Højrenteobligationer HøjrenteLande Lokal Valuta HøjrenteLande Valuta HøjrenteLande HøjrenteLande Akkumulerende Virksomhedsobligationer HøjrenteLande Mix Basisobligationer International Dannebrog Privat Dannebrog Pension og Erhverv Fonde Danrente Højere afkast Store afkastudsving Lang tidshorisont Vækstaktier e-business IT Fjernøsten Fjernøsten Akkumulerende Latinamerika Afrika & Mellemøsten BRIK BRIK Akkumulerende Basisaktier MegaTrends Euroland Tyskland Europa Verden Sydinvest SCANDI BASISAKTIER
Sydinvest SCANDI Sydinvest lancerer en ny aktieafdeling, som investerer i selskaber, der er noteret på de skandinaviske børser. Investorer i Sydinvest SCANDI kan se frem til en aktiv forvaltning af afdelingens formue, hvor der tages hensyn til markedernes størrelse og sektorvægtene. Valutakursrisikoen over for euroen, svenske, norske og islandske kroner afdækkes som hovedregel ikke. En investering i den nye afdeling Sydinvest SCANDI byder på: Let adgang til de skandinaviske aktiemarkeder Investering i en region med høj vækst Qua den geografiske nærhed en vis eksponering mod Baltikum Investering i veldrevne og mange velkendte selskaber En god spredning på lande, sektorer og selskaber. Tabel 1. De 10 største aktier i Skandinavien pr. ultimo maj 2007 Selskab Land Markedsvægt (%) Nokia Finland 6,5 Statoil Norge 3,5 Ericsson Sverige 3,3 Nordea Sverige 3,3 A.P. Møller-Mærsk 3,2 Hennes & Mauritz Sverige 2,7 Norsk Hydro Norge 2,7 TeliaSonera Sverige 2,3 Telenor Norge 1,9 Danske Bank 1,8 I alt 31,2 Kilde: OMX, ultimo maj 2007. De 10 største aktier på de skandinaviske børser vil helt sikkert være at finde blandt afdelingens første investeringer og vil komme til at udgøre en betydelig del af investeringerne. Stærke historiske bånd Der har altid hersket et særligt fællesskab mellem de skandinaviske lande. Tilbage i historien har der været rigsfællesskaber på kryds og tværs. Det har til tider givet anledning til spændinger, som har givet sig udslag i krigshandlinger. De seneste 200 år har landene levet i en fredelig sameksistens, hvor den fælles historiske baggrund har muliggjort en kulturel og økonomisk udvikling, som på mange punkter ligner hinanden. Den skandinaviske velfærdsmodel er bl.a. et resultat af den fælles referenceramme og menneskeopfattelse. Skandinavismen blomstrede for alvor i midten af det 19. århundrede, hvor samarbejdet mellem de tre lande på den skandinaviske halvø, Sverige og Norge tog fart. I moderne sprogbrug omfatter Skandinavien hele Norden og således også Island og Finland. På det finansielle område udtrykte de nære bånd sig bl.a. i Den Skandinaviske Møntunion i 1873 mellem og Sverige. Norge sluttede sig til unionen i 1875. Børssamarbejde I de senere år er de finansielle bånd blevet knyttet endnu tættere. Det kan bl.a. aflæses af, at samarbejdet mellem de skandinaviske børser er blevet intensiveret. OMX-Gruppen inkluderer børserne i København, Stockholm, Helsingfors og Reykjavik. Oslo Børs er ikke en del af dette samarbejde; men det er meget tænkeligt, at det med tiden ændrer sig. Med børserne samlet på en fælles platform er det meget lettere at handle skandinaviske aktier. Og der er god grund til at investere i skandinaviske aktier, idet de byder på en lang række interessante selskaber, som også i en global sammenhæng er førende inden for deres respektive områder. Markedsudviklingen De skandinaviske aktiemarkeder befinder sig i en stærk fase, som er bakket op af såvel gode konjunkturer som udviklingen på virksomhedsniveau. Figur 1 viser, at målt i lokal valuta har det norske og islandske marked med en stigning på ca. 175 % klaret sig bedst de seneste tre år. Det danske, svenske og finske aktiemarked har også præsteret gode afkast i niveauet 90-100 % i den samme periode.
