Internetmedieret kunstformidling - en undersøgelse af brugernes oplevelse af danske kunstmuseers webformidling

Internetmedieret kunstformidling - en undersøgelse af brugernes oplevelse af danske kunstmuseers webformidling Kandidatspeciale Ved Tenna Eliasen 20022959 Institut for Informations- og Medievidenskab Århus Universitet Vejleder Niels Ole Finnemann 0

Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 4 KAPITEL 1: INDLEDNING... 7 BAGGRUND OG MOTIVATION... 7 PROBLEMFORMULERING... 8 OPGAVENS STRUKTUR... 9 KAPITEL 2: TEORI... 10 MUSEUMS AND THE WEB... 10 TEORETISKE RAMMER FOR LØSSINGS MODEL... 11 Remediering... 11 Fem museale tendenser... 13 Formidlingskanal til udstillingsrum... 14 Skabelsen af en virtuos cirkel... 17 ANALYSEMODEL FOR WEBSITES... 18 Engholms analysemodel... 18 Genre... 21 VISUEL KOMMUNIKATION... 22 Thorlacius model... 22 Modtageren og brugeren... 23 Interaktionsbegrebet... 24 KAPITEL 3: UDVIKLING OG GENRE... 27 UDVIKLINGEN AF DANSKE KUNSTMUSEERS WEBSITES... 27 4.generationsmuseer?... 27 Kulturministeriets anbefalinger... 28 REGISTRERING AF DE DANSKE KUNSTMUSEERS WEBFORMIDLING... 30 KUNSTMUSEETS WEBSITE SOM GENRE... 33 KAPITEL 4: WEBSITE ANALYSE... 36 VALG AF WEBSITES TIL ANALYSEN... 36 METODE TIL ANALYSE AF WEBSITES... 38 WWW.SFMOMA.ORG... 39 Baggrund for kunstmuseet og websitet... 39 Brugsmæssig funktionalitet... 40 Æstetisk funktion... 41 Formen... 42 Interaktivitet... 43 Opsamling... 43 WWW.RIJKSMUSEUM.NL... 44 Baggrund for kunstmuseet og websitet... 44 Brugsmæssig funktionalitet... 45 Æstetisk funktion... 46 Formen... 47 Interaktivitet... 48 Opsamling... 48 WWW.NORDJYLLANDSKUNSTMUSEUM.DK... 49 Baggrund for kunstmuseet og websitet... 49 1

Brugsmæssig funktionalitet... 50 Æstetisk funktion... 51 Formen... 52 Interaktivitet... 53 Statistik... 54 Opsamling... 55 WWW.SMK.DK... 56 Baggrund for kunstmuseet og websitet... 56 Brugsmæssig funktionalitet... 57 Æstetisk funktion... 58 Formen... 59 Interaktivitet... 60 Statistik... 61 Opsamling... 61 WWW.THORVALDSENSMUSEUM.DK... 62 Baggrund for kunstmuseet og websitet... 62 Brugsmæssig funktionalitet... 63 Æstetisk funktion... 64 Formen... 65 Interaktivitet... 66 Statistik... 67 Opsamling... 67 OPSAMLING PÅ WEBSITE ANALYSEN... 68 KAPITEL 5: METODE... 69 TEORI OG METODE TIL UNDERSØGELSEN... 69 GRUNDLÆGGENDE UNDERSØGELSESDESIGN... 70 Design af undersøgelsen... 70 Udarbejdelse af interviewguide og respondentskema... 70 TESTINTERVIEW... 71 RESPONDENTER... 72 Udvælgelseskriterier... 72 Rekruttering... 74 Præsentation af respondenter til undersøgelsen... 75 Interviewsituationen... 75 UDFØRELSE AF INTERVIEWS... 76 1. interviewrunde... 76 2. interviewrunde... 77 TRANSSKRIBERING OG KONDENSERING... 78 FORBEHOLD FOR UNDERSØGELSEN... 78 RELIABILITET, VALIDITET OG GENERALISERBARHED... 79 KAPITEL 6: RECEPTIONSANALYSE... 81 FORVENTNINGEN TIL GENREN... 81 Tilgangen til websitet... 81 Bekendte genrekonventioner... 82 Brud på genrekonventionerne... 84 KULTURELLE BARRIERER... 86 KUNSTOPLEVELSEN I DET FYSISKE KONTRA DET VIRTUELLE RUM... 88 Kunstoplevelsen på nettet... 88 Den æstetiske oplevelse... 91 Stedet og atmosfæren... 92 Viden... 93 Rammefortællingen... 95 PASSIVE OG AKTIVE BRUGERE... 98 2

