics Letters, 114(1), doi: /j.econlet Levenstein, M. C., & Suslow, V. Y. (2011). Breaking up is hard to do: Determinants of cartel duration. Journal of Law & Economics, 54(2), doi: / Stigler, G. J. (1964). A theory of oligopoly. The Journal of Political Economy, 72(1), 44. Suslow, V. Y., & Levenstein, M. C. (2006). What determines cartel success? Journal of Economic Literature, 44(1),

86 Bøger, uddrag Cabral, L. M. B. (2000). Oligopoly competition. Introduction to industrial organization (pp ). Cambridge, Mass.: MIT Press. Lipczynski, J., Wilson, J. O. S., & Goddard, J. A. (2009). Part I: Theoretical foundations og part II: Structural analysis of industry. Industrial organization: Competition, strategy, policy (3.th ed., pp ). Harlow: FT Prentice Hall. Mortensen, B. O. G. (2011). Konkurrenceloven. Lovsamling i erhvervsret 2011 (21st ed., pp ) Pepall, L., Richards, D., & Norman, G. (2008). Part III: Oligopoly and strategic interaction. Industrial organization: Contemporary theory and empirical applications (4th ed., pp ). Malden, Mass.: Blackwell. Pindyck, R. S., & Rubinfeld, D. L. (2009). Market power: Monopoly and monopsony. Microeconomics (7. international edition ed., pp ). Upper Saddle River, N.J.: Pearson/Prentice Hall. Hjemmesider: Danske Kroer og Hoteller. (2012a). Find kro, hotel, slot. Retrieved 28. marts, 2012, from Danske Kroer og Hoteller. (2012b). Om danske kroer & hoteller. Retrieved 7. april, 2012, from 79

87 Den Europæiske Union. (2007). Definition af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Retrieved 31. marts, 2012, from DiBa Bank. (2012). Afdelinger. Retrieved 30. marts, 2012, from Finansrådet. (2012). Sektoren i tal. Retrieved 28. marts, 2012, from Finansrådet. (2004). Fusioner og nye navne. Retrieved 28. marts, 2012, from Finanstilsynet. (2006). Pengeinstitutter. statistisk materiale tabel 4.1, 4.2, 4.4 og 4.5. Retrieved 2. april, 2012, from Gl. Rye Kro. (2012). Velkommen til gl. rye kro. Retrieved 8. april, 2012, from HORESTA. (2012a). Fakta om hotelklassifikation. Retrieved 6. april, 2012, from DK/Medlemsfordele/Synlige_maerker/Stjerneklassifikation/Hotel HORESTA. (2012b). Hotelerhvervets struktur. Retrieved 8. april, 2012, from

88 10/Hotelerhvervets%20struktur.ashx HORESTA. (2010). 2.0 klassifikationskriterier for HORESTAs medlemshoteller. Retrieved 8. april, 2012, from Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. (2012a). Hvad er et kartel? Retrieved 7. marts, 2012, from Statistik/Overnatningsmarkedet/~/media/Filer/Analyse/Normtal%2009- HORESTA. (2012c). Kapacitetsudnyttelse. Retrieved 9. april, 2012, from Statistik/Overnatningsmarkedet/~/media/Filer/Analyse/Normtal% /Kapacitetsudnyttelse.ashx HORESTA. (2011). De største hoteller presser de små. Retrieved 8. april, 2012, from DK/Nyheder%20og%20Politik/Nyheder/Presseklip/2011/09/14/De%20stoerste%20hotell er%20presser%20de%20smaa Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. (2012b). Udvælgelse af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer i KR Retrieved 16. marts, 2012, from Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. (2008). Millionbøde til lokalbankerne. Retrieved 28. marts, 2012, from 81

89 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. (2007). Dom i konkurrencesag mod danske kroer og hoteller. Retrieved 6. april, 2012, from Lokale Pengeinstitutter. (2012). Samarbejde. Retrieved 4. april, 2012, from EE Lollands Bank. (2012). Bankens filialer. Retrieved 29. marts, 2012, from Max Bank af (2012). Om max bank af 2011 A/S. Retrieved 30. marts, 2012, from Møns Bank. (2012). Filialer. Retrieved 28. marts, 2012, from Nordea. (2012a). Nordea. Retrieved 4. april, 2012, from Nordea. (2012b). Nordea's formation. Retrieved 31. marts, 2012, from html NPInvestor.dk. (2010). Fusion mellem max bank skælskør bank er gennemført. Retrieved 26. marts, 2012, from Nyhedsbureauet Direkt. (2008). Lokalbank nordsjælland er købt. Retrieved 26. marts, 2012, from 82

90 ml Prinsen Hotel. (2012). Velkommen til prinsen hotel. Retrieved 8. april, 2012, from Retsinformation. (2012). Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed. Retrieved 1. april, 2012, from Statistikbanken. (2012a). Penge- og kapitalmarked. Retrieved 17. april, 2012, from Statistikbanken. (2012b). Serviceerhverv, turisme. Retrieved 13. april, 2012, from Totalbanken. (2012). Privatkundefilialer. Retrieved 29. marts, 2012, from VisitDenmark. (2012a). Hoteller og kroer i danmark. Retrieved 6. april, 2012, from dk/menu/turist/overnatning/hotellerkroer/hotellerogkroer.htm?gdksearch=s &CallerUrl=1&fac_Perioder.Periode+composite.Periode.Dato+fra= &fac_Perioder.Periode+composite.Periode.Dato+til= VisitDenmark. (2012b). Overnatningstal. Retrieved 12. april, 2012, from 83

