OMBYGNING AF DRONNING MARGRETHES VEJ



Relaterede dokumenter
Forslag til opgradering af Langmarksvej

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato:

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Fredensborg Kommune. Borgermøde A6

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Trafikken omkring Langmarksvej

Evaluering af hastighedsplan i åbent land

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.

Principskitse. 1 Storegade

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

Miljø og sundhed NOTAT

VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Kan en rundkørsel dæmpe støjen?

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.

Frederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej

UDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl

Supplerende indstilling

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

UDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh

Albertslund Kommune Forslag til støjprojekt på Albertslundvej til udførelse i 2018

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller

Tunnel under Marselis Boulevard

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.

City køreskolens lille teoribog

HEDENSTED KOMMUNE EVALUERING AF FORSØG MED OMDIRIGERING AF TUNG TRAFIK

EMDRUP. - et sikrere sted at færdes... marts Bispebjerg Lokaludvalg PETER HOLST ARKITEKTUR & LANDSKAB

Forbedring af de trafikale forhold i Ballerup Syd

DISPOSITIONSFORSLAG GASVÆRKSVEJ - BEDRE CYKELFORHOLD INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Eksisterende forhold Trafiktal 2 2.

OPDATERET TRAFIKANALYSE AF HYLLINGEBJERGVEJ V. LISELEJE

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Vores lille teoribog

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Beder@MGarkitekter.dk

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Driveteam s lille teoribog

Dato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold

FAKTA TRAFIKSIKKERHED VESTER AABY >>> SVENDBORGVEJ JULI 2011

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013.

TÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Solvang

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.

Trafikanalyse, IrmaByen og Nygårdskvarteret

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

Oversigtskort: 2 af 14

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ

6080 VVM SCREENING SKAN- DERBORG SYD AARHUS SYD, VEJTRAFIKSTØJ

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

1. Indledning Beskrivelse af løsningsforslag Vejens indretning Indretning af signalanlæg... 3

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Vurdering af forslag og overslag

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Lokale konsekvenser af letbaner

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

Vedr. Foretræde for Teknisk Udvalg angående justering af forsøg på Oddervej i Skåde

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt

Af MILJØVURDERING AF TRAFIKPLAN INDRE NØRREBRO s.15 fremgår at trafikplanen vil medføre en trafikstigning på:

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

TSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3

Bilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger

Transkript:

OMBYGNING F DRONNING MRGRETHES VEJ Evaluering Helle Frederiksen Vejkontoret i Århus UGUST `96

INDLEDNING. I 1995 er der med støtte fra Miljøstyrelsen gennemført en radikal ombygning af Dronning Margrethes Vej i Århus - der har haft til formål at forbedre trafikmiljøet omkring vejen. Vejkontoret har i løbet af sommeren gennemført en evaluering af ombygningen af Dronning Margrethes Vej. Evalueringen omfatter såvel en objektiv- som en subjektiv vurdering af en række trafikmiljømæssige konsekvenser af ombygningen. Hidtidig planlægning af det overordnede vejnet. Det overordnede vejnet i Århus består i dag af motorvejen vest for Århus, de 2 Ringveje og en række indfaldsveje. ÅRHUS RNDERSVEJ DR. MRGRETHES VEJ ÅHVEVEJ