Figur 1 Indekseret udvikling i de skandinaviske aktiemarkeder målt i lokal valuta. 300 250 Sverige Norge Finland Island 200 150 100 50 22-06-04 22-09-04 22-12-04 22-03-05 22-06-05 22-09-05 22-12-05 22-03-06 22-06-06 22-09-06 22-12-06 22-03-07 22-06-07 Kilde: Datastream, (22/6-2004 = 100) De skandinaviske økonomier Fremadrettet vurderer vi, at de skandinaviske økonomier er i en god gænge, som kan understøtte en fortsat god udvikling på aktiemarkederne. De fire store lande er karakteriseret af en høj grad af økonomisk stabilitet, som ikke umiddelbart er i fare for at blive undergravet: Stabil høj vækst i de senere år Inflationen er under kontrol Solid udvikling på de offentlige finanser og eksterne balancer. Island kan ikke helt oppebære de samme fine skudsmål som de fire øvrige skandinaviske lande. Et meget stærkt investeringsdrevet opsving i 2004 og 2005, som førte et stort betalingsbalanceunderskud og stigende inflation med sig, medvirkede til en betydelig svækkelse af den islandske krone i 2006. Væksten er nu kommet ned i et lavere gear, hvilket har ført til lavere underskud på betalingsbalancen og lavere inflation. Figur 2 Realvæksten i de skandinaviske lande 2003-2006. 8,00 % 7,00 % 2003 2004 2005 2006 6,00 % 5,00 % 4,00 % 3,00 % 2,00 % 1,00 % 0 % Sverige Norge Finland Island Kilde: Datastream, (22/6-2004 = 100)
De skandinaviske aktiemarkeder Umiddelbart er der store forskelle på sammensætningen af de skandinaviske økonomier. Det afspejler sig også i strukturen på de skandinaviske aktiemarkeder. Det danske aktiemarked opfattes normalt som det mest defensive af de fem markeder. Det skyldes, at finans- og farmaciselskaber, som f.eks. Danske Bank og Novo Nordisk, fylder relativt mere på det danske marked end på de øvrige skandinaviske markeder. Disse selskaber er normalt ikke så følsomme over for udviklingen i konjunkturerne som de fleste andre sektorer. Figur 3 illustrerer forskellen mellem sektorvægtene i og Skandinavien. Industriselskaberne fylder mest både i og Skandinavien generelt. A. P. Møller-Mærsk falder i ind under denne kategori, selvom selskabet er et konglomerat, som rummer forretningsområder, som falder uden for kategorien. Figur 3 Sektorvægte i og på det skandinaviske aktiemarked. Energi Materialer Industri Cyklisk forbrug Stabilt forbrug Farmaci Finans It Telekommunikation Forsyning Kilde: OMX, ultimo maj 2007. Skandinavien 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% 40,0% En investering i Sydinvest SCANDI byder således på en bedre spredning af investeringerne på forskellige sektorer end en ren investering på det danske marked. Den bedre spredning er konsekvensen af den specielle sektorsammensætning på de øvrige skandinaviske markeder og kombinationen af disse, jf. figur 4. Sverige Det svenske aktiemarked er domineret af Ericsson, som er verdens førende udbyder inden for mobile netværk til telekommunikationsindustrien. Den fællesskandinaviske bank Nordea følger efter. Tøjdetailkæden Hennes & Mauritz indtager tredjepladsen på det svenske aktiemarked. Det svenske aktiemarked byder på den største spredning på forskellige sektorer på det skandinaviske aktiemarked. Figur 4 Sammensætningen af det skandinaviske aktiemarked pr. ultimo maj 2007. Norge Sverige Kilde: OMX, ultimo maj 2007. Island Finland Figur 4 viser, at det svenske aktiemarked er det suverænt største af de skandinaviske markeder efterfulgt af Norge og Finland, som er nogenlunde lige store. Island spiller i denne sammenhæng en mindre rolle. Norge Aktiemarkedet i Norge er tæt forbundet med olieprisen, hvor det suverænt største selskab er Statoil, som opererer inden for olie og gas. Energisektoren udgør mere end halvdelen af det norske aktiemarked. Norge er med andre ord stedet i Skandinavien, hvor man kan få eksponering til det attraktive marked for energi, som forventes at være understøttet ikke mindst af den heftige aktivitet i den kinesiske økonomi i årene fremover. Herefter følger Norsk Hydro, som fokuserer på produktion af aluminium, efter at selskabets olie- og gasdivision blev fusioneret ind i Statoil. Teleoperatøren Telenor er det tredjestørste selskab på Oslo Børs. Finland Nokia er det suverænt største selskab i Skandinavien og den væsentligste årsag til, at it-sektoren udgør mere end en tredjedel af det finske marked og dermed er den største sektor i Finland. Fortum, et stort energiselskab, er næststørst, efterfulgt af Sampo, der er blevet et mere rendyrket forsikringsselskab, efter at selskabet for nylig solgte sin bankdel til Danske Bank. Island Finans med Kaupthing Bank i spidsen udgør mere end trefjerdedele af det islandske aktiemarked. Glitnir Banki og Landsbanki Íslands følger efter. Selskaber inden for produktion af fødevarer spiller også en vis rolle på det islandske aktiemarked.
Fakta om Sydinvest SCANDI ISIN kode ISIN for Sydinvest SCANDI er DK0060089332. Børsnotering Sydinvest SCANDI bliver børsnoteret fra den 27. september 2007. Stykstørrelse Foreningsandelene er udstedt i styk a 100 kr. Sydinvest SCANDI kan købes i alle pengeinstitutter. Udbytte Sydinvest SCANDI er udbyttebetalende. Udbyttet udloddes dagen efter foreningens generalforsamling, som afholdes hvert år inden udgangen af april. Benchmark Afdelingens benchmark er den cappede version af VINX inkl. nettoudbytte. Løbende information Som medlem af Sydinvest bliver du løbende informeret om din investering. Det sker gennem medlemsbladet Horisont og på www.sydinvest.dk, hvor du bl.a. finder udviklingen i afkast og aktuelle dagskurser samt uddybende information om afdelingerne i Sydinvest.
Højere afkast Store afkastudsving Lang tidshorisont Højrenteobligationer HøjrenteLande Lokal Valuta HøjrenteLande Valuta HøjrenteLande HøjrenteLande Akkumulerende Virksomhedsobligationer Virksomhedsobligationer Akkumulerende HøjrenteLande Mix Vækstaktier e-business IT Fjernøsten Fjernøsten Akkumulerende Latinamerika Afrika & Mellemøsten BRIK BRIK Akkumulerende Basisaktier MegaTrends Euroland Tyskland SCANDI Europa Verden Basisobligationer International Dannebrog Privat Dannebrog Pension og Erhverv Fonde Danrente Lavere afkast Små afkastudsving Kort tidshorisont B-4120/0707 SYDINVEST Peberlyk 4 6200 Aabenraa Telefon 74 36 33 00 E-mail: si@sydinvest.dk www.sydinvest.dk