STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM Strategisk plan 2010-15
mission At forøge og udbrede vor viden om fortidens, nutidens og fremtidens natur til glæde for mennesker og til gavn for natur og samfund. vision At fastholde museet blandt verdens ti bedste naturhistoriske museer på forsknings-, samlingsog formidlingsområdet. At øge vores forståelse for naturværdierne gennem vores rolle som nationalt hovedmuseum. museets virksomhed bygger på seks grundlæggende værdier: gavmildhed Museet skal være et fristed for gæsteforskere og publikum. Museet skal være favnende og med plads til fordybelse. Det skal være stedet, hvor man kan åbne sanserne og lukke naturens skønhed og forunderlighed ind. autenticitet Museet opbevarer nationens skatkammer af naturhistoriske genstande. Bevisbyrden for teorierne om evolutionen og Jordens skabelse ligger i museets samlinger. Det er her forskerne arbejder, og her de gør opdagelser. Det er her deres optegnelser og bøger gemmes. Det er de originale genstande, der møder publikum. troværdighed På museet kan man finde den nyeste viden om naturens mangfoldighed. Det er her, man kan spørge forskerne som specialister på deres fagområde. Det er her, man kan studere de autoritative kilder til forståelse af naturens verden. originalitet Museet skal overraske og inspirere. Det er her originale tanker om naturens sammenhænge tænkes og trives. Det er her, nysgerrigheden opstår og ny viden og indsigt opnås for børn og voksne, professionelle og amatører. indhold Forord 1 1. Et nyt museum med nye opgaver, forpligtelser og muligheder 2 2. Fra kunstkammer til moderne museum 8 3. Samlingerne forskningsinstrument og nationalarv 10 4. Det gavmilde museum museets publikumsformidling 14 5. Skoleundervisning 20 6. Museets videnscenter 24 7. Forskning på internationalt niveau 30 8. Universitetsundervisning med bredde og dybde 32 9. Nye fysiske rammer 36 10. Service, sikring og drift 42 11. Organisation, personale og økonomi 46 ekspertise Museets medarbejdere er højt kvalificerede og har specialiseret viden og kunnen inden for de mange fagområder, som museet rummer, og de er prægede af stor kreativitet og originalitet. Museet skal være en arbejdsplads, hvor dette respekteres, udnyttes og videreudvikles i det daglige arbejde. bæredygtighed Naturen er under forandring på grund af klimatiske ændringer og på grund af menneskets forbrug af ressourcer. En af museets fornemste opgaver er, at formidle budskabet om en bæredygtig udvikling, og museet bør ligge forrest i bestræbelserne på at skabe større bæredygtighed og på at bevare mangfoldigheden på Jorden. Forside: Skindlagte fugle. Foto Geert Brovad
Forord Statens Naturhistoriske Museum er under forvandling. Fra at være fire mindre universitetsmuseer til en position som nationalt hovedmuseum for naturhistorien med forankring i Københavns Universitet og en placering midt i Danmarks hovedstad. Den kommende 5-årsperiode bliver afgørende for museets udvikling, idet museet skal samles fysisk i nyt og gammelt byggeri omkring Botanisk Have. Samtidig skal museets indsats på alle områder udvikles, så den nye status som nationalt naturhistorisk hovedmuseum kan løftes til glæde for landets borgere og gæster. Men også museets position som et af verdens bedste naturhistoriske museer skal udbygges. Nærværende strategi har til formål at beskrive museets arbejdsfelter og lægge sporene ud for de kommende års indsats på alle områder. Strategien henvender sig til samarbejdspartnere, beslutningstagere og medarbejdere. Til strategien knyttes en mere detaljeret 5-årig handlingsplan, der følges op med kortfattede årsberetninger. Morten Meldgaard Museumsdirektør Halefjer af kongeparadisfugl Cicinnurus regius STRATEGISK PLAN 2010-15 1
Et nyt museum med nye opgaver, forpligtelser og muligheder Det første nationale naturhistoriske museum i Danmark I 2004 vedtog Folketinget en ny museumslov, der samlede de fire gamle universitetsmuseer: Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have til en institution Statens Naturhistoriske Museum (SNM). Dermed er der nu tre hovedmuseer i Danmark: Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske Museum. Som hovedmuseum har museet ansvar for forvaltningen af de nationale samlinger og for den tilknyttede forskning og formidling. Kulturministeriet har beskrevet status og mål for kulturarvsbevarelse og formidling i to udredninger: R Udredning om bevaring af Kulturarven (2003) R Udredning om Museernes Formidling (2006) Heri påpeges det, at museet har et efterslæb i forhold til bevaring og konservering af de nationale naturhistoriske samlinger et forhold som der bør rettes op på. Ligeledes påpeges det, at museet skal styrke sin indsats for at øge antallet af brugere. Ved siden af sine nationale museale forpligtelser yder museet et markant bidrag inden for naturvidenskabelig forskning og undervisning på alle universitetsniveauer. For at imødekomme den nye museumslovs intentioner, og for at vitalisere museernes forsknings- og undervisningsmiljøer startede SNM i 2005 en proces for at samle de fire gamle institutioner omkring Botanisk Have og samtidig skabe et egentligt naturhistorisk museum. De oprindelige universitetsmuseer er nu lagt sammen under en fælles ledelse. Museet har udviklet nye koordinerede undervisnings- og formidlingstiltag og nye forskningssamarbejder spirer frem og er blevet væsentligt styrket 2 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
ved placeringen af fire centre for Danmarks Grundforskningsfond med SNM. Med opbakning fra Videnskabsminister Helge Sander oprettede Københavns Universitet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Københavns Kommune i 2008 en arbejdsgruppe med henblik på at realisere visionerne for et nyt nationalt naturhistorisk museum omkring Botanisk Have. Som et led i denne proces blev der over sommeren og efteråret 2009 gennemført en idekonkurrence med 120 forslag fra både professionelle og almindelige borgere samt mere end 200 besvarelser fra skoleklasser. Idekonkurrencen viste med stor klarhed, at det er muligt at skabe et nyt naturhistorisk museum i verdensklasse med moderne publikumsfaciliteter og med et samlet naturhistorisk forsknings- og undervisningsmiljø. Vinderforslaget viste, hvordan et smukt, funktionelt og bæredygtigt museum kan opbygges på grundlag af eksisterende bygninger, som kan samles via nybyggeri over og under jorden. Et nyt museum kan vokse op i Botanisk