91 Vordingborg Bank. (2012). Bankens ni leveregler. Retrieved 29. marts, 2012, from Kendelser: Konkurrencerådet. (2007) : Møns bank, lokalbanken i nordsjælland, skælskør bank, lollands bank, vordingborg bank, totalbanken og DiBa dank mod konkurrencestyrelsen (stadfæstet). Retrieved 1. marts, 2012, from /moens-bank-lokalbanken-i-nordsjaelland-skaelskoer-bank-lollands-bankvordingborg-bank-totalbanken-og-diba-dank-mod-konkurrencestyrelsen/ Konkurrencerådet. (2005) : Danske kroer og hoteller. Retrieved 7. marts, 2012, from afgoerelser/afgoerelser-2005/konkurrenceraadets-moede-21-december-2005/ danske-kroer-og-hoteller/; Retten i Horsens. (2007). Udskrift af dombogen. Retrieved 8. marts, 2012, from Rapporter: Andersen, T. W., Christensen, K. L., Mølbæk, J., & Smidt, C. (2006). Konkurrenceredegørelse 2006, kapitel 3. København V: Konkurrencestyrelsen. Retrieved from Damgaard, M., Conlon, G., & Godel, M. (2011). The nature and impact of hardcore cartelsa report to the danish competition authority. London Economics. 84

92 Grout, P. A., & Sonderegger, S. (2005). Predicting cartels. Office of Fair Trading. Larsen, K., & Metzsch, S. (2002). Konkurrenceredegørelse 2002, kapitel 3. Konkurrencestyrelsen. Økonomi- og Erhvervsministeriet. (2005). Gebyrer på penge- og realkreditinstitutmarkedet. Økonomi- og Erhvervsministeriet. 85

93 Bilag 1 udledning af monopolprofitten Under monopol er q=q, idet monopolisten er den eneste udbyder på markedet. Monopolistens pris afhænger af den producerede mængde, P(Q), der svarer til den inverse efterspørgselskurve, P=A-BQ, hvor A>0 og B>0 er konstante Monopolistens omsætning: TR=P*Q=(A-BQ)*Q=AQ-BQ 2 Denne differentieres i forhold til Q, for at få MR: TR MR = = A 2BQ Q For at finde den profitmaksimerende mængde sættes MR=MC: A 2BQ = MC 2BQ = A MC Q A MC = 2B * Herefter findes den optimale pris ved at indsætte Q* i formlen for P: P P P P P * * * * * A MC = A BQ = A B 2B A MC = A 2 = A A MC 1 2 2A A + MC = 2 A + MC = 2 86

94 87 Overskuddet per styk opnås ved at fratrække MC fra P*: ) ( MC A R MC MC A R MC MC A MC P R = + = + = = Herefter opnås den maksimale profit ved at gange overskuddet per styk med den optimale outputmængde: B MC A B MC A MC A B MC A MC A Q R 4 ) ( 2*2 ) )( ( 2 * 2 * 2 * = = = = π π π (Pepall, Richards, & Norman, 2008)

95 Bilag 2 udledning af Cournot- Nash ligevægten Den inverse efterspørgselskurve er: P=A-BQ=A-B(q 1 +q 2 ) Hvor: A>0 og B>0 er konstante Q = det samlede output på markedet q 1 = den valgte outputmængde fra virksomhed 1, svarer til virksomhed A. 1 er valgt for overskuelighedens skyld, så der ikke opstår misforståelser mellem konstanten A og virksomhed A. q 2 = den valgte outputmængde fra virksomhed 2. Her er 2 valgt af samme grund som ovenfor. Det antages, at de to virksomheder har samme konstante MC Herefter fokuseres på virksomhed 2 og dennes reaktionskurve. Idet der efterfølgende fokuseres på virksomhed 2, er q 1 givet. Virksomhed 2 s inverse efterspørgselskurve er: P=A-Bq 1 -Bq 2 For hvert valg af q 1 findes der en optimal q 2 altså ses det, at den optimale produktionsmængde q 2 afhænger af den mængde, som virksomhed 1 vælger at producere (q 1 ) Virksomhed 2 s samlede omsætning: TR 2 =P*Q=(A-Bq 1 -Bq 2 )q 2 =Aq 2 -Bq 1 q 2 -Bq 2 2 Denne differentieres i forhold til q 2, for at få MR 2 : MR MR 2 2 TR = q 2 2 = A Bq 2Bq = (A - Bq1) - 2Bq For at finde den profitmaksimerende outputmængde (q 2 *) sættes MR 2 =MC: (A- Bq 2Bq q * 2 = * 2 1 ) - 2Bq ( A MC) 2B * 2 = MC = A MC Bq q

