Virksomhedsberetning for under Nordisk Ministerråd i perioden 2004 Den 20. januar 2005, rev. 20.05.2005 Økonomi rev. 23.05.05 /BEAN 1. Sammenfatning Den nordiske blev dannet i 1996 og er repræsenteret ved både og energisiden i hvert af de nordiske lande. Sverige v/ Näringsdepartementet har havet formandskab for gruppen frem til 1. januar 2005. Sverige overtog formandskabet efter Norge 1. januar 2003. Udgangspunkt for gruppens arbejde er mandatet og beslut og vejledning fra embedsmandskomitéerne og ministerråd for henholdsvis - respektive energi. Klimagruppen arbejder med policyrelevante klimaspørgsmål, ikke mindst de fleksible mekanismer under Kyotoprotokollen, hvor gruppens styrke ikke mindst er udarbejdelse og analyser af politikker og virkemiddel. En af gruppens primære opgaver i 2004, har været at forsat understøtte implementeringen af Østersøregionen som en Testing Ground for udvikling og implementering af Kyoto-mekanismerne Joint Implementation og Emission Trading. Efter et langt og intensivt arbejde ikke mindst af er Testing Ground Agreement (TGA) trådt i kraft under året og investeringsfaciliteten - Testing Ground Facility (TGF) etableret. TG arbejdet har været præsenteret ved et side event under klimakonventionens partsmøde COP 10 i Buenos Aires i december 2004. Gruppens aktiviteter har været fokuseret på dels kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i de baltiske lande og Rusland samt udvikling af rammeværktøjer for klimainvesteringer (JI-projekter), bl.a. gennem en præsentation ved en international i Moskva under foråret. Dette arbejde omfatter således både norden og nærområderne men også EU og det internationale klima er involveret. Arbejdet har været i overensstemmelse med de hidtidige MR-M og MR-E udmeldinger. Den fortsatte udvikling og implementering af et europæisk marked for handel med udslipskreditter set fra både en nordisk synsvinkel og fra de i 2004 nye EU-lande, har haft stort fokus i gruppens arbejde i 2004, herunder udformningen af linkdirektivet, analyser af kvotedirektivets konsekvenser for elmarkedet, erfaringsudbytte m.h.t. udarbejdelsen af de nationale allokeringsplaner samt kompetenceudvikling i de baltiske lande. Aktiviteterne har været en opfølgning på hidtidige beslut fra MR-E og MR-M. Udover præsentation af resultater i rapportform er der afhold en række seminar og s. Flere af gruppens aktiviteter har været i tæt samarbejde med elgruppen under det nordiske energisamarbejde. Gruppen har i 2004 arbejdet aktivt med Internationalt klimasamarbejde og forpligtelser for begrænsning af drivhusgasser efter 2012.ved at dels være ansvarlig for et udrednings- og analyseprojekt (forventes afsluttet i foråret 2005) samt vært for en international konference i Køberhavn i oktober 2005 (med deltagelse fra en række udviklingslande, USA, EU-lande, Rusland og de nordiske lande) og to side- events ved COP 10 i Buenos Aires i december 2004. Repræsentanter fra EU s EGFA-gruppe deltog vid disse arrangementer. Målsætningen for det nordiske samarbejdet er her at drive og katalysere den fortsatte forhandlingsproces med hensyn til et fremtidige klimaregime efter 2012. Som udgangspunkt er de nordiske lande vel egnede til dette som følge af dels diversificerede forudsætninger m.h.t. både energiforsyning og muligheder for emissionsreduktioner samtidig med at landene har forholdsvis homogene værdigrundlag, omfattende klimasamarbejde med bl.a. Rusland samt gennem mange år været i front m.h.t. udviklingsbistand. De nordiske lande deltager desuden i forskellige forhandlingsgrupper; EU respektive paraplygruppen Nøgleord for det videre forhandlingsforløb vil ikke mindst være differentiering, fleksibilitet, retfærdighed og omkostningseffektivitet. Adaptation