DRIFTSAFTALE 2015 Socialområdet a 2015
Indhold Indhold 1 1. Indledning 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet 3 2.1. Socialafdelingen 3 3. Økonomi 4 4.0 Socialområdets mål og specifikke indsatser 4 4.1 Overordnet mål 4 4.1.1 Udviklingsområder for det regionale socialområde 5 4.1.2 Velfærdsteknologi og digitale løsninger 5 4.1.3 Sikring af kvalitet 5 4.1.4 Gennemsigtighed: Indhold og pris 5 4.1.5 Økonomisk styring 5 4.1.6 Udvikling i dialog med centrale interessenter 5 4.2. Mål og specifikke indsatser i 2015 6 4.2.1 Implementering af strategi for Socialområdet 6 4.2.1.2. Udvikling af know how til etablering af særlige tilbud 7 4.2.1.4. Forebyggelse af arbejdsskader og arbejdsulykker 8 4.2.1.5. Udvikling i dialog med centrale interessenter 9 4.2.1.6. Forskning 9 4.2.2. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 10 4.2.3. Økonomisk styring 10 4.2.4. Sygefravær og trivsel 11 5. Opfølgning på driftsaftalen 12 Bilag 1. Pladsoversigt 12
1. Indledning Driftsaftalerne vedrører mål, aktiviteter og budget i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Driftsaftalen er indgået mellem: Regionsrådet og Socialområdet Driftsaftalen er en overbygning på de almindelige relationer mellem Region Sjællands ledelse og Socialområdet. Der henvises til regionens kompetenceregler, virksomheds- og ledelsesgrundlag m.m. Driftsaftalen skal overordnet fastholde vision og de fælles mål for Region Sjællands indsats på social- og specialundervisningsområdet. Driftsaftalen skal ud fra disse sikre socialområdet de bedst mulige betingelser for at løse deres opgaver. Desuden skal driftsaftalen sikre regionens politikere et godt grundlag for beslutninger, der vedrører Socialområdet. Region Sjællands ledelse og Socialområdet er indstillet på, at driftsaftalen skal være omdrejningspunktet for dialogen mellem Region Sjællands ledelse og Socialområdet om det aktuelle og det fremtidige aktivitets- og kvalitetsniveau. Denne aftale tilkendegiver og præciserer, i hvilken retning og ånd virksomheden skal arbejde, ligesom der sker en præcisering af de politiske mål og krav til serviceniveauet. Driftsaftalen har blandt andet til formål at synliggøre de krav og forventninger, Regionsrådet stiller til Socialområdet synliggøre og præcisere roller, opgaver og ansvar synliggøre mål for udviklingsretningen synliggøre de midler, som Regionsrådet stiller til rådighed for opgaveløsningen Særlige overordnede vilkår for driftsaftalen Driftsaftalen tager afsæt i budgetaftalen for 2015, under mottoet: Region Sjælland skal være danmarksmester i sammenhæng både på sundhedsområdet og i arbejdet for udviklingen af regionen. Med vision og handlingsplan 2014-2017 er der lagt et solidt fundament for Region Sjællands virke i de kommende år, ud fra den strategiske målsætning om, at vi sammen skaber udvikling, nye muligheder og bedre sundhed Region Sjælland er til for dig. Side 2
2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet Socialområdet består af Socialafdelingen og 15 sociale tilbud, som leverer højt specialiserede tilbud til borgerne inden for social- og specialundervisningsområdet. Socialområdet ledes af Socialdirektør og souschef. 2.1. Socialafdelingen Socialafdelingen er organiseret i en flad ledelsesstruktur. Der er 14 medarbejdere, som dækker forskellige kompetence- og funktionsområder. Større opgaver organiseres i projekter med relevant deltagelse fra Socialafdelingen, andre forretningsområder, tværgående funktioner, institutioner/tilbud og eksterne samarbejdsparter. Der er tre hovedopgaver, der løses i Socialafdelingen: Overordnet driftsledelse og udvikling af de 15 sociale tilbud, hvor regionen er driftsherre. Udvikling og implementering af generelle sociale tiltag i Region Sjælland, herunder kvalitetsmodel og politikformuleringer. Side 3