96 Ovenstående ligning viser virksomheds 2 s reaktionskurve. Virksomhed 1 s reaktionskurve kan udledes på samme vis, herved opnås følgende: q * 1 = ( A MC) 2B q2 2 For at finde Cournot-Nash ligevægten, sættes formlen for q 1 * ind i formlen for q 2 * : q * 2 = A MC 2B 1 " A MC 2 2B q * % 2 $ ' # 2 & q * 2 = A MC 4B q * 2 4 3q 2 * 4 = A MC 4B q 2 * = (A MC) 3B Det optimale outputniveau for virksomhed 2 er: ( A MC) 3B Formlen for det optimale outputniveau for virksomhed 1, kan findes ved at substituere formlen for q ind i formlen for q * 1 * 2 ( A MC) = 3B * q 1, hvilket giver: Den samlede mængde og pris på markedet bliver: Q ( A MC) ( A MC) 2( A MC) = + = 3B 3B 3B * 2( A MC) A + 2MC P=A-BQ= A B = 3B 3 Overskuddet per styk opnås ved at fratrække MC fra P*: A+ 2MC A+ 2MC MC A MC R=P-MC= MC = = Herefter opnås den samlede profit ved at gange overskuddet per styk med den optimale outputmængde: 2 A MC A MC 2A + 2MC 4AMC ( A MC) Π=R*Q * = ( ) = = 3B 3 9B 9B (Pepall, Richards, & Norman, 2008)

97 Bilag 3 udledning af Bertrand ligevægten Efterspørgselskurven for Bertrand er: Q=a-bP=a-b(p 1 +p 2 ) a = A B Hvor: b = 1 B A>0 og B>0 er konstante p 1 og q 1 =Virksomhed 1 s pris og mængde. 1 er valgt for overskuelighedens skyld, så der ikke opstår misforståelser mellem konstanten A og virksomhed A. p 2 og q 2 =Virksomhed 2 s pris og mængde. 2 er valgt af samme grund som ovenfor. Det antages, at de to virksomheder har de samme konstante marginale produktionsomkostninger, MC Idet produkterne på et marked med Bertrand-konkurrence er homogene, vælger kunden det produkt, der udbydes til den laveste pris. Dette medfører, at den optimale outputmængde afhænger af den pris som producenten sætter, og den konkurrenten vælger. Hvis p 1 >p 2, vil virksomhed 1 ikke sælge noget output, og virksomhed 2 vil derfor have monopolmagt. Hvis p 1 =p 2, vil de to virksomheder dele markedet. Hvis p 1 <p 2, vil virksomhed 2 intet output sælge, og virksomhed 1 vil have monopolmagt Der skal dog ikke kun tages højde for konkurrentens pris, men også for MC: Hvis p 1 <MC, betyder det, at virksomhed 1 sælger sine produkter med en negativ fortjeneste per styk. I dette tilfælde vil det være bedst for virksomhed 2 at sætte p 2 >MC>p 1. Dette gør, at virksomhed 2 ikke afsætter noget, hvilket giver en profit på 0, i stedet for en negativ profit. Hvis p 1 >MC, er den optimale pris for virksomhed 2: p 2 =p 1 -ε. Hvor ε er en meget lille faktor. Dette giver virksomhed 2 hele markedet. Hvis p 1 =MC, kan virksomhed 2, enten vælge p 2 =p 1, eller p 2 >p 1. Såfremt virksomhed 2 vælger at matche prisen, vil overskuddet per styk være 0. Vælger virksomhed 2 i stedet at sætte prisen over p 1, vil den ikke omsætte noget og derved opnå samme resultat. Det fremgår af ovenstående, at markedet kun kan befinde sig i en langtidsholdbar ligevægt, såfremt p 1 =p 2 =MC, idet ingen af virksomhederne her har incitament for at underbyde den anden. Dette gør endvidere ligevægten til en Nash ligevægt. 90

98 Idet prisen i Nash ligevægten sættes til P=MC, vil hele markedets efterspørgsel være opfyldt. Dette betyder, at det samlede output på markedet bliver: A MC Q*=a-bP, hvilket kan skrives som Q =. Denne deles mellem de to virksomheder, B hvorved de kommer til at producere: q 1 =q 2 = a bp 2 Profitten på dette marked vil være 0, idet overskuddet per styk er 0, da P=MC. Det samlede output for markedet under Bertrand, er det samme som under fuldkommen konkurrence. Forskellen på de to markedsformer er, at der er flere virksomheder under fuldkommen konkurrence, der skal dele outputtet. Dette medfører, at q i er mindre under fuldkommen konkurrence, end under Bertrand. 91

