Kommunerne og erhvervslivet

Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2014

Kommunerne og erhvervslivet side 2/25 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid... 5 Offentliggjorte konkrete mål... 5 Gebyrstørrelse... 6 Gebyrmodel... 6 Skatter og afgifter... 8 Dækningsafgift... 8 Udviklingen i dækningsafgiften... 8 Grundskyld... 8 Indkomstskat... 9 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver... 10 Udlicitering på vej- og parkområdet... 10 Udvikling i udlicitering på vej- og parkområdet... 12 Kommunale entreprenør- og materielgårde... 12 Erhvervsaffald... 14 Tilgængelighed og åbningstider... 14 Gebyrer... 15 Administrationsgebyr... 16 Udbudspolitik... 17 Udbudspolitik... 17 Arbejdsgaranti... 17 Dialogmøder... 18 Arbejdsklausuler... 18 Kædeansvar... 18 Kontrol af arbejdsklausuler og kædeansvar... 19 Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler... 19 Arbejdsmarked og uddannelse... 21 Antal erhvervsuddannede... 21 Beskæftigelse... 21 Langtidsledighed... 21 Manglende samtale... 22 Tilbud fra jobcenter... 22 Kommunale kendetegn... 23 Udviklingen i befolkningen... 23 BNP i kommunerne... 23 Kommunale investeringer... 23 Byggetilladelser... 24 Udviklingen i antallet af virksomheder... 24

Kommunerne og erhvervslivet side 3/25 Beregning af rangorden Indekset for kommunernes erhvervsvenlighed er blevet foretaget ud fra 30 indikatorer. Kommunerne er rangordnet i forhold til de andre kommuner. Det vil sige, at de får en placering fra 1 til 98 for hver indikator. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Som udgangspunkt deler de den bedste placering, men ved enkelte indikatorer anvendes den gennemsnitlige placering. Dette er angivet ved beskrivelsen af de pågældende indikatorer.. I analysen for 2013 blev placeringerne fra 1 til 98 opdelt i 7 lige store grupper sådan at de kommuner, der havde en placering mellem 1 og 14 fik placeringen 1. Denne ekstra inddeling anvender vi ikke i årets analyse. Forskellen mellem de to metoder er ikke stor, og ved at fjerne den ekstra beregning, bliver analysen mindre kompliceret. Placeringerne fra 1 til 98 for hver indikator bliver regnet sammen til én værdi ud fra en vægtning om parameterens vigtighed. Vægtningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer. Slutteligt bliver den samlede rangorden bestemt, hvor kommunerne bliver placeret fra 1 til 98. I forhold til sidste år er der fjernet tre indikatorer. Det er byggesagsbehandlingstiden, klimahandlingsplaner og indikatoren for det potentielle marked i kommunen. Samtidig er beskæftigelsesfrekvensen erstattet med erhvervsfrekvensen.

Kommunale kendetegn Arbejdsmarked og uddannelse Udbudspolitik Erhvervs -affald Udliciteri ng Skatter og afgifter Byggesagsbehandling Kommunerne og erhvervslivet side 4/25 Vægtning Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer om, hvor vigtige de enkelte parametre vurderes at være for en kommunes erhvervsvenlighed. Det er således blot vigtigheden af de enkelte parametre, som virksomhederne bliver spurgt til, og ikke hvad virksomhederne synes om erhvervsvenligheden i de enkelte kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført af 120 medlemmer af Dansk Byggeri. Det er flere end sidste år. Resultatet vurderes at være tilfredsstillende, da vægtningen ikke afviger markant fra analysen i 2013. Parametre, som kommunen ikke har direkte indflydelse på, vægtes halvt. Det drejer sig parametre markeret med grønt nedenfor. Den halve vægt er indregnet i figuren. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Offentliggjorte konkrete mål Gebyrstørrelse Betalingsmodel Dækningsafgift Udviklingen i dækningsafgiften Grundskyld Indkomstskat Udlicitering på vej- og parkområdet Udvikling i udlicitering på vej- og parkområdet Kommunale entreprenør- og materielgårde Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Arbejdsgarantier Dialogmøder Arbejdsklausuler Kædeansvar Håndhævelse af arbejdsklausuler og kædeansvar Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Erhvervsuddannede Erhvervsfrekvens Langtidsledighed Manglende samtaler med ledige Manglende tilbud til ledige Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder

Kommunerne og erhvervslivet side 5/25 Byggesagsbehandling Sagsbehandlingstid Energistyrelsen ikke har offentliggjort nye tal for kommunernes byggesagsbehandlingstid, og parameteren indgår derfor ikke i kommunernes samlede rangorden. For stadig at belyse parameteren, har Dansk Byggeri i stedet valgt at sammenholde kommunernes gennemsnitlige forventede sagsbehandlingstid for de kommuner, der sidste år havde de hurtigste og de langsomste sagsbehandlingstider. Det var muligt at finde tal for otte af de ti hurtigste og otte af de ti langsomste kommuner. De gennemsnitlige, forventede sagsbehandlingstider er sat i forhold til den kommunernes faktisk målte sagsbehandlingstid sidste år. Oplysninger om kommunernes forventede byggesagsbehandlingstid er indhentet fra kommunernes hjemmeside den 2. juni. Energistyrelsens kommunale oversigt for byggesagsbehandlingstiderne for perioden marts 2012 til marts 2013 er brugt til sammenligning. Offentliggjorte konkrete mål Der skelnes mellem to typer målsætninger for sagsbehandlingstiden. Den ene er enfamiliehuse, dobbelthuse, sommerhuse og tilbygninger hertil samt garager, carporte og udhuse og lignende småbygninger, mens den anden er erhvervs- og etagetilladelser. Oplysningerne er fordelt på følgende kategorier: Kommunen har konkrete målsætninger for begge typer målsætninger Delvis målsætning: Vi har fundet mål for én af kategorierne Nej / ikke fundet: Kommunen har ingen konkrete mål, målene er ikke oplyst på hjemmesiden eller de er ikke fundet. For de to indhentede tider har vi beregnet et gennemsnit og rangordnet kommunerne efter dette. Derefter kommer de kommuner, hvor vi har fundet målsætning for den ene kategori. Disse indplaceres også efter målsætningen. Kommuner uden en målsætning eller hvor målsætningen ikke er fundet placeres på sidstepladsen. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Oplysningerne er indhentet fra kommunernes hjemmeside over to perioder. Den første periode var den 7. marts til den 12. marts. Her blev alle kommuner gennemgået. Den anden indsamlingsperiode var den 29. april til den 9. maj. I denne periode blev de kommuner, som enten havde en ingen eller en delvis målsætning under første indhentning gennemgået igen.

Kommunerne og erhvervslivet side 6/25 Gebyrstørrelse De indhentede oplysninger for byggesagsgebyrerne for standardbygninger er opdelt på fire forskellige bygningstyper; enfamiliehuse, landbrugsbygninger, fabriksbygninger og etagebyggeri. For hver kategori er valgt et standardeksempel på en bygning, som gebyrerne i analysen tager udgangspunkt i. Der er anvendt de standardstørrelser, som Energistyrelsen anvender i deres oversigter. Enfamiliehuse: Et hus med grundplan på 150 m² svarende til 345 m³ Landbrugsbygninger: Bygninger på 2.000 m² eller 8.000 m³ Fabriksbygninger: Bygninger på 5.000 m² eller 23.700 m³ Etagebyggeri: Byggerier på 7,5 meter med 30 boliger fordelt på 3.000 m² eller 7.500 m³ Opkrævningsmetoden varierer på tværs af kommunerne. Hovedparten opkræver et gebyr, som afhænger af m²- eller m³-størrelsen på bygningen, mens andre kommuner opkræver en timepris, som eventuelt kombineres med et grundgebyr. For kommuner, der benytter timepris som opkrævningsmetode, er en gennemsnitspris for byggesagsbehandlingen beregnet. Der er taget udgangspunkt i gennemsnitlige sagsbehandlingstider, som Faxe Kommune har offentliggjort. Til disse tider er der lagt 50 %. Kommunernes gebyrstørrelse er rangordnet indenfor hver af de fire bygningstyper, således at kommunen med det laveste gebyr opnår den bedste placering på ranglisten. På baggrund af rangordnen inden for de fire bygningstyper beregnes en samlet placering. Kommunernes hjemmesider i perioden fra den 13. til den 21. januar, den 10. til den 12. februar samt den 7. til den 13. maj. Gebyrmodel Opkrævningsmetoden af byggesagsgebyrer varierer på tværs af kommunerne. De fleste opkræver via en m²-pris eller en m³-pris, mens nogle opkræver med en timepris, som kan være kombineret med et grundgebyr. Ud fra kommunernes primære metode til at opkræve gebyr (den kan jo variere fra type af byggeri) rangordnes kommunernes efter nedenstående vurdering, hvor intet gebyr foretrækkes Intet gebyr Timepris Enhedspris m²-pris m³-pris Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang.