vil ikke være et alternativ til Mitigation. Dette og øvrige resultat af aktiviteterne har været præsenteret for MR-M på deres møde i november 2005. Et andet vigtigt aktivitetsområde har været vedvarende energi. Et udredningsarbejde, med start i 2003, omkring opfølgningen af energibeslutningerne vedrørende vedvarende energi fra topmødet i Johannesburg er afrapporteret og rapporterne er bl.a. uddelt ved den store verdenskonference om VE, afholdt i Bonn i juni 2004. Gruppen har endvidere arbejdet med opfølgning af denne Bonn-konference, herunder afholdt en nordisk om hvordan anvendelsen af vedvarende energi i de nordiske lande kan fremmes, ikke mindst i relation til at begrænse udslip af drivhusgasser. Endvidere har gruppen kommet med indspil og presentation for MR-M i forbindelse temadiskussionen på MR-M mødet i august. Samtlige af ovenstående aktiviteter kan kobles direkte til opfølgning af Miljøhandlingsprogrammet og Strategien for bæredygtig udvikling i Norden. De konkrete resultat af arbejdet inklusive projekter og anden aktivitet har været præsenteret på seminar, konferencer og s i nordisk, regional og international regi, samt i vid udstrækning publiceret, herunder i TEMA Nord serien. 2. Opfyldelse af MHP mål, aktivitet og forventet resultat Det overordnede klimamål i klimakonventionen er at atmosfærens indhold af drivhusgasser som skal stabiliseres på et niveau, hvor den menneskeskabte påvirkning ikke er farlig for mennesker og økosystemer. MHP 2001-2004 indeholder
delmål og aktiviteter der kan bidrage til denne overordnede målsætning hvor de specifikke mål for det nordiske klimaarbejdet er følgende, hvilket endvidere skal ses i en sammenhang med energisektorens aktiviteter; deltage aktivt i udviklingen af klimapolitikken nationalt og internationalt, udvikle Østersøregionen som et testområde for Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, følge op på reduktionsforpligtelserne under Kyoto-protokollen og andre forpligtelser under klimakonventionen, forbedre vidensgrundlaget for klimapolitiske beslut indenfor rammen af de internationale klimaforhandlinger i god tid udarbejder langsigtede mål for perioden efter 2012. Arbejdet har i 2004 har omfattet aktiviteter indenfor samtlige af ovenstående aktiviteter, dog med et primært fokus på Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, herunder udslipshandel og Joint Implementation (JI) samt et fremtidigt globalt klimaregime efter 2012. Som led i Testing Ground samarbejdet har den politiske aftale (Testing Ground Agreement) trådt i kraft i 2004 og investeringsfacilitet for klimaprojekter (JI-projekter) i modtagerlandene (Testing Ground Facility) er etableret hvor de nordiske lande samt Tyskland bidrager med en investeringsramme på i alt 15. mio. EURO. Et andet væsentligt element har i 2004 været at opbygge øget viden og erfaringer om handel med udslip i såvel de nordiske lande som i de nye EU-medlemslande i Østersøregionen, herunder forberedelser for implementering af EU s kvotedirektiv og linkdirektivet samt konsekvenser for elmarkedet. De mål og resultat, som MHP 2001-04 har forventet af Klimagruppen, må anses for at være opfyldt. Jf. Bilag 1. 