Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Pr. mail: nst@nst.dk 15. april 2015 Vedr. VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Simested Å, J.nr. NST-131-00189 Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning, har 19. marts 2015 indkaldt ideer og forslag til VVM-redegørelsen for de to planlagte vådområdeprojekter i Simested Ådal mellem Hannerup og Simested Bro. I den anledning skal Danmarks Naturfredningsforening, DN Mariagerfjord, DN Rebild og DN Vesthimmerland, i det følgende henlede Naturstyrelsens opmærksomhed på en række væsentlige problemstillinger i forhold til realiseringen af de planlagte vådområdeprojekter i Simested Ådal, henholdsvis Vådområdeprojekt Simested Å øst fra landsbyen Hannerup til Abildvad Bro med Naturstyrelsen Himmerland som projektejer og Vådområdeprojekt Simested Å vest fra Abildvad Bro til Simested Bro med Vesthimmerlands kommune som projektejer. Venlig hilsen p.v.a. Danmarks Naturfredningsforening DN Mariagerfjord DN Rebild DN Vesthimmerland Sten Søndergaard DN Interessegruppe Simested Å midt www.simested-aadal.dk Sten Søndergaard Tollestrupvej 23, Hvilsom 9500 Hobro Mobil: +45 3089 0703 sts@simested-aadal.dk

Vedr. VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Simested Å, J.nr. NST-131-00189 Selv om der udarbejdes én fælles VVM-redegørelse for de to vådområdeprojekter, har Naturstyrelsen Himmerland og Vesthimmerlands kommune som projektejere på idémødet onsdag den 25. marts 2015 på Simested Kro oplyst, at de to vådområdeprojekter kan gennemføres samlede eller det ene af projekterne kan realiseres, selv om det andet projekt må opgives, for eksempel på grund af manglende tilslutning fra lodsejerne eller fordi den nødvendige jordfordeling ikke kan gennemføres. I det følgende vil Danmarks Naturfredningsforening, DN Mariagerfjord, DN Rebild og DN Vesthimmerland, derfor kommentere de fælles problemstillinger for begge vådområdeprojekter under ét, mens specifikke problem stillinger og forslag vil blive behandlet for hvert vådområde for sig. Fælles problemstillinger og forslag for begge vådområdeprojekter: 1. Opfølgende landskabsvedligeholdelse 2. Sandvandring a. I anlægsfasen og frem til åen har stabiliseret sig i det nye løb b. Fremover efter åen har stabiliseret sig 3. Sikring af adgangsforholdene for offentligheden 4. Hævning af den planlagte bundkote ved Abildvad (grænsen mellem projekterne) 5. Etablering af supplerende målestationer 6. Principper for udarbejdelse af nyt vandløbsregulativ Specifikke problemstillinger og forslag for Vådområdeprojekt Simested Å øst: 7. Fjernelse af bredvolde (diger) fra Egons Bro til udløbet af Boldrup Kanal 8. Genslyngning og omdøbning af Afløb Hvilsom 9. Fiskevenlig underføring af Torsdal Bæk under Abildvadvej 10. Fordeling af næringsrigt vand fra baglandet uden for projektområdet Specifikke problemstillinger og forslag for Vådområdeprojekt Simested Å vest: 11. Risiko for iltsvind 1. Opfølgende landskabsvedligeholdelse Danmarks Naturfredningsforening er opmærksom på, at der i de foreliggende vådområdeprojekter, finansieret med EU-Landistriktsmidler, ikke er afsat midler til egentlig naturgenopretning, landskabspleje, sikring af adgangsforhold eller publikumsfaciliteter. Projekterne fokuserer alene på at opnå den størst mulige omkostningseffektive reduktion af tilførslen af kvælstof til Hjarbæk Fjord og dermed til Limfjorden som helhed. Alligevel må Danmarks Naturfredningsforening påpege, at det er økonomisk og naturmæssigt betænkeligt ikke at anlægge en miljø-, natur- og landskabsmæssig helhedsbetragtning for såvel selve Simested Å som de dele af den ekstramarginale smeltevandssdal, der omfattes af vådområdeprojekterne. Ved at gennemføre vådområdeprojekterne i den foreliggende form og inden for de foreliggende rammer er det overvejende sandsynligt, at ådalens landskabsmæssige karakter inden for en kortere årrække vil udviskes og dermed forringes på grund af omfattende tilgroning af de vådeste arealer, typisk i form af krat, overvejende bestående af gråpil. Se bilag 1. Danmarks Naturfredningsforening skal derfor foreslå, at projektejerne tilvejebringer supplerende finansiering, så åens og ådalens landskabelige værdier som karakteristisk åben smeltevandsdal med et markant, slynget vandløbsforløb kan vedligeholdes og dermed Sten Søndergaard Tollestrupvej 23, Hvilsom 9500 Hobro Mobil: +45 3089 0703 sts@simested-aadal.dk

