XML-komitéen 19. maj 2004 Sag 2004-0000033 /RUG XBRL-standarden og dens anvendelse i Danmark I dette notat beskrives XBRL-standarden ud fra et teknisk, organisatorisk samt anvendelsesmæssigt perspektiv med henblik på at understøtte XML-komitéens behandling af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om godkendelse af XBRL som OIOXML i kategorien Adopted. XBRL funktionelt XBRL (extensible Business Reporting Language) er et databeskrivelsessprog, som muliggør udveksling af finansielle data efter et ensartet format. Ved hjælp af XBRL kan finansielle data struktureres og beskrives efter standardiserede taksonomier, som er målrettet efter bestemte eksterne rapporteringsbehov (taksonomier til brug for f.eks. bankers kreditvurderinger, investorers analyser samt indrapportering af årsrapport, skatteregnskab og oplysninger til Danmarks Statistik). XBRL er ikke en selvstændig regnskabsstandard, men kan bruges i tilknytning til forskellige finansielle standarder, ligesom den kan bruges i tilknytning til forskellige regnskabs-, revisions- og analysesystemer samt til forskellige præsentationsmedier. ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade 1 1780 København V Tlf. 33 30 77 00 Fax 33 30 77 99 CVR-nr 10 15 08 17 eogs@eogs.dk www.eogs.dk ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Brugen af standarden kan have en række fordele for de virksomheder og revisorer, som er afsendere af ekstern regnskabsinformation: At de kan opbevare, udveksle og præsentere finansielle data efter en standard, der er bredt anerkendt af regnskabsbrugere i verden. At kravene til f.eks de eksterne regnskabers opbygning kan opfyldes ved at følge standardiserede taksonomier, som kan knyttes som ekstra dimensioner til virksomhedens egen kontoplan. At man fleksibelt kan opstille sine data forskelligt afhængig af den eksterne brugers krav. At den kan bane vejen for udvikling af systemer som understøtter fællesindberetning til forskellige eksterne regnskabsbrugere, herunder myndigheder og banker. At regnskaberne kan genereres i forskellige sprog. At data transporteres mere sikkert, end når de skal genindtastes og ombrydes manuelt. At der i modtagesystemerne kan indlægges automatiske valideringer, kontroller og analyser.
2/6 At det giver mulighed for etablering af benchmarkdatabaser, hvor de virksomheder, der tilslutter sig standarden, kunne have adgang. For modtagerne af regnskaberne (banker, investorer og offentlige myndigheder) har brugen af standarden også klare fordele: At data kan modtages, opbevares og præsenteres digitalt. At data er tilgængelige digitalt i ensartede taksonomier, hvilket gør dem tilgængelige for analyser og statistiske bearbejdninger. Der findes E&S bekendt ingen konkurrerende standarder til XBRL, som har samme funktionelle scope eller softwaremæssig udbredelse. XBRL Teknisk XBRL-sproget er en applikation af XML. XBRL International udvikler og vedligehodler XBRL-specifikationerne. XBRL betjener sig af teknologierne XML Schema og XLink. Med XBRL-sproget udtrykkes de såkaldte taxonomier, der beskriver konkrete eller generelle rapporteringsformål, som f.eks. et årsregnskab, et sæt af nøgletal til intern rapportering, rapportering overfor børser, banker m.v. Erhvervs- og Selskabststyrelsen har eksempelvis udarbejdet en taxonomi for årsregnskaber. På baggrund af taxonomier og et evt. Instance schema udarbejdes XBRL Instance dokumenter, som er XML-filer med items, hentet fra en eller flere XBRL-taxonmomier. Instance-dokumenterne er XBRLbeskederne, og taxonomierne er angivelser af, hvad der kan være i disse beskeder. En årsrapport (årsregnskab) til E&S laves på baggrund af E&S årsrapporttaxonomi og udtrykkes i form af et XBRLinstancedokument. En XBRL Taxonomi efter spec. 2.0a består som minimum af et itemschema samt fem linkbaser. I tilknytning hertil kan laves schema for instance dokumenters udformning. Item-schemaet indeholder alle de dataelementer eller koncepter, der er relevante for den pågældende taxonomis scope. F.eks. alle tænkelige elementer i et årsregnskab. Linkbaserne tjener hver sit formål: Label Associerer et item med en eller flere præsentationsorienterede labels en label pr. sprog Reference Associerer et item med en eller flere referencer til autoritativ litteratur (f.eks. lovgivning) Definition Indikerer for hvert item, hvorvidt det udtrykker et specialtilfælde af et andet defineret item.