Have uden at true hverken haven eller det følsomme arkitektoniske miljø omkring de fine gamle bygninger, som udgør en væsentlig del af havens sjæl. 4 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Derfor har Danmark brug for et naturhistorisk museum Udforskning af naturen er en basal menneskelig drift af afgørende betydning for samfundets udvikling og har til alle tider inspireret og beriget mennesket. Et naturhistorisk museum kan stimulere et ønske om en forståelse af omverdenen og menneskets placering i den og kan formidle fascinationen af naturens rigdom, skønhed, grusomhed og ro. Udforskningen af verden og udnyttelsen af naturens gaver er rygraden i vores kultur, og de naturhistoriske samlinger illustrerer den udvikling i menneskelig erkendelse, som er grundlaget for vores kultur. Det er en vigtig forudsætning for ethvert samfund, at de ideer og værdier, det bygger på, er tilgængelige og synlige. Omfattende samfundsmæssige ændringer som f.eks. respons på ændringer i Jordens klima kan kun gennemføres, hvis de har et folkeligt mandat og er forankret i en indsigt i de naturvidenskabelige forhold, der begrunder omstillingerne. Naturen er kompleks, men vi kan kun gøre os forhåbninger om en dybere forståelse ved at kende de komponenter, som er i spil. Størstedelen af de arter, der findes i verden, er formodentlig endnu ukendte og uden navn, og også den danske fauna og flora er langt fra at være tilbundsgående kendt. Jo mere viden vi kan få om vores natur, desto bedre bliver vi i stand til at bevare den og udnytte den bæredygtigt. Med et nyt museum vil børn og voksne få mulighed for sammen at nyde naturhistorien på lige fod med andre kulturelle aktiviteter. De gamle universitetsmuseer for zoologi, botanik og geologi skal smeltes sammen omkring Botanisk Have, og de enestående samlinger, som for størstedelens vedkommende i århundreder har været skjult for det omgivende samfund, skal bringes frem i lyset. Det skal være et museum, hvor man som gæst ikke mødes af naturvidenskaben med krav om lærdom og terperi, men med gavmilde tilbud om begejstring og indlevelse. Vi lever i et informationssamfund, der tørster efter viden. Vi bombarderes dagligt med enorme mængder af informationer, og kun inden for vores eget snævre fagområde magter vi at skelne det lødige fra det underlødige. Det, der adskiller brugbar viden fra ligegyldig information, er en blåstempling fra autoritative institutioner. Undersøgelser af kollegainstitutioner i USA og England har vist, at de naturhistoriske museer anses for at være de absolut mest troværdige brands af alle i de respektive lande. SNM kan og vil skabe et naturhistorisk museum, som med sin fundering i forskning, er Danmarks mest troværdige kilde inden for viden om naturen. Et forskningsbaseret museum med forankring i Københavns Universitet skal formidle naturens rigdomme, naturvidenskabelig forskning og dens historie til den danske befolkning, ligesom museet skal vise tyngden af dansk forskning til de mange udenlandske turister, der besøger København. De naturhistoriske museer i New York, Washington, London og Paris er blandt de største publikumsattraktioner i de respektive lande. De har derfor også en markant økonomisk betydning for de regioner, der huser dem. En analyse af Natural History Museum i London har vist, at museet skaber en årlig milliardomsætning i det omgivende samfund ved at tiltrække turister, forskningsaktiviteter og lignende. Selv nedskaleret til danske forhold må det forventes, at et nyt naturhistorisk museum vil have en betydelig økonomisk afsmitning på det danske samfund. STRATEGISK PLAN 2010-15 5
SNM vil skabe et museum, som med sin fundering i forskning, er Danmarks mest troværdige kilde inden for viden om naturen. Kobæk Strand. Foto Jens Astrup 6 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
STRATEGISK PLAN 2010-15 7
Fra kunstkammer til moderne museum På den hylde, hvor nogle af museets nyeste indsamlinger af endnu unavngivne dybhavsfisk fra Galathea 3 ekspeditionen befinder sig, ligger også en række gulnede ark med Pehr Forsskåls berømte fiskeherbarium. De blev indsamlet på den første videnskabelige ekspedition til Det Lykkelige Arabien i 1761-1767, hvor Forsskål var den dynamiske og utrættelige naturhistoriker, der indsamlede alt fra koraller, konkylier og fisk til planter og insekter. Ekspeditionens største naturvidenskabelige resultat var Forsskåls beskrivelse af 60 nye planteslægter og 700 nye arter af planter fra Arabien og Ægypten Forsskåls samlinger hører til blandt museets ældste og udgør sammen med genstandene fra Ole Worms Naturaliekabinet fra 1650erne, genstandene fra Det Kongelige Kunstskammer, originalerne til Flora Danica, Christian IVs Kongsbergsølv og P.W. Lunds samlinger fra Lagoa Santa i Brasilien nogle af kronjuvelerne i museets samlinger. De fortæller om naturhistoriens og naturvidenskabens fremkomst i Danmark og er de første led i en ubrudt kæde, hvor der stadig bliver tilføjet nye led. Samlingerne vokser stadig. For nylig er der kommet blodprøver fra Tanzanias fugle til vævsbanken, fossiler med nogle af de første dyr i verden fra Siriuspasset i det nordligste Grønland til den palæontologiske samling og bjørnedyr fra Solomonhavet til den marine samling. Samlingerne er en dynamisk forskningsressource, som hele tiden skal videreudvikles i takt med, at forskningen stiller nye spørgsmål og får nye metoder. De nye samlinger blander sig med gamle og vidner på denne måde om, hvad der er kernen i et museum. Genstande indsamles og bevares for eftertiden, ikke alene fordi de fortæller en historie og er en del af kulturarven, men også fordi genstandene dokumenterer eksisterende viden og er en uvurderlig ressource for eftertiden. 8 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Det nye museum, der skal etableres omkring Botanisk Have, vil rumme udstillinger og genstande, der er enestående i verden. Her er 10 highlights : 1 Udstillingen om Grønlands natur vil være helt unik både i kraft af sit emne og den mængde genstande der vises. 2 Evolutionsudstilling med en række enestående fund fra Grønland: De ældste spor af liv på Jorden, fossiler af de tidligste stamformer til nutidens dyr, de tidligste dyr der indtog landjorden for 360 millioner år siden, pattedyrenes tidligste udvikling. 3 Udstilling med udgangspunkt i P.W. Lunds samlinger. P.W. Lund, der var samtidig med Darwin, sikrede i midten af 1800-tallet nogle næsten komplette skeletter af skjolddyr og kæmpedovendyr i Lagoa Santa i Sydamerika. De ligger nu i museets magasiner, men vil blive fuldt udfoldede i et nyt museum. 