bevares også fremover i en vådere ådal. En sådan vedligeholdelse bør fortrinsvis ske ved at skabe økonomisk incitament for lodsejerne til at lade engene afgræsse af kreaturer og/ eller får, sekundært i form af høslet eller afhøstning af biomasse til energiproduktion eller gødskningsformål. 2. Sandvandring, generelt Simested Å er på størstedelen af strækningen i projektområderne belastet af kraftig sandvandring med klit -dannelser og sandbanker på åbunden. Sandet sammenkitter og dækker de naturligt forekommende grusbanker, der ellers kunne fungere som gydepladser for åens unikke stamme af store havørreder. Størstedelen af det vandrende sand skyldes de udbredte forekomster af meget finkornet sand, siltsand, under tørvelaget og i skræntfødderne ned mod den flade smeltevandsdal. Siltsandet føres med såvel naturlige vandløb som grøfter og dræn ud i hovedløbet og forringer gydemulighederne for hav- og bækørreder. Siltsandet ødelægger også levesteder for den naturlige bundfauna og -flora, ikke kun i projektområdet, men også nedstrøms Simested Bro i Natura 2000-området og den fredede strækning af Simested Å fra Jernbanebroen i Aalestrup til Borup Bro og herfra videre ud mod udløbet. Her foretages jævnligt opgravning af sand i hovedløbet for at bevare vandføringsevnen og undgå oversvømmelser i de kystnære enge. 2 a. Sandvandring under anlægsfasen og frem til åen har stabiliseret sig i det nye løb På grund af de store forekomster af siltsand i projektområdet, kombineret med tørvejord, bestående af uomsatte plantedele, og humus i form af omsat tørvejord, ser Danmarks Naturfredningsforening en betydelig risiko for kraftig belastning af åen med siltsand og sediment i øvrigt under anlægsfasen og indtil åen har stabiliseret sig i det nye, genslyngede løb. Det vil derfor være af overordentlig betydning, at der træffes foranstaltninger til at reducere belastningen af åen, såvel gennem etablering af sandfang med relativt lille fysisk afstand samt gennem overholdelse af entreprenørmæssig best practice under selve gravearbejdet. I modsat fald vil der efter Danmarks Naturfredningsforenings bedste skøn være betydelig risiko for, at åens unikke bestand af havørred, der netop i disse år er ved at kunne reprodu cere sig selv, vil lide betydelig skade. Det samme gælder tilsvarende bundfaunaen, også på den fredede nedstrøms strækning af åen. Efter genslyngningen vil åen i en periode fortsat være belastet af siltsandvandring og sedimenttransport, fordi åen som ethvert andet omlagt vandløb vil erodere brinker og åbund i svingene, indtil åen finder en naturlig profil, der passer til det nye, genslyngede forløb. I denne tilpasningsperiode vil der derfor fortsat være behov for sand- og sedimentfang, der tømmes i takt med aflejringerne. Det er forventningen, at sandfangene kan fjernes, når sedimenttransporten efter en årrække har nået et naturligt, lavt niveau. 2b. Sandvandring efter åen har stabiliseret sig Det er projektejernes forventning, at sandvandringen i Simested Å vil reduceres til et naturligt minimum, hidrørende fra hovedløbets naturlige erosion af brinker og bundlag. Danmarks Naturfredningsforening deler generelt denne opfattelse, men finder behov for at påpege, at der fortsat vil kunne ske en ikke ubetydelig sandtilførsel via de naturlige vandløb samt de grøfter og dræn, der fortsat holdes åbne for at imødegå påvirkning af arealer uden for projektområdet. En besigtigelse af åen i projektområde øst viser således tydelig tilførsel af siltsand fra Hannerup Bæk og Afløb Hvilsom samt i mindre grad fra Snæbum Bæk, mens der er tydelig tilførsel af siltsand fra Torsdal Bæk i projektområde vest. Se bilag 2. 3