99 Bilag 4 Oversigt over de syv banker Møns Bank Møns Bank har sit hovedsæde i Stege, hvilket de har haft siden De er dermed en af landets ældste banker (Møns Bank, 2012). Udover hovedkontoret i Stege har banken fire filialer på Møn, Præstø, Klintholm og Bogø. I 2005, hvor kartellet stod på, havde Møns Bank fem filialer, 60 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere og en samlet balance pr på mio. kr. Bankens resultat efter skat var i 2005 på 24 mio. kr. (Konkurrencerådet, 2007). Lokalbanken i Nordsjælland Lokalbanken i Nordsjælland havde sit hovedkontor i Hillerød og derudover 15 filialer i Nordsjælland og i Herlev. I 2005 var bankens balance pr. 31. december på mio. kr. og antallet af fuldtidsbeskæftigede var 196. Resultatet efter skat var på 69 mio. kr. (Konkurrencerådet, 2007). Lokalbanken i Nordsjælland blev i 2008 opkøbt af Svenska Handelsbanken (Nyhedsbureauet Direkt, 2008). Skælskør Bank Skælskør Bank blev grundlagt i 1876 og havde sit hovedsæde i Skælskør. Udover hovedkontoret havde banken 8 filialer på Vestsjælland. Pr. 31. december 2005 var bankens balance mio. kr. og der var 87 fuldtidsansatte. Resultatet efter skat var i 2005 på 26 mio. kr. (Konkurrencerådet, 2007). Skælskør Bank blev den 9. september 2010 opløst efter fusion med Max Bank (NPInvestor.dk, 2010). Lollands Bank Lollands bank er grundlagt i 1907 og har sit hovedkontor i Nakskov. Herudover har banken fire filialer i Maribo, Nykøbing Falster, Rødbyhavn og Søllested (Lollands Bank, 2012). I 2005, da kartelsamarbejdet stod på, havde Lollands bank fem filialer udover hovedsædet i Nakskov. Bankens balance var den på mio. kr. og resultatet efter skat var 28 mio. kr. i Lollands bank havde 63 fuldtidsbeskæftigede i 2005 (Konkurrencerådet, 2007). Vordingborg Bank Vordingborg bank har sit hovedsæde i Vordingborg. Banken blev stiftet i 1890 og har i alt fem filialer, hvilket er det samme antal som i kartelperioden (Konkurrencerådet, 2007). 92

100 Udover Hovedkontoret i Vordingborg har banken filialer i Lundby, Kalvehave, Nørre Alslev og Stubbekøbing. (Vordingborg Bank, 2012). I 2005 havde banken en balance på 988 mio. kr. og et resultat efter skat på 10 mio. kr. Banken havde 54 ansatte i 2005 (Konkurrencerådet, 2007). Totalbanken Totalbanken har i alt fem filialer, alle beliggende på Fyn, i byerne Aarup, Odense, Tarup, Tommerup og Vissenbjerg (Totalbanken, 2012). Banken har sit hovedkontor i Aarup. I 2005 havde Totalbanken i alt otte filialer og beskæftigede 63 fuldtidsansatte. Balancen var pr på mio. kr. og resultatet efter skat på 43 mio. kr. (Konkurrencerådet, 2007). DiBa Bank DiBa Bank er stiftet i 1871 og er dermed den ældste bank i Lokalbanksamarbejdet. Banken har hovedsæde i Næstved og har desuden fire filialer på Syd- og Midtsjælland samt to på Bornholm (DiBa Bank, 2012). I 2005, da samarbejdet stod på, havde DiBa Bank i alt 11 filialer. Banken havde en balance pr på mio. kr. og et resultat efter skat på 82 mio. kr. DiBa Bank var derfor den største bank i Lokalbanksamarbejdet og havde 255 fuldtidsansatte i 2005 (Konkurrencerådet, 2007). Max Bank Max Bank, tidligere Håndværkerbanken, blev stiftet i 1901 og var en del af Lokalbanksamarbejdet frem til og med 2003, hvor de blev ekskluderet. Banken havde hovedkontor i Næstved og derudover syv filialer på Sjælland. Den havde banken i alt 160 fuldtidsansatte og balancen var på mio. kr. Resultatet efter skat var 55 mio. kr. i 2005 (Konkurrencerådet, 2007). Max Bank indgik i oktober 2011 aftale med Finansiel Stabilitet om afvikling. Den sunde del af Max Bank blev overdraget til Sparekassen Sjælland, mens den anden del blev videreført i Max Bank af 2011 A/S (Max Bank af 2011, 2012) 93

101 Bilag 5 Opdeling af detailbankmarkedet Lokale (130 banker): Agri-Egens Sparrekasse A/S Møns Bank A/S Nørresundby Bank A/S Vinderup Bank Aktieselskabet Lollands Bank Aktieselskabet Nordfyns Bank Aktieselskabet Ringkjøbing Bank Almind Sparekasse Andelskassen Fælleskassen Andelskassen J.A.K Ebeltoft Andelskassen J.A.K. Slagelse Astrup Tulstrup Hvilsted Sparekasse Boddum-Ydby Sparekasse Bonusbanken A/S Borbjerg Sparekasse BRFkredit Bank A/S Broager Sparekasse Brovst Sparekasse Brørup Sparekasse Danske Andelskassers Bank A/S Den Jyske Sparekasse DiBa Bank A/S Djurslands Bank A/S Dragsholm Sparekasse Dronninglund Sparekasse Durup Sparekasse EBH Bank A/S Fanefjord Sparekasse Fanø Sparekasse Faster Andelskasse Finansbanken A/S Fiona Bank Fjaltring-Trans Sparekasse Flakkebjerg og Omegns Sparekasse Flemløse Sparekasse Folkesparekassen Forstædernes Bank Fruering-Vitved Sparekasse Frørup Andelskasse Frøs Herreds Sparekasse Frøslev-Mollerup Sparekasse Funder Fælleskasse Andelskasse Fuur Sparekasse Galten Sparekasse Gjerlev-Enslev Sparekasse Hadsten Bank A/S Hals Sparekasse Helgenæs Sparekasse Hover Sparekasse Hunstrup-Østerild Sparekasse Hvidbjerg Bank Aktieselskab Hårslev Sparekasse J.A.K. Andelskassen Brenderup J.A.K. Andelskassen Varde J.A.K. Andelskassen Østervraa J.A.K. Østfyns Andelskasse Jelling Sparekasse Jerslev Sparekasse Klim Sparekasse Kongsted Sparekasse Kreditbanken A/S Københavns Andelskasse 94