4 En udstilling om den mikroskopiske dyreverden. Museet har verdens førende forskere på dette felt. 5 Museet har en række genstande, som rækker tilbage til Det Kongelige Kunstkammers begyndelse i 1600-tallet. Heriblandt er store sjældenheder og unika som drontekraniet, gejrfuglen, Heerforts herbarium og det berømte sølv fra Chr. IVs sølvmine i Kongsberg. Fra 1700-tallet findes samlingen Flora Danica og samlinger fra Forsskåls ekspeditionen til Det Lykkelige Arabien i 1760erne. 6 Museet har en af verdens største samlinger af hvalskeletter. 7 Drivhusene i Botanisk Have rummer en fornem samling af koglepalmer, hvoraf nogle har været i kultur siden 1840erne samt en omfattende samling af thailandske orkideer. 8 Borekerner fra Grønlands indlandsis, som viser klimaudviklingen gennem istider og mellemistider. 9 De berømte jernmeteoritter fra Kap York i Grønland. 10 De klassiske mineralsale, hvor verdens mangfoldighed af mineraler i alle former og farver er systematisk anbragt i fine gamle mahognikabinetter, som de har været det i mere end 100 år. Hestekæbe, Det Kongelige Kunstkammer. Forsskåls fiskeherbarie. Foto Geert Brovad Foto Geert Brovad Foto Geert Brovad Dertil kommer den enestående beliggenhed af et samlet museum i og omkring Botanisk Have en kombination, som er sjælden for naturhistoriske museer og som ikke kun er historisk, poetisk og æstetisk, men også af stor værdi for forskning, formidling og bevarelsen af vores fælles kulturarv. Drontekranie. STRATEGISK PLAN 2010-15 9
Samlingerne forskningsinstrument og nationalarv Tolv millioner genstande. Så umådelig store samlinger rummer Statens Naturhistoriske Museum i dag. Udover diamanter, smaragder, rubiner og krystaller er der konserverede sommerfugle, hvepse, giraffer, dinosaurer, urokser, mammutter, blomsterplanter, alger og meteoritter indsamlet gennem mere end 400 år. Hertil kommer de levende eksemplarer af blandt andet kødædende planter, orkideer, kaktus og egetræer, i alt ca. 12.000 plantearter, som findes i Botanisk Have. Endelig rummer museet også landets største samling af faglitteratur indenfor det naturhistoriske område. De 12 millioner genstande er indsamlet over hele verden og udgør størstedelen af Danmarks naturhistoriske kulturarv. Samlingernes størrelse placerer museet blandt de 10 største naturhistoriske museer i verden. Samlingerne fra Danmark, Færøerne og Grønland er verdens største og belyser naturudviklingen gennem de sidste 3,8 milliarder år, og samspillet mellem mennesker og natur gennem de sidste 10.000 år. Museets forskning og samlinger er forbundne størrelser. Det er forskerne, der med nye spørgsmål og metoder gennemfører ekspeditioner og indsamlingsrejser over hele verden og dermed løbende tilfører museets samlinger nyt materiale. Samlingerne fra de store danske havforskningsekspeditioner og fra utallige ekspeditioner til Grønland, Thailand, Sibirien, Østafrika og Sydamerika er verdensberømte. Videnskabelige publikationer baseret på både gammelt og nyt materiale udkommer løbende og vidner om samlingernes evige værdi. Det er en af museets hovedforpligtigelser at sørge for samlingernes udvikling og pasning. Samlingerne er i dag spredt ud på Zoologisk Museum i Universitetsparken, Geologisk Museum på Østervold, Botanisk Museum i Gothersgade og i den tidligere Polyteknisk Læreranstalt på Sølvtorvet. Museet står overfor en stor udfordring med at få alle dele af samlingerne konserverede og digitaliserede. Ca. 5 % er direkte truet af forfald. Samtidig er store dele af samlingerne utilstrækkeligt registrerede og kun ca. 5 % er digitaliserede. Disse problemer er identificeret i forbindelse med Udredning om bevaring af Kulturarven (2003) og der er anvist veje til problemernes løsning. 10 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Museets strategiske mål i 5-års perioden R At iværksætte et projekt, der sikrer dokumentation af hele samlingen og genopretning af de truede dele af samlingerne. R At etablere en bevaringssektion, der kan sikre samlingerne mod forfald. R At etablere en sikringssektion, der kan sikre samlingerne mod brand, tyveri og nedbrydning. R At iværksætte et digitaliseringsprojekt, der gør samlinger, samlingsdokumentation og arkivalier tilgængelige for fagfolk og lægmand og derved muliggør en bredere anvendelse. R At iværksætte en meta-registrering af alle museets delsamlinger med henblik på overblik og forberedelse til flytning og digitalisering. R At samle museets nu spredte samlinger i tidssvarende magasiner. R At udbygge Botanisk Haves bidrag til det internationale arbejde med bevarelse af truede plantearter (naturbevarelse). R At fortsætte udviklingen af museets samlinger gennem indsamling og tilgængeliggørelse i samarbejde med museer verden over. R At udarbejde en politik for samlingernes anvendelse og udbygning. Vævsbank. Foto Hanne Strager Bjørnedyr. Grafik Nadja Møbjerg De frosne samlinger Molekylære data er i dag en integreret del af den biologiske forskning og vil i de kommende år bidrage markant til forståelsen af livets opståen og udvikling. På museet er der derfor etableret en national DNA- og Vævsbank, hvor prøver af planter og dyr fra hele verden opbevares. Museets frosne samlinger omfatter også forhistorisk materiale med DNA fra bl.a. mammutter, uldhåret næsehorn og mennesker og de verdensberømte iskerner fra den grønlandske indlandsis. En global samling Der eksisterer et tæt samarbejde mellem verdens store naturhistoriske museer. Det er nødvendigt for, at museerne i fællesskab kan have repræsentative samlinger af den globale biodiversitet og for i et forskningsmæssigt samarbejde at kunne kortlægge livets træ og beskrive Jordens mangfoldighed. Statens Naturhistoriske Museums samlinger betragtes sammen med andre store naturhistoriske museers samlinger som en del af EUs Major Research Infrastructure på linje med f.eks. CERN. Fire århundreders notater Til samlingerne hører også arkivalier (ekspeditionsberetninger, dagbøger, fotos mv.) og samlingsrelateret litteratur. Udover deres forskningsmæssige værdi har de en stor kulturhistorisk betydning. De originale optegnelser og publikationer er ofte nødvendige redskaber, når de indsamlede dyr, planter og mineraler skal fortolkes og forstås. STRATEGISK PLAN 2010-15 11