Danmarks Naturfredningsforening skal derfor anbefale, at der træffes aktive foranstaltninger til at fjerne eller i det mindste reducere sandvandringen i de førnævnte bække og tilløb, ikke kun af hensyn til bundfaunaen og havørredernes gydemuligheder i hovedløbet, men i mindst lige så høj grad for at fremtidssikre de vigtige gydepladser i bækkene. Det samme gælder de eventuelt yderligere tilløb, der fortsat holdes åbne af hensyn til afvandingen af arealer uden for projektområderne. 3. Offentlighedens adgangsforhold Allerede i dag er der begrænsede offentlige adgangsmuligheder til Simested Å i projektområderne, og man kan frygte, at adgangsmulighederne bliver yderligere reducerede i takt med, at engene mister deres landbrugsmæssige værdi som følge af den ringere drændybde og dermed vådere eng. Når landmænd generelt ikke længere har brug for eksisterende markveje, ses det ofte, at vejene overpløjes og forsvinder. Der er er ingen grund til at antage, at udviklingen i og omkring projektområderne vil være anderledes, hvis markvejene mister deres landbrugsmæssige værdi. Derfor ser Danmarks Naturfredningsforening et behov for, at der i forbindelse med kompensationen af lodsejerne indføres klausuler eller andre foranstaltninger, der sikrer offentligheden fortsat adgang til ådalen og åen ad de allerede eksisterende markveje. Det samme gælder de eksisterende landmandsbroer i projektområderne, nemlig Egons Bro og Hestholm Bro i projektområde øst, Abildvad Bro i projektgrænsen mellem øst og vest samt John Jensens Bro i projektområde vest. I det omfang åen omlægges og de eksisterende landmandsbroer derfor overflødiggøres, bør broerne efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse genetableres så tæt på den oprindelige placering som mulig af hensyn til lystfiskernes og offentlighedens færdsel til fods langs og over åen. Se bilag 3. Danmarks Naturfredningsforening ser desuden et særligt behov for, at Boldrup Museums undervisningssti langs Simested Å nedenfor museet og langs åen genetableres langs det nye åløb, så museet kan fortsætte sit betydningsfulde natur-pædagogiske arbejde for besøgende skoleklasser og lejrskoler. 4. Hævning af den planlagt bundkote ved Abildvad (grænsen mellem projekterne) Fra det vestlige udløb af Boldrup Kanal i Projektområde Øst, under Abildvad Bro og videre til vest for udløbet af Torsdal Bæk i Projektområde Vest er Simested Å stærkt uddybet, så åen i dag løber nede mellem stejle brinker. Se bilag 4. Konsekvensen af denne sænkning af bundkoten, der er sket i forbindelse med udretningen af åen i midten af forrige århundrede er, at åens fald er forrykket, så faldet efter udretningen af åen blev størst i Projektområde Øst med gennemsnitligt ca. 0,8 promille, mens faldet i Projektområde Vest er gennemsnitligt 0,4 promille. Omregnet til koter svarer et fald på 0,8 promille i Projektområde Øst til et fald på omkring fire meter, mens et fald på 0,4 promille i Projektområde Vest svarer til omkring det halve, altså to meter. Ved at hæve bundkoten ved Abildvad med op til en meter i stedet for de forventede ca. 20 centimeter vil åens fremtidige forløb i højere grad svare til det oprindelige. Den væsentligste effekt af at hæve bundkoten op til en meter vil imidlertid være en udjævning af det gennemsnitlige fald på åen fra Hannerup til Simested Bro, der fremover vil blive ca. 0,5 promille. Det vil ikke blot give et lidt livligere vandløb i Projektområde Vest, men også i væsentlig grad reducere risikoen for iltsvind i åen på strækningen mellem Abildvad og Simested Bro, se pkt. 11. nedenfor. 4