2 3. Gruppens konkrete indspil til EK-M og MR-M møder Udover gruppens indspil til Miljøhandlingsprogrammet 2005-2008 og Strategien for bæredygtig udvikling, har kommet med følgende indspil til EK-M og MR-M:notat og præsentation om vedvarende energi i forbindelse med MR-M s sommermøde i Reykjavik, Klimagruppen blev bedt om at komme med et indspil til MR-M s temadiskussion om vedvarende energi. Indspillet omfatter bl.a. Nordens moderne og el udviklede energiindustri som også på mange områder er ledende internationalt. Mange moderne teknologier for udnyttelse af vedvarende energi er udviklet og anvendes i de nordiske lande. Dette har resulteret i en i høj andel af vedvarende energi (VE) i forhold til energiforbruget, og en begrænset påvirkning af klimaændringer. En af de vigtigste faktorer for hvordan anvendelsen af vedvarende energi kommer at udvikles i de kommende 10-20 år vil ikke mindst være hastigheden i teknologiudviklingen og reduktion af omkostningerne forbundet med udnyttelse af vedvarende energikilder, ikke mindst i forhold til omkostningerne til udnyttelse af fossile brændsler og drivmidler. Denne udvikling vil være væsentlig både for de fremtidige udgifter til at opnå klimaforpligtelser og andre mål samt omkostninger knyttet til produktion af tilstrækkelige mængder el. Et væsentligt virkemiddel i de nordiske lande er skatter og afgifter, herunder energiskatter og CO 2 -afgifter. Grønne certifikater kan være et vigtigt supplerende tiltag til at øge takten i teknologiudviklingen idet hovedargumentet for at indføre grønne certifikatsystemer er at øge anvendelsen af vedvarende energi mere omkostningseffektivt i forhold til andre støtteformer. EU s system for handel med CO2-kvoter kan forventes at blive et slagkraftigt og effektivt virkemiddel til at stimulere en øget anvendelse af vedvarende energi. En af de prioriterede indsatser indenfor det nordiske energisamarbejdet er at fremme et velfungerende samarbejde omkring udvikling af politikker, virkemidler og teknologier hvilket anses nødvendigt for opnåelse af målsætningen om øget energieffektivitet og øget anvendelse af vedvarende energi kilder i regionen. Også i det regionale samarbejde i Østersøregionen har vedvarende energi en fremtrædende rolle, og hvor der er rettet særlig fokus på bioenergi samt anvendelse af Kyoto-protokollens mekanismer Joint Implementation og handel med emissionskvoter. præsentation om et fremtidigt globalt klimaregime ved MR-M den 2. november, Arbejdet med det igangværende analyseprojekt Global Climate Policy Cooperation Beyond 2012 - Perspectives and Options, herunder resultatet af en international konference i oktober 2004 blev efter forespørgsel fra Miljøsekretariatet fremlagt på MR-M mødet den 2. november 2004. De nordiske lande forventes at være fremtrædende i den fortsatte forhandlingsproces (jf. oven under pkt. 1. ). Muligheder for uformelle diskussioner som på denne konference, der havde et bredt deltagende fra alle verdenshjørne, er et vigtigt bidrag til den fortsatte proces og drøftelser omkring hvordan fremtidige forpligtelser kan komme at se ud som komplement til FN-systemets formelle forhandlinger. Der var endvidere bred enighed om at nøgleord vil være bæredygtig udvikling, differentiering, fleksibilitet, retfærdighed og omkostningseffektivitet. Der var enighed om at konferencens mål om at bidrage til øget forståelse ikke mindst forhandlere og forskere var opnået og gav et væsentligt bidrag til projektet.
4. Gruppens konkrete indspil til internationale forhandlinger Som led i gruppens arbejde m.h.t. et fremtidigt globalt klimaregime er der afholdt en større international konference i København i oktober 2004 samt side events i forbindelse med klimaforhandlingerne ved UNFCCC s COP 10 i Buenos Aires i december. Da de egentlige forhandlinger om et globalt klimaregime efter 2012 først for alvor forventes i gangsatte i 2005 må de nordiske initiativ betragtes som konkrete indspil til de kommende forhandlinger. Endvidere har været i uformel dialog med EU s ekspertgruppe på dette område - Expert Group on Future Actions (EG- FA) i forbindelse med deres møde i Købehavn. Klimagruppen informerede om projektet Global Climate Policy Cooperation Beyond 2012 - Perspectives and Options, samt fik status om processen i EGFA. Nordiske og regionale synspunkter har været fremsendt i forbindelse med EU s forhandlinger om det til kvotedirektivet knyttede linkdirektiv i begyndelsen af 2004, inden den endelige udformning af linkdirektivet blev vedtaget Klimagruppens udredningsprojekt vedrørende Opfølgning af Johannesburg topmødet i 2002 om vedvarende energi har været uddelt i forbindelse med den internationale konference i Bonn i juni 2004 om samme tema og som bl.a. resulterede i en politisk deklaration, policy rekommandationer og et globalt handlingsprogram. 3 5. Informationsvirksomhed Klimagruppen lægger stor vægt på videreformidling og præsentation af arbejdet. Hvert analyseprojekt har resulteret i en rapport indenfor NMR s TemaNord serie. Disse rapporter er sendt ud til relevante aktører indenfor klimaområdet der omfatter såvel offentlige institutioner som private. Såfremt rapporten er på engelsk er den også sendt ud til internationale fora og til myndigheder i lande udenfor Norden. Flere af rapporterne har endvidere været uddelt i forbindelse med større internationale energi- og klimakonferencer. Ved de nordiske energi- og ministermøderne i 2004 har flere af s hovedtemaer været på agendaen samt medtaget i de her til hørende pressemeddelelser og beslutningsrapporter. Workshops, seminar og konferencer har været et væsentligt element i s aktiviteter. Gruppen har i 2004 været værd for seminar om kvotehandel i Tallinn, om vedvarende klima i Stockholm, en international konference samt side events ved UNFCCC s COP 10 i Buenos Aires om et fremtidigt globalt klimasamarbejde. Endvidere er i samarbejde med elgruppen i gang med at forberede et seminar for virksomheder og embedsmænd om kvotehandelsdirektivet og dets konsekvenser for elmarkedet og industriens konkurrenceevne. Publikationer Under 2004 er udgivet følgende rapporter i TemaNord serien: Promotion of Renewable Energy Globally - Based on Johannesburg Follow-up, udarbejdet af Stockholm Environmental Institute (SEI). EU Emission Trading Scheme and the effect on the price of electricity, udarbejdet af ECON Analysis, Sweden. Rapporterne er endvidere publiceret på www.norden.org Nedenstående tre projekter forvendtes afsluttede indenfor kort tid og herefter publiceret i NMR-regi: Climate Policy Framework Beyond 2012, projektledelse UNEP Centre Risø og CICERO, Development of sector-baseline for energy related Joint Implementation, projektledelse ECON Analysis, Norway. Challenges of Kyoto Commitments for Baltic States energy sector, projektledelse Lithuanian Energy Institute. 6. med andre grupper og sektorer Klimagruppen samarbejder med el-gruppen omkring handel med CO2-kvoter og konsekvenser for elmarkedet. Gruppen samarbejder med - og økonomigruppen dels med hensyn til det igangværende projekt Economic Instruments for Decoupling Environmental pressure from Economic Growth og dels i forbindelse med forberedelserne af et projekt vedr. Kvotehandel og andre virkemidler for begrænsning af klimagasser til implementering i 2005. Klimagruppen samarbejder med BASREC:s ad hoc group on Climate Change, ikke mindst med hensyn de igangværende projekt Development of sector-baseline for energy related Joint Implementation, Challenges of Kyoto Commitments for Baltic States energy sector, Capacity Building in the Implementation of Kyoto Mechanisms - Focus on Emission Trading. Samtlige tre projekter er endvidere tæt knyttet til lokale institutioner i hhv. Rusland og de baltiske lande. Indenfor rammerne af dette samarbejde er der afholdt et seminar om linking direktivet i Tallinn i februar. Endvidere præsenteredes Testing Ground arbejdet på et seminar i Moskva i maj, arrangeret af FN s klimasekretariat (UNFCCC) og ved Carbon Fair i Köln i juni.