3/6 Calculation Indikerer, hvordan et item i en gruppe af søster-items relaterer sig til værdien af deres moder-item (summeringer) Indikerer Barn-forælder og forælder-barn roller Indikerer dimension-element & element-dimension roller Presentation Indikerer den rækkefølge, i hvilken items skal præsenteres i forhold til deres søskende XBRL afviger i nogen grad fra sædvanlig anvendelse af XML, idet skemaerne i en XBRL-taxonomi ikke udtrykker hierarkier. Sammenhængene mellem elementerne i et item-schema udtrykkes på forskellig vis gennem linkbaserne. Linkbaserne kan anvendes på instance-dokumenterne, efter disse er udarbejdet. F.eks. til at danne bestemte opstillinger (presentation-linkbasen) eller til kalkulationer af regnskabstal (calculation-linkbasen). En konsument af regnskabsdata vil også selv kunne udskifte disse linkbaser, og anvende dem på instance-dokumenter til andre formål. Praktisk anvendelse af XBRL Udviklere kan deles i to grupper: De, der skal udvikle applikationer, der håndterer XBRL, og de, der skal udvikle taxonomier til givne rapporteringsformål. Set fra et udviklerperspektiv er der nu en række softwareløsninger til stede til håndtering af XBRL-relaterede opgaver. Således har virksomheder som Software AG, Fujitsu, Hyperion og Decisionsoft udviklet værktøjer til udvikling af taxonomier, validering af instancedokumenter m.v. For udviklere af XBRL-applikationer er specifikationerne af XBRL-sproget nok den væsentligste informationskilde se nærmere nedenfor. Set fra et dansk brugerperspektiv hvor brugere er dem, der skal indberette gennem XBRL - er der XBRL-understøttelse i en række centrale løsninger. For virksomhederne er de relevante produkter p.t. SAP og Navision, som begge understøtter XBRL. På revisorside understøttes XBRL af det i Danmark udbredte produkt Caseware. Endelig findes der (i prototype) XBRL understøttelse i Microsoft Office-pakken gennem den såkaldte XBRL Accelerator til Office 2003. Brugere af XBRL forventes ikke at skabe deres rapporteringer gennem sædvanlige XML-værktøjer som f.eks. XMLSpy. Dette hænger sammen med den forretningsmæssige opgave, XBRL skal løse som bindeled mellem virksomhedens interne organisering af finansielle data og omverdenens ønske om at bruge disse data i en struktureret form, og til formål der ikke er kendte på rapporteringstidspunktet.
4/6 I stedet forventes virksomhedens ERP-system eller revisorens regnskabssoftware anvendt til skabelsen af instance-dokumenterne. Pointen er, at der under alle omstændigheder skal ske en ophægtning af virksomhedens eller revisorens standardkontoplan mod en given taxonomi. På baggrund af denne ophægtning sker udarbejdelsen af instance-dokumenterne (XBRL-beskederne). Dette vil ikke kunne ske med et sædvanligt XML-værktøj. Ovenstående vil antageligt være gældende, uanset om virksomheden skal indberette til E&S, sin bankforbindelse, et kreditvurderingsbureau eller andre. Forbrugere af XBRL forventes at betjene sig af meget forskelligartede værktøjer. Dels kan man forvente, at private leverandører af regnskabsdata vil stille analyseværktøjer til rådighed gennem portaler eller lignende, dels kan f.eks. MS Excel anvendes med førnævnte accelerator. Endvidere kan visse af udviklings- og valideringsværktøjerne forventes anvendt. Tekniske XBRL-ressourcer Udviklere af applikationer, eller indberetningsløsninger, der skal håndtere XBRL, vil kunne finde et væld af ressourcer på XBRL Internationals hjemmeside, www.xbrl.org. De aktuelle specifikationer af XBRL er den centrale informationskilde, og de findes direkte gennem nedenstående links: XBRL Specifikation 2.0a http://www.xbrl.org/resourcecenter/downloadspecs.asp?rid=2&fname= XBRL_2.0a&demos=XBRL-2-0a934.zip XBRL Specification 2.1: http://www.xbrl.org/resourcecenter/downloadspecs.asp?rid=2&fname= XBRL_2.0a&demos=XBRL-RECOMMENDATION-2003-12-31.zip Kun spec. 2.0a understøttes p.t. bredt af XBRL- og XBRL-enabled software. E&S årsrapporttaxonomi er udarbejdet efter XBRL spec. 2.0a. XBRL Organisatorisk XBRL-specifikationerne udarbejdes i regi af XBRL International, som er moderorgansiation for de nationale, såkaldte jurisdiktioner. Bag XBRL International står en række multinationale såvel som mindre virksomheder indenfor revision, softwareindustri, handel og service samt en række offentlige myndigheder og internationale organisationer. XBRL varetager udvikling af en række mere generelle taxonomier samt markedsføring og promovering af standarden. Organisationen ledes af medlemsvalgte repræsentanter og fungerer på en not-for-profit basis gennem arbejdsgrupper og supply chain communities.