Kommunerne og erhvervslivet side 7/25 Kommunernes hjemmesider i perioden fra den 13. til den 21. januar, den 10. til den 12. februar samt den 7. til den 13. maj.

Kommunerne og erhvervslivet side 8/25 Skatter og afgifter Dækningsafgift Dækningsafgiften kan betragtes som skatten på forretningsejendomme. Det er en afgift, som kommunerne kan vælge at opkræve af de ejendomme, som anvendes til afgiftspligtige formål. Den afkræves af ejendommes forskelsværdi, som er forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale sker på den del af forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end 50.000 kr., skal dækningsafgiften ikke betales. Rangordnen af kommunerne tager udgangspunkt Danmarks Statistiks opgørelse af dækningsafgiften i 2014. Jo lavere sats for dækningsafgiften jo bedre. Danmarks Statistik Udviklingen i dækningsafgiften Parameteren rangordner kommunerne ud fra udviklingen i promillesatsen fra 2007 til 2014 i promillepoint. Kommuner som ikke opkræver dækningsafgift er placeret bedst. Herefter gælder det, at en sænkning af dækningsafgiften foretrækkes. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Danmarks Statistik Grundskyld Der betales ejendomsskat (grundskyld) af en ejendoms grundværdi. Kommunerne fastsætter grundskyldspromillen, som skal være mellem 16 og 34 promille af grundværdien. Ud fra grundskylden for 2014 er der foretaget en simpel rangorden af kommunerne, hvor en lav sats foretrækkes. Danmarks Statistik

Kommunerne og erhvervslivet side 9/25 Indkomstskat Indkomstskatten opkræves af borgernes indkomst og påvirker derved erhvervslivets evne til at tiltrække medarbejdere. Der er lavet en simpel rangorden af den kommunale udskrivningsprocent for 2014. En lav sats er foretrukket. Danmarks statistik

Kommunerne og erhvervslivet side 10/25 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Udlicitering på vej- og parkområdet Der er i analysen taget udgangspunkt i den Private Leverandør Indikator (PLI) 1, som er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der kan udliciteres, som rent faktisk er udliciteret. Der anvendes 2012-definitionen af indikatoren. I analysen er der kun medtaget de funktioner, som Dansk Byggeri har vurderet falder inden for vejog parkområdet. De medtagne funktioner samt en kort beskrivelse af dem kan ses nedenfor. Det er de kommunale regnskaber for 2013, der analyseres. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold 0.28.20 Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion 0.28.20 Fritidsområder. 0.32.31 Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v. 0.32.35 Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter. 0.35.40 Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder. 0.38.50 Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer. 0.38.53 Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove. 0.38.54 Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring. 0.48.70 Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.48.71-0.48.72. 0.48.71 Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de 1 Der er ikke taget udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2013 var IKU en 0,2 procentpoint højere på landsplan end PLI en, når man ser på alle funktionsområder.

