Indhold: At komme igang At disponere At finde et fokus Hvad adskiller den gode opgave fra den mindre gode opgave Ni gode skrivebud

AT KOMME I GANG Hvor skal jeg starte? Hvor skal jeg begynde? Jeg vil herunder forslå nogle øvelser til de af Jer, som ikke er startet endnu. KomigangØVELSE 1: Skriv et brev Skriv et brev på computeren til et menneske du kender godt. Start med Kære og skriv lige som du plejer at gøre helt uformelt og personligt. De drejer sig bare om at få skriveprocessen skudt igang. Skriv om de a. de oplevelser du har haft i forbindelse med din opgave b. de bøger du har læst c. de overvejelser og tanker, som du har gjort dig d. de fagpersoner, du vil bruge i din opgave KomigangØVELSE 2: Tænkeskrivning Sæt dig ned foran computeren og sæt noget musik på i et vist tempo. Se om du kan go with the flow og bare skrive løs. Sæt en tidsramme på. Eventuelt 30 minutter. I den halve time må du ikke slippe tasterne. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive, skriver du bare bla- bla- bla eller jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive lige nu etc. Resten skal nok opstå af sig selv. Startssætningen kunne være: Det jeg gerne vil skrive opgave om, er KomigangØVELSE 3: Blindskrivning Denne opgave minder meget om opgave 2. Du gør det samme, men slukker din skærm eller sætter et stykke papir op foran den, så du ikke har nogen idé om, hvor meget du har skrevet. Efter en halv time har du sikkert skrevet 3-4 sider. De tre ovenstående opgaver bliver ekstra brugbare, hvis du efterfølgende går ind og sletter det, som er volapyk. Så har du noget brugbar tekst, som du senere kan fyld ind i din opgave. Du kan også printe teksten ud og klippe det unødvendige fra med en saks. 2

KomigangØVELSE 4: Tal med en ven En anden måde at komme i gang på, er at tale med en ven, som tager noter og stiller spørgsmål, mens du fortæller om din opgave. I den taleproces generer du helt sikkert en vished om, hvad du ihvertfald ikke vil skrive om og du siger nogle brugbare formuleringer til din opgave. AT FINDE ET FOKUS Det, som virkelig adskiller den gode opgave fra din mindre gode opgave, er fokus. Er opgaven fokuseret, signalerer det en afsender, som har taget nogen bevidste valg om, hvad opgaven skal indholde og hvilke afsnit, der skal vægte, hvor meget og hvor lidt. Ofte kan man høre i ordvalget. Om afsenderen selv er bevidst om, hvad fokuset er. I disse opgaver er sproget ikke nølende og forsigtigt, men fast og bevidst. Derfor er det vigtigt at have et klart fokus fra starten. Herunder stiller jeg en masse spørgsmål, som vil være hensigtsmæssige at svare på for at skærpe din opgave. At have et skarpt fokus betyder billedligt talt, at din opgave bliver på den samme hovedvej hele tiden. At man ikke tager afstikker, biveje eller sideveje. At man stringent bliver på hovedvejen. Der er ikke noget fagligt forkert i at tage en sidevej i ny og næ, men så skal du argumentere hvorfor du gør det og samtidigt lave/beskrive den klare forbindelse mellem hovedvej og bivej.det er også et udtryk for fokus at man tager bevidste valg. FokusØVELSE 1: For at finde et klart fokus, må du først afklare, hvem er modtageren. Svar på følgende spørgsmål: 1. Hvem er din modtager? 2. Hvad ved de om emnet på forhånd? 3. Hvad skal de i hvertfald vide, når de har læst opgaven? 4. Hvilke forventninger har din modtager til dig? Og til din opgave? 5. Hvad er modtagerens formål med at læse opagven? 6. Hvilket spørgsmål er min opgave et svar på? 7. Hvad er dit formål med at skrive den? 3