Hvornår opleves interaktionen med websitet?... 98 Konverserende interaktion?... 100 MULTIMEDIEELEMENTER... 101 OPSAMLING PÅ ANALYSEN OG DISKUSSION... 105 KAPITEL 7: KONKLUSION... 107 PERSPEKTIVERING... 108 BIBLIOGRAFI... 110 BILAGS CD... 112 3

Abstract Art and Communication on the Web - A study of the User s Experience on Danish Art Museums Websites The purpose of this thesis is to answer the following problem: What significance does art museums internet based art communication have for the users? An analysis of Danish art museums web communication including a qualitative study of the experience of the users. This thesis is inspired by a study by Anne Sophie Warberg Løssing (Løssing)(2004). She works with digital art communication and has conducted a survey of Danish art museums web communication from the communicators (senders ) perspective. The survey showed that the Danish art museums, from senders perspective, so far have not fully utilised the possibility of the web as a media. In relation to the users experience, however, no Danish survey has been conducted. The purpose of this thesis is therefore to examine the web communication from a user perspective. The theoretical grounding is first and foremost Løssing and her model of the art museums development of their web communication which is moving from a channel of communication to an online exhibition. In her construction of this model Løssing draws on Jay David Bolter and Richard Grusin(1999) and their remediation theory, as well as Steve Dietz s(1998) five tendencies in the way museums communicate. Using Ailsa Barry s(2006) theory of creating a virtuoso circle between the museum and the website I have extended Løssing s model with another tendency; that of personalising the website and thereby creating a virtuoso circle. Initially I registered the multimedia elements of the Danish art museums websites. The purpose of this registration was to get a picture of the degree of which the art museums include multimedia elements in their web communication. Additionally, this registration also works as a way of measuring which websites have come the furthest in the development in relation to Løssing s model. This websites form the cases for this thesis. 4

The cases for this thesis are two foreign (non-danish) websites: www.sfmoma.org and www.rijksmuseum.nl, along with three Danish websites: www.nordjyllandskunstmuseum.dk, www.smk.dk and www.thorvaldsensmuseum.dk. Primary focus is on the Danish websites and the foreign websites are included as examples of how good art museums websites can be, as both have won Best on the Web which is awarded yearly at the international conference Museums on the Web. Papers from this conference are used throughout this thesis as inspiration and arguments. An analysis of the chosen websites showed the priorities and strategies used in web communication. The Danish websites used two different strategies: either as a reflection of the art museum or as a post-modern development of web communication. These strategies influence the users experiences and expectations of the website. The method for the examining the users experiences is individual interviews of 8 informants who represent the average art-interested user based on a survey conducted by San Francisco Museum of Modern Art. The theoretical basis for this method is Steiner Kvale. At the same time I have used an explorative approach where the design of the thesis was continually adjusted as to give the best possible answers to this thesis problem. The most interesting results of this thesis are as follows: Cultural barriers: this was an interesting additional find. Cultural barriers made it difficult for the informants to use the www.sfmoma.org website. This concerns prejudice surrounding American communication on the website but especially the navigational structure and build of the website made it difficult for the informants to navigate the website. Genre expectations: the informants were generally positive towards web communication when the multimedia potential of media was utilised. If the genre failed to live up to the users expectations, however, confusion occurred. The informants had to types of expectations to the website. One is linked to the expectations or prejudice the informant has to art museums as a genre and the other is linked to the expectations the informant has to the way public institutions generally communicate on the Internet. 5