12 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Regnskovene i Afrika, Sydamerika og Asien er mål for mange af museets ekspeditioner. Regnskov Madagascar. Foto Nikolaj Scharff STRATEGISK PLAN 2010-15 13
Det gavmilde museum museets publikumsformidling De fleste ansatte på et museum kender spørgsmålet Er den ægte? og udtrykket af ærefrygt i spørgerens ansigt, når de får svaret Ja. Mødet med de ægte genstande og de historier og den viden de gemmer er udgangspunktet for den formidling, der finder sted på Statens Naturhistoriske Museum. Uanset om det gælder de store hvalskeletter og mammutten i istidslandskabet eller de mindste sommerfugle og forstenede søliljer er et besøg på museet et møde med naturens forunderlige verden. Museets formidling i dag I april 2006 udkom Kulturarvsstyrelsens udredning om museernes formidling. I udredningen påpeges det, at de naturhistoriske museer i Danmark i almindelighed, og Zoologisk Museum i særdeleshed, har oplevet et faldende antal besøgende i perioden fra 1984-2004. Museet har derfor formuleret en formidlingsstrategi og en udstillingsplan, der skal vende udviklingen og placere museet forrest i befolkningens bevidsthed, når det gælder natur og naturvidenskab. Dette har siden 2001 bidraget til, at besøgstallet på Zoologisk Museum er blevet først stabiliseret og siden stigende. Med et øget aktivitetsniveau og en høj kvalitet i formidling og udstillinger er der et stort potentiale for at tiltrække mange flere gæster til museet. Museets hovedaktiviteter er: R Åbningen af en række permanente og midlertidige udstillinger (Fra istid til kultursteppe 2001, Milliarter 2003, Bionik 2004, Fjer 2006, Galathea 2007, Magasinet 2008 og Evolution 2009). R Kulturnatten, som i 2009 har givet museet Kulturnattens publikumsrekord med mere end 15.500 gæster på seks timer. R Rundvisninger i museets udstillinger, f.eks. Evolution, Botanisk Have eller Geologien møder kunsten på Geologisk museum. Alene i 2009 har museet gennemført mere end 150 rundvisninger for omkring 5000 besøgende. R Naturvidenskabsgalla Hvad vil museet i fremtiden? Museet har enestående samlinger i sine magasiner. De skal være de naturlige omdrejningspunkter for udstillingerne i det nye museum, hvor de vil forme en dannelsesrejse, der giver en sammenhængende fremstilling af den verden, vi bebor. Besøgende vil få overblik over: R Universets, Solsystemets og Jordens tilblivelse. R Planeten Jorden, dens opbygning, historie, dynamik og klima. R Livets oprindelse, udvikling og mangfoldighed. R Grønland, Færøerne og Danmarks naturhistorie. R Danske forskere, deres historie og fund. 14 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Sådan laver man en udstilling Enhver udstilling starter med at definere emnet og afgrænse det i forhold til andre emner. Hvorfor er det interessant? Hvad skal med og hvad skal gemmes til en anden udstilling? Bestemmende for beslutningen om at lave en udstilling om et bestemt emne er, at emnet egner sig til udstilling. Et emne kan godt være interessant, men alligevel egne sig bedre til en bog eller en dokumentarfilm. Det afgørende er, at der findes tilstrækkeligt med genstande, hvis emnet skal egne sig til en udstilling. Forberedelserne: 6-9 måneder R Research. De fleste større udstillinger kræver omfattende research. Læsning af faglitteratur, biografier, originalkilder som breve, rejsejournaler og videnskabelige artikler er en nødvendig forudsætning for alle gode udstillinger. R Kontakt til samarbejdspartnere. Når emnet er defineret etableres kontakt til fagpersoner både på museet og udenfor. Der laves samarbejdsaftaler med de personer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelig faglig kundskab til udstillingen. R Udarbejdelse af projektbeskrivelse, der indeholder budget og finansieringsplan. Projektbeskrivelsen fortæller også om udstillingens story line, om centrale opstillinger og formidlingsgreb. R Udvælgelse af centrale genstande. I samarbejde med museets kuratorer findes de genstande, der skal indgå i udstillingen. Produktion: 6-12 måneder R Forberede lokalet. Uanset hvilket lokale der anvendes, vil det være nødvendigt at klargøre det til udstillingen. Ofte skal det males, der skal trækkes nye el-kabler til nye opstillinger, foretages mindre reparationer og måske skal gulvet slibes. R Design. Der udarbejdes design for udstillingen. En designplan indeholder plan over opstillinger, tegninger til montrer, podier, vægge, afskærmning og placering af skiltning. Planen er også en brandplan, der skal godkendes af brandmyndighederne. R Montrer, opstilling og sikring. Montrer og podier til udstillingen laves af en snedker. Der indtænkes sikring af genstande, f.eks. i form af alarmer i montrerne eller i udstillingen. R Udarbejdelse af nye præparater og modeller. Hvis udstillingen kræver nye præparater (for eksempel udstoppede dyr eller opstillede skeletter) skaffes disse enten fra museets samlinger eller fra eksterne leverandører og gøres færdige. Særlige modeller laves på museet af konservatorerne. At lave modeller eller rekonstruktioner af uddøde dyr eller opstille store skeletter er et meget tidskrævende arbejde. Større arbejder kan let tage 6-12 måneder. R Skoletjenesten udarbejder undervisningsmateriale til udstillingen. Færdiggørelse: 3-6 måneder R Tekster. Tekster til udstillingens genstande skrives. Normalt skelnes der mellem tematekster og genstandstekster. Museet skriver altid alle tekster på både dansk og engelsk. Der oversættes og læses korrektur. Nogle gange udarbejdes der også kataloger. R Layout og grafik. Tekster sættes op evt. sammen med billeder eller anden grafik og går til print. R Opstilling. Montrer, podier, genstande og øvrig scenografi sættes op i udstillingslokalet. Skilte og plancher sættes op. Der sættes lyd på og ofte også projektioner eller film. R Lyset sættes til sidst. Mange genstande kræver særlig belysning, nogle er for eksempel UV-følsomme, så der arbejdes med filtre og lysdæmpere. R Markedsføring og PR. Der udsendes pressemeddelelser, og ofte vil en eller flere fra museet deltage i radio- eller tv-indslag, og der udarbejdes og indrykkes annoncer til diverse medier. STRATEGISK PLAN 2010-15 15