(Vil du A. belære? B. informere? C. overbevise? D. underholde? E. overraske? F. Perspektivere? G. Diskutere?) Når du har svaret ovenstående spørgsmål, skal de kigge nøje på de svar du har til sprørgsmål 2 og 3. For den forskel, der er på spørgsmål 2 og 3, det er lige præcist dét, som du skal have formidlet til din modtager. FokusØVELSE 2: En anden måde at fokusere opgaven på, er at gøre klart for dig selv, hvad din opgave IKKE skal handle om.gør følgende: Åbn et tomt worddokument og indstil computeren til at lave bullets og skriv så: Min opgave skal ikke handle om : (eksempler) Betydning af prejektet Lederens opgave i projektarbejde Mine egne personlige oplevelser i Sydafrika/ Shanghai/ København etc. Systemisk tænkning Etc Etc Etc Jo længere din bulletliste des mere har du indsnæveret dit fokus. FokusØVELSE 3: En anden god måde at afgrænse og foksuere din opgave på, er, at undersøge hvilke krav, der stilles til din opgave. Kig i studieordningen og få afklaret med din vejleder, om opgaven skal afspejle Kaospiloternes seks værdier; om det er et krav, at din opgave er en win- win- win situation, om bundlinien er people, planet, profit eller en Galtungs 5 th solution. FokusØVELSE 4: Til slut kan det være nyttigt at du formulerer dit fokus skriftligt. Hver gang du så er I tvivl om et tekststykke, noget teori eller en sætning skal med, kan du holde det op mod dit fokus, og undersøge, om du bliver på hovedvejen eller er på vej ud af en sidevej. I løbet af skriveprocessen med opgaven, kan du godt justere dit fokus. Mit fokus er: 4

AT DISPONERE Hvis du allerede fra starten har et overblik over opgaven, dens faglige indhold og afsnit, kan det være en fordel at lave en disposition. En disposition er et skelet til opgaven, så kan du fylde kødet på senere. Hvis du ikke har det overblik fra starten, skal du ikke lave en disposition endnu. Så skal du i første omgang hellere bruge din energi på at få produceret nogle tekststykker. Hvis du har overblikket, er der nogle forudsætninger, som er gode at have opfyldt. Ellers bliver din dispostion bare en stikordsliste, som kan vise sig at være nyttesløs. For at kunne lave en brugbar disposition fra starten, skal du have: 1. Et kendskab til hvor mange elementer (del/underafsnit) din opgave skal bestå af 2. Have afklaret dit fokus og på forhånd vide, hvor tyngden skal ligge i din opgave. Der er fordele og ulemper både ved at skrive før man disponerer og omvendt. I bogen Den gode opgave skitserer forfatterne det således: Dispostion før skrivning disposition (strukturer skrive) Skrivning før (skriv strukturer) Skriveren kommer senere i gang Overblik fremskyndes, men risiko for at overblikket er fiktivt og dispositionen ikke er reel og brugbar Form før indhold Vejledervenligt Skriveren kommer hurtigere i gang Stof til indhold og struktur genereres af at skrive Indhold før form Vejlderuvenligt Kilde: Rienecker & Jørgensen: Den gode opgave Samfundslitteratur 2004 5

Det vil sige, at det kan være bedre at gå i gang med at producere tekststykker, hvis du ikke har det store overblik endnu. Eksempelvis kan du godt beskrive din busisness idé eller lave en præsentation af din kunde, og så gemme de afnit og bruge dem, når du har din disposition klar. Det vigtigste er at få skrevet, overblikket skal nok opstå hen ad vejen. Der er nogle forskellige parameter, som gør sig gældende, når man kigger på dispositionen af din opgave. Du skal overveje, hvilke afsnit/dele, der skal vægte hvor meget. Du skal gøre dig klart, hvilke ambitioner du har på dine egne og din opgaves vegne. Hvis du har høje ambitioner, er det vigtigt, at du bruger afsnit, hvor du fortolker, analyserer, vurderer og perspektiverer. Man får derimod ikke særligt meget for at beskrive, referere og gengive. Det betyder, at du skal vægte afsnit med fortolking, analyse, vudering og perspektivering tungere end afsnit med beskrivelser, referater og gengivelser. DispositionsØvelse 1: Sæt et (stort) stykke papir op på væggen og afklar hvilke afsnit/dele, der skal være i din opgave. Som udgangspunkt skal nedenstående dele være til stede i en veldisponeret opgave: Forside Indholdsfortegnelse Indledning Opgaveafgrænsning Metodebeskrivelse hvilken teori og metode har du valgt at bruge og hvorfor? Et antal afsnit Konklusion Litteraturliste Nu giver du så de antal afsnit forskellige titler, så det star dig klart, hvad de reelt skal indeholde. Herefter giver du samtlige afsnit (fra forside litteraturliste) et tal, så du ved, hvor mange sider hvert enkelt afsnit skal fylde. Den øvelse skulle 6