Af den Teknisk-Biologiske forundersøgelse (december 2012) side 45 fremgår, at (citat):... Simested Å (ligger generelt) forholdsvis dybt nedskåret i den østlige del af projektområdet (opstrøms Abildvad Bro, og især på strækingen opstrøms ca. st. 1200), og selv en 10-års maksimumsvandstand giver kun anledning til lokale oversvømmelser.... Opstrøms ca. st. 1200 ligger middelvandstanden således typisk 1-1,5 m under terræn,... Netop ved Abildvad er der klare spor efter åens tidligere forløb ved foden af skrænten umiddelbart sydvest for den nuværende bro. Her løb åen frem til udretningen, og her lå den gamle Abildvad Bro, der forløb stik øst-vest. Se bilag 4. Det er Danmarks Naturfredningsforenings forventning, at en nærmere geoteknisk undersøgelse af det gamle åløb ved Abildvad kan klarlægge den oprindelige bundkote ganske præcist, idet lokaliteten aldrig har været underlagt landbrugsdrift. En sådan undersøgelse kan sikre autenciteten, når åens bundkote hæves. 5. Etablering af supplerende målestationer Erfaringen viser, at hastigt stigende sommervandstand i Simested Å først og fremmest kan henføres til kraftig opvækst af grøde og kun i mindre omfang skyldes kraftig nedbør. Det var således tilfældet i sommeren 2014, hvor vandstanden nåede ekstreme højder i en meget nedbørsfattig sommerperiode. Data fra målestationen ved Bjerre Næs (se bilag 5) viser desuden, at vandstandsstigningen i åen sker meget hurtigt i sommerperioden, også selv om nedbøren er begrænset. Samtidig viser erfaringen, at der kan være betydelige samtidige store vandstandsvariationer i åen inden for projektområderne. Det skyldes, at opstemningen fortrinsvis skyldes kraftig grødeopvækst, der varierer ned gennem løbet. For at sikre bedre overblik over vandstandsvariationerne i åen i stabiliseringsperioden efter genslyngningen og for at afværge, at områder uden for projektområdet påvirkes af generelt stigende eller periodevis stærkt stigende vandstand i åen, foreslår Danmarks Naturfreningsforening, at der etableres et antal online målestationer på passende lokaliteter langs åen i projektområderne som supplement til den eksisterende målestation ved Bjerre Næs (John Jensens Bro). Det vil yderligere indebære den fordel, at der kan udarbejdes et langt mere hensigtsmæssigt vandløbsregulativ end tilfældet er i dag, se pkt 6 nedenfor. Danmarks Naturfredningsforening foreslår yderligere, at online målestationerne ud over vandstandshøjden også løbende registrerer temperaturen i åvandet. Stigende vandtemperatur er et vigtigt advarselssignal om overhængende risiko for stillestående, iltfattigt vand og dermed risiko for fiskedød og skader på bundfaunaen, se pkt. 11 nedenfor. 6. Nyt vandløbsregulativ Det gældende vandløbsregulativ for Simested Å bygger på fastsatte mål for åens vandføringsevne og foreskriver tre grødeskæringer, henholdsvis i perioden 1. - 30. juni, 1. - 31. august og 1. - 30. september. Der kan efter vandløbsmyndighedens skøn udføres yderligere to ekstra grødeskæringer på delstrækninger ved fare for skader som følge af kraftig grødevækst i åen, jfr. Regulativ for Simested Å, side 27. I praksis harmonerer de forud fastsatte grødeskæringsterminer ikke altid med virkeligheden i åen. Således havde åen sin højeste sommervandstand nogen sinde i den tid, der er registreringer fra målestationen ved Bjerre Næs, i juli måned 2014, altså i en periode, hvor der ikke normalt skæres grøde. Vandstanden steg så meget på en strækning vest for Abildvad, at elhegnene langs åen var skjult under vandspejlet. 5