I forbindelse med forliget omkring den faste forbindelse over Storebælt og motorvejen op gennem Jylland, blev der indgået en aftale omkring vejnetsforholdene i Århus. Denne aftale indebar bl.a. at Åhavevej/Marselis Boulevard og Randersvej skulle udbygges som henholdsvis en sydlig- og en nordlig havneindføring. Randersvej blev derfor i løbet af 1994 udbygget til en 4-sporet vej med midterrabat, med ny belægning, regulerede kryds, stitunneler, cykelstier og fortov. Desuden blev der etableret elektronisk guidning af tunge køretøjer i nordgående retning. En sådan ombygning af den nordlige havneforbindelse har efterfølgende gjort det muligt, at overføre trafik hertil fra de øvrige dele af vejnettet, bl.a. fra Dronning Margrethes Vej. Handlingsplan for Trafik og Miljø. Ombygningen af Dronning Margrethes Vej har baggrund i Handlingsplan for Trafik og Miljø, vedtaget af Århus Byråd i december 1993. f handlingsplanen fremgår, at trafikken, specielt den tunge trafik, gennem forandring og ombygning af vejnettet, skal flyttes væk fra de miljøfølsomme vejstrækninger til de mere miljørobuste vejstrækninger. Trafikken skal desuden overflyttes til færre større trafikårer, således at større lokalområder fredeliggøres. Endvidere fremgår det, at dele af det overordnede vejnet kan ombygges f.eks. til miljøtilpassede gennemfarter, når vejnettet er udbygget som aftalt i forbindelse med Storebæltsforliget. Endelig har det været et lokalt ønske, at dæmpe trafikken - specielt den tunge trafik på Dronning Margrethes Vej, for dermed at skabe et bedre miljø omkring vejen.

PROJEKTET. I april 1994 ansøgte Århus Kommune Miljøministeriet om støtte fra regeringens Trafik- og Miljøpulje til ombygning af Dronning Margrethes Vej. Miljøministeriet meddelte i sommeren 1994, at de ville støtte projektet med 1.3 mio. kr. Der var alt i alt tale om en projektsum på 2.6 mio. kr., hvoraf Århus Kommune skulle bidrage med den resterende halvdel. Projektbeskrivelse. Dronning Margrethes Vej var før ombygningen en ca. 12 m bred og ca. 1 km lang strækning mellem Marienlund og Trøjborgvej med fortov og cykelstier i begge sider. På den nordlige strækning er der etableret en midterrabat. På den vestlige side at vejen ligger et stort boligområde og på den østlige side ligger et af Århus's mest attraktive nærrekreative naturområder med Riis Skov og stranden. Med ombygningen af Dronning Margrethes Vej var det hensigten, at mindske trafikmængden, specielt den tunge trafik samt at sænke hastigheden på strækningen, for derved at sikre et bedre lokalt trafikmiljø. Med trafikmiljø forstås større trafiksikkerhed, mindre støj, mindre luftforurening, bedre muligheder for at krydse vejen samt en pænere grønnere vejstrækning. Vejen skal dog også efter ombygning fungere som en betydelig indfaldsvej til Århus City. Projektets indhold. Hovedtrækkene i projektet er: En gennemgående midterrabat på hele strækningen, med et kørespor i hver retning samt fortov og cykelsti i begge sider. Midterrabatten er beplantet med lave bøgebuske. En bred rabat i vestsiden af vejen mellem cykelsti og kørebane. Rabatten er dels beplantet og dels belagt med chaussésten. Der hvor rabatten er belagt med chaussésten er der mulighed for at foretage af- og pålæsning. Der er sikret krydsningspunkter for fodgængere i form af en flisebelægning i midterrabatten og markeret med træer udfor hver af sidevejene.