The experience of art online: the authentic sensory experience associated with art is closely tied to the physical room and therefore the majority felt that it was impossible to truly experience art online. It is, however, possible to have an experience on the website but this experience is tied to knowledge about the art and the artists and an insight into the experience you can have at the art museum in relation to the significance of the physical place and the ascetic experience. Interaction: it was perceived as positive when there were many possibilities of gaining information on the website. At the same time the informants were reluctant to be co-creators of the content on the websites. The informants preferred to remain passive-active (receive) in their experience as opposed to active (create). Art museums can with advantage use experience based communication on their website. They must, however, pay close attention to the strategies they use in their web communication and the advantages and disadvantages these strategies may have. No matter what strategy is used the context and purpose of the features on the website must be clear and easy to understand for users so they immediately understand the purpose of the feature. The hierarchy of the structure of the website is another an important factor as the users must have the chance to find the exciting web features. In addition, more marketing is needed in order to chance the users expectations to the genre and to make them aware of what is available on the website of Danish art museums. 6

Kapitel 1: Indledning Baggrund og motivation Internettet har i løbet af kort tid udviklet sig til et univers med utallige muligheder og uanede mængder af tilgængelig information. Kunstmuseer verden over er også fulgt med udviklingen og har oprettet websites. Med dagens internetteknologi er der mulighed for at udvide og berige den totale museumsoplevelse i et samspil mellem websitet og det fysiske museum. Her vil der netop være god mulighed for kunstmuseerne at udfolde sig, da kunst umiddelbart giver mange muligheder for en interessant og anderledes formidling på nettet. I forhold til nogle af de udenlandske kunstmuseer har de danske kunstmuseer ikke i lige så høj grad prioriteret denne udvikling af deres kunstformidling på nettet. Ideen til dette speciale opstod med inspiration fra Anne Sophie Warberg Løssing (Løssing). Hun beskæftiger sig med digital kunstformidling, og har gennemført en undersøgelse af danske kunstmuseers webformidling ud fra et afsenderperspektiv. Undersøgelsen har vist, at de danske museer, ud fra et afsenderperspektiv, hidtil ikke har satset på Internettets muligheder som medie. Løssing taler om to tendenser i museernes formidling på nettet: formidling af information og formidling af oplevelse. Man kan tale om at der er en udviklingsfase fra information til oplevelse. I dag er de fleste danske museer stadig i informationsfasen i forhold til deres webformidling. Dette kan der være flere grunde til f.eks. økonomiske, organisatorisk eller lignende. I forhold til brugernes oplevelse af de danske kunstmuseers websites er der ikke blevet lavet nogen danske undersøgelser, hvilket også Kulturministeriet efterlyser: Internettet rummer et oplagt potentiale for at formidle oplevelser og viden om kulturarven, som museerne stadig kan udnytte i langt højere grad, end de gør i dag. Der findes dog ikke danske undersøgelser på museumsområdet af brugernes oplevelse og udbytte af museernes digitale formidling. 1 Løssing skriver ligeledes i De danske Kunstmuseer på nettet(2005), at en brugerundersøgelse af området vil være med til at give en større forståelse af mediets betydning. I det hele taget er brugerundersøgelser, noget kunstmuseerne med fordel bør bruge i deres arbejde og udvikling af deres websites. 1 Kulturministeriet (2006) 7