Et nyt regulativ må sikre mod en gentagelse af den meget ekstreme situation i 2014. Det bør ske for at bevare hovedparten af engene som sikre, græsningsegnede enge. Står disse enge under vand i længere perioder som følge af opstuvning af vand i åløbet, vil lodsejernes motivation til at anvende engene til græsning forsvinde, hvilket i betydelig grad øger risikoen for tilgroning med pilekrat m.v. Et sådant nyt regulativ kunne efter Dansk Naturfredningsforenings opfattelse med fordel støtte sig på et antal nyetablerede online målestationer langs åen, se ovenfor pkt. 5. Det vil give vandløbemyndigheden et real-time overblik over vandstandsudviklingen i åen og muliggøre forebyggende og rettidig indgriben for at sikre vandføringsevnen i strømrenden. Herved reduceres risikoen for iltsvind i åen i det vestlige projektområde også i betydelig grad, se nedenfor pkt. 11. Specifikke problemstillinger og forslag for Vådområdeområdeprojekt Simested Å øst: 7. Fjernelse af bredvolde (diger) fra Egons Bro til udløbet af Boldrup Kanal Simested Å er på begge bredsider på strækningen fra Egons Bro til udløbet af Boldrup Kanal øst for Abildvad lukket inde mellem kunstige diger, hidrørende fra opgravet bundmateriale. Se bilag 7. Disse diger bør efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse fjernes helt i forbindelse med genslyngningen af åen - også på strækninger, der eventuelt ikke lægges om. For det første har digerne ingen særlig biologisk eller landskabsmæssig værdi, for det andet vil digerne kunne hindre en naturlig gennemsivning af engene af dræn- og trykvand fra de højere liggende arealer ned mod projektområdet. 8. Genslyngning og omdøbning af Afløb Hvilsom Det såkaldte Afløb Hvilsom eller Kanal 2 i Projektområde Øst har fået sine navne, fordi vandløbet i en periode har fungeret som overløbskanal fra rensningsanlægget i Hvilsom. Vandløbet har desuden i en lang årrække være udrettet og vedligeholdt som hovedafvandingsgrøft for den ådals-arm der nedenfor Hvilsom strækker sig mod sydøst op mod højdedraget Dyngen. Se bilag 8. Her neden for den lille bakkeø ligger et betydeligt rigkær, som Afløb Hvilsom afvander. Vandløbet har derfor i sin oprindelse haft en naturlig vandløbsfunktion og et naturligt forløb, hvorfor Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at Afløb Hvilsom bevares som naturligt afløb for rigkæret, men genslynges undervejs i sit forløb ned mod Simested Å. Vandstandshøjderne i et sådant genslynget vandløb kan reguleres gennem udlægning af grusbanker, der samtidig vil kunne fungere som gydebanker for havørrederne. Renseanlægget i Hvilsom er i dag erstattet af en pumpestation, men trods anlæg af rørbassiner og anvendelse af overdimensionerede rørledninger som buffertank, sker det alligevel jævnligt i situationer med kraftigt nedbør, at der ledes urenset, opblandet spildevand ud i vandløbet og dermed ud i Simested Å. Denne situation er efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse ikke holdbar i 2015, og foreningen anbefaler derfor, at projektejerne og vandløbsmyndigheden tager initiativ til, at der sker en separering af spildevand og overfladevand i landsbyen Hvilsom, så det kun er overfladevand, der fremover finder vej til åen. I forbindelse med restaureringen af vandløbet foreslår Danmarks Naturfredningsforening yderligere, at dræn og grøfter med tilløb til hovedkanalen lukkes, både af hensyn til kvælstoftilbageholdelsen og for at bremse sandvandringen. 6