Museet vil gavmildt dele ud af den viden og skønhed, som samlingerne rummer. Det fornemste mål er at skabe fascination og interesse og derigennem give lyst til viden. Museet vil vise det enkle og det overvældende, det kæmpestore og det lillebitte, det skønne og det grimme, det let tilgængelige og det krævende. Udstillingerne og publikums møde med de mange tusinde genstande er naturligvis et centralt element, men museet skal også spille en rolle uden for murene. Museet kan inspirere til publikumsaktiviteter og undersøgelser i naturen og kan bistå med information og viden i forbindelse med publikums egne oplevelser i naturen. Museets strategiske mål i 5-års perioden R At etablere et udstillingsværksted, der udvikler og udarbejder fem udstillinger til det nye museum. R At have kompetencer indenfor multimedieområdet, der kan supporteres af museets egne ansatte. R At fastholde besøgstallet i perioden op til det nye museum åbner. R At øge besøgstallet fra de nuværende 150.000 til 400.000 når det nye museum åbner. R At etablere aktivitetsprogrammer for børn og unge, der knytter dem til museet på længere sigt, ikke kun i nærområdet, men i hele landet. R At etablere et udstillingscenter, der formidler udstillingssamarbejder mellem naturhistoriske museer i Danmark og Europa. R At udarbejde en politik for mål og midler i museets formidling. 16 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
De nye udstillinger SNM er i gang med at planlægge de nye udstillinger til det kommende museum. Udstillingerne vil vise endnu mere af museets samlinger og vil blandt andet rumme: Skitse til hvalsal: Ill. Søren Buus R En stor hvalsal, hvor museets enestående samling af hvalskeletter kan vises fem. Samlingen rummer næsten alle arter af de store hvaler, blandt andet et 24 m langt blåhvalskelet. Disse skeletter ligger i dag i museets kælder, hvor publikum normalt ikke kan se dem. R En Grønlandssal, hvor de besøgende bliver inviteret på en tur i den grønlandske natur. Glasruden, der normalt skiller besøgende fra udstillingen er fjernet. Det grønlandske landskab ligger åbent og inviterer den besøgende på tur i fjeldet. På en slynget sti kan man gå rundt inde i landskabet. Det frie udsyn brydes af klipper, bakker og is. Lyset veksler mellem solrig sommer og arktisk tusmørkenat, og indimellem bryder nordlyset ud på himlen. Ægte klipper, levende arktiske planter og imponerende dyr suger den besøgende ind i den arktiske verden. Lyde og temperatur spiller med i en oplevelse, som det klassiske diorama aldrig før har budt på. Sprækker i gletschere og fuglefjeld fører videre til små rum skatkamre fyldt med fantastiske genstande fra den grønlandske natur. Kulturnat 2009. Foto Birgitte Rubæk Museets publikumsformidling Museet satte Kulturnatsrekord for antallet af besøgende på én institution på Kulturnatten i 2009. 15.500 mennesker besøgte museet på seks timer. Der var åbent på Zoologisk Museum, Geologisk Museum og i Botanisk Have. STRATEGISK PLAN 2010-15 17
18 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Museet har verdens største samlinger af genstande fra Danmark, Grønland og Færøerne. Bornholm. Foto Jens Astrup STRATEGISK PLAN 2010-15 19
Skoleundervisning De oplevelser og opdagelser vi gør som børn, er med til at grundlægge blivende interesser. Et naturhistorisk museum er en vigtig kilde til børn og unges fascination af naturen og kan være med til at præge deres valg af studie og livsbane. Ingen andre steder har elever, studerende og lærere samme chance for at se, håndtere og studere dyr, kranier, skeletter, skind, sten, fossiler og planter på allernærmeste hold og i kontakt med et aktivt forskningsmiljø. Undervisningen i naturfag er under stadig udvikling. Museet ønsker, i samarbejde med det øvrige Københavns Universitet, at være et væksthus for nye undervisningsmetoder og at udvide sit samarbejde med lærere i folkeskolen og gymnasieskolen. Herunder: R At styrke den besøgendes evne til iagttagelse. Vore sanser er de vigtigste redskaber, når vi færdes i naturen. Ved at styrke evnen til at observere, skærpes opmærksomheden på fænomener i naturen. I skoletjenesten lærer børn forskellige metoder til at fastholde og systematisere observationer som f.eks. at føre logbøger, at lave beskrivelser, at sortere og at observere gennem tegning. R At styrke den besøgendes evne til at stille spørgsmål og søge svar. At stille det præcise spørgsmål er forudsætningen for at kunne finde et svar. I undervisningen på museet arbejdes der med at formulere spørgsmål, at indsnævre dem og gøre dem velegnede til en videre undersøgelse. R At styrke den besøgendes evne til at eksperimentere og vurdere resultater. Skoletjenestens faciliteter rummer muligheder for, at man kan udføre eksperimenter og lave længerevarende projekter. Museets store samling af naturhistoriske objekter kan indgå i en række af de forsøg og eksperimenter som skolerne ønsker at udføre. Museet holder årligt oplæg for ca. 30.000 elever og har opnået en stærk position som skoleformidler blandt de danske museer, zoologiske haver og science-centre. Desuden har museets seneste udstillings- og formidlingstiltag (Evolution og KLIMA Verden forandres) afstedkommet en øget søgning fra landets gymnasier. Museet har i 2009, i samarbejde med Københavns Skoletjeneste, omlagt sin undervisning og satser nu på at videreudvikle hele sin skole- og gymnasieundervisning. Museets opland på skolefronten i dag er primært hovedstadsområdet. Den netop afsluttede idé-konkurrence om et nyt museum viser imidlertid, at der er stor interesse for museets aktiviteter i provinsen. Derfor vil museet lave en forøget indsats for at styrke relationerne til skole- og gymnasieelever i hele landet. Efterspørgslen efter undervisningstilbud og undervisningssamarbejder til gymnasieskolen er stor. 20 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Dette hænger sammen med de nye tematiske udstillinger som museet har produceret, de tilknyttede undervisningstilbud og det forhold, at museet afholder meget velbesøgte seminarer og efteruddannelseskurser for gymnasielærere. Denne positive udvikling vil museet understøtte yderligere gennem udvikling af flere tilbud og samarbejder. Museets strategiske mål i 5-års perioden R At blive Danmarks mest betydende platform for uformel læring indenfor naturvidenskaben, således at børn og unge bliver nysgerrige og får lyst til at lære mere om naturvidenskaben. R At bidrage væsentligt til rekrutteringen af studerende. R At styrke kvaliteten i undervisningstilbuddene bl.a. ved revision af det faglige indhold og ved løbende evaluering. R At indgå tætte samarbejder med skoler og lærerseminarer i museets nærhed, men også udvikle undervisning, der er tilgængelig på nettet og som gør det muligt at lave undervisningssamarbejder med skoler og elever i resten af Danmark. R At øge undervisningskapaciteten og dermed antallet af folkeskoleelevtimer og antallet af gymnasieelevtimer med 10%. R At etablere en gymnasiesektion med særligt fokus på formidling til studerende ved ungdomsuddanelserne. Zoologisk Museum. Foto Jens Astrup Skoletjenesten på Statens Naturhistoriske Museum Den autentiske og unikke oplevelse danner rammen for undervisning af elever på alle klassetrin på museet. Eleverne undersøger og beskriver genstande som kranier, planter og sten, stiller spørgsmål og søger svar. I undervisningen anvendes flere pædagogiske metoder som f.eks. dialog, historiefortælling, gruppearbejde, sorterings- og beskrivelsesøvelser og tegning. STRATEGISK PLAN 2010-15 21