Kommunerne og erhvervslivet side 11/25 enkelte vandløb. 0.48.72 0.55.91 2.22.01 2.22.03 2.22.05 2.28.11 2.28.12 2.28.14 2.28.22 2.28.23 Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder. Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v. Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og

Kommunerne og erhvervslivet side 12/25 udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri Udvikling i udlicitering på vej- og parkområdet Der er set på udviklingen i PLI en på vej- og parkområdet (se metode for dette ovenfor) fra 2007 til 2013. Der er rangordnet ud fra udviklingen i procentpoint, hvor større fremgang i udliciteringen foretrækkes. Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Dansk Byggeri. Kommunale entreprenør- og materielgårde I samarbejde med en kommune, er der valgt en ny kilde. Sidste år blev antallet af beskæftigede fundet via branchekoder, mens man i år går via den kommunale kontoplan. Den store forskel består i at området nu er mere afgrænset, og vi mener, at ramme det reelle antal ansatte bedre. Der er analyseret hvor mange ansatte, der er i de kommunale entreprenør- og materielgårde pr. 1.000 indbyggere i kommunen. Der er anvendt antal fuldtidsansatte i februar 2014, som er holdt i forhold til antallet af indbyggere pr. 1. januar 2014. Antallet af ansatte inden for vej- og parkområdet er fremfundet via den kommunale kontoplan. Her er anvendt funktioner, som Dansk Byggeri vurderer forholdsvis entydigt falder inden for vej- og parkområdet. De medtagne funktioner samt en kort beskrivelse er opgivet nedenfor. Det vil ikke være alle områder, der i alle kommuner falder inden for vej- og parkområdet, da kommunerne kan have organiseret sig forskelligt. Vi har dog valgt at medtage funktionerne alligevel, da det er områder, som nemt kunne varetages af private virksomheder. Konto 0.28.20 2.22.01 Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion 0.28.20 Fritidsområder. Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner).

Kommunerne og erhvervslivet side 13/25 2.22.03 2.22.05 2.28.11 2.28.12 2.28.14 2.28.22 Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v. Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Danmarks Statistik og Dansk Byggeri.

Kommunerne og erhvervslivet side 14/25 Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider Denne indikator udregnes ud fra, hvor mange genbrugspladser virksomhederne har adgang til, hvornår de har adgang til dem, hvor mange kommuner virksomhederne kan levere affald i, og hvor fordelagtige genbrugspladsernes åbningstider er. Gennem den vægtning af de fire parametre, som fremgår nedenfor, rangordnes kommunerne, Det ses, at erhvervsvenlige åbningstider er det, der lægges mest vægt på. Den samlede åbningstid (vægt 2). Dette tal svarer til det samlede antal timer, som alle tilgængelige genbrugspladser har åbent divideret med antallet af kommuner, der er med i samarbejdet. Erhvervsvenlighed i åbningstid (vægt 6). Parameteren evaluerer, hvor godt åbningstiderne passer de erhvervsdrivende. Først beregnes det maksimale tidsrum virksomhederne har adgang til at aflevere affald. Hvis eksempelvis en kommune har to genbrugspladser, hvor den ene har åbent fra 7:00-14:00, og den anden har åbent fra 11:00-18:00, vil denne kommunes maksimale tidsrum være fra 7:00-18:00. Derefter opdeles denne maksimale åbningstid i henholdsvis en peaktid og en ikke-peaktid, hvor peaktid er defineret som tidsrummet fra kl. 7.00 til kl. 16.00. Peak og ikke-peak timer vægtes således, at åbne timer uden for peaktid kun tæller halvt. Forsætter man med det tidligere eksempel betyder det, at peaktiden er fra 7:00 til 16:00 og ikkepeak fra 16:00 til 18:00. Samlet er der åbent på kommunens affaldspladser i 11 timer, hvoraf de 9 timer er i peaktiden og 2 er i ikke-peaktiden. Når erhvervsvenligheden af kommunens åbningstid vurderes, beregnes det på følgende vis ( ) ( ) 10 Slutteligt summeres beregningerne af de vægtede åbningstider for alle hverdage, hvilket danner værdien Erhvervsvenlighed i åbningstid. Antal kommuner med i samarbejde (vægt 3) Flere kommuner driver deres genbrugspladser i samarbejde med andre kommuner. Denne del af parameteren svarer til antallet af kommuner, der hører under samme affalds- og genbrugsvirksomhed. Antallet af tilgængelige pladser (vægt 1) Her forstås antallet af pladser, der er adgang til. Genbrugspladser, der er adgang til gennem ovennævnte samarbejde, tæller også med. Antallet af pladser sættes i forhold til antallet af kommuner, der deltager i et eventuelt samarbejde.