Deltagelse i koordinering af rammeaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet (kommunerne har ansvar for koordineringen). 3. Økonomi Budget 2015 1.000 kr. netto Udgifter 2015 Institutionernes nettobudget 543.918 Indtægter 2015 VISO-aktiviteter*/** 25.000-25.000 Særtakst og indtægtsdækket** 75.615-75.615 Afskrivning 14.032 Øvrige beregnede omkostninger (Leasing) -49 Beregnede pensioner 4.210 Feriepengeforpligtelsen 2.634 Elevpulje 5.941 Pulje til IT-kontrakter m.v. 1.636 Pulje til Forskning 2.034 Socialenheden 11.874 Andel af renter 848 Andel af fælles formål og adm. 23.193 Takstregulering tidligere år -7.499 602.772 Takstindtægter -478.047 Objektiv finansiering social-området -122.021 Objektiv finansiering specialskoler -1.881 Bloktilskud -822 I alt 602.772-602.772 * VISO-aktiviteter: Der er tillagt 18 mio. kr. da rådgivningen på Synscenter Refsnæs i 2015 er VISO-finansieret ** VISO-aktiviteter, særtakst og indtægtsdækket: De to poster er indtægtsdækket virksomhed og derfor ikke sammenlagt i totalen 4.0 Socialområdets mål og specifikke indsatser 4.1 Overordnet mål Socialområdet virker i hovedsagen på entreprenørvilkår. Opgaver udføres efter konkret anmodning fra kommunerne. Det betyder, at Socialområdet har de opgaver, der efterspørges af kommunerne. Helt overordnet er målet for Socialområdet dermed at udvikle tilbud, der i indhold og pris svarer til kommunernes efterspørgsel. De sociale tilbud skal være attraktive Side 4
for kommuner både i og uden for Region Sjælland og dermed bidrage erhvervsfremmende til regionens udvikling. Regionsrådet har i august 2012 fastlagt en strategi for Socialområdet. Strategien sætter mål for områdets udvikling i 2013-2016. Strategien tager udgangspunkt i regionens nuværende opgaveportefølje. Strategien har seks fokusområder, der hver især sætter mål for Socialområdets udvikling frem til og med 2016. 4.1.1 Udviklingsområder for det regionale socialområde Strategiens mål er at udvikle tilbud til borgere med helt særlige behov, herunder at udvikle særforanstaltninger og enkeltmandstilbud, og at udvikle specialiserede enkeltydelser, der understøtter lokal inklusion, herunder udredning, aflastning, kurser og rådgivning. 4.1.2 Velfærdsteknologi og digitale løsninger Strategiens mål er i de enkelte tilbud på Socialområdet at afsøge relevante løsninger inden for velfærdsteknologi og digitale løsninger og i samarbejde med eksterne videns miljøer at skabe udvikling på området. 4.1.3 Sikring af kvalitet Strategiens mål er at styrke evidensbasering af praksis bl.a. ved udbygning af standarderne i den danske kvalitetsmodel på Socialområdet. Mål er endvidere at skabe rammer for forskning på Socialområdet, at styrke dokumentationen på enkeltsagsniveau med fælles retningslinjer for tilbuddenes brug af det elektroniske journalsystem Bosted, og at skabe sammenhæng mellem tilsyns- og kvalitetsarbejde, så en sammenhængende og styrket vurdering af kvaliteten i de enkelte tilbud omfattende både vurdering af, om borgerne får den hjælp, de har ret til, og vurdering af hvordan kvalitetspotentialet i de enkelte tilbud yderligere kan foldes ud. 4.1.4 Gennemsigtighed: Indhold og pris Strategiens mål er i beskrivelser af tilbud i servicedeklarationer, på Tilbudsportal mv., og i aftaler med kommuner bl.a. i forbindelse med visitation, at klargøre, hvad indhold i tilbud er. Beskrivelser af tilbud skal fremstilles i et sprog, der har reference til anerkendte socialfaglige begreber. Mål er endvidere, som i arbejdsmiljøarbejde, at skabe klarhed over de ændrede vilkår, der gælder for opgaveløsning på Socialområdet: Indhold i tilbud til den enkelte borger bestemmes af kommunens serviceniveau, der ikke i alle tilfælde er samstemmende med fagpersoners opfattelse af det bedst mulige. 