Det er i denne problematisering, at dette speciale har sit afsæt og fokus. Nogle af de danske kunstmuseer har fået øjnene op for Internettets muligheder som formidlingskanal i kraft af Internettets multimedialitet og interaktionsmuligheder. Dog fokuseres der oftest på formidlingen til børn og unge ud fra den begrundelse, at det er disse grupper, der er mest vante i deres brug af Internettet. Men hvad med den almindelige kunstinteresserede bruger? Er anderledes og oplevelsesorienteret webformidling ikke ligeså relevant for denne målgruppe? Ifølge en engelsk brugerundersøgelse fra 1999 forventer 74 % af de besøgende at finde online udstillinger på et museums website. 2 Det er højst sandsynligt, at de danske brugere forventer det samme. Vi er i en tid, hvor oplevelsen og det individuelle udbytte er i fokus. Folk søger de steder hen, hvor de har mulighed for at få en oplevelse. Dette er netop et aspekt, den engelske brugerundersøgelse også pegede på, nemlig at en væsentlig grund til at besøge et kunstmuseums website var for at følge en personlig interesse, og fordi det var sjovt og interessant. 3 Disse forventninger til kunstmuseernes websites peger på, at kunstmuseerne i fremtiden i højere grad skal integrere interessant webformidling på deres websites, hvis publikums interesse skal fastholdes 4. Problemformulering Denne problematisering omkring de danske kunstmuseer og deres webformidling, samt brugernes forventninger, leder hen til specialets hovedspørgsmål: Hvilken betydning har kunstmuseernes internetmedierede kunstformidling for brugerne? En analyse af de danske kunstmuseers webformidling, samt en kvalitativ undersøgelse af brugernes oplevelse. For at undersøge dette spørgsmål vil jeg først skitsere, hvordan udviklingen af den internetmedierede kunstformidling ser ud. Dette gør jeg med afsæt i Anne Sophie W. Løssings model af kunstmuseers udviklingsakse fra formidlingskanal til udstillingsrum. Som en del af 2 Bowen (1999) 3 Bowen (1999) 4 Løssing (2007): 31 8

undersøgelsen foretager jeg en registrering af multimedieelementer på de danske kunstmuseers websites med det formål at give en karakteristik af, hvordan udviklingen ser ud blandt de danske kunstmuseer. Endvidere vil jeg gennem en tekstanalyse af fem udvalgte websites, der i forhold til Løssings udviklingsakseparametre er kommet langt, undersøge, hvordan disse websites bruger Internettets muligheder og rammer i kunstformidling på nettet. Dette fører hen til en kvalitativ brugerundersøgelse af de udvalgte websites, der skal belyse, hvordan brugerne oplever kunstmuseernes forskellige formidlingsprojekter. Opgavens struktur Af hensyn til læserens overblik vil jeg her skitsere, hvorledes opgaven er bygget op i vejen frem til besvarelsen af problemformuleringen I Kapitel 2 redegøres der for de benyttede teorier i opgaven, som anvendes både som værktøj i websiteanalysen og som parametre for receptionsanalysen. Herefter følger der i Kapitel 3 et overblik over udviklingen og genren inden for de danske kunstmuseer og deres webformidling. I dette afsnit behandler jeg flere aspekter, som opridser og nuancerer de forhold, som jeg arbejder ud fra i min undersøgelse af brugernes oplevelse af webformidlingen Her gennemgås også registreringen af multimedieelementer på de danske kunstmuseers websites for at give et billede af prioriteringen af disse. I forlængelse af denne registrering ser jeg på de konventioner, der er bestemmende for genren af danske kunstmuseers websites. I Kapitel 4 redegør jeg for valget af websites til undersøgelsen. Disse websites analyseres for at give en forståelse af, hvordan de forskellige kunstmuseer bruger og forstår webformidlingen. Metoden for den empiriske undersøgelse af brugernes oplevelse redegøres der for i Kapitel 5. De metodiske til- og fravalg, udvælgelse af respondenter samt forbehold for undersøgelsen gennemgås. Kapitel 6 indeholder receptionsanalysen. Her analyser jeg respondenternes oplevelse på websitene ud fra de overordnede temaer, der er trukket ud af interviewene gennem en meningskondensering. Kapitel 7 afrunder med en konklusion og perspektivering. 9