Kommunerne og erhvervslivet side 15/25 Der laves en samlet rangorden ud fra de fire parametres vægt, hvor en højere vægt tæller tungere. Det vil sige, at det vigtigste delelement er erhvervsvenlighed i åbningstiderne efterfulgt af hvor mange kommuner, som deltager i et eventuelt samarbejde. Data er indsamlet på kommunale og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 3. april til den 24. april. Gebyrer Målet med denne indikator er at fremhæve de billigste og mest fleksible kommuner. Kommunerne har sammensat gebyrerne for anvendelse genbrugspladserne meget forskelligt, så for at sammenligne kommunernes gebyrer, har vi udarbejdet tre cases, som repræsenterer tre forskellige typer virksomheders brug af genbrugspladserne. De tre cases er skitseret i tabellen nedenfor. Første case henvender sig til enkeltmandsvirksomheder, der med én bil benytter genbrugspladsen 1-2 gange om ugen. Case 2 definerer en lidt større virksomhed med syv ansatte og fem biler, der benytter genbrugspladsen 4-5 gange om ugen. Case 3 er igen en lidt større virksomhed med 15 ansatte og 10 tilmeldte biler, som har større behov for at kunne aflevere sit affald regelmæssigt. Opbygning af cases Case 1 Case 2 Case 3 Antal besøg 72 216 432 Antal ansatte 1 7 15 Antal tilmeldte biler 1 5 10 Antal p numre 1 2 3 Vægt i ton 18 54 108 Virksomhedernes omkostning ved brug af genbrugspladserne er for hver kommune beregnet ud fra de tre cases. Derefter beregnes en overordnet pris via nedenstående vægtning. Hvis man i en kommune kan vælge mellem flere forskellige prisstrukturer, er den billigste anvendt i analysen. Da virksomheder sjældent vil aflevere alt sit affald i én kommune, er der for antal besøg og vægt regnet med, at 25 procent af affaldet afleveres andre steder. I tabellen er de 25 procent ikke fjernet. Vægtning af cases Case 1 57 % Case 2 29 % Case 3 14 % Det foretrækkes, at kommunerne er fleksible, hvilket bedst sikres, når virksomheden kan betale pr. gang, de afleverer affald (fx ved en pris pr. biltype eller ved betaling efter vægt). Derfor opdeles rangordningen af denne parameter i to. Først rangordnes de kommuner, hvor man har mulighed for at betale pr. gang efter deres vægtede gebyr. Derefter rangordnes de kommuner, hvor man ikke kan betale pr. gang efter deres gebyr. Kommuner, hvor det ikke har været muligt at finde gebyret, er placeret sidst på ranglisten.

Kommunerne og erhvervslivet side 16/25 Indsamlet fra kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 18. til den 25. februar 2014 og fra den 24. til den 31. marts 2014. Administrationsgebyr Kommunerne skal opkræve et administrationsgebyr for alle virksomheder, hvad enten virksomhederne anvender den kommunale genbrugsplads eller ej. Kommunerne er ved denne parameter rangordnet fra lavest til højest, hvor kommuner med lavt gebyr foretrækkes. Kommuner, som ikke opgiver deres administrationsgebyr, er placeret dårligst på listen. Data er indhentet på kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden foran den 12. til den 18. februar. Der er forsøgt at indhente data for de sidste kommuner den i perioden fra den 12. til den 15. maj og igen den 31. maj til den 1. juni.