4.1.5 Økonomisk styring Strategiens mål er, at udvikle metoder til prisfastsættelse, der understøtter den differentierede opgavevaretagelse. Mål er endvidere, at udvikle metoder til økonomisk styring, så store takstudsving mellem årene undgås, og der kan skabes mulighed for udvikling af de enkelte tilbud. 4.1.6 Udvikling i dialog med centrale interessenter Strategiens mål er, at udvikle samarbejdet med brugere og pårørende under iagttagelse af de forandringer, der sker i brugergruppens sammensætning. Mål er endvidere at (videre)udvikle metoder til markedsføring og markedsundersøgelse blandt centrale interessenter for tilbuddene på Socialområdet. Side 5
4.2. Mål og specifikke indsatser i 2015 4.2.1 Implementering af strategi for Socialområdet Strategien for Socialområdet sætter rammer for områdets udvikling frem til 2016. Det er et vilkår for implementering af strategien, at der på Socialområdet er stor variation i de målgrupper/opgaver, som tilbuddene beskæftiger sig med, og derfor forskel på, hvordan der meningsfuldt kan arbejdes med strategiens forskellige elementer. Der er etableret en projektorganisation, hvor tilbuddene på Socialområdet bidrager til løsning af de udviklings- og implementeringsopgaver, der aftales i tilbuddenes driftsaftaler mellem den enkelte forstander og direktøren. 4.2.1.1 Dokumentation på enkeltsagsniveau I 2014 blev implementeringen af fælles retningsgivende dokumenter for dokumentation på enkeltsagsniveau og medicinhåndtering påbegyndt. Understøttelse af implementeringen fortsætter i 2015, hvor begge retningsgivende dokumenter vil blive kvalitetsovervåget. Indikatormodulet i Bosted blev ligeledes påbegyndt implementeret i efteråret 2014. I 2015 fortsætter arbejdet med systematisk at indsamle og kvalitetssikre data til resultatdokumentation. Resultater for de enkelte borgere vil blive udtrykt igennem indikatorer, som knyttes til målene i den enkelte borgers individuelle plan. Der arbejdes med syv indikatorer (målestokke) for udvikling i borgernes liv på voksenområdet*: Udførelse af praktiske opgaver i hjemmet Egenomsorg Socialt liv Sundhed Kommunikation Mobilitet Samfundsliv, herunder beskæftigelse * På børneområdet arbejdes der med et tilsvarende sæt indikatorer I 2015 er målet for tilbuddenes arbejde, at der for 80 % af borgerne er koblet indikatorer til de mål, der arbejdes med. Kobling af indikatorer til de mål, der arbejdes med, er forudsætningen for fremadrettet at dokumentere resultatopfyldelse. Et eksempel på et mål, der arbejdes med, kan være færden med offentlige transportmidler. For at måle resultatet tilkobles indikatoren Mobilitet - Færden med transportmidler. Der måles specifikt på tre komponenter: at kunne orientere sig, at færdes sikkert i trafikken, og at håndtere de sociale/psykiske betingelser, der er i forhold til kollektive transportmidler. I 2015 begyndes således indsamling af data om resultatopfyldelse for den enkelt borger. Arbejdet vil blive overvåget med stikprøver, så det kan dokumenteres, at alle borgere har en individuel plan 3 måneder efter indskrivning, og at de mål, der arbejdes med, er formuleret af - eller søgt afstemt med kommunen. I 2016 er målet systematisk at indsamle data om resultatopfyldelse, så det ved årets udgang første gang bliver muligt at foretage et samlet dataudtræk for resultatopfyldelse i de sociale Side 6