Kapitel 2: Teori I dette afsnit redegør jeg for den valgte teori, der benyttes. Teorien anvendes både til udvælgelse af websites til analysen, selve websiteanalysen og i forhold til receptionsanalysen, da det skaber en oplagt kohærens mellem to analysedele. Jeg lægger ud med et afsnit om forskningen inden for feltet, da det giver en bedre forståelse af hvilket nicheområde der arbejdes med. Samtidig har det været en del af den primære inspiration til dette speciale. Grundlaget for min undersøgelse er Anne Sophie Warberg Løssings (Løssing) model over kunstmuseernes udvikling på websites. Jeg tager afsæt i denne model, som endvidere giver et nuanceret billede af, hvordan kunstmuseerne bruger nettet i deres kunstformidling, og hvorfor det er vigtigt at fokusere på dette. Modellen benyttes desuden i udvælgelsen af websites til analysen. Løssing tager afsæt i Jay David Bolter og Richard Grusin samt Steve Dietz s teorier, og derfor starter jeg med at redegøre for de elementer, som danner grundlaget for Løssings model hos disse teoretikere. En anden, der ser mere generelt på websites, er Ida Engholm. Hun opstiller en deskriptiv analysemodel for websites, samtidig med at hun giver et genre- og stilperspektiv på websites. Genre og stil giver brugerne en forventning til, hvad de kan finde og opleve på websitet, hvilket gør det relevant at se på i forhold til denne undersøgelse. Lisbeth Thorlacius opstiller en anvendelig analysemodel for visuel kommunikation på websites, der, ved at inddrage Jens F. Jensens interaktionsbegreb, giver et brugbart værktøj. Samtidig lægger modellen op til, at der foretages en receptionsanalyse, hvilket netop er den metode, jeg arbejder med i min undersøgelse af brugernes oplevelse af kunstmuseernes webformidling. Museums and the Web I 1991 blev world wide web lanceret, og siden er museer verden over fulgt med udviklingen og har oprettet et website for deres museum. På internationalt plan har museer i lang tid udvekslet erfaringer om, hvordan museumsformidling kan optimeres og udvides på nettet. 10

I årene efter de første museumswebsites dukkede på, har de fleste museer etableret en eller anden form for tilstedeværelse på nettet. Museerne kan stadig lære meget af hinanden og af andre institutioner, der bruger Internettet. Archives & Museums Informatics er et partnerskab mellem David Bearman og Jennifer Trant, der begge er respekterede teoretikere og forskere inden for museums- og kulturinformatik. Ved at oprette et website har de skabt et forum, der stiller faciliteterne for at udveksle information museerne imellem til rådighed. Hvert år tilrettelægges en international konference der udelukkende omhandler museer og Internettet, den såkaldte Museums and the Web konference. De nyeste tendenser inden for udviklingen af interaktive multimedier i museer og indflydelsen af Internetmediet på digitale museer og biblioteker tages op til diskussion. Hvert år på Museums and the Web konferencen afholdes en konkurrence, hvor Best of the Web inden for forskellige kategorier kåres. Dommerne bedømmer de nominerede websites ud fra forskellige kriterier som indhold, funktionalitet, visuelt design, interaktion samt deres overordnede indtryk af sitet. Konferencen er blevet afholdt hvert forår siden 1997. Programmer og artikler fra alle afholdte konferencer til i dag kan findes online på website. 5 Her er en stor del af inspirationen til dette speciale hentet, da det netop er på denne konference, at der sættes fokus på udviklingen af museernes webformidling. Det er her den nyeste litteratur inden for dette nichefelt kan findes samt de nyeste tendenser inden for museumsformidling på nettet. Teoretiske rammer for Løssings model For at øge forståelsen for grundelementerne i Løssings model, redegør jeg her i kronologisk rækkefølge for de teorier, Løssing konstruerer sin model af. Remediering Jay David Bolter og Richard Grusin (Bolter) præsenterede i 1999 deres tanker omkring remediering i bogen Remediation. 5 http://www.archimuse.com/conferences/mw.html 11

Her tager de afsæt i Marshall McLuhan (McLuhan) og hans udlægning af remediering, som han omtaler i 1964 i sin bog Understanding Media; The content of any medium is always another medium. The content of writting is speech, just as the writtin word is the content of print, and print is the content of telegraph 6 Udsagnet fra McLuhan er, at nye medier indoptager og imiterer gamle medier, hvilket kan tolkes som, at nye medier ofte overtager gamle mediers former, og først senere ændrer eller udvikler deres egen form 7. Men hvor McLuhan ikke beskæftiger sig med form og indholdsniveauet, ser Bolter og Grusin primært på, hvad der sker på brugergrænsefladen, og til dels på form og indholdsniveauet, når gamle medieformer overføres til digitale medier. 8 Deres definition af remediering er, når et medie er repræsenteret i et andet medie, hvilket de også mener, er digitale mediers særlige karakteristika. 9 Ligesom andre medier siden renæssancen svinger digitale medier mellem transparent og uigennemsigtighed 10, eller betegnet med de to tendenser Immediacy og hypermediacy. Dette er to modsatrettede, men sameksisterende tendenser, der tilsammen er en del af remedieringen. Immediacy er kendetegnet ved medietransperens. Mediet kan beskrives som transparent, når der er et forsøg på at skjule medieringen ved at kopierer eksisterende mediers funktioner og udtryksformer, hvorved at mediets egne karakteristika træder i baggrunden 11. Hypermediacy er derimod kendetegnet ved, at der er en mediesynlighed. Denne synlighed består i, at eksisterende former genopfindes eller transformeres, samt at der er en tendens til mangfoldighed af udtryksformer i form af multimedieelementer. Dette resulterer i en visuel stil, der skaber et fragmenteret og heterogent udtryk. 12 Bolter og Grusin argumenterer for, at gamle medier ikke bliver erstattet, men remedieret af nye medier. Samtidig peger de på, at der mellem immediacy og hypermediacy findes et helt spektrum af forskellige måder, hvori remedieringen kan forekomme. 13 6 Bolter (1999): 45 7 Løssing (2004): 24 8 Løssing (2004): 25 9 Bolter (1999): 45 10 Bolter (1999): 19 11 Bolter (1999): 32 12 Bolter (1999): 33-34 13 Bolter (1999): 45 12

Fem museale tendenser Steve Dietz (Dietz) identificerede i 1998 ved den årlige Museums and the Web konference fem forskellige museale tendenser eller strategier på nettet. Disse fem tendenser er beskrevet i artiklen Curating (on) the Web fra selv samme konference 14. 1. Brochuren som designmetafor: Den første tendens, Dietz introducerer, er Brochuren som designmetafor. Navnet i sig selv er meget beskrivende for, hvor udgangspunktet for denne tendens er. Formidlingsformen imiterer netop kunstbrochuren som genre, hvilket viser sig ved at webstedets design, opsætning, form og indhold følger konventionerne for den trykte brochure. Tekstformidlingen er det primære, mens billedmaterialet fungerer som illustration for teksten. Det primære formål er her at oplyse og informere om det pågældende museums udstillinger, åbningstider osv. 2. Den virtuelle rundvisning og argumenterende udstilling: Her eksperimenteres der med at overføre eksisterende udstillinger fra det fysiske kunstmuseum til nettet. Ofte er der en gentænkning eller udvidelse af den oprindelige udstilling, så den tilpasses mediet, der i virkeligheden ikke egner sig til at udstille kunst skabt til et fysisk udstillingsrum. Denne tendens er karakteriseret ved, at der ofte vises videoklip af kunstneren i sit atelier eller lignende. 3. Den immersive brugergrænseflade: Hvor denne tendens er til stede, ses der et forsøg på, at give brugeren en følelse af at være på det fysiske museum. Brugeren skal kunne fordybe og indleve sig i en sådan grad, at brugergrænsefladen opfattes som transparent, og der skabes en oplevelse af at have været på et egentligt museumsbesøg. Oftest benyttes der QTVR, 3Dsimulationer eller webcames for at opnå denne effekt. 4. Den udvidede udstilling: Her overføres en eksisterende udstilling til nettet, men ikke kun i form af tekst, billeder og video. Derimod tilpasses og optimeres udstillingen, så den bedst mulige oplevelse gives til brugeren af nettet. Til dette formål tages nye og anderledes metoder i brug for at transformere de eksisterende former. 5. Online udstillingen: Ved denne tendens er der tale om udstillinger designet udelukkende til nettet. Formen er friere hvad angår indhold, design og interaktion. Formålet er at skabe en udstilling, der skal hænge sammen inden for de givne rammer, mediet opstiller. 15 14 Dietz (1998) 15 Løssing (2005): 11-12 13