4 7. Projektkatalog Opgave/projekt Navn Søgeord Standardkontrakt for TGFprojekter Testing Ground and the EU- Directive on linking JI/CDM to the Emission Trading Directive, Development of sector-baseline for energy related Joint Implementation EU Emission Trading Scheme and the effect on the price of electricity Løbe tid 12/03 08/04 11/03 03/04 10/03 02/05 06/04 09/04 Deltagende lande Norden og øvrige Østersø-regionen Norden nærområdet Norden, EU, Østersøregionen Projekt gruppe Konsulent Finlands Miljøcentral i samarbejde med NEFCO. Konsulent forventes udpeget, tæt kontakt med Norden + øvrige Østersøregionen Projektgruppe er under etablering ECON Analyse, Stockholm Styre gruppe Klimaog bioenergi gruppen udpeger.5.4 Kobling MHP (mål og aktiviteter) 2..2.1.4 Kobling BU strategi Kap. 7 7.2 7.4 2.4. 7.3 2.3 kap 7. 7.2 møder, notater, rapporter Workshop el. konf. Rapport notater (i 2005) Formidlings forslag andre grupper og sekt. Repr. fra, TGFinvestment committee. Klimagruppen udpeger Repr. fra elgruppen og Elgruppen og testing ground klimaprojekt JI Kyotoprotokollen kvotemarked, EUkvote direktiv Baseline, JI, testing ground Kyotoprotokollen, EU s kvotehandelsdirektiv, elmarked Kort beskrivelse Standardkontrakter m.h.p. at lette forberedelse af TGFprojekter. Påvirkning af muligheder for gennemførelse af TGF-projekter i.f.t. EU s forslag til linkdirektiv. Muligheder for revidering af forslaget, herunder samarbejde landene. Udvikle metode for sektor baseline i Østersøregionen i tilknytning til TGprojekter Analyse af EUdirektivet om handle med kvoter og dets effekt på elprisen på det nordiske elmarked. Challenges of Kyoto commitments for Baltic State s energy sectors Opdatering og tilpasning af JIhåndbog for BSR Economic Instruments for Decoupling Environmental pressure from Economic Growth 11/03 03/05 12/04 06/05 2002-2004 Baltiske lande, (Norden) Norden + øvrige Østersøregionen Norden Lithuanian Energy Insitute, SEI- Tallinn, Konsulent udpeges af Konsulent, - og økonomigruppen, Repr. fra de baltiske lande smat..4 2.3 7.2 2.5 2.7 7.4 7.5 7.6 7.10 s Rapport konf. Energi og Opdateret håndbog, Repr. udpeget af økonomigruppen samt Økonomi- gruppen og Kyotoprotokollen, energi testing ground klimaprojekt JI Kyotoprotokollen Afkobling økonomisk vækst, påvirkning, Effektive virkemidler i de baltiske til opnåelse af forpligtelserne i.h.t. Kyotoprotokollen. Opdatering og udvikling af tidl. version af JI-håndbog for JIprojekter i Østersøregionen Analyse af mulige økonomiske instrumenter i forhold til påvirkning ved økonomisk vækst Capacity Building in the Implementation of Kyoto Mechanisms: the Focus on Emission Trading 10/04 04/05 Baltiske lande CEP (Lithuania), SEI (Estonia) ECO- DOMA (Latvia BAS- REcklimagruppe Energi og s Emission Trading, National allocation plans Kapacitetsopbygning hos offentlige myndigheder og private virksomheder m.h.t. implementering af EU ETS Promotion of Renewable Energy Globally - Based on Jo- 06/03-05/04 Norden EU. 7.5 7.10 rapport Energi og Konsulent (SEI) og Klimagruppen Klimagruppen Vedvarende energi Opfølgning af mål fra Johannesburg, bidrag til videre VEinitiativer i klima-
5 hannesburg Follow-up Beyond Kyoto 10/03 02/05 Norden, EU, Globalt Risø, Cicero, Repræsentanter udpegede af. 2.1.3 2.1.4 2.1.5 2.1 2.7 notater, konference,, side events ved COP 10 kilder, Topmode i Johannesburg 2002, Drivhus gasser, fremtidige forplig telser, globalt klimaregime gruppen. Analyser m.h.p. et bredere og mere fleksibelt globalt klimaregime efter 2012, Bidrag til de internationale forhandlinger. Afholdelse af en stor international konference og side events ved UNFCC - COP 10 i Buenos Aires 8. Gruppens sammensætning Klimagruppen består af medlemmer fra henholdsvis energi- og siden i hvert af de nordiske lande. Den nordiske klimagruppe er tæt knyttet til den regionale klimagruppe BASREC s ad hoc group on climate change. Under 2003 har Klimagruppen haft