102 Langå Sparekasse Lokalbanken i Nordsjælland Lunde-kvong Andelskasse Løkken Sparekasse Max Bank af 2011 A/S Middelfart Sparekasse Morsø Andelskasse J.A.K Morsø Bank Morsø Sparekasse Mørke Sparekasse Nordjyske Bank A/S Refsnæs Sparekasse Ringkjøbing Landbobank Aktieselskab Rise Spare- og lånekasse Roskilde Bank Roslev Sparekasse Ryslinge Andelskasse Rønde og Omegns Sparekasse Salling Bank A/S Sammenslutningen Danske Andelskasser Skjern Bank A/S Skælskør Bank A/S Sparekassen Balling Sparekassen Bredebro Sparekassen Farsø Sparekassen for Arts Herred Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen Faaborg A/S Sparekassen Himmerland A/S Sparekassen Hobro Sparekassen Hvetbo A/S Sparekassen i Skals Sparekassen Kronjylland Sparekassen Limfjorden Sparekassen Lolland A/S Sparekassen Løgumkloster Sparekassen Midtdjurs Sparekassen Midtfjord Sparrekassen Midt Vest Sparekassen Nordmors Sparekassen Sjælland Sparekassen Spar Mors Sparekassen spartrelleborg Sparekassen Sundsøre Sparekassen Thy Sparekassen Vendsyssel Sparekassen Vestsalling Sparekassen Østjylland Stadil Sparekasse St. Brøndum Sparekasse Svendborg Sparekasse A/S Søby-Skader-Halling Sparekasse Sønderhå-Hørsted Sparekasse Thiset og Omegns Spare- og lånekasse Thisted Andelskasse Totalbanken A/S Tved Sparekasse Tønder Bank A/S Ulfborg Sparekasse Ulsted Sparekasse Vestfyns Bank A/S vestjyskbank A/S Vistoft Sparekasse Vivild og Omegns Sparrekasse Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse Vordingborg Bank A/S 95

103 Ø. Brønderslev-Hallund Sparekasse Østjydsk Bank A/S Landsdækkende (13 banker): Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank Alm. Brand Bank A/S Amagerbanken af 2011 A/S Danske Bank A/S Jyske Bank A/S Lån & Spar Bank A/S Merkur, Den Almennyttige Andelskasse Nordea Bank Danmark A/S Nykredit Bank A/S PenSam Bank A/S Spar Nord Bank A/S SPARBANK Vest Sydbank A/S Undladt i analysen (18 banker): Andelskassen OIKOS Årsag: Kun til private kunder Banque Internationale à Luxembourg Bank Danmark A/S Årsag: Investeringsbank Basisbank A/S Årsag: Internetbank Carnegie Bank A/S Årsag: Nordisk investeringsbank EIK Banki Føroya P/F Årsag: Ingen filialer i Danmark E*Trade Bank A/S Årsag: Online børsmæglerselskab I dag en del af Saxo Bank FIH Erhvervsbank A/S Årsag: Kun erhvervsbank Grønlandsbanken Aktieselskab Årsag: Ingen filialer i Danmark HSH Gudme Bank A/S Årsag: udenlandsk bank. Ingen filialer i Danmark. J.A.K. Andelskasse Rødding Årsag: Har ikke netbank Leasing Fyn & Factoring Bankaktieselskab Årsag: Leasingbank kun for små og mellemstore virksomheder Lægernes Pensionsbank A/S Årsag: Kun for medlemmer af Lægernes Pensionskasse og deres husstand Nordea Investment Management Bank A/S Årsag: Investeringsbank Nykredit Portefølje Bank Årsag: Investeringsbank Nu en del af Nykredit Bank A/S Saxo Bank A/S Årsag: Kun valutahandel Skandinaviska Enskilda Banken A/S Årsag: Kun erhvervsbank Sparekassen Den Lille Bikube 96

104 Årsag: Internetbank Vokslev Sogns Spare- og Laanekasse Årsag: Kun til private Kilde: (Finanstilsynet, 2006) 97

105 Bilag 6 Markedsandel for lokalbankerne, målt på udlån i 2006 Udlån for hele markedet for de lokale banker: kr. Udlån for Møns Bank: Udlån for Lokalbanken i Nordsjælland: Udlån for Skælskør Bank: Udlån for Lollands Bank: Udlån for Vordingborg Bank: Udlån for Totalbanken: Udlån for DiBa Bank: Udlån i alt for Lokalbanksamarbejdet: kr kr kr kr kr kr kr kr. Lokalbanksamarbejdets markedsandel: 5,80 % 98

106 Bilag i Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed Kapitel 11 Midlernes anbringelse og likviditet Regler for penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber om midlernes anbringelse og likviditet 145. Et engagement, jf. 5, stk. 1, nr. 16, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må efter fradrag for henholdsvis særlig sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier m.v. ikke overstige 25 pct. af basiskapitalen, jf Basiskapitalen opgøres efter regler udstedt i medfør af 128, stk. 2, med fradrag efter regler udstedt i medfør af 148, nr. 5. Stk. 2. Er kunden et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, må engagementet efter fradrag for henholdsvis særlig sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier m.v. uanset stk. 1 udgøre op til 1 mia. kr., forudsat 1) at virksomhedens indbyrdes forbundne kunders engagementer, der ikke er pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, tilsammen ikke overstiger grænsen i stk. 1 og 2) at engagementet ikke overstiger en rimelig grænse i forhold til basiskapitalen. Stk. 3. Grænsen i stk. 2, nr. 2, fastsættes af virksomheden og må ikke overstige 100 pct. af basiskapitalen opgjort efter regler udstedt i medfør af 128, stk. 2, med fradrag efter regler udstedt i medfør af 148, nr. 5. Finanstilsynet kan i individuelle tilfælde tillade en grænse, der overstiger 100 pct. af basiskapitalen. Stk. 4. Engagementer, der før fradrag for henholdsvis særlig sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier m.v. udgør 10 pct. eller mere af basiskapitalen, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Ved opgørelsen skal de dele af engagementet, der består af genkøbstransaktioner, udlån eller indlån i værdipapirer eller råvarer, dog medregnes efter fradrag for modtagne sikkerheder, garantier m.v. Stk. 5. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at anvende en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster for kreditrisiko efter reglerne udstedt i medfør af 143, skal hvert kvartal indberette de 20 største engagementer opgjort efter fradrag 99

107 for særlig sikre dele. Stk. 6. Overstiger engagementerne de grænser, der er fastsat i stk. 1 og 2, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan, hvis omstændighederne taler for det, fastsættes en frist til at overholde grænserne i stk. 1 og 2. Stk. 7. Finanstilsynet kan tillade, at engagementer i handelsbeholdningen overskrider grænserne i stk. 1 og 2. Finanstilsynet kan fastsætte vilkår for tilladelsen. Overskrides betingelserne i tilladelsen, skal Finanstilsynet straks underrettes. Stk. 8. Grænserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen, jf. kapitel 12. Stk. 9. Den andel af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets aktie- og garantikapital, og som er fradraget i basiskapitalen efter regler udstedt i medfør af 128, stk. 2, medregnes ikke i engagementer med datterselskaber eller associerede selskaber, der driver forsikringsvirksomhed. Stk. 10. Kapitalandele, efterstillede kapitalindskud og belånte kapitalandele, som fradrages i basiskapitalen efter regler udstedt i medfør af 128, stk. 2, medregnes ikke i engagementet med udstederen. Stk. 11. Finanstilsynet kan tillade, at engagementer eller dele af engagementer undtages fra bestemmelserne i stk. 1-4, såfremt beløbet fratrækkes i kernekapitalen, jf (Retsinformation, 2012) 100

108 Bilag i Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed Afsnit V Finansielle virksomheders kapitalforhold Kapitel 10 Solvens Generelle regler om solvens 124. Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion skal sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici. Stk. 2. Basiskapitalen i pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal mindst udgøre 1) 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet) og 2) 5 mio. euro (minimumskapitalkravet), jf. dog stk. 3. Stk. 3. For pengeinstitutter, hvis basiskapital den 18. december 1989 var mindre end 5 mio. euro, er minimumskapitalkravet basiskapitalen pr. 18. december Den samlede basiskapital i det pengeinstitut, der opstår i forbindelse med en sammenlægning af to eller flere pengeinstitutter, der er omfattet af 1. pkt., må ikke være mindre end de sammenlagte institutters samlede basiskapital på tidspunktet for sammenlægningen, hvis ikke det sammenlagte institut opfylder minimumskapitalkravet i henhold til stk. 2, nr. 2. Stk. 4. Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion skal på baggrund af vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet skal udtrykkes som den tilstrækkelige basiskapital i procent af de risikovægtede poster. Solvensbehovet kan ikke være mindre end solvenskravet efter stk. 2, nr. 1, og minimumskapitalkravet i stk. 2, nr. 2. Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgår af stk. 2, nr. 1. Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge pengeinstituttet eller realkreditinstituttet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af basiskapitalen. Stk. 7. Overtages kontrollen af et pengeinstitut, der er omfattet af stk. 3, 1. pkt., af en anden fysisk eller juridisk person, skal pengeinstituttets basiskapital senest 3 101

109 måneder efter overtagelsen opfylde minimumskapitalkravet i henhold til stk. 2, jf. dog stk. 3, 2. pkt. Stk. 8. For realkreditinstitutter skal solvenskravet være opfyldt både i de enkelte serier med seriereservefonde og i instituttet i øvrigt. Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters og realkreditinstitutters offentliggørelse af deres opgørelse af det individuelle solvensbehov, jf. stk. 4, og individuelle solvenskrav, jf. stk. 5. (Retsinformation, 2012) 102

110 Bilag 9 Opdeling af markedet for kroer og hoteller Nationale kroer og hoteller i Danmark (235) 71 Nyhavn Hotel Copenhagen Star Hotel Absalon Hotel (DKH) Copenhagen Strand Agerskov Kro & Hotel(DKH) Dalby Hotel Ansgar Hotel Danica Hotel og Restaurant (DKH) Ascot Hotel & Spa Den Gamle Grænsekro Avenue Hotel Copenhagen Den Gamle Kro (DKH) Bechs Hotel(DKH) Den Gamle Kro - Hornslet (DKH) Benniksgaard Hotel og Konference DGI-byens Hotel Center (DKH) Dragør Badehotel Bertrams Hotel Guldsmeden Dyvig Badehotel Billum Kro (DKH) Ebeltoft Park Hotel Billund Kro (DKH) Fangel Kro & Hotel Bov Kro Farum Park Sports- og Bredal Kro (DKH) Konferencecenter Brobyværk Kro (DKH) Fuglsangcentret, Hotel og Bromølle Kro Konferencecenter Bundgaards Hotel Fuglsøcentret Byggecentrum Kursuscenter Fårevejle Golf Hotel (DKH) Bymose Hegn Hotel & Kursuscenter Gentofte Hotel (DKH) CABINN Esbjerg Cabinn har flere Gjerrild Kro og Hotel (DKH) hoteller, men de andre er kun 2 Gl. Rye Kro (DKH) stjernede Gl. Skovridergaard Christie's Sdr. Hostrup Kro (DKH) Glamsbjerg Hotel City Hotel Oasia (DKH) Glostrup Park Hotel City Hotel Odense (DKH) Golfhotel Vilcon Color Hotel Skagen Grand Hotel (DKH) Copenhagen Admiral Hotel Gæstgivergården, Hotel Vejen Copenhagen Crown Havreholm Slot (DKH) Copenhagen GO Hotel Hejse Kro Copenhagen Island Hellerup Parkhotel (DKH) Copenhagen Plaza 103

111 Herlev Kro Hotel/ Herløv Kro Hotel (DKH) Himmerland Resort Hotel (DKH) Hindsgavl Slot (DKH) Hjerting Badehotel (DKH) Hornstrup Kursuscenter Hotel & Casino Marienlyst (DKH) Hotel & Restaurant Fru Larsen Hotel Abildgaard Hotel Alexandra Hotel Amerika (DKH) Hotel Ansgar - Odense Hotel Ansgar Esbjerg(DKH) Hotel Antvorskov Hotel Arnbjerg(DKH) Hotel Australia Hotel Balka Strand Hotel Birkegaarden Hotel Bredehus Hotel Britannia Hotel Chagall Hotel Christian IV Hotel Christiansminde Hotel Corona Hotel Dalgas (DKH) Hotel D'Angleterre Hotel Dania (DKH) Hotel Danmark Hotel Du Nord Hotel Ebeltoft Strand Hotel Fakkelgaarden Hotel Falster (DKH) Hotel Fjordgården (DKH) Hotel Frederiksværk Hotel Friheden Hotel Fy & Bi Hotel Faaborg Fjord Hotel Griffen (DKH) Hotel Hanstholm Hotel Hedegaarden (DKH) Hotel Hesselet Hotel Hvide Hus - Køge Hotel Hvide Hus Aalborg Hotel Jutlandia (DKH) Hotel Kirstine (DKH) Hotel Koldingfjord Hotel Kong Arthur Hotel La Tour Hotel Lautruppark Hotel LEGOLAND Hotel Lisboa (DKH) Hotel Lyngheden (DKH) Hotel Margrethe (DKH) Hotel Maribo Søpark Hotel Maritime (DKH) Hotel Mercur (DKH) Hotel Niels Juel (DKH) Hotel Norden Hotel Nørre Vinkel (DKH) Hotel Nørrevang (DKH) Hotel Opera Hotel Opus Horsens Hotel Park Hotel Pejsegården Hotel Petit Skagen Hotel Phønix Hjørring (DKH) Hotel Pinenhus Hotel Plaza, Odense 104

112 Hotel Postgaarden - Mariager Hotel Postgaarden Sorø (DKH) Hotel Prindsen (DKH) Hotel Propellen Hotel Randers (DKH) Hotel Ringkjøbing Hotel Romantik Hotel Rossini Hotel Royal - Aarhus Hotel Royal Holstebro Hotel Ryttergården Hotel Røde-Kro Hotel Sct. Thomas Hotel Siemsens Gaard Hotel Skanderborghus (DKH) Hotel Skandia(DKH) Hotel Skibelund Krat Hotel Skuldelev Kro (DKH) Hotel Sleep2Night Hotel Smedegaarden Hotel Strandparken Hotel Strandtangen Hotel Svanen (DKH) Hotel Svedskegyden Hotel Svendborg Hotel Søfryd (DKH) Hotel Sønderborg Garni Hotel Sørup Herregaard Hotel Thinggaard (DKH) Hotel Thisted (DKH) Hotel Tiffany (DKH) Hotel Troense (DKH) Hotel Tønderhus (DKH) Hotel Vejlefjord (DKH) Hotel Vestjyden Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort Hotel Vojens Hotel Windsor Hotel Ærø Hovborg Kro & Kursuscenter (DKH) Humble Kro & Hotel (DKH) Hundested Kro & Hotel (DKH) Hvalpsund Færgekro (DKH) Hørning Kro & Hotel (DKH) Ibsens Hotel Imperial Hotel Karlslunde Strand Hotel Kibæk Hotel (DKH) Koldkærgård Konferencecenter KolleKolle - Rum til dialog Kongensbro Kro (DKH) Korning Kro (DKH) Kragerup Gods (DKH) Kystvejens Hotel og Konferencecenter Ledernes Konferencecenter Løgstør Parkhotel Låsby Kro & Hotel (DKH) Marcussens Hotel (DKH) Middelfart Resort Montra Hotel Sabro Kro (DKH) Montra Nilles Kro (DKH) Montra Odder Parkhotel (DKH) Montra Skaga Hotel (DKH) Munkebjerg Hotel NH Hotel og Konference Norsminde Kro - logi og gastronomi Nymindegab Kro (DKH) 105

113 Næsbylund Kro & Hotel (DKH) Nørherredhus Hotel & Konferencecenter Nørre Vissing Kro (DKH) Osted Kro & Hotel Pakhuset Hotel & Restaurant Phoenix Copenhagen Prinsen Hotel (DKH) Præstekilde Hotel (DKH) Richmond Hotel Rold gl. Kro (DKH) Roslev Kro (DKH) Rudbøl Grænsekro Ry Park Hotel (DKH) Rønnes Hotel Sallingsund Færgekro (DKH) Sanden Bjerggaard Hotel & Kursuscenter (DKH) Savoy Hotel Saxildhus Hotel Schackenborg Slotskro (DKH) Sdr. Omme Kro (DKH) Severin Kursuscenter Skjalm Hvide Hotel (DKH) Skodsborg Kurhotel & Spa Snaptun Færgegaard Sophienberg Slot St. Binderup Kro (DKH) Star Hotel & Restaurant Strandhotel Balka Søbad Strandhotellet Struer Grand Hotel Svogerslev Kro Tambohus Kro (DKH) Thaisen Hus The Square Tivoli Hotel Tornøes Hotel(DKH) Toruplund Hotel og Konferencecenter Tylstrup Kro (DKH) Tyrstrup Kro (DKH) Taars Hotel (DKH) Taastrup Park Hotel (DKH) Vejle Center Hotel Vilcon Hotel & Konferencegaard VINGSTED hotel & konferencecenter Aalbæk Gl. Kro (DKH) Internationale kæder(14 kæder med 95 hoteller) Adina Apartment Hotels Copenhagen Best Western Hotel Gl. Skivehus Best Western: Best Western Hotel Hebron Best Western Golf Hotel Viborg & Best Western Hotel Herman Bang Golf Salonen Best Western Hotel Jens Baggesen Best Western Hotel City Best Western Hotel Knudsens Gaard Best Western Hotel Europa Best Western Hotel Kolding CityBest Best Western Hotel Eyde Western Hotel Kronprinds Frederik 106

114 Best Western Hotel Ny Skovlund Best Western Hotel Odense Best Western Hotel Ritz Best Western Hotel Schaumburg Best Western Jørgensens Hotel Best Western KRYB I LY Best Western Mercur Hotel Best Western Nyborg Strand Best Western Palads Hotel Best Western Scheelsminde Hotel & Gastronomi Best Western ToRVEhallerne Clarion Collection Clarion Collection Hotel Mayfair Clarion Collection Hotel Neptun Comwell Comwell Borupgaard Comwell Grand Park Comwell Holte Comwell Kellers Park & Spa Comwell Klarskovgaard Comwell Kolding Comwell KongebroGaarden Comwell Middelfart Comwell Rebild Bakker Comwell Roskilde Comwell Sorø Storkro Comwell Sønderborg Mariott Copenhagen Marriott Hotel Plaza/Crown plaza Crowne Plaza Copenhagen Towers First Hotels First Hotel Atlantic First Hotel Copenhagen First Hotel Esplanaden First Hotel Europa First Hotel Excelsior First Hotel G & suites First Hotel Grand First Hotel Høje Taastrup First Hotel Kolding First Hotel Kong Frederik First Hotel Marina First Hotel Skt. Petri First Hotel Twentyseven First Hotel Vesterbro First Hotel Østerport First Hotel Aalborg Helnan International Hotels Helnan Marina Hotel Helnan Marselis Hotel Helnan Phønix Hotel Helnan Aarslev Hotel Hilton Hilton Copenhagen Airport Park Inn by Radisson Park Inn By Radisson Copenhagen Quality Hotel Quality Airport Hotel Dan Radisson Blu Radisson BLU Falconer Hotel & Conference Center Radisson BLU Fredensborg Hotel Radisson BLU H.C. Andersen Hotel Radisson BLU Hotel i Papirfabrikken Radisson BLU Limfjord Hotel Radisson BLU Royal Hotel 107

115 Radisson BLU Scandinavia Hotel Radisson BLU Scandinavia Hotel Scandic Scandic Bygholm Park Scandic Copenhagen Scandic Eremitage Scandic FRONT Scandic Glostrup Scandic Hvidovre Scandic Jacob Gade Scandic Kolding Scandic Kongens Ege Randers Scandic Odense Scandic Olympic Esbjerg Scandic Palace Hotel Scandic Plaza Aarhus Scandic Regina Herning Scandic Ringsted Scandic Roskilde Scandic Silkeborg Scandic Sydhavnen Scandic Sønderborg Scandic Sønderborg Scandic The Reef Hotel & Resort Scandic Webers Scandic Aalborg Scandic Aarhus Vest Zleephotels Zleep Hotel Astoria Copenhagen Zleep Hotel Centrum Kilde: (VisitDenmark, 2012a; (Danske Kroer og Hoteller, 2012a)) 108