Museets samlinger belyser naturudviklingen gennem de sidste 3,8 milliarder år. Møns Klint. Foto Birgitte Rubæk 22 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
STRATEGISK PLAN 2010-15 23
Museets videnscenter I videnscentret kan samfundet og borgerne få glæde af museets vidensberedskab på naturområdet, viden der er relevant i forbindelse med bevarelsen af naturens mangfoldighed og forvaltningen af dens rigdomme. Museet får mange henvendelser fra publikum på baggrund af deres egne naturoplevelser. Folk sender billeder ind af fugle, de har set, kranier de har fundet, sten fra stranden, underlige planter o.s.v. og spørger hvad det er, og museet ønsker at styrke denne relation til befolkningen gennem etableringen af et videnscenter. Her kan interesserede borgere få mulighed for selv at søge informationer inden for områder, der optager dem. Videnscentret giver også museets professionelle samarbejdspartnere inden for forskning og erhvervsliv en central adgang til materialer og data. Atlasundersøgelser, hvor kyndige volontører hjælper med at indsamle data til kortlægningsprojekter, skaber gode samarbejdsrelationer mellem museets forskere, formidlere og den danske befolkning, og museet har gode erfaringer med denne type af aktiviteter, der medvirker til at øge interessen for natur og naturforhold. Gennem film, TV og digitale medier kan museet kommunikere med publikum på helt nye måder. Tv-mediet er effektfuldt til natur- og forskningsformidling, og giver en effektiv kommunikation til yngre målgrupper. Film og TV kan desuden være med til at løfte viden fra museet ud i det offentlige rum, hvor det kan anvendes i undervisning, debat og folkeoplysning. Videnscentret er også den facilitet, hvortil myndighederne i Danmark henvender sig for at få løst en række særlige opgaver på det naturhistoriske område. Museet er ifølge Museumsloven tilsynsmyndighed i forhold til Convention on International Trade 24 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
STRATEGISK PLAN 2010-15 25
in Endangered Species (CITES), forvalter af Danekræloven, der sikrer bevarelsen af unikke naturgenstande, som dukker op i klinter, moser og marker (f. eks. meteoritter, mammutstødtænder, fossile fisk og urokser), arkiv for landets forhistoriske arkæologiske knoglefund, forvalter af ringmærkningen af fugle i Danmark m.m. Videnscentret tænkes at rumme: R Studiesamlinger af den danske flora, fauna og geologi. R Adgang til forskellige databaser, som f.eks. DanBIF og GBIF. R Populærvidenskabelige blade og magasiner om natur og miljø. R Håndbogsbibliotek. R Et bredt repertoire af dvd-materiale der enten kan lånes med hjem eller ses på stedet. R Lydsamling af f.eks. hval, fugle- og frøstemmer. R Mødested for foreninger. Museet har allerede god kontakt til en række amatørforeninger (Dansk Pattedyrsforening, Stenvennerne, Dansk Botanisk Forening, Foreningen til Svampekundskabens Fremme o.s.v.) og vil gerne styrke dette samarbejde gennem at tilbyde lokaler til klubarrangementer. R Klubaktiviteter for børn og unge. R Diverse laboratoriefaciliteter. R Fælles indgang for danske myndigheder til museets ekspertise. Museets strategiske mål i 5-års perioden R At etablere videnscentret. R At skabe og drive de virtuelle og fysiske rammer for tilgængeliggørelse af viden. R At bidrage til kortlægningen af Danmarks geo- og biodiversitet, herunder ved publicering af monografier, naturnøgler og naturatlas. R At samarbejde med de færøske og grønlandske museer om at øge kendskabet til den nordatlantiske og arktiske natur. 26 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Fuglenes verden Ringmærkning af danske fugle og kortlægning af deres trækruter har foregået gennem mere end 100 år. Den indsamlede viden bruges nu aktivt i forbindelse med overvågning og rådgivning vedrørende fugleinfluenzaen. Skindlagte fugle. Foto Geert Brovad Global biodiversitet I 2001 etableredes det internationale biodiversitetssekretariat GBIF i tilknytning til museet. Her kan hele verden få adgang til viden i verdens største biodiversitetsdatabase. Vu Quang okser. Ill. Jon Fjeldså Hvilke organismer bor hvor? Museet har gennem mange år deltaget aktivt i kortlægningen af den danske og grønlandske fauna og flora. Ofte har disse atlasprojekter stor befolkningsmæssig interesse og masser af mennesker deltager aktivt i kortlægning m.v. Flyvefisk fra Æbeltoft Vig 1955. Foto Henrik Carl STRATEGISK PLAN 2010-15 27
28 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Museet har en omfattende geologisk forskning i Grønland og er blandt de førende i verden på dette felt. Vestgrønland. Foto Minik Rosing STRATEGISK PLAN 2010-15 29
Forskning på internationalt niveau Museets forskning har som overordnet tema beskrivelsen og udforskningen af altings oprindelse og udvikling og af den biologiske og geologiske mangfoldighed omkring os. Museets forskning fokuserer på tre felter: R Jordens og solsystemets opståen og udvikling. R Den levende naturs opståen, udvikling og mangfoldighed. R Samspillet mellem natur og menneske. Museet udfører fremragende grundforskning inden for de tre områder og tiltrækker store eksterne bevillinger hertil. Museet understøtter opbygningen af stærke forskningscentre, der ofte er tværfaglige i karakter og opbygget omkring særligt aktive forskere. Samtidig fastholdes en faglig bredde, der sikrer, at museet kan bidrage til den internationale forskningsindsats og løfte den nationale opgave som videnscenter. Forskningsaktiviteterne kommer også til udtryk i en vækst af samlingerne, som fastholder museet som en del af den anerkendte Major Research Facility i EU. Udgangspunktet for forskningen er museets samlinger i bredeste forstand. Det gælder de indsamlede genstande