5/6 Nationalt kan der etableres de såkaldte jurisdiktioner, som er at ligne med foreninger, med eksklusiv ret til at virke i det pågældende land. Jurisdiktionerne betaler medlemsafgift til XBRL i International og får indflydelse på valg af organisationens ledelse. Jurisdiktionerne skal have fysisk sæde hos en neutral tredje-part typisk den lokale revisororganisation. I Danmark er der på E&S initiativ i maj 2004 stiftet en dansk XBRL Jurisdiktion, som blandt sine medlemmer tæller de største revisionsfirmaer, Finansrådet, Microsoft, Caseware, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt E&S.. Jurisdiktionens formål er at udbrede kendskabet til XBRL samt at sikre koordination af taxonomiudvikling i den private sektor og i forhold til den offentlige sektor. XBRL s anvendelse i Danmark Danmarks Statistik, ToldSkat samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har gennem det sidste år arbejdet på at koordinere anvendelsen af XBRL. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet en taxonomi for årsrapporter og en supplerende taxonomi, dækkende Danmarks Statistiks for regnskabsoplysninger er ved at være færdiggjort. ToldSkat har pga. de pågående omlægninger i organisationen valgt at vente med at færdiggøre sit supplement til taxonomien, indtil styrelsens præcise databehov er fastlagt. Der er således en afklaring blandt de tre største aktører i den offentlige sektor på området finansielle virksomhedsdata om, at anvende XBRL til formålet. De tre aktørers databehov udformes i indbyrdes koordinerede taxonomier, som sikres mod redundans. Dermed er grundlaget for kun at opkræve den samme oplysning fra virksomhederne en gang lagt. E&S årsrapporttaxonomi Sammen med anmodningen om adoption af XBRL afleveres E&S årsrapporttaxonomi. Den består af knap 1.300 data items, som tilsammen skal beskrive hvad der kan indgå i en dansk årsrapport (årsregnskab) for selskaber i regnskabsklasse B og C. Taxonomien omfatter dermed langt hovedparten af de ca 120.000 selskaber, der årligt skal aflevere årsrapport til E&S. Den omfatter ikke enkeltmandsvirksomheder - de skal ikke skal aflevere årsregnskab til E&S - og heller ikke de ca 200 børsnoterede selskaber. Det bemærkes at danske årsrapporter (årsregnskaber) ikke skal affattes efter en bestemt given form med et bestemt givent indhold. Det er i hovedreglen det enkelte selskabs opgave at udfærdige et regnskab, som giver et retvisende billede af virksomhedens tilstand på rapporteringstidspunktet. Der er dog en række substantielle krav til årsrapporten i årsregnskabsloven, som også definerer en række regnskabstekniske begreber. Taxonomiens data items er udledt af
6/6 årsregnskabsloven og indeholder i reference-linkbasen paragrafreferencer hertil. Et digitalt regnskab har i sagens natur ikke noget på forhånd givet udseende, men rækkefølgen af data items i taxonomiens item-schema og presentation-linkbase udtrykker overordnet den sædvanlige rækkefølge i en dansk årsrapport.