tilbud. 2016 bliver dermed baseline for fremadrettet at kunne sammenligne resultatopfyldelse fra det ene år til det andet. Resultatopfyldelse på de syv indikatorer vil, når systemet er fuldt implementeret, kunne måles både på tilbuds- og på afdelingsniveau. Opfølgning I driftsaftaleopfølgningerne gøres status over nedenstående mål. Pr. 31. august og 31. december 2015 er der gennemført kvalitetsovervågning af implementeringsprocessen på tilbuddene med henblik på kvalitetsforbedring af implementeringsprocessen. Som led i kvalitetsovervågningen er det godtgjort at: - der for 80 % af borgerne er koblet en indikator på de mål, der arbejdes med. - alle borgere har en individuel plan 3 måneder efter indskrivning. - de mål, der arbejdes med i den individuelle plan, er formuleret af - eller søgt afstemt med kommunen. - der for alle borgere, hvor det er relevant, er fremsendt status til kommunen inden for det sidste år. (ikke relevant, når borgeren f.eks. er flyttet ind for nylig eller andet er specifikt aftalt). Pr. 31. august 2015 er der gennemført kvalitetsovervågning på det retningsgivende dokument for medicinhåndtering. Kvalitetsovervågningen gennemføres som besluttet i netværket. 4.2.1.2. Udvikling af know-how til etablering af særlige tilbud Siden 2013 er der arbejdet med udvikling af know-how til etablering af særlige tilbud. Der er udviklet en værktøjskasse, og der er indsamlet erfaringer med brugen af redskaberne heri. Blandt redskaberne er en drejebog for, hvordan to eller flere tilbud kan samarbejde om etablering af et særligt tilbud til en borger. Sideløbende hermed er der sket en udvikling i antallet af særlige tilbud, der er etableret. I 2015 fortsætter arbejdet med udvikling af know-how til etablering af særlige tilbud. Samtidig igangsættes en kortlægning af, hvilke enkeltydelser, såsom udredning, aflastning og rådgivning, de regionale sociale tilbud kan bistå kommunerne med til understøttelse af lokal inklusion. Side 7
Opfølgning I driftsaftaleopfølgningerne gøres status over nedenstående mål. Pr. 31. marts 2015 gøres der status for antal eksisterende pladser, der er etableret på særlige vilkår. Pr. 31. marts, 31. august og 31. december 2015 er der gennemført tværregional audit blandt de særlige tilbud, der er etableret fra sidste afholdte audit til dato. Pr. 31. august 2015 gøres der status for antal eksisterende pladser, der er etableret på særlige vilkår. Pr. 31. august og 31. december 2015 er redskaberne i værktøjskassen opdateret med baggrund i audit og tilbuddenes erfaringer med brug af redskaberne. Pr. 31. december 2015 er der, set i forhold til årets begyndelse, sket en forøgelse af pladser etableret på særlige vilkår. 4.2.1.3. Velfærdsteknologi og digitale løsninger I 2014 har projekt: Velfærdsteknologi og digitale løsninger arbejdet med en afdækning af definitionerne af henholdsvis begreberne velfærdsteknologi og digitale løsninger og anbefaling om, hvad der giver mening at arbejde videre med indenfor indsatsområdet. Hertil har enkelte tilbud deltaget i nationale udviklingsprojekter i regi af Socialt Udviklingscenter, både itambassadører, der har haft til formål at klæde it-ambassadører på til at formidle viden og erfaring om anvendelse af social it, og desuden projektet: Implementering og spredning af social it. Endvidere er der i 2014 indledt et samarbejde med VIOL-projektet (Velfærdsteknologi, Innovation, Omsorg og Læring), der drives i samarbejde mellem UCSJ og RUC. Med baggrund i anbefalinger byggende på det hidtidige arbejde, skal der i 2015 udvikles et regionalt retningsgivende dokument for, hvordan der kan arbejdes med afdækning af den enkelte borgers behov og muligheder i forhold til anvendelse af social it. Opfølgning I driftsaftaleopfølgningerne gøres status over nedenstående mål. Pr. 31. september 2015 er det regionale retningsgivende dokument udarbejdet. 4.2.1.4. Forebyggelse af arbejdsskader og arbejdsulykker I 2014 har MED-Social arbejdet med et arbejdsmiljøprojekt, der samlet forholder sig til de udfordringer, der er på arbejdsmiljøområdet, både som de er formuleret i strategien for det regionale socialområde, og som de viser sig af tilbuddenes arbejdsmiljødrøftelser og af trivselsundersøgelser. MED-Social sætter, som led i arbejdsmiljøprojektet, fokus på forebyggelse og opfølgning af arbejdsskader og arbejdsulykker. I 2015 skal der, på tværs af tilbuddene, udarbejdes en regional retningslinje for forebyggelse og opfølgning af arbejdsskader og arbejdsulykker. Side 8