lige fra stjernestøv og meteoritter over bjergarter og fossiler til præparater af nutidens planter og dyr såvel som en mængde informationer om hvilken kontekst de indsamlede genstande er fundet i. Samlingerne indeholder også en mængde data, som ikke er knyttet til genstande, så som ringmærkningsdata, udbredelsesdata og geologiske kort genereret gennem århundreder. Museets forskning publiceres som en grundig dokumentation af hidtil ukendte fænomener og livsformer i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter, som monografiske værker og i vid udstrækning også i populære tidsskrifter, aviser, TV og radio. Museet har traditionelt lagt særlig vægt på udforskningen af Danmark og det nordatlantiske område, særligt Grønland. Museets ekspeditioner er også jævnligt gået til Tanzanias bjergregnskove, Thailands jungler, Sibiriens nåleskove, Etiopiens højland og oceanernes dyb. De omfattende samlinger herfra understøtter også en bred vifte af international forskning. Som det eneste af landets tre hovedmuseer er SNM en del af et stort, levende og stærkt universitetsforskningsmiljø med mange tusinde studerende, der bidrager til nytænkning og fornyelse. 30 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Museets strategiske mål i 5-års perioden R At skabe et kreativt forskningsmiljø, hvor originalitet trives. R At være blandt de tre forskningsmæssigt stærkeste institutter på Københavns Universitet målt på de forskningsparametre, der anerkendes af universitetet. R At være blandt de 10 bedste naturhistoriske museer i verden målt på internationalt anerkendte forskningsparametre. R At tiltrække nye eksternt finansierede forskningsprojekter og -centre. R At indgå i nye tværfaglige forskningssamarbejder. R At udarbejde en strategi for en prioriteret og koordineret indsats i museets arbejde for beskrivelsen af jordens biodiversitet. Botanisk Have. Foto Birgitte Rubæk Biodiversitet Vi befinder os midt i en alvorlig biodiversitetskrise. Dyr og planter forsvinder for altid med alarmerende hast. Vi når hverken at beskrive dem, eller at kende deres plads i livets træ, og vi når slet ikke at opdage den betydning, de potentielt kan have for samfundet. De naturhistoriske museer har den forskningsmæssige ekspertise, der skal til for at beskrive de levende organismer, men organismerne udryddes hurtigere, end de kan beskrives. Museerne har derfor også et ansvar for at koordinere og prioritere kortlægningen af livet på jorden. Det gælder også Statens Naturhistoriske Museum. Tværfaglighed Naturvidenskabelig forskning bliver stadig mere specialiseret. Behovet for tværfaglig forskning og integration bliver derfor større, og ofte er det på grænsefladerne mellem fagene, at nye idéer opstår. Museet har med sin faglige bredde og sine brogede samlinger og udstillinger særlige muligheder for at understøtte tværfaglig synergi. STRATEGISK PLAN 2010-15 31
Universitetsundervisning med bredde og dybde Museets undervisning skal på et højt fagligt niveau bidrage til det samlede undervisningsudbud på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, og en øget rekrutteringen af studerende på naturvidenskab. Undervisningen skal også øge museets synlighed blandt de studerende, så de får øjnene op for museets samlinger og forskningsmiljøer. Museets stærke internationale forskningsmiljøer, enestående samlinger og store faglige bredde giver unikke muligheder for at bidrage med inspirerende og nyskabende undervisningstilbud. Fakultetets undervisning skal desuden fortsat udnytte, at museet råder over specialviden inden for en række områder, der ikke dækkes af andre institutter. Museet skal derfor fortsat indgå i specialiseret undervisning på relevante studier (primært biologi og geologi). I det seneste studieår var museet involveret i 13 kurser med i alt 586 beståede studerende og et samlet antal konfrontationstimer på ca. 600. Derudover leverede museet vejledning til seks specialer og seks bacheloropgaver. Origins et nyt kursus der giver de studerende overblik og fascination Det første eksempel på et unikt kursus, der udnytter hele museets potentiale, er Origins, der er udbudt for første gang i efteråret 2009. Origins beskriver hele forløbet fra universets oprindelse til livets udvikling på Jorden. Ved at lade en lang række af museets forskere undervise inden for deres specialfelter, trækker museet på hele den faglige bredde og gør samtidig udstrakt brug af samlingerne. Kurset giver de studerende lejlighed til at se, hvad det er for genstande, der gør at man kan rekonstruere Jordens og livets udviklingshistorie. En anden version af dette kursus kan på sigt tilbydes studerende fra de andre fakulteter. Specialkurser funderet i grundforskningscentrene Museet har i 2009 fået to nye grundforskningscentre og er desuden involveret i yderligere to grundforskningscentre. Museet tilbyder allerede specialkurser, men de nye centre giver mulighed for en væsentlig udvidelse af tilbud om forskningsbaseret undervisning på et meget højt niveau. Feltkurser/ekspeditioner Museet er det institut på Det Naturvidenskabelige Fakultet, der har den mest omfattende involvering i feltarbejde. Museet råder desuden over en betydelig ekspertise inden for flere specialområder, og er bl.a. involveret i flere feltkurser på biologi- og geologistudiet. Museet kan derfor tilbyde de studerende feltbaserede forskningsprojekter i ind- og udland. Studiemiljø Med samlingen af de naturvidenskabelige uddannelser på Nørre Campus er det vigtigt, at også 32 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