dgangsforholdene er ændret ved, at Peder Skrams Gade er lukket, og der kun er mulighed for at køre højre ind og højre ud fra Skovvangsvej. Den tilladte hastighed er fortsat 50 km/t. Der er i princippet etableret lastbilforbud på strækningen. Der er udlagt et støjsvagt asfaltslidlag på strækningen fra Skovvangsvej til Trøjborgvej. Endelig er det forsøgt at minimere antallet af skilte på strækningen fra Marienlund til Trøjborgvej, ved brug af zonetavler. Målet er, at trafikken kan afvikles sikkerhedsmæssigt forsvarligt, alene reguleret af grønne og fysiske elementer. ntallet af skilte minimeres på strækningen fra Marienlund til Trøjborgvej ved brug af zonetavler. Målet er at trafikken kan afvikles sikkerhedsmæssigt forsvarligt alene reguleret af grønne fysiske elementer. Der lægges støjsvagt asfaltslidlag på strækningen fra Skovvangsvej til Trøjborgvej Der vil blive anlagt en bred rabat i vestsiden af Dronning Margrethes Vej mellem cykelsti og kørebane. Rabatten vil dels blive beplantet og dels blive belagt med chaussésten. Der hvor rabatten er belagt med chaussésten vil der være mulighed for at foretage af- og pålæsning. Fodgængertunnel Peder Skrams Gade lukkes Den eksisterende tilladte hastighed på 50 km/t ændres ikke Mulighed for at køre højre ind og højre ud fra Skovvangsvej MOD CITY TRØJBORGVEJ TORDENSKJOLDSGDE Zone SKOVVNGSVEJ Zone GRENÅVEJ DRONNING MRGRETHES VEJ For lastbiler over 3,5 t bliver der forbud mod at køre ligeud fra Skovvejen. Ud for hver af sidevejene vil der blive sikret krydsningspunkter for fodgængere i form af en flisebelægning i midterrabatten og markeret med træer. Den eksisterende midterrabat som er anlagt på strækningen fra Marienlund til Skovvangsvej fortsættes i princippet helt ned til Trøjborgvej. Midterrabatten vil blive beplantet med lavtvoksende buske. Der bliver et kørespor i hver retning efter ombygningen. Køresporet bliver smalt for at dæmpe hastigheden. For lastbiler over 3,5 t bliver der indført forbud mod at svinge til venstre fra Grenåvej. Gennemførelse af projektet.

Forslaget til ombygning af Dronning Margrethes Vej er udarbejdet i et samarbejde mellem enkelte beboere på Dronning Margrethes Vej, Århus Politi, Århus sporveje, Naturforvaltningen og Magistratens 2. fdeling. Desuden er et forslag til projektet fremlagt på et offentligt borgermøde i Trøjborg Beboerhus den 20. februar 1995. Der indkom her enkelte bemærkninger til projektet, der efterfølgende i store træk er indarbejdet i projektet. Herefter er projektet godkendt i Byrådet, og der er udarbejdet et detailprojekt samt afholdt licitation. Inden selve anlægsarbejdet påbegyndtes, omdeltes der en folder til samtlige husstande, der ville blive berørt af projektet. Folderen oplyste om ideerne i projektet og selve anlægsarbejdets forløb. Desuden blev de lokale beboere, og brugerne af Dronning Margrethes Vej underrettet løbende om bl.a trafikomlægninger via annoncering i Århus Stiftstidende. EVLUERING. Evalueringen er baseret på analyser af trafikmiljøet i en før- og efter situation i forhold til de trafikale ændringer i perioden 1995-1996. De trafikdata der indgår i undersøgelsen omfatter både registrerede og beregnede trafikmængder. Før/efter analysen omfatter en vurdering af trafiksikkerhed, støj- og luftforurening samt barrierevirkning og visuelt miljø. Udover en objektiv vurdering af effekten af ombygningen af Dronning Margrethes Vej, har det også været et ønske at foretage en subjektiv vurdering. - Hvorledes opfatter beboerne langs vejen forholdene før og efter ombygningen. I den anledning er der foretaget en telefoninterviewundersøgelse blandt samtlige beboere langs vejen både før og efter ombygningen. Bedre trafikmiljø langs med Dronning Margrethes Vej.

Samlet viser både den objektive og den subjektive vurdering af de miljømæssige effekter af ombygningen af Dronning Margrethes Vej, at trafikbelastningen og dermed også miljøbelastningen er reduceret en del. Specielt har begrænsningen af de tunge køretøjer en stor effekt. Ligesom midterrabatten og markeringen af krydsningspunkterne har stor betydning for opfattelsen af sikkerhed i forbindelse med krydsning af vejen. Endelig har det, at vejen er langt smukkere efter ombygningen, stor betydning for beboerne i området. Resultaterne af beregninger og vurderinger af de enkelte miljøparametre fremgår af det følgende. Trafikmængde -andel af tung trafik. På figuren nedenfor er vist ændringerne i trafikmængden i et snit syd for Skovvangsvej, fordelt på henholdsvis personbiler og tunge køretøjer. Trafikmængder 25000 20000 Å D T 15000 10000 5000 0 1995 1996 ÅDT Tung andel Det ses, at der er sket et mindre fald i trafikken generelt, og at den tunge trafik er faldet markant, med ca. 60 % Ligeledes er gennemsnitshastigheden på strækningen faldet fra 57 km/t til 50 km/t. Trafiksikkerhed. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt - så kort tid efter ombygningen af Dronning Margrethes Vej- at opgøre effekten af det uheldsmæssige. Erfaringsmæssigt vil de ændringer i trafikkens omfang og hastighed, der her er tale om, dog have betydning for antallet af uheld - i den forstand, at der må forventes færre uheld på strækningen. Desuden er en del af de registrerede uheld før ombygningen - overhalingsuheld. Da der nu er etableret midterrabat, og det ikke er muligt at overhale på strækningen, må det forventes, at denne type uheld fremover kan undgås.

Barrierevirkning - utryghed. De beregnede niveauer viser, at barrierevirkningen, herunder utrygheden ved at færdes i trafikken, er faldet betydeligt, som følge af den reducerede trafikbelastning og etableringen af midterrabatten. f telefoninterviewundersøgelsen fremgår da også, at andelen af personer, der opfatter, det som sikkert at krydse Dronning Margrethes Vej, er steget markant. Krydsning af vejen 100 % 80 60 40 20 0 1995 1996 Sikker Usikker Ved ikke Støj-vibrationer. Beregninger viser, at støjniveauet er faldet væsentligt langs med Dronning Margrethes Vej som følge af ombygningen. Støjniveauet 10 m fra vejmidten er således faldet fra 73 til 67 db() på døgnbasis, dels som følge af den ændrede trafikmængde og sammensætning og dels som følge af den udlagte drænasfalt. f spørgeskemaundersøgelsen fremgår da også, at antallet, der føler sig generet af støj, er faldet fra 82% til 54 %. Støjgener 100 80 % 60 40 20 0 1995 1996 Generet Ikke gen. Ved ikke Ligeledes er vibrationgenerne, ifølge telefoninterviewundersøgelsen reduceret væsentligt, hvilket hovedsageligt skyldes den store reduktion af tunge køretøjer.

Vibrationsgener 100 % 80 60 40 20 0 1995 1996 Generet Ikke gen. Luftforurening. Luftforureningen - i form af bilernes udledning af kulbrinter (HC) er ikke faldet, derimod er udledningen af kvælstofoxider (NOx), partikler og kuldioxid (CO 2 ) faldet med 20-30%, som følge af den reducerede trafikmængde og den ændrede sammensætning af trafikken på Dronning Margrethes Vej. Det, at de udledte mængder beregningsmæssigt er faldet, kan være af lokal betydning, men til gengæld må der forventes en mindre stigning af luftforureningen på de øvrige veje, som trafikken overføres til. f telefoninterviewundersøgelsen fremgår det da også, at den andel af beboerne på Dronning Margrethes Vej der mener - at luftkvaliteten er god - er steget fra under 40 % til ca. 60 % som følge af ombygningen. Luftforurening 100 80 % 60 40 20 0 1995 1996 God Dårlig Ved ikke Visuel miljø. Ombygningen af Dronning Margrethes Vej og den reducerede miljøbelastning har betydet en væsentlig forbedring af det visuelle miljø. Vejen fremstår i dag med beplantede rabatter uden afstribning og med en meget begrænset skiltning.

f interviewundersøgelsen fremgår det da også, at alle adspurgte mener, at vejen fremstår som en pæn indfaldsvej til Århus. Mange af beboernes mere spontane udsagn i forbindelse med interviewundersøgelsen giver da også udtryk for dette: "det hele er kønt og smukt" "det er de mange små ting, der gør vejen pæn".