På opfordring af MED-Social arbejdes der i de lokale MED-udvalg med større bevidsthed om betydningen af at anmelde arbejdsskader på medarbejderniveau. På tilbudsniveau arbejdes der med forståelse af, hvad en arbejdsskade er, hvad der skal arbejdsskadesanmeldes og hvad der evt. skal politianmeldes. Opfølgning I driftsaftaleopfølgningerne gøres status over nedenstående mål. Pr. 31. december 2015 er regional retningslinje udarbejdet. Pr. 31. december 2015 er der skabt et tværgående overblik over lokale indsatser, der skal sikre, at arbejdsskader indberettes, og hvad der i de enkelte tilbud opfattes som en arbejdsskade, hvad der skal arbejdsskadesanmeldes, og hvad der evt. skal politianmeldes. 4.2.1.5. Udvikling i dialog med centrale interessenter Siden 2013 er der arbejdet med dialog med centrale interessenter i forskellige projekter. I 2015 sammenkædes de hidtidige aktiviteter i et samlet projekt, der har to opgaver: Udvikling af tilbuddenes serviceinformation. Dels ved at videreføre arbejdet med anvendelse af de begreber, der er fælles på Socialområdet, herunder VUM og ICS, og dels at arbejde med forslag til, hvordan serviceinformation mere specifikt kan henvendes til forskellige målgrupper. Udvikle tværregional viden om dialog med forskellige interessenter, herunder tværregional viden om anvendelse af forskellige metoder til dialog med interessenter, kenderseminar mv. Opfølgning I driftsaftaleopfølgningerne gøres status over nedenstående mål. Pr. 31. maj 2015 er kvalitetsovervågning af eksisterende serviceinformation gennemført. Pr. 31. oktober 2015 er retningslinje for serviceinformation, der har fokus på anvendelse af de begreber, der er fælles på Socialområdet, og forholder sig til at serviceinformationen skal rettes mod forskellige målgrupper, udarbejdet. Pr. 31. december 2015 er serviceinformation for 2016 udarbejdet. 4.2.1.6. Forskning Der er i perioden 2014 og frem afsat 2 mio. kr. pr. år til forskning på Socialområdet. Forskningen skal bidrage til undersøgelse og dokumentation af kvaliteten i den indsats, der leveres af sociale tilbud i Region Sjælland og dermed skabe basis for udvikling af det socialpædagogiske arbejdsfelt i forhold til de målgrupper, der er omfattet af de regionale tilbud. Forskningen er en del af realiseringen af strategi for Socialområdet. I 2014 er der arbejdet med beskrivelse af forskningsopgaven. Beskrivelsen har dannet baggrund for det udbud, der har fundet sted i efteråret 2014. Udbuddet finder sted i 2 runder af 2 år hver med en ramme på 4 mio. kr. Side 9
I december 2014 skrives kontrakt med de forskningsinstitutioner, der skal stå for forskningsprojekterne i første udbudsrunde. I 2015 følges en plan, hvor styregruppe for implementering af strategi på Socialområdet er i dialog med de valgte forskningsinstitutioner om fastlæggelse af et endeligt design for projekterne og i øvrigt efter en fastlagt mødeplan følger projekternes udvikling og foreløbige resultater. Pr. 31. marts 2015 er fastlagt et endeligt design for igangsatte forskningsprojekter på Socialområdet Pr. 31. december 2015 gøres status for forskningsprojekternes udvikling og foreløbige resultater. 4.2.2. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Som led i arbejdet med kvalitetsmodellen gennemføres der ekstern evaluering på standarderne: Indflydelse på eget liv Kommunikation Individuelle planer Magtanvendelse Medicinhåndtering Utilsigtede hændelser Der gennemføres ekstern evaluering på de enkelte tilbud efter en kadence hvert andet/ hvert tredje år, som besluttes i den nationale styregruppe. Pr. 31. december 2015 har hvert af tilbuddene, der ekstern evalueres, mindst 5 ud af 6 standarder opfyldt. 4.2.3. Økonomisk styring Den økonomiske styring på Socialområdet foregår i et samarbejde mellem Socialafdelingen, Koncern Økonomi og tilbuddene. Behovet for i stadig større omfang at etablere tilbud til borgere med særlige behov (særforanstaltninger mv.) stiller krav til den økonomiske styring. Der har derfor været og er fortsat et behov for at udvikle instrumenter, der kan fremme det økonomiske overblik og understøtte en effektiv styring. Til brug for økonomisk styring har Region Sjælland igangsat et udviklingsarbejde, der skal resultere i et sammenhængende og konsolideret rapporteringssystem Info Sjælland indenfor økonomi og løn. Systemet forventes implementeret og driftsfærdigt i løbet af 2015, og vil omfatte mulighed for at udvikle prognoseredskaber til brug for styringen. I den mellemliggende periode anvender Socialområdet data fra det eksisterende LIS-system samt specialkørsler i NASA-systemet. For at styrke de økonomiske styringsmuligheder for tilbuddene, gennemføres ved årsskiftet 2014/2015 en besøgsrunde hos samtlige tilbud. Side 10
Opfølgning I driftsaftaleopfølgningerne gøres der status over nedenstående mål. Pr. 31. marts 2015 gøres status besøgsrunden til de sociale tilbud. Pr. 31. marts, 31. august og 31. december gøres status på udviklingen af InfoSjælland i forhold til det sociale område. 4.2.4. Sygefravær og trivsel I 2013 var det samlede sygefravær på Socialområde 8,08 %. Socialområdet har i 2014 arbejdet på at nedbringe sygefraværet med 10 %. Socialområdet har i 2014 nedbragt sygefraværet med 3 % (januar-oktober) til 7,84 %. På tværs af det samlede Socialområde arbejdes der i 2015 videre med at nedbringe sygefraværet, da kravet fra 2014 ikke er opnået. Indsatsen er, at det er skrevet ind i de enkelte tilbuds driftsaftaler at beskrive en lokal strategi, der tager højde for de særlige driftsvilkår det enkelte tilbud har. I 2015 skal der gennemføres trivselsundersøgelse. Svarprocenten ved sidste trivselsundersøgelse i 2013 var 56 % for Socialområdet, mens den gennemsnitlige svarprocent for Region Sjælland var 62 %. Der arbejdes med at øge svarprocenten i 2015, så Socialområdet kommer på niveau med Region Sjælland, så der er et mere validt arbejdsgrundlag til at arbejde videre med resultaterne. Svarprocenten er ekskl. vikarer og begivenhedsansatte, der udgør en stor andel på Socialområdet bl.a. i forbindelse med særforanstaltninger. I trivselsundersøgelsen 2013 var der generelt en tilbagegang i scoren på de enkelte dimensioner i forhold til 2011. Målet i 2015 er, at scoren kommer på niveau med resultatet i 2011. I perioden 1. januar til 31. december 2015 er sygefraværet for Socialområdet nedbragt til 7,2 %. (10 % af 8,08 som var udgangssituationen i 2013). Svarprocenten for trivselsundersøgelsen er 60 % for Socialområdet i 2015. Scoren på de enkelte dimensioner i trivselsundersøgelsen er på niveau med resultatet i 2011. Side 11
5. Opfølgning på driftsaftalen Der følges løbende op på målene i driftsaftalen. Der foretages tre gange årligt opfølgning på driftsaftalen, som forelægges politisk. I 2015 foretages opfølgningen pr. 31. marts, 31. maj og 31. august. Bilag 1. Pladsoversigt Tilbudstyper Antal Specialundervisning 150 Specialrådgivning Obj. Døgninstitutioner til børn og unge 146 Dagforanstaltninger for børn 34 Døgninstitutioner til voksne (åben afd. Kofoedsminde) 14 Sikrede institutioner 69 Botilbud til voksne handicappede 158 Beskyttet beskæftigelse 127 Aktivitets- og samværstilbud 117 Forsorgshjem (Roskildehjemmet, Hanne Mariehjemmet) 53 Misbrugsområdet/krisecentre (Platangårdens Ungdomscenter) 43 Socialpsykiatriske botilbud 15 I alt* 926 Side 12