museet har et attraktivt studiemiljø, således at de studerende kan udnytte museets potentiale inden for undervisning og projektarbejde. Museet ønsker derfor at skabe attraktive studiearbejdspladser med let adgang til såvel forskere som samlinger. Museets strategiske mål i 5-års perioden R At udvikle to nye specialkurser rettet mod ph.d. - og kandidatstuderende. R At udvikle mindst et nyt højtprofileret kursus rettet mod et bredt udsnit af studerende på universiteter. R At skabe et attraktivt studiemiljø i det nye museum. R At udbyde nye feltkurser i arktiske og tropiske områder. R At øge antallet af speciale- og ph.d.-studerende med mindst 50%. R At tiltrække flere internationale studerende. Marine indsamlinger, Galathea 3. Foto Reinhardt Møbjerg Kristensen Feltstudier på Grønland. Foto Marianne Krag Petersen Hvad kan museet gøre for at vække de unges interesse for naturvidenskaben? Naturvidenskaben er i krise - antallet af studerende der søger ind på de naturvidenskab er faldende i hele den vestlige verden. Forklaringerne er mange, men en af dem synes at være den måde, der undervises i de naturvidenskabelige fag. Interview med unge fra en lang række lande viser, at de unges interesse for naturvidenskaben falder jo mere kendskab, de har til de naturvidenskabelige fag. Det er med andre ord ikke lykkedes at vække interessen for de naturvidenskabelige fag, inden de unge er blevet sat i gang med at lære de værktøjer, der skal bruges for at arbejde med naturvidenskaben. Hvad kan SNM levere til universitetsstuderende? R Spændende kurser, der ikke kun giver overblik over naturvidenskaben, men også bibringer det, der skal løfte naturvidenskaben - fascinationen af naturen. Det vil i første omgang være til gavn for de studerende selv, men vil også sætte dem i stand til at formidle deres egen begejstring videre til andre unge. R Indblik i forskningen - museet byder på mange stærke forskningsmiljøer, hvor de studerende kan få indsigt i det at være forsker. R SNMs samlinger giver indblik i naturens mangfoldighed, skønhed og skrøbelighed. R Gode rummelige faciliteter for alle universitetsstuderende placeret blandt forskere, udstillinger og samlinger på det nye museum vil kunne skabe ny interesse for naturvidenskab for en bred skare af studerende - også fra andre fakulteter. STRATEGISK PLAN 2010-15 33
34 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Kendskabet til verdens arter er en forudsætning for at kunne bevare Jordens mangfoldighed. Grækenland. Foto Minik Rosing STRATEGISK PLAN 2010-15 35
Nye fysiske rammer Det nye museum opbygges omkring den vidunderlige Botaniske Have, som ligger optimalt placeret for publikum med direkte adgang til Nørreport og med udsigt over Københavns gamle bykerne. Dermed er forudsætningerne skabt for udviklingen af en ny museumspark i fællesskab med Statens Museum for Kunst, Den Hirschsprungske Samling, Davids Samling, Rosenborg Slot og Kongens Have. Etableringen af det nye museum omkring haven kræver en nænsom hånd, idet dele af området er fredet og mange af bygningerne er enten fredede eller bevaringsværdige. Derfor udarbejdede Københavns Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen med hjælp fra bl.a. Københavns Kommune og Kulturarvsstyrelsen et konkurrenceprogram for en idékonkurrence, der bl.a. beskrev de muligheder og begrænsninger, der er for nybyggeri i området. Der indkom 120 konkurrenceforslag, hvoraf to blev præmieret og otte blev tilkøbt. Forslagene beskriver en spændende vifte af muligheder for indretning af det nye museum i og omkring haven. I dommerbetænkningen fremhæver dommerkomiteen, at den har valgt særligt at rette opmærksomheden mod de forslag, der med følsomhed på en stilfærdig måde svarer på programmets krav uden alvorligt at ændre den fine poetiske atmosfære, som haven udstråler. Men dommerkomiteen fremhæver også, at den ved præmiering og indkøb har fremhævet andre mulige veje til en fornyelse af anlægget. Museets strategiske mål i 5-års perioden R At etablere et nyt naturhistorisk museum omkring Botanisk Have 36 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Den bedste idé Vinderen af idé-konkurrencen blev Claus Harboesgaard Pryds, København. Forslaget er af høj kvalitet, hvad angår den arkitektoniske, planmæssige og miljømæssige evne til at tilpasse sig stedet og dets kommende funktioner Forståelsen for stedet viser sig i et æstetisk sprog, der beskriver det lette, stilfærdige, banale, almindelige og havemæssige. Følelsen af at træde ind i noget småt og undseeligt, som åbner sig og viser sig at være en hel verden, er gennemgående i projektet. (Dommerbetænkningen s. 8). STRATEGISK PLAN 2010-15 37
MULIGHEDSKORT 1:5000 0 50m 100m 150m 200m Konkurrenceområde Botanisk Have, fredet området, selvstændigt projekt for renovering Område der må bebygges under terræn Området umiddelbart nord for Palmehuset ønskes friholdt for byggeri. Ikke-bevaringsværdige bygninger i området kan fjernes. Det fredede runde Victoria-hus kan evt. flyttes Område der ikke må bebygges Fredede bygninger, der skal bevares Bevaringsværdige bygninger, som bør bevares Det grønne Strøg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Palmehuset (fredet) Opført 1872-74; arkitekter: J.C. Jacobsen, P.C. Bønecke, T. Rothe Væksthuse (fredet) Opført 1872-74; arkitekter: J.C. Jacobsen, P.C. Bønecke, T. Rothe Det Runde Væksthus, Victoria-huset (fredet) Opført 1872-74; arkitekt J.C. Jacobsen, F.E. Kern, P.C. Bønecke, T. Rothe Observatoriet (fredet) Opført 1859-61; arkitekt Christian Hansen Mindre bindingsværksbygning ved Observatoriet (høj bevaringsværdi) Opført 1859-61; arkitekt Christian Hansen Geologisk Museum (høj bevaringsværdi) Indviet 1893; arkitekt: Hans J. Holm Sølvtorvskomplekset (høj bevaringsværdi) Opført 1887-1907; arkitekter: J.D. Herholdt, J.E. Gnudtzmann Botanisk Museum (høj bevaringsværdi) Opført 1875-76; arkitekt Christian Hansen Vagtbygning (høj bevaringsværdi) Opført 1874; arkitekt Vilhelm Dahlerup Botanisk Laboratorium (høj bevaringsværdi) Opført 1888-90, arkitekt Johan Herholdt, tilbygget 1958, arkitekt Kaj Gottlob. Gennemgribende renoveret 2009, anvendes i dag af KU, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 11 Oprindelig direktørbolig, Botanisk Haves kontor (høj bevaringsværdi) Opført 1871-74; arkitekt ukendt 38 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
En ny museums-ø København har med det nye museum mulighed for at etablere et samlet centralt museumsområde, som vi kender det fra eksempelvis Berlin og Wien. Statens Naturhistoriske Museum med Botanisk Have, Statens Museum for Kunst med Østre Anlæg,Davids Samling og Rosenborg Slot ved Kongens Have har en fælles vision om at kunne tilbyde danske og udenlandske besøgende et samlet museumsområde en museums-ø i tilknytning til Nørreport, Danmarks travleste station. Bæredygtighed Et af ønskerne til det nye museum er, at byggeriet har energi, miljø og klima for øje og tænkes bæredygtigt fra starten. CO 2 -neutralitet, recirkulation af vand, anvendelse af miljøvenlige byggematerialer er blandt de elementer, som skal indtænkes i det nye museum. Andre veje til fornyelse De øvrige præmierede og tilkøbte forslag viser, at der er mange spændende måder at etablere et nyt museum på og originale veje at gå i forbindelse med fornyelse af museets indholdsmæssige del. STRATEGISK PLAN 2010-15 39