Kommunerne og erhvervslivet side 17/25 Udbudspolitik Udbudspolitik Kommunerne stilles nedenstående tre spørgsmål, hvorefter deres svar rangordnes efter antallet af spørgsmål, de svarer ja på. Der beregnes således en samlet score over de tre spørgsmål, og denne samlede score angiver placeringen på ranglisten. Spørgsmålene er som følger (svarmulighederne er ja og nej ved alle tre spørgsmål): Har kommunen en opdateret tilgængelig politik for udbud af bygge- og anlægsopgaver? Har kommunen formuleret en flerårig strategi for konkurrenceudsættelse af driftsopgaver? Har kommunen udarbejdet information, vejledning, håndbog eller lignende om sin udbudsproces til virksomheder, der er interesserede eller vil byde på kommunale udbud? Kommuner, der ikke har indgivet svar, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som de har haft mulighed for at besvare fra den 7. april til den 31. maj. Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Arbejdsgaranti Kommunerne er blevet spurgt om, hvad deres nedre beløbsgrænse er for at stille krav om garantier (arbejdsgarnati / entreprisegaranti) fra entreprenøren ved bygge- og anlægsopgaver, hvorefter deres svar rangordnes efter beløbsstørrelsen. De kommuner, der ikke stiller krav til beløbsstørrelsen, placeres bedst på ranglisten, herefter følger kommuner med en høj beløbsgrænse, før kravet stilles. Kommuner, der ikke har indgivet svar, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som de har haft mulighed for at besvare fra den 7. april til den 31. maj. Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter.

Kommunerne og erhvervslivet side 18/25 Dialogmøder Kommunerne er blevet spurgt om, hvorvidt de inviterer virksomheder til orientering om kommunale byggeprojekter. Deres svar rangordnes efter, hvor ofte disse møder afholdes. Jo tiere kommunerne afholder dialogmøder, jo bedre placeres de på ranglisten. Kommuner, der ikke har indgivet svar, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som de har haft mulighed for at besvare fra den 7. april til den 31. maj. Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Arbejdsklausuler Kommunerene spørges om, hvorvidt kommunen anvender arbejdsklausuler i deres udbud. Deres svar rangordnes således, at kommuner uden klausuler placeres bedst på ranglisten. Samtidig foretrækkes det, at kommuner tolker ILO 94 således, at det er den overenskomstmæssige mindsteløn, der anvendes. Såfremt kommunen anvender arbejdsklausuler, spørges de ved hvilken beløbsgrænse arbejdsklausulen træder i kraft. Det foretrækkes at arbejdsklausulen træder i kraft ved en så høj grænse som muligt. Kommuner, der ikke har indgivet svar, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som de har haft mulighed for at besvare fra den 7. april til den 31. maj. Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Kædeansvar Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om deres anvendelse af kædeansvar. Spørgsmålet er kun stillet til kommuner, som anvendes arbejdsklausuler. Kommuner som ikke anvender arbejdsklausuler er placeret på en førsteplads sammen med kommuner, som ikke