Det er ikke alle kunstmuseer, der gennemgår en udvikling fra den første tendens til den næste. Udviklingen er individuel, men oftest bevæger de fleste kunstmuseer sig på samme tid inden for flere af tendenserne. 16 Særligt brochurefasen er et trin de fleste kunstmuseers websites vil indeholde, da de har en række informationer såsom åbningstider, beliggenhed og pris, der skal formidles. De øvrige tendenser integreres oftest på den eksisterende website i form af features. Den afgørende forskel ligger i, hvorvidt det enkelte museum har lyst til og ikke mindst mulighed for at tænke ud over brochuren og se mediet som et sted til anderledes formidling med henblik på at trække publikum til museet. 17 Dietz formulerede de fem museale tendenser i 1998. Siden er der sket meget med Internettet og de måder, man kan formidle sit budskab på gennem mediet. De tekniske muligheder er blevet lettere at benytte, og der er kommet nye genrer 18 til. Det kan derfor være svært at kortlægge præcist hvilke tendenser, der er til stede på et givent website, specielt på de mere avancerede, der er kommet langt i udviklingen, og på samme tid benytter sig af flere forskellige multimedieelementer. Dette skal også ses i lyset af, at Dietz tendenser netop er en model over museale tendenser og ikke en skabelon. Ofte vil det være en hybrid af de forskellige tendenser, eller man kan tale om, at der er elementer til stede fra en tendens. Det giver dog stadig mening at se på tendenserne i forbindelse med undersøgelsen af de danske kunstmusers websites, da de generelt ikke er så langt i udviklingen. Samtidig kan det være en strategi fra kunstmuseets side at hælde mest til en eller to museale tendenser, der ikke nødvendigvis er dem, der kræver flest multimedieelementer at arbejde med i webformidlingen. Formidlingskanal til udstillingsrum Løssing behandler i artiklen Internettet som Udstillingsramme (Løssing 2004), hvordan kunstmuseerne bruger Internettet i deres formidlingspraksis. Fra Løssings perspektiv, som jeg erklærer mig enig i, findes der ikke mange websatsninger i Danmark, der bidrager med noget nyt til formidling og udstilling af kunst på nettet. De fleste kunstmuseer ser Internettet som en sekundær formidlingskanal, der primært bruges til formidling af den generelle information om museet. En af grundene til dette er, at mange danske kunstmuseer har 16 Løssing (2004): 5 17 Løssing (2005): 12 18 Disse genre kom med den såkaldte web 2.0 bølge og omhandler f.eks. blogs og personalisering. 14