følgende medlemmer: Olle Björk, Näringsdepartementet, Sverige, Formand Anna Forsgren, Naturvårdsverket, Sverige Cecilia Kellberg, Näringsdepartementet, Sverige Håvard Toresen, Miljøverndepartementet, Norge Gabrielle Østern, Miljøverndepartementet, Norge (til august) Stig Schjølset, Miljøverndepartementet, Norge (fra august) Jon Dahl Engebretsen, Olje- og Energidepartementet, Norge Ingvild Sæverud, Olje- og Energidepartementet, Norge (til maj) Jon Saglie, Olje- og Energidepartementet, Norge (fra maj) Hans-Jürgen Stehr, Energistyrelsen, Danmark Anette Norling, Energistyrelsen, Danmark Erik Tang, Miljøstyrelsen, Danmark (til oktober) Jens Dandanell Pedersen, Miljøstyrelsen (fra oktober) Seppo Oikarinen, Handels- og Industriministeriet, Finland Magnus Cederlöf, Miljøministeriet, Finland Óttar F. Gíslason, Miljødepartementet Island, Hakon Adalsteinsson, Energidepartementet, Island 9. Gruppens mødeaktivitet og andre arrangementer I 2004 er der afholdt følgende møder i : 24. februar i Tallinn 05. maj i Stockholm 14. juni i Oslo 27. august i København 06. oktober i København 01. november i Stockholm Gruppen har endvidere arrangeret følgende s og seminar: 23. februar i Tallinn, on Linking JI to the EU emissions trading scheme consequences for the Baltic Sea Region and the Testing Ground 7-8 oktober i København, Stakeholder Dialogue on Future Climate Policy Collaboration, 1. november i Stockholm, seminar om at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder til at begrænse drivhusgasudslip 10 og 13 december i Buenos Aires, Side event ved UNFCCC COP 10 om Future Policy Colaboration. Derudover er forskellige aktiviteter, herunder TG-arbejdet præsenteret i Tallinn, Moskva og Buenos Aires.
6 10. Økonomisk redegørelse I bilag 1 gives en samlet oversigt over den økonomiske situation ved udgangen af 2004. Den er opstillet og specificeret efter nye principper, der skulle give et mere retvisende billede af forbruget på de enkelte aktiviteter. Budget for 2004 er opdelt på overførelser og bevillinger på de enkelte projekter. Forbruget er på projektniveau fordelt på udbetalte midler, overførte midler til andre grupper, og overførte midler til 2005. De overførte projektmidler er opdelt i bundne midler (kontrakter og bindende aftaler) og frie midler. Basis for opgørelsen er NMRS økonomioversigt for Klimagruppen, der for aktiviteten projektledelse er suppleret med oplysninger fra NEF og ECON. Regnskabet viser en balance på 5.240 kdkk og for 2004 en udisponeret beholdning på 634 kdkk, der overføres til 2005. Der har gennem 2004 været reel aktivitet på 9 projekter, hvilket har medført, at projektudbetalingerne på 2.463 kddk.. Se i øvrigt Resultat- og balanceredegørelsen nedenfor og i bilag 1. Resultat og balance (Hele 1000 DKK) 2004 Overført fra tidligere år 3.040 Bevilling fra EK-M og EK-E 1.900 Bevilling BU 300 Samfinansiering (netto) -447 Udbetalinger -2.616 Overført til 2005 på projekter -1.543 Udisponerede midler 634 Administrative udgifter (hele 1000 DKK) 2003 2004 Administrative udgifter 688 708 Heraf lønudgifter 616 638 Heraf rejse 37 35 Heraf andet (NEFs OH) 36 36 Fra 2003 og til 2004 blev der overført henholdsvis 1.649 kdkk i bundne midler og 1.391 kdkk DKK i frie midler. Fra 2004 til 2005 overføres der henholdsvis 330 kkk i bundne projektmidler og 1.213 k DKK i frie projektmidler I 2004 modtog 1.000 kddk fra 900 kdkk fra, 300 kdkk fra Bæredygtighedspuljen. Sekretariatsomkostninger var i 2004 på 708 kdkk fordelt på løn 638 kdkk, rejser 35 kdkk og andre administrative omkostninger 36 kdkk (er overhead til Nordisk Energiforskning for at administrere projektlederfuntionen ift. NMRS). Søjlefordeling Det nordiske samarbejdet er 1995 bygget om omkring tre søjler: Norden, Nærområderne og EU/EES samt øvrigt internationalt samarbejde. For har arbejdet i 2004 været opdelt enligt følgende: 2004 i % 2003 i % Norden 45 45 Nærområderne 25 35 Europa, Internationalt 30 20