Kommunerne og erhvervslivet side 19/25 anvender kædeansvar. Dernæst kommer kommuner som overvejer at indføre kædeansvar. Slutteligt er der kommuner, som allerede anvender det. Kommuner, der ikke har indgivet svar, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som de har haft mulighed for at besvare fra den 7. april til den 31. maj. Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Kontrol af arbejdsklausuler og kædeansvar Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om hvorledes tilsynet med arbejdsklausuler og kædeansvar udføres. Spørgsmålet er kun stillet til kommuner, som anvender arbejdsklausuler og fører tilsyn. Kommuner som ikke fører tilsyn er placeret i samme gruppe som dem, der tjekker op via byggemøder eller foretager en individuel risikovurdering. Kommunerne er således placeret efter følgende hierarki, hvor den øverste valgmulighed foretrækkes.. Kommunen tjekker op via byggemøder, foretager en individuel risikovurdering af entreprenørerne eller fører intet tilsyn Stikprøvekontrol Krav om dokumentation (løn, ansættelsesbeviser m.v.) Hotline Kommuner, der ikke har indgivet svar, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som de har haft mulighed for at besvare fra den 7. april til den 31. maj. Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Der blevet indsamlet udbud og skabeloner for udbud fra kommunerne. Derefter er kommunerne blevet klassificeret i forhold til om de bruger partnerskabsaftaler, overvejer at gøre det, bruger uddannelsesklausuler eller ingen af de før nævnte. Kommunerne er rangordnet i følgende kategorier.

Kommunerne og erhvervslivet side 20/25 Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Indgået dialog om partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Bruger hverken uddannelsesklausuler eller partnerskabsaftaler Har uddannelsesklausuler i indkøbs/udbudspolitik, men benytter dem ikke Bruger uddannelsesklausuler på projekter med en varighed over 6 måneder Bruger uddannelsesklausuler på projekter med en varighed under 6 måneder Ingen oplysninger r Oplysningerne er indhentet i perioden fra februar til juni måned 2014 via udbud fra kommunerne, kommunerne og Dansk Byggeri.

Kommunerne og erhvervslivet side 21/25 Arbejdsmarked og uddannelse Antal erhvervsuddannede Denne indikator er baseret på tal fra Danmarks Statistik om befolkningens højeste gennemførte uddannelse. Der er set på andelen af erhvervsuddannede i forhold til befolkningen i den arbejdsdygtige alder (15-69 år). Der ses både på andelen af erhvervsuddannede eksklusiv erhvervsuddannede inden for bygge- og anlægsbranchen og andelen af erhvervsuddannede for bygge- og anlægsbranchen. Kommunerne rangordnes således, at kommunerne med den højeste erhvervsuddannelsesfrekvens får den bedste placering. Dette er gjort for erhvervsuddannede eksklusiv bygge- og anlægsuddannede og erhvervsudannede indenfor bygge- og anlægsbranchen. Kommunernes samlede placering findes som en vægtet rangorden af de to placeringer hvor erhvervsuddannede inden for bygge og anlæg vægter 100 procent, og erhvervsuddannede eksklusiv bygge- og anlægsbranchen vægter 75 procent. Uddannelsesdata er fra 2013, mens befolkningstallet er baseret på tal fra 4. kvartal 2013. Danmarks Statistik. Data er hentet den 13.januar 2014. Beskæftigelse Erhvervsfrekvensen opgøres fra Danmarks Statistik på kommunalt niveau. Den er defineret som antallet af personer, som står til rådighed for arbejdsmarkedet altså både beskæftigede og ledige i forhold til befolkningen. Der er anvendt data for 2013. I analysen er kommunerne med den højeste erhvervsfrekvens placeret bedst. Danmarks Statistik Langtidsledighed Langtidsledige er defineret som langtidsledige i forhold til antallet af bruttoledige personer. Der er anvendt et simpelt gennemsnit af ledigheden i de enkelte måneder i 2013. Kommunerne rangordnes, så kommunen med færrest langtidsledige placeres bedst på ranglisten. Tal er hentet på www.jobindsats.dk den 22. maj 2013.

Kommunerne og erhvervslivet side 22/25 Manglende samtale For ledige, der mangler samtaler, er der set på, hvor stor en andel af dem, der har pligt og ret til en samtale med jobcenteret, der ikke har fået den endnu. Der er set på den samlede andel for 2013. Der er således taget summen af ledige der mangler samtaler, divideret med summen af ledige der er omfattet et kontraktforløb. Kommunen med færrest ledige, der ikke har modtaget deres samtale, er placeret bedst på listen. www.jobindsats.dk. Datasættet opdateres ikke længere og går derfor kun til december 2013. Tilbud fra jobcenter I parameteren er der set på andelen af personer, der mangler at modtage aktive tilbud fra jobcenteret, til trods for de har ret og pligt til dette. Der er således taget summen af ledige der mangler tilbud, divideret med summen af ledige der har ret til aktive tilbud. Kommunen med færrest ledige, der ikke har modtaget aktive tilbud, er placeret bedst på listen. www.jobindsats.dk. Datasættet opdateres ikke længere og går derfor kun til december 2013.