gerne give dig et klart overblik, hvad som skal vægte hvor lidt og hvor meget. Hvad adskiller den gode opgave fra den mindre gode opgave? Den gode opgave har nogle karakteristika, som adskiller sig fra den mindre gode opgave. Disse vil jeg gennemgå herunder og du kan bruge dem til inspiration, men også som indikatorer på, hvor din opgave er på vej hen. 1.Den gode opgave har en intention Den gode opgave har en intention og er svar på et vedkommende spørgsmål eller problem. På den måde fremstår opgaven som relevant og indgår i en kontekst, hvor der er brug for det svar. Afsenderen skal selv kunne se meningen med det emne, som han beskriver i opgaven. Ellers er det ofte svært for modtageren at se meningen. 2.Den gode opgave har en læservenlig indledning. Det betyder meget for læseren, at man i begyndelsen af en opgave får en introduktion til, hvad din opgave vil består af. Du kan for eksempel opsummere indholdet, fremhæve de teorier, der vil blive anvendt og/eller give en kort introduktion til den givne problemstilling - gerne med undren. Det giver læseren en følelse af at være velkommen. Her kan du også skrive en kort forklaring om, hvorfor du har valgt den skrifttype, du har. Eller redegøre for dit billedmaterialevalg, så læseren forstår, at din vægtning af billeder og tekst er bevidst. På Kaospiloterne svarer en normalside til ca.3000-3200 anslag, når de er skrevet i et Word-dokument med punkt 12 i skriftstypen Times New Romance. 3.Den gode opgave skaber sammenhæng Det er af stor betydning, at din opgave kommer til at fremstå som et hele, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem de enkelte afsnit, for så oplever læseren den sammenhæng. Den bedste måde at skabe sammenhæng er ved at skrive metatekst. Og hvad er metatekst så? Metatekst er de sløjfer, som binder enkelte afsnit og opgavedele sammen. Her fortæller afsenderen, hvad han vil gøre og hvorfor han gør det. Eksemplevis: 7

1. I foregående afsnit redegjorde jeg for virksomhedens organisatoriske struktur. I dette afsnit vil jeg bruge den redegørelse til at analysere, hvad dette betyder for den enkelte medarbejdere. Jeg vil lægge fokus på de medarbejdere, som jeg har arbejdet sammen med. 2. I næste afsnit flytter vi perspektivet til noget helt andet. Hvor forrige afsnit beskrev de samfundsmæssige forhold I Sydafrika, vil jeg nu rette fokus på AIDS problematikken I Europa. Metatekst giver læseren en følelse af at blive guidet og holdt i hånden gennem opgaven - og er samtidigt et udtryk for, at afsenderen er bevidst om hvad han gør. 4.Den gode opgave er veldisponeret og har dækkende afsnitsoverskrifter Ved at kigge på indholdsfortegnelsen skal læseren gerne have et overblik over, hvad opgaven indeholder. Endvidere skal overskriften på hvert afsnit hænge nøje sammen med det reelle indhold af afsnittene. Hvis overskriften lover en analyse af et specifikt problem er det relevant, at du så også analyserer, og ikke kun gengiver en problemstilling. 5.Den gode opgave definerer sine begreber Når du introducerer et fagbegreb eller måske et begreb, som du selv har udviklet som en del af dit koncept, skal du klargøre, hvad der ligger i ordet. Hvis du introducerer begrebet CreativeCoaching må du redegøre for, hvem der er ophavsmand/kvinde til henholdsvis creativity og coaching. Du må bevise, hvor disse fagbegreber stammer fra og redegøre for, hvordan dit begreb adskiller sig fra de andre fagpersoners opfattelse. Her er det vigtigt at være helt klar i spyttet, for hvis modtageren ikke fra starten forstår dit begreb, kan resten af opgaven let komme til at virke uklar. Hvis du har svært ved at definere dit begreb, kan du indkredse definitionen, ved at starte med at undersøge, hvad begrebet IKKE indeholder. 6.Den gode opgave har bevidst valgt sin teori 8

Den gode opgave namedropper ikke en masse teoretiker og fagpersoner. Derimod skal du begrunde, hvorfor du anvender den teori, du gør.og i forbifarten redegøre for dine fravalg af teoretikere.det gør det klart for læseren hvorfor lige netop dette teori er brugbart i denne given situation. 7.Den gode opgave begrunder sine meninger Når du i din opgave udtrykkker dine meninger, skal de være begrundede. En tekst, som er begrundet og velargumenteret, har nogle markører, som signalerer dette. Eksempelvis: Ud fra mit synspunkt har Danske Bank et svagt brand, eftersom det ikke appellerer til alle sanserne. Denne påstand underbygges af brandfuturisten Martin Lindstrøm.Han påpeger, at et stærk brand er 5 dimensionalt, og ikke 2 dimensionelt som Danske Banks jo er. 1 Markører, som signalerer begrundelse, er bisætningsindledere som eftersom/fordi/derfor. 8.Den gode opgave anvender faglitteraur Når du vil understøtte din praksis med teori skal du bruge faglitteratur. Du skal bevidst henvise til fagpersoner og deres litterære værker. I selve opgaven er det oplagt at lave løbende kildehenvisninger, så dit skriveflow og modtagerens læseflow -ikke hele brydes op. Du kan ved brug af faglitteratur skelne mellem to typer. Primærlitteratur og sekundærlitteratur. Primærlitteratur er fagpersonens egne værker, som ikke er fortolket eller bearbejdet af en anden person. Sekundærlitteraturen derimod er altid en anden persons tolkning af en teori eller undersøgelsesresultater, så det er vigtigt, at du ved, hvornår det er forfatterens egen udlægning, og hvornår det er andres udlægning. Vær specielt opmærksom, hvis du bruger mange kilder fra nettet. 9. Den gode opagve bruger citater med omtanke Der findes mange kloge mennesker, som har sagt mange kloge ord. Et rammende citat på forsiden eller i indledningen kan være med til at sætte opgaven ind I en bestemt forståelsesramme, men citater skal ikke overdrives og de skal have en mening i teksten. Man kan med rette citere en person, hvis man ikke selv kunne have formuleret det bedre, men ellers er det mere interessant at høre dine egne refleksioner og overvejelser. 1 Martin Lindstrøm : BRANDsense p. 81 117, Børsens Forlag 2005 9

10.Den gode opgave er skrevet i et læservenligt og klart sprog Her kommer nogle bud på et formidlingsprog, der er både klart og læservenligt Bud 1: Skriv personligt Det er vigtigt at kunne mærke og høre afsenderen i teksten. En tekst bliver personlig, hvis du bruger personord og skriver jeg/min/mit/mine/du/dine. En anden måde at gøre teksten personlig på, er at IKKE at skrive man og bruge passiv form af udsagnsordet. Eksempelvis: a.opgaven analyseres. (Hvem analyserer? Det står ikke klart og bliver derfor et fraværende sprog) Så er det bedre at skrive: b. Jeg analyserer nu opgaven. Bud 2: Skriv forståeligt Når du skriver forståeligt, forklarer du, hvad fagudtrykkene betyder første gang du introducerer dem i opgaven. Undgå generelt at bruge fremmedord og fagudtryk du ikke forstår til bunds. Ellers slå dem op! Man kan ikke formidle noget klart, man ikke selv forstår. Bud 3: Skriv opløst Sig én til ad gangen. Du skal skrive én information ad gangen. Helt praktisk vil det betyde, at du sætter et punktum hver gang, du har givet noget information. Hvis du har tendens til at skrive lange sætninger, så kig på hver enkelt sætning og del dem op. Som hovedregel giver mange punktummer og knap så mange kommaere læservenlighed. Undgå mange parenteser og indskudte sætninger, de slører også formidlingen. Bud 4: Skriv sammenhængende Men hvis du vælger at skrive lange sætninger med inskud, kan det gøre sproget flydende og læservenligt, hvis du bruger forbinder ord i din tekst. Nogle forbinderord udtrykker også et overblik fra afsenderens side. 10

Forbinderord: Derfor, alt i alt, altså, på grund af, med andre ord, i det følgende, herefter, som tidligere nævnt, senere, derpå, ovenfor, på den anden side, i det hele taget, først og fremmest, nu kommer, på den baggrund. Som tidligere nævnt er metatekst også en måde at skabe en sammenhængende tekst på. Bud 5: Skriv det vigtigste først i sætningen Læs disse sætninger: a. Kaospiloterne var den første organisation i Danmark, som introducerede coaching som fagdiciplin. b. Coaching som fagdisciplin blev introduceret af Kaospiloterne i Danmark. Hvis du kigger på sætning a og b, står der næsten de samme ord, men vægtningen er forskellig. I sætning a bliver det lagt emfase på Kaospiloterne, hvor der I sætning b er emfase på coaching. Det, som er vigtigst, skal derfor stå i begyndelsen af sætningen. En anden måde at skrive oplæst på, er, at undgå lange sammensatte ord. De skal opløses i mindre dele. Eksempelvis: Coachingkonsulentmanual Opløs og skriv: Manualen for coachingkonsulenter Bud 6: Skriv overskueligt Når du skriver overskueligt for dig selv og læseren er din opgave delt op i klare hovedafsnit, som alle har en overskrift. Overskriften skal ikke kun 11

give overblik, men også være en appetitvækker til læseren. Tænk derfor over ordvalget i dine overskrifter og prøv at gøre dem så rammende, fængende og interesante så muligt. Generelt er det godt at have underafsnit inden i hovedafsnittene. De skal ikke have en overskrift, men markers ved at starte på en ny linie eller være rykket ind på linien. Punktopstillinger samt talrækkefølger er også med til at overskueliggøre en tekst. Det same gælder for understregning, kursiv eller fed skrift, men det skal ikke overdrives og bruges konsekvent hele opgaven I gennem. Ellers støjer det mere end det gavner. Bud 7: Skriv levende En måde at skrive levende på er at appellere til sanserne. I stedet for at beskrive, så vis det. Show it don t tell. Lav brugbare sammenligninger og levende eksempler. Metafoer og andet billedsprog kan også peppe en tekst op, men kan være farlig, for metafoer kan tolkes. Hvis din modtager ikke har samme forståelsesramme som dig, mister metaforen sin billedelige værdi og pointe. Bud 8: Skriv læsbart At skrive læsbart betyder, at du ikke bruger lange, selfmade ord, som kun du selv forstår. Endvidere skal du være opmærksom på, om du bruger en læsevenlig skriftstype. Hvis din opgave er grafisk fedt sat op med farver, eventuelt trykt på farvet papir, skal du sikre dig, at læsbarheden ikke forringes.at læse sorte bogstaver på bourdeux papir kan godt være anstrengende i længden. Bud 9: Vær tjekket LÆS KORREKTUR på din opgave. Det er ikke nok at sætte stavekontrollen til. Stol ikke på den. Få din mor, din ven, din kæreste til at læse den igennem og ret den. Og få en kommahaj til at sætte de kommaere du ikke selv ser. Det efterlader læseren med oplevelsen af en gennemarbjdet og tjekket opgave. Det kan være et plus at sætte opgaven fedt grafisk op og gøre lidt ekstra ud af layoutet. Men det giver kun mening, hvis opgavens indhold er lige så tjekket. Ellers bliver det form uden indhold. Derimod kan flot layout og grafik være med til at understrege opgaven som et færdigt produkt. 12