Endelig foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at vandløbet, der i dag af forskellige myndigheder kendes under forskellige navne, i forbindelse med restaureringen omdøbes til det entydige Dyngen Bæk som beskrivende for vandløbets hovedfunktion. 9. Fiskevenlig underføring af Torsdal Bæk under Abildvadvej Torsdal Bæk er allerede i dag en vigtig gydelokalitet for havørredstammen i Simested Å. Med den planlagte genslyngning og restaurering af bækkens nederste løb skulle bækkens betydning som gydelokalitet gerne vokse. I den forbindelse foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at underføringen af Torsdal Bæk under Abildvadvej (se bilag 9) gøre bredere, lysere og dermed mere fiskevenlig. Underføringen består i dag af en relativt snævert betonrør, som de gydemodne havørreder kun passerer med betænkelighed. 10. Fordeling af næringsrigt vand fra baglandet uden for projektområdet Projektejerne har tidligere nævnt muligheden af at fordele større mængder næringsrigt drænvand fra det højereliggende bagland ved hjælp af tværgående fordelingsgrøfter, som kan sikre en langsom gennemsivning af engene, så kvælsstofreduktionen bliver optimal. Adskillige af tilløbene fra baglandet er kraftigt vandførende, og Danmarks Naturfredningsforening finder det derfor hensigtsmæssigt også her i idéfasen at fastholde projektejernes opmærksomhed på fordelene ved at fordele større mængder næringsrigt vand, inden det når engene i projektområderne. Specifikke problemstillinger og forslag for Vådområdeområdeprojekt Simested Å vest: 11. Risiko for iltsvind, herunder forebyggende grødeskæring og friskvandstilførsel Gennemføres det nuværende forslag til Vådområdeprojekt Vest uændret, giver det relativt svage fald anledning til en vis bekymring for, at der under sammenfald af uheldige omstændigheder kan forekomme iltsvind i Simested Å på strækningen mellem Abildvad og Simested Bro. Naturstyrelsen erkender, at iltsvind kan forekomme, men oplyser, at de konkrete forhold og omstændigheder, der i givet tilfælde kan udløse iltsvindsproblemer i åen, ikke er fuldt klarlagt, selv om der er forekommet situationer med iltsvind både i den vandløbsrestaurerede Gravlev Ådal og i det relativt nyligt gennemførte vådområdeprojekt Alling Å. Danmarks Naturfredningsforening skal derfor helt overordnet foreslå Naturstyrelsen at nedsætte en ekspertgruppe, som har til opgave at klarlægge, hvilke omstændigheder der indgår som udløsende faktorer i en iltsvindssituation. Foreningen medvirker gerne. I en analyse af iltproblemerne i Lindenborg Å ved Gravlev konkluderer Frier, Iversen og Rasmussen (se bilag 11) blandt andet, at iltproblemerne har sammenhæng med opstuvning af vand i åen på grund af kraftig grødevækst og - at vandet i åløbet derfor står stille - at planternes respiration - altså iltforbrug - i sommerperioden er højt - at det stillestående vand på engene mister hele sit iltindhold Når vandet så vender tilbage til åløbet, dannes der propper eller strækninger med iltfattigt vand, hvor iltkrævende fiskearter som havørred ikke kan overleve. De tre forfattere til rapporten foreslår derfor, at man sørger for tilløb af iltrigt vand og for, at åvandet faktisk forbliver i åløbet, altså at strømrenden holdes åben ved målrettet grødeskæring. 7

I Projektområde Vest har Simested Å kun tilløb af to vandløb, nemlig Torsdal Bæk, der løber til åen nogle få hundrede meter nedstrøms Abildvad samt Hverrestrup Bæk, der løber til åen nogle få hunderede meter opstrøms Simested Bro. Hverrestrup Bæk spiller således ikke nogen praktisk rolle for iltsvindsproblematikken i projektområdet. På strækningen fra Torsdal Bæk ved Abildvad til Hverrestrup Bæks udløb ved Simested tilføres åen således udelukkende trykvand fra bakkerne og overfladevand, hidrørende fra den naturlige nedbør. Hvis åen på denne strækning skal have tilført frisk, iltrigt vand, må det ske fra naturlige kildevæld i baglandet. Danmarks Naturfredningsforening skal derfor foreslå, at projektejerne i samarbejde med lodsejerne lokaliserer og analyserer de eksisterende kildevæld for indhold af kvælstof. Er kvælstofniveauet passende lavt, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det iltrige vand ledes direkte ud i åløbet for at medvirke til en forbedring af iltforholdene. Jo mere bevægelse, hvirvler og småfald, der er på vandet, jo større er iltoptagelsen. Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening supplerende, at der med passende mellemrum udlægges store kampesten, evt. som brinksikring i kraftige sving. Placeringen af stenene skal være sådan, at åvandet ved høj vandstand løber ind over stenene og dermed optager mere ilt. Se bilag 11. Samme virkning kan opnås på steder med stor strømrendebredde ved at udlægge banker med grus og mindre sten, som åvandet kan risle henover. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at jo hurtigere og mere uroligt, vandet løber, jo mere ilt optager det. Man kan også i følge Frier gå ud fra, at jo bredere og mere lavvandet åen er, jo mere ilt optages pr. løbende meter. Der er næppe heller tvivl om, at jo større fald, der er på åen, jo mindre er risikoen for iltproblemer. Danmarks Naturfredningsforening skal derfor afslutningsvis atter henlede opmærksomheden på foreningens forslag om en højere bundkote ved Abildvad, se pkt. 4. 8

Bilag 1 - Opfølgende landskabsveligeholdelse Bortset fra en kortere strækning umiddelbart vest for Hannerup er det den brede, åbne smeltevandsdal, der er den karakteristiske landskabstype i projektområderne. Uden afgræsning eller anden form for vedligeholdelse springer engene i krat i løbet af relativt få år. Ved Simested er store områder tilgroet med pilekrat, der udvisker landskabets karakter. 9

Bilag 2 - Sandvandring Ud fra besigtigelsen er det relativt beskedne mængder siltsand og sediment Snæbum Bæk fører ud i Simested Å Kraftig sandvandring i Afløb Hvilsom Afløb Hvilsom s udløb i Simested Å Torsdal Bæk leder også siltsand ud i åen 10

Bilag 3 - Offentlighedens adgangsforhold Egons Bro er den østligste af broerne i projektområdet Hestholm Bro bruges både af ejeren og af lystfiskerne Det gamle vadested ved Abildvad er i dag afløst af en bro, der bruges af mange lokalkendte John Jensens Bro ved Bjerre Næs med målestationen, der er online på internettet 11

Bilag 4. Hævning af den planlagt bundkote ved Abildvad Ved Abildvad er åen stærkt uddybet. Øverste billede er taget lige øst for Abildvad Bro, mens billedet til højre er taget i buen vest for broen. Åens oprindelig løb før uddybningen er stadigt tydeligt lige neden for gravhøjene ved Abildvad. Lokaliteten har koordinaterne 56 o 40 46.36 N, 9 o 36 37.27 Ø 12

Bilag 5. Etablering af supplerende målestationer Vandstanden i Simested Å svinger meget. Her er det situationen i vinteren 2011 Målestationen ved John Jensens Bro med Bjerre Næs i baggrunden 13

Bilag 7. Fjernelse af bredvolde fra Egons Bro til udløbet af Boldrup Kanal Mellem Egons Bro og Boldrup Kanal er der lavet diger eller volde langs åen. Billederne viser de markante diger vest for Hestholm Bro. 14

Bilag 8. Genslyngning og omdøbning af Afløb Hvilsom Det såkaldte Afløb Hvilsom afvander rigkæret neden for bakkeøen Dyngen. Allerede 100 meter neden for rigkæret er sandvandringen kraftig og vandløbet oprenses jævnligt Vandløbet fremstår i dag som en kanal i snorlige linjer frem til Simested Å Hele ådals-armen nedenfor Hvilsom afvandes af Afløb Hvilsom som hovedløb 15

Bilag 9. Fiskevenlig underføring af Torsdal bæk under Abildvadvej Hvor Torsdal Bæk krydser Abildvadvej ved Abildvad Dambrug, føres vandløbet under vejen i et relativt snævert betonrør, der næppe kan betegnes som fiskevenligt 16

Bilag 11. Risiko for iltsvind Udlægning af bundgrus og brinksikring med store sten kan medvirke til bedre iltning af vandet i åen og dermed forebygge iltsvind Reference, side 7: Analyse af iltproblemer i Lindenborg Å ved Gravlev Jens-Ole Frier (emeritus associate professor) Niels Iversen (lektor) Michael R. Rasmussen (lektor) AUC Institut for Kemi og Biovidenskab AUC Institut for Vand, Jord og Miljøteknik Sektion for Biologi og Miljøteknologi, Hydraulik og Havnebygning Rapporten vedrører en undersøgelse af årsagerne til de lave iltværdier Nordjyllands Amt har målt i Lindenborg Å på strækningen fra Rebild Bakker og nedstrøms. Rapporten fokuserer på indflydelsen fra engområder, der oversvømmes i sommerperioden. Originalsprog Dansk Udgivelsesdato 2006 Udgivelsessted Aalborg Udgiver The Environmental Engineering Laboratory, Aalborg University Antal sider 39 ISBN (trykt) 8790033434 17