Kommunerne og erhvervslivet side 23/25 Kommunale kendetegn Udviklingen i befolkningen Parameteren for befolkningsudviklingen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2014. Den procentvise udvikling i kommunernes indbyggertal fra 2014 til 2018 beregnes, og kommunerne rangordnes således, at kommunen med den største fremgang opnår den bedste placering. Danmarks Statistik BNP i kommunerne Kommunernes BNP for 2012 er sat i forhold til antallet af indbyggere pr. 1. juli 2012. Der er nogle kommuner, som der ikke data for, da Danmarks Statistik ikke opgør BNP for kommuner med mindre end 10.000 indbyggere. Det drejer sig om Fanø, Læsø, Ærø og Samsø. Disse kommuner er derfor ikke medtaget i denne parameter og indgår ikke i rangordenen af den. Det foretrækkes, at kommunerne har et så højt BNP som muligt. Danmarks Statistik Kommunale investeringer Parameteren tager udgangspunkt i de kommunale regnskaber, hvor der er udvalgt områder i den kommunale kontoplan, som indeholder de kommunale investeringer inden for byggeri og anlæg. De relevante områder af den kommunale kontoplan er udvalgt i samarbejde med enkelte kommuner. Parameteren er beregnet ved at tage gennemsnittet af de udvalgte funktioner fra de kommunale regnskaber for perioden 2011-2013 i forhold til befolkningens størrelse. Jo større investeringer pr. indbygger, jo bedre placeres kommunen. De udvalgte områder i den kommunale kontoplan er anlægsudgifter (dranst 3) på hovedkonto 0-6 2 på følgende arter Art 45 Entreprenør- og håndværkerydelser Art 49 Øvrige tjenesteydelser Art 59 Øvrige tilskud (anlægstilskud til selvvejende institutioner mv.) 2 Det betyder, at hovedkonto 1 med forsyningsselskaber er medtaget. Dette kan potentielt give nogle afvigelser kommunerne imellem, alt efter om selskaberne indgår i de kommunale regnskaber.

Kommunerne og erhvervslivet side 24/25 Derudover er funktion 8.32.24 (Indskud i landsbyggefonden) medtaget. Områderne er udvalgt i samarbejde med enkelte kommuner. Danmarks Statistik Byggetilladelser Parameteren for byggetilladelser er beregnet på baggrund af det antal m², kommunen har givet byggetilladelse til i løbet af 2013 i forhold til indbyggertallet i kommunen pr. 1. juli 2013. Der beregnes separate ranglister over antal m² pr. indbygger for henholdsvis bolig og virksomheder. På baggrund af disse to placeringer findes kommunens samlede placering. Kommunen, der har givet byggetilladelser til flest m², placeres bedst. Boliger defineres ved stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse, etageboligbebyggelse, kollegier, døgninstitutioner og anden helårsbeboelse, mens virksomheder defineres som værende avls- og driftsbygning, fabrikker, værksteder og lign., el-, gas-, vand- og varmeværker, anden bygning til produktion, transport- eller garageanlæg, bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv., bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og lign., eller uspec. transport og handel. Danmarks Statistik Udviklingen i antallet af virksomheder Ændringen i det samlede antal virksomheder (målt ved CVR-numre) fra 2.kvartal 2013 til 2.kvartal 2014 er sat i forhold til befolkningen. Kommuner med størst relativ fremgang i antallet af virksomheder er placeret bedst. Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks 2125 1015 København K Telefon 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk