Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen bidrager med ca. 20 pct. af den samlede vareeksport dvs. 110 mia. kr. Det svarer til over 20.000 kr. pr. dansker. Fødevarebranchen skaber arbejdspladser i hele Danmark. Fødevarebranchen har en stor afsmittende beskæftigelseseffekt på en række andre brancher, for eksempel transport, engroshandlen og service.
Vi skaber arbejdspladser, eksport og regional balance De danske fødevarevirksomheder står for ca. 20 pct. af den samlede eksport og beskæftiger 150.000 mennesker i alle hjørner af Danmark. Den succes bygger på en lang tradition og godt håndværk og danske fødevarer har derfor et godt ry på markeder over hele kloden. Fødevareindustrien skaber arbejdspladser i hele Danmark 16 pct. 14 pct. Successen bygger også på innovation og det fokus som dansk køkken og madvarer for øjeblikket nyder internationalt er også en mulighed for de virksomheder, der producerer dansk kvalitet til eksport. 28 pct. 13 pct. Stort potentiale for fødevarebranchen Der bliver pres på den globale fødevareproduktion i fremtiden. Middelklassen vokser hastigt på de nye vækstmarkeder ikke mindst Asien. Alene i Kina kommer der hvert år 27 mio. nye medlemmer af landets købelystne middelklasse. Kombination af tradition, innovation, høj fødevaresikkerhed og nye markeder skaber et stort potentiale for at øge eksporten af fødevarer. Og dermed også et potentiale til at bevare og skabe nye arbejdspladser inden for fødevareindustrien. 30 pct. Arbejdspladser i fødevareindustrien fordelt på regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik
Vidste du at: Næsten hver anden dansk fødevarevirksomhed (47 pct.) i DI s medlemskreds forventer at starte nye aktiviteter op i udlandet. Kun 3 pct. af fødevarevirksomhederne vil øge omfanget af aktiviteter i Danmark. Dansk fødevareindustris samlede investeringer i udlandet har rundet 146 mia. kr. Udenlandske fødevarevirksomheder har investeret 45 mia. kr. i Danmark.
Vi står ved en skillevej Danmark er et meget dyrt land at producere i blandt andet på grund af høje lønninger og et højt skattetryk på både de personlige indkomster og virksomhederne. Alt sammen set i forhold til de lande vi konkurrerer med. Det er vilkår, som fødevarebranchen i Danmark sammen med andre dele af erhvervslivet må søge at påvirke og bringe i større balance med omverdenen. Men der er også en række forhold, der er specielle for den del af dansk erhvervsliv, der producerer fødevarer og produkter til brug i fødevarer. Det er blandt andet baggrunden for, at halvdelen af DI s fødevareproducerende virksomheder allerede i dag peger på, at de vil starte nye aktiviteter i udlandet. Kun tre procent har planer om nye aktiviteter i Danmark. Derfor er der behov for at se på de udfordringer, der er specifikke for fødevarebranchen, hvis den i fremtiden skal kunne udvikle sig både i Danmark og globalt. Vi skal gøre Danmark til et land, hvor det er lønsomt og attraktivt at investere og drive virksomhed i og ud fra. Opstart af nye aktiviteter i Danmark og udlandet Pct. 50 40 30 20 10 0 Øget omfang Danmark Kilde: DI Øget omfang udlandet
Vidste du at: Chokolade- og sukkervareafgiften i Danmark er 17,75 pr. kg., hvorimod den i Tyskland og Sverige er 0 kr. Danmark er det land i EU, der har flest afgifter på fødeog drikkevarer. Afgifterne på føde- og drikkevarer gav staten indtægter på 5,2 mia. kr. i 2009. Danmark er det første land i EU, der indfører en afgift på mættet fedt i fødevarer. Danske fødevarevirksomheder i gennemsnit bruger, hvad der svarer til 10 pct. af provenuet fra fedtafgiften på at indføre den. Danske fødevarevirksomheder er mere energieffektive end udenlandske konkurrenter. Alligevel er der indført nye energiafgifter på industrien i Danmark.
Vi vil konkurrere på lige vilkår Fødevarebranchen i Danmark bidrager til, at danske familier i dagligdagen har adgang til sunde og sikre fødevarer til en pris, de kan betale. At fødevareproducenterne tager det ansvar alvorligt bekræftes af, at danske fødevarer klarer sig godt på et marked, hvor de danske forbrugere og medier har stort fokus på sundhed og kvalitet. Fødevarebranchen vil også pege på en række områder, hvor danske virksomheder i forhold til afgifter og kontrol belastes hårdere end virksomheder i andre lande. Og hvor EU regler stik mod intentionen om lige konkurrence forvaltes meget restriktivt i Danmark. Vel at mærke uden at disse særregler betyder sundere fødevarer, højere kvalitet eller større sikkerhed for forbrugerne. Det betaler forbrugeren i afgifter Mia. kr. 12 10 8 6 4 2 0 Status 2009 Med fedtafgift 1/10-2011 Med S-SF s udspil Fair Forandring Kilde: DI
Syv tiltag, der vil hjælpe fødevareindustrien i konkurrencen med udlandet Vi skal sikre, at det fremover vil være attraktivt at drive fødevarevirksomhed i Danmark. Vi peger her på en række konkrete initiativer, der vil bidrage til at sikre fødevarevirksomhedernes konkurrenceevne. Forslagene dækker afgiftsområdet, administrative byrder, særregler, fødevareforskning, fødevarekontrol og eksportfremme. Konkrete indsatsområder for fødevarebranchen: Vi skal have et konkurrencedygtigt skatte- og afgiftssystem. Der skal blan dt andet gennemføres administrative ændringer i fedtafgiften. Administrationen af fedtafgiften er meget kompleks og kompliceret, og vil betyde ekstra administrationsomkostninger på op mod 10 pct. af provenuet, det første år afgiften indføres. Energiafgiften bør underlægges et grundigt gennemsyn. De danske energiafgifter på procesindustrien er højere end i andre land. Det rammer de meget energiintensive danske fødevarevirksomheder, som presses på konkurrenceevnen.
Vi skal have fjernet særregler i fødevarelovgivningen. For eksempel er reglerne for kosttilskud som vitaminer og mineraler helt anderledes og langt mere restriktive i Danmark end i vores nordiske nabolande, uanset vi har fælles nordiske næringsstofanbefalinger. Den slags særregler skal væk. Fødevarekontrollen skal gøres endnu mere målrettet, så det bliver billigere for alle de virksomheder, der har orden i eget hus. I 2010 blev fødevarebranchen pålagt yderligere 20 mio. kr. årligt i øgede gebyrer. Kosttilskudsbranchen blev helt ekstraordinært pålagt en ekstra udgift på 3 mio. kr. årligt. Virksomhedernes 3. partscertificeringer bør i højere grad inddrages i planlægningen og udførelsen af den offentlige kontrol. Fødevarer skal tænkes ind i forebyggelsespolitikken. Fødevarebranchen skal kunne anprise deres produkter med information og oplysning. Det giver forbrugeren mulighed for at træffe sit valg på et oplyst grundlag. Sundhed og vækst skal tænkes sammen. Fødevareforskningen i Danmark skal prioriteres. Der er brug for en langsigtet økonomisk prioritering af fødevareforskningen i Danmark. Der er nemlig betydelige gevinster ved at investere i fødevareforskning. Det er afgørende, at forskningen udvikles i samspil med virksomhederne, så viden bliver til afsætning og vækst. Forskningen skal bl.a. fokusere på udviklingen og anvendelsen af nye teknologier, som omsættes i ny produktion, nye processer og nye produkter. Vi skal have mere fokus på den kollektive eksportfremme. Den danske fødevarebranche er meget eksportorienteret. Det har været en historisk styrke i fødevarebranchen. Den kollektive eksportfremmeordning har vist, at den kan skabe flere eksportvirksomheder og øge eksporten hos de deltagende virksomheder. Ordningen bør hæves til minimum 35 mio. kr. årligt inden for den samlede ramme for eksportfremme.
Læs mere på foedevarer.di.dk
Vidste du at: DI Fødevarer er et branchefællesskab for 250 fødevarevirksomheder i Danmark. Vores medlemskreds dækker den forarbejdende fødevareindustri bredt lige fra brødproducenter, kagevirksomheder og chokoladeindustri til kødvirksomheder, fiskeindustri og drikkevarer. Ingrediensvirksomheder, producenter af kosttilskud og internationale mærkevareproducenter hører også til medlemskredsen. DI Fødevarer 1787 København V foedevarer.di.dk Tlf. 3377 3377 foedevarer@di.dk