Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune
Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater Copenhagen 2. Høringsproces
1. Den sammenhængende by
Vækst og livskvalitet er fortsat omdrejningspunktet Behov for styrkelse af sammenhængskraften i København Centrale udviklingstendenser København er internationalt anerkendt for at være et godt sted at bo og leve Mange ønsker at bosætte sig i København Manglende vækst vil ramme nogle københavnere hårdere end andre Ulighedsudfordring
Boligbehovet i København "Vi har en kæmpe udfordring i at få skaffet boliger til de 100.000 nye indbyggere, vi får i København frem mod 2025. Vi har et behov for omkring 45.000 nye boliger ( )". Frank Jensen (S), overborgmester i København Kilde: bygtek.dk, 16. december 2014, "Industriområder forvandles til attraktive boligkvarterer"
Principperne for byudvikling i København Principper for byudvikling i København: Bygger på solide anerkendte principper, som har gjort København til en by med en af verdens højeste livskvaliteter Fingerplanen Stationsnærhedsprincippet Nye områder med blandede funktioner Forskellige boligønsker og krav til nærområdet Kort transport og kollektiv transport Kvarterer færdiggøres Kommunens investeringer følger udviklingen Forudsætninger for planen: Bosætnings-, erhvervsdetailhandelsanalyse m.v. 100.000 nye københavnere i 2027
2. Temaer i Kommuneplan 2015
København skal være en grøn boligby Ingen ny boligboble Boligudbud skal matche efterspørgslen: 45.000 nye boliger skal imødegå unødige prisstigninger Tæt og bæredygtig by omkring stationer Byudvikling skal være bæredygtig: Op mod 95 pct. Af de nye boliger etableres stationsnært. Grøn by til københavnerne Boligbyggeri gør byen grønnere: fraflyttede industriområder omdannes til boligområder med gode grønne opholdsmuligheder og byliv Nye parker til familierne: Offentligt tilgængelige parker med mulighed for leg og rekreation skaber gode rammer for det moderne familieliv
Grøn boligby- nye byområder KP 15 inddrager ikke nye områder i rækkefølgeplanen Byspredning formindskes Sikrer kunder i metro og detailhandel Færdiggørelse af byudviklingsområder Kommunale investeringer udnyttes Byen kan rumme forventet erhverv og boliger.
København har plads til boligbyggeriet Principper for udvikling Udlægge tilstrækkelige (men ikke for mange) arealer i rækkefølgeplanen Have lokalplaner, som sikrer opførelse af nye boliger hurtigt; i 2014 er 2.500 boliger opført Stor variation i boligtyper og størrelser (og dermed priser) med mere fleksible regler om størrelser Område Nordhavn -Levantkaj - Indre Nordhavn Boligrummelighed (95 m2 gennemsnit) 7.400 3.900 3.500 Carlsberg 3.000 Valby Industrikvarter - Grønttorvet - Øvrige områder 4.300 2.800 1.500 Nordøstamager 4.200 Sydhavn - Enghave Brygge - Øvrige holme Ørestad - Ørestad Syd - Bella Center - Øvrige kvarterer 7.400 2.400 5.000 11.900 5.200 2.100 4.600 Øvrige områder 1.900 Total 40.100 Eksisterende by 8. 10.000
Sammenhængende by Byens udvikling og vækst skal komme alle til gode Løfte udsatte byområder ved områdefornyelse, udviklingsplaner, gårdsaneringer m.m. 6.000 nye ungdomsboliger 10 % af nye almene boliger til 3.200 kr./md. Almene boliger i nye byområder Byen skal hænge sammen på tværs Nye forbindelser til byens attraktioner, f.eks. Urbanplanen til Amager Fælled Private og offentlige investeringer på tværs af områder, f.eks. Tingbjerg-Husum By-og bygningsfornyelse i de eksisterende boliger Nye funktioner, f.eks. Østre Gasværk 8.000 10.000 boliger i den eksisterende by Rækkehuse og bofællesskaber ( ollekoller )
Kvalitet i byen Rekreative rum skabes i sammenhæng med befolkningsudvikling Byudvikling giver flere parker; f.eks. Carlsberg, og på vej, Grønttorvet, Enghave Brygge og Levantkaj Biodiversitet i naturområder Offentlige grønne arealer kræver finansiering Arealkrævende investeringsbehov i 8 udviklingsområder Energirenovering Klima-og skybrudssikring med grønne rum Aktiv brug af havnen
Sammen om vækst og arbejdspladser Forskellige slags erhverv på i alt 2,8 mio. m2 Mål om 2.000 arbejdspladser årligt 1,3 mio. m2 meget stationsnært erhverv Reduktion af CO2-udslip på 95.000 tons 95 % med ungdoms-eller videregående uddannelse Sociale klausuler i kommunale byggearbejder 235.000 230.000 232.831 Kreative zoner Fastholde industriområder 225.000 220.000 222.217 217.914 Privat beskæftigelse Konkret vurdering af parkering Forbedre internationalisering 215.000 210.000 205.000 200.000 2009 2010 2011 2012 2013 Målsætning for privat beskæftigelse
Greater Copenhagen Storbykonkurrence om arbejdspladser Regionaltsamarbejdemellem virksomheder, universiteter og offentlige myndigheder i Greater Copenhagen Grønne løsninger for økonomisk vækst, jobskabelse og øget livskvalitet Københavns Lufthavn Femern Bælt Ringstedbanen ITS og fremkommelighed Supercykelstier
Infrastrukturinvesteringer Udvikling i Nordhavn Langsigtet planlægning af byudviklingen Nordhavnstunnel (1,4 mia. kr. ex 50 % reserve). Betjening af krydstogts-og containerterminal, samt nødvendig for yderligere byudvikling 2-3 nye metrostationer (1,5 mia. kr.) 15
Metro til Sydhavn Afgrening fra Cityringen 5 stationer, knap 7 km. 6,6 mia. kr. (ex 30 % reserve). KK indskyder 2 mia. kr. 43.000 flere daglige påstigere i metroen Åbner 2023 Plan-og VVM proces på vej og lovforslag i høring Betjener både byudviklingsområderne og det gamle Sydhavn Ny Ellebjerg som knudepunkt 16
Fælles trafikcentral i København Samarbejde mellem KK, VD og Politiet Andre kommunerogsund& Bælt inviteres med OpføresvedDybbølsbro. Åbnerultimo 2015 Københavns andel af finansieringen er 19 mio. kr. Der skalarbejde8-10 fra KK i trafiktårnet Trafikovervågning, så der hurtigt kan ageres Beredskabsstøtte i tæt samarbejde med politiet Optimering af trafikken på tværs af vejbestyrelser. Udvikling og innovation I alt afsat65 mio. kr. tilits siden 2013 og52 mio. kr. tilgenopretningaf signaler 17
3. Høringsproces
Proces omkring Kommuneplan 15 Intern høring i Københavns Kommune fra april til maj 2015 Offentlig høring fra august til oktober 2015 Endelig vedtagelse i december 2015 19
Spørgsmål? Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen ASK@okf.kk.dk Københavns Kommune 20