reservationer mod at bruge mediets potentialer til at formidle kunst, da holdningen er, at nettet ikke kan bruges til at vise kunst. På internationalt plan findes der til gengæld flere eksempler på websatsninger, der tager mediets potentiale i brug, herunder de interaktive og multimediale egenskaber. Løssing ser to overordnede anvendelser af nettet, som kunstmuseerne typisk praktiserer: Nettet som formidlingskanal og nettet som udstillingsrum. Disse anvendelsesformer placeres på en udviklingsakse, der strækker sig fra formidlingskanal til udstillingsrum. 19 Udviklingsaksen skal demonstrere to forskellige dominerende tendenser på nettet nemlig formidling af information og formidling af oplevelse. Under den ene yderpol formidlingskanal/information findes de teksttunge websites, som oftest består af meget information, få billeder og almindelig linksinteraktion gennem menuen. Udviklingsaksens anden pol udstillingsrum/oplevelse dækker over websites, der domineres af lyd, billeder, animation og tekst, der henvender sig til alle sanserne. Brugerens oplevelse er i centrum, ved at der lægges op til en intuitiv og afsøgende interaktion. 20 Løssing vælger at inddrage medieteoretikerne Bolter og Grusin i forklaringen af hendes model af udviklingen og placerer immediacy og hypermediacy som yderpoler på udviklingsaksen. Løssing tolker således de to begreber som remedieringens yderpoler, hvorimellem der findes flere forskellige måder, hvorpå digitale medier remedierer tidligere medier og udtryksformer. Det kan diskuteres, hvorvidt man kan sætte begreberne så skarpt op mod hinanden, da spillet mellem de to tendenser kan ses på alle niveauer. Jeg vælger dog at fastholde Løssings rammer, da hun sætter dem med det formål at illustrere udviklingen i hendes model. Det er også her, at Løssing inddrager Dietz s museale tendenser i sin model for at øge forståelsen af, hvad der sker, når kunstformidling flyttes til et digitalt medie som Internettet. De museale tendenser peger netop på forskellige anvendelser af nettet, der kan beskrive den overordnede udvikling fra formidlingskanal til udstillingsrum 21. Den samlede model af alle de præsenterede begreber og tendenser viser en optegnelse af de mere eller mindre aggressive remedieringsformer, som kunstmuseer benytter i deres webformidling. 19 Løssing (2004): 2 20 Løssing (2004): 3 21 Løssing (2004): 25-26 15

Formidlingskanal Udstillingsrum Information Immediacy - teksttung - info-tung - få billeder - linksinteraktion m. menupunkter Brochuren som designmetafor Den virtuelle rundvisning & argumenterende udstilling Den immersive brugergrænseflade Den udvidede udstilling Online udstillinger Oplevelse Hypermediacy - lyd - billeder - animation - tekst - intuitiv interaktion Fig. 1: Løssings model med indsættelse af Steve Dietzs fem museale tendenser samt Immediacy og hypermediacy som udviklingsaksens yderpoler. Selv benytter Løssing betegnelsen udviklingsakse. Dette skal dog ikke forstås som en obligatorisk, synkron og lineær udvikling. Kunstmuseerne kan i deres webformidling befinde sig forskellige steder i udviklingen, hvilket kan være en bevidst strategi. Jeg har derfor valgt fremover at benytte betegnelsen Løssings model for udviklinsmodellen. Modellens yderpol er udstillingsrummet. Dog mener Løssing ikke, at det burde være ambitionen at give samme autentiske kunstoplevelse på nettet, som kan gives på det fysiske kunstmuseum. I stedet for skal den digitale kunstformidling tænkes som en ny platform, der giver mulighed for at formidle og udstille kunst på nye og unikke måder. 22 På nettet forsvinder netop det arkitektoniske og sociale rum, der her danner ramme om kunsten, og dermed også de uskrevne regler for hvordan vi ser på kunst. På nettet er man overladt til sig selv, og derfor er det vigtigt at opstille en anden ramme for kunsten, end den man oplever på det fysiske kunstmuseum. 23 En anden faktor, der bevirker, at kunstoplevelsen ikke kan være den samme på nettet som i det fysiske rum, er at værkoriginaliteten forsvinder på nettet, da det er digitale kopier. Det autentiske i oplevelsen vil derfor ikke kunne overføres til Internettet, med mindre der er tale om direkte netkunst. Løssing pointerer, at det ikke handler så meget om, at brugerne forventer avancerede og tekniske løsninger, men mere som et ønske om at der er en sammenhæng mellem den virtuelle forlængelse 22 Ibid. 